Analyse Økonomi #3

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE ØKONOMI MED FOKUS PÅ FINTECH OG FINANSIERING

AKTUELT

CONTENT WITH A PURPOSE

NR. 3 ∙ NOVEMBER 2017 ANALYSEOKONOMI.DK

Tag nu ansvaret for sikkerheden Herhjemme glemmer vi sent nytårsaften, hvor dronningens tale gik i sort, fordi en hacker havde været på spil og kastede grus i champagnen for seerne, der havde glædet sig til den traditionsrige tale. I den mere alvorlige ende fik 500.000 hjertepatienter besked fra amerikanske FDA (Food and Drug Administration) om sikkerhedsproblemer med deres pacemakere, som muligvis var sårbare over for hackere. – Eksemplet med pacemakeren er blot et af mange på, hvor lemfældigt man omgås sikkerheden i produkter, der kan hackes. Det virker fuldstændigt vanvittigt, at det var frivilligt, om patienterne ville have tjekket pacemakeren eller ej, fortæller Jaya Baloo, der er Chief Information Security Officer hos KPN Telecom og en af talerne på SingularityU i Operaen. Læs hele artiklen på side 10

Læs flere reportager på analyseokonomi.dk På analyseokonomi.dk finder du flere artikler om bl.a. digitalisering, investering, rådgivning og meget mere.

UDVIKLING

Bankerne skal skifte rolle Bankerne står foran et paradigmeskifte, hvor penge ikke længere er den vigtigste faktor. Bankerne skal tilpasse ydelserne i pengeinstituttet til kunderne – og ikke omvendt. Læs hele artiklen på side 8

MULIGHEDER

Kom i gang med Kina

Glem alt om ”værkstedet for Vesten”. Kina kommer til at dominere alle grene af verdensmarkedet med sin voksende middelklasse og har allerede overhalet USA som verdens største økonomi set i forhold til købekraft. Danske virksomheder har gode muligheder for at få del i den vækst, men de skal være klar til et marked, der bevæger sig hurtigt. Læs mere på side 16

KARSTEN BELTOFT

UNDERDIREKTØR I FORSIKRING & PENSION

”Det handler om en afvejning af afkast kontra risiko” Læs mere på side 14 Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen november 2017

ANNONCE

Autoriseret Rolex Forhandler International Diamant Faghandel

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Forsikring foregår online Ved at være 100 procent onlinebaseret har NEXT Forsikring A/S skåret i de administrative udgifter uden at gå på kompromis med dækningerne. I forsikringsbranchen bruger de traditionelle selskaber mange ressourcer på at have medarbejdere klar ved telefonerne til at give forsikringstilbud, møde kunden eller tage imod skadesanmeldelser. Men hos forsikringsagenturet NEXT er de gået i en anden retning, hvor mange af de administrative funktioner er blevet erstattet af digitalisering og moderne teknologi. Resultatet er Danmarks første 100 procent online­ baserede forsikringsagentur. Hjemmesiden er blevet kundernes forsikringspartner. Kunderne bruger værktøjerne online til at udregne og bestille forsikringerne. Er uheldet ude, og man skal anmelde en skade, foregår det naturligvis også online. – Vi ville gerne skære i de administrative udgifter, så de kommer ned på omkring det halve af, hvad de traditionelle selskaber bruger uden at gå på kompromis med kvaliteten af forsikringerne. Det kommer kunderne til gode blandt andet i form af lavere præmier, fortæller Pelle Martin Smidt, der er adm. direktør hos NEXT Forsikring, som udbyder forsikringer, der dækker omkring 90 procent af de danske husstandes behov. Pelle uddyber: – Samtidig vil vi gerne gøre forsikringer mere gennemskuelige for den enkelte forbruger og give muligheden for, at man kan betjene sig selv online. Branchen skal agere anderledes Et andet stort ønske hos NEXT Forsikring er at skabe mere gennemskuelighed på markedet, der er domineret af uigennemskuelige rabatter.

