Tinkering i skolen
En legende og praksisfaglig tilgang til læring
TINKERING i skolen
EN LEGENDE OG PRAKSISFAGLIG
TILGANG TIL LÆRING
SØREN KNUDSEN, LASSE REMMER, NIELS-PEDER OSMUNDSEN HJØLLUND & MARTIN THUN KLAUSEN DAFOLO
Søren Knudsen, Lasse Remmer, Niels-Peder Osmundsen Hjøllund & Martin Thun Klausen
Tinkering i skolen
En legende og praksisfaglig tilgang til læring
1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatterne
Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj
Foto: Anders Find
Omslagsdesign og grafisk layout: Simon Zander
Grafisk produktion: JYPA, Aalborg
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8318
ISBN 9788772344607
DEL 3 Tinkering i fagene
KAPITEL 10 Tinkering i matematik
KAPITEL 11 Tinkering i dansk
KAPITEL 12 Tinkering i teknologiforståelse
DEL 4 Tinkering, dannelse og skoleudvikling
KAPITEL 13 Tinkering som literacy
KAPITEL 14 Når tinkering bliver en fælles skolekultur
EFTERSKRIFT Bliv ved med at tinke!
Forord
Af Natalie Rusk og Mitchel Resnick, MIT Media Lab
Forestil dig disse situationer fra tre klasselokaler rundtomkring i verden:
I et klasselokale nær Boston skriver elever i 4. klasse digte på tablets. Ud over teksten tilføjer de tegninger og indtaler deres stemmer. Derefter sætter de kodeblokke sammen for at animere deres digte og finjusterer timingen, indtil ord og billeder danser sammen, præcis som de ønsker.
En gruppe elever i Chile er på ekskursion og bruger mobiltelefoner til at tage billeder af dyr og planter. Tilbage i klasselokalet eksperimenterer de med forskellige måder at kombinere fotos og noter på for at skabe en multimodal fortælling om det lokale økosystem. Til sidst deler de deres historier med venner og familie.
På en skole i Thailand bruger eleverne hobby- og genbrugsmaterialer sammen med LEGO-motorer og -klodser til at skabe en fælles park. En gruppe bygger og programmerer en karrusel til parken. Først virker gearingen ikke, og derefter opdager de en fejl i deres program. Men efter flere justeringer jubler eleverne, da karrusellen endelig kommer til live – den drejer rundt, imens den spiller melodi.
I alle disse eksempler skaber og producerer eleverne projekter. De følger ikke blot trin for trin-instruktioner, men udvikler deres egne idéer og finder selv ud af, hvordan de kan realiseres. Undervejs arbejder de med tinkering – det vil sige, at de hele tiden prøver nye ting, eksperimenterer, justerer, gentager og udforsker nye muligheder.
Gennem mange års forskning på MIT Media Lab har vi set, at tinkering vækker både motivation og kreativitet. Når elever skaber projekter, der er personligt meningsfulde, og møder udfordringer undervejs, bliver de
motiverede for at finde kreative løsninger. Samtidig oplever eleverne en stærk følelse af mestring, når de forbedrer deres projekter. I en foranderlig verden er evnen til at tænke og handle kreativt vigtigere end nogensinde. Derfor er tinkering også vigtigere end nogensinde.
I skolen bliver planlægning ofte tillagt større værdi end tinkering. Planlægning fremstår mere organiseret, mere direkte og mere effektiv. Den indebærer, at man analyserer en situation, udarbejder en klar plan og derefter udfører den. Sammenlignet med dette kan tinkering virke rodet og ineffektivt. Når elever tinker, revurderer de ofte både deres mål (hvor de vil hen) og deres planer (hvordan de kommer derhen) på baggrund af det, der sker undervejs. Vejen til en løsning kan være kringlet. Men når elever tinker, opstår der nye idéer undervejs, og de bliver bedre til at opdage konsekvenserne af deres handlinger og gribe nye muligheder, når de opstår.
I vores forskningsgruppe på MIT udvikler vi værktøjer, som understøtter læring gennem tinkering. Det gælder blandt andet programmeringsplatformene Scratch og OctoStudio, som gør det muligt, at skabe deres egne interaktive fortællinger, spil og animationer. Da vi designede kodeblokkene, sørgede vi for, at de både er nemme at sætte sammen og nemme at skille ad og omarrangere – ligesom LEGO-klodser. På den måde kan elever hurtigt afprøve nye idéer, justere dem og prøve igen.
