Skip to main content

Design med omtanke – Derfor holder Damixas armaturer længere

Page 1


FOKUS PÅ

BÆREDYGTIGHED

Fra tradition til innovation

Kvalitet begynder med design Hos Damixa er design kernen i alt, hvad vi skaber. Det handler ikke kun om æstetik, men om at forene form og funktion på en måde, der gør hverdagen lettere og smukkere.

Forankret i den danske designtradition arbejder vi med rene linjer, materialer med integritet og intuitive løsninger, der holder - både visuelt og praktisk.

Vores armaturer er skabt til hverdagen. De skal tåle at blive brugt, set på og rørt ved - år efter år.

Kvalitet og ansvar på tværs af grænser

Kvalitet starter med gennemtænkt design. Vores produkter er skabt af europæiske ingeniører til europæiske forhold - og udviklet med fokus på holdbarhed og funktionalitet i daglig brug.

Selvom vi i dag samarbejder med nøje udvalgte partnere i og uden for Europa, bygger vores kvalitetsstyring på erfaringen fra vores tid som produktionsvirksomhed. Det giver ensartede processer og produkter, du kan regne med.

I dag handler ansvarligt design ikke kun om form og funktion, men også

om dokumentation, transparens og evnen til at imødekomme fremtidens krav til miljø og kvalitet.

Som en del af vores ansvarlige design og drift følger vi FN’s Global Compact-principper, som hjælper os med at arbejde systematisk med ansvarlige forretningspraksisser på områder som menneskerettigheder, arbejdsforhold og miljø.

Designet og testet i Danmark.

Skabt til at holde

Med Damixa får du kvalitetsprodukter, der forener design og teknologi. Skabt til at fungere i hverdagen - og holde til fremtiden.

Grundlagt: 1932 i Odense, Danmark

En del af: FM Mattsson Group

Mission: At kombinere funktion, æstetik og ansvar i hvert eneste produkt

Om Damixa:

Design, der gør en forskel

Vores produkter er udviklet af europæiske ingeniører til at holde i mange år – tilpasset europæiske forhold og designet med fokus på ansvarligt ressourceforbrug og cirkulær anvendelse.

Materialer med ansvar

Materialeforbruget udgør en væsentlig del af det samlede miljøaftryk, særligt i forhold til ressourceforbrug, cirkularitet og klimapåvirkning. Derfor arbejder vi aktivt med at øge andelen af genanvendte materialer og optimere brugen af forskellige råmaterialer på tværs af vores produktserier, hvor hygiejne- og certificeringskrav tillader det– herunder messing, rustfrit stål, zink og plast.

Genanvendt messing

Vi arbejder løbende på at øge andelen af genanvendte materialer, især i materialer hvor der allerede findes veldokumenterede genanvendelsesprocesser. En del af den messing, vi anvender, består derfor af genanvendt materiale –typisk omkring 15–20 % afhængigt af produkttype og sammensætning og op til 96 % i udvalgte modeller.

Fordele: Reducerer behovet for nye råmaterialer og mindsker CO2 -udledningen.

Trygt valg - uanset materiale

Alle vores armaturer – både standard- og blyfrie modeller – er godkendt til drikkevand og lever op til strenge danske og europæiske krav. Standardprodukterne indeholder en mindre mængde bly i messingen for at sikre en stabil og ensartet kvalitet. Blyindholdet er lavt, nøje reguleret og sikkert i brug.

Til projekter med særlige krav til sundhed og miljø tilbyder vi

Uanset hvilken løsning du vælger, får du et sikkert, grundigt testet og godkendt produkt.

Vand- og energibesparende teknologier

Smarte funktioner, mindre spild Damixa har udviklet en række smarte funktioner, der hjælper med at spare vand og energi uden at gå på kompromis med komfort og funktionalitet. Disse teknologier er designet til at optimere ressourceforbruget, forlænge produkternes levetid og give brugerne en bedre oplevelse.

Samlet værdi

Miljøbesparelse: Reduceret vand- og energiforbrug bidrager til en mere ansvarlig udnyttelse af ressourcer.

Økonomisk besparelse: Lavere vand- og energiregninger gennem intelligent forbrug.

Brugervenlighed: Teknologierne er intuitive og nemme at bruge i dagligdagen

KOLDSTART:

Funktion: Når grebet placeres i midterposition, leverer armaturet koldt vand som standard.

Fordele: Forhindrer unødvendig opvarmning af vand og reducerer energiforbruget. Ideelt til daglig brug, hvor koldt vand er tilstrækkeligt, f.eks. ved håndvask.

