Skip to main content

Uddannelsesguiden

Page 1


UDDANNELSESGUIDEN

DET VIGTIGSTE VALG

Uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund, fortæller om uddannelsesvalget.

UDDANNELSESVALG MED MENING

Christine Antorini om at skifte spor og finde retning i sundhedsfagene.

UDDANNELSER MED PRAKSIS I FOKUS

Studerende fra Absalon og UCL fortæller om at finde deres retning gennem virkeligheden.

UDDANNELSESVALG UDEN FACIT

Mattias Tesfaye om erhvervsuddannelser som vej til job og videre uddannelse.

08

Account Manager

Content Coordinator

Maja Friberg

Graphic Design

Emma Brejner

Journalister

Peter S. Rasmussen

Magnus Bjørn Ambye

Peter Ege

Omslagsfoto

DTU, Bibliotek på

Ballerup Campus.

Foto: Thomas Hjort Jensen

Kontakt os Contentway A/S

Vesterbrogade 10 1620 København

Telefon

E-mail

Contentway Contentway er specialister i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem skræddersyet medie. Vi distribuerer relevant information af højeste kvalitet, som med velovervejede og aktuelle emner i fokus skaber og tilbyder den rette medieeksponering til vores kunder.

Distribution

Jyllands-Posten & Politiken Februar 2026

Trykkeri Bold Printing Malmö, Bold printing Stockholm, Gota Media Borås & Bold Printing Sundsvall. Med forbehold for evt. tryk- og farvefejl.

Hvis du gerne vil ind på en videregående uddannelse, har du allerede truffet det vigtigste valg

LEDER

Kære dig, der snart vil søge ind på én eller flere uddannelser. Det vigtigste valg har du allerede truffet: at søge ind på en uddannelse.

Der er mange muligheder. Rigtig mange muligheder. Derfor kan jeg godt forstå, hvis valget er svært – især hvis du går rundt med en forestilling om, at valget afgør resten af dit arbejdsliv. At studievalget er endegyldigt. Enten vælger du rigtigt første gang –eller også har du sat dig selv bagud.

Sådan er det heldigvis ikke.

I dag er vores uddannelsessystem langt mere fleksibelt, end mange tror. Du kan skifte retning. Du kan bygge ovenpå. Du kan videreuddanne dig, specialisere dig eller tage en helt ny uddannelse senere i livet. Vi har også åbnet flere muligheder for, at du kan uddanne dig parallelt med, at du er i arbejde inden for en bred vifte af fag.

For det er vigtigt, at vi har et uddannelsessystem, der passer til de studerende – ikke omvendt. Mindst ligeså vigtigt skal uddannelserne afspejle den verden, vi lever i.

Uddannelse er noget, vi bygger på gennem livet.

Du kan for eksempel vælge at supplere din uddannelse med at lære et nyt sprog.

Alt for få vælger i dag at læse sprog eller tage sprogfag i forbindelse med deres uddannelse. Det er bekymrende. For vi er et lille land med en åben økonomi. Vores virksomheder eksporterer til hele verden. Vores forskning er international. Vores sikkerhed og diplomati afhænger af, at vi forstår andre lande – og at de forstår os.

Engelsk er ikke nok.

Vi har brug for personer, der mestrer tysk, fransk, spansk og andre sprog. Vi har brug for mennesker, der forstår kultur, historie og samfundsforhold i de lande, vi samarbejder og konkurrerer med. Sprog åbner døre – ikke kun til job i undervisning, men i erhvervslivet, i EU, i internationale organisationer, i eksportvirksomheder og i den offentlige sektor.

Mit budskab er klart: Et valg af sprogfag åbner døren til en større verden.

hvordan deres arbejdsliv kommer til at se ud som 45- eller 60-årig. Det er heller ikke nødvendigt.

Følg os @contentwaydk

Verden og arbejdsmarkedet forandrer sig hurtigt. Nye teknologier opstår, brancher udvikler sig, og behovene ændrer sig. Derfor giver det heller ikke mening at betragte uddannelse som noget, du bliver færdig med én gang for alle.

Den historie skal vi blive bedre til at fortælle. Ligesom vi skal sørge for, at uddannelsessystemet fortsat giver mulighed for at skifte spor og videreuddanne sig gennem hele livet.

For ingen kan som 20-årig forudsige præcis,

Det vigtigste er at vælge noget, du er nysgerrig på, og som giver stærke faglige kompetencer. Resten kan bygges på.

Derfor vil jeg sige til alle jer kommende studerende: Vælg med hjertet – og med udsyn. Overvej sprogfagene eller et ophold i udlandet i forbindelse med din uddannelse.

Bevægelse i verden

Eksistens

Mød verden Nordic living

Vestjyllands

Højskole ligger langt mod vest. Her er højt til himlen, mørkt om vinteren og den vildeste stjernehimmel. Vi er vilde med det skøre og skæve, uld og muld, pailletter og håndværk, ånd og hånd, haver og maver, væren og gøren. Knofedt og tankekraft i ét.

Grønne spirer og grokraft

Det lille jordbrug Permakultur

Christina Egelund Uddannelses- og forskningsminister

VIL DU VÆRE MED TIL AT FORME FREMTIDEN?

KOM TIL ÅBENT HUS DEN 5. MARTS

Bliv ingeniør på DTU, og vær med til at udvikle fremtidens teknologier, designe bæredygtige byer, arbejde med grøn energi, skabe ny medicin -eller noget helt femte? Få et glimt af din fremtid som studerende på en af Europas bedste ingeniøruddannelser. Mød studerende og undervisere, oplev faciliteterne, og stil alle de spørgsmål, du har. Lad os finde ud af, om DTU er noget for dig. Sammen.

Drømmer du om at blive pilot?

Hos Center Air Pilot Academy bliver du uddannet i tæt samarbejde med Scandinavian Airlines. Uddannelsen er udviklet med input fra SAS og målrettet de kompetencer, der kræves i cockpittet hos et internationalt flyselskab.

Gennem et tæt partnerskab med SAS sikrer vi en målrettet og kvalitetsorienteret pilotuddannelse med klare karriereveje, så vi kan uddanne dygtige, kompetente piloter til den skandinaviske luftfart - klar til at indgå professionelt i et moderne airline-miljø fra første dag.

Vores træning er bygget op omkring høje operative standarder og et stærkt fokus på sikkerhed, ansvarlighed og samarbejde. Vi kombinerer solid teoretisk forankring med praktisk flyvetræning og løbende evaluering, så eleverne udvikler både tekniske færdigheder, beslutningskraft og det rette mindset til en karriere i et SAS cockpit.

Tag styringen på din fremtid. Søg pilotuddannelsen hos CAPA i dag.

Forestil dig et arbejdsliv, hvor verden er din hjemmebane

Som pilot sidder du i cockpittet med ansvar for mennesker, teknologi og beslutninger, der har reel betydning. Du arbejder i et professionelt team, hvor tillid, fokus og præcision er afgørende, og hvor nye destinationer og perspektiver er en naturlig del af hverdagen.

Danmark får brug for flere piloter i de kommende år. Det er en mulighed for dig, der søger mere end et almindeligt job, og som kan se dig selv i en international karriere med en tydelig udviklingsvej fra styrmand til kaptajn.

Uddannelsen er krævende. Det lægger vi ikke skjul på.

Til gengæld åbner den døren til et arbejdsliv med ansvar, kontinuerlig udvikling og en horisont, der fortsætter med at udvide sig.

Giv dit barn et økonomisk forspring

Unge navigerer i en digital verden fuld af økonomiske fristelser, hurtige råd og komplekse regler. Derfor spiller forældre en afgørende rolle i at give deres børn et solidt fundament. Privatøkonomisk rådgiver hos Danske Bank “Pengemette” deler sine bedste råd om budget, investering, studiejob, gambling og forældrekøb - og hvorfor små valg kan få stor betydning.

Unge navigerer i en digital verden fuld af økonomiske fristelser, hurtige råd og komplekse regler. Derfor spiller forældre en afgørende rolle i at give deres børn et solidt fundament. Privatøkonomisk rådgiver hos Danske Bank “Pengemette” deler sine bedste råd om budget, investering, studiejob, gambling og forældrekøb - og hvorfor små valg kan få stor betydning.

Unge i dag vokser op i en økonomisk virkelighed præget af høj digital fart. Økonomiske råd findes overalt på sociale medier, hvor såkaldte “finfluencers” (finansielle influencers, red.) deler tips om alt fra aktier til kryptovaluta. Problemet er, at kvaliteten varierer markant.

”Det er vildt svært for unge at vurdere, hvad der er gode råd, hvad der er mindre gode - og hvad der er decideret svindel,” siger privatøkonomisk rådgiver i Danske Bank Mette Ahnfeldt, bedre kendt som Pengemette på sociale medier.

Ifølge hende viser undersøgelser, at unge primært søger økonomisk rådgivning på sociale medier - ikke i banken. Det kan skyldes frygt for at blive talt ned til, manglende kendskab til mulighederne eller simpelthen, at korte videoer virker mere tilgængelige end en rådgiversamtale.

Fundamentet starter hjemme

På trods af, at unge i stigende grad orienterer sig digitalt, er forældre stadig de vigtigste rollemodeller. Også når børnene er fyldt 18.

