Analyse Samfund #4

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE SAMFUND MED FOKUS PÅ GENBRUG OG AFFALD

TENDENSER

CONTENT WITH A PURPOSE

NR. 4 ∙ DECEMBER 2017 ANALYSESAMFUND.DK

73 procent sorterer affaldet Danmarks grønne tænketank CONCITO har siden 2010 målt danskernes holdning til klimaspørgsmål og grøn omstilling. Den seneste udgave af barometeret viser, at danskerne i stigende grad anerkender, at grøn omstilling er en forudsætning for fremtidig vækst og velfærd. På tværs af politiske tilhørsforhold ønsker mere end halvdelen af danskerne nu, at politikerne skal gøre mere for at bremse klimaforandringerne, og også når det kommer til det, man selv kan gøre i form af en mere klimavenlig livsstil, er tilslutningen stigende. – Vi kan se en styrket opbakning til en mere ambitiøs klimapolitik over de seneste år. Samtidig kan vi se, at mange også selv gør noget. Folk nøjes ikke med at sende ansvaret videre til politikerne. De tager også sagen i egen hånd, siger Michael Minter, sekretariatsleder, CONCITO. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk

Læs flere reportager på analysesamfund.dk På analysesamfund.dk finder du flere artikler om bl.a. miljø, cirkulær økonomi, madspild og meget mere.

MULIGHEDER

Lad os lære af de bedste Vi har mulighed for at starte i front, når det handler om automation og genanvendelse af affald, fastslår Svend-Erik Jepsen, seniorchefkonsulent, DI. Læs hele artiklen på side 10

ADM. DIREKTØR FOR DANSK RETURSYSTEM

FOKUS

Det smukkeste spildevand

En gang om året valfarter folk til Smukfest under bøgetræerne i Skanderborg. Ikke langt derfra stiger mængden af spildevand på rensningsanlægget samtidigt til det tredobbelte. Det giver store udfordringer, som Skanderborg Forsyning løser med intelligent teknologi.

LARS KREJBERG PETERSEN

”Det giver mening at holde pantemballagen i fødevarekæden” Læs mere på side 12 Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen december 2017

Læs mere på side 16 ANNONCE

Bliv klogere på ansvarlige investeringer i MP Pension.

Følg os på Facebook. facebook.com/mppension

Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

LEDER – ANALYSESAMFUND.DK

ANALYSE SAMFUND

PROFILER I DENNE PUBLIKATION

PETERS TIPS!

European Media Partner præsenterer denne cross media-­kampagne Analyse Samfund med fokus på genbrug og affald.

materialer, som ligeledes kan være med til at sænke de ellers stigende råvarepriser.

Genbrug og affald er to relevante forhold i verdens-

madspild, miljø, asfalt, biogas og meget mere. Læs bl.a. profilinterviewet med adm. direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen, som fortæller om problematikken omkring de enorme mængder plast, der forurener naturen, og hvordan man i Dansk Retursystem benytter sig af den cirkulære tankegang, for at mindske denne havforurening.

økonomien. Dette skyldes, at jorden har begrænsede ressourcer og derfor spiller bæredygtighed en vigtig rolle. Cirkulær økonomi er derfor en vigtig faktor, der både påvirker miljøet, men samtidig også økonomien herunder diverse virksomheder, idet virksomheder kan genbruge varer og tjene penge uden at skade miljøet yderligere. Ved cirkulær økonomi anvendes jordens ressourcer gentagne gange og man undgår spildmaterialer, da nyere produkter bliver designet med genanvendelige

Kampagnen indeholder reportager om bl.a. byggeaffald,

Rigtig god fornøjelse med kampagnen! / Redaktionen

Lars Krejberg Petersen Adm. direktør for dansk retursystem

Karin Klitgaard Miljøpolitisk chef i DI

Denne cross media-kampagne er sat i verden for at oplyse og redegøre for genbrug & affald i dagens Danmark. Cirkulær økonomi er på tegnebrættet i de fleste moderne virksomheder og kan ændre måden at tænke virksomhed på. Jeg vil gerne anbefale artiklen om spildevand på side 16. God fornøjelse!

Svend-Erik Jepsen Seniorchefkonsulent i DI

Vibeke Myrtue Jensen Politisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk

Peter Knudsen, Campaign Manager

INDHOLD 4

Kronik – Karin Klitgaard

6

Madspil på retur

8

Fokus på byggeaffald

10 Automation og genanvendelse 12 Profil – Lars Krejberg Petersen 14 Cirkulær asfalt 16 Spildevand

ANALYSESAMFUND.DK

EKSKLUSIVT FOR WEB

ANALYSE SAMFUND

Campaign Manager: Peter Knudsen peter.knudsen@europeanmediapartner.com

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSESAMFUND.DK EU’s nye plan om cirkulær økonomi handler om at lukke ressourcekredsløbet og få den maksimale værdi ud af materialer og produkter til gavn for miljø og økonomi. Planen blev i juni i år vedtaget af alle Europas miljøministre og indeholder de initiativer, som Kommissionen vil tage frem mod 2020. Planen knytter sig til hele cirklen i den cirkulære økonomi, herunder design, produktion, forbrug, affald og sekundære råmaterialer.

Følg os digitalt:

Central sortering af affald

Når borgerne er motiverede for at foretage den indledende sortering, har central sortering en selvforstærkende virkning gennem hele processen til glæde for industri, miljø, kommuner – og borgere.

20 Elektronisk affald 22 Fremtidens cirkulære økonomi

DIGITALT INDHOLD Når affald bliver til guld

18 Biogas

Cirkulær økonomi er et state of mind

Vi bruger og smider væk hurtigere end kloden kan følge med. Skal vi overleve, kræver det, at vi ændrer vores måde at tænke på. Ifølge Flemming Besenbacher er almindelig sund fornuft et vigtigt skridt på vejen.

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længere artikler og interviews.

Johan Sollevi Irian Rajic Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Frank Motzkus, Aksel B. Jensen, Tobias Petersen, Pia Bundgaard Hansen Cover photo: Ty Stange Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser. Managing Director: Business Developer: Chief Content Officer: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

CONTENT WITH A PURPOSE

@europeanmediapartnerdanmark

analysesamfund.dk

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International. ANNONCE

Vi har et fælles mål om at minimere madspild I føtex donerer vi overskudsvarer til Wefood

1 datovare fundet i føtex = 5 kroner til Wefood

I føtex vil vi reducere vores madspild med 50% inden 2030

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Byggeaffaldet skal udnyttes bedre Vejle Kommune går i front, når det handler om at genanvende flere byggematerialer. Derfor sætter kommunen i de næste tre år fokus på, hvordan man kan styrke indsatsen og gøre det til en god forretning for både virksomheder og miljø.

Genanvendelse og sortering er på mange danske læber for tiden. Og i Vejle Kommune er et treårigt projekt ”Bedre Brug af Byggeaffald” sat i søen for at sikre, at kommunens byggeaffald bliver genanvendt endnu mere hensigtsmæssigt. I dag bliver størstedelen af byggeaffaldet deponeret, og kun en lille del bliver genbrugt til for eksempel fyldmateriale i veje. Faktisk viser tal, at hele 90 procent af byggematerialerne mister deres originale værdi, fordi de ofte bliver knust og genanvendt, som tilfældet ofte er for beton og mursten, der ender som vejfyld. – Vi vil gerne gennem projektperiodens tre år sætte fokus på, hvordan vi kan genanvende materialer og gøre det til en rentabel forretning for både virksomheder og miljø, fortæller Emil Møller Jønsson, der er projektleder hos Projektudvikling Teknik & Miljø Vejle Kommune. Emil uddyber: – Via nænsom nedrivning kan vi lade materialerne indgå i den cirkulære økonomi. Vi ønsker sammen med interessenter som bygherrer, arkitekter, og nedrivere at skabe nogle udviklingsrum, hvor der er større fokus på et samarbejde mellem parterne for at løse udfordringerne med, hvordan vi mere hensigtsmæssigt kan genanvende materialer.

stribe uønskede stoffer. Derudover kommer der hele tiden nye krav og standarder til materialer, så hvis man for eksempel vil genanvende beton, er det vigtigt, at de genbrugte materialer lever op til seneste nye standarder inden for miljø og at eksempelvis beton lever op til de nuværende styrkekrav. – I dag er det lidt af en jungle at finde ud af, hvad materialerne består af. Så vi kunne måske udvikle et materialepas, så man ved præcist, hvad byggematerialerne indeholder, og vi dermed kan undgå deponi af affaldet, siger Jørgen Damgaard.

Genanvendelse skal være rentabelt I dag bliver jern og metal ofte sorteret fra på en byggeplads og solgt, men planen er, at i fremtiden vil endnu flere materialer blive sorteret og genanvendt i deres naturlige form. – Vi vil gerne se på, hvordan vi kan sætte genanvendelsen mere i system og genbruge endnu flere byggematerialer. Det skal ske ved at gøre det til en sund forretning for virksomhederne at interessere sig for de forskellige materialer, der er til stede, når en bygning rives ned, forklarer

Jørgen Damgaard, som er affaldskonsulent hos AffaldGenbrug i Vejle Kommune. Virksomhederne inviteret til samarbejde Vejle Kommune har derfor invitereret en stribe virksomheder ind til samarbejde i projektet, og de har forpligtet sig til at komme med input og gode ideer, så projektet kommer til at løfte sig og skabe nye muligheder med cirkulær økonomi. Virksomhederne er inviteret ind til et samarbejde, hvor de bliver præsenteret for nye løsninger og muligheder inden for den

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Vi investerer i din fremtid

www.vejle.dk

cirkulære økonomi. Ideen med dette samarbejde er, at ideerne skal munde ud i en række konkrete projektideer, koncepter eller business cases for virksomhederne, så byggeaffald i højere grad bliver en attraktiv vare. Materialerne skal have et pas En af udfordringerne i at genanvende byggematerialer er præcist at vide, hvad materialerne indeholder. Det er for eksempel ikke særligt hensigtsmæssigt at genanvende gamle togskinner som ramme til en sandkasse, da de indeholder en

Ressourcer og viden skal udnyttes Ved at kortlægge byggeaffaldet bliver det nemmere at genanvende og udnytte de ressourcer, som jorden har svært ved at følge med i at levere. – Vi håber at skabe helt nye muligheder for genanvendelse af byggeaffald i løbet af de kommende år. Vi vil gerne være pionerer og være med til at formidle vores resultater til andre danske interessenter. Måske er der også potentiale til at nå ud over landets grænser, siger Emil Møller Jønsson. Projektet i Vejle Kommune løber frem til 2020 og er medfinansieret af EU’s Regionalfond til bæredygtige løsninger.

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK – ANALYSESAMFUND.DK

Foto: PR-foto

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Cirkulær økonomi handler om at skabe et smartere design af produkterne, så ressourcerne rækker længere.”