ECO CLICK:

Funktion: En let modstand i grebet, der giver en taktil feedback, når det åbnes.

Fordele: Reducerer vandforbruget med op til 30 %. For at opnå fuld vandstyrke skal du blot klikke forbi modstanden.

TOUCHLESS-TEKNOLOGI:

Funktion: Infrarøde sensorer aktiverer vandflow, når der er behov for det.

Fordele: Øger hygiejnen ved at eliminere behovet for berøring og reducerer vandforbruget ved kun at lade vandet løbe, når hænderne er under armaturet.

FLOWBEGRÆNSER:

Funktion: En præcis regulering af vandgennemstrømningen, som sikrer et konstant og lavt vandforbrug, uanset trykforhold.

Fordele: Reducerer vandforbruget uden at gå på kompromis med komforten og oplevelsen af vandtrykket.

RUB CLEAN:

Funktion: En fleksibel silikonebelægning gør det muligt manuelt at fjerne kalk ved blot at gnide med fingrene.

Fordele: Forlænger produktets levetid og gør det lettere at vedligeholde uden brug af skrappe kemikalier. Reducerer behovet for hyppig udskiftning og forbedrer vandstrømmen.

INSTANT TECHNOLOGY

Funktion: Giver øjeblikkelig adgang til kogende vand direkte fra armaturet og gør de daglige opgaver i køkkenet mere effektive.

Fordele: Reducerer vand- og energiforbruget ved at minimere spild af både vand og opvarmning.

Samtidig opnås hurtig og nem adgang til kogende vand i hverdagen.

5 års garanti: Vi tilbyder udvidet garanti i 5 år mod kvalitets- og funktionsfejl, fordi vi har tillid til vores produkters kvalitet og holdbarhed.

Tilgængelige reservedele: Reservedele er tilgængelige i mange år efter produktkøbet — i op til 10 år efter, at et produkt er udfaset. Dette forlænger produktets levetid og reducerer behovet for udskiftning.

Langsigtet tilgang til reservedele: Hvis en del af dit produkt skulle gå i stykker inden for garantiperioden, kan du få en original reservedel uden omkostning. Det betyder, at du ikke behøver at udskifte hele armaturet, men blot den nødvendige del.

“
Ansvarlige produkter begynder med ansvarlige materialer.

Armaturdesign i process

Funktionstest af vitale komponenter

Slidtest rettet mod dagligdags brug

Sandkorn, overfalde slidtest
In-house slidtest

Skitsering og udvikling af armaturer

Udviklet og testet i Danmark

Alle produkter udvikles af vores ingeniører i Odense og kvalitetstestes i vores eget laboratorium. Vi tester ikke kun i forhold til gældende standarder, men stiller konsekvent højere krav.

In-house kvalitetssikring

Vi udfører blandt andet:

Slidtest

Mere end 20.000 gentagelser simulerer mange års daglig brug. (Hvor én cyklus svarer til én aftørring med et viskestykke).

Korrosionstest

Eksponering for en blanding af salt, eddikesyre og kobber(II) chlorid tester materialets modstandsdygtighed mod korrosion.

Sandfaldstest

Overfladerne udsættes for sandfald for at simulere ekstreme påvirkninger og sikre modstandsdygtighed over for ridser og slid.

Funktionstest af vitale komponenter

Alle centrale dele testes i henhold til gældende EN-standarder – og ofte ud over kravene.

Kartouche: Testet til Min. 70.000 cyklusser (EN817)

Afspærring: Testet til min. 200.000 cyklusser (EN200 og EN1111)

Test udføres ved 65 °C i henhold til standarderne (EN200, EN817 og EN1111)

Bygget til at holde

Hos Damixa er holdbarhed en realitet. Vores produkter er skabt til at modstå daglig brug i mange år.

Overfladeteknologier

Krombelægning - Beskytter mod korrosion og kalkaflejringer. Testet til at modstå over 50.000 berøringer uden tegn på slid.

PVD-belægning - En teknologisk avanceret belægning, der gør overfladen mindst lige så slidstærk og modstandsdygtigt over for ridser og korrosion som traditionelt krom.

Lakfinish - Mat overflade, der bevarer farve og struktur samt er let at rengøre og minimerer synlige fingeraftryk.

Effektive løsninger på tværs af værdikæden

Hos Damixa arbejder vi for at reducere vores klimaaftryk gennem hele værdikæden - fra materialevalg og testmetoder til emballage og transport. Når vi optimerer vores processer, får det positiv effekt for alle involverede: leverandører, transportører og slutkunder.