”Selvom det kan føles, som om man taler til en lukket dør, så siver det ind. Forældre skal blive ved med at give de gode økonomiske budskaber,” siger Mette Ahnfeldt.

Et godt sted at starte er at invitere barnet ind i familiens økonomi, lægge budget sammen og tale om, hvad ting faktisk koster. El, internet, forsikringer og transport er ikke bare abstrakte poster - de er faste udgifter, der skal betales hver måned.

Budgettet er nøglen

Ifølge Mette Ahnfeldt er budgettet fundamentet for al sund økonomi.

Hun anbefaler et zero-based budget, hvor hver krone får en opgave, så indkomsten fordeles helt ned til nul. Det skaber overblik og gør det sværere at bruge af opsparingen impulsivt.

”Struktur slår spontanitet. Når hver krone har en funktion, bliver det langt sværere at overføre lidt fra opsparingen en fredag aften.”

De små beløb er farligere, end de ser ud. En McFlurry til 41 kroner fire gange om måneden bliver næsten 2.000 kroner om året.

Ubrugte abonnementer kan også dræne bankbogen. Ifølge Mette Ahnfeldt viser et studie fra Stanford University, at folk ofte betaler for ubrugte abonnementer i op til to år, før de bliver opdaget – typisk fordi de skal udskifte deres betalingskort.

Derfor anbefaler hun at automatisere opsparingen - gerne som månedsinvestering lidt ligesom et abonnement - så pengene flyttes, før de når at blive brugt.

Små beløb kan vokse sig store Har den unge fået udbetalt en børneopsparing, kan det være oplagt at investere - hvis tidshorisonten er mindst tre år. Med et startbeløb på 100.000 kroner og 500 kroner om måneden kan opsparingen over ti år vokse til knap 280.000 kr. ved et gennemsnitligt afkast på syv procent. Dog skal man notere at historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast.

”Investering er ikke kun for dem med mange penge. Det handler om at komme tidligt i gang og skabe gode vaner.”

Forældre kan med fordel tage deres barn med i banken og få rådgivning sammen. Mange pensionsopsparinger er allerede investeret - den kan være en god anledning til at vise sine børn, hvordan langsigtet opsparing fungerer i praksis.

Studiejob giver mere end løn SU rækker sjældent længere end til huslejen i de store studiebyer. Et studiejob kan derfor være afgørende - ikke kun økonomisk, men også mentalt.

Undersøgelser viser, at økonomi og trivsel hænger tæt sammen. Ifølge Finans Danmark oplever unge med flere penge mellem hænder-

ne højere trivsel. Samtidig peger en Yougov-undersøgelse på, at unge med fritidsjob ofte opnår bedre karakterer i dansk og matematik.

”Et studiejob giver struktur, ansvar og en naturlig forståelse for penges værdi. Det kan have enorm betydning på længere sigt,” siger Mette Ahnfeldt.

Dog skal man holde øje med SU’s fribeløb og sikre, at hovedkort og bikort bruges korrekt. Ellers kan skattesmækket komme som en ubehagelig overraskelse.

Gambling - en skjult risiko

En af de mest alvorlige faldgruber er pengespil. Ifølge tal fra Danske Bank bruger unge mænd mellem 18 og 24 år i gennemsnit 11.000 kroner om året på betting. Det er penge, der kunne være gået til opsparing eller investering.

”Det er mange penge i en alder, hvor man i forvejen ikke har så meget at gøre godt med.”

Gambling er en afhængighed, der ofte opdages sent. Forældre bør være nysgerrige på deres barns forbrugsmønstre og tale åbent om penges værdi. Jo tidligere økonomisk forståelse opbygges, desto stærkere står den unge.

Forældrekøb kræver overblik Forældrekøb kan være en god løsning, men stiller krav til forældrenes økonomi - og senere barnets, hvis boligen skal overtages.

Det er forældrene, der kreditvurderes ved købet. Barnets økonomi bliver først afgørende, hvis boligen senere skal overtages.

Vi anbefaler ikke, at du ser et forældrekøb som en investering der skal give overskud. Forældrekøb er primært en god måde at give dit barn trygge rammer og en attraktiv bolig under studietiden.

”Har man muligheden, kan det være en rigtig god løsning. Men man skal kende både de økonomiske og skattemæssige rammer,” siger Mette Ahnfeldt.

Økonomisk ro giver frihed Kernen i Mette Ahnfeldts budskab er enkel: Økonomi handler ikke om at blive rig hurtigt. Det handler om struktur, bevidste valg og langsigtede drømme.

”Frihed starter med at kunne leve for små penge,” siger hun med reference til psykolog Svend Brinkmanns råd om at “lære at elske havregrød”.

Forældre kan ikke fjerne alle økonomiske fristelser fra deres børns liv. Men de kan give dem et fundament. Og i en verden fuld af hurtige råd er det måske den vigtigste investering af dem alle.

FAKTA OM UNGE OG GAMBLING I DANMARK

• Ifølge spillemyndigheden har cirka 15 pct. mellem 15 og 17 år spillet om penge online det seneste år - selvom det er ulovligt.

• Børn/unge med spilproblemer er i højere grad drenge.

• Af spillemyndigheden anslås det, at 2.600 børn mellem 12 og 17 år har alvorlige spilproblemer, mens 24.500 som minimum har et lavt niveau af spilproblemer.

• Har du brug for hjælp, kan du kontakte Center for Ludomani på 70 11 18 10.

• Vil du gerne blive klogere på unges økonomiske forståelse, kan du med fordel læse bogen ”Giv din teenager gode pengevaner” af Anne Juel Jørgensen.

Mette Ahnfeldt (Pengemette) Privatøkonomisk rådgiver i Danske Bank

Sådan finder du en bolig i et hektisk lejemarked

I tiden omkring studiestart er der mere end en million månedlige besøg på BoligPortal, der er Danmarks største portal for lejeboliger. Riften om en ledig lejebolig kan være hård, men du kan selv gøre nogle ting, der øger chancen for succes.

De fleste studerende vælger at bo til leje frem for at eje. Det er fleksibelt, du skal ikke ud at optage forpligtende realkreditlån, og du har typisk bedre muligheder for at finde et passende sted at bo til en økonomi, der hænger nogenlunde sammen med at være på SU.

Der er dog mange boligsøgende om udbuddet af ledige lejeboliger, særligt omkring studiestart, og det kan betale sig at gøre sit forarbejde, inden du sender ansøgninger af sted til diverse udlejere.

Inspiration fra Danmarks største udlejer Anders Hyldborg, der er direktør hos BoligPortal, har samlet sine bedste tips til en succesfuld boligsøgning.

De er Danmarks største portal for lejeboliger, og hvert år har de mere end 120.000 lejeboliger på deres markedsplads.

Start din søgning tidligt

"Det er afgørende at være ude i god tid, især i de større byer, hvor konkurrencen er hård," siger Anders Hyldborg. Ved at starte din boligsøgning tidligt øger du dine chancer for at finde noget, der både passer til dine behov og dit budget.

Lav en liste over dine krav

Inden du går i gang med at søge, er det en god idé at lave en liste over, hvad der er vigtigst for dig. Anders Hyldborg foreslår, at du tænker over, hvad der er et 'must', og hvad du kan gå på kompromis med. Dette kan omfatte alt fra beliggenhed og størrelse til husleje og faciliteter som vaskeri eller altan.

Er noget for godt til at være sandt, så lyt til denne fornemmelse – og overvej, om der er et loyalt menneske i den anden ende.

Hold dig opdateret

For at sikre, at du er blandt de første, der ser nye boliger, anbefaler Anders Hyldborg at oprette boligagenter på forskellige portaler. Dette kan være afgørende i et konkurrencepræget marked, hvor de mest attraktive boliger hurtigt bliver lejet ud.

Præsentér dig selv godt Behandl boligsøgningen som en jobsøgning. "Skriv en personlig og målrettet ansøgning, hvor du forklarer, hvorfor netop du er den rette lejer," anbefaler Anders Hyldborg. "Et godt førstehåndsindtryk kan gøre en stor forskel."

Vær fleksibel med dine krav

Når du søger bolig, kan det være en fordel at være fleksibel med dine krav. Overvej boliger uden for byens centrum, hvor efterspørgslen og priserne ofte er lavere. Anders Hyldborg foreslår også at være åben for midlertidige løsninger som kortvarig fremleje, da dette kan give dig tid til at finde en mere permanent løsning.

Skriv en personlig og målrettet ansøgning, hvor du forklarer, hvorfor netop du er den rette lejer. Et godt førstehåndsindtryk kan gøre en stor forskel.

Flyt sammen med andre

At bo sammen med andre kan gøre det lettere at finde en bolig og spare penge. Anders Hyldborg opfordrer til at overveje mulighederne for at dele en lejlighed eller bo i et bofællesskab, da det ofte er billigere og samtidig giver et socialt netværk.

Pas på svindel

Desværre er boligsøgende indimellem mål for svindlere. BoligPortal advarer mod tilbud, der virker for gode til at være sande. Anders Hyldborg understreger vigtigheden af aldrig

at betale depositum eller forudbetalt leje uden at have set boligen først og at bruge sikre betalingsmetoder. At kende de typiske tegn på boligsnyd kan beskytte dig mod at blive narret.

