AI i socialt arbejde
Mere tid til kerneopgaven
MINT KORNUM
AI i socialt arbejde
Mere tid til kerneopgaven
Mint Kornum
AI i socialt arbejde
Mere tid til kerneopgaven
1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatteren
Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj
Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander
Grafisk produktion: JYPA, Frederikshavn
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition: Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8384
ISBN 9788772345536
Indledning
Som fagprofessionelle i socialt arbejde står vi midt i en teknologisk udvikling, der både åbner nye muligheder og rejser nye spørgsmål. I kommuner, botilbud, skoler og forvaltninger bliver digitale løsninger en stadig mere integreret del af hverdagen, og ofte forventes det, at vi tager dem i brug hurtigt og effektivt. Det kan vække nysgerrighed og håb om lettelser i arbejdet, men også usikkerhed. For hvad betyder det, når nye teknologier finder vej ind i et felt, der bygger på relationer, tillid og faglige vurderinger?
Generative AI-værktøjer som ChatGPT og Copilot har en særlig evne til at levere hurtige og umiddelbart overbevisende svar. Netop derfor er teknologien både fascinerende og problematisk. I praksis kan AI fremstå autoritativ og brugbar, også når svarene bygger på upræcise input eller mangelfuld viden. Det stiller skærpede krav til den fagprofessionelles dømmekraft og evne til at vurdere, hvad der faktisk er korrekt, relevant og ansvarligt at anvende i arbejdet med mennesker.
Aktualiteten ses tydeligt i den offentlige debat. I en artikel af Astrid Fischer beskrives det, hvordan AI forventes udrullet i stor skala til sagsbehandlere og plejepersonale i det offentlige (Fischer, 2025). Her fremstilles AI som et organisatorisk redskab, der kan frigive tid og ressourcer. Samtidig understreger både Socialrådgiverforeningen og FOA, at teknologien kun giver mening, hvis den bruges til at styrke kvaliteten i arbejdet og ikke som led i nedskæringer. AI forudsætter fortsat menneskelig kontrol, faglighed og ansvar (FOA, 2025).
Socialt arbejde handler grundlæggende om mennesker. Om at møde borgere med respekt, etik og forståelse for deres livssituation. Om at skabe relationer, der kan bære i svære og komplekse forløb. Det er mennesket, der er udgangspunkt, og mennesket, der er målet. Når AI træder ind i dette rum, er det
derfor helt naturligt at stille spørgsmål: Hvordan kan vi bruge teknologien uden at miste blikket for det menneskelige? Og hvordan sikrer vi, at vores faglighed fortsat er styrende, også når digitale værktøjer lover effektivitet og overblik?
Professor Bent Flyvbjerg bidrager med en vigtig pointe i denne sammenhæng. Flyvbjerg (2025) trækker på filosoffen Harry Frankfurts betegnelse bullshit til at beskrive, hvordan AI kan producere udsagn, der fremstår overbevisende og velargumenterede, men som er løsrevet fra sandhed og faglig substans (Flyvbjerg, 2025). Pointen er ikke, at AI bevidst giver forkerte svar, men at systemet er ligeglad med, om det, der produceres, er korrekt. Når sproglig sikkerhed forveksles med faglig kvalitet, opstår der en risiko for, at AI skaber en illusion af viden, som kan underminere professionel dømmekraft, hvis den ikke mødes med kritisk refleksion. Derfor kræver brugen af AI, at den fagprofessionelle har solid indsigt i feltet for overhovedet at kunne vurdere kvaliteten af svarene. Ellers risikerer man, at teknologien skaber en illusion af viden og faglighed, uden at indholdet reelt er korrekt eller anvendeligt i praksis.
Her opstår et centralt paradoks. På den ene side kan AI forstås som sprogligt overbevisende udsagn uden forpligtelse på faglig substans. På den anden side positioneres teknologien som et politisk legitimt styrings- og effektiviseringsværktøj, der skal bidrage til at optimere og fremtidssikre velfærdsstaten. Denne modsætning tydeliggør kløften mellem AI’s kommunikative kraft og dens manglende dømmekraft, samtidig med at den tillægges stor autoritet i velfærdsprofessionernes praksis.
