AI i kulturfagene

AI i kulturfagene

værktøjer, partnerskaber og kreativitet

Esben Bækkelund Jensen

AI i kulturfagene

Værktøjer, partnerskaber og kreativitet

1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatteren

Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander Illustrationer: Genereret med ChatGPT (OpenAI) Grafisk produktion: JYPA, Aalborg

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S

Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Varenr. 8369

ISBN 9788772345376

Indledning

AI, dannelse og kulturfag

Kunstig intelligens har på kort tid fået stor betydning for samfundet og for den måde, vi producerer, deler og forstår viden på – særligt i skolen. Her rejser AI nye spørgsmål om dannelse, demokrati, etik og kritisk tænkning. Det er særlig relevant i kulturfagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab, som traditionelt beskæftiger sig med menneskets livsvilkår, samfundets udvikling og de værdier, vores fællesskab bygger på.

I kulturfagene arbejder vi allerede med fænomener, der former menneskers liv og handlemuligheder. AI er et sådant fænomen. Samtidig adskiller AI sig fra mange andre samfundsforandringer ved også at have direkte betydning for, hvordan vi underviser. AI kan ikke kun undersøges som genstandsfelt, men kan også bruges som redskab i undervisningen. Netop denne dobbelte rolle giver kulturfagene en særlig position, når eleverne skal arbejde med etik, kildekritik, bias og kritisk tænkning i en digital samtid.

Som kulturfagslærer gennem ti år er jeg vant til at arbejde med begivenheder, der har ændret verdens gang. Jeg har undervist i 9/11, Holocaust, månelandingen og dampmaskinens betydning for industrialiseringen. Jeg er overbevist om, at lanceringen af ChatGPT i november 2022 også vil finde vej til pensum en dag. Ikke kun fordi teknologien i sig selv er historisk interessant, men fordi den allerede nu påvirker, hvordan vi tænker, kommunikerer og træffer beslutninger.

Selv om mange råber vagt i gevær, når der tales om AI i skolesammenhæng, så rummer kunstig intelligens også et potentiale. I værste fald kan AI udfordre centrale demokratiske værdier, hvis elever i stigende grad møder verden gennem sprogmodellers sandsynlighedsberegninger frem for kritisk refleksion. Derfor er det afgørende, at eleverne arbejder aktivt med AI i undervisningen og ikke kun læser om teknologien. De skal lære at forholde sig kritisk, undersøgende og reflekteret til både indholdet og de mekanismer, der ligger bag.

Modellen AI’s overlap med de tre kulturfag illustrerer, hvordan centrale elementer i AI kan undersøges i kulturfagene med AI som redskab. Den viser overlap mellem AI og faglige kerneområder og fungerer som ramme for de aktiviteter og forløb, der præsenteres i hæftet.

Samfundsfag

Bias

Kritisk tænkning

Kristendomskundskab

Kildekritik Etik

Historie

Modellen synliggør, hvordan AI griber direkte ind i kulturfagenes centrale områder som etik, kildekritik, bias og kritisk tænkning. Samtidig peger den på, hvorfor netop disse fag har et særligt ansvar.

Ifølge Folkeskoleloven (2024) har folkeskolen til opgave at forberede eleverne til deltagelse og medansvar i et demokratisk samfund præget af frihed, ligeværd og folkestyre. Derfor bliver arbejdet med kritisk tænkning, dømmekraft og refleksion afgørende i mødet med AI.

Det er afgørende, at eleverne arbejder med AI på måder, der styrker deres dømmekraft. Eleverne skal beskæftige sig med den underliggende etik i sprogmodeller for at kunne tage medansvar for, hvilken retning vi ønsker for vores samfund. De skal forstå, hvordan bias er indlejret i teknologien, fx når AI trænes på datasæt, som kan være skæve.

De skal udvikle en solid kildekritisk forståelse, så de kan skelne mellem fup og fakta i et mediebillede, der accelereres af generativ AI og konstant kæmper om deres opmærksomhed. Og de skal kunne tænke kritisk og tage stilling til, hvad AI skal bruges til, og hvad AI ikke skal bruges til. At kunne forholde sig oplyst til disse spørgsmål kræver en grundlæggende digital dannelse. Det forudsætter, at eleverne lærer at se kunstig intelligens som teknologi, der er udviklet af mennesker og indlejret i bestemte værdier og valg.