Læs lejekontrakten grundigt

Før du underskriver noget, er det vigtigt at læse hele lejekontrakten grundigt. Anders Hyldborg anbefaler at forstå alle vilkår og betingelser. Hvis der er noget, du er i tvivl om, bør du spørge udlejer eller søge rådgivning. At kende dine rettigheder som lejer, herunder regler omkring depositum, vedligeholdelse og opsigelsesvarsler, kan spare dig for mange problemer senere hen.

Hav styr på økonomien

Endelig er det vigtigt at have styr på din økonomi, inden du begynder at søge bolig. Anders Hyldborg råder til at lave et budget, så du ved, hvad du har råd til, og at være klar med dokumentation, hvis udlejer beder om det. Dette vil hjælpe dig med at finde en bolig inden for dit budget og undgå økonomiske overraskelser.

BOLIGPORTAL

Start boligjagten på boligportal.dk

BoligPortal er Danmarks største lejeboligportal. Intet andet sted finder du lige så mange lejere og udlejere, som du gør hos os. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at bringe lejere og udlejere sammen på en sikker måde. Hvad enten du mangler et sted at bo eller har en bolig eller et værelse, som du gerne vil leje ud, så giver BoligPortal dig det fulde overblik og hjælper dig trygt og sikkert i mål.

Det kan være dyrt at finde lejebolig i landets største byer. Overvej at søge lidt ud af centrum. Bare få km kan spare dig mange tusinde kroner over en studietid.
Anders Hyldborg er direktør hos BoligPortal, der er Danmarks største portal for lejeboliger.

Uddannelsesvalg med mening – og mange veje videre

PROFILINTERVIEW

Uddannelsesvalg følger sjældent en lige linje. For nogle går vejen direkte fra skole til uddannelse og job, mens andre finder deres retning senere i livet. For Christine Antorini er vejen gået fra ministerkontorer og direktørposter til sygeplejerskestudiet. Med erfaring som tidligere minister og politiker – og i dag studerende på 6. semester – giver hun et erfaringsbaseret blik på de sundhedsfaglige uddannelser og de muligheder, de rummer for unge, der står over for et uddannelsesvalg.

Beslutningen om at skifte spor voksede frem over tid. Sammen med sin mand traf hun et bevidst valg om at arbejde mindre, gå ned i gear og gå en ny vej.

”Jeg havde arbejdet meget intenst i mange år og begyndte at overveje, hvordan jeg egentlig gerne ville bruge mit arbejdsliv. Jeg havde lyst til at arbejde tættere på mennesker og gøre en konkret forskel,” fortæller hun.

Netop det er, ifølge Christine Antorini, kernen i de sundhedsfaglige uddannelser. De handler om mennesker – børn og voksne – der er syge, har været ude for ulykker eller befinder sig i sårbare situationer.

”Vi bliver alle sammen syge på et tidspunkt. Som sundhedsprofessionel er man med til at hjælpe mennesker tilbage på sporet. Det er både vigtigt og meningsfuldt.” siger hun.

Opgør med gamle fortællinger Christine Antorini oplever, at mange unge gerne vil arbejde med sundhed og omsorg, men samtidig har hørt negative fortællinger om faget.

”I mange år har der været en historie om dårlige vilkår, og mange voksne har sagt til unge, at de hellere burde vælge en anden vej. Det har haft store konsekvenser for rekrutteringen,” siger hun.

Samtidig peger hun på, at der er sket store forandringer. Løn- og arbejdsvilkår har ændret sig, og uddannelserne åbner i dag for et bredt arbejdsmarked.

”Sygeplejerskeuddannelsen er en af de uddannelser, der åbner flest døre. Det er langt fra ét job, man uddanner sig til.”

Teori og praksis hænger tæt sammen En afgørende styrke ved de sundhedsfaglige uddannelser er vekselvirkningen mellem teori og praktik.

Christine Antorini har været i praktik på både hospitaler og i kommunalt regi, blandt andet på et misbrugscenter.

”Man kan ikke læse sig til at blive sygeplejerske. Man skal stå i situationerne, møde patienterne og lære håndværket i praksis.”

Uddannelsen er opbygget, så alle studerende kommer igennem både kommune, hospital og psykiatri. Det giver indblik i bredden af faget og mulighed for senere specialisering.

”Det er med til at afklare, hvor man trives bedst, og hvilke veje man kan gå videre ad.”

Praktik som afklaring og drivkraft

Praktikopholdene spiller ifølge Christine Antorini en afgørende rolle – ikke kun for den faglige udvikling, men også for afklaringen af, om uddannelsen er det rette valg.

”Man prøver både teorien og sig selv af. Det giver en klar fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde i sundhedsvæsenet,” siger hun.

Allerede tidligt i studiet oplevede hun at blive taget alvorligt i praktikken. Der er forventninger til de studerende, men også støtte fra uddannede kliniske vejledere.

”Man får ansvar tidligt, men man står ikke alene. Det betyder meget for både læring og motivation.”

En studiehverdag tæt på virkeligheden Hverdagen på sygeplejerskestudiet adskiller sig fra mere boglige uddannelser. Christine Antorini deltager blandt andet i tværfaglige forløb sammen med fysioterapeuter, bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle.

Med udgangspunkt i konkrete patientcases arbejder de med at finde løsninger, der kan give patienterne et bedre liv.

”Det er et privilegium at arbejde så tæt på virkeligheden. Man arbejder med rigtige problemstillinger og kan se, hvordan faglighed og samarbejde gør en forskel.”

Et studieliv med både faglighed og fællesskab For mange unge fylder studiemiljøet næsten lige så meget som det faglige indhold. Ifølge Christine Antorini er uddannelserne præget af et praksisnært miljø, hvor de studerende arbejder tæt sammen – både i undervisningen og i praktikforløbene.

Samtidig er der plads til et aktivt socialt studieliv.

”Der er både fællesskab i hverdagen, fredagsbar og sociale arrangementer. Man hjælper hinanden, og det betyder meget på en uddannelse, der også kan være krævende.”

Klar til arbejdslivet – og videre Fordi de studerende er i praktik fra første semester, bliver overgangen til arbejdslivet mere glidende.

”Man er meget jobparat, når man er færdig. Mange bliver ansat allerede på deres sidste semester, fordi man kender hinanden fra praktikforløbene.” siger hun.

Samtidig er der gode muligheder for videreuddannelse og faglig udvikling.

”Der er ikke nogen stopklods. Tværtimod er der mange veje videre gennem et helt arbejdsliv.”

Et bevidst valg – ikke et perfekt Til unge, der er i tvivl om uddannelsesvalget, har Christine Antorini et klart råd:

”Man skal ikke vælge uddannelse ud fra, hvad ens forældre eller lærere synes er det rigtige. De kender ofte uddannelserne, som de var for 20 eller 30 år siden. Man skal mærke efter selv og tale med dem, der faktisk er i uddannelsen i dag. Jeg kan varmt anbefale at gå til åbent hus på de uddannelser, man er interesseret i.”

For hende handler uddannelsesvalg ikke om at vælge perfekt, men om at vælge bevidst. Med en sundhedsfaglig uddannelse er der mulighed for både et meningsfuldt arbejdsliv og mange forskellige veje videre.

• Tidligere minister og politiker

• Har haft topposter som direktør

• Læser i dag til sygeplejerske

• Er på 6. semester på sygeplejerskeuddannelsen

HVEM ER CHRISTINE ANTORINI?
Christine Antorini Foto: Stine Heilmann
Tekst: Magnus Bjørn Ambye
Christine Antorini Foto: Christine Antorini

Ny professionsmaster løfter professionsbachelorer til kandidatniveau

Som noget helt nyt kan professionsbachelorer nu læse videre på kandidatniveau på professionshøjskolerne. Professionsmaster i Pædagogisk Psykologisk Praksis er den første uddannelse og retter sig mod både nyuddannede og erfarne lærere og pædagoger, der vil tage deres faglighed til et nyt niveau.

Fra sommeren 2026 kan professionsbachelorer for første gang læse videre på kandidatniveau på professionshøjskolerne. Den nye uddannelsesgrad er en del af den politiske aftale om reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

”Professionsbachelorer som lærere og pædagoger får nu mulighed for at tage næste skridt i deres fagprofessionelle udvikling uden at uddanne sig ud af deres fag. Og samfundet får fagprofessionelle, der har et helt nyt niveau af forsknings- og praksisviden til at arbejde med de store komplekse udfordringer med blandt andet inklusion og fællesskaber på børne- og ungeområdet,” siger Patrizia Marchegiani, direktør for Pædagogik og Ledelse på Professionshøjskolen Absalon.

Fokus på det, der forandrer i hverdagen Professionsmasteren er en et-årig uddannelse på kandidatniveau, der åbner døren til helt nye karriereveje for pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre professionsbachelorer, der nu kan gå direkte videre fra bachelor- til kandidatniveau på professionshøjskoler over hele landet.

”Nu kan du som studerende få hele pakken hos os. Du kan bygge videre på din professionsuddannelse i et stærkt, forsknings- og praksisbaseret miljø. Du fordyber dig og dygtiggør dig yderligere i dit fag og får kompetencer til at arbejde konkret med forandring og udvikling inden for netop din professions største udfordringer,” siger Patrizia Marchegiani.