– Vi har én pris til kunderne, og hos os kan man ikke forhandle eller prutte om prisen. Kunderne er altså automatisk sikret vores skarpeste priser uden at skulle til forhandlingsbordet, og det synes vi er mest fair. Hos os handler forsikring om ærlighed og gennemskuelige vilkår for alle, siger Pelle Martin Smidt. De klassiske forsikringsselskaber bruger tit knebet med at yde klækkelige rabatter, når kunderne ønsker at skifte selskab. Det ønsker de ikke hos NEXT Forsikring, der ofte havner i top tre, når priserne på forsikringer testes i branchen. Tag det rigtige valg Den onlinebaserede platform har fokus på, at det skal være let at orientere sig og finde rundt. – Vi har arbejdet meget med at udvikle et online univers, så kunderne føler sig trygge, og det er let at overskue. Faktisk kan vi se, at 70 procent af vores kunder helt selv administrerer forsikringer online uden vores assistance, siger Pelle Martin Smidt og understreger, at vi sjældent hører fra vores kunder, at de egentlig har brug for at ringe til os, da vores skadesanmeldelse er nem og fyldestgørende for kundernes behov i en skadessituation. Selv om dialogen er blevet automatiseret, følger NEXT Forsikring nøje med i, hvilke forsikringer kunderne tegner, så alle får mest optimale løsninger. Forsikringerne betales desuden månedsvis, og hjemmesiden understøtter MobilePay, Betalingsservice og kreditkort, så kunderne selv kan vælge.

Systemet er sat op på den måde, så hvis en ung mand f.eks. vælger en meget høj selvrisiko på en gammel bil, spørger systemet ham om han er sikker på sit valg, da det typisk ikke kan betale sig. På den måde kan vores system rådgive vores kunder, så de får det produkt der passer bedst til dem, forklarer Pelle Martin Smidt. Kunderne kvitterer Det onlinebaserede forsikringsagentur, som har eksisteret siden 2013, appellerer til en bred kundeskare og ikke blot de unge. Initiativet er blevet taget godt imod, hvilket blandt andet kan ses på Trustpilot­scoren, som ligger på 9. NEXT Forsikring vandt desuden E­handelsprisen i 2016 for bedste B2C i kategorien virksomhed fra 25­75 mio. kr. NEXT Forsikring er startet sammen med NEM Forsikring A/S. NEM Forsikring har mere end 100 års erfaring inden for formidling af forsikringer Læs meget mere om onlineforsikring på www.next.dk.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Forsikring gennem samarbejdspartnere Alle har brug for forsikringer, men de skal sælges sammen med andre produkter og services, når kunderne har brug for dem. Vi kender det alle. Forsikringsselskabet ringer midt i aftensmaden og vil sælge bilforsikring til den bil, vi ikke har. Hos NEM Forsikring har de valgt en helt anden tilgang, hvor forsikring og produkter er nøje afstemt, så kunderne først møder forsikringen, når den er relevant i livet. – Vi er ikke et forsikringsselskab, der kimer kunderne ned i tide og utide. Vi vælger i stedet at lade vores forsikringer følge med sammen med andre produkter, fortæller Carsten Møller Pedersen, som er direktør i NEM Forsikring, og Carsten Møller Pedersen uddyber: – Forsikring er et produkt, der lægger sig op ad og supplerer andre produkter og services. Derfor er forsikringer i sin natur egentlig ikke et produkt, som egner sig til at blive distribueret selvstændigt. Forsikringer behøves dog af alle – hele tiden – så vi kan beskytte de ting, der er vigtige for os gennem livet. Forsikringen følger med I praksis betyder det, at kunderne møder NEM Forsikring, når de for eksempel køber hus eller taler økonomi og sikkerhed med deres pengeinstitut, og der naturligt følger en forsikring med. – Vi har for længst erkendt, at mange kunder opfatter forsikringer som et biprodukt, og ser det som et nødvendigt følgeprodukt ved for eksempel et huskøb, og derfor var det nødvendigt at nytænke hele salgsleddet. Vi høster