For nyuddannede og studerende i socialt arbejde rejser det et særligt dilemma. Hvordan vurderer man, hvornår AI’s svar er fagligt anvendelige, hvis man endnu ikke har opbygget erfaring fra praksis? Risikoen er, at AI overtager dele af den læring, der normalt opstår gennem usikkerhed, afprøvning og faglige fejl. Dermed kan udviklingen af professionel dømmekraft svækkes, netop hos dem, der har størst behov for at opbygge den.
En ofte overset konsekvens af øget brug af AI er kravet om mere omfattende dokumentation. For at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed skal det kunne forklares, hvornår og hvordan AI har været anvendt i konkrete sammenhænge.
I socialt arbejde kan dette udvikle sig til en ny administrativ byrde, hvor teknologien ikke reducerer arbejdsbelastningen, men i stedet tilføjer nye lag af registrering og kontrol.
Denne bog tager afsæt i erkendelsen af, at AI hverken er et neutralt eller entydigt hjælperedskab. Teknologien rummer et betydeligt potentiale, men
også klare begrænsninger, som først bliver tydelige, når den anvendes i praksis og relationelle sammenhænge. AI kan bidrage med struktur og inspiration, men kan aldrig erstatte professionel dømmekraft, erfaring og etisk ansvar.
Bogen er derfor ikke en teknologibog, men en fagbog. Den giver viden, refleksioner og konkrete eksempler på, hvordan generative AI-værktøjer kan anvendes i socialfaglig praksis som sparringspartner i dokumentation, kommunikation, analyse og samarbejde. Målet er ikke at gøre arbejdet mindre menneskeligt, men at skabe bedre betingelser for det menneskelige møde.
Læsevejledning
Bogen er bygget op i to hoveddele, som tilsammen giver et billede af arbejdet med AI i socialt arbejde. Delene hænger sammen og bygger oven på hinanden. Først etableres et fælles grundlag og et overblik over rammerne for brugen af AI. Derefter bevæger bogen sig tættere på praksis med konkrete eksempler og anvendelser. Afslutningsvis samles trådene i et refleksionsafsnit med fokus på faglighed, etik og ansvar. Samlet set viser bogen, hvordan AI kan forstås og anvendes i en socialfaglig kontekst, hvor mennesket altid er i centrum. I skriveprocessen har jeg selv anvendt AI som støtte. AI har bidraget med struktur, idéudvikling og sproglige forslag, men alle tekster er vurderet, redigeret og kvalificeret med et kritisk og fagligt blik. Det betyder, at bogen også i sin tilblivelse afspejler den tilgang, der anbefales i praksis. AI som et redskab, ikke som en erstatning for faglig vurdering og ansvar.
d el 1. Forberedelse
Boges første del giver et overblik over de grundlæggende rammer for brugen af AI i socialt arbejde. Her er fokus på etik, datasikkerhed, anonymisering og de juridiske krav, der gælder, når vi arbejder med mennesker i sårbare og komplekse livssituationer. Formålet er at skabe et fælles fundament, så anvendelsen af AI sker på et oplyst, ansvarligt og lovmedholdeligt grundlag.
d el 2. Anvendelse
I bogens anden del præsenteres konkrete og praksisnære eksempler på, hvordan AI kan anvendes i hverdagen. Eksemplerne tager udgangspunkt i typiske socialfaglige opgaver og viser, hvordan teknologien kan understøtte kommunikation, dokumentation, analyse og faglig sparring. Eksemplerne er opbygget enkelt og genkendeligt, så de er lette at afprøve og tilpasse egen praksis.
Afsluttende refleksioner
Bogen afsluttes med forfatterens refleksioner over AI i socialt arbejde. Her løftes blikket fra de konkrete værktøjer til de større faglige og etiske spørgsmål. Fokus er på, hvordan teknologien påvirker vores rolle som fagprofessionelle, og hvilke opmærksomhedspunkter der bliver særligt vigtige fremadrettet. Refleksionerne inviterer til at tage stilling til, hvordan vi som fagpersoner kan fastholde ansvar, dømmekraft og menneskesyn i en praksis, hvor AI fylder mere og mere.