Hvor de klassiske universitetskandidater har et akademisk sigte, har man på professionsmasteren et særligt fokus på velfærdsprofessionernes virkelighed – og på de udfordringer og muligheder, man som studerende allerede kender fra praktik eller arbejde.

Den første professionsmaster, som udbydes fra 2026, taler ind i praksisfeltet for pædagoger og lærere og har til formål at forebygge og forandre indsatser gennem pædagogisk og psykologisk viden og metoder:

“Professionsmasteren er målrettet pædagoger og lærere, der allerede har en stærk praksisnær faglighed og nu skal kunne tage et større ansvar for at udvikle kvaliteten i de pædagogiske miljøer. Med professionsmasteren uddanner vi professionelle, der kan skabe og styrke inkluderende fællesskaber for alle børn og unge i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Uddannelsen retter sig mod fællesskaberne og de pædagogiske rammer omkring børnene og supplerer de indsatser, der i dag ofte har fokus på det enkelte barn,” siger Patrizia Marchegiani.

En kandidatuddannelse skabt indefra En professionsmaster i Pædagogisk Psykologisk Praksis giver lærere og pædagoger kompetencer til at omsætte viden til konkrete, helhedsorienterede indsatser – både i skole, dag- og fritidstilbud og i pædagogisk psykologisk rådgivning. Med afsæt i børn og unges perspektiver og i et tæt samarbejde med hjem og forældre styrkes kvaliteten i den pædagogiske praksis.

“Professionsmasteren i Pædagogisk Psykologisk Praksis bliver den første uddannelse, fordi netop det arbejdsfelt rummer nogle af de sværeste udfordringer, vi aktuelt ser ind i på børne- og ungeområdet. Der er bred enighed om problemets alvor, og vi tror på, at løsningen findes hos de fagprofessionelle, der arbejder med udfordringerne i hverdagen,” siger Patrizia Marchegiani.

Uddannelsen tager derfor sit afsæt i konkret

praksis med henblik på at udvikle nye handlemuligheder, der styrker børn og unges udvikling, læring og meningsfulde deltagelse.

“Som professionsmaster arbejder man derfor tæt på børn og unge – men med et ekstra gear. Uddannelsen giver kompetencer til at gå fra at håndtere udfordringer til også at kvalificere og udvikle praksis på et højere fagligt niveau,” afslutter hun.

OM ABSALON

• Første optag i sommeren 2026.

• Fuldtidsuddannelser på SU, 75 ECTS. Det forventes, at professionsmasteruddannelserne tilbydes på deltid inden for få år.

• Målrettet professionsbachelorer – både nyuddannede, der vil bygge ovenpå deres uddannelse, og erfarne, der ønsker at udvikle deres praksis.

• Første udbud er en professionsmaster i Pædagogisk Psykologisk Praksis og dernæst en lærerfaglig professionsmaster.

• 300 pladser på landsplan i 2026 – stigende til 650 i 2028.

Ansøg via NemStudie fra 1. marts til 1. maj 2026 (ansøgningsfrist 1. maj 2026).

Hvorfor vælge en professionsuddannelse?

At vælge uddannelse er sjældent en lige linje, og det er helt normalt at være i tvivl, før man finder sin vej. En professionsuddannelse kan være for dig, der gerne vil bruge din faglighed tæt på mennesker og mærke, at det du lærer, giver værdi i virkeligheden. Her bliver teori og praksis koblet sammen gennem praktik og konkrete erfaringer. Du får mulighed for at afprøve dig selv og finde ud af, hvad der giver mening for dig. Herunder kan du møde to studerende, der fortæller om deres vej til en professionsuddannelse og om at finde det, der føles rigtigt.

Asger Behrens

“Jeg opdagede, at min interesse for sprog i virkeligheden handlede om mennesker”

Asger Behrens er pædagogstuderende på Professionshøjskolen Absalon i Slagelse. Hans vej til uddannelsen gik via universitetet og et arbejde, der ændrede hans retning. For ham handler pædagogfaget om at forstå mennesker og skabe relationer. “Min motivation er stadig kommunikation.”

Oprindeligt begyndte Asger på Kinastudier, drevet af en fascination af sprog og kultur og en drøm om at arbejde som tolk eller rejseguide.

”Jeg havde været i Kina og forelsket mig i sproget og kulturen. Men undervejs fandt jeg ud af, at min drøm om at lære sproget ikke nødvendigvis skulle være min karriere. Det, der egentlig drev mig, var kommunikation og relationer – det, der opstår mellem mennesker,” fortæller han.

Vendepunktet kom, da han blev tilbudt et job på et botilbud for borgere med autisme. Her opdagede han, at hans interesse for sprog kunne omsættes til en evne til at forstå mennesker.

“Jeg sagde faktisk nej i starten, fordi jeg ikke troede, jeg kunne løfte ansvaret. Men da jeg prøvede det, gik det op for mig, at kommunikation ikke kun er ord.”

På pædagoguddannelsen har især praktikforløbene haft stor betydning. Her får de studerende mulighed for at afprøve deres faglighed og opbygge erfaring undervejs.

”Man får en god forståelse for den virkelighed, man skal arbejde i. Hvor der med kinesisk er en rigtig eller en forkert tone, som man skal ramme, så er der ikke ét rigtigt svar, når man arbejder med mennesker. Det kræver faglighed at kunne forstå og møde mennesker dér, hvor de er.”

I dag arbejder Asger på et bosted for blinde og nærmer sig afslutningen på sin uddannelse.

”Jeg ved ikke præcis, hvilken retning jeg vil vælge endnu. Men jeg ved, at det skal være et arbejde med mennesker. Det er det, der giver mening for mig.”

Mathilde fandt det hele i én uddannelse

Mathilde Fechtenburg Henriksen er 24 år og havde tre sabbatår, inden hun søgte ind på læreruddannelsen.

Var du sikker på dit uddannelsesvalg?

Jeg har altid vidst, at jeg gerne vil gøre en forskel for mennesker. Op til ansøgningsfristen var psykologi faktisk min førsteprioritet.

Jeg overvejede også fysioterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver og dyrlæge, fordi jeg fandt ud af, at psykologi spiller en vigtig rolle på mange professionsbacheloruddannelser.

Lige inden jeg skulle søge, valgte jeg spontant læreruddannelsen. Som lærer kan jeg arbejde praksisnært med børn og unge i deres hverdag – og samtidig få psykologien ind i mit arbejde.

Hvad er det fedeste ved uddannelsen?

Det fedeste er, at jeg kan sammensætte uddannelsen med de fag, jeg brænder for.

Jeg har for eksempel valgt at kombinere dansk og idræt.

Derudover har vi løbende praktik, hvor vi prøver undervisningen af i virkeligheden.

Man får indblik i lærerhverdagen, ser hvordan børnene reagerer, og får sparring fra en vejleder. Det giver virkelig meget.

Hvad drømmer du om at bruge uddannelsen til?

Drømmen er at få min egen klasse og blive klasselærer – og på sigt måske vejleder for børn og unge med særlige behov.

NYT: UCL udbyder fra 2026 læreruddannelsen med bevægelses- og idrætsprofil på vores helt nye campus på havnekajen i Svendborg.

Mathilde Fechtenburg Henriksen Lærerstuderende
Pædagogstuderende

Ny campus i Svendborg

Tag en uddannelse på havnefronten, når UCL åbner ny campus med havudsigt i Svendborg sommeren 2026.

Vi samler vores uddannelser under ét tag:

• lærer med idræts- og

Fagforening og a-kasse

Fagforening og a-kasse

Bliv medlem af DM & MA for 0 kr. det første år

Bliv medlem af DM & MA for 0 kr. det første år

Bliv medlem af DM & MA for 0 kr. det første år

Meld dig ind i fagforening og a-kasse i dag og få:

Meld dig ind i fagforening og a-kasse i dag og få:

Meld dig ind i fagforening og a-kasse i dag og få:

Et unikt forsikringstilbud til 139,- mdr.

med både ulykkes-, rejse- og indboforsikring inkl. cyberdækning

Et unikt forsikringstilbud til 139,- mdr. med både ulykkes-, rejse- og indboforsikring inkl. cyberdækning

Et unikt forsikringstilbud til 139,- mdr.

med både ulykkes-, rejse- og indboforsikring inkl. cyberdækning

En fordelagtig studiekonto

med attraktive renter og gratis mastercard

En fordelagtig studiekonto med attraktive renter og gratis mastercard

En fordelagtig studiekonto med attraktive renter og gratis mastercard

Professionel hjælp til din kontrakt og praktikaftale

Professionel hjælp til din kontrakt og praktikaftale

Professionel hjælp til din kontrakt og praktikaftale så du får lov til mere end bare at brygge kaffe

så du får lov til mere end bare at brygge kaffe

så du får lov til mere end bare at brygge kaffe

Mere end 800 kurser og arrangementer om året der udvikler dig og dit CV

Mere end 800 kurser og arrangementer om året der udvikler dig og dit CV

Mere end 800 kurser og arrangementer om året der udvikler dig og dit CV

Et medlemskab hos DM (fagforening) er gratis det første år og herefter 20 kr./mdr. i resten af din studietid. MA (a-kasse) er gratis i 5 år af din studietid. dm.dk/uni

Et medlemskab hos DM (fagforening) er gratis det første år og herefter 20 kr./mdr. i resten af din studietid. MA (a-kasse) er gratis i 5 år af din studietid. dm.dk/uni

Et medlemskab hos DM (fagforening) er gratis det første år og herefter 20 kr./mdr. i resten af din studietid. MA (a-kasse) er gratis i 5 år af din studietid. dm.dk/uni

Gør indretning til din karriere

Interessen for indretning vokser, og flere ser i dag faget som en reel karrierevej. Dansk Indretningsuddannelse tilbyder en fleksibel og praksisnær online selvstudieuddannelse, hvor kreativitet kombineres med digitale kompetencer, konkrete projekter og løbende sparring. Målet er at uddanne indretningsarkitekter og boligstylister, der kan omsætte idéer til funktionelle og æstetiske løsninger.