nu frugten af de strategiske initiativer og stærke partnerrelationer, som vi har brugt de sidste seks år på opbygge, udtaler Carsten Møller Pedersen. Samarbejdspartnerne bestemmer selv Strategien har også betydet, at forsikringsselskabet har satset på alternative salgskanaler, blandt andet i form af det 100 procent online selskab, NEXT Forsikring. Så hos NEM Forsikring ligger fokus ud over god kundeservice på at finde de rette samarbejdspartnere, som har produkter, hvor forsikringen bliver en naturlig forlængelse. – Vi er altid på udkig efter samarbejdspartnere. Hvis en virksomhed har et produkt, som naturligt vil blive suppleret af et forsikringsprodukt, kan vi tilbyde at integrere forsikring i salgsprocessen eller værdikæden, forklarer Carsten Møller Pedersen og uddyber: – Vores samarbejdspartnere bestemmer selv, hvordan de vil præsentere forsikringstilbuddet for deres kunder. Vi håndterer salget og stiller systemer og løsninger til rådighed for vores partneres kunder. NEM Forsikrings samarbejdspartnere dækker over en stribe pengeinstitutter, ejendomsmæglere, fagforening og forsikringsmæglere. Overordnet set aktører med meget stort fokus på online løsninger, og det smitter af på forsikringsselskabet:

– Vi har i de seneste seks år arbejdet seriøst med digitalisering. Og ved netop at introducere et helt nyt produktionssystem kan vi sikre den fortsatte ekspansion og udbygge de digitale og automatiserede processer, fortæller Carsten Møller Pedersen. Kunderne belønner indsatsen Gennem partnerskabet udvikles et økosystem, hvor flere aktører samarbejder, deler relevant viden og sikrer en stærk platform til gavn for slutbrugerne. Kunderne har taget den nye måde at tænke forsikring på til sig. I 2016 tildelte FinansWatch og EY, NEM Forsikring prisen som bedste vækstvirksomhed. Derudover vandt NEM Forsikring i samarbejde med samarbejdspartneren NEXT Forsikring FDIH prisen som bedste B2C internetløsning. NEM Forsikring er resultatet af en fusion mellem Forsikring Fyn og Midtjysk Forsikring, og repræsenterer derfor over 100 års erfaring med forsikringer til private og erhverv. Målet er at skabe de bedste, nemmeste og mest overskuelige forsikringer til dig. Du kan læse meget mere på www.nemforsikring.dk

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

LEDER – ANALYSEOKONOMI.DK

ANALYSE ØKONOMI European Media Partner præsenterer denne cross media-­kampagne Analyse Økonomi med fokus på Fintech og finansiering. 77 procent af adspurgte CEO’er fra Finansbranchen mener, at digitalisering og teknologiske fremskridt er det, som påvirker deres virksomhed mest lige nu. Den teknologiske udvikling er eksponentiel, og vi er nu nået til et stadie, hvor en elitevirksomhed eller bank som lige nu sidder på størstedelen af markedsandelen blot om fem år kan risikere at være spist af Fintech-iværksættere eller konkurrenter, som er mere imødekommende over for nye digitaliserede tiltag. Situationen er den, at der er

PROFILER I DENNE PUBLIKATION

NIKOLAS TIPS! Karsten Beltoft Underdirektør Forsikring & Pension

brug for finansielle services, samtidig med, at forbrugerne kigger fremad efter nemmere og bedre oplevelser. Dette betyder, at der er et behov for de traditionelle finansielle aktører samtidig med, at nye spillere disrupter den finansielle industri på månedlig basis. Nogle af de mere traditionelle aktører i Danmark er begyndt at favne og inkorporere Fintecherne i deres R&D, og det er netop der fremtiden ligger. Bankerne har midlerne til at følge med, men det kræver, at de er åbne over for, at deres forretningsmodel på fem år kan ændre sig fuldstændig.

Nicolai Frisch CEO Amino

Tom Vile Jensen Erhvervspolitisk direktør FSR – danske revisorer

Jaya Baloo Chief Information Security Officer KPN Telecom

EKSKLUSIVT FOR WEB

DIGITALT INDHOLD Ilse Jacobsen havde aldrig troet, at hun skulle sælge en del af sit livsværk. Nu har hun gjort det alligevel. Hvorfor, og hvordan føles det at give plads til andre for en, der er ejerleder med hud og hår. Det fortæller Ilse Jacobsen om i dette interview.

De gamle måder virker ikke mere

Interview med CEO i Rambøll, Jens-Peter Saul, om digitalisering, disruption og danske virksom­ heders ”comfort zone”.