Scratch og OctoStudios tinkerbarhed udvider mulighederne for kreativ læring og gør det muligt for elever over hele verden at skabe og dele et mangfoldigt udvalg af projekter.
Men tinkering bliver ofte misforstået. Og mange undervisere er også usikre på, hvordan de bedst kan støtte elever i tinkeringprocesser. Nogle omtaler det som ”bare tinkering” uden at anerkende værdien af elevernes motivation, eksperimenter og iterative processer.
Netop derfor er denne bog om tinkering i skolen så vigtig. Forfatterne præsenterer her en unik samling af idéer, strategier og eksempler baseret på deres omfattende erfaringer med at arbejde sammen med elever og lærere. Bogen kan således være en hjælp til at forstå, hvorfor
tinkering er så afgørende i den verden, vi lever i, og hvordan man kan udvikle læringsmiljøer, der giver plads til undersøgende, skabende og eksperimenterende arbejde.
Når du læser bogen, vil vi opfordre dig til ikke blot at overveje, hvordan dine elever kan få flere muligheder for at tinke med projekter, men også hvordan du selv kan tinke med din undervisningspraksis.
Om forfatterne til forordet
Forordet er skrevet af Natalie Rusk og Mitchel Resnick, som begge er tilknyttet MIT Media Lab.
Mitchel Resnick er professor i læring og medieudvikling og leder Lifelong Kindergarten-forskningsgruppen, som er internationalt kendt for sit arbejde med kreativ læring, konstruktionistisk pædagogik og teknologier, der understøtter børns skabende og eksperimenterende læreprocesser.
Natalie Rusk er forsker og underviser med mangeårig erfaring i udvikling af læringsmiljøer, hvor børn og unge lærer gennem tinkering, design og legende udforskning. Hun har været centralt involveret i udviklingen af Scratch og i forskning i, hvordan åbne iterative processer kan styrke motivation, kreativitet og deltagelse i undervisningen.
Begges arbejde har haft stor betydning for forståelsen af tinkering og skabende læreprocesser i både skole, fritid og uformelle læringsmiljøer verden over.
Indledning
Folkeskolen befinder sig i et markant spændingsfelt mellem styring og virkelighed. På den ene side stilles der klare krav til mål, dokumentation og progression. På den anden side møder lærere hver dag elever med forskellige forudsætninger, interesser og måder at engagere sig i undervisningen på. Dette spænd skaber et grundlæggende pædagogisk dilemma: Hvordan kan undervisning både være fagligt funderet og samtidig opleves som meningsfuld, engagerende og relevant for alle elever?
I mange klasser er undervisningen i høj grad tilrettelagt på forhånd og tæt koblet til faste mål, tidsplaner og digitale læringsportaler. For mange lærere har disse retningslinjer været en nødvendig støtte i en travl skolehverdag, men samtidig har denne form for planlægning i nogle sammenhænge bidraget til undervisningsformer, hvor elevernes egne spørgsmål, initiativer og undersøgelser får mindre plads. Når undervisning i stigende grad bliver noget, der skal gennemføres, risikerer både lærere og elever at miste oplevelsen af faglig nysgerrighed, fælles engagement og ejerskab.
Denne udvikling har betydning for elevernes oplevelse af skolearbejdet, og flere elever giver udtryk for, at de savner mening og indflydelse i undervisningen. Forskning peger på, at deltagelse, tilhørsforhold og mulighed for at bidrage aktivt er afgørende for både motivation og læring (Ryan et al., 2021). Når disse dimensioner svækkes, udfordres ikke kun elevernes trivsel, men også undervisningens kvalitet (Klinge, 2018).
Det er ikke vores ærinde med denne bog at forklare alle årsager til mistrivsel i skolen. Vores fokus er derimod på at undersøge, hvordan bestemte måder at organisere undervisning på kan skabe mere engagerende, fællesskabende og fagligt meningsfulde læreprocesser.