Smart design fører til mindre affald Når designerne former et produkt,

er det vigtigt, at det kan løse den funktion, det er tiltænkt. Nogle gange skal produktet også have et indbydende udseende, og på det seneste er designerne begyndt at tænke over, hvordan produktet kan genanvendes. Lamper, højtalere eller pumper kan designes, så de er nemme at skille ad efter brug. Dermed kan delene genanvendes eller genbruges i nye produkter i stedet for at havne i containeren med affald. Cirkulær økonomi handler om at skabe et smartere design af produkterne, så ressourcerne rækker

længere, og der bliver skabt mindre affald. Det gælder også om at gentænke salg og forbrug. Vi kan f.eks. nøjes med at købe ydelsen ”lys” i stedet for at købe lamper. Endelig skal vi blive meget bedre til at genanvende vores affald. Hvis virksomhederne formår at bevare produkter og materialer i et cirkulært kredsløb, kan det få stor betydning. Det anslås, at der kan skabes 7.000-13.000 job i Danmark frem mod 2035. Vores CO2-udledning bliver tre-syv procent lavere. Forbruget af visse ressourcer vil blive mellem fem procent og 50 procent lavere, og nettoeksporten

vil stige med tre-seks procent, fordi de danske løsninger vil blive efterspurgt andre steder i verden. Mange virksomheder er i gang med at tænke i cirkulære løsninger. Men på nogle områder – ikke mindst inden for affaldshåndtering – er der barrierer, som står i vejen for udviklingen. Affaldssektoren er organiseret som i 1980’erne, hvor affald blev anset som et problem. I fremtiden vil der blive kamp om ressourcerne. Derfor skal vi have ensrettet kommunernes indsamling af affald, og private virksomheder skal have mulighed for at behandle affaldet

på markedsvilkår. Det vil åbne for effektiviseringer og skabe større ensartede mængder af de forskellige affaldsfraktioner – f.eks. plast og metal. Regeringen har allerede i sin forsyningsstrategi lagt op til ændringer. Men de konkrete forhandlinger på området har vi indtil videre kigget langt efter. Rammerne er heller ikke optimale inden for genbrug. Der er allerede et stort velfungerende marked for genbrug i Danmark, men en række kommunale genbrugsbutikker skævvrider konkurrencen. Når kommuner giver tilskud til deres

egne genbrugsbutikker, betaler borgerne for at få genbrugt elektronik og andre genstande samtidig med, at frivillige organisationer og de virksomheder, som sælger genbrugt elektronik og andre genstande, får unfair konkurrence. Vi har brug for, at regeringen sætter handling og ressourcer bag visionerne og kommer med et ambitiøst politisk udspil for, hvordan man kan få ressourcerne til at række længere i en cirkulær økonomi. Af Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI ANNONCE

OPTIMAL RESSOURCE HÅNDTERING STARTER MED OVERBLIK • • • •

Komplet IT-løsning til affaldsadministration Selvbetjening til borgere og virksomheder via web og AffaldsApp Styr på tømningsplaner, afvigelser og økonomi Standard integration til renovatørsystemer

RENOMATIC

logimatic.com/software/renomatic tlf: 9634 7000 lmc@logimatic.dk

Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

Kampen mod madspild er en integreret del af Dansk Supermarked Groups strategiske fokusområder. Senest har koncernen meldt ud, at mængden af fødevarer, der går til spilde, skal halveres frem til 2030. føtex har i den forbindelse sat en hel vifte af initiativer i værk for at nå målet. I en verden, hvor befolkningstallet

vokser voldsomt og formentlig vil nå ni mia. mennesker til år 2050, vil produktionen og distributionen af fødevarer være afhængig af en høj grad af effektivitet. Samtidig har det store fokus på bæredygtighed gjort madspild til et vigtigt tema i detailbranchen.

“Vores størrelse betyder, at vi kan gøre en stor forskel.” EU-kommissionens pakke om cirkulær økonomi fra 2015 varslede foranstaltninger om at reducere spildet af fødevarer både hos forbrugere og hos detailvirksomheder i EU, og FN’s bæredygtighedsmål om at halvere det globale madspild frem til 2030 har ligeledes sat skub i udviklingen. Det er netop den baggrund, som Dansk Supermarked Group læner sig op af i sin strategi for reduktion af madspild, som blev lanceret i

april. Som den første dagligvarekæde i Danmark offentliggjorde koncernen sit samlede tal for den mængde af fødevarer, som årligt bliver kasseret i butikker og varehuse. Tallene viser, at i alt 33.400 ton mad i 2016 ikke nåede frem til kunderne. Åbenheden er et vigtigt skridt for at nå FN’s mål om at halvere madspild frem til 2030. At store detailhandelsvirksomheder begynder at interessere sig systematisk for bekæmpelse af madspild, har enorm betydning, fordi kæderne har musklerne til at påvirke hele forsyningskæden. Det er en vigtig pointe for kædedirektør i føtex, Thor Jørgensen. – Vores størrelse betyder, at vi kan gøre en stor forskel. Vi kan f.eks. samarbejde med vores leverandører omkring bedre emballage, hvor fødevarerne kan holde sig længere. Dertil har vi et godt samarbejde med lokale leverandører af frugt og grønt, et område hvor vi har udvidet en del, fortæller han og understreger, at kortere transport betyder mindre spild inden for visse kategorier.

Forskellen er, at kunderne er blevet mere opmærksomme på det, ligesom på CO2-udslippet. Det betyder, at vi kan fortælle mere om det og dermed i endnu højere grad være med til at påvirke en adfærd, siger han og fortsætter: – Vi gør mange ting, som er ”usynlige” for vores kunder, og som handler om at effektivisere vores egne processer i værdikæden. Vi er f.eks. blevet mere præcise, når det gælder forecasting. Vi kan bedre se, hvor meget vi kommer til at sælge, og vi deler data med alle vores leverandører. Vi har meget avancerede systemer, som gør, at leverandørerne kan producere efter vores salgstal. Det kunne man ikke for få år siden. Det har enorm betydning for minimeringen af madspildet. Den type optimering er vigtig ifølge Thor Jørgensen, men han lægger også stor vægt på de mere enkle initiativer, som er langt mere synlige. Såsom at sælge frugt enkeltvis, så kunderne kan købe den mængde, som passer bedst i deres forbrug og dermed forebygge, at der bliver smidt så meget ud i hjemmene.

Interessen for madspild er en udfor-

En af de tendenser, der i disse år præger detailbranchen er convenience – færdigretter og lette løsninger til madlavningen. Den er blevet et værktøj i kampen mod madspild hos føtex, hvor slagtere og delikatesser er en fast del af konceptet. – Bare i min tid er andelen af færdigretter steget markant, og dermed spiller de en vigtigere rolle. Con-

dring, som Thor Jørgensen gerne kommer i møde. Det er slet ikke noget nyt for ham, men forskellen er, at der i offentligheden er kommet en øget opmærksomhed på udfordringerne. – Madspild har altid været på agendaen i detailbranchen. Jo mindre vi smider ud desto bedre.

Foto: PR-foto

BEKÆMPELSE AF MADSPILD

ANNONCE

Vil du reducere madspild i din virksomhed? Kontakt eSmiley - vores innovative madspildsværktøj, gør det nemt for køkkenet at registrere madspild, så du kan få overblik, spare penge og optimere dine ressourcer.

www.esmiley.dk - Tlf.: 70 26 55 55

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSESAMFUND.DK

I FØTEX

7

Foto: PR-foto

– Vores størrelse betyder, at vi kan gøre en stor forskel, siger Thor Jørgensen, kædedirektør i føtex.

venience er på den måde både en udfordring og en mulighed. Der er f.eks. kortere holdbarhed på mixede salater end på enkeltingredienserne hver for sig. På den anden side er der mulighed for portionsanretning således, at mængden passer bedre, siger Thor Jørgensen. Internt har føtex kørt en kampagne, der støtter kampen mod madspild, og i alle butikkerne findes der nu ”madspildskurve” hvor varer, der er tæt på udløbsdatoen, samles og sælges til nedsatte priser. – Det har bare topprioritet, og medarbejderne rykker på det. Vi har fokus på adfærden, og kollegerne i vores varehuse er virkelig gode til at holde øje med detaljer, som tilsammen reducerer madspildet. Jeg glæder mig voldsomt til at se tallene for 2017, understreger Thor Jørgensen. Dansk Supermarked Group og herunder føtex’ arbejde med at reducere madspildet, er del af en global bevægelse. Som medlem af den internationale organisation for detailvirksomheder og fødevareproducenter Consumer Goods Forum har koncernen allerede i 2015 tilsluttet sig en resolution om at halvere spildet af fødevarer sammen med de 400 andre medlemmer fra hele verden. Blandt dem er f.eks. britiske Tesco, som ugentligt sælger fødevarer til 50 mio. forbrugere. Koncernen har gjort kampen mod madspild til en kerneværdi, og har meddelt, at den ved udgangen af

2017 vil have afskaffet madspild fuldstændig. Initiativerne omfatter hotlines, velgørenhed og skærpede krav til leverandører. Tesco er verdens fjerdestørste dagligvarekæde med over 470.000 ansatte og globalt til stede med over 6.500 butikker og er dermed en af de betydeligste aktører i kampen mod madspild. Også det Schweiziske Migros arbejder strategisk med at nedbringe madspild, og i dag bliver 98,5 procent af alle fødevarer solgt eller givet væk til velgørenhedsorganisationer. Resten bliver genanvendt som dyrefoder, kompost eller i biogasanlæg. Kun 0,1 procent går helt til spilde. At koncerner som Dansk Supermarked Group, Tesco og Migros arbejder strategisk med nedbringelse af madspild vil få enorm betydning, ikke kun på grund af de mængder der er tale om, men også fordi de er med til at påvirke hele branchens håndtering af madspild. Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Udover de mange interne tiltag samarbejder føtex med Wefood, som er startet af Folkekirkens Nødhjælp. Wefood aftager fødevarer fra føtex, som enten er for tæt på udløbsdatoen, som er indkøbt i for store mængder eller som har fejl på emballagen. Varerne bliver solgt til nedsat pris, og overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps hjælpearbejde.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

MINDRE MADSPILD FRA PRODUKTION TIL KØLEDISK

Der er kommet på fokus på madspild hos forbrugerne, men hvad med produktionen og forretningerne? Ifølge en undersøgelse – Madspild i Fødevaresektoren (Aarhus Universitet 2013) – er det primært i forretningerne og i kantinerne, der er en udfordring. I butikkerne ligger madspildet på ca. 345 kg pr. omsat mio. kr., og især supermarkeder med eget bageri har meget affald. – I produktionsleddet er spildet minimalt, fordi man har meget fokus på ikke at smide værdier væk, forklarer områdechef Klaus Jørgensen, Landbrug & Fødevarer. Han peger på, at hvor der tidligere var fire-fem beboere i en husstand, er der nu langt flere husstande med en eller to personer. Derfor kan madspildet reduceres, ved at producenterne laver mindre pakkestørrelser for ferske varer. – I butikkerne er det vigtigt med emballagen. En agurk uden plast går i forrådnelse i løbet af et par dage. – I kantinerne er de normalt gode til at styre indkøb og bruge rester. Men det er også nødvendigt, påpeger Klaus Jørgensen, for når maden først har været inde på buffeten, må den ifølge lovgivningen ikke genanvendes. Tekst: Aksel B. Jensen ANNONCE

Smider I for meget mad ud i din virksomhed? Kontakt eSmiley og nedbring madspild, udnyt ressourcer optimalt og spar penge ved hjælp af vores nye og super enkle madspildsværktøj.

www.esmiley.dk - Tlf.: 70 26 55 55

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

Arkitekt Anders Lendager så mulighederne i at udvikle sine egne byggematerialer fra Upcyclet materialer. Det er nu 11 år siden.

Foto: Nicholas Duxbury Ransome

FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

Foto: Nicholas Duxbury Ransome

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Ressourcerækkerne er et af de nyeste projekter, som er ved at blive bygget i Ørestaden.

UPCYCLING HAR STORT SAMFUNDSMÆSSIGT POTENTIALE Verdens befolkningsvækst og globale middelklasse er hastigt stigende, det lægger pres på jordens ressourcer. Dermed har arkitektstanden et ansvar for at skabe bæredygtig byudvikling og byggerier. Lendager Group har set udfordringen, som en mulighed og har gjort udviklingen af byggematerialer gennem upcycling af affald til en del af sin forretningsmodel. Tallene taler for sig selv. Kina har allerede brugt mere beton fra 2011 til 2013 end USA har brugt gennem hele det 20. århundrede og det anslås, at 60 procent af de boliger, som er nødvendige for at kunne følge urbaniseringen og befolkningstilvæksten endnu ikke er bygget. Det er og bliver en enorm udfordring for jordens ressourcer og klima. Det er denne udfordring, som inspirerede Anders Lendager til at kombinere sin arkitektvirksomhed med upcycling af affald. Med sin virksomhed Lendager Group vil han vise, at bæredygtighed og reduktion af CO2 i byggeriet kan lade sig gøre, uden at øge omkostningerne, og ved at benytte materialer bl.a. fra de tusindvis af ton byggeaffald fra nedrivninger. For ham findes løsningen i at lade affaldet indgå i en cirkulær økono-

mi, så vi bruger vores ressourcer til deres fulde værdi. – Som arkitekter har vi et stort ansvar og en tilsvarende stor mulighed for at udnytte ressourcerne mere effektivt. Der er arbitrære mængder af byggematerialer, der ender som affald eller bruges, men knuses til underlag til veje. Det er vanvittigt og betyder, at det byggede miljø har et ekstremt stort negativt miljøaftryk. Vores mål er i stedet at skabe løsninger på verdens udfordringer gennem det byggede miljø. Det handler om at etablere systemerne, så affaldet kan indgå i byggeriet igen, siger Anders Lendager. Idéen med at kombinere arkitektvirk-

somheden med udviklingen af byggematerialer opstod da Anders Lendager, som ansat i andre arkitektvirksomheder, oplevede at intentionerne om bæredygtighed gang på gang blev nedprioriteret undervejs i planlægningsprocesserne, fordi bæredygtige byggemetoder fordyrede projekterne. – Vores tilgang til bæredygtighed er, at vi er med til at skabe visionerne samtidig med, at vi viser, at bæredygtighed kan være kostneutral. Vi startede med at finde nye bæredygtige materialer, men vi var

også nødt til at udvikle dem selv. Det var tydeligt, at vi var nødt til at være en del af byggebranchen, og ikke mindst være innovative med udviklingen af vores egne metoder, fortæller Anders Lendager om oprindelsen til den gruppe, han i dag står i spidsen for. – Vi er vokset fra blot at være en arkitektvirksomhed. Udover Lendager UP, som udvikler byggematerialerne er vi også en strategivirksomhed. Hvor vi hjælper virksomheder med at reaktivere deres affaldsressourcer og populært sagt gøre deres problemer (affald) til produkter, vi kan bruge i byggeriet. Og kommunerne med at udvikle bæredygtige strategier for deres byudvikling. Det betyder også, at vi i dag har en mangfoldighed af faggrupper, som omfatter arkitekter, økonomer, ingeniører osv. Lendager Group har fokus på at udvikle pioneerprojekter, som kan skaleres og vise metoder, der kan sprede sig til resten af byggebranchen. Konkret har det ført til en række projekter i Ørestaden, hvor der bygges rækkehuse og lejligheder på sammenlagt 12.000 m2. – Globalt set er det første gang, man ser bygninger, der baseres på