6

Kronik – Laila Pawlak

8

Bankerne skal skifte rolle

9

Digital valuta

10 Cybersikkerhed 14 Profil – Karsten Beltoft 16 Kom i gang med Kina 18 Gode tider for iværksættere 20 Lånemulighederne 22 Adfærdsdata 24 Investering i byggeri 26 Erhvervslejemål reducerer CO2 27 Bedre genbrug i byggeriet

ANALYSE ØKONOMI Campaign Manager: Nikola Zoric nikola.zoric@europeanmediapartner.com

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSEOKONOMI.DK Jeg har fået mange flotte tilbud

INDHOLD

12 Eksponentiel vækst

Rigtig god læselyst! / Redaktionen

ANALYSEOKONOMI.DK

Jeg anbefaler, at læseren følger den røde i tråd i udgivelsen. Digitalisering i Finans og Forsikring har jævnet spillebanen og lige nu befinder vi os et sted, hvor de nye spillere er på vej frem imens der stadig er et behov for traditionelle løsninger. Nikola Zoric, Campaign Manager

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

IoT på spring til flere brancher

Utallige brancher vil i de kommende år få gavn af IoT som et middel til at effektivisere deres drift og styrke deres produktudvikling og konkurrenceposition.

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længere artikler og interviews.

Johan Sollevi Irian Rajic Mats Gylldorff Mette Bisgaard Katrine Hau Oppenlænder Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Pia Bundgaard Hansen Tobias Petersen Frank Motzkus Cover photo: Lars Schmidt Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser. Managing Director: Business Developer: Chief Content Officer: Assistant Editor: Head of Production: Layout:

CONTENT WITH A PURPOSE

Følg os digitalt:

@europeanmediapartnerdanmark

analyseokonomi.dk

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International. ANNONCE

AT SÆLGE DINE PRODUKTER ER DIN FORRETNING AT GØRE BETALINGER MINDRE KOMPLICEREDE ER VORES FORRETNING Én platform og en udbyder til at håndtere alle dine betalinger, online, mobilt og i fysiske butikker. AltaPay sikrer virksomheden en højere konverteringsrate og en væsentligt forbedret købsoplevelse for dine kunder. AltaPay A/S. Gyngemose Parkvej 50, 2860 Søborg, +45 7020 0056, sales@altapay.com

PRIVATE BANKING

Dine børn arver mere end penge Bag de fleste formuer står en målrettet familie, der har taget ansvar, lederskab og lange vagter gennem årtier. Derfor arbejder din Private Banker i Spar Nord for hele din familie, for alle dine interesser og for at værne om de menneskelige værdier, din formue bygger på. SPARNORD.DK/PRIVATEBANKING

Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK – ANALYSEOKONOMI.DK

Foto: Rasmus Degnbol Photography

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Fremtiden tilhører de modige ”Hvad er en bank?” Jeg stillede

spørgsmålet til 100 finansfolk til en konference for nylig. Der var overraskende nok ikke mange, der havde et bud (eller turde sige det højt). Måske fordi finanssektoren for alvor gennemgår forandringer i disse år. De færreste tænker på en kaffebar, et flyselskab eller en supermarkedskæde, når de tænker på en bank. Ikke desto mindre har kaffekæden Starbucks ifølge Wall Street Journal mere end 1,2 mia. dollars stående, som 12 mio. kunder har indsat på deres konto – væsentligt mere end mange traditionelle banker. Flyselskabet Norwegian har åbnet en bank og rekrutterer

kunder i lufthavnen, mens supermarkedskæden Coop tilbyder lån uden stiftelsesomkostninger i deres Coop Bank, som ikke kun er for deres medlemmer. Store etablerede spillere uden for den finansielle sektor dribler ind på den finansielle spillebane og svaret på spørgsmålet: hvilken branche er du i? bliver flydende i en tid med eksponentiel og konvergerende teknologi og nye digitale muligheder. Virksomheder muterer ind i nye brancher og forretningsområder til jubel for nogle og frustration for andre. De nye spillere, der starter fra bunden – iværksætterne eller fintech’erne som de hedder, når de