Indretning spiller i dag en stor rolle i både private hjem og erhvervslivet. Flere søger professionel rådgivning, når boliger skal indrettes, arbejdspladser optimeres eller nye bygninger planlægges. Det stigende behov for faglighed er baggrunden for, at Sisse Bach og Louise Bennedsen står bag Dansk Indretningsuddannelse, en modulopbygget uddannelse, der klæder kommende indretningsarkitekter og boligstylister på til at arbejde professionelt i branchen.

Ifølge Louise Bennedsen er udviklingen i branchen tydelig i hverdagen på uddannelsen.

“Efterspørgslen på professionel indretning er stigende. Der er jobs i branchen, og vi kan se, at vores studerende kommer ud og lander dem,” siger Louise Bennedsen.

Udviklingen i branchen har ændret opfattelsen af faget markant, også blandt dem, der tidligere var skeptiske.

“Min far sagde selv for mange år siden, at man ikke kunne leve af at indrette. Men det kan man faktisk godt, og man kan leve godt af det,” siger Louise Bennedsen.

To uddannelser med fælles faglighed Uddannelsen er bygget op omkring to retninger: certificeret indretningsarkitekt og den certificeret boligstylist. Hvor indretningsarkitektuddannelsen går i dybden med plantegninger, bygningsforståelse, funktionalitet og digitale tegneprogrammer, har boligstylistuddannelsen fokus på styling, dekoration, staging og visuel formidling. Begge forløb er praksisnære og afsluttes med diplom.

Den faglige struktur er ikke tilfældig. Louise Bennedsen er uddannet lærer med 12 års erfaring i voksenundervisning. Den erfaring præger materialet, som er opbygget trin for trin og løbende opdateres.

“Vi har været meget optagede af, at materialet skal være gennemtænkt og didaktisk opbygget. Selv om det er et selvstudie, må man ikke føle sig overladt til sig selv.”

Sisse Bach peger på, at indretning i dag handler om langt mere end æstetik.

“Det handler ikke kun om at skabe noget, der er pænt. Det skal også fungere i hverdagen. Kan man åbne skabet, er der den rigtige belysning, passer materialerne til familien og behovene. Det er blandt andet alt det, vi underviser i.”

Fleksibilitet og digitale kompetencer Indretningsarkitektsuddannelsen består af 29 moduler, der fører de studerende fra grundniveau til indretningsarkitekt. Uddannelsen er tilrettelagt som fleksibelt selvstudie med løbende sparring, så den kan gennemføres sideløbende med arbejde eller familieliv. Der er løbende opstart, og de studerende arbejder i eget tempo.

Netop fleksibiliteten betyder, at uddannelsen tiltrækker en bred gruppe ansøgere.

“Vi har studerende, der kommer med vidt forskellige forudsætninger. Nogle har været på arbejdsmarkedet i mange år og vil realisere en drøm, andre er yngre og ved fra start, at det er den her vej, de vil gå. Vi starter fra nul og bygger dem op trin for trin,” siger Sisse Bach.

Fagligheden er et centralt omdrejningspunkt. Undervisningen har stærkt fokus på digitale tegneprogrammer.

“Digitale tegneprogrammer er alfa og omega i dag. Man skal kunne formidle og kommunikere sine løsninger digitalt. Det åbner mange døre i branchen,” forklarer Louise Bennedsen.

Netværk og branchekendskab Undervisningen er casebaseret, og alle moduler afsluttes med opgaver og personlig feedback. Hvert modul fungerer som en byggesten for det næste.

“Det, de lærer i ét modul, skal de kunne bruge i det næste, og ved afslutningen giver vi personlig respons på hver aflevering,” siger Louise Bennedsen.

Men uddannelsen handler ikke kun om teknik og opgaver.

Selv om uddannelsen foregår som selvstudie, lægges der vægt på fællesskab og netværk. Der afholdes digitale møder to gange om ugen, og de studerende deltager i virksomhedsbesøg og messer.

“Det betyder meget at møde hinanden og sparre fagligt. Branchen er relationsbåret, så netværk er en vigtig del af det at arbejde professionelt med indretning,” siger Sisse Bach. Netværksdelen giver indblik i branchen og kan være med til at bane vejen til det første job.

Fra uddannelse til praksis

En central del af uddannelsen er koblingen til Indretningshuset, som Sisse Bach og Louise Bennedsen også står bag. Her arbejder certificerede indretningsarkitekter med kunder og projekter i både private hjem og erhvervslokaler.

Indretningshuset tilbyder plantegninger, visualiseringer og komplette indretningsløsninger.

Erfaringerne herfra inddrages løbende i undervisningen, så de studerende får indblik i virkelige cases og kundesamarbejder.

Flere tidligere studerende er siden blevet en del af teamet i Indretningshuset. Ifølge grundlæggerne er det netop kombinationen af digitale kompetencer og praksisnær undervisning, der gør overgangen til arbejdsmarkedet mere glidende.

Virksomheden har gennemført mere end 1.000 indretningsprojekter og oplever fortsat stor efterspørgsel.

En alsidig karriere

Dimittender arbejder i dag med boligindretning, erhvervsprojekter, styling og rådgivning, og flere starter selvstændig virksomhed.

“Man får en meget alsidig hverdag. Ingen projekter er ens, og man arbejder med forskellige typer opgaver og kunder,” siger Sisse Bach.

For de to grundlæggere handler det om at give de studerende de rette værktøjer.

“Det handler om at turde følge sin drøm. Der er jobs i branchen, og efterspørgslen på kvalificeret indretning vokser. Med de rette kompetencer kan man gøre sin passion til en profession,” siger Louise Bennedsen.

Interesserede kan tilmelde sig via hjemmesiden, hvor der er løbende optag, og starte, når det passer ind i hverdagen.

De to grundlæggere opfordrer samtidig til at tage kontakt for en uforpligtende samtale om mulighederne.

Louise Bennedsen Medstifter af Dansk Indretningsuddannelse
Sisse Bach Medstifter af Dansk Indretningsuddannelse
Moodboard af køkken.

Nye tider Nye fællesskaber

Studiestarten åbner døren til mange nye fællesskaber. I Hjemmeværnet får du en meningsfuld fritid i uniform med kammeratskab, personlig udvikling og nye færdigheder.

Gør som Aksel – bliv bådebygger

Interessen for det maritime har altid været stor hos Aksel Munk-Hansen, der har taget uddannelsen til bådebygger på Helsingør Tekniske Skole, U/NORD – en uddannelse, der har gjort ham til en alsidig og dygtig håndværker.

På Helsingør Tekniske Skole er der bølgeskvulp under kølen og havluft i sejlene, skolen rummer nemlig landets eneste to uddannelser til bådebygger og sejlmager. Netop derfor er det stedet, hvor mange forskellige elever med maritime interesser søger hen og får en håndværksuddannelse.

En af dem er Aksel Munk-Hansen, der er færdiguddannet bådebygger fra U/NORD:

“Jeg har altid sejlet meget, og da jeg gik på efterskole, prøvede jeg at renovere et par både, så der opstod interessen rigtigt. Det er en superspændende uddannelse, og jeg er glad for, at jeg aktivt valgte at følge den her specifikke retning frem for at følge strømmen.”

Det er en superspændende uddannelse, og jeg er glad for, at jeg aktivt valgte at følge den her specifikke retning frem for at følge strømmen.

En alsidig uddannelse

Blandt de ting, som Aksel er særligt glad for ved uddannelsen til bådebygger, er alsidigheden i både undervisningen og elevsammensætningen.

“Der er meget diversitet på uddannelsen; alle aldersgrupper og mange forskellige baggrunde, og det er fedt. Folk lærer deres erfaringer fra sig til de andre på skolen, og det giver et godt undervisningsmiljø,” siger Aksel.

“Jeg har både været i lære ved Dragonfly, der lavede moderne, nybyggede glasfiberbåde og hos Han Herred Havbåde, hvor man fokuserer på den nordiske klinkbygningstradition, reparation og nybyggeri af havbåde. Så jeg har lært vanvittigt meget forskelligt og haft mange vekslende arbejdsopgaver, hvilket har gjort mig til en alsidig håndværker.”

I dag arbejder Aksel Munk-Hansen som bådebygger hos Han Herred Havbåde, mens han i sin fritid repræsenterer danske unges interesser som ungdomsdelegat til FN for faglært uddannelse og jobskabelse.

