Pædagogmedhjælperens ABC
Guide til at være en god voksen i dagtilbud
Heidi Honig Spring
Pædagogmedhjælperens ABC
Guide til at være en god voksen i dagtilbud 1. udgave, 1. oplag, 2026
© 2026 Dafolo A/S og forfatteren
Forlagsredaktion: Anne Marie Vinther Lemuchi
Omslagsdesign og grafisk opsætning: Simon Zander
Grafisk produktion: JYPA, Aalborg
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8382
ISBN 978-87-7234-551-2
Indhold
KAPITEL 1 Indkredsning og afgrænsning af din opgave
KAPITEL 2 Bevidsthed om din egen rolle, tænkning og adfærd
KAPITEL 3 Bevidsthed om børn og deres udvikling
KAPITEL 4 Børns forskellige forudsætninger og behov
KAPITEL 5 Skab en god relation til barnet
KAPITEL 6 Støt positive børnefællesskaber
KAPITEL 7 Konflikter og konfliktløsning
KAPITEL 8 Samarbejde med pædagogen og andre kolleger
KAPITEL 9 Samarbejde med forældre
KAPITEL 10 Kære leder – viden og inspiration til dig
Hvis du vil vide mere
forfatteren
Introduktion
Din vigtige opgave som pædagogmedhjælper
Har du nogensinde hørt nogen sige, at arbejdet i dagtilbud – i vuggestue og børnehave – bare handler om at passe børn og skifte bleer dagen lang? Forestillinger og fordomme som disse støder man af og til på1, og intet kunne være længere fra sandheden. Arbejdet i dagtilbud, herunder arbejdet som pædagogmedhjælper, er ikke en ”bare-opgave”. Det er et sjovt, lærerigt, givende, udviklende og til tider udfordrende og komplekst arbejde. Dit arbejde som pædagogmedhjælper – hvad du gør, siger og undlader – påvirker de børn, du har med at gøre. Du har med andre ord stor indflydelse på børns udvikling, særligt når det kommer til de yngste børn. De første 3 år af et barns liv er særligt vigtige for barnets følelsesmæssige, sociale, motoriske2 og sproglige udvikling både kortsigtet og langsigtet. Et barns oplevelser og erfaringer tidligt i livet sætter spor og skaber grundlag for resten af barnets liv. Kort fortalt øger en barndom med tryghed, omsorg og støtte barnets muligheder for at få et godt voksenliv, mens en barndom med utryghed, manglende omsorg og utilstrækkelig støtte reducerer mulighederne.3 At være pædagogmedhjælper er og bliver derfor aldrig en ”bare-opgave”, men et vigtigt arbejde med at understøtte børn i deres udvikling og derigennem gøre en positiv forskel i deres liv.
Din egen motivation
Som pædagogmedhjælper vil du typisk ikke have en formel pædagogisk uddannelse, lige som pædagogen har en pædagoguddannelse. Alligevel har du med stor sandsynlighed en række erfaringer, egenskaber, viden og
kompetencer, der kan bidrage positivt til børns udvikling. Hvorfor er du ellers blevet ansat? Når du varetager en opgave så vigtig som at have med børn at gøre i de vigtigste år af deres udvikling, må du være bevidst om, hvad der motiverer dig til arbejdet med børn. Du bør overveje – både i din opstart som pædagogmedhjælper og generelt i arbejdshverdagen – hvordan og hvornår du bidrager til, at børnene er trygge ved dig og ved hinanden og føler, at du aktiverer, hjælper, støtter, trøster, opmuntrer og guider dem.
Bag titlen og arbejdet som pædagogmedhjælper gemmer sig forskellige personlige historier og motivationer. Måske er du en ung student, der har sabbatår. Du vil finde ud af, om pædagogfaget er noget for dig, inden du søger ind på uddannelsen. Måske er du en voksen pædagogmedhjælper, der hele livet har vidst, at du skal arbejde med børn. Det kan også være, at du ønsker at ”sadle om” i dit arbejdsliv, og at du har en helt anden uddannelsesbaggrund end en pædagogisk. Uanset hvad, er det alfa og omega, at især børnene – og også dine kolleger og børnenes forældre – oplever, at du er motiveret af at ville gøre dit ypperste for at bidrage til det gode børneliv.
Refleksion
» Hvad er din motivation for at være pædagogmedhjælper?
» Hvilke erfaringer, egenskaber, viden og kompetencer kan du bruge i dit arbejde med børn?
Hvorfor er denne bog vigtig?
Dagtilbudsområdet har ikke altid haft den største bevågenhed. Hverken samfundsmæssigt, politisk, i den offentlige debat eller hjemme i familien. Igennem de seneste år er der kommet et stigende fokus på børn i dagtilbud og på indholdet af, målet med og kvaliteten af det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Forskellige faktorer påvirker udviklingen: Der kommer større viden om, hvordan især barnets tidlige leveår influerer på barnets livschancer og voksenliv (trivsel, sundhed, uddannelse, arbejde mv.).4 Forskellig forskning viser, at det ikke er ligegyldigt, hvordan de voksne i dagtilbud indgår i relation til børnene. Det er heller ikke uden betydning, hvordan de organiserer og strukturer børnenes hverdag, hvordan de taler til/om/med børn, hvordan
de konfliktforebygger og konfliktløser, hvordan de skaber gode læringsmiljøer og børnefællesskaber, hvordan de voksne samarbejder mv.5 Alt sammen påvirker på godt eller ondt børns udvikling, læring, trivsel og dannelse.6 Vigtigheden af at børnene møder uddannet pædagogisk personale bliver italesat. Samtidig er der pædagogmangel. Der er rekrutteringsudfordringer og nogle steder stor medarbejderudskiftning og udfordringer med at fastholde medarbejdere.7
Formål
Når der er en stor løbende udskiftning af medarbejdere og en høj andel af ikke-pædagogisk uddannede medarbejdere, er der en risiko for, at det vil gå ud over både sammenhængskraften og den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet.