kombinerer teknologi og finansielle services – går sjældent efter at blive en full service bank eller forsikringsselskab. De ved godt, at det er alt for dyrt og besværligt. De går i stedet efter at blive virkelig gode til et udvalgt område, som i dag er tungt, komplekst eller uudtømt og tager derfor kun en lille bid af de traditionelle spilleres forretning. Men det betyder ikke, at man skal ignorere deres indflydelse – for der er mange af dem. En del fejler, men der er stadig mange, der napper en luns fra de etablerede. Man spiser som bekendt ikke en elefant i én bid, men i mange små. Vi lever i en tid, hvor teknologiens accelererende udvikling og nye

forretningsmodeller bryder med traditioneller grænser og skaber nye muligheder for de organisationer, der tør, og udfordringer for dem, der står stille. Udviklingen inden for bl.a. kunstig

intelligens, blockchain, robotter og digital biologi vil over de næste mange år danne baggrund for endnu flere nye forretningsmodeller og nye spillere. Vinderne bliver kunderne, der med rette kommer til at kunne stille højere krav om hyper-individualisering og billigere, nemmere og langt mere tilgængelige løsninger. Fremtiden kalder på, at vi som ledere og medarbejdere tager ud-

viklingen alvorligt. Vi har brug for løbende at opgradere vores viden for at kunne navigere i en teknologisk verden. Som virksomheder er videreuddannelse et strategisk valg, vi er nødt til at prioritere. Vi skal turde udforske nye teknologier og nye typer partnerskaber – både inden for vores brancher, men også blandt dem, vi ikke kender. Fremtiden tilhører de nysgerrige og de modige. Laila Pawlak, Co-founder & CEO i SingularityU Denmark

ANNONCE

AT SÆLGE DINE PRODUKTER ER DIN FORRETNING AT GØRE BETALINGER MINDRE KOMPLICEREDE ER VORES FORRETNING Én platform og en udbyder til at håndtere alle dine betalinger, online, mobilt og i fysiske butikker. AltaPay sikrer virksomheden en højere konverteringsrate og en væsentligt forbedret købsoplevelse for dine kunder. AltaPay A/S. Gyngemose Parkvej 50, 2860 Søborg, +45 7020 0056, sales@altapay.com

BESTYRELSESPORTAL & DATARUM INGEN INSTALLATION – HURTIG OPSÆTNING FØRENDE INDENFOR BRUGERVENLIGHED SPAR TID OG PENGE Med en bærbar løsning fra Admincontrol får du styr på samarbejdet og sikkerheden, når virksomhedens fortrolige dokumenter skal udveksles. Herunder også personfølsomme oplysninger. Nem adgang fra mobil, tablet eller desktop. Altid lige ved hånden – også offline. World Trade Center, Borupvang 3 • 2750 Ballerup 70 26 90 79 • danmark@admincontrol.com

W W W . A D M I N C O N T R O L . C O M

Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

UDVIKLING – ANALYSEOKONOMI.DK

BANKERNE SKAL SKIFTE ROLLE Foto: Rasmus Degnbol Photography

Bankerne står foran et paradigmeskifte, hvor penge ikke længere er den vigtigste faktor. Bankerne skal tilpasse ydelserne i pengeinstituttet til kunderne – og ikke omvendt. For nyligt meldte Nordea ud, at i

fremtiden vil robotter blive en del af medarbejderstaben. Det sker for at øge servicen og tilgængelig­heden for kunderne, der nu vil kunne møde en robot-medarbejder på alle tidspunkter af døgnet. Nordea er ikke den første bank, der opruster digitalt; hos Danske Bank har robotværktøjet June, siden maj hjulpet kunder med investeringer. – Bankerne står i et paradigmeskifte, hvor de skal omdefinere deres rolle. Den klassiske tredeling med værdier, transaktioner og udlån er ikke længere den vigtigste grundsten i en bank, forklarer Amin Toufani, der er CEO of T Labs og tidligere Vice President of Strategic Relations på Singularity University. Amin uddyber: – Bankerne skal arbejde med at løse problemer for kunderne i stedet for at sælge dem en færdig løsning. Det betyder, at banken i fremtiden bliver en servicepartner med indsigt og forståelse for den enkeltes kundes liv. I de senere år er især de mindre ban-

ker gået frem, hvilket understøtter, at bankernes udfordring netop er at tilpasse ydelserne i pengeinstituttet til kunderne – og ikke omvendt. Bankerne skal i langt højere grad