Bogen tager afsæt i tinkering som pædagogisk og didaktisk tilgang. Tinkering forstås her som en måde at arbejde med læring, hvor elever undersøger, afprøver, justerer og skaber gennem handling, materialer og fælles processer. Læring opstår ikke alene gennem forklaring og instruktion, men i samspillet mellem idéer, materialer, fejl, dialog og refleksion. Tinkering peger dermed på en undervisningspraksis, hvor proces og faglighed ikke står i modsætning til hinanden, men tværtimod understøtter hinanden.
Baggrunden for bogen er vores arbejde med teknologiforståelse i grundskolen. I udviklingen af faget har vi været optaget af, hvordan undervisning kan rumme mere end træning af tekniske færdigheder og procedurer. Vi har undersøgt, hvordan elever udvikler virkelyst, handlekraft og forståelse gennem arbejdet med teknologi, materialer og idéer. Vores erfaringer har rejst grundlæggende spørgsmål om engagement, fordybelse og meningsskabelse i undervisningen, som rækker langt ud over teknologiforståelse som fag.
Gennem en række udviklingsprojekter i danske skoler har vi arbejdet med legende, eksperimenterende og materialebårne undervisningsformer, hvor elevernes perspektiver og valg har været centrale. Her har vi set, hvordan undervisning, der giver plads til afprøvning, fejl og fælles undersøgelser, ofte skaber et markant engagement hos både elever og lærere. Ikke som et alternativ til faglighed, men som en måde at styrke den på. Erfaringerne har samtidig vist os, at disse arbejdsformer rummer almene pædagogiske og didaktiske greb, som kan bidrage til at gentænke, hvordan læring organiseres og forstås i skolen.
Når vi i denne bog taler om tinkering, forstår vi det som mere end en konkret undervisningsmetode. Tinkering kan også ses som en pædagogisk bevægelse, der udspringer af et behov for at gentænke læring i en skole præget af kompleksitet, forskellighed og foranderlige krav. Internationalt forbindes tinkering ofte med STEM og engineering, hvor fokus er på problemløsning og iterative processer. I denne bog arbejder vi med tinkering i en dansk skolekontekst, hvor leg, æstetiske processer, kropslighed og fællesskab spiller en mere central rolle. Materialer
betragtes som aktive medspillere i elevernes undersøgelser, og tinkering handler ikke kun om at få noget til at virke, men om at udforske, skabe og opdage sammen med andre.
Med afsæt i vores erfaringer fra danske skoler og i en skoletradition, hvor fællesskab, deltagelse og virkelyst er bærende, har vi udviklet en didaktisk forståelse af tinkering, som udfoldes gennem bogens kapitler. Forståelsen bygger på konkrete undervisningsforløb, praksisnære cases og analyser af, hvad der faktisk sker i undervisningen, når elever arbejder undersøgende og skabende med fagligt indhold. I bogen møder du eksempler fra forskellige fag og klassetrin, hvor elever bygger, afprøver, justerer, forklarer og deler deres arbejde med hinanden, og hvor læreren arbejder bevidst med at fastholde faglig retning i åbne processer.
En gennemgående didaktisk ramme i bogen er modellen Skab, Del og Hack, der fungerer som et fælles organiserende greb på tværs af kapitler, fag og forløb. Modellen bruges ikke som en fast metode, men som et professionelt sprog til at forstå, planlægge og analysere tinkering i undervisningen.
Skab, Del og Hack synliggør, hvordan åbne, undersøgende og skabende processer kan rammesættes, så eleverne får plads til at eksperimentere og fordybe sig, samtidig med at læreren opretholder faglig retning og didaktisk ansvar. Modellen fungerer dermed som bogens didaktiske rygrad og danner afsæt for både analyser, cases og konkrete undervisningsgreb.
Tinkering i undervisningen er ikke et spørgsmål om at give slip på faglighed eller struktur. Tværtimod forudsætter åbne, undersøgende og skabende processer en høj grad af professionel dømmekraft. Læreren spiller en afgørende rolle i at rammesætte opgaver, vælge materialer, stille undersøgende spørgsmål og hjælpe eleverne med at fastholde og udvikle deres faglige forståelser undervejs.
Tinkering i skolen er skrevet med ønsket om at give lærere, pædagoger og ledere et solidt fagligt grundlag for at arbejde med undervisning, hvor læreprocesser opleves som levende, meningsfulde og relevante. Bogen tilbyder ikke færdige opskrifter, men viser gennem konkrete forløb og didaktiske greb, hvordan tinkering kan blive en bæredygtig del af undervisningspraksis og styrke både elevernes læring og de professionelles didaktiske dømmekraft.