”upcyclede” materialer. Vi har vist, at det ikke koster mere, og at det er kvalitetsbyggerier. Det er et ”turning point”, understreger Anders Lendager. Udviklingen af materialer til nye byggerier har krævet opfindsomhed og i de projekter som Lendager Group har stået bag er der indgået materialer, som udtjent træ fra vindueskarme, plastik, sejlrammer og meget andet. Der er også udviklet en metode til at skære hele vægelementer ud af gamle bygninger, som derefter kan indgå i nye bygninger. For Anders Lendager personligt er arbejdet med genanvendelse af beton fra nedrivninger dog et hjertebarn. – Beton er det sværeste materiale at få til at fungere, men det vil få stor effekt, hvis man i stor skala kan genanvende det fordi det er så miljøbelastende at producere, siger han. For Anders Lendager ser de samfundsmæssige perspektivet imidlertid ud til at være lige så lovende som de miljømæssige. Ifølge ham er der potentiale til at skabe et industrieventyr på linje med vindeenergi, hvor Danmark i dag er førende. – Hvis vi satser hårdt på at etablere en oparbejdningsindustri, og dermed også en eksport baseret

på bæredygtig teknologi, vil der også skabes arbejdspladser, mener Anders Lendager. – Det er i høj grad bygherrerne, som skal løfte opgaven, men rådgiverne er nødt til at synliggøre mulighederne i hvert projekt. Når flere og flere kan se mulighederne og kan se, at man kan få bæredygtighed inden for budgettet, så bliver også adgangen til kunderne for virksomheder som os lettere, og dermed accelererer trenden, afslutter han. Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Cirkulær økonomi er udnyttelsen økonomiske gevinster ved at genbruge og genanvende alle ressourcer og dermed fremstiller og forbruger bæredygtigt. I 2015 vedtog EU Kommissionen en pakke, som vil lette omstillingen til cirkulær økonomi, gevinsten vurderedes til at være 600 mia. EUR årligt i besparelser.

BÆREDYGTIGE BYGGERIER Lavere CO2-aftryk, genanvendelige materialer og miljørigtige profiler er noget af det, danske arkitekter i stigende grad fokuserer på. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Rådgivningsbranchens viden om miljø- og sundhedsskadelige stoffer skal ind i uddannelserne og må ikke glemmes Rådgivningsbranchens kendskab til forekomster og viden om håndtering af miljø- og sundhedsskadelige materialer skal ind på de uddannelser, der leverer miljømedarbejdere til byggebranchen. Ellers risikerer den eksisterende viden at gå tabt.

På ingeniør-, bygningskonstruktør- og miljøteknologuddannelserne er det så som så med undervisningen i forekomster og håndtering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og hvis der ikke ændres på det, kan det få alvorlige konsekvenser. Det fastslår Martin Nerum Olsen, markeds- og udviklingschef i Dansk MiljøAnalyse, der siden 1986 har arbejdet med laboratorieanalyser og rådgivning inden for miljøområdet. – Vi skal have forankret den viden, der i branchen. Vi ved, at der kommer en stor efterspørgsel på nye miljømedarbejdere fremadrettet, og det er vigtigt, at man får lagt den rigtige undervisning om miljøog sundhedsskadelige stoffer ind på uddannelserne. Ellers taber vi den viden, vi har oparbejdet over årtier, siger han. Man har glemt, hvor farligt asbest er Som eksempel på problemet peger Martin Nerum Olsen på asbest. I 1980’erne og 1990’erne var der stort fokus på asbest, men med tiden er stoffet gledet i baggrunden i takt med, at andre miljøskadelige stoffer er kommet til. – Der er i dag et stort fokus på PCB, tungmetaller og andre miljøskadelige stoffer, og det skal der også være. Men vi ser en tendens til, at man glemmer asbesten, og det er der absolut ingen grund til at gøre. Vi ved, at asbest er kræftfremkaldende, siger Martin Nerum Olsen.

– For 10 år siden fik alle at vide, at der kunne være asbest i bygninger, hvordan det så ud, og hvor det var henne. Det var ligesom ”skræmmestoffet”. I dag er der ingen, der ved det. Og derfor er der mange, der kommer til at lave ulykker, tilføjer han og understreger, at der stadig kan gå op til 40 år, før de danske bygninger er fri for det sundhedsskadelige stof. Konsekvenser for indeklimaet Den manglende viden om miljø- og sundhedsskadelige stoffer rammer både dem, der arbejder med stofferne i forbindelse med eksempelvis renoveringer, og dem, der skal bruge bygningerne til hverdag. Ikke kun asbest, men også skimmel, PCB, afgasninger fra forurenet jord eller konstruktionsmaterialer og støv kan føre til et usundt indeklima – Det er det, der er vores bekymring. Når man i bygge- og rådgivningsbranchen ikke er klar over, at vi har nogle materialer og stoffer i vores bygninger, som kan være miljø- og sundhedsskadelige, så kan det få konsekvenser for både arbejdsmiljøet for de medarbejdere, der skærer materialerne i stykker, og det generelle indeklima, forklarer Martin Nerum Olsen. – Har man et man eksempelvis rum med asbestisolering, kan renoveringen føre til, at man får spredt asbeststøv fra isoleringen, hvis man ikke håndterer den rigtigt. Vi risikerer at få problemer i

boliger, institutioner og kontorbyggerier, fordi der ikke er nogen, der ved, hvad det er, tilføjer han. Konsekvenser for den cirkulære økonomi Et andet aspekt af den manglende viden om miljø- og sundhedsskadelige stoffer er risikoen for, at forurenede materialer ender med at indgå i de genbrugs- og genanvendelseskredsløb, man i disse år satser meget på under betegnelsen cirkulær økonomi. Den skyldes blandt andet manglende regler for sporing af byggeaffald, og her bør myndighederne stramme op for at sikre renheden af de materialer, der genbruges og genanvendes, mener Martin Nerum Olsen. – 35 procent (4 mio tons) af alt affald kommer fra byggeriet herunder nedrivninger. Men som reglerne er i dag, er det kun byggeaffald, der er kategoriseret som farligt, der skal spores. Det betyder, at resten ret beset frit kan genanvendes, for eksempel til møbelproduktion eller som underlag til legepladser, siger han. – Det er et problem, og det er uholdbart. Man kan ikke sige, at man vil have cirkulær økonomi og bedre kvalitet i vores genbrugte og genanvendte materialer, hvis man ikke ved, hvor materialerne kommer fra, og hvad de indeholder, afslutter Martin Nerum Olsen.

Tlf. 4566 2095 • lab@dma.nu

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

10 MULIGHEDER – ANALYSESAMFUND.DK

Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

Foto: DI.

ID-TAGS PÅ CONTAINERE – ER DET PRISEN VÆRD?

Svend-Erik Jepsen, seniorchefkonsulent, DI.

LAD OS LÆRE AF DE BEDSTE Vi har mulighed for at starte i front, når det handler om automation og genanvendelse af affald, fastslår Svend-Erik Jepsen, seniorchefkonsulent, DI. I snart sagt alle industrier taler man om potentialerne ved automation, og affaldsbranchen er ingen undtagelse. Det fortæller Svend-Erik Jepsen, seniorchefkonsulent, DI. – Automation er kommet for at blive. Alle brancher er med stor fart på vej mod automation, og det sker også i affaldsbranchen nu. Der findes samarbejder mellem virksomheder og udviklingsinstitutioner, der fokuserer på, hvordan man kan udvikle og bruge billedgenkendelse og robotter til at hive de rigtige ressourcer ud af affaldsstrømmene, siger han. De nye teknologier vil overordnet set

have to afgørende konsekvenser. Dels vil de gøre det muligt at opnå

en højere ensartethed i slutproduktet. Dels vil de gøre det mere profitabelt at sortere affaldet. – Automation giver os bedre mulighed for at få en høj kvalitet i de ressourcer, vi gerne vil bruge igen og igen. Når sorteringen sker med maskiner, opnår man stor ensartethed og høj kvalitet, siger Svend-Erik Jepsen og tilføjer, at ensartetheden er afgørende for, at virksomheder i sidste ende vil løbe an på at bruge affald som råvare i sin produktion. – Det, du leverer til et marked, der skal bruge en sekundærressource i stedet for en primærressource, skal være af høj og ensartet kvalitet, og der skal være meget høj leveringssikkerhed. Ellers fravælger virksomhederne affald som alternativ til en primærressource, siger han. I Danmark har vi i mange år udnyttet affaldet som brændsel, og derfor er vi bagud, hvad angår genanvendelse.

Men det er ikke nødvendigvis kun en ulempe, påpeger Svend-Erik Jepsen. – Jeg vil foreslå, at vi lærer fra de bedste. Det er altid en god idé. Og at vi så videreudvikler vores eget system. Så tror jeg faktisk, vi kan springe langt fremad i bussen og få nogle meget effektive genanvendelsesanlæg, som har fokus på kvaliteten af det, der skal ud, siger han. Ifølge Svend-Erik Jepsen er der et

vækstperspektiv i automationen i affaldsbranchen. Men dets værdi kendes først, når rammevilkårene er på plads, påpeger han. Regeringen fremlagde for et år siden en forsyningsstrategi, som DI ser positivt på, men der mangler stadig at blive indgået en politisk aftale om den. – Regeringens forsyningsstrategi indeholder bud på, hvad regeringen vil gøre ved affaldssektoren fremadrettet. Det handler meget om at markedsgøre affald, så de bedste

idéer får adgang til affaldet. Det er vi stor tilhænger af. Men strategien er ikke gennemført endnu, siger Svend-Erik Jepsen. Han og DI håber på, at regeringen tager fat på sagen i starten af det nye år. Usikkerheden har allerede varet flere år, og den blokerer for investeringer i branchen. – Indtil der kommer en politisk aftale, vil der være en tilbageholdende investeringslyst i det private, fordi rammevilkårene ikke er afklarede. Derfor håber vi meget, at der kommer en hurtig aftale i det nye år. Vi skal have lukket usikkerheden, så vi kan komme i gang med at få lavet de gode genanvendelsesløsninger, afslutter Svend-Erik Jepsen. Tekst: Tobias Petersen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Adskillige danske kommuner sætter i disse år ID-tags på deres affaldscontainere og installerer aflæsnings- og vejeudstyr på deres renovationsbiler. Men det er ofte en unødvendigt dyr løsning, mener Michael Paarup, vicedirektør i Logimatic Solutions. – Hvis det primære formål med at tagge containerne er at få overblik over kvaliteten i indsamlingen, findes der væsentligt billigere alternativer, siger han. Logimatic tilbyder selv en af disse løsninger i form af en app, der forvandler en ganske almindelig smartphone til en dataindsamlingsenhed. – Via telefonens GPS registrerer app’en tidspunkter for tømning på de enkelte adresser, og er der problemer et sted, kan renovationsmedarbejderen via app’en uploade et billede af problemet, som kan sendes til borgeren, forklarer Michael Paarup. Logimatic-direktørens budskab er, at kommunerne skal tænke mere over, hvad de faktisk har brug for. – De bør foretage en grundig analyse, så de får en løsning, der matcher deres behov. Ressourcebevidsthed gælder jo ikke kun affald og genbrug. Det gælder i alle sammenhænge, afslutter Michael Paarup.