Amin Toufani, CEO of T Labs.

forstå folks liv og ikke mindst deres forskellige former for privatøkonomi. De generiske produkter skal afløses af tilpassede løsninger som individualiserede pensionsopsparinger, og diverse låntyper, der passer både til boligen og familien, når de køber hus. En af grundene til, at Danske Bank investerede i June, er netop resultatet af en kundeundersøgelse, hvor banken ville finde ud af, hvorfor nogle kunder ikke investerer. June har i dag omkring 10.000 kunder, hvor 20 procent er under 30 år. Mødet med June er blevet en succes, fordi kunderne føler sig mindre forpligtet end hvis mødet foregik i banken med en rådgiver;

og så kan man jo tage mødet, mens man sidder hjemme i sofaen. Initiativerne med robotter i de to store

banker er blot et led i den digitalisering, bankerne er i gang med og har behov for. Ifølge Amin Toufani vil bankerne også opleve, at digitale valutaer i højere grad begynder at spille en rolle i bankerne. – Vi er på vej mod en bankverden, der minder meget om det gamle Rom, hvor man havde en positiv disruption af finansverdenen i form af mange forskellige typer valutaer, så den enkelte frit kunne vælge, siger Amin Toufani og uddyber: – Jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før de store kæder som eksem-

pelvis Walmart lancerer sin egen elektroniske valuta, og så vil bankerne følge trop og gøre det samme.

fri bane til bilen, du sidder i, som får plads i den hurtige bane, og du når mødet til tiden, fortæller Amin Toufani. Netop evnen til at tilpasse sig bliver et konkurrenceparameter. I dag går de succesfulde virksomheder fra at tilbyde produkter og services til at stille hele økosystemer til rådighed. Det ses bl.a. hos Amazon, der har overtaget den amerikanske pendant til Irma. Amazon er ved at revolutionere hele måden at tænke detailhandel på gennem digitale betalingsmetoder, medlemskaber og klækkelige, udvalgte rabatter på fødevarer. – I de succesfulde virksomheder vil udviklingen ikke længere ske lineært, men eksponentielt, siger Amin Toufani, som slutter af med at sige, at hans eneste bekymring er, at vi i fremtiden ikke tænker stort nok. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

De elektroniske valutaer åbner op for

en helt ny måde at tænke økonomi på. I dag har blockchain åbnet op for en nanoøkonomi, hvor det er muligt at tage jobs, der er udbudt til f.eks. fem dollars, fordi processerne er automatiserede, transaktionerne er valide samt gennemsigtige. Teknologien vil disrupte hele økonomien og åbne op for nye tanker. – Forestil dig fremtidens selvkørende biler på motorvejen, hvor du betaler bilen foran dig i digital valuta for at flytte sig ind i en anden og langsommere bane. Det giver

FAKTA To mia. voksne i verden har ikke en bankkonto. Men i Danmark har alle danskere over 15 år en bankkonto – bl.a. som følge af lovkrav om en NemKonto. Til sammenligning er det 90 procent af de voksne europæere, der har en bankkonto. Kilde: Finansrådet.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK ANNONCE

Gældskonsulenterne Gældskonsulenternes rådgivere hjælper mennesker med økonomiske udfordringer. Uanset din situation har vi en rådgiver, der kan hjælpe dig og give dig den helt rigtige vejledning.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

9

Foto: Rasmus Degnbol Photography

ANALYSEOKONOMI.DK – FOKUS

Lasse Birk Olesen, co-founder af Coinify.

DIGITAL VALUTA KAN BLIVE FREMTIDEN De er blevet kaldt lyssky, en slags Christiania-mønt og en boble i tiden af den etablerede bankverden, men digital valuta kan blive fremtiden og være med til at demokratisere bankverdenen. I Filippinerne, der er verdens tredje-

største marked for bankoverførsler med omkring 20 mia. dollars om året, kan millioner af emigrant-­ filippinere sende penge hjem til deres familier gennem en børs, der er baseret på digital valuta og skabt af en dansker. – Jeg ville gerne udfordre de høje gebyrer på op mod ti procent, som eksempelvis Western Union tager for bankoverførsler mellem lande. Via digital valuta har jeg skabt mere gennemsigtighed og ikke mindst reduceret omkostningerne, som nu er på omkring to procent, siger Lasse Birk Olesen, der bl.a. driver virksomheden Coinify og var taler