Læsevejledning
Denne bog er skrevet til undervisere, der ønsker at styrke nysgerrighed, kreativitet og handlekraft i undervisningen. Måske har du allerede erfaring med tinkering, måske møder du tilgangen for første gang. Bogen henvender sig også til lærerstuderende, der ønsker inspiration, før de træder ud i praksis, samt til skoleledere, som vil skabe rammerne for, at personalet kan arbejde med tinkering i skolen. Derudover er bogen relevant for alle, der arbejder professionelt med undervisning og udvikling af læreprocesser i og omkring grundskolen.
Bogen veksler mellem teori, cases og praksisnære eksempler for at skabe en tæt kobling mellem pædagogisk tænkning og undervisningens hverdag. Teoretiske perspektiver inddrages desuden for at give læseren et fagligt afsæt og et overblik over det pædagogiske og didaktiske landskab, som tinkering indgår i, og for at understøtte refleksion over egen praksis.
Sådan kan du læse og bruge bogen
Bogen kan læses på flere måder afhængigt af dit behov og din kontekst.
Du kan læse den kronologisk fra start til slut som en samlet faglig fortælling om tinkering i skolen. Du kan også bruge den som opslagsbog i forbindelse med planlægning af undervisningsforløb eller som fælles afsæt for refleksion i et team eller et professionelt læringsfællesskab.
Derudover kan bogens modeller, eksempler og opslag bruges som inspirationskatalog i skolens udviklingsarbejde eller i forbindelse med efteruddannelse.
Refleksionsspørgsmål
Gennem bogen vil du møde refleksionsspørgsmål, som inviterer til at standse op og koble bogens pointer til egen praksis. De kan bruges individuelt, i teamsamarbejde eller som afsæt for fælles faglige drøftelser.
Opslagssider
Bogen rummer en række dobbeltopslag, der viser forskellige måder, tinkering kan tage form på i skolens hverdag, fx gennem arbejde med genbrug og materialeforståelse eller undersøgelser af teknologi, kredsløb og energi. Nogle opslag præsenterer konkrete forløb, andre roller, refleksionsmodeller eller didaktiske greb.
Opslagene er ikke færdige opskrifter, men invitationer til videreudvikling. De kan fx bruges som inspiration i forbindelse med planlægning af tinkeringforløb eller som oplæg til refleksion over undervisningen.
Du kan hente modeller som PDF på bogens hjemmeside.
Bogens fire dele
Bogen er opdelt i fire dele, der tilsammen giver et teoretisk fundament, en praktisk værktøjskasse og et blik for tinkering som en del af skolens dannelsesopgave.
Del 1: At forstå tinkering
Del 1 introducerer tinkering som læringskultur og pædagogisk tilgang. Her lægges det begrebslige og teoretiske fundament for resten af bogen. Denne del giver således et sprog for de læreprocesser, der opstår, når elever arbejder undersøgende, skabende og eksperimenterende med materialer, teknologi og idéer.
Kapitel 1: Tinkering som læringskultur
Kapitlet udfolder tinkering som en læringskultur, hvor læring opstår i samspillet mellem handling, materialer, krop og refleksion. Centrale begreber som erfaring, iteration og håndens epistemologi introduceres.
Kapitel 2: Tinkeringens ophav og oversættelse til formel skole
Kapitlet sætter tinkering ind i en bredere kontekst med dens rødder i uformelle læringsmiljøer. Fokus er på den pædagogiske oversættelse og de spændinger, der opstår, når tinkering møder skolens rammer.
Kapitel 3: Det legende som pædagogisk kvalitet
Her undersøges det legende som en bærende kvalitet i tinkering. Kapitlet viser, hvordan legende tilgange kan understøtte engagement, risikovillighed og faglige læreprocesser i undervisningen.
Kapitel 4: Materialer og teknologier som medspillere I dette kapitel retter vi fokus mod materialers og teknologiers aktive roller i læreprocesser. Vi ser nærmere på, hvordan arbejdet med materialer åbner for nye erkendelser gennem eksperimenter og handling.
Kapitel 5: Rum for tinkering
Kapitlet handler om betydningen af de fysiske rammer for tinkering. Fokus er på, hvordan rum, indretning og adgang til materialer kan understøtte eksperimenter, vedholdenhed og fælles undersøgelser.
