Begejstring
I arbejdslivet, kulturen og sporten
KARSTEN MELLON & REINHARD STELTER
i arbejdslivet, kulturen og sporten
Karsten Mellon og Reinhard Stelter
Begejstring
I arbejdslivet, kulturen og sporten
1. udgave, 1. oplag, 2025 © 2025 Dafolo A/S og forfatterne
Forlagsredaktion: Anne Marie Vinther Lemuchi
Grafisk opsætning: Simon Zander
Grafisk produktion: JYPA, Aalborg
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8276
ISBN 978-87-7234-403-4
Indhold
Kapitel
Begejstring
Denne bog dedikeres til Morten Stig Christensen
Foto: Casper Horsnæs Larsen
FORORD Hver har sin skæbne og vej til begejstring
af Jane Heitmann
Begejstring, begejstring, begejstring.
Præcis som beliggenhed er en af de mest afgørende faktorer, når en ejendomsmægler vurderer en bolig, er evnen til at begejstre og blive begejstret essentiel for vores livskvalitet. Hvad vi glædes over, varierer fra menneske til menneske, men den sprudlende fornemmelse af glæde skaber relationer og forbinder os som individer. I hjemmet, i byen og på landet. I sportsklubben, i teatret, på arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionen. Som begejstrede tilskuere på lægterne forenes vi med spillernes glædesudbrud over medvind på banen – og skuffes sammen, når modgang udløser nederlag. Som i livets cyklus kan begejstring hurtigt afløses af modstand og minde os om, at intet menneske går gennem livet uden at opleve både tab og en masse andre svære følelser.
Engagement, glød, ihærdighed, ildhu, iver, lidenskab, nidkærhed, passion, glæde, henrykkelse, jubel. Kært barn har mange navne, facetter og betydninger. I fortiden, i nuet og i fremtiden opleves tilstanden som flygtig og foranderlig, som når livets poler og modsætninger mødes. Sort og hvidt. Liv og død. Det kortvarige og det evige.
Det er svært at beskrive stærkere end Thomas Kingo formår i den storslåede salme Hver har sin skæbne fra 1681, hvor han minder os om, at livet på jorden er begrænset og ikke varer evigt som i himlen:
Sorrig og glæde de vandre til hobe, lykke og ulykke de gange på rad, medgang og modgang hinanden tilråbe, solskin og skyer de følges og ad. Jorderigs guld er prægtig muld, Himlen er ene af salighed fuld.
Vores skæbne er med salmedigterens ord ikke at være lykkelig på denne jord uden også at gennemleve sorgen.
Takket være begejstringens styrke overkommer vi allerede fra barnsben trængsler og verdens uforudsigelige forandringer. De fleste af os mindes barndommens livsforandrende begejstring for specielle dyr, universets mysterium eller professionelle fodboldspillere. Mange bærer barneårenes berigende nysgerrighed og spirende glæde med sig gennem tilværelsen. Begejstringen ændrer ganske vist karakter i takt med, at vi bliver ældre og modnes. Men livsviljen følger os, uanset om vi begejstres alene eller i flok, stille og indadvendt eller larmende og udadvendt.
Verden er et vidunderligt sted. Nyd det og lad dig henrykke over de mange medrivende fortællinger om, hvad livet kan bringe, når vi begejstrer og lade os begejstre.
God læselyst.
Jane Heitmann Formand, Krifa
Introduktion
af Karsten Mellon og Reinhard Stelter
[…] Saa maa Du med samme menneskekjerlige
Begeistring som de Andre paatage Dig at gjøre Noget sværere
– Søren Kierkegaard (1846) under pseudonymet Johannes Climacus
Fænomenet begejstring har alle dage været omdiskuteret i forhold til menneskers gøren og laden i den verden, vi bebor. Nogle gange omtales det eksplicit, andre gange er fænomenet angiveligt kendt under en anden betegnelse. Men som vores store filosof og teolog Søren Kierkegaard antyder, har begejstringens væsen en rolle at spille i vores medmenneskelige relationer. Begejstring kan være en reaktion på noget, vi har gjort, men den kan også være en drivkraft til at gøre noget andet og mere. Det, og meget andet, undersøger vi nærmere i denne bog.