Håndværkerfagenes multitalenter Uddannelserne til sejlmager og bådebygger er tekniske erhvervsuddannelser, der består af grund- og hovedforløb med undervisning på skolen i Helsingør og læretid, hvor eleverne er lærlinge i en virksomhed i Danmark eller på et skibsværft i udlandet.

I løbet af uddannelsen lærer eleverne blandt andet at formgive i træ, glasfiber og finér, udarbejde linjetegninger, støbe i glas- og kulfiber, forarbejde og svejse metal og at udføre tekniske- og motorinstallationer. Og så bliver man god til at håndtere maskiner og værktøj.

Uddannelsen og læretiden tager typisk omkring fire år, hvor undervisningsformen veksler mellem skolebænkene i klasselokalerne, høvlebænkene i værkstederne og praktisk erfaring ude i en virksomhed. Da U/NORD er landsskole for sejlmagere og bådebygger, tilbydes muligheden for, at elever, der kommer langvejsfra, kan bo på skolehjem under skoleforløbene.

Fantastiske nye rammer på havnen i Helsingør Uddannelserne til bådebygger og sejlmager flytter helt ned på havnen i Helsingør, når U/ NORD i 2027 indvier et helt nyt uddannelsescenter i Helsingør: Det Maritime Udviklingscenter, som kommer til at danne rammen om fremtidens maritime håndværksuddannelser.

Uddannelserne bliver etableret i værftshallernes Hal 19, hvor U/NORD er ved at transformere de historiske skibsværftshaller med moderne værkstedsfaciliteter og nye undervisningslokaler. Som noget helt unikt vil det også være muligt for Helsingørs borgere og besøgende at kigge ind, og se hvad der foregår på skolen.

Bliv Hop ombord

Her lærer

håndværker

U/NORD transformerer Helsingørs historiske skibsværftshaller til et moderne Udviklingscenter, der kommer til at danne rammen om fremtidens maritime håndværksuddannelser.

Samtidig opfører U/NORD et nyt skolehjem centralt i Helsingør, hvor de elever, der kommer langvejs fra, kan bo under skoleopholdene. Skolehjemmet bliver opført med en række værelser og fællesfaciliteter og kommer til at ligge midt i byen.

U/NORDs udvikling af de historiske værftshaller til moderne undervisningslokaler og værksteder støttes af A.P. Møller Fonden, Tietgenfonden, Lauritzen Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Orient's Fond. Skolehjemmet opføres med generøs støtte fra A.P. Møller Fonden.

Aksel Munk-Hansen er uddannet bådebygger fra Helsingør Tekniske Skole. Foto: U/NORD
Eleverne på sejlmageruddannelsen lærer at sy og reparere sejl til både og skibe, men også telte til fx festivalscener. Foto: U/NORD

Besøg os i værkstederne

Bliv bådebygger eller sejlmager

Hop ombord på en udddannelse som bådebygger eller sejlmager på Teknisk Skole, U/NORD. Her lærer du håndværket, der får både til at flyde og sejl til at fange vinden. Du bliver en alsidig håndværker - klar til at navigere i en verden af maritime muligheder. Studiestart i januar og august.

Mads fandt sin plads i livet via studie

Efter to år som handelsøkonom-studerende har Mads Løjborg Rasmussen fået fast job og er klar til et nyt kapitel med ro i maven.

Telefonen ringer, og Mads Løjborg Rasmussen tager den med et smil. På skrivebordet ligger dagens ordreliste, og bag ham hænger salgsafdelingens slogan: “Viljen til at ville skaber evnen til at kunne.” Det passer godt til Mads’ rejse.

For bare to år siden frygtede han studiestart på handelsøkonom-uddannelsen i Randers. Nu er han færdig på studiet og blevet fastansat som intern sælger hos virksomheden Jasa Company A/S i Lystrup, der leverer alt til døre og vinduer til byggemarkeder, industri, grossister, boligforeninger og kommuner.

”Det er første gang, mit liv ændrer sig på grund af en uddannelse. Jeg skal flytte fra min ungdomsbolig, og det giver ro at vide, at jeg er på det rigtige spor,” siger 24-årige Mads Løjborg Rasmussen, der oprindeligt kommer fra Samsø.

Fra butiksgulv til B2B Mads har altid været glad for at arbejde og tog derfor en elevuddannelse i en tøjbutik. Men han ønskede mere struktur og andre arbejds-

Erhvervsakademi Dania eadania.dk

vilkår, end detailbranchen kunne tilbyde. En trang til at arbejde med virksomhedskunder, også kaldet B2B, fik ham på sporet af handelsøkonom-uddannelsen på Erhvervsakademi Dania. Den tager 2 år, hvoraf otte til ti måneder er i lønnet praktik i en virksomhed.

Jeg har prøvet mange ting, uden at jeg fandt det rigtige. Det gav mig lidt krise, men nu er krisen væk.

Jeg har fundet min plads.

Inden start var han nervøs, men studiet gav ham en positiv overraskelse.

”Jeg følte ikke, at jeg havde en stærk boglig baggrund og frygtede studiestart, men det behøvede jeg ikke. Alt på studiet kunne relateres til virkeligheden, jeg kendte. Salg, salgsledelse og marketing har fyldt mest, men indkøb, logistik og grøn omstilling var også spændende,” forklarer han.

Brug for teorierne i praksis

Praktikken hos Jasa Company blev en milepæl for ham. For praktikken viste ham,

hvordan teorierne fra studiet hænger sammen i virkeligheden.

”Som sælger i internt salg får du mulighed for at arbejde tæt med flere andre afdelinger såsom marketing, indkøb og eksterne sælgere. En stærk forretningsforståelse fra studiet er med til at skabe et helhedsbillede af virksomhedens daglige drift,” siger han.

Efter 10 måneder som praktikant blev han i november fastansat i internt salg, hvilket blev

Karrieren starter med ansvar

For dig, der er nyuddannet – eller klar til at tage dit første reelle skridt ind i en ambitiøs, kommerciel karriere.

Overgangen fra studie til arbejdsliv er et øjeblik, mange ser tilbage på. Ikke fordi alt var afklaret – men fordi valget af første arbejdsplads kom til at forme mere, end man anede. Det er her, man lærer tempoet. Kravene. Forventningerne. Og ikke mindst sig selv.

Hos Contentway er ambition ikke en floskel, men en grundpræmis. Det danske kontor åbnede i oktober, og allerede nu er et stærkt team i gang med at sætte retningen. Stemningen er præget af fremdrift. Af mennesker, der vil noget – og som forventer det samme af hinanden.

Det er ikke en arbejdsplads, hvor man gemmer sig bagerst i lokalet.

At træde ind, mens noget vokser

Der er noget særligt ved at blive en del af en organisation i opbygning. Strukturen er i bevægelse. Kulturen formes i fællesskab. Resultaterne er synlige.

Contentway arbejder med content marketing i samarbejde med Danmarks største dagblade.

I en tid, hvor virksomheder kæmper om opmærksomhed, handler det om at skabe fortællinger, der rammer præcist. Det kræver indsigt i markedet, forståelse for forretning – og evnen til at opbygge relationer, der holder.

Som Account Manager bliver man en aktiv del af den proces. Ikke som observatør, men som drivkraft.

Når ansvar ikke er noget, man skal vente på Nogle steder kommer ansvar med anciennitet. Andre steder kommer det med forventning. Her er det det sidste.

Rollen indebærer dialog med beslutningstagere i danske virksomheder. Det kræver mod at tage den første kontakt – og disciplin at blive ved. Man lærer at lytte strategisk, stille skarpe

fejret på kontoret med gaver og frokost med sine kolleger. Nu ser han frem til livet som færdiguddannet handelsøkonom.

”Jeg har prøvet mange ting som fx elevuddannelse og Forsvaret, uden at jeg fandt det rigtige. Det gav mig lidt krise, men nu er krisen væk. Jeg har fundet min plads,” siger Mads og tilføjer:

”Jeg føler, jeg er på det rigtige spor. Det er virkelig rart, og jeg skal fejre min eksamen med min familie fra Samsø.”

Hvis du drives af ejerskab, konkurrence og ubegrænset upside – og hvis du vil udvikle dig både kommercielt og internationalt – så vil vi gerne høre fra dig.

— FREDERIK MUNCH-LAURSEN, TEAM LEADER, DANMARK

Contentway Danmark – Partner Content
Mads Løjborg Rasmussen Nyuddannet handelsøkonom og ansat ved Jasa Company

Studievejleder med bøn til forældre: Brug os

Med over 100 videregående uddannelser at vælge mellem opfordrer studievejleder

Merete Blauenfeldt til, at forældre og unge søger professionel vejledning i stedet for at gætte sig frem.

Når unge står midt i store valg om uddannelse og fremtid, er der én ting, studievejleder Merete Blauenfeldt fra Erhvervsakademi Dania gerne vil sige til forældrene: I behøver ikke stå alene med det hele.

”Ring til os. Skriv til os. Tag fat i os. Det er derfor, vi er her,” siger hun med et smil, men også med alvor bag ordene.

For hvert år møder hun unge, hvor hjemmet og gymnasiet har spillet en stor rolle i uddannelsesvalget.