Tekst: Tobias Petersen

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

BEDRE AFFALDSSORTERING MED JUNKBAGS Bedre sorteringsmuligheder, større fleksibilitet og mindre spildtid får flere og flere til at vælge bigbags, når affaldet skal bortskaffes. Det er måske at tage munden for fuld, at sige, at Danskerne har fået et ”revolutionerende” produkt med bigbags. Men noget markant er der sket de seneste år, for rundt omkring på byggepladserne, i baggårdene og ved vejsiden ses stadig flere af de blå Junkbags til affaldshåndtering, som et alternativ til den traditionelle container. – En af de virksomheder, der har skubbet på udviklingen er Junkbusters, der blev grundlagt i 2009. Her er direktør Jens Risom selvsagt glad for udviklingen, som han mener, vi kun har set begyndelsen på. Der er en lang række gode grunde til at benytte Junkbags, siger han. – En af fordelene er, at løsning med Junkbags tilbyder en mulighed for at sortere sit affald direkte, hvor det bliver generet. Det stiller samtidig alle, professionelle

som private, godt i forhold til kravene om at sortere affald, der hvor det genereres. Ud over at overholde reglerne om sortering, som Miljømyndighederne kræver, så er det samtidig billigere at komme af med sorteret affald frem for blandet affald. – Den anden store fordel ved Junkbags, er at man kan undgå alle de kvaler, der ofte kan være ved placering og transport med containere. Mange mennesker kan vist skrive under på, at de ofte har haft megen besvær, når der skal placeres en 6 meter lang og 10 ton tung container på en trafikeret eller smal vej. Hvordan får man fat i sine Junkbags? Junkbags købes i byggemarkeder landet over og de fås i tre størrelser. Den største XL Junkbag, rummer helt op til 1,7 m3 eller 1,5 tons affald, mens en Large bag kan rumme 1 m3. Når man har fyldt en Junkbag, ringer man blot og oplyser, hvor den står, hvorefter Junkbusters henter den inden 3 dage. Det, at afhentningen sker med en kranbil, gør, at sækken kan afhentes, selvom den

står placeret ved husmuren, bag hegn eller i baghaver – igen et forhold, der er med til at øge fleksibiliteten. Blå Junkbags i hele Europa – Siden Junkbusters, introducerede sine Junkbags i Danmark, er det gået rigtig stærkt. Brugen af Junkbags stiger i Danmark med gennemsnitlig 50% om året og i dag har vi også vores blå Junkbags på gaderne i Sverige, Norge og Tyskland, så man kan roligt sige, at det er et fænomen, der er kommet for at blive. Junkbags – nu også med byggematerialer – Seneste skud på stammen for Junkbusters er, at de også leverer byggematerialer i de kendte Junkbags. ”Vi kan gennem vores nye brand Super Grus levere byggematerialer direkte ud til alle, der måtte stå med et behov. Og skulle du have affald efter at have fået leveret byggematerialer, så bruger du bare den samme Junkbag til affaldet og ringer afhentning ind til os, slutter Jens Risom.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

AQUAGLOBE

– vandvisioner og verdensmål i Søhøjlandets Water Valley I Skanderborg giver Aquaglobe dansk vandteknologi de bedste muligheder for at udvikle nye løsninger, eksportere dansk vandteknologi og gøre en forskel ude i verden. I 2015 vurderede World Economic Forum, at overudnyttelse af vandressourcen er den største globale risikofaktor for menneskehedens velbefindende og velstand i de kommende 10 år. Samme år satte branchen sidste punktum i Vandvision 2025 om at fordoble eksporten af vandteknologi, skabe 4.000 nye arbejdspladser og finde løsninger på den globale vandkrise. Også FN’s verdensmål satte en tyk streg under nødvendigheden af rent vand og sanitet til alle i en bæredygtig verden. Skanderborg Forsyning gik sammen med Kamstrup, Grundfos og AVK om at skabe Aquaglobe - et water solution center, som danner rammen om innovative løsninger, der udnytter synergien i dansk vandteknologi. Der er stor interesse for partnerskabet og Eltronic, Stjernholm, Danova, Powel og VIA UC kommet med ombord for sammen at tænke vand bredt, langsigtet og helt ind i andre brancher. Løsninger på verdens udfordringer Ifølge FN vil halvdelen af verdens befolkning mangle rent drikkevand i 2030. Lige nu går 40 % af drikkevandet til spilde – globalt og i EU. Mange lande bruger 40 % af deres energiforbrug på at pumpe vand, og på verdensplan udledes 80 % af spildevandet urenset til naturen. Udfordringerne er enorme og stigende, men det samme er markedet, og med FNs verdensmål kan udfordringerne løses med fælles fodslag og gode markedskræfter. Inden for forskning og produktudvikling er det tætte samarbejde mellem forsyning og teknologivirksomheder afgørende for eksporten. Laboratoriebesøg og salgstaler er ikke længere nok. Verden vil se fungerende løsninger i virkeligheden og høre fra de folk, der drifter dem. Det sker i Aquaglobe, hvor løsninger udvikles, afprøves og demonstreres med blik for effektive driftsoptimeringer. På den måde har Skanderborg Forsyning reduceret energiforbruget med 15 %, vandtabet ligger under 6 % og de bruger intelligente løsninger til at monitorere og forhindre overløb af urenset spildevand til naturen.

Unik placering I 2017 har 20 delegationer været forbi Skanderborg Forsyning fra steder som Sydafrika, Surinam, Grækenland, Ghana, Frankrig, USA, Tyskland, Norge, Kina og Kasakhstan. De har bl.a. set på dansk vandteknologi til at sikre rent drikkevand, styre pumper med forbrugsdata i realtid og behandle spildevand effektivt før det udledes i naturen. Aquaglobe samler branchen med udgangspunkt i Skanderborg. Med naboer som Kamstrup, AVK, Silhorko, Nissen og SUEZ (og Grundfos og Wavin ikke langt derfra) ligger Aquaglobe i smørhullet af dansk vandteknologi, i vandbranchens svar på Silicon Valley. Og selvom der er fart på det digitale, det virtuelle og det intelligente, betyder fysisk placering stadig noget, når kunder fra hele verden skal forbi. Aquaglobe handler langsigtet Aquaglobe vil styrke interessen for branchen og den generelle viden om udfordringer og vandteknologiske løsninger blandt studerende og elever. Hvis dansk vandteknologi skal bidrage til at løse verdens udfordringer, er mangel på kvalificeret arbejdskraft en stor barriere. Med Augmented Reality, digitale modeller og GPSlinks til smartphones kommer rør, ventiler og pumper op fra deres skjulesteder 1,5 meter under jorden. Teknologien åbner for en verden, hvor legesyge sjæle kan gå på opdagelse i ledningsnettet og den teknologi, der får det til at virke. Aquaglobe bygger bro fra nysgerrighed

til naturvidenskab med perspektiver ud i verden og frem i tiden. Aquaglobe er et partnerskab for adgang til rent vand og sanitet. Sammen udvikler vi nye løsninger og demonstrere dem i Skanderborg. På den måde kan et enkelt initiativ gøre

en forskel ude i verden, samtidigt med at det forbedrer driften lokalt, beskytter naturen i Søhøjlandet og skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. Læs mere på www.aquaglobe.dk.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

12 PROFIL – ANALYSESAMFUND.DK

DER ER INGEN PLANET B 109.000 tons CO2. Så meget sparede danskerne miljøet for sidste år blot ved at putte dåser og flasker i pantautomaterne. Pantsystemet er drevet af Dansk Retursystem, og besparelsen svarer til, at alle danskere kan lade mobilerne op i de næste tre år.

I disse år er der stort fokus på, om

vi kan vinde kapløbet mod den globale opvarmning. Og midt i klima­debatten er problematikken omkring de enorme plastikmængder, der forurener naturen, også kommet på dagsordenen. Affaldet fra plastikproduktionen spreder sig hastigt ud i naturen – både som de helt små stykker microplastik, der går gennem fødekæderne og finder vej tilbage til mennesket – til store synlige stykker plast, der ligger ude i oceanerne eller sygner hen på en losseplads. Mange læsere vil nikke genkendende

til synet af de fem enorme flydende øer af plastik, der ligger og skvulper rundt i havstrømmene i verdens­ havene. FN vurderer, at i dag udgør plastik 60-80 procent af alt affald i havene. Man estimerer at i alt 5.000 mia. plastikstykker med en samlet

Derfor gav det genlyd i medierne verden over, da der på World Economic Forum i Davos i Schweiz kom budskabet om, at holder vi den nuværende kurs, vil havene indeholde mere plastik end fisk i 2050. Tallene stammer fra rapporten ”The New Plastic Economy”, og her kan man bl.a. læse, at hvert år ender mindst otte mio. ton plastik i havene, hvilket svarer til, at hvert minut dumper en lastbil sin last. Tallene har fået mange til at spærre øjnene op, og globalt arbejdes der nu på, at plastik skal indgå i en cirkulær økonomi, hvor det kan genbruges mest hensigtsmæssigt og holdes væk fra naturen. Præcis den cirkulære tankegang har

de fokus på hos Dansk Retursystem, der siden 2002 har drevet pant­ systemet, og som er en af de danske pionerer på området cirkulær

”Hver dag får vi omkring 3,5 mio. flasker og dåser ind gennem vores system.” vægt på 250.000 ton flyder rundt på denne måde, og det er bare toppen af isbjerget.

økonomi. 92 procent af danskerne synes, pantsystemet er en rigtig god idé, hvilket bl.a. ses ved, at ni ud af

ti flasker/dåser bliver genanvendt herhjemme. – Hver dag får vi omkring 3,5 mio. flasker og dåser ind gennem vores system, og vi genanvendte 48.000 tons materiale i 2016 – i CO2 svarer det til 136.000 flyveture mellem København og Rom, forklarer Lars Krejberg Petersen, der er adm. direktør for Dansk Retursystem. – Vi er faktisk i stand til at holde panten i et cirkulært forløb. Sidste år blev 84 procent af emballagen lavet om til ny drikke- eller fødevare­ emballage, og de sidste 16 procent vaskes og genbruges direkte. Det sparer miljøet for en masse ressourcer i stedet for at begynde helt forfra med at producere nyt materiale, siger Lars Krejberg Petersen. Mange har sikkert hørt, at det er

godt, at de brugte plastflasker blev til fleecetrøjer og lignende. Men i dag er fokus ændret. – Vi er kommet et skridt videre i dag, hvor vi ikke blot ukritisk ser på det at genanvende materialer til at fremstille nye produkter. Der skal være bæredygtighed, og materialerne skal indgå i systemer, hvor det giver god mening, og hvor f.eks. genbruget af plastik ikke ender

med at koste uforholdsmæssigt mange ressourcer. Derfor giver det mening at holde pantemballagen i fødevarekæden, siger Lars Krejberg Petersen. Når du sender en tom dåse gennem pantsystemet, er du også med til at gøre miljøet en tjeneste. For når man genanvender en dåse, kræver det f.eks. kun fem procent af den energi, man ville bruge på at fremstille en helt ny dåse. Samtidig betyder genanvendelse af tomme emballager, at man undgår at bruge nye råstoffer. Kloden har jo som bekendt ikke uanede ressourcer. I år faldt Earth Overshoot Day den 2. august. Det betyder, at vi har opbrugt jordens fornybare ressourcer og dermed begynder at overtrække på klodens ressourcer. Til sammenligning faldt dagen seks dage senere sidste år, nemlig den 8. august. Hos Dansk Retursystem har de meget

fokus på at uddanne de næste generationer til at blive gode til at returnere panten og derved skåne miljøet i fremtiden. – I Danmark er vi godt opdraget med pantsystemet. Det er kun få procent, som af og til smider pant­ emballage direkte i skraldespanden.