Kapitel 6: De fem grundprincipper for tinkering i undervisningen
Kapitlet præsenterer de fem grundprincipper for tinkering som pædagogisk tilgang. Principperne fungerer som et didaktisk kompas og danner afsæt for bogens videre arbejde med praksis.
Del 2: At arbejde med tinkering i skolen
Del 2 går tættere på de didaktiske og læringsteoretiske perspektiver, som tinkering trækker på. Kapitlerne i denne del af bogen handler om, hvad der kendetegner tinkering som undervisningsform, og hvordan læreren kan arbejde bevidst med rammer, roller og læreprocesser.
Kapitel 7: En didaktisk ramme for tinkering
I dette kapitel introduceres den didaktiske model Skab, Del og Hack, som er omdrejningspunktet for bogens forløb. Rammen fungerer som et fleksibelt greb til at organisere tinkering i undervisningen.
Kapitel 8: Lærerens arbejde med tinkering i praksis
Her udfoldes lærerens didaktiske arbejde før, under og efter et tinkeringforløb. Fokus er på planlægning, facilitering i nuet og efterbearbejdning, så åbne processer kan bevare retning og faglighed.
Kapitel 9: Undervisning med tinkering i praksis
Kapitlet præsenterer konkrete undervisningseksempler og forløbstyper fra grundskolen. Eksemplerne viser, hvordan tinkering kan organiseres i forskellige tidsformater og tilpasses fag, klassetrin og rammer.
Del 3: Tinkering i fagene
Bogens del 3 handler om, hvordan tinkering kan forankres i skolens fag og bruges som en fagdidaktisk tilgang i undervisningen. Fokus er på, hvordan elever kan arbejde undersøgende og skabende med fagligt indhold gennem materialer, teknologier og fælles processer.
Kapitel 10: Tinkering i matematik
Kapitlet viser, hvordan matematik kan udfoldes gennem undersøgende og skabende arbejdsformer. Eleverne arbejder med matematiske begreber gennem materialer, modeller og eksperimenter, hvor forståelse udvikles gennem handling, afprøvning og fælles refleksion.
Kapitel 11: Tinkering i dansk
Her præsenteres tinkering som en tilgang til arbejdet med tekst, fortolkning og formidling i dansk. Kapitlet viser, hvordan æstetiske, multimodale og undersøgende processer kan styrke elevernes deltagelse, mundtlighed og forståelse af tekst og sprog.
Kapitel 12: Tinkering i teknologiforståelse
Kapitlet udfolder tinkering som en central metode i arbejdet med teknologiforståelse. Gennem konkrete eksempler viser vi, hvordan elever kan undersøge, designe og reflektere over teknologi som noget, der kan formes, forstås og vurderes i praksis.
Del 4: Tinkering, dannelse og skoleudvikling
Del 4 løfter blikket fra den konkrete undervisning til skolens samlede opgave. Her sættes tinkering ind i et bredere perspektiv med fokus på dannelse, deltagelse og forankring i skolens kultur og organisering.
Kapitel 13: Tinkering som literacy
Dette korte kapitel introducerer tinkering som en form for literacy, hvor elever udvikler kompetencer til at handle, skabe og forstå gennem materialer, teknologier og fællesskaber. Her anskues tinkering som en del af skolens dannelsesopgave.
Kapitel 14: Når tinkering bliver en fælles skolekultur
I bogens sidste kapitel rettes fokus mod de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, der kræves, for at tinkering kan blive en bæredygtig del af skolens hverdag. Kapitlet behandler samarbejde, fælles sprog og prioriteringer på tværs af fag og årgange.
Det er vores håb, at du efter at have læst bogen har fået en forståelse af tinkering som både læringskultur, didaktisk tilgang og pædagogisk praksis i skolen.
Du har mødt konkrete eksempler på, hvordan tinkering kan udfolde sig i skolens fag, og hvordan materialer, teknologi og fællesskab kan blive aktive medspillere i elevernes læring. Samtidig har bogen peget på lærerens professionelle dømmekraft som afgørende i arbejdet med åbne processer og vist, hvordan tinkering kan blive en del af skolens fælles praksis og kultur.
God fornøjelse med at tinke!
