I denne bog præsenteres de indledende erfaringer fra opstarten af Nest klasser for børn med ADHD og ADHD-lignende vanskeligheder samt det materiale, der løbende er blevet udviklet med det formål at tilpasse programmet til børn med opmærksomhedsudfordringer.
Bogen formulerer otte kerneudfordringer for børn med opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD og tilbyder en række sociale læringsaktiviteter, der er udviklet ud fra de otte kerneudfordringer og specifikt rettet mod denne børnemålgruppe. Aktiviteterne er primært egnet til indskolings- og mellemtrinsniveau, men flere af dem vil – med mindre justeringer – også kunne anvendes til både yngre og ældre børn.
Bogens målgruppe er pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere og andre fagprofessionelle, der ønsker inspiration til arbejdet med gruppen af børn med opmærksomhedsudfordringer.