kannonbatterier fra 2. Verdenskrig, kan man se ud over en meget stor del af Bora Bora

et af de
![]()
kannonbatterier fra 2. Verdenskrig, kan man se ud over en meget stor del af Bora Bora

et af de
Drømmerejse til Tahiti, Marquesas-øerne og forlængelse til Bora Bora
19. – 31. oktober 2026
Drømmerejse til Tahiti, Marquesas-øerne og forlængelse til Bora Bora
En drømmerejse!
Oplev de smukkeste og fjerneste afkroge af verden, et paradisisk klima, en eventyrlig perlerække af koral- og vulkanøer, god lokal mad og ren afslapning.
Rejsens største oplevelser:
• Papeete, Fransk Polynesiens hovedstad og øen Tahiti Tahiti
• Marquesas-øerne, øen Hiva Oa, hvor Gauguin malede sine mesterværker
• Øer med palmer og koralsand
• 4-stjernede hoteller
• Polynesiens fremragende køkken
• Bade i Stillehavet.
• Smukke landskaber
• Stilheden og havet
I prisen er inkluderet:
• Flyrejse Kastrup – Tahiti, Papeete retur
• Fly Tahiti – Marquesas, Hiva Oa retur
• Overnatning på gode hoteller med morgenmad
• 8 middage og 5 frokoster
• Alle udflugter, arrangementer og entréer nævnt i programmet
• Alle skatter afgifter og gebyrer.
• Ekspertrejseleder, der rejser med fra Danmark
Pris pr. person i dobbeltværelse
Kr. 55.445,-
Depositum kr. 10.000,Enkeltværelsestillæg: DKK 8.500
Forlængelse af rejsen med 5 dages luksus på Bora Bora (29. oktober - 5. november 2026):
Tillæg for forlængelse per person i dobbeltværelse på Bora Bora: DKK 19.500
Tillæg for forlængelse per person i enkeltværelse på Bora Bora: DKK 10.500
Torsten Granov, cand.mag. og direktør
Torsten Granov er direktør for Cultours. Torsten Granov har rejst over hele verden og ledet mange rejser til nære og fjerne egne af kloden.

Torsten Granov er cand. mag. i fransk og historie og har bl.a. undervist i fransk historie på Århus Universitet. Han er grundlægger af rejsebureauet Cultours og har ledet mange ture verden over.
Merprisen inkluderer:
• Flyrejse Papeete – Bora Bora retur
• 4 nætter på luksushotel
• Morgenmad og aftensmad alle dage
• Udflugt til Tatua, Vaniljeøen
• Udflugt med badning og snorkling ved rev
Bestillingen af forlængelsen til Bora Bora skal ske ved tilmeldingen.
Da flybilletterne til denne rejse skal bestilles og betales ved bestilling, anbefaler vi, at man sørger for en rejse-/afbestillingsforsikring.
Rejsetidspunkt
19. – 31. oktober 2026
DAG 1:
AFREJSE KASTRUP OG BILLUND, ANKOMST TAHITI.
Afrejse fra Danmark om morgenen med ankomst til Tahiti sidst på aftenen lokal tid.
DAG 2:
PAPEETE, MUSEET, BYRUNDTUR I GAUGUINS OG ANDRES FODSPOR. Efter den sene ankomst til hovedstaden Papeete på Tahiti aftenen før, slapper vi af om formiddagen og akklimatiserer os. Om eftermiddagen tager vi på en lille tur og ser lidt på Tahiti. Vi går en tur i midtbyen ved havnen og markedet.
Der er ikke mange huse tilbage fra tiden omkring 1900, hvor Paul Gaugin malede på Tahiti og på Hiva Oa Mange kendte har besøgt øen og været betaget af den og dens mennesker,
og vi vil finde nogle af de steder, der har relation til bl.a. Gauguin. I byen er der caféer og restauranter. De lokale spiser ofte ved Les Roulottes. Der er parkeringspladser, der om aftenen omdannes til restauranter med varebiler indrettet med køkkener, der stiller deres platikborde og stole ud på pladsen og serverer lokale veltillavede retter til rimelige priser. Her ser man det lokale liv udfolde sig.
DAG 3:
TAHITI RUNDT, GAUGUIN-STEDER.
Tahiti er en stor naturoplevelse, uanset hvor man er på øen udenfor byerne. Vi besøger nogle af de steder Gauguin færdedes og hører om ham og hans forhold til indbyggerne. Vi kører i vor privat bus rundt om hele øen sammen med vor lokale guide, vi stander på spektakulære steder, og vi spiser frokost på en spænden-
de restaurant. På vor højre side har vi hele dagen havet med brændingen over revene og til venstre de udslukte vulkaner som udgør øens midte.
DAG 4:
AFGANG TIL MARQUESASØERNE, ANKOMST TIL HIVA OA.
Vi skal om morgenen med fly fra Tahiti til Hiva Oa i Marquesasøgruppen. Flyturen varer ca. 3 ½ time. Marquesasøgruppen er den sidste i Fransk Polynesien. Det første land man kommer til mod øst er Galapagosøerne og Californien, men der er hele Stillehavet imellem. Marquesasøerne ligger isoleret fra de øvrige øgrupper i Polynesien.
Der er langt derud, men det er de mest fascinerende af øerne i Fransk Polynesien. Marquesasøerne besøgt af få turister, og det er nemt at