Det mærker både børn og voksne. Som modvægt til dette bliver det en (ledelses)opgave at skabe en høj grad af samarbejde, koordination, fælles viden og fælles fagligt sprog i dagtilbuddet mellem både de pædagoguddannede og de ikke-pædagogisk uddannede pædagogmedhjælpere.
Dagtilbuddet (din arbejdsplads) har typisk gode intentioner om at ville klæde pædagogmedhjælperen (dig) fagligt på til opgaven. En dagtilbudsleder8 fortæller:
”Ofte har jeg et indledende møde, hvor vi taler om pauser, procedurer for sygemelding og andre praktiske ting. Og så bliver det ellers noget med at observere, hvad kollegerne gør, for selv at lære. I den første uge går de sammen med en kollega, og så bliver de instrueret og introduceret til i første omgang de praktiske opgaver og rutinerne. De får også en ”mentor”, en kollega der har en ekstra opmærksomhed på den nye kollega de første 1-2 måneder. Mentor, der tager imod den nye, introducerer hende til vores børnesyn, vores retningslinjer og aftaler, håndtering af konflikter mv. Så det er meget learning by doing og guidning i situationen”.
I en travl hverdag kan det knibe med at realisere og holde fast i de gode intentioner. Nogle pædagogmedhjælpere oplever, at de bliver for hurtigt overladte til sig selv uden at have forudsætninger, viden og kompetencer til at løse de forestående opgaver. Det er hér, at Pædagogmedhjælperens ABC – Guide til
at være en god voksen i dagtilbud kommer ind i billedet som en håndsrækning. Bogen kan ikke stå alene, men den giver dig en grundlæggende viden og et fagligt sprog til arbejdet med børn og om børn i dagtilbud. Den kan bidrage til din faglige udvikling samt dit samarbejde med kolleger, forældre og leder. Bogen hjælper dig også med, hvordan du kan skabe og vedligeholde gode relationer til det enkelte barn og børnegruppen, og hvordan du støtter børns relationer og fællesskaber.
Målgruppe – hvem er bogen skrevet til?
Titlen på bogen afslører, at den primære målgruppe er pædagogmedhjælperen i dagtilbud, hvad enten pædagogmedhjælperen er helt nyansat eller mere erfaren i faget. Pædagogiske assistenter, vikarer og pædagoger kan bruge bogen som en faglig brush-up og en måde at danne sig et overblik over centrale begreber og områder. Bogen er også relevant for pædagogmedhjælperens leder9, hendes vejleder/mentor og samarbejdende pædagogkollega på stuen og ressourcepædagogen med en særlig funktion. Når det ikke kun er pædagogmedhjælperen, men også pædagogmedhjælperens leder og kolleger, der læser bogen, giver det mulighed for at drøfte bogens temaer, eksempler, begreber og spørgsmål og derigennem opnå en fælles viden og forståelse. Også dagplejere, SFO- og klubpædagoger kan profitere af at læse bogen. Trods de forskellige arbejdsområder og den til dels ældre målgruppe (SFO og klub) er der en stor faglig fællesmængde for pædagogmedhjælperne. Et langt stykke hen ad vejen er det de samme kompetencer, der er nødvendige at besidde for at kunne lykkes med målgruppen, uanset hvor børnene befinder sig.
Læseguide – sådan bruger du bogen
Bogen giver dig en maggiterning af viden og værktøjer, der trækker på både forskning og gode erfaringer fra arbejdet med børn. Du vil få konkrete gode eksempler på, hvad du bør gøre. Du får også eksempler på, hvad du bør undgå. Eksemplerne skal fremme, at du reflekterer over og bliver bevidst om, hvad du selv (ikke) gør, og hvordan det virker: ”Hvad er effekten af, at jeg …?” En vigtig del af det pædagogisk-professionelle (sam-)arbejde med og om børn er din kompetence til at kunne reflektere – dvs. bevidst tænke over – hvordan
dine tanker påvirker, hvad du føler/siger/gør/undlader at gøre, når du fx ser et barn, der slår et andet barn. Derfor møder du undervejs i bogen nogle refleksionsspørgsmål, der skal fremme denne refleksionskompetence. Hvis du ureflekteret konkluderer, at et barn slår, fordi det er ondskabsfuldt, begynder du måske automatisk at skælde barnet ud. Hvis du derimod bemærker, hvad du tænker (”barnet er ondskabsfuldt”), og at du også kan tænke noget andet om situationen (fx ”barnet slår, fordi det er frustreret og ikke ved, hvordan det skal komme med i en leg”), vil du mere kvalificeret kunne hjælpe og guide barnet til at bruge en bedre strategi end at slå, når barnet vil med i en leg.
Du kan læse bogen fra start til slut i kronologisk rækkefølge. Du kan også læse udvalgte kapitler og afsnit i bogen i en rækkefølge, der giver mening for dig. Det samme gælder dine besvarelser af bogens refleksionsspørgsmål.