Denne bog udkommer på et tidspunkt, hvor begejstring ikke opleves at have de bedste betingelser. Verden opleves som et meget uroligt sted. Der er krige, der gør os modløse og deprimerede. Vi føler os magtesløse, når vi tænker på alle de ofre, som krig og uro medfører. Mennesker forpester hinandens tilværelse ved at skrive hadefulde opslag på sociale medier, ved at mobbe hinanden og ved at udelukke andre fra ”det gode selskab”. Der tales om manglende trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladser og uddannelser. Man kan således hurtigt få øje på meget, der er alt andet end begejstring, lykke og glæde. Men som den hollandske historiker og forfatter Rutger Bregman (2021) gør os opmærksom på, har menneskeheden faktisk aldrig haft så stor velstand som nu – til trods for, at alt for mange mennesker stadig mistrives rundt omkring i verden. Men frem for alt bryder han med den myte, at mennesket grundlæggende og fortrinsvis er egoistisk og styret af egne interesser og behov. Han fortæller og dokumenterer en anden historie: At mennesker trives og ikke mindst har fantastiske forudsætninger for at berige hinanden og skabe
noget sammen, selvom det kan være vanskeligt at få øje på. Vi har alle fremragende forudsætninger for at engagere os med hinanden, skabe noget sammen, som kan være grobund for begejstring, både for andre og for os selv.
Begejstring
At være begejstret. Det lyder godt, gør det ikke? Hvem vil ikke gerne være begejstret, i hvert fald en gang imellem? Der er ikke tvivl om, at begejstring konnoterer noget positivt, når vi spørger os omkring. Det handler typisk om noget, der forbindes med livsglæde og lykke i et øjebliks intensitet.
Når mennesker bliver bedt om at tænke over, hvad begejstring handler om, forbinder de fleste det med ønskværdige, positive og glædelige følelser og reaktioner. Nogle kommer i tanke om særlige situationer, hvor de har været begejstrede og nærmest ekstatiske. Andre forbinder det med noget succesfuldt i arbejdslivet eller fritiden, som er resultatet af hårdt arbejde og har givet en exceptionel tilfredshed. Den oplevelse af begejstring, som mange fortæller os om, har fortrinsvis fundet sted i situationer, hvor man har gjort eller opnået noget – enten alene eller sammen med andre. For nogle er begejstringen kombineret med en kropslig reaktion, hvor man får gåsehud på armene, hopper med armene i vejret, danser eller udfører vilde ”moves”. Andre fortæller, at de blot sidder helt stille og mærker energien, den sprudlende kraft, som begejstringen kan føre med sig. Man kan føle en form for lettelse og lyksalighed, som nogle har kaldt begejstringen.
Som vist her er der ikke en entydig måde, begejstring føles og udtrykkes på. Men vi har erfaret, at begejstring ikke er noget, man eksplicit taler om på alle arbejdspladser eller i hverdagslivet. Alligevel kan det være svært at sætte fingeren på, hvorfor noget, der skulle være så godt, faktisk forekommer at være lidt bøvlet eller ligefrem akavet at tale om og sætte på dagsordenen der, hvor mennesker arbejder eller på anden vis har aktiviteter sammen. Dette er en af årsagerne til, at vi har fundet det yderst relevant at undersøge fænomenet.
Når nu det er så godt, hvorfor så ikke mere fokus på begejstring?
Vi har undret os over, at når nu de fleste mennesker opfatter begejstring som en attraktiv oplevelse, følelse, stemning eller erfaring, som ofte er forbundet med situationer, hvor der sker noget godt, og hvor man lykkes – hvorfor er det så ikke noget, vi dagligt taler om? Hvorfor adresserer vi ikke begejstringens væsen og betydning på arbejdspladserne og de steder, hvor vi færdes? Er det mon, fordi det ”bare” betragtes som en subjektiv følelse, der hurtigt går over – noget, vi helst ikke skal ”rode” rundt i, og som derfor ikke tillægges megen eller slet ingen værdi? Er det, fordi vi på danske arbejdspladser i stedet taler om andre fænomener – fx trivsel, psykisk arbejdsmiljø, motivation, frugt- og kageordning eller julefrokost –hvor begejstring mere eller mindre allerede er inkluderet og dermed, så at sige, er tilladt?
Når nu der er en rimelig konsensus om, at positive følelser i forbindelse med det, man har med at gøre, fx arbejde, ikke forringer arbejdsindsatsen eller opgaveløsningen, men modsat kan kvalificere den, så er det i sig selv grund nok til, at det er værd at beskæftige sig med begejstring.
