Denne bog om tilknytningsbaseret forældresamarbejde stiller skarpt på, hvordan du kan øge kvaliteten i samarbejdet med forældre i dagtilbud til gavn for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Bogen tager afsæt i Neuropsykologisk Relationel Pædagogik (NPRP) og bygger på forskning, der belyser, hvordan kvaliteten i forældresamarbejdet bliver påvirket af de professionelles forforståelser og måden, de foretrækker at kommunikere og samarbejde med forældrene på.
De forskellige kapitler giver indblik i, hvordan du kan opbygge tryghedsskabende relationer, lede reflekterende dialoger og igangsætte
løbende indsatser i samarbejdet. Alt sammen med blik for barnets trivsel og udvikling set i en tilknytningsbaseret forståelsesramme.
I praksiseksemplerne får du indsigt i, hvordan metoder og tilgange kan omsættes i hverdagen, samt inspiration til, hvordan du kommer godt i gang med at implementere tilknytningsbaseret forældresamarbejde i din egen praksis.