For at opretholde interessen og forbedre mentaliteten holder vi oplæg for børn og unge mennesker for at give dem indblik i den cirkulære tankegang, og på hvordan vi kan gøre en forskel for miljøet, siger Lars Krejberg Petersen. Dansk Retursystem var f.eks. samarbejdspartner til Climate Planet-udstillingen i Aarhus havn og på Islands Brygge i København, hvor de yngre forbrugere kunne prøve at være flaske for en dag. Dansk Retursystem tilbyder også undervisningsmateriale til indskolingen og mellemtrinnet. Næste gang du har slukket tørsten, så hjælp både dig selv og miljøet ved at sende emballagen tilbage til pantsystemet, så er du med til at sikre, at emballagen bliver i et cirkulært system og snart finder vej til hylderne i supermarkedet igen. Indholdet i emballagen må gerne skvulpe, men emballagen skal ikke skvulpe rundt på verdenshavene. Tak for du bidrager til et bedre miljø.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

S L I K A S K E F E D T S L A M B R Ø D M A S K MELASSE GLYC ERIN G LYC E R O L TA N G R E ST GÆRFLØDE SOJARESTER SPILDEVAND KAGERESTER FISKEAFFALD BIOGØDNING G R Ø N T R E ST E R ÆGGESKALLER C I T RUSS KA L L E R SLAGTERIAFFA LD F LO TAT I O N S S LA M ORGANISK MATERIALE

ANNONCE

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

FRIGIV BYGGEAFFALDET

Foto: Fotolia

Foto: Ty Strange

ANALYSESAMFUND.DK 13

Byggeaffald er et guldæg for Danmark, for vi er langt foran andre lande, hvad angår organisering og samarbejde. Men hvis potentialet skal indfries, skal affaldet i højere grad ud til private aktører. Det fastslår Gitte Krusholm Nielsen, direktør i Dansk Tegl. – Den kommunale ordning om byggeaffald gør det svært at starte kommercielle forretninger. Og en forudsætning for, at det her kommer til at fungere, er, at de frie markedskræfter får lov til at virke, siger hun.

FAKTA

I Europa genbruges mindre end 25 procent af det indsamlede plastaffald i dag. I Californien kom der for få år siden et forbud mod engangsplastikposerne, og EU har besluttet, at forbruget af letvægtsbæreposer af plast skal skæres ned til maks. 40 poser pr. person inden 2026. Plastindustrien har anbefalet, at der ikke længere skal udleveres gratis poser fra 2019.

Det er ikke mindst kommunernes anvisningspligt, der står i vejen, og det bør politikerne se på, mener Gitte Krusholm Nielsen. – Det skal være nemmere for kommunerne at bringe det i udbud. I dag har de en anvisningspligt i forhold til affald. F.eks. sendes træ til forbrænding. Det vil være bedre at frigive det, så træet kan komme ud på markedet til genanvendelse, siger hun. – Byggeaffald udgør 30 procent af vores samlede affaldsmængde. Vi bør hurtigst muligt få et kommercielt marked til at fungere, så vi i langt højere grad får genanvendt det, afslutter Gitte Krusholm Nielsen. Tekst: Tobias Petersen ANNONCE

Er der skidt, lort ... og guld i din skraldespand? – ja, din virksomheds affald kan være penge værd. I HedeDanmark arbejder vi med de værdier, der ligger i hele afsætningskæden fra ”Bord til Jord”. Regeringen kalder affald for ressource – og vi kalder vores hjælp til din virksomhed for ”ressourcegenanvendelse”. Må vi kigge i din virksomheds skraldespand? Læs mere her: ressourcegenanvendelse.dk

hededanmark.dk HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Med cirka 800 medarbejdere og en årlig omsætning på knap 1,7 mia. kr. er vi Danmarks største og ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. Vi er ejet af foreningen Hedeselskabet, som arbejder for at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer. Læs mere om HedeDanmark på hededanmark.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Fotolia

Foto: Camilla Schiøler

14 AKTUELT – ANALYSESAMFUND.DK

Anders Hundahl, adm. direktør for branche- og arbejdsgiverforeningen Asfaltindustrien.

ASFALTEN ER BLEVET CIRKULÆR

De seneste 40 år har vi genbrugt asfalt. Men nu kan man genanvende den gamle asfalt 100 procent til at skabe nye veje, så processen bliver cirkulær og skåner miljøet mest muligt.

Det har længe været et ønske, at asfalt, der består af naturens egne ressourcer som stenmateriale og bitumen, i højere grad skulle genbruges 100 procent i nye veje i et cirkulært produktionsforløb. – Den mest hensigtsmæssige måde at genbruge på og den mest skånsomme for miljøet samt CO2-udledningen er jo netop, hvis man kan genbruge mursten til mursten og asfalt til asfalt. Og det er faktisk der, vi står nu, fortæller Anders Hundahl, som er adm. direktør for branche- og arbejdsgiverforeningen Asfaltindustrien.

En utidssvarende form for genbrug er f.eks., at gamle plast-flasker blev til fleecetrøjer, eller at andre industriers affald puttes i asfalten. I dag handler genbrug i højere og højere grad om at genanvende affaldsprodukterne så vidt muligt i deres oprindelige form. Det er bl.a. det flerårige projekt ”Cir-

kulær Asfaltproduktion i Danmark”, der har kastet de gode resultater af sig. ”Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark” er gennemført i regi af Miljøstyrelsens Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Projektdeltagerne er Lemminkainen, Asfaltindustrien, Vejdirektoratet, KL og Teknologisk Institut som projektleder. – Indtil i dag har udfordringerne med genbrug af asfalt bl.a. været, at det har været svært at vide, hvad

den gamle affræsede asfalt har indeholdt. Det har naturligvis medført en vis skepsis, når man ikke ved om det er skidt eller kanel, man lader indgå i ny produktion, siger Anders Hundahl og uddyber: – En ny fræseteknik, hvor man lagvis skræller lagene af og opsorte­ rer og opbevarer den gamle asfalt bedre, kan nu sammen med investeringer i fabrikker til oparbejdning af genbrug, sikre en meget højere grad af genbrug, og det hilser vi velkommen. På den måde er det lettere at sikre, at den nye asfalt får en høj kvalitet og de rette egenskaber. De fine resultater fra projektet bety-

der, at vi i Danmark ligger i toppen af EU-lande, der kan udnytte den cirkulære økonomi optimalt. Asfalt er blevet et produkt, der ligger på øverste trin på stigen.

I projektet er de miljø- og samfundsmæssige gevinster blevet kortlagt gennem LCA- og LCC-analyser for at sikre langtidsholdbare løsninger. Dog er der ifølge Anders Hundahl stadig et par hurdler på vejen for genbrug af asfalten: – En af de udfordringer, som vi ser i fremtiden, er, at asfaltindustrien ikke må blive en skraldespand for affaldsprodukter, som ellers kan være svære at slippe af med. Det er på den ene side umiddelbart positivt, at der er efterspørgsel på at lade affaldsprodukter blive til asfalt, men hvis vi ikke har et klart billede af, hvordan de produkter opfører sig i den cirkulære økonomi, får vi jo en udfordring, når asfalten skal genbruges. – Det er vores håb, at man også interesserer sig for den cirkulære

økonomi og ikke kun for at slippe af med et affaldsprodukt. På den måde kan vi sikre 100 procent genbrug, så den asfalt, vi kører på i dag, bliver den samme, som møder de næste mange generationer af bilister og er med til at sikre et bedre miljø med mindre CO2-udledning i fremtiden, siger Anders Hundahl. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Danmark har 74.407 km asfalterede veje, heraf 3.797 km statslige motorveje – resten drives af kommunerne. Hertil kommer ca. 25.000 km private veje. Al den asfalt, der hvert år udlægges, kan genbruges 100 procent. Kilde: Asfaltindustrien.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Et vaskeægte guldæg og plads i køkkenskabet Hjemme i Farum sorterer vi affald på den vilde måde: 8 fraktioner! Det MÅ være Danmarksrekord! Af hjertet tak til Furesø Kommune for den udleverede manual! For at få logistik, spande og containere til at gå op i en højere enhed, har et større indgreb i køkkenskabe, carport og flisebelægning været påkrævet (lad der også her lyde et stort tak til IKEA). Ja, betydningen af affald og genbrug som en ny trend er ikke forbigået dansken. Også EU Kommissionen har fået øje på vigtigheden af en fornuftig brug af klodens ressourcer og af det, der om lidt ikke længere hedder ”affald”. I Bruxelles tales om den nye ”industrielle revolution” og der barsles med direktiver og handleplaner under overskriften ”Closing the Loop”. Et europæisk lokomotiv er sat i gang! Uden helt at vide det, har vi i lille Dannevang i lang tid smugtrænet i disciplinen cirkulær økonomi. Tænk bare på lørdags-køen foran flaskeautomaten i Netto, vores tykke mure og lave energiforbrug, industriens effektive produktionsanlæg og meget andet. Vi er OK med på den front, men vi er slet ikke i mål, for potentialet er større end det. Affald eksisterer ikke i 2050 På baggrund af input fra dansk erhvervsliv og en lang række organisationer, har The Ellen MacArthur Foundation regnet på potentialet i cirkulær økonomi for Danmark. Altså hvad kan vi opnå ved at bruge og genbruge ressourcerne klogt: • Danmarks BNP kan øges med op til 1,4% • Der kan skabes op til 13.000 nye jobs • Råvareforbruget i industrien kan reduceres med op til 50% Med andre ord: Danmark står foran et vaskeægte guldæg! Inde på Borgen har de heldigvis også opdaget dette og regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi præsenterede i juni måned 27 anbefalinger til, hvordan Danmark bliver verdensmester i cirkulær økonomi. En af de nedfældede milepæle er, at Danmark i 2050 recirkulerer og genbruger, så affald ikke længere eksisterer. Dvs. nul affald. Den lader vi lige stå et øjeblik!

Den ultimative løsning på den ligning må være at fjerne affaldsmængden helt og dermed også behovet for genbrug. Vi napper lidt flere potente tal: • 50% af produktionsomkostningerne i danske industrivirksomheder går til råvarer (23% går til løn. Sorry, jeg ved godt, at du håbede, at det var omvendt) • 30% af Danmarks samlede affaldsmængde kommer fra byggeriet. Potentialet i byggeriet er altså stort, også selv om noget byggeaffald i dag, som tegl og murværk, allerede genanvendes 95%. Innovative genbrugskræfter bobler blandt arkitekterne, med GXN og Lendager Group som rigtig gode eksempler. Herligt! Mere af det! Men så længe materialeforbruget til produktion af byggeri er langt større end affaldsmængden fra byggeriet, så bør blikket fortsat være rettet mod at optimere på nybyggeriet. Jeg har hørt snakken i krogene om, at vi idag har brug for fleksible bygninger og derfor ikke behøver at bygge huse med lange levetider. Jamen, det er jo helt baglæns at skrotte et hus efter 10-15 år – også selv om det kan genbruges på den store klinge. Alene energiforbruget til sådan en øvelse er enorm. Nej. Nul affald opnås ved at bygge ressourceeffektivt, langtidsholdbart og designmæssigt smart, så der går mindst 150 år, inden nogen gider at tale om bygningen som affald. Altså; frem i bussen med byggematerialer, der er produceret uden spild, som vi erfaringsmæssigt ved er sunde og som vi ved kan holde rigtig længe. Og ja, den færdige bygning skal selvfølgelig kræve det mindst tænkelige vedligehold, målt i penge, tid, kemi og materialer. Det er bæredygtigt og ærlig talt, ingen gider bruge tid og ressourcer på vedligehold længere. Heldigvis findes den slags materialer allerede på markedet, så det er bare at gå i gang.

Genbrug alene er ikke nok Jeg ved jo godt, at alt det her ikke får idags affald til at forsvinde. Det ligger derude i store bunker eller sidder i bygningerne og venter på at indgå i statistikken for byggeaffald anno 2017 og mange år frem. Heldigvis er der allerede gået sport i nye og innovative måder at genbruge og genanvende de støvede bunker på. Og da der er penge i skidtet, så bare vent og se. Bunkerne vil forsvinde hurtigere end ventet. Nye forretningsmodeller er på vej, ligesom myndighederne godt er klar over, at der skal regler på banen, så sikkerhed og kvalitet i genbrugsbyggeri er i top. For genbrug i sig selv er ikke nok. Hvad nytter det at bo i et hus bygget af genbrugsmaterialer, hvis kvaliteten er dårlig og det er usundt at bo i? Vi skal have styr på det vi bygger. Det er jo ikke uden grund, at vi har normer og standarder, som skal følges af alle i byggeriet. Det er derfor et must, at vi har styr på gamle kemiske stoffer, på styrken af de materialer vi genbruger og alt det andet alvorlige. Til det er der brug for nye og fælles retningslinjer. Bring it on! Det vil lykkes, for der er penge i det! Jeg er ikke i tvivl; fremtidens byggeri baserer sig på cirkulær økonomi, hvor materialeproducenter, ingeniører, arkitekter, myndigheder og bygherrer deler viden, så 2 + 2 giver 5 og vi dermed efterlader sunde, smukke og holdbare bygninger til generationerne efter os. Mængden af affald vil være stærkt reduceret og graden af genbrug og genanvendelse vil være i top. Det vil lykkes, for der er penge i det! Og de 8 fraktioner hjemme under køkkenvasken? Ja, de bliver åbenbart til nul fraktioner i 2050, hvis anvisningerne sker fyldest. Det glæder jeg mig til, for så kan røremaskinen få pladsen under vasken. Den har længe nok hængt ud på køkkenbordet.

