Issuu

DEN REGENERATIVE PROCESLEDER

DESIGN AF FREMTIDENS OFFENTLIGE ORGANISATION

DAFOLO

Jakob Nørlem og Tim Struck

Den regenerative procesleder

Design af fremtidens offentlige organisation

1. udgave, 1. oplag, 2026

Forlagsredaktion: Sophie Hill

Serieredaktør: Jakob Nørlem

Omslagsdesign: Inge Rand

Principlayout: Hjalte Thalund

Grafisk opsætning: Simon Zander Fotos: Guro Asdøl Midtmageli

Tryk: JYPA, Aalborg

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition:

Dafolo A/S

Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Serie: Regenerativ ledelse, læring og organisering

Varenr. 8338

ISBN 978-87-7234-499-7

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

INDHOLD

DEL 1 | REGENERATIV PROCESLEDELSE – TANKER OG BEGREBER . . . . 23

KAPITEL 1 | Den offentlige organisation som del af det levende landskab ...... 25

KAPITEL 2 | Et paradigmeskifte i det proceskonsultative landskab ............ 33

KAPITEL 3 | Hvad er regenerativ procesledelse? 45

KAPITEL 4 | Et nyt sæt spørgsmål og pejlemærker – hvordan ved vi, om noget er regenerativt? ................................ 57

DEL 2 | REGENERATIV PROCESLEDELSE I PRAKSIS .

. 67

KAPITEL 5 | Et regenerativt ståsted – økologisk undersøgelse og dyb lytning ... 73

KAPITEL 6 | Regenerative praksisser i organisationen ....................... 81

KAPITEL 7 | Et regenerativt øvelseskatalog for proceslederen ............... 105

DEL 3 | DESIGN AF STORE REGENERATIVE PROJEKTER I DEN OFFENTLIGE ORGANISATION

KAPITEL 8 | Design af store regenerative projekter ........................

KAPITEL 9 | Dyb skalering med procesdesign – relationelle forandringer i det offentlige .................................

KAPITEL 10 | En poetiserende outro – de fem elementer ...................

EFTERORD | Når liv får lov at lede ......................................

LITTERATUR .........................................................

..................................................

FOTOGRAFEN ...................................................

“Birdsong isn’t just music, it’s language. Wind shifts, animal tracks, rising fog, the pull of the moon, the call of your own heart, all carry meaning. It is a network of intelligence, where everything responds, reflects, and remembers.”

– David Abram (1997, s. 10)

FORORD

Af Laura Storm

Kære procesleder

Du står midt i en virkelighed, der sjældent står stille. Aldrig før har kravene til den offentlige sektor været større. Vi befinder os i en tid, hvor reformer, kriser og stigende kompleksitet vælter ind over kommuner, regioner og statslige institutioner i et tempo, som ingen tidligere generation af offentlige ledere har stået i. Fra sundhedsreform til ældrepleje, fra folkeskolen til klima og grøn trepart –stort set alle områder af vores fælles liv er i bevægelse. Det stiller enorme krav til de mennesker, der hver dag har ansvaret for at oversætte politiske visioner og strategier til en meningsfuld hverdag ude i regionerne og kommunerne.

I en intens tid præget af reformbølger, der ruller ind over det offentlige Danmark, sætter det enorme krav til dit arbejde som procesleder. Som en surfer skal du kunne ride på bølgen uden at falde og blive suget nedad. Du skal kunne oversætte, facilitere, skabe mening og processer i et landskab, der ofte føles goldt og udpint. De fleste medarbejdere er overbebyrdede og pressede og kaster op over flere nye tiltag, der skal implementeres.

Det stiller enorme krav til proceslederen, der skal facilitere og lede nye veje i denne tid. Du er ikke en administrator af nye reformer – du har muligheden for at skabe fundamentet for nye livgivende kulturer i det offentlige, og her vil denne bog hjælpe dig på vej.

Den såkaldte reformstorm har brug for procesledere, der forstår, at det offentlige er en smuk mulighedsrig organisme, der har tentakler ude i alle afkroge af vores samfund. Dette rummer et potent mulighedsrum for at skabe positiv

forandring på mange planer: skoleområdet, ældreområdet, daginstitutioner, affaldshåndtering, byplanlægning, infrastruktur osv.