komme i kontakt med den lokale befolkning. Grunden til at øerne ligger udenfor turismens hovedstrøm, er den store afstand, og at flybilletter og ophold er dyre.
Alt tyder på at Påskeøen, der ligger ca. 6000 km væk, blev koloniseret af beboere fra Marquesasøerne, og traditionen siger, at de kom fra øen Hiva Oa, hvor vi bor.
Vi bliver afhentet i lufthavnen og kørt til øens bedste hotel, der ligger med udsigt over bugten og den største landsby Atuona, hvor Paul Gauguin
boede, og hvor han ligger begravet. Den 4-stjernede lodge består af en række rummelige, veludstyrede hytter med gode badeværelser og dejlige terrasser, hvoraf en del har udsigt over bugten. Der er også en mindre swimmingpool på hotellet. Hele herligheden er placeret højt oppe på skråningen midt i den storslåede natur.
Heroppefra har man panoramaudsigt ud over Traitors Bay, Bordelaiskanalen, den lille ø Hanakee og lidt længere ude i horisonten øen Tahuata. Vi spiser aftensmad i den hyggeli-
ge restaurant, der serverer rigtig god, franskinspireret mad med mange lokale råvarer, fx friskfanget fisk og frugt. Vi spiser middag alle aftener i hotellets restaurant, der er øens bedste, og nyder udsigten og solnedgangen.
Hiva Oa er en fantastisk naturoplevelse, uanset hvor man er på øen.
Vi besøger mange af de steder Gauguin færdedes og hører om ham og hans forhold til indbyggerne. Vi bruger også dagen på at tage rundt og se mere af den smukke ø

DAG 5:
HIVA OA, GAUGUIN-MUSEET, JACQUES BREL-MUSEET, ATUONA, ØENS STØRSTE LANDSBY.
Vi tager turen de få kilometer til øens største landsby, Atuona. Vi skal se Gauguins rekonstruerede hus og det museum, der ligger i tilknytning hertil. Gauguin flyttede til Hiva Oa for at undgå det hektiske liv på Tahiti.
Han var ikke nogen populær gæst på Hiva Oa. Hans fjendskab mod den lokale kirke og præsten skabte mange uvenner, ligesom hans livsstil med både alkoholisme og seksuelle udskejelser bragte ham i modsætningsforhold til øens befolkning. På Hiva
Oa malede Gauguin nogle af sine smukkeste og mest berømte billeder fra sin tid på Stillehavets øer. De blev malet i årene lige før han døde, 54 år gammel. Han er begravet på landsbyens kirkegård.
En langt mere populær gæst var den belgiske sanger Jacques Brel, der slog sig ned på øen og tilbragte sine sidste år her. Hans hjælp til lokalbefolkningen huskes stadig og gør ham værdsat. I en mindehal står hans fly, og der er en udstilling om ham og hans sange. En af hans sidste sange hed ”Les ïles Marquises”, der handler om Marquesas-øerne. Vi giver os god tid til at se på landsbyen, spiser måske
frokost her, inden vi tager ud til en af de ceremonielle pladser i udkanten af skoven på den anden side af bugten.
Under de store brødfrugttræer kan vi stadig se de stenlagte pladser, hvor danse og ceremonier fandt sted. I løbet af dagen skal vi se stedet, hvor Gauguin og Jacques Brel er begravet få meter fra hinanden. Vi skal også på en lille vandretur ind i skoven, som dækker næsten hele øen.
For enden af stien findes nogle meget spændende helleristninger af skildpadder, fisk og mennesker. Stien gennem skoven går forbi ba-


nanpalmer, kokospalmer, eksotiske frugttræer og vilde peberplanter, hvis små frugter er så stærke, at man ikke kan smage noget flere timer efter en prøvesmagning. Vi nyder om aftenen den gode middag på hotellet.
DAG 6:
HELDAGSTUR TIL ØENS FJERNESTE DEL MED STENSTATUER, DER MINDER OM PÅSKEØENS. Vi kører en tur på øen. Transportmidlet er landrovere, da næsten alle veje på øen er grusveje. Vi kører tværs over øen til Ipona, hvor en af de største hellige pladser på Marquesasøerne findes.
Her kan man se både større og mindre stenstatuer. Muligvis er det forløberne for statuerne på Påskeøen.
Det er det eneste sted i Stillehavsområdet, hvor man også finder store stenstatuer, selvom de er meget mindre end på Påskeøen.
Undervejs går turen ad bjergveje gennem skove og frugtbare områder. Øens hovederhverv er kokosdyrkning, og overalt ser vi steder, hvor copra, frugtkødet fra kokosnødder, tørres. På vejen ser vi også vilde geder og mange fugle, som øen er rig på. En del af vejen går langs de stejle klipper ned mod Stillehavet. Fra vejen er der vidt udsyn over havet.
Vi besøger små landsbyer i de få vige på kysten. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, hvor man kan købe stænger af hjemmedyrket vanilje. Værtinden hævder, at det er verdens
bedste og mest aromatiske vanilje. Vi returnerer til vort hotel til endnu en god middag.
DAG 7:
FRI ELLER MULIGHED FOR EN TUR TIL TAHUA.
Dagen er fri, men med mulighed for deltagelse i en tur til Tahuata, som er en ø uden regelmæssig færgeforbindelse og ca. 500 indbyggere.
For at komme til Tahuata skal vi med en af de lokale motorbåde. Vi sejler til de to små landsbyer på øen. Vi er dagens begivenhed, når vi går rundt i byerne, ser på skolen og besøger boderne, hvor der sælges fint forarbejdede lokale souvenirs som f. eks. mindre smykker. Efter besøget sejler vi til en bugt med hvidt koralsand,