Der mangler litteratur om begejstring
I vores undersøgelser og arbejde med fænomenet begejstring har vi konstateret, at der er meget lidt dansk litteratur om, hvad begejstring kan være, og hvilken betydning den kan have. Også i den engelsk- og tysksprogede faglitteratur, som vi har nemmest adgang til, er der kun enkelte værker, der har hjulpet os videre. Det kan der være mange grunde til. Det kan skyldes, at begrebet begejstring er uklart, har mange forskellige betydninger og anvendes i sammenhænge, der ikke omfatter bestemte typer af arbejdspladser og hverdagssituationer. Måske anvendes begreber, som ligger tæt på – men alligevel ikke rummer det, som begejstring synes at indeholde, og som vi vil udfolde i denne bog.
Revitalisering af begrebet begejstring
Vi forfattere ønsker simpelthen at sætte begejstringsfænomenet og -begrebet under lup og revitalisere begrebet. Der er brug for at sætte begejstring i fokus, ikke blot for at åbne op for en teoretisk forståelse af det ud fra forskellige perspektiver, såsom psykologiske, pædagogiske og filosofiske, men også – og især – for at bidrage til det enkelte menneskes arbejds- og livsglæde. Det er påvist i megen forskning, at menneskers sociale relationer muliggør og understøtter forskellige oplevelser og følelser og samtidig har en positiv effekt på det arbejde, de beskæftiger sig med. Nyere undersøgelser af 122.000 danskeres oplevelse af livsglæde viser da også, at relationer spiller en afgørende positiv rolle for, hvordan vi har det. Man kan sige, at de har indflydelse på aspekter af begejstring (Mahncke & Wiking, 2025). Livsbekræftende og støttende relationer, der bygger på gensidighed, og hvor begge eller alle parter beriges, er altså en grundlæggende forudsætning for, at begejstring kan vokse frem og udfolde sig.
Sportens og kulturens verden taler om begejstring
Der er ingen tvivl om, at forskellige typer kulturer, praksisser og traditioner på arbejdspladser har forskellige sprog, talemåder og interesser for fænomener, hvor noget tales frem, mens andet undertrykkes eller opfattes irrelevant. Dette kan vise sig bevidst og med begrundelser, men det kan også foregå, uden at man tænker nærmere over det i form af ubevidste normer og praksisser uden nærmere refleksion. Noget får bare ikke opmærksomhed og ryger ud i glemslen. Men vi har konstateret, at det er påfaldende, hvorledes begejstring er en benævnelse, der ofte omtales og anvendes inden for kultur- og sportsverdenen.
Dansk Håndbold Forbund har ligefrem et stort fokus på begejstring, ”begejstring” er endda et af deres centrale værdiord. Også vores nationalteater, Det Kongelige Teater, har fuldstændigt omfavnet begrebet begejstring. Begejstring er her en hverdagsbegivenhed, og teatret omtaler sig selv således: ”Hver eneste aften bringer publikum liv, energi og begejstring til det, der foregår på scenen” (Det Kongelige Teater, 2025). Men det er ikke kun et værdiord eller en betegnelse for, hvad arbejdet, altså
kerneopgaven, betyder for publikum. Det er også aktørerne selv, fx skuespillere og håndboldspillere, der aktivt anvender begejstring som en central affekt i deres arbejde. Den vurderes som betydningsfuld for både det produkt, de leverer, og det, de præsterer. Derfor har vi været interesserede i at tale med såvel erfarne som unge mennesker om begejstringens væsen. Måske kan vi lære noget af deres praksisser. Måske gemmer der sig her en inspirationskilde, som ikke kun kan inspirere inden for sportsog teaterverdenen, men også de mange danske arbejdspladser og fællesskaber, hvor mennesker er sammen om noget.
Et varieret indhold om begejstring
Hvis man skal forholde sig til et begreb, man enten ikke ved meget om, eller som man synes at vide meget om, men som er decideret uklart og peger i alle retninger, så må det gribes an fra forskellige vinkler. I denne bog kan vi ikke komme omkring de mange mulige perspektiver på begejstring, men vi kan tage nogle spadestik og komme i mulden på centrale forståelser med afsæt i erfaringer, empiri og teoretiske refleksioner.
