Denne bog beskriver, hvordan visuel støtte kan anvendes bredt i grundskolen for at skabe struktur, forudsigelighed og inkluderende læringsmiljøer. Selvom mange kender visuel støtte fra specialpædagogikken, kan de visuelle redskaber med fordel bruges til alle elever på alle årgange.
Bogen præsenterer en række forskellige visuelle redskaber og giver konkrete eksempler på, hvordan de kan bruges i praksis. Indholdet er opdelt, så eksemplerne er tilpasset elevernes udviklingsniveau i indskoling, mellemtrin og udskoling og SFO.
Eksemplerne inkluderer:
• Dagsskemaer og lektionsplaner
• Stemmeskalaer
• Arbejdsformer
• Visuelle timer-ure (Time Timer)
• SFO-aktiviteter
• Arbejdsskabeloner
• Feedback-værktøjer
• Lektieskemaer
• Projektplaner
• ... og meget mere.
Bogen henvender sig primært til voksne, der arbejder med elever i grundskolen, herunder lærere, pædagoger, vejledere, studerende og andre, der dagligt færdes i skolen.