Det er derfor vigtigt, at vi ikke fremstiller AI som enten ond eller god i sig selv. Teknologien er hverken en djævel, der undergraver demokratiet, eller en engel, der automatisk skaber bedre undervisning. AI skal forstås som et redskab, hvis betydning afhænger af, hvordan og hvorfor det bringes i spil i undervisningen.

Med det rette samspil mellem AI-øvelser og mere traditionel, analog kulturfagsundervisning kan vi understøtte elevernes kritiske tænkning. Målet er at danne medborgere, der kan tage stilling, deltage aktivt og tage medansvar i et demokratisk samfund. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor teknologiforståelse er blevet en del af skemaet og dermed et fælles anliggende for skolens fag.

Læsevejledning

Dette hæfte er skrevet til lærere i historie, samfundsfag og kristendomskundskab, der ønsker at arbejde undersøgende og reflekteret med AI i undervisningen. Hæftet kan læses fra start til slut, men er også tænkt som et praksisnært opslagsværk, hvor du kan gå direkte til de dele, der er mest relevante for din undervisning.

Efter indledningen følger en kort faglig rammesætning, som giver et grundlæggende overblik over sprogmodeller, chatbots og centrale begreber som bias, etik og sandsynlighed. Herefter præsenteres et idékatalog med konkrete øvelser og greb, hvor AI bringes i spil i kulturfagene. Øvelserne kan bruges enkeltvis eller samles i forløb og tilpasses både klassetrin og faglige mål.

Hæftet forudsætter ikke, at du er teknisk ekspert. Fokus er på faglighed, didaktik og professionel dømmekraft. AI præsenteres som et redskab, der kan åbne for nye faglige spørgsmål, men som altid skal anvendes kritisk og med tydeligt formål.

Del 1: AI og didaktik giver en samlet faglig og didaktisk indføring i kunstig intelligens med fokus på de teknologier, der er relevante i kulturfagene. Her introduceres centrale begreber som sprogmodeller, generativ AI, bias og hallucinationer, samtidig med at hæftets didaktiske position tydeliggøres. AI forstås som et redskab og et fænomen, der kræver faglig stilladsering og professionel dømmekraft.

Del 2: AI i kulturfag kobler teknologien direkte til kulturfagenes faglige kerneområder. Her behandles AI som et epoketypisk nøgleproblem, der kan undersøges gennem kulturfagenes metoder og perspektiver. Del 2 giver et fælles fagligt sprog for arbejdet med AI i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Refleksionsspørgsmål

I Del 1 og Del 2 finder du refleksionsspørgsmål, der er målrettet dig som individuel læser. Spørgsmålene har fokus på at komme i gang med AI i undervisningen og på dine egne didaktiske valg. De kan bruges som støtte til at afklare, hvornår AI giver mening, og hvilke rammer der er nødvendige for, at teknologien understøtter elevernes tænkning og dømmekraft.

Fagteams

Til Del 1 og Del 2 er der også forslag til, hvordan indholdet kan bruges i fagteams. Her er fokus på fælles didaktiske drøftelser og på at formulere principper for brugen af AI i undervisningen. Boksene kan bruges direkte på fagteammøder som afsæt for dialog, erfaringsudveksling og fælles beslutninger.

I Del 3 og Del 4 får læseren en lang række konkrete ideer til praksis. Her præsenteres prompts, tringuider og færdige greb, som kan bruges direkte i undervisningen. Afsnittene kan betragtes som en værktøjskasse, hvor læreren kan plukke, tilpasse og afprøve ideer alt efter fag, klassetrin og formål.

Del 3: Idékatalog er hæftets praksisdel med konkrete aktiviteter til de enkelte kulturfag og på tværs af fagene. Aktiviteterne kan bruges enkeltvis eller samles i længere forløb og er tilrettelagt, så AI fungerer som undersøgelsesfelt, refleksionspartner eller kreativ sparringspartner.

Del 4: Forløb samler aktiviteterne i sammenhængende undervisningsforløb med tydelige faglige mål, elevprodukter og refleksion. Forløbene kan anvendes direkte eller tilpasses lokale mål, klassetrin og elevforudsætninger.

Del 5: Perspektiver og videre arbejde afrunder hæftet med en opsamling og et blik fremad. Her peges der på centrale opmærksomhedspunkter i arbejdet med AI i kulturfagene og gives inspiration til, hvordan hæftet kan bruges som fælles afsæt for fagteams, fx på fagteammøder, hvor didaktiske valg, erfaringer og fælles principper for brug af AI drøftes.