At tænke regenerativt betyder at genskabe vitalitet og balance. At skabe betingelser, der fordrer livet – og ikke dræner og udpiner. En regenerativ tilgang skaber fundamentet for processer, hvor indre og ydre økologier gensidigt styrker hinanden. Hvor medarbejdernes trivsel ses som en ressource, ikke en omkostning. Hvor samarbejder på tværs af siloer bliver katalysator for innovation. Hvor politiske reformer ikke blot implementeres, men transformeres til løsninger, der giver mening i menneskers liv.

Den regenerative procesleder ser organisationen som et økosystem – et levende væv af relationer, stemninger, dynamikker, ressourcer og strukturer, der enten kan udpine eller nære liv. Der enten holder rum for den fineste emergens af et nyt mulighedsrum eller lukker sig i varierende grader af kollaps og udmattelse.

At lede processer regenerativt kræver en trænet opmærksomhed i at arbejde med det, der ikke kan sættes på formel: menneskers energi, kulturers rytmer og puls, stemningers bevægelser. Det kræver dømmekraft at kunne balancere styring og frihed, tempo og pauser, struktur og liv. Og det kræver nærvær at kunne se og inddrage både de indre og de ydre økologier, du leder i.

Her er naturen vores største inspiration. I milliarder af år har levende systemer vist os, hvordan diversitet, samarbejde og kredsløb skaber resiliens. Når vi lader naturens logik guide vores organisationer, opdager vi, at kompleksitet ikke er en trussel, men en gave. At det netop er gennem relationer og sammenhængskraft, vi finder styrken til at stå fast i stormen. Naturen minder os om, at liv skabes i relationer. At mangfoldighed giver styrke. At heling sker, når vi tør stoppe op og lytte i dybden og genoprette balancen. Den regenerative procesleder henter inspiration fra livets og naturens visdom og oversætter den til en offentlig virkelighed, hvor kompleksiteten er høj, og hvor forandring er konstant.

Som regenerativ procesleder er du forvalter af livgivende processer. Det betyder, at du – gennem dine handlinger – kan være med til at hele det slid, der alt for ofte præger vores offentlige arbejdspladser: stress, fragmentering, udmattelse og meningsløshed. Og samtidig kan du skabe processer, der forbinder organisationen til noget større: til borgernes liv, til samfundets behov og til naturens logikker.

Du skal ikke have alle svarene – men du er den, der kan skabe de processer, hvor livskraftige svar kan vokse frem i fællesskab. Du beskytter ikke magten, men giver slip og styrker i stedet tillid, samarbejde og medejerskab. Du måler, styrer og kontrollerer ikke, men nærer og forbinder.

Den regenerative tilgang er ikke et quickfix. Det kræver mod at slippe gamle vaner, tålmodighed til at arbejde med de dybere processer og et villigt hjerte til at se sig selv som en del af helheden. Men belønningen er stor: organisationer, hvor mennesker trives, hvor reformer bliver meningsfulde, og hvor den offentlige sektor kan genfinde sin rolle som et centrum for liv – ikke blot administration.

Denne bog er skrevet til dig, der står midt i spændingsfeltet mellem drift og dybde, mellem krav og kærlighed til faget. Den er skrevet til dig, der mærker, at der findes en måde at arbejde på, som både leverer resultater og vækker noget i mennesker.

Må den inspirere dig til at se dit arbejde som et regenerativt kald. Til at stå stærkt midt i stormen – ikke ved at kontrollere den, men ved at skabe plads til det, der kan vokse midt i den.

For verden har brug for dig. Ikke bare som procesleder. Men som forvalter af livgivende processer.

Laura Storm, 2025

Laura Storm er strateg, ekspert i bæredygtighed og ledelse og sammen med Giles Hutchins forfatter til bogen Regenerativ ledelse – DNA’et i fremtidens livgivende organisationer og samfund (2023).

