PERSONLIGE OG SOCIALE SIDER AF LIVET I SKOLEN giver et sammenhængende bud på anerkendelse som afgørende forudsætning for et godt skoleliv.
Bogen præsenterer anerkendelse som en slags etisk modlys, der rettes mod alle skolelivets sociale relationer, og inviterer til refleksion over og handling i forhold til især de personlige og sociale sider af elevernes liv i skolen.
Bogen argumenterer for, at anerkendelse i mødet mellem elev og lærer er afgørende for et godt skoleliv.
Bogen er skrevet til lærerstuderende, lærere, skolepædagoger, undervisere på læreruddannelse og videreuddannelse samt til alle, der interesserer sig for de personlige og sociale sider af skolelivet og ønsker inspiration og viden til at udvikle sin undervisning i retning af en mere dialogisk og udforskende interaktion.