Lokalt fremstillede sololier findes i stort tal, de indeholder l blomster og kokosolie.
hvor vi kan bade, og vi spiser frokost tilberedt over åben ild. Herfra sejler vi tilbage til Hiva Oa. Man kan også vælge at blive hele dagen på Hiva Oa og på egen hånd udforske øen eller slappe af på hotellet.
DAG 8:
FRI ELLER MULIGHED FOR LANDSBYBESØG.
Fri på Hiva Oa til besøg i landsbyen, måske til udflugter på egen hånd eller sammen med guide.
DAG 9:
AFREJSE HIVA OA. ANKOMST PAPEETE.
Vi bliver kørt til den lille lufthavn og tager afsked med eventyrlige dage på Hiva Oa. Vi ankommer til Papeete og bliver kørt til vort hotel. Hvis vi

kan nå det, tager vi om aftenen til ”Les Roulottes.. Om aftenen opstilles mange madvogne på havnen, der bliver opstillet borde og taburetter, og folk fra Papeete og turister mødes og spiser udendørs.
DAG 10:
TUR TIL MOOREA MED FÆRGE. BESØG PÅ DEN NÆRLIGGENDE Ø.
Vi tager på heldagstur til den nærliggende ø Moorea. Færgeturen tager mindre end en time, og vi får lejlighed til at se Tahiti fra søsiden. Vi tager en rundtur på øen, hvor der kommer færre turister end på Tahiti.
Efter at vi har set på øen, kan man slappe af og bade eller gå på opdagelse. Vi vender tilbage til Tahiti til afslutningsmiddag.

En tiki, en stenfigur, den er under en meter høj, den kaldes den kronede tiki, men det er formentlig en traditionel blomsterkrands på hovedet.”

Et af de mange vandfald på Tahiti, hvor vandet strømmer ned ad vulkanerne midt på øen, og falder spektakulært ned gennem regnskove til det flade land ved kysten.
DAG 11: HJEMREJSE.
Vi tager i lufthavnen og indleder hjemrejsen.
DAG 12: UNDERVEJS
På grund af tidsforskellen, forsvinder der en dag når vi rejser mod øst.
DAG 13: ANKOMST KØBENHAVN. Hjemkomst til København.
FORLÆNGELSE TIL BORA BORA
DAG 11:
FLY TIL BORA BORA.
Vi flyver til Bora Bora Lufthavnen på Pora Bora ligger på en lille ø, og herfra bliver man sejlet ind til ”terminalen” i båd og her får man udleveret sin bagage.
Bora Bora var før Corona et meget populært sted, men interessen er aftaget noget. Det var et drømmested for amerikanere på bryllupsrejse, nu drømmer de nygifte andre drømme. Øen er speciel med fine strande, lunt, rent vand og steder, hvor man kan
bade i det lave vand sammen med (ufarlige) hajer og store venlige rokker.
På øen var der under 2. Verdenskrig stationeret over 2000 amerikanske soldater til at forsvare øen og bemande to kanonbattterier. I dag er der intet militær. Vi tager en tur på øen, hvor vi ser de rustne kanoner og nogle af de tomme faldefærdige huse, som amerikanerne efterlod.
Bora Bora er stadig populært for ældre amerikanere, der kommer med krydstogtskibe. Der er ingen havn på øen, og passagererne sejles frem og tilbage til de store skibe.
Krydstogtpassagererne kommer sjældent længere end den lille havn, hvor bådene lægger til.
DAG 12, 13, OG 14: LUKSUS AFSLAPNING PÅ
BORA BORA.
Bora Bora! Så bliver det ikke smukkere. Du tilbringer dage i luksus og i
en natur, du simpelthen ikke tror på, er virkelig. Det er ren forkælelse for krop og sjæl!
DAG 15: AFREJSE BORA BORA – ANKOMST PAPEETE
Vi forlader Bora Bora og flyver til Papeete
DAG 16: AFREJSE PAPEETE. Vi flyver fra Papeete mod København
DAG 17: UNDERVEJS. Undervejs hjemad
DAG 18: ANKOMST KASTRUP. Ankomst Kastrup
