Hos Dafolo arbejder vi for at skabe de bedste betingelser for læring, trivsel og
udvikling for både børn, unge og voksne. Vi udgiver nogle af de mest efterspurgte
fagbøger inden for pædagogik og læring og tilbyder kurser, uddannelser, konferencer og skræddersyede kompetenceforløb til undervisere, vejledere og ledere i skole og ungdomsuddannelser.
I 2024 blev kursusvirksomheden Generator – Pædagogik og Læring en del af Dafolo. Det betyder, at Generators kurser og uddannelser nu udbydes af Dafolo – stadig med de velkendte undervisere og samme høje faglighed. Sammen tilbyder vi efteruddannelse i bl.a. kognitiv vejledning, støtte til sårbare børn og unge samt pædagogisk ledelse – altid med udgangspunkt i praksis og din hverdag.
I dette katalog finder du et udvalg af vores kurser og uddannelser, som vi
udbyder både forår og efterår. Du kan se hele vores kursusudbud, priser og
datoer på dafolo.dk/arrangementer.