Genanvendelse af vand - hver dråbe tæller

I vores laboratorium i Odense renser og genanvender vi testvand i et lukket kredsløb. Det sparer ressourcer og minimerer spild, og vi arbejder løbende på at reducere det samlede vandforbrug i testprocesserne.

Optimeret transport - mindre belastning, mere effekt Vi optimerer emballagestørrelser og ompakker på vores lager i Odense, så varerne fylder mindre under transport. Ved at pakke smartere kan vi sende flere produkter pr. palle, hvilket reducerer transportvolumen, mindsker spild og bidrager til lavere CO2-udledning samt mere effektiv logistik.

Når tiden tillader det, vælger vi søfragt – en af de mest energieffektive transportformer pr. transporteret enhed. Søtransport gør det muligt at fragte større mængder ad gangen med lavere miljøpåvirkning pr. produkt – til gavn for både kunder og klima. Det er ikke bare god logistik, det er ansvarlighed i praksis.

Digitale vejledninger - mindre papir, mere værdi QR-koder på Core-serien giver direkte adgang til digitale vejledninger, hvilket reducerer papirforbrug.

Genanvendeligt pap: Vi bruger udelukkende pap, der kan genanvendes, og minimerer brugen af plastik.

Let at sortere: Emballagen er enkel at skille ad og nem at affaldssortere.

Pap-shredder: Brugte papkasser genanvendes som fyldmateriale i nye forsendelser.

DGNB - Cer tificering

DG NB er en frivillig cer tificeringsordning, der beny t te s til at måle, samarbejde om , og fremme bæredygtighedshensyn i hele det byggede miljø

Dokumenteret ansvarlighed

Damixa arbejder aktivt og målrettet for at opnå certificeringer og godkendelser, der dokumenterer vores produkter og processers kvalitet og ansvarlighed.

Vi følger godkendelser fra RISE, SINTEF og andre relevante institutter for at sikre, at vores produkter lever op til gældende standarder og lovgivning. Samtidig forbereder vi os løbende på kommende og skærpede krav, herunder EU’s reviderede drikkevandsdirektiv, der trådte i kraft i januar 2021, og hvis nye krav til materialer i kontakt med drikkevand vil gælde for produkter på markedet fra 2027 og frem.

Fordele ved certificeringer:

Gennemsigtighed: Dokumenterede og verificerede miljøpåvirkninger. Kvalitetssikring: Garanti for, at produkter opfylder høje standarder. Kundesikkerhed: Tillid til produktets pålidelighed og bæredygtighed. Projektværdi: Understøtter certificering af byggeprojekter som LEED, BREEAM og Svanemærket.

Audits og ansvarlig produktion

Vi gennemfører årlige interne audits kombineret med eksterne audits udført af SGS én gang årligt. Det sikrer, at både produktion og leverandørkæde lever op til vores fastsatte standarder. Audits omfatter hele værdikæden fra udvikling og produktion til emballering og distribution.

Transparens i supply chain

Vi arbejder målrettet på at øge åbenheden i vores leverandørkæde. Et roadmap for fuld transparens samt mere detaljeret dokumentation vil blive præsenteret i næste version af vores materiale.

Certificeringsniveau

Ifølge data fra FMM Mattsson Group er vores nuværende certificeringsniveau bronze. Vi arbejder løbende på at styrke både miljømæssige og kvalitetsmæssige standarder.

Miljødata og produktion

EPD-data kan variere afhængigt af energikilde og produktionsforhold. Vi arbejder kontinuerligt med anvendelse af grøn strøm og optimering af produktionsprocesser.

Læs mere:

Damixa certificeringer

https://damixa.dk/certificeringer

FM Mattsson Group - Bæredygtighed https://www.fmmattssongroup.com/en/sustainability

Mennesker først - ansvar og fællesskab

Hos Damixa er vi bevidste om, at ansvarlig forretningsdrift forudsætter engagerede medarbejdere.

Vi arbejder målrettet med trivsel, inklusion og et stærkt arbejdsmiljø og sikrer samtidig, at vores sociale ansvar forankres i hele forsyningskæden.

Initiativer, der fremmer trivsel og ansvar

Livsfasepolitik

Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, der tilpasses medarbejdernes livssituationer, såsom deltidsmuligheder, fleksible arbejdstider og støtte til medarbejdere med små børn eller ældre familiemedlemmer.

