Vi har to opgaver

Page 1


Vi har to opgaver

Refleksioner

VI HAR TO OPGAVER

Refleksioner OVER formål og værtskab

Rasmus Alenkær
Dafolo

Rasmus Alenkær

Vi har to opgaver

Refleksioner over formål og værtskab

1. udgave, 1. oplag, 2026

© 2026 Dafolo A/S og forfatteren

Forlagsredaktion: Sophie Hill

Omslagsdesign og illustrationer: Freya Alenkær

Grafisk opsætning: Simon Zander

Grafisk produktion: JYPA, Aalborg

Kopiering fra denne bog kan kun finde

sted pa de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition:

Dafolo A/S

Suderbovej 22-24

9900 Frederikshavn

Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Varenr. 8376

ISBN: 978-87-7234-544-4

Kære læser

KAPITEL 1 . Når mennesker mødes

KAPITEL 2 . Forpligtelse og formål

KAPITEL 4 . Elevernes medværtskab

KAPITEL 5 . Det ledende værtskab

KAPITEL 6 . DET STRUKTURELLE værtskab

KAPITEL 7 . Forældrenes medværtskab

KAPITEL 8 . En bedre verden

Kære læser

I denne bog reflekterer jeg over de udfordringer og muligheder, der opstår, når børn, unge og voksne mødes i grundskolens og i ungdomsskolens forpligtende fællesskaber. Selvom bogens fokus er specifikt rettet mod det almene skoleområde, kan bogens anbefalinger principielt også overføres til en lang række andre kontekster på 0-18-årsområdet, herunder også det specialiserede område.

Ud over relevant empirisk forskning bygger mine refleksioner på egne journalnotater fra perioden januar 2019 til december 2025, hvor jeg har løst rådgivningsopgaver på 45 skoler i samlet set 119 klasser fordelt på alle grundskolens klassetrin. Ungdomsuddannelserne er ikke repræsenteret i den systematiske journalisering, men gennem mere uforpligtende dialoger og besøg i praksis.

Som læser bør man forholde sig kritisk til bogens empiri – i hvert fald i en klassisk forskningsmæssig optik. Det siger måske sig selv, at man som supervisor i skolen ofte beskæftiger sig med klasser, der på den ene eller anden måde oplever udfordringer. Derfor kan bogens empiri ikke anvendes som et generaliseret udtryk for, hvor udbredt undervisningsforstyrrende uro og problematisk deltagelsesadfærd med mere er i skolen. Selvom empirien, det vil sige journalnotaterne, fremstår som relativt systematiske forløbsbeskrivelser af undervisning og andre pædagogiske aktiviteter, er de i et vist omfang påvirket af rådgiverpositionen. Derudover kan notaterne af GDPR-mæssige hensyn ikke publiceres som bilag. Som læser må man således selv vurdere, om man anerkender bogens empiriske fundament eller ej.

Hvorom alting er, tegner empirien sammen med en række andre undersøgelser et relativt nuanceret billede af det daglige liv i grundskolen – på godt og ondt. Derfor er bogens budskab også forholdsvis simpelt: Når mennesker mødes, fungerer samspillet bedst, hvis alle er engagerede og føler sig velkomne. Dette gør sig især gældende i skolen, hvor børn og unge mødes med fagprofessionelle med det formål at udvikle sig fagligt, personligt og dannelsesmæssigt.

I bogen giver jeg mit bud på, hvordan forstyrrende uro og andre deltagelsesmæssige udfordringer kan imødekommes pædagogisk og fagligt. Det vigtigste er dog bogens grundlæggende budskab om helhed, hensyn og solidaritet i fællesskabet.

Jeg håber, at du kan lide bogen. Du behøver ikke være enig i alt, jeg skriver – og finder du værtskabsterminologien en smule off, står det dig frit for at anvende dine egne termer. Jeg vil for alt i verden anbefale dig at have fokus på din egen praksis og den kontekst, du er en del af. Brug det, der giver mening for dig – og glem ikke, at fagbogsforfattere har det nemmere bag skrivebordet end praktikere ude i klasseværelsernes pulserende virkelighed.

Tak, fordi du vil bruge lidt af din tid på mine refleksioner. Det sætter jeg stor pris på.

God læsning!

Rasmus Alenkær, december 2025

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.