Vi mener samtidig, at disse aspekter ikke bør stå alene. Derfor bidrager vi også med konkrete handletiltag, som kan bringes i spil på arbejdspladsen, om det så er i folkeskolen, på advokatkontoret, hos politiet, i håndboldklubben, på amatørteatret, i rengøringsafdelingen, i et politisk parti, i direktionen, på lærlingeuddannelsen, til fødselsforberedelse eller i pasningen af sit barnebarn. Og vi kunne blive ved.
Fire kapitler med forskellige facetter af begejstring
Kapitel 1 er inspireret af formen fra en såkaldt protreptisk samtale, som vi forfattere, Karsten og Reinhard, har taget udgangspunkt i med henblik på vores undersøgelse af begrebet ”begejstring”. Den protreptiske samtale er et antikt græsk dialogkoncept, og kort sagt går protreptik ud på at vende et menneske mod sig selv og det væsentlige i dets liv (Kirkeby, 2024; Stelter, 2024). Som dialogform handler det om at give det enkelte menneske anledning til at vende og reflektere over egne grundholdninger, værdier, begreber eller idéer – i dialog med en anden person eller med en gruppe. Man hjælper hinanden med at blive klogere på et givet
emne og bliver samtidig opmærksom på sine egne forståelser. Som læser kan du selv prøve det med en dialogpartner. Fx kan det være en god idé, at I begge forbereder jer på en begivenhed, som skærper jeres opmærksomhed på begejstring og dens muligheder. Vi begynder således kapitel 1 med en dialog, hvor vi som forfattere har en protreptisk samtale om vores forståelser og erfaringer med fænomenet og begrebet begejstring. Du er velkommen til at tænke med undervejs. Du vil muligvis erfare enighed, uenighed, sympati, antipati og alt derimellem.
Det kan være en måde, hvorpå vi sammen kan være i dialog om begejstring i en mere legende end docerende form. Vores dialog som forfattere kan være med til at udvikle din fornemmelse og forståelse af, hvad begejstring også kan være for dig og i forskellige livssammenhænge. Du bliver ikke kun vidne i vores dialog, men medreflekterende deltager.
Kapitel 2 består af empiriske perspektiver, hvor vi har vendt os mod sportens og kunstens verden. Vi har udvalgt en række interessante og erfarne mennesker, som alle har perspektiver på begejstringens væsen og ikke mindst mangfoldige erfaringer. Det er Karsten, der med sin baggrund og ekspertise inden for psykologi, livshistorieforskning, ledelse og pædagogik trækker på disse personers erfaringer som indgang til at belyse begejstring i kontekster, vi alle har en vis kontakt med og kan lade os inspirere af.
Kapitel 3 omhandler en teoretisk refleksion og præsentation af begrebet begejstring. Her ønsker vi at kvalificere nogle bestemte forståelser i forhold til samarbejde, undervisning, organisationsliv og lignende kontekster, hvor mennesker agerer sammen eller individuelt. Her er det Reinhard, der med sin psykologiske, sociologiske, filosofiske og pædagogiske ekspertise giver begejstring en teoretisk forankring som et mangfoldigt og forskelligartet fænomen, der kan relateres til flere forskellige fagfelter.
Kapitel 4 er rettet mod din praksis med forslag til, hvordan du og dine kolleger eller samarbejdspartnere kan sætte begejstring på dagsordenen og sætte den i spil, helt bogstaveligt, med fokus på dens muligheder – både i forhold til arbejds- og livsglæde og i forhold til det arbejde og de opgaver, som de fleste af os gerne vil gøre så godt som muligt og med et ønske om
fortsat at lære nyt. Vi præsenterer blandt andet en række spørgsmål, du kan arbejde med i din organisation, og vi har desuden indsat et skema med de fleste underbegreber under paraplyen begejstring, altså forskellige facetter af, hvad begejstring kan handle om.
Vi håber, at dette kapitel, ja hele bogen, kan blive en byggesten til mere begejstring i din tilværelse og i dit arbejdsliv, uagtet om du er kunstnerisk udøvende, sportsudøver eller har et helt andet arbejde. Vi mener, at alle kan lade sig begejstre, og at alle kan begejstre nogen. Begejstring lever for det meste i fællesskaber. Og disse fællesskaber skal bæres af et levende samspil mellem mennesker, der er i stand til at berige hinanden. Det er grundstenen til den positive begejstring.
Vi ønsker dig god fornøjelse med din læsning.