”Fremtidens byggeri baserer sig på cirkulær økonomi. For der er penge i det!” Gitte K. Nielsen, administrerende direktør i DANSKE TEGL.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

SELVFØLGELIG KAN VIND­ MØLLEVINGER GENANVENDES Foto: PR-foto

Foto: SOENDERGAARD.COM

Foto: PR-foto

16 FOKUS – ANALYSESAMFUND.DK

DET SMUKKESTE SPILDEVAND Hos Skanderborg Forsyning har de trænet bakterierne i rensningsanlægget op til at blive endnu mere effektive for at forhindre overløb og sikre mere kapacitet i forbindelse med Skanderborg Festivalen.

En gang om året valfarter folk til Smukfest under bøgetræerne i Skanderborg. Ikke langt derfra stiger mængden af spildevand på rensningsanlægget samtidigt til det tredobbelte. Det giver store udfordringer, som Skanderborg Forsyning løser med intelligent teknologi. Det er de færreste rensningsanlæg, der kan håndtere en pludselig tredobling af belastningen ganske kort tid om året. Det handler om, at bakterierne ikke kan følge med og derfor ikke kan omsætte spildevandet hurtigt nok. Derfor performer anlægget ikke optimalt, og resultatet er, at spildevand ledes urenset ud i naturen. Det gælder ved festival, turistsæson og skybrud, men ikke i Skanderborg. Normalt bestemmer kunderne belastningen på rensningsanlægget.

Det sker ganske enkelt ved, at vi skyller ud i toilettet eller udleder spildevand fra virksomheden. Men i Skanderborg Forsyning tager de nu styring på belastningen for at gøre det intelligent. – Vi har eksperimenteret med at tilbageholde spildevand fra et slagteri i ledningssystemet, så vi kan øge belastningen jævnt op mod festivalen. Bakterierne bliver mindre stressede, når de arbejder jævnt hele tiden, og det øger deres kapacitet, fortæller fagleder Jens Munk-Poulsen fra Skanderborg Forsyning, og uddyber: – Vi har udnyttet tilgængelige data, så vi kan styre vores rensningsanlæg intelligent, beskytte mod overløb og overholde udledningskravene. Det lyder ligetil, men faktisk har

Skanderborg Forsyning sprængt de etablerede standarder for, hvor meget spildevand bakterier kan omsætte. Lige nu kan bakterierne omsætte dobbelt så meget som normalt, og hverken loftet eller horisonten er

inden for synsvidde. Derved kan eksperimenterne få stor betydning for fremtiden, når rensningsanlægget skal udvides på grund af øget belastning. Hvis eksperimenterne går som forventet, kan Skanderborg Forsyning spare op til 25 mio. kr. ved at anvende data intelligent og inkludere partnere i stedet for at udvide anlægget. Men Skanderborg Forsyning satser også stort på ny teknologi, der skal aflaste bakterierne ved at opdele bakteriologiske og kemiske processer og garantere rensning af alt overløb. Der er tale om et nyt filtreringssystem, som Skanderborg Forsyning vil implementere som de første i Danmark. Skanderborg Forsyning er blot et af flere innovative danske rensningsanlæg, der udnytter intelligent teknologi. I Billund Vand har de i mange år produceret biogas af kildesorteret organisk husholdningsaffald for at sikre en bedre genanvendelse af ressourcerne. Og med Billund

BioRefinery satser de på at genanvende fosfor fra spildevandsslam. På Marselisborg Renseanlæg i Aarhus møder man et af verdens mest grønne renseanlæg, der på få år er gået fra at være energisluger til energiproducent, så det nu producerer over 50 procent mere energi end det forbruger. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA I 2025 skal Danmark være verdensførende i at levere intelligente, bæredygtige og effektive vandløsninger. Vandvision 2025 skal fordoble eksporten af vandteknologi og skabe 4.000 nye arbejdspladser inden for branchen. Danmark skal øge innovationen og udbygge sin position som vækstcenter for smarte vandløsninger. Kilde: www.vandvision.dk DE FORVANDLER SPILDEVAND TIL RENT VAND OG GRØN ENERGI Det er ikke længere nok, at vandet er rent, når det forlader renseanlægget. I dag skal processen også være bæredygtig og producere energi. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk

Det begyndte med en undren over, at der ikke var udviklet nogen meningsfuld genanvendelse af vindmøllevinger og andet glasfiber. I dag, flere år og mange tests senere, står Jakob W. Nielsen i spidsen for virksomheden Miljøskærm, der genanvender vindmøllevinger til produktion af støjskærme. – Det, jeg gør, er at fremstille et granulat af en størrelse, som fungerer rigtig godt som lydabsorberende materiale, forklarer Jakob W. Nielsen. Granulatet anvendes i den type støjskærme, som opstilles langs vores trafikerede veje. Genanvendelsen af vindmøllevingerne er god for miljøet, da alternativet er at grave vingerne ned. – En af de store udfordringer med glasfiber er, at det ikke nedbrydes naturligt. Graves det ned, kan det graves op igen om 1.000 år, uden at der er sket noget, siger Jakob W. Nielsen. Metoden er samtidig god for CO2- og energiregnskaberne. COWI har dokumenteret, at fremstilling af støjskærme af genanvendt glasfiber reducerer CO2-udledningen med ca. 60 procent og energiforbruget med ca. 40 procent i forhold til fremstilling af konventionelle støjskærme. Tekst: Tobias Petersen ANNONCE

Ny teknologi giver gevinst for industri og miljø

Envotherms E•MVR-teknologi giver kunderne besparelser på 45 procent Rensning og bortskaffelse af processpildevand er ofte en stor omkostning for industrielle virksomheder. Med ny teknologi kan de nu nedbringe deres omkostninger med op til 45 procent. Inddampning er traditionelt en energitung proces, men med Envotherms MVR teknologi genanvendes dampen i anlægget til opvarmning af det indgående spildevand. Genanvender 95 procent Procesvandet behandles ”on site”, hvilket betyder, at det rensede vand bliver til destilleret vand, der kan genbruges i produktionen. En typisk kunde kan med et Envotherm-anlæg genanvende 95 procent af processpildevandet og sparer dermed tilsvarende på vandforbruget.

Metoden, der hedder Mechanical Vapor Recompression eller E•MVR, går kort fortalt ud på, at man varmer spildevandet op, hvorved vandet fordamper, og dermed udskiller de forurenende stoffer. Disse kan udgøre alt fra tungmetaller til radioaktivt materiale og olierester.

For yderligere information se www.envotherm.dk eller kontakt Envotherm på sales@envotherm.dk eller +45 4027-9217

Introduktionen af en ny forretningsmodel har været med til at stimulere interessen for decentrale vandrensningsanlæg. I 2017 begyndte Envotherm nemlig at tilbyde sine kunder at leje/lease rensningsanlæg frem for at købe dem. Det har vist sig at være en rigtig god ide, siger Vibeke Svendsen. Styrk dit cash-flow – Det er et skridt vi har taget, for at ændre beslutningen fra en investerings- til en driftsbeslutning. For en virksomhed, der selv ønsker

Envotherm, der er beliggende i Haderslev, har igennem de seneste 10 år bl.a. leveret vandbehandlingsanlæg til lufthavne, overfladebranchen, Risø og metalbearbejdende industrier. BENTELER Automotive Tønder A/S, AAO Steel og Scan Bejds er eksempler på virksomheder, der har valgt at rense deres eget spildevand.

at rense deres procesvand, kan en lejeperiode give mulighed for at teste systemet og samtidig vurdere en lang række faktorer f.eks. om det er dimensioneret korrekt i forhold til virksomhedens behov, lyder det fra Vibeke Svendsen.

Service udføres on-line Envotherm tilbyder en hot-line løsning, hvor op mod 70 procent af service på anlæggene kan udføres via nettet. Det resulterer i både hurtigere service, og lavere omkostninger. Via nettet kan anlæggene også sættes til rensning, kapaciteten

Teknologi • Kapacitet fra 50 l/h til 20.000 l/h • Kompakte anlæg • 35-45 kWh per renset m3 procesvand • Plug & Play løsning • Lave driftsomkostninger • Kører 24/7 360 dage om året • Online service

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Aquarden Technologies renser farligt spildevand 10 gange billigere Som den første virksomhed i verden tilbyder danske Aquarden Technologies en kompakt og nøglefærdig løsning baseret på superkritisk vand, som gør det muligt at rense farligt spildevand hurtigere og billigere end med nogen anden metode. Nu kan danske virksomheder med store spildevandsudledninger reducere udgiften til rensning markant. Driftsomkostningerne kan i mange tilfælde nedbringes til en tiendedel af, hvad det ellers koster at komme af med hårdt belastet spildevand. Det er virksomheden Aquarden Technologies, som tilbyder en helt ny og langt mere effektiv metode. Firmaet har udviklet en nøglefærdig løsning, anlægget Waterox, hvor den belastede væske ledes ind i den ene ende af anlægget og et minuts tid senere kommer ud af den anden ende som vand, der er så rent, at det kan udledes til naturen.

Vi stykker løsninger sammen ligesom Lego-klodser, så de passer til de enkelte opgaver. Vi har for eksempel lige sat et anlæg op i Jylland, hvor vi hos etEn overfladebehandlingsfirma stærk vandbøffel fjerner tungmetaller fra vandet, og vi hjælper virksomheden med at genbruge deres vand. Vi tilbyderWaal slags Aquarden Technologies kerneprodukt er anlægget rådgivning, service og drift, siger Zhuoyan Cai.

terox, det engelske ord for ”vandokse” – den bomstærke vandbøffel, som Zhuoyan Cai kender fra sin barndoms Østen.

Hemmeligheden bag processen er Super Critical Water Oxidation – forkortet SCWO – der, som navnet antyder, er baseret på superkritisk vand. Vand kan optræde som is, som flydende væske, som damp og i superkritisk tilstand. Det sidste kræver en temperatur på 374 grader og et tryk på 221 bar. – Når vandet er så varmt og under så stort et tryk, og man samtidig tilfører ilt, bliver alle salte og tungmetaller udfældet af vandet. Organiske stoffer som opløsningsmidler og giftrester bliver omdannet til vand og til de miljømæssigt ufarlige luftarter kuldioxid og kvælstof, fortæller virksomhedens stifter og direktør Zhuoyan Cai. Plug and play-løsning Den fire meter lange Waterox opstilles typisk lige ved kundens spildevandsudledning – det kan være på ydersiden af en bygning eller inde i selve produktionshallen. Selve reaktoren i Waterox er dog fem meter høj, så en udendørs placering er ofte den mest realistiske. – Det er en plug and play-løsning. Kunden skal bare have spildevandet og stikkontakt plus strøm parat. Herefter ledes vandet ind i Waterox’ fødetank, og så skal kunden trykke på start. Så enkelt er det at få vandet rent igen. Processen kører helt af sig selv, og anlægget er meget driftssikkert, men vi har mulighed for at overvåge rensningen fra vores kontor, siger Zhuoyan Cai. – Vores teknologi er enestående i verden. Det eneste alternativ ved mange typer problematisk spildevand er at sende det til forbrænding, men det er en dyr og kostbar metode. Jeg synes også, det er absurd at brænde vand væk. Der findes andre firmaer i verden, som arbejder på en teknologi i stil med vores, men vi er de første med en løsning, der er modulær og kompakt. En ting er, at få teknikken til at virke. Noget andet er at kunne levere et robust produkt, der faktisk virker i dagligdagen. Det kan vi, slår Zhuoyan Cai fast. Gratis energi fra spildvarmen Et yderligere plus ved Waterox er, at man kan udnytte den spildvarme, som er et ”restprodukt” af vandrensningen. Når ilten reagerer med giftstofferne i det superkritiske vand, udvikles der varme. Driftstemperaturen når op på næsten 600 grader, men takket være en indbygget varmeveksler kan mere end 90 procent af varmen genbruges som energi til fødestrømmen eller til at opvarme bygninger. Waterox kan bruges til andet end produktionsindustri. Sammen med Odense Renovation har Aquarden Technologies kørt et projekt, hvor stærkt forurenet vand fra en losseplads blev opkoncentreret og pumpet igennem reaktorerne. Med flere parallelle anlæg vil Aquarden Technologies kunne rense mange tusind kubikmeter af den slags spildevand om året, oplyser Zhuoyan Cai, hvis virksomhed har fået en bred indsigt i, hvordan man behandler spildevand. – Gennem 10 år har vi samlet erfaringer op om alle typer forurenet vand. Så i dag er vi totalløsningsleverandør, når det handler om spildevand.