”Generelt går omkring hver fjerde unge i forældrenes fodspor og vælger samme uddannelsesniveau. Man kommer nemt til at vejlede i den retning, man selv har gået. Men der er over 100 forskellige videregående uddannelser i Danmark. Det kan man ikke have overblik over som forælder, og det skal man heller ikke,” siger Merete Blauenfeldt.

Hun oplever også, at unge ofte får råd, der pe-

Erhvervsakademi Dania eadania.dk

spørgsmål og forstå, hvad der skaber værdi for en forretning.

Salg i denne kontekst er ikke et spørgsmål om hurtige ja’er. Det er en træning i psykologi, timing og vedholdenhed. En øvelse i at kombinere struktur med relationel forståelse.

Erfaringer, der rækker langt ud over den første titel på CV’et.

En læringskurve, man kan mærke For nyuddannede kan forskellen mellem et job og en karrierestart være graden af udvikling. Her er forventningerne tydelige – men det samme er investeringen i din progression.

Onboarding, sparring og løbende feedback er en del af hverdagen. Man bliver klædt på, men ikke pakket ind.

Tempoet er højt, og resultater betyder noget. Til gengæld kan man se sin egen udvikling næsten fra uge til uge. Samtaler, der føles svære i starten, bliver naturlige.

Forretningsforståelsen vokser. Sikkerheden i stemmen følger med.

Det internationale afsæt tilfører perspektiv. Med kolleger i flere europæiske byer og en gennemprøvet model i ryggen er der både retning og ambition. Samtidig er det danske kontor ungt nok til, at nye profiler kan sætte aftryk.

ger mod det, afsenderen selv kender bedst. For det kan være svært at fortælle om fx erhvervsakademiernes korte og mellemlange studier, når man ikke selv har læst der.

”Spørger man lærerne på gymnasiet, peger de ofte mod universitetet. Men universitetet er ikke den rigtige vej for alle. Vil man have en neutral sparringspartner, der kender systemet og har tid til at lytte, er studievejledere vejen frem,” forklarer hun.

Vil man have en neutral sparringspartner, der kender systemet og har tid til at lytte, er studievejledere vejen frem.

Ikke kun karakterer og ansøgningsfrister

Studievejledning handler ifølge Merete Blauenfeldt langt fra kun om karakterkrav og ansøgningsfrister.

”Det handler lige så meget om motivation, usikkerhed og om at finde ud af, hvad man egentlig trives med,” forklarer hun og tilføjer, at mange unge føler et pres for at vælge rigtigt første gang.

”Men der findes ikke ét rigtigt valg. Der findes valg, man kan blive klogere af, og så kan vi hjælpe med at finde muligheder i det.”

Derfor opfordrer hun forældre til at pege kommende studerende mod åbent hus, studiepraktik og til at bruge studievejledningen.

”Så får man ikke vejledt forkert derhjemme. Vi kan hjælpe med overblik og de rigtige spørgsmål. Hellere en samtale for meget end en for lidt,” smiler hun.

Og budskabet gentager hun gerne: ”Brug os. Det er derfor, vi er her.”

Mere end en første stilling

Der er en særlig energi i at træde ind et sted, hvor tingene bevæger sig hurtigt. Hvor indsats og resultat hænger tydeligt sammen. Hvor ambition ikke skal forklares, men forventes.

Belønningen er selvfølgelig også konkret – fast løn og provision uden loft – men det er progressionen, mange husker.

Følelsen af at rykke sig. Af at mestre noget, der i begyndelsen virkede krævende.

For den rette profil er det ikke blot begyndelsen på et job. Det er begyndelsen på en retning.

Klar til næste skridt? Scan QR-koden og læs mere om rollen som Account Manager.

Contentway Danmark – Partner Content
Merete Blauenfeldt Studievejleder på Erhvervsakademi Dania

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister

Erhvervsuddannelserne er en stærk vej i et mangfoldigt uddannelsessystem

PROFILINTERVIEW

Uddannelsesvalg- og veje er sjældent entydige, og det er helt normalt at være i tvivl, før man finder sin vej. Den erfaring deler undervisningsminister Mattias Tesfaye, fra da han selv efter folkeskolen skulle vælge uddannelse. Han peger på vigtigheden af erhvervsuddannelserne, og at de rummer langt flere muligheder, end mange er klar over.

Tekst: Peter William Ege

Foto: Keld Navntoft

Det danske uddannelsessystem er bygget op omkring den grundlæggende idé, at der findes forskellige veje til uddannelse og arbejdsliv. Praktiske og teoretiske uddannelser har hver deres styrker og spiller sammen i et system, der skal rumme unge med forskellige interesser, forudsætninger og ambitioner.

”Vi har i Danmark en stolt tradition for at have kvalitetsuddannelser i forskellige retninger. I nogle lande finder man kvaliteten på universitetet, mens de praktiske uddannelser er mere discount. Sådan er det ikke i Danmark,” siger Tesfaye.

Uddannelsesvalg uden facit

Ifølge Tesfaye er den ligeværdighed afgørende for, at erhvervsuddannelserne fortsat opleves som et attraktivt valg. Samtidig er uddannelsesvalg sjældent kun et spørgsmål om udbud. For den enkelte unge er valget ofte forbundet med tvivl, forventninger og usikkerhed. En erfaring, Tesfaye også selv har gjort sig, inden han blev uddannet murer.

”Jeg startede på gymnasiet, fordi lærerne sagde, at det var jeg god nok til. Men jeg glemte helt at tænke over, om jeg overhovedet havde lyst,” fortæller han.

Set i bakspejlet var det ikke niveauet, men manglen på refleksion, der var problemet. 'Hvis jeg bare havde tænkt over mit valg en halv time, så havde jeg truffet et andet.'

Erfaringen har siden præget hans syn på uddannelsesvalg: Det er ikke farligt at vælge om, det problematiske er at vælge uden at tænke sig om. Tesfayes historie peger på et bredere problem i uddannelsesvalget i dag. At mange vælger på autopilot uden at tænke meget over valget.

Muligheder, trivsel og nye veje Og netop derfor gør Tesfaye op med forestillingen om erhvervsuddannelser som en endestation.

”Mange tror, at en erhvervsuddannelse er slutpunktet, men sådan fungerer det moderne arbejdsmarked ikke. Det er ligeså meget et springbræt som en studentereksamen. Bare et springbræt fra den virkelige verden.”

Vær nysgerrig. Tænk over det. Tal med nogen. Og hvis valget er forkert, så vælger du bare om. Ingen stress.

Ud over de klassiske erhvervsuddannelser kommer der fra 2030 en ny EPX-uddannelse, der er tænkt som en mere praksisnær gymnasial uddannelse for unge, der ønsker gymnasieliv og faglig bredde, men i en mere erhvervs- og professionsrettet form.

For mange kan det være meget befriende at producere noget ægte, som har værdi for andre.

Og det er blandt andet trivsel, der spiller en stor rolle i de forskellige praktiknære uddannelser. ”For mange kan det være meget befriende at producere noget ægte, som har værdi for andre. Tiden går, og man glemmer at tænke på sig selv. Det tror jeg, mange unge har godt af.”

Budskabet er klart. Uddannelsesvalg handler ikke om at vælge perfekt, men om at vælge bevidst.

”Vær nysgerrig. Tænk over det. Tal med nogen. Og hvis valget er forkert, så vælger du bare om. Ingen stress.”

Med erhvervsuddannelserne som en central del af et mangfoldigt uddannelsessystem findes der i dag flere veje til både uddannelse, job og et meningsfuldt arbejdsliv.

Din studiestart: Undgå klassikerne

STUDIESTART

Første studiemåned er fuld af små fælder: “vi finder en bolig senere”, “jeg køber bare alt udstyr nu”, “det går nok med budget”. Spoiler: Det gør det sjældent. Her er en kort guide til det, der faktisk får hverdagen til at fungere – bolig, penge, udstyr og energi – så du kan bruge din tid på det vigtigste: at komme godt ind på studiet og få en start, du kan holde til.

1) Bolig: lav Plan A, B og C (nu)

Boligjagt kan stresse selv den mest rolige person. Så gør det enkelt: kør tre spor samtidig.

Plan A: studiebolig/kollegie

I København og omegn er S.dk en stor samlet indgang til studieboliger.

Du kan også kigge på Kolle¬giernes Kontor i København (ventelister og kollegiemuligheder).

I Aarhus er Kollegiekontoret en vigtig vej ind til kollegier.

Og i Aalborg samler Studiebolig Aalborg muligheder ét sted.

Plan B: privat leje

Private lejemål kan gå hurtigere, men koster ofte mere. Brug fx BoligPortal og søgeagenter, så du ikke skal sidde og opdatere hele dagen.

Tip: 10–20 minutter ekstra transport kan give en helt anden husleje.

Plan C: fremleje + delebolig

Fremleje er den undervurderede livline: tag over hovedet nu, ro til at finde noget bedre senere. Delebolig kan være både billigere og

sjovere – men tag snakken om rengøring, fællesudgifter og opsigelse før I flytter ind.

Hurtig bolig-tjekliste før du siger ja ☐ Er el/varme/internet med i prisen?

☐ Hvor lang er opsigelsen?