ÅBNINGEN

Der er noget i tiden, der trækker i os – både på arbejdet, i vores ledelse og i livet. Noget, vi ikke længere kan organisere eller effektivisere os udenom, som vi har gjort igennem 100 års mekaniske organisationsforståelse. En længsel, der ulmer i samtaler, samarbejder, teams og ledelsesrum. En længsel efter at bringe mere liv ind i vores organisationer. Mere mening og resonans. En længsel efter, at arbejdet skal føles mindre som overlevelse og mere som noget, der nærer både os selv og fællesskabet.

Vi møder den længsel igen og igen i vores arbejde med ledere, proceskonsulenter og udviklingspartnere i den offentlige sektor. Den kommer til udtryk som et ønske om at skabe noget holdbart. Noget, der ikke bare implementeres, men rodfæster sig og gør en forskel, ikke kun i systemet, men også i kroppen og i arbejdskulturen.

Denne bog er født ud af den længsel og ud af en dybere erkendelse. Det handler ikke blot om at undgå udmattelse i reformprocesser og i en accelererende hverdag, men om at revitalisere det levende, som for tiden er under pres i vores arbejdsliv. Om at skabe betingelser, som mennesker trives under, og hvor det offentlige arbejde styrkes som et meningsfuldt bidrag til noget større. Det er ikke kun et spørgsmål om trivsel, men om livskraft og bæredygtighed. Ikke i opposition til styring, dokumentation og resultater, men i et større samspil med disse.

Arbejdet med denne bog er faldet sammen med store reformer, der skyller ind over velfærdsområderne: på social- og sundhedsområdet, i beskæftigelsessystemet, i skole og dagtilbud. Overalt arbejdes der med ambitioner om at forny og forbedre. Frisættelsesdagsordenen i den offentlige sektor forsøger at give plads og tillid tilbage til fagligheden og til dem, der er tættest på praksis og borgeren.

Det er et vigtigt og modigt skridt. Samtidig ser vi også, at det ikke er nok med strukturel frisættelse alene. Hvis ikke vi samtidig arbejder med kulturen, relationerne og det levende, risikerer vi at frisætte ud i et strukturelt tomrum.

Netop her tilbyder regenerativ procesledelse et dybere perspektiv. Den forbinder det faglige og det menneskelige, det systemiske og det sanselige. Den skaber mulighed for, at forandringer ikke blot bliver noget, vi styrer, men noget, vi nænsomt kultiverer. Og dermed kan forandringen slå rødder, fordi den tager form i det felt, vi faktisk er en del af, frem for som en afkoblet strategisk implementering.

En offentlig organisation er ikke en isoleret ø, men en del af et økosystem. Ikke kun i samspil med borgere, politikere og lokalsamfund, men også som fysisk og energetisk aktør i landskabet. Den trækker på naturens principper, placerer sig i et steds ånd (fx en kommunes særegenhed) og påvirker sin omverden gennem valg, bevægelser og rytmer. Når vi begynder at forstå organisationen som et levende system, der er indlejret i et andet levende system, forandres alt: vores blik for ledelse, for udvikling, for resultater og for ansvar. Dette er den regenerative procesleders fokus og perspektiv.

Det er en sårbar bevægelse. Regenerativ procesledelse kan let forveksles med noget (s)vagt og naivt. Noget, der er for blødt til den komplekse og til tider benhårde virkelighed, vi arbejder i, i det offentlige. Men det er nærmere det modsatte. Det kræver mod at stå for noget, som ikke lader sig skemalægge. Det kræver præcision og træning at arbejde med stemninger, rytmer og sansninger, med kultur og liv. Og det kræver dømmekraft at balancere strukturer og frihed, tempo og pause, styring og sansning uden at miste retning.

Regenerativ procesledelse er ikke et nyt ledelsespåfund. Det udspringer af det mest konkrete materiale – livet. Kemi, biologi, fysik, matematik, menneske, natur – det hele hænger uløseligt sammen.

En stor del af den aktuelle ledelseslitteratur forholder sig til den kendte og traditionelle måde at lede på, der har bragt os den velfærdsstat, vi kender i dag, og som vi skal være stolte af. Men risikoen ved dette er, at vi ender med at reproducere organisationen af i går, hvis vi fortsætter ukritisk ad den vej. For fakta er, at vi står i et samfund og et arbejdsliv med store udfordringer: 61,9 mio. tabte arbejdstimer om året, børn og unge, der mistrives, og en arbejdsstruktur, hvor vi i høj grad stadig fortæller medarbejdere, hvad de skal gøre, i stedet for at lære dem at tage medansvar (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2023). Hermed reproducerer vi en organisering og en ledelsesform, der er gået i stykker. Og vi skaber ikke længere sunde fællesskaber, forbundethed og økologier.