Fordele: Skaber en sund balance mellem arbejde og privatliv og øger medarbejdertilfredsheden.

Diversitets- og inklusionspolitik

Hos Damixa arbejder vi aktivt for at fremme diversitet og inklusion i hele organisationen. Vi tror på, at forskellige perspektiver og erfaringer skaber bedre løsninger, og vi arbejder løbende for at sikre lige muligheder uanset baggrund, køn, alder og erfaring.

Fair arbejdsforhold

Vores Code of Conduct sikrer, at vi og vores leverandører overholder høje standarder for sikkerhed, løn og arbejdsrettigheder.

Fordele: Giver tryghed for medarbejdere og samarbejdspartnere og sikrer en ansvarlig og etisk produktion.

Bæredygtig kundelogistik

Vi arbejder også socialt og miljømæssigt ansvarligt i vores kundeleverancer. Fx har vi anvendt PostNords el-lastbiler til udvalgte

leveringer, hvilket reducerer CO2udslip og støtter mere bæredygtig transport.

Fordele: Mindre miljøbelastning og øget ansvarlighed i hele forsyningskæden.

Damixa Games Puljen

En støttepulje, der fremmer motion, fællesskab og trivsel blandt medarbejdere og i lokalsamfundet. Vi støtter bl.a. sportsaktiviteter, sundhedsinitiativer og lokale events.

Eksempel: I år gik 15.000 kr. fra Damixa Games-puljen til Sanderum Rideklub, som manglede kæpheste til deres populære børne- og ungdomsaktiviteter. Med støtten kan klubben nu udvide tilbuddet, og flere børn får mulighed for at deltage

Fordele: Styrker medarbejdernes sundhed, øger arbejdsglæden og fremmer sammenholdet.

Læs mere om Damixa Games Puljen https://damixa.dk/games-puljen

Ansvarlig ledelse og gennemsigtighed Hos Damixa tager vi ansvar for, hvordan vi driver forretning. Det gælder både vores egne beslutninger og samarbejdet med dem, vi arbejder sammen med. Vi lægger vægt på ordentlighed, ærlighed og åbenhed, så tillid ikke bare er noget, vi taler om, men noget vi arbejder efter i praksis.

Tiltag, der sikrer ansvarlighed Code of Conduct: Etiske retningslinjer for medarbejdere, leverandører og kunder. Vores nye Business Ethics Policy dækker bestikkelse, korruption, hvidvask og fair konkurrence, og due diligenceprocessen omfatter nu også downstream-leverandører.

Whistleblower-ordning: Mulighed for anonym rapportering af uregelmæssigheder.

Gennemsigtighed: Offentlig rapportering af bæredygtighedsmål og resultater.

Ordentlighed er fundamentet for vores succes.

På vej mod en endnu bedre fremtid

Vi arbejder målrettet med at udvikle vores armaturer og processer, så de lever op til både nutidens og fremtidens krav.

Mål for 2030:

Vi fortsætter udviklingen af vand- og energibesparende løsninger i vores armaturer.

Samtidig arbejder vi målrettet mod at reducere CO2-udledningen pr. armatur med 30 procent inden 2028 hos vores hovedleverandør.

Vi tager ansvar for fremtiden gennem konkrete handlinger og langsigtede valg.

Dråbe for dråbe.

Bæredygtige produkter

Mål for bæredygtige produkter:

Vi designer vores produkter med en cirkulær tilgang, hvor ansvarlige materialer og avancerede vandbesparende teknologier sikrer, at ressourcer udnyttes optimalt - fra råvareudvinding til genanvendelse.

Bæredygtige processer

Mål for bæredygtige processer:

Vi reducerer vores samlede miljøaftryk ved at optimere produktion, transport og energiforbrug, så både vores egen drift og vores produkters livscyklus understøtter en mere bæredygtig fremtid.

Bæredygtige mennesker

Mål for bæredygtige mennesker:

Vi forpligter os til etisk ansvar i hele værdikæden ved at sikre gode arbejdsforhold, gennemsigtighed og samarbejde om bæredygtige løsninger - fra leverandører til slutbrugere.

Vi er her for at hjælpe Har du spørgsmål? Kontakt os direkte eller besøg vores hjemmeside for at få mere information om vores produkter og bæredygtighedsindsats.

Damixa - Officiel hjemmeside https://damixa.dk

FM Mattsson Group - Bæredygtighed https://www.fmmattssongroup.com/en/sustainability

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Design med omtanke – Derfor holder Damixas armaturer længere by Damixa - Issuu