Spildevandet bliver renset i den fem meter høje reaktor.

Fra Singapore til Danmark

Bag Aquarden Technologies står Zhuoyan Cai, som er født i Singapore og uddannet i USA. Da hans far i sin forretningskreds mødte en dansker, der fortalte om et eu-støttet projekt med superkritisk vand i Danmark, købte far og søn i 2005 patentet på teknologien. Siden blev Zhuoyan Cai dansk gift, og selvom Waterox er et produkt med kolossalt, internationalt potentiale ligger kompetencerne hos medarbejderne på kontoret i Skævinge, så nu har den internationalt orienterede stifter slået rod i Danmark.

Aquarden Technologies ApS V Industrivej 17 V 3320 Skævinge V Phone +45 48 70 85 88 V mail: info@aquarden.com

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

18 FREMTID – ANALYSESAMFUND.DK

BIOGAS FRA GÅRDE ER FREMTIDENS ENERGI stor skala, hvis omverdenen spiller med, forklarer Morten Glenthøj og kommer med et opråb til politikerne: – Jeg løber en risiko ved at investere i biogasproduktion. Jeg kender ikke økonomien på den lange bane. Jeg har en forventning om, at forbrugerne vil mere grøn energi i fremtiden, og politikerne lytter til det ønske. Det er jo politikerne, der skal sikre mine rammevilkår og derved min investering. Morten Glenthøj har stemplet ind og gjort sit til at fremtidssikre den grønne energi og målet om, at energien i Danmark i 2050 skal være grønnere og ikke mindst fossilfri.

Foto: PR-foto

Gårdbiogas, hvor landmændene bruger rest-produkter fra markerne samt gødning fra dyr, passer godt ind i den danske energistrategi om at være fossilfri i 2050. Hos Sindal Biogas har man som

en del af en effektiv miljøbevidst landbrugsvirksomhed i 2014 valgt at investere i et biogasanlæg, der skal levere fremtidens energi. Anlægget producerer 7,5-8,0 mio. m3 biometan om året, som bl.a. sendes ud i naturgasnettet. Et parcelhus bruger 1.200-1.500 m3 om året til at dække energibehovet. – Landbruget forandrer sig hele tiden, og vi skal hele tiden tilpasse os den globale konkurrence. Vi kiggede i retning af en energiløsning med gårdbiogas, fordi vi mener, det er meningsfuld løsning, som er med til at fremtidssikre vores landbrug – så vi kan overlevere en sund forretning til næste generation, fortæller Morten Glenthøj fra Sindal Biogas.

“Grøn omstilling er ikke kun noget folk fra Nørrebro har patent på at snakke om.” Idéen i biogas er netop, at landmændene bruger restprodukter fra markerne, brugt strøelse og gylle fra dyrene til at udvinde energi. I Sindal har Morten Glenthøj selv affaldsprodukterne bl.a. fra de 1.300 hektar

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

marker, og naboerne leverer også ind. Biogasanlæg kan også bruge affaldsprodukter fra fødevareindustrien eller husholdningsaffald fra byerne. – Jeg kan optimere mit landbrug ved i høj grad at tage biprodukterne fra lokale marker som halm, frøgræs osv. Samtidig er jeg en aktiv spiller i at løse et samfundsproblem med affald, fortæller Morten Glenthøj og uddyber: – Produktion af biogas løfter mit landbrug som helhed. Det er limen mellem min husdyrproduktion og mit markbrug. Biogasproduktionen giver en miljømæssig balance, som kan være med til at sikre mit landbrugs berettigelse i en udvikling,

hvor mit erhverv, lige som alle andre brancher, skal være med til at løfte udfordringerne i flok. Biogas er den eneste grønne energi, som kan lagres. Og når biomassen er tømt for gas, er der et restprodukt, som kan bruges som gødning på markerne i stedet for at kunstgøde. – Mit og mange andre biogas­ anlæg er certificerede. Det vil sige, at vi faktisk kan bevise, at vi leverer store mængder grøn energi, når hele det miljømæssige regnskab med transport, dyrkning, brug af energi, er gjort op, forklarer Morten Glenthøj og uddyber: – Jeg tror, biogas kan være med til at løfte dansk landbrug. Vi står

med en unik mulighed for igen at spille os ind på den folkelige bane, hvor der er brug for os. Ikke bare til at sikre en eksport, som er svær at få øje på i det daglige, men til at sikre den grønne omstilling og forsyningssikkerhed. Ifølge Morten Glenthøj er håbet, at den grønne omstilling vil udmønte sig i endnu flere arbejdspladser – ikke mindst lokalt. Gassen bliver produceret i Vandkantsdanmark og sendes ind til byerne via naturgasnettet. – Grøn omstilling er ikke kun noget folk fra Nørrebro har patent på at snakke om. Det gør vi også herude, hvor kragerne vender. Vi sætter gerne handling bag ordene i

FAKTA I Danmark er der omkring 160 biogasanlæg fordelt på landbrug, fællesanlæg, renseanlæg og lossepladser. Et typisk nyt gårdbiogasanlæg vil levere en energimængde svarende til at kunne opvarme omkring 4.000 husstande. En stor fordel er, at man i naturgasnettet kan gemme den producerede gas, til der er brug for den. ENERGIKILDERNE KAN UDNYTTES MERE INTELLIGENT I fremtiden vil vores varmeanlæg og varmtvandsbeholder i husstanden være et intelligent og økonomisk multianlæg, der automatisk skifter mellem energikilder, som fjernvarme, gas og el. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE

Vores viden - din besparelse Minimering af energiomkost­ ninger til produktion, lys og varme samt fokus på energi­ afgifter og ­tilskud, tilskud, er i mange virksomheder et overset konkurrenceparameter. Fokus på energioptimeringer er en løftestang til en mere effektiv produktion og et bedre arbejdsmiljø.

Evaluering

Effektiviseringsmål

Din proces med Verdo

Implementering

+45 7010 0234 | verdo.com/energy-management

Organisering

Energianalyse

Få en gratis screening - der er altid flere besparelser, end du tror. Ring til Torben Sørensen +45 3073 1743

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Karsten Worsøe Jøker, laboratorieansvarlig.

Karsten Worsøe Jøker, laboratorieansvarlig (th.) og Niels Jørgen Borrits, laboratorieassistent.

Biogas kan sikre danske klimamål I Danmark er der omkring 65 gårdbiogasanlæg, der forvandler gylle og restprodukter i form af dybstrøelse og markaffald fra landbrugsejendomme til gas, varme og strøm. Skal Danmark leve op til klimamålene om at være fossilfri i 2050, skal biogas spille en større rolle.

Biogasanlæg er en af de energikilder, der ikke bliver talt så meget om i medierne, men det giver faktisk rigtig god mening for eksempelvis landmænd at kunne omsætte affaldsprodukterne fra landbrugsproduktionen til energi. Energien leveres ofte i form af bionaturgas, som kan sendes ud i naturgasnettet til gavn for andre forbrugere. Et typisk nyt gårdbiogasanlæg vil levere en energimængde svarende til at kunne opvarme omkring 4.000 husstande. Den producerede gas kan; modsat el og varme; gemmes i naturgasnettet uden tab, indtil der er brug for den. Anlægget producerer energi og gødning Et gårdbiogasanlæg medfører bl.a., at landmanden skal have et plansiloanlæg til at opbevare de faste biomasser, som eksempelvis dybstrøelse, frøgræshalm og majs. Disse biomasser danner sammen med gylle fra landbruget grundlaget for biogasproduktionen i anlægget. En stabil og ensartet tilførsel af biomasse sikrer en stabil produktion, så ”madpakken” er vigtig. Der anvendes primært 2. generations afgrøder og gylle i anlæggene. I nogle anlæg anvendes en mindre mængde majs. Men majs, som er en 1. generations afgrøde, må kun udgøre 25 procent, og tallet falder til 12 procent i 2018. Så skal et gårdbiogasanlæg give mening for landmanden og miljøet, skal landbruget levere restprodukter. – Den brugte strøelse fra dyr er ofte svær at håndtere, når den skal bruges som gødning på markerne. Men når man sender dybstrøelsen gennem biogasanlægget, produceres der gas, og man står tilbage med et flydende gødningsprodukt, som er mere effektivt på markerne end den traditionelle gylle. Samtidig reduceres lugtgener-

ne fra produktet, forklarer Allan Mikkelsen, der er senior projektleder hos Dansk Biogasrådgivning. Dansk Biogasrådgivning, der blev dannet i 2013, er med 15 medarbejdere en del af Dansk Energirådgivning. Dansk Energirådgivning beskæftiger omkring 40 medarbejdere, og blev i 2014, 2015 og 2016 kåret som Gazelle-virksomhed. Biogasanlæg skyder op i Danmark I Danmark er der i alt omkring 160 biogasanlæg fordelt på landbrug, fællesanlæg, renseanlæg og lossepladser. Landbruget står for de fleste – enten i form af gårdanlæg med op til fem ejere, eller fællesanlæg hvor flere landmænd leverer biomasse. Det er også her, der er vækst. Med anlæggene under opbygning vil ca. 10 procent af gassen i naturgasnettet bestå af bionaturgas. – Vi er ved at komme bedre med i Danmark, hvor flere og flere får øjnene op for potentialet i at omsætte affaldsprodukter til energi. Som landbrugsland med masser af affaldsprodukter fra landbrugsproduktionen har vi et stort potentiale i at levere grøn energi, fortæller Allan Mikkelsen. Dansk Biogasrådgivning hjælper med hele processen Hos Dansk Biogasrådgivning hjælper de kunderne med at etablere biogasanlæg – lige fra idéfasen til anlægget er i drift og producerer energi. Efterfølgende tilbyder de en række serviceydelser, som biologisk service, certificering af biogassen og procesoptimering. – Vi har samlet en bred vifte af kompetencer i huset, som vi stiller til rådighed – lige fra maskinmestre, der kan konstruere og optimere anlægget

Allan Mikkelsen, maskinmester/senior projektleder (tv.) og Michael Kamstrup Søndergaard, adm. direktør.

– til biologer og laboranter, der kan hjælpe med at holde anlæggets ”mave” i topform. Vi hjælper med at få de rette tilladelser fra myndighederne, herunder VVM-screening samt byggetilladelser, og så følger vi hele projektet og sikrer at driften er optimal, forklarer Allan Mikkelsen. Gassen kan sælges Landmanden kan vælge at opgradere biogassen til naturgas, eller biogassen kan omsættes til strøm via en motor. Motoren producerer ud over strøm også varme, som landmanden kan udnytte til at opvarme både stalde og bygninger. Hvis landmanden ikke selv kan bruge al energien, kan gassen sælges til naturgasnettet. Det kræver et opgraderingsanlæg, som sikrer, at biogassen kommer på energiniveau med naturgassen. – Et opgraderingsanlæg er en stor investering, og derfor egner denne løsning sig bedst til store landbrug eller evt. flere landmænd, der sammen investerer i et biogasanlæg med opgraderingsanlæg, siger Allan Mikkelsen. Læs meget mere om fremtidens energi på www.danskbiogasraadgivning.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

20 UDFORDRINGER – ANALYSESAMFUND.DK

VI TØR IKKE SMIDE TELEFONEN UD Hvis du stadig har din gamle laptop fra 2005 stående på loftet eller i et kælderrum, selvom du godt ved, du aldrig kommer til at bruge den igen, er du ikke alene. Danskerne ophober større og større mængder brugt elektronik, og en del af årsagen er, at vi er bange for, at andre skal få fingre i de data, der gemmer sig på vores gamle telefoner, computere og tablets. – Der er flere grunde til, at vi forbrugere holder på den gamle elektronik. En af dem er, at vi er bange for, at vores data ender i de forkerte hænder og kan blive misbrugt, siger Vibeke Myrtue Jensen, der er politisk rådgiver inden for miljø og transport hos Forbrugerrådet Tænk. Og frygten er ikke ubegrundet. Hvis man vil være sikker på, at andre ikke kan finde gamle feriebilleder og andre informationer, skal man sørge for at slette sine personlige data fra apparaterne på korrekt vis, inden man sælger dem eller sender dem på genbrugspladsen. – Det er vigtigt at få slettet personlige data, hvis det er en pc, tablet eller telefon, man skiller sig af med. Man kan se vejledninger for både harddiske og mobiltelefoner på vores hjemmeside taenk.dk, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Foto: Büro Jantzen

Frygt for, at andre kan få adgang til gamle data, er en medvirkende årsag til, at danskerne ikke skiller sig af med elektronisk affald.

