Med denne bog sætter vi fokus på god og inkluderende undervisning. Den indeholder en dansk bearbejdning af Universal Design for Learning (UDL) og stiller skarpt på, hvordan lærerne i skolen kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor alle elever kan være med. Fokus er rettet mod mangfoldige og fleksible læreprocesser, der imødekommer elevernes læringsforudsætninger og gør det muligt for dem at nå de faglige mål i undervisningen.
Bogen henvender sig til alle med interesse for didaktik, undervisning og læring i grundskolen: lærere, pædagoger, vejledere, ledere, pædagogiske konsulenter og psykologer. Desuden er bogen velegnet til undervisere og studerende på læreruddannelsen.