Derfor må vi bevæge os videre fra den kendte ledelseslitteratur og vende tilbage til udgangspunktet, som er: ”VI ER NATUR.” Herfra kan vi begynde at genopbygge og stille spørgsmål som:

• Hvilke principper bygger vi vores organisationer og levende forbindelser på?

• Hvordan skaber vi organisationer, hvor mennesker trives og vokser? Hvor mennesker glæder sig til at møde ind?

Dette er en ændring i bevidsthed, der tager tid, og som skurrer hos ledelsestraditionalister. Det udfordrer store egoer og privilegerede positioner, og mange ledere slår sig på og bliver udfordret af den bevægelse, der er i gang. De reagerer på naturbegrebet: ”Skal vi bare ud i naturen?! Skal vi bare sidde om et bål?” Når de mærker et privilegieskred og en udfordring af deres magtposition, lukker de ned og evner ikke at være nysgerrige og åbne for den nye regenerative verdensorden. Denne bog kan være en hjælp til at give slip på den frygt og til at skabe bedre offentlige organisationer.

Vi har skrevet denne bog til dig, der leder processer og udviklingsarbejde i en offentlig virkelighed, hvor opgaverne sjældent bliver færre, og hvor forandring ikke er noget, man vælger til, men noget, der konstant pågår. Den er skrevet til dig, der står midt i spændingsfeltet mellem drift og dybde, mellem krav og kærlighed til faget. Til dig, der ved, at der findes en måde at arbejde på, som både skaber bevægelse og opbygger relationer, leverer resultater og vækker noget i mennesker.

Det handler ikke om buzzwords eller metoder i ny emballage. Det handler om at ændre vores blik og om at kunne se organisationer som levende systemer – som et væv af relationer, stemninger og rytmer – og om at forstå, at udviklingsarbejde er noget, vi må kultivere og ikke blot kontrollere. I bogen trækker vi på naturens principper og på de erfaringer, vi selv har gjort os i mødet med offentlige organisationer, der forsøger at finde en ny vej – uden at give køb på ansvarlighed, faglighed eller formål. Det er vores erfaring, at faglighed og ansvarlighed bygger på et fundament af liv, kultur og resonans. Det er ikke en enten-eller tilgang, hvor det gamle skal skylles ud med badevandet, men et både-og, hvor du med al din erfaring løfter dig over det kendte og skaber fremtiden på ny sammen med medarbejdere og borgere.

Vi har skrevet bogen ud fra vores egne erfaringer med proceskonsultation, ledelsesudvikling og systemiske og regenerative tanker og praksisser igennem

de sidste 20 år. Den er formet i praksisrum, hvor noget brød sammen, og noget andet begyndte at spire. Den bygger på faglige traditioner inden for proceskonsultation og systemisk tænkning, men den insisterer også på det, vi sjældent sætter ord på: bevidsthed, sansning, nærvær, energi og relationel intelligens. Bogen søger ikke at levere én rigtig vej, men at pege på og understøtte levende processer, der allerede er i gang i den offentlige organisation, og som mange af os længes efter at træde mere ind i.

Det kræver mod at lytte til denne længsel og at arbejde med det usagte. Men vi tror, at du allerede gør det i glimt og i opholdene mellem spørgsmålene. Denne bog er en invitation til at gøre det mere bevidst. Mere forankret og mere levende.

Hvis du mærker noget bevæge sig i dig, når du læser disse ord – en genkendelse, et ekko, en stille længsel – er du allerede i gang med arbejdet.

Velkommen til.

Bogens struktur

Del 1. Regenerativ procesledelse – tanker og begreber

Del 1 skitserer en ny forståelse af den offentlige organisation som en dynamisk og levende del af samfundets landskab. Den indledes i kapitel 1, Den offentlige organisation som del af det levende landskab, der beskriver en vision, hvor organisationen ses som en aktiv medspiller i komplekse, foranderlige omgivelser. I kapitel 2, Et paradigmeskifte i det proceskonsultative landskab, beskrives en bevægelse inden for proceskonsultation, der lægger vægt på relationer, kontekst og samskabelse frem for på faste modeller, øvelser og interventioner. I kapitel 3, Hvad er regenerativ procesledelse?, retter vi fokus mod den regenerative bevægelse – og en tilgang til procesledelse, der nærer det levende, fremmer trivsel og bygger på økologiske principper og perspektiver. Det handler ikke blot om forandring, men om fornyelse med et dybere formål. I kapitel 4, Et nyt sæt spørgsmål og pejlemærker, afslutter vi del 1 ved at introducere et sæt spørgsmål og pejlemærker, som skal guide ledere og konsulenter i denne nye tænkning. Tilsammen danner de fire kapitler et grundlag for en mere livsnær og meningsfuld måde at forstå og lede på i offentlige organisationer.

Del 2. Regenerativ procesledelse i praksis

Del 2 inviterer til at træde ind i den levende praksis og engagere sig med krop, sanser og relationer i arbejdslivet. Her flyttes fokus fra tænkning til oplevelse

– fra begreb til berøring og bevægelse. Det regenerative skal nu mærkes og leves, både i dig selv og i de systemer, du arbejder i. Det handler om at skabe sunde og nærende arbejdsmiljøer gennem en praksis, der er forbundet med livets rytmer og relationers kraft. Kapitel 5 introducerer et regenerativt ståsted med økologisk undersøgelse og dyb lytning som centrale metoder. I kapitel 6 præsenteres ni konkrete eksempler på regenerative praksisser, som proceslederen kan arbejde med. Kapitel 7 tilbyder et øvelseskatalog – en praktisk værktøjskasse til at bringe det regenerative til live i hverdagen. Del 2 er dermed en invitation til at handle indefra og ud – i kontakt med både det indre kompas og organisatoriske relationer.

Del 3. Design af store regenerative projekter i den offentlige organisation

Del 3 består af kapitel 8, Design af store regenerative projekter, der dykker ned i, hvordan man designer projekter i den offentlige organisation med både dybde og retning. Her bevæger vi os fra det personlige og praksisnære til det organisatoriske og strategiske niveau. Vi starter med at arbejde ud fra principper, der forbinder handling med værdier og formål, og dernæst introduceres organisatorisk sansning – evnen til at opfange og reagere på systemets levende signaler. Et centralt fokus er at arbejde med stærke formål, visioner og heliotropi, som trækker organisationen mod livgivende organiseringer. Gennem forskellige designelementer tilbydes konkrete greb til at skabe helheder, der understøtter det regenerative. Afslutningsvis introduceres regenererende prøvehandlinger – små, men kraftfulde eksperimenter, der bringer fornyelse og bevægelse i praksis. Kapitel 9, Dyb skalering med procesdesign, introducerer begrebet dyb skalering som et fundament under den traditionelle forståelse af skalering, hvor succes ofte kun måles i størrelse, tempo og kvantitet. Fokus flyttes fra at gøre mere af det samme til også at forandre relationer, kultur og praksis. Forandring forstås som noget, der vokser indefra gennem forbindelser mellem mennesker og steder. Systemforandring beskrives som kulturelt, relationelt og sanseligt design og ikke kun som teknisk. I dette ses proceslederen både som styrende og som den, der skaber rum for sunde relationer og netværk i store projekter. Kapitlet præsenterer tre metaforer, der kan hjælpe til at udfolde dyb skalering: trærodssystemer, myceliel skalering og spiring. De viser, hvordan forandring skal brede sig nedefra og gennem netværk. Kapitlet præsenterer seks regenerative designpraksisser, der kan støtte denne proces, heriblandt heling og kollektiv læring. Kapitlet peger samlet set mod mere menneskelige, levende og bæredygtige design af offentlig innovation. Kapitel 10, En poetiserende outro, er en afslutning, der samler de

fire elementer – vand, luft, jord og ild – og tilføjer et femte element som metafor for det ubeskrivelige ”stof”, der holder os alle sammen. Ved at trække på filosofi, film, poesi og naturvidenskab undersøges det, hvordan disse elementer ikke bare er stof, men symboler på livets grundrytmer og menneskelig erfaring. Det femte element – der måske kan kaldes kærlighed eller ånd – skal ikke ses som noget, der er, men som noget, der skabes eller opstår. En livskraft, som forbinder og aktualiserer de andre elementer. Måske er det i stilheden, stemningen og i pausen mellem hjerteslagene, at vi bedst fornemmer det femte element. Outroen insisterer på nysgerrighed frem for konklusioner og inviterer læseren til at tænke med teksten frem for, at den blot forklares. Den regenerative tankegang væves sammen med kosmiske, mytiske og praktiske perspektiver i en opfordring til at genopdage, forbinde og vække det levende i os selv og i vores fælles verden.

Opsamling

I den regenerative bevægelse søger mennesker, herunder også os forfattere, løsninger på verdens nuværende tilstand i randområderne af den viden, vi allerede har, for at kunne være aktive medskabere af og tage medansvar for fremtidens sunde organisationer. Det er et opgør med de organisationer, vi selv har været med til at skabe og nu forsøger at tage ansvar for at ændre. Der søges svar i naturen, svar i energier og spiritualitet, og der søges svar ved at genforbinde os til nogle af de ritualer, praksisser og øvelser, der har virket for mennesket igennem de seneste 10.000 år. Det kan virke langhåret på de traditionalister, der råber på faglighed og klassisk ledelse. Det er forkert – det er ikke langhåret. Det er meget konkret og ansvarligt, og kommuner vil fortsat skulle og kunne levere fagligt over for borgerne, den politiske ledelse og lovgivningen på ansvarlig vis. Hver dag, hver uge, hele året. Alle kan fortsat forvente stabilitet, kontinuitet og lige behandling – forskellen er blot, at folk ikke længere bliver syge af at gå på arbejde.

Når vi læser og arbejder med denne bog, bør vi ære de ritualer, praksisser og øvelser, den præsenterer, og se dem som en revitalisering af det offentlige projekt. Samtidig må vi også berøre og italesætte de både fantastiske og smertefulde historier, oprindelige folk rundtom på Jorden bærer med sig, og hvordan de –nærmest i trods – har fastholdt ritualer, praksisser og øvelser, som vi i dag tager til os og bringer med os ind i fremtiden.

Tak til Laura Storm og alle, der deltager i hendes ”Regenerators”-program rundtom i verden – en mangfoldighed af stemmer og fortællinger, som sætter spor i vores sjæle. Tak til Carina Lyall for at være en anden vigtig stemme med sin varme ”Becoming Nature”-podcast, kraftfulde væren og med sine forskellige novellesamlinger og tak til Robin Wall Kimmerer, der med sine bøger og sin stemme genforbinder og heler.

Tak til regenerative stemmer i Danmark som blandt andet Anna Taws, Tina Gliese, Oleg Koefoed, Eva Damsgaard, Thøger Riis Michelsen, Kim Skovmand Fogh, David Schelde, Helene Lind Ringströmm, Natalie Nordahl Hovmøller og alle regenerative stifindere i Næstved. Tak til Anne Weber Carlsen, Louise Raaschou, Tanya Lindkvist, Louise Sparf, Louise Møller, Signe Skall Toke, Simon Høegmark, Silje Høegmark, Christina Ørnstrand, Isabelle Denaro, Noella Bjoerk Hammershøj, Rikke Mikkelsen, Katrine Asp-Poulsen, Lars Engelgaar, Lucy Vittrup Christensen og mange flere, der alle dagligt arbejder og kæmper for at skabe regenerative organisationer i kommuner og i den private sektor. Lad os stå sammen som en autentisk frisat kraft.

Også tak til unge stemmer som Klara Søgaard, Nicoline Mai Nielsen og Louise Nørgaard Nielsen for at bidrage med stærke dialoger om regenerativ organisationsudvikling og for deres hjælp med øvelser og erfaringer.

God læselyst!

Jakob Nørlem og Tim Struck, 2025

“Living soil, living seed, living communities – this is the essence of regeneration.”

– Vandana Shiva (2016, s. 4)