Frisættelse har de seneste år stået øverst på dagsordenen i den offentlige sektor, siden regeringen frisatte kommuner og fagprofessionelle til at arbejde mere fleksibelt og behovsorienteret i mødet med landets
borgere. Frisættelsesdagsordenen er blevet drøftet indgående i både kommunalbestyrelser og forvaltninger, i faglige organisationer og i interesseorganisationer. Overalt har den affødt vigtige og interessante diskussioner om de potentielle gevinster ved øget frihed, men også de dilemmaer og mulige udfordringer, som følger med en mere frisat faglighed.
For hvad sker der egentlig med det kommunale selvstyre og det lokale politiske råderum, når professioner sættes fri til mere autonomi og dømmekraft? Og hvad sker der i de kommunale ledelses- og styringskæder, når et traditionelt bureaukratiideal skal sameksistere med andre styringsforståelser, hvor samskabelse, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt partnerskaber med eksterne aktører er den nye virkelighed?
Det søger denne antologi at give et bud