☐ Møbleret eller ej (flytteudgifter overrasker)?

☐ Transporttid kl. 08.00 – ikke kun “optimistisk tid” på nettet.

Den perfekte bolig kommer sjældent først. Den bedste bolig er den, der giver dig ro til at starte.

2) Økonomi: lev ikke kedeligt men smart Du behøver ikke et Excel-ark der skriger. Du behøver én ting: overblik.

Start med de faste udgifter: Husleje + forbrug, mobil/internet, transport, forsikring, mad.

Så laver du en “sjov-pulje”: Café, bytur, take-away, nyt tøj. Når puljen er brugt, er den brugt. Ikke som straf – bare som frihed: du slipper for “ups, hvor blev pengene af?”.

Tre vaner, der redder budgettet:

1. Mad på autopilot: 3–4 billige retter du kan lave uden at tænke.

2. Køb sjældnere – køb bedre: især tøj og ting til boligen.

3. Vælg dine fristelser: én god kaffe om ugen kan føles som luksus. Fem føles som et hul.

Roomie-hack: Lav en fælles “basis-kasse” til toiletpapir, opvasketabs, olie, krydderier. Små beløb, stor effekt.

3) Udstyr: køb kun det du faktisk bruger August får mange til at overkøbe.

Hold det simpelt:

Computer:

• Læsetunge fag: let laptop, god batteritid.

• Tech/design/ingeniør: mere power (RAM, skærm, processor).

Spørg evt. en 2. års: “Hvad bruger du faktisk?”

De undervurderede ting:

• Rygsæk der ikke ødelægger din ryg

• Headset/ørepropper (kollektiv + læsesal = tak dig selv senere)

• Et notesystem (digitalt eller papir – bare vælg ét)

• Kalender (overraskende praktisk)

4) Dét ingen siger højt: din energi De fleste knækker ikke på faglighed. De knækker på tempo.

Aftal med dig selv:

• én social ting om ugen (studiegruppe, fredagsbar, forening)

• én ro-ting om ugen (gåtur, træning, en aften uden skærm)

Du vælger ikke bare en uddannelse. Du vælger en hverdag. Og hverdagen skal kunne holde.

MINI-TJEKLISTE

• Skriv dig op til studiebolig/kollegie i dag (ikke “senere”)

• Start privat søgning med søgeagent

• Overvej fremleje som landing

• Tjek hvad der er inkl. i huslejen

• Find 3 billige standardretter

• Lav en “sjov-pulje” og hold den

• Køb headset/ørepropper

• Vælg ét notesystem

• Sæt én fast social ting om ugen

• Sæt én fast ro-ting om ugen

Studér i Danmark: Find din studieby

STUDIEBY

Du behøver ikke have hele dit liv planlagt for at vælge uddannelse. Faktisk er det helt normalt at være i tvivl. Danmark er et stærkt sted at starte, når du vil kombinere kvalitet, studieliv og en økonomi, der kan hænge sammen. I en international survey svarer 70%, at SU dækker mindst halvdelen af deres månedlige udgifter – og 59% siger, at de ellers ikke ville have råd til at studere her.

En cykelkurv, en kaffekop der damper, og en “Åbent hus”-mappe, der allerede er blevet bukket i hjørnet. Der er en særlig lyd, når en skolegang lukker – og noget nyt begynder.

Og så kommer spørgsmålet: Hvad nu?

Du må godt være i tvivl Studievalg efter gymnasiet kan føles som en kæmpe beslutning. Som om du skal vælge hele din fremtid på én gang – helst uden at blinke.

3 GRUNDE TIL AT DANMARK

ER ET STÆRKT STUDIELAND

• Økonomi: 70% siger, SU dækker mindst halvdelen af udgifterne

• Muligheder: engelske uddannelser + internationalt miljø

• Fremtid: uddannelse hænger sammen med højere beskæftigelse

Fem studiebyer – fem studieliv

Her er fem studieliv, du kan spejle dig i:

KØBENHAVN

Men her er den gode nyhed: Du må gerne være i tvivl.

Du må gerne undersøge, prøve af, spørge dumt, skifte mening. Det er ikke et svaghedstegn. Det er faktisk ret fornuftigt.

Det er også derfor, Danmark giver mening for mange. Ikke fordi alt er let – men fordi rammerne ofte gør det lettere at komme godt i gang: flere veje, flere byer, flere måder at lære på.

Og desværre betyder økonomien også noget. For mange er den ikke en detalje, men et fundament. I en international survey blandt IDA’s studiemedlemmer svarer 70%, at SU dækker mindst halvdelen af deres månedlige udgifter. Og 59% siger, at de ikke ville have råd til at studere i Danmark uden økonomisk støtte.

Det er tal, ja – men bag tallene ligger der noget simpelt:

Når hverdagen hænger sammen, kan du fokusere på at lære.

Man skal ikke vælge uddannelse ud fra, hvad ens forældre eller lærere synes er det rigtige. De kender ofte uddannelserne, som de var for 20 eller 30 år siden. Man skal mærke efter selv og tale med dem, der faktisk er i uddannelsen i dag.

Danmark er ikke kun København

Når nogen siger “jeg vil studere i Danmark”, tænker mange automatisk: København. Og fair nok – storbyen kan meget.

Men hvis du kun kigger dér, risikerer du at overse det vigtigste:

Studieliv handler ikke kun om uddannelsen. Det handler om hverdagen.

Er du typen, der får energi af tempo, mennesker og muligheder?

Eller fungerer du bedst, når tingene er lidt mere overskuelige, og du kan finde ro i et stærkt studiemiljø?

– Puls, netværk, valgmuligheder København er til dig, der elsker, at der altid sker noget. Der er kultur, studiejobs, events, internationale miljøer – og et kæmpe udvalg af retninger. Tænk over bliver du inspireret af tempo – eller drænet af det?

Godt match hvis: du vil bygge netværk tidligt og trives med fart på.

AARHUS

– Studieby-følelse og fællesskab Aarhus er for mange essensen af en studieby: levende, kompakt, fuld af studerende – og med en hverdag, der er nem at få til at fungere.

Mange finder hurtigt fællesskaber via studier, foreninger og miljøer, hvor man faktisk lærer hinanden at kende.

Godt match hvis: du vil have både byliv og en “vi er i det sammen”-følelse.

ODENSE

– Overskuelig, tryg og undervurderet

Odense er en af de byer, der ofte overrasker. Den er nem at komme rundt i, nem at falde til i – og mange oplever, at man får mere ro til at fokusere. Her kan du både vælge universitetsvejen og praksisnære uddannelser.

Godt match hvis: du vil have studieliv uden at alt larmer.

AALBORG

– Projektenergi og problemløsning

Aalborg passer godt til dig, der lærer ved at arbejde sammen og løse konkrete opgaver. Her er en stærk samarbejdskultur, og for mange føles det hurtigt tydeligt:

“Det her kan jeg bruge i virkeligheden.”

Godt match hvis: du bliver motiveret af at gøre, bygge, teste og løse.

DIN “FEMTE BY”

– Dér hvor du kan holde til hverdagen

Den femte studieby handler ikke om et navn på et kort. Det handler om dig. Om trivsel, rytme og realisme.

Du bliver ikke nødvendigvis mere ambitiøs af at bo et sted, der stresser dig. Du bliver ofte bedre af at bo et sted, hvor du kan holde til hverdagen – og stadig være nysgerrig.

Hvilken uddannelsesvej passer til dig?

Det vigtigste spørgsmål er ikke kun hvad du vil læse – men hvordan du lærer bedst.

Vær nysgerrig. Tænk over det. Tal med nogen. Og hvis valget er forkert, så vælger du bare om. Ingen stress.

— MATTIAS TESFAYE UNDERVISNINGSMINISTER

UNIVERSITET

– Fordybelse, teori, faglig tyngde Universitetet passer ofte til dig, der elsker at forstå ting i dybden og bygge en stærk akademisk base.

Samtidig peger faktaark på, at personer med lange videregående uddannelser historisk har haft højere beskæftigelse end ufaglærte.

Det betyder ikke, at alle skal gå samme vej. Det betyder bare, at uddannelse i Danmark typisk forbindes med muligheder.

PROFESSIONSHØJSKOLE

– Praksis, mennesker, virkelighed

Her er du tættere på professionen undervejs: praktik, træning, metoder – og en hverdag, hvor du lærer gennem situationer, der ligner dem, du møder i joblivet.

KORTE FORLØB/ERHVERVSAKADEMI

– Hurtigt i gang

Hvis du gerne vil have konkrete værktøjer og en direkte vej ind i en branche, kan kortere forløb være præcis den start, der giver mening.

VALGKOMPAS: 6 SPØRGSMÅL, DER GØR DET LETTERE

1. Lærer jeg mest, når jeg læser, eller når jeg gør?

2. Har jeg det bedst med mange muligheder eller færre, men tydelige?

3. Trives jeg i storbytempo eller overskuelighed?

4. Vil jeg hurtigt i praktik/job, eller vil jeg først bygge en stærk base?

5. Hvad skal der til, for at min økonomi kan hænge sammen?

6. Hvad giver mig energi i hverdagen – og hvad dræner mig?

Altid studierabat hos Humac

Lad os hjælpe dig med at finde den perfekte studiemakker.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook