Hvordan kan du som mentor styrke den nyuddannede lærers professionelle udvikling og tilknytning til folkeskolen?
Vi kan alle huske den første tid som nyuddannet lærer, og hvordan det kan føles overvældende, når nye rammer og uskrevne regler skal håndteres side om side med undervisning, klasseledelse, relationsarbejde og skole-hjem-samarbejde.
Formålet med denne bog er at klæde mentoren og skolelederen på ved at vise, hvordan en systematisk lærerstartsordning og en tydeligt rammesat mentorordning kan skabe sammenhæng, retning og professionel udvikling i de første år i lærerprofessionen.
Bogen henvender sig til mentorer og skoleledere i grundskolen med ansvar for at tilrettelægge og kvalificere lærerstartsordninger. Den kan også anvendes af praktikvejledere, ressourcepersoner og forvaltning, der arbejder med professionel udvikling, tilknytning og skoleudvikling.