Tekst: Tobias Petersen

Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

affald, er frygten for at smide noget ud, vi senere kommer til at savne eller mangle. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen ejer de danske familier i gennemsnit 393 kg elektronik, hvoraf 11 procent ikke har været i brug i løbet af det seneste år, og hos Forbrugerrådet Tænk genkender man problematikken. – Vi gemmer brugt elektronik i tilfælde af, at vi får brug for det igen eller brug for reservedele derfra. Men det sker sjældent, for det kan være svært at få det repareret og dyrt i forhold til at købe nyt, siger Vibeke Myrtue Jensen. – Samtidig gemmer mange på gammelt udstyr for ikke at miste beskeder, dokumenter og billeder, der betyder noget for dem. Begge dele

medvirker til, at vi ofte ender med at have tingene stående i mange år, uden at de nogensinde bliver brugt igen, tilføjer hun. En forklaring, som understøttes af citater fra en kvalitativ undersøgelse om elektronisk affald, Miljøstyrelsen har gennemført. – Det er angsten for, at man skal bruge det og man så ikke kan få fat på det. Derfor beholder jeg lige DVD’en, CD’erne, osv., lyder et af dem. – Jeg kalder skuffen for min kærestes ”mandrawer”. Han bruger det ikke, men det er også gamle minder, lyder et andet.

LINDNER VISER KVALITET OG STYRKE

En anden årsag til, at vi har svært ved

at skille os af med det elektroniske

cerer behovet for at producere nye, tilsvarende produkter, siger Vibeke Myrtue Jensen. Som en sidste mulighed peger hun på genbrugsbutikker, hjemmesider samt de grupper, der i de seneste år er opstået på sociale medier, hvor man kan forære sine brugte ting til andre. – Her får man ganske vist ikke penge for tingene, men man glæder andre og opnår de samme miljøfordele, som når man sælger dem, afslutter Vibeke Myrtue Jensen.

Som forbruger er der en del, man kan gøre for at blive bedre til at skille sig

af med det elektroniske affald på en fornuftig måde. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen genbruger danskerne kun 30 procent af det elektroniske affald, mens 70 procent smides ud, og den fordeling kan man som forbruger bidrage til at ændre på, bl.a. ved i højere grad at sælge eller forære sine brugte elektroniske apparater til andre. – Et rigtig godt alternativ til genbrugspladsen er at sælge sin brugte elektronik, og det er der tre grunde til. Dels giver det dig mulighed for at få penge for noget, du ellers bare ville have smidt ud. Dels får elektronikken et ”nyt liv” hos en anden, hvor det gør gavn og glæde. Endelig er det godt for miljøet, at tingene bliver brugt i mange år, da det redu-

FAKTA Ifølge Miljøstyrelsen er den totale mængde af elektronik i Danmark fra 2000 til 2015 steget med seks procent. Stigningen skyldes bl.a., at vi på grund af befolkningstilvækst og en stigning i antallet af personer, der lever alene, er blevet næsten 250.000 flere familier i perioden.

FARLIGT AFFALD I EN CIRKULÆR ØKONOMI Manglende identifikation og ukorrekt håndtering af farligt affald, er ifølge Jette Bjerre Hansen, seniorkonsulent hos DAKOFA, en af de største farer for den cirkulære økonomi. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE

U 95 DK

SL 7500 mobilsigte

Neddeler og sortering til metal, PVC, biotræ og affald

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

22 FREMTID – ANALYSESAMFUND.DK

AFFALDET SKAL TILBAGE I CIRKLEN Foto: PR-foto

På DTU forskes i, hvordan restprodukter i affaldet kan indgå i fremtidens cirkulære økonomi, så vi undgår deponi, og i stedet udnytter materialerne fuldt ud. Generelt er tendensen, at i fremtiden skal vi sikre, at vi anvender materialerne længere og derved sparer på ressourcerne. Og når materialerne er klar til at gå på pension, er der stort fokus på at genanvende mest hensigtsmæssigt, så man påvirker miljøet mindst muligt.

“Medmindre vi transporterede mineaffaldet tre gange rundt om jorden, ville det stadig være en god forretning at genanvende.” I dag sorteres affaldet i stor stil ude ved kilden, så restprodukterne kan indgå i den cirkulære økonomi og dels blive til nye produkter og dels undgå at forurene. Selvom danskerne sorterer på livet løs, er der stadig en del affald, som ender i deponi, fordi vi endnu ikke har kapaciteten til at få affaldsprodukterne ind i cyklus igen. Det kan være et låg på yoghurt-bægeret, som indeholder aluminium, der ender i asken uden at blive genanvendt.

om mineaffaldet skal transporteres fra Grønland og ud i verden for at indgå i betonproduktionen, vil det stadig gavne på CO2-regnskabet. – Medmindre vi transporterede mineaffaldet tre gange rundt om jorden, ville det stadig være en god forretning at genanvende. De tal siger jo lidt om, hvor meget energi, der går til at fremstille cement, siger Pernille Erland Jensen. Det er absolut ikke kun i Danmark, man er optaget af at genanvende ressourcerne bedst muligt. – Her på DTU havde vi en kinesisk ph.d.-studerende som fortalte, at i Kina er det ikke længere tilladt at fremstille mursten udelukkende af naturler. Der skal indgå genbrugsmaterialer i murstenene, fordi naturen ikke kan blive ved med at levere, fortæller Pernille Erland Jensen. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Pernille Erland Jensen, lektor på DTU BYG.

– Asken indeholder en masse værdifulde stoffer, som det vil give god mening at recirkulere, samt giftige stoffer, der gør asken farlig for sundhed og miljø. Her på DTU er vi meget optagede af at se på, hvordan man i fremtiden kan ekstrahere de værdifulde og giftige stoffer, som uafvendeligt ender i asken, og derefter anvende asken i byggematerialer. Dermed udnyttes begge dele bedre, og deponi kan undgås, forklarer Pernille Erland Jensen, der er lektor på DTU BYG.

I Storkøbenhavn – blot for at tage et eksempel – brænder man også spildevandsslammet, som bl.a. indeholder fosfor. – Der er stor fokus på, at vi skal recirkulere fosfor fra spildevandsslammet, men vi mangler en rentabel metode til at udvinde fosforen fra asken, fortæller Pernille Erland Jensen. Et af de områder, Pernille Erland Jensen, har forsket i, er affaldsprodukterne fra minedrift i Grønland, og hvordan de på én gang kostbare

naturressourcer og samtidig potentielt forurenede stoffer heri kan finde vej tilbage til den cirkulære økonomi. – Vi ser bl.a. på, hvordan de store mængder mineaffald kan renses og genbruges til f.eks. produktion af beton for at reducere cementforbruget, der er en af de helt store syndere, når det kommer til udledning af CO2, siger Pernille Erland Jensen. DTU har regnet på, at cement kræver så meget energi at fremstille, at selv-

FAKTA I dag producerer man årligt, hvad der svarer til 1,6 tons beton pr. indbygger i verden. Fortsætter tendensen som i dag, vil det tal blive fordoblet i 2050.

CIRKULÆR ØKONOMI KRÆVER ENSRETNING De kommunale affaldssystemer skal ensrettes og have fælles sorteringskriterier, hvis drømmen om cirkulær økonomi skal realiseres, lyder det fra regeringens Advisory Board. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Sune Jørgensen (t.v.) og Helge Godtfeldt foran en af virksomhedens specialindrettede miljøvogne, som er tilpasset miljøsanering med bl.a. opsamling af badevand, toiletskyl osv.

Satser ”stort” inden for nedbrydning Nedbrydning er et indsatsområde, som entreprenørfirmaet Torben Clausen A/S i Haderslev vil satse meget på i de kommende år. Derfor melder man sig i stigende omfang også ind i kampen om de større nedbrydningsprojekter og opererer ikke kun lokalt, men i hele landet. - Den stigende aktivitet i byggeriet er naturligvis en væsentlig årsag til denne satsning, men først og fremmest er det en tro på, at vi er konkurrencedygtige i en større skala, som får os til at satse på vækst inden for nedbrydning. Vi har det sidste års tid ændret fokus fra kun at nedbryde mindre bygninger til også at gå efter de store opgaver og de store entreprenører og bygherrer. Det professionelle segment, fortæller adm. direktør i Torben Clausen A/S, Helge Godtfeldt, og tilføjer: - Det er en satsning, som kræver øget specialisering og ekstra ressourcer, og det har vi investeret i både medarbejdermæssigt - bl.a. har vi ansat Sune Jørgensen som afdelingsleder inden for nedbrydning og når det gælder grej, udstyr og værktøj. Torben Clausen A/S har den udvidede miljøgodkendelse, som kræves for at håndtere miljøfarligt affald, og opfylder ligeledes de skærpede krav, hvad angår arbejdsmiljø.

INFO Torben Clausen A/S er grundlagt i 1985 og

FOKUS PÅ AT GØRE DET RIGTIGT

- Vi har fokus på at gøre det rigtigt og leve op til kravene. I dag er der ingen nemme løsninger, og der skal betydelige ressourcer til for at have med miljø at gøre. Der kræves andre tilladelser end tidligere og derfor andre kurser, og vi har haft vores medarbejdere på alle relevante kurser - og kan garantere den fornødne kvalitetssikring i forbindelse med nedbrydningen, understreger Sune Jørgensen og siger videre, at man som led i sikringen af arbejdsmiljøet hvert halve år får taget blodprøver for eftersporing af bly på medarbejderne.

Og Helge Godtfeldt supplerer: - Vi går ikke på kompromis hverken i forhold til sikkerhed eller bortskaffelse af affald. Det betyder alt for os, at kunderne kan være sikre på, at håndteringen og dokumentationen er i orden fra start til slut.

MILJØFARLIGT AFFALD FJERNES FØRST

Ved nedbrydning skal alt miljøfarligt affald - asbest, bly, PCB og de syv tungmetaller, der forventes at blive til flere, fordi der af og til dukker nye farlige stoffer op - fjernes som det første, før gravemaskinerne kan gå i gang med den egentlige nedbrydning.

ning, transport, anlægsarbejde og affald. Der er 50 ansatte.

SORTERING TIL GENBRUG

bestyrelsesmedlem, og Helge Godtfeldt, ejer, adm. direktør og bestyrelsesmedlem. Virksomheden er kendt som ”Entreprenøren med de mange specialer” - nedbryd-

Helge Godtfeldt

Desuden har man udstyr til undertryk og sug, masker med filter, filter- og sugeanlæg, specialindrettede miljøvogne, som er tilpasset miljøsanering med bl.a. opsamling af badevand, toiletskyl osv. (de er soldrevne og behøver ikke ekstern strømforsyning), m.m.

- Denne miljøsanering er omstændelig og dyr og kræver en omfattende dokumentation. Forud for miljøsaneringen er bygningen blevet kortlagt og tilstedeværelsen af farlige stoffer beskrevet, hvilket også er en proces, vi kan udføre for bygherren. Ligesom vi i øvrigt tager os af alt andet arbejde, også papirarbejdet, der er forbundet med en nedrivning, siger Sune Jørgensen.

har i dag to ejere - Torben Clausen, ejer og

”Den stigende aktivitet i byggeriet er naturligvis en væsentlig årsag til denne satsning, men først og fremmest er det en tro på, at vi er konkurrencedygtige i en større skala, som får os til at satse på vækst inden for nedbrydning.”

Sortering til genbrug af mursten, træ, beton, tegl

Nedbrydning er et indsatsområde, som Torben Clausen A/S vil satse meget på i de kommende år og melder sig i stigende omfang også ind i kampen om de større nedbrydningsprojekter i hele landet. osv. udfører Torben Clausen A/S efter aftale. - Vi bidrager gerne til cirkulær økonomi. Som oftest sker en nedbrydning for at give plads til opførelse af nyt byggeri, og der er god økonomi i at genbruge disse ting. Også det efterfølgende jordarbejde tænker vi ind i næste projekt, pointerer Helge Godtfeldt og fortsætter: - Her i Sønderjylland bortskaffer vi erhvervsaffald ved at køre det til vores egen godkendte genbrugsplads på Oksbølvej i Haderslev, og i resten af landet bruger vi lokale godkendte genbrugspladser. Det giver den bedste økonomi og det bedste miljø.

torbenclausen.dk

Bliv klogere på ansvarlige investeringer i MP Pension.

Følg os på Facebook.

facebook.com/mppension