på det nyåbnede SingularityU i Operaen i København. Siden 2011 har iværksætteren ar-

bejdet med digital valuta, som for ham er et godt alternativ til at sy opsparingen ind i madrassen. – Kursen på de digitale valutaer stiger markant, og vi vidste for alvor, der var ved at ske noget den dag, da Bitcoins havde flere hits end Justin Bieber på Google, fortæller Lasse Birk Olesen med et glimt i øjet. Bitcoins, der er steget med 11,5 mio. procent på syv år, eksisterer som anden digital valuta i et selvstændigt system, hvor software løser opgaverne i stedet for mennesker, der let kan begå en fejl. – Det skaber stor tillid, at man kan gå tilbage i kæden og se, hvor f.eks. Bitcoins kommer fra. I dag bruger bankerne jo oceaner af tid og ressourcer på at spore hvidvask af konventionelle valutaer på tværs

af grænser. Opererer man med digital valuta i stedet, er der en helt anden gennemsigtighed, fordi man arbejder med software i stedet for de valutaer, som er skabt af politikere og nationalbanker. Og jeg tror på, at den gennemsigtighed kan være med til at demokratisere bankerne, fortæller Lasse Birk Olesen. Lasse Birk Olesen fortæller, at den

digitale valuta er på vej ind i den etablerede europæiske bankverden: – Nogle schweiziske banker er begyndt at handle med den digitale valuta, og havde man spurgt mig for et år siden, havde jeg ikke spået, at handel med digitale valutaer ville blive første træk fra bankernes side, siger Lasse Birk Olesen og uddyber: – Jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før vi ser danske banker følge med. Derudover forventer jeg, vi kommer til at se nationalbanker udstede blockchain tokens med en fast

værdi i national valuta, som f.eks. en digital euro. Blockchain-systemet, der ligger bag

den digitale valuta, åbner også op for mange andre perspektiver. Fundraising er blevet mere gennemsigtig og demokratisk. Den enkelte søger penge til et projekt gennem en demokratisk kontrakt, hvis man vil støtte, sender man digital valuta afsted. Hvis fundraiseren ikke når det ønskede beløb, bliver pengene automatisk sendt tilbage til giveren. I fremtiden kan man forestille sig alt fra ejendomshandler, handel med aktier til handel med værdifulde secondhand-varer. – Alt bliver jo logget, så man kan let gå tilbage i historikken og se, hvem der har ejet et værdifuldt ur, hvad det er blevet solgt for osv., siger Lasse Birk Olesen, der kommer med en vision for fremtiden: – Fremtidens selvkørende bil kan

få sin egen konto, som kun bilen har adgang til. Bilen tager mod betaling fra brugerne; den tanker selv energi og kører selv på værksted. Når den har penge nok, kører den til bilforhandleren, køber endnu en bil og kopierer sin software til bil nummer to. Det samme kunne man forestille sig med en hævekortautomat, der tjener penge på valuta og sparer op til endnu en automat. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

DIGITAL VALUTA Bitcoin er en digital valuta, som både kan bruges til at betale med, samt til opbevarelse af værdi. Bitcoin er decentralt, hvilket betyder, at der ikke er nogen central organisation, som bestemmer over Bitcoin, og dermed heller ikke kan lukkes ned. Læs mere om Bitcoins på analyseokonomi.dk ANNONCE

Vision

Mission

Gældskonsulterne ApS skal hjælpe 500 gældsplagede danskere hvert år til at få en stabil økonomisk situation.

Gældskonsulenterne er vejen til stabil økonomi og større økonomisk råderum.

Vallensbækvej 44, 1. sal 2625 Vallensbæk E-mail: info@gaeldskonsulenterne.dk Tlf: +45 7171 7575

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

10 AKTUELT – ANALYSEOKONOMI.DK

TAG NU ANSVARET FOR SIKKERHEDEN Foto: Rasmus Degnbol Photography

Virksomhederne er mere optagede af, hvor lang tid det tager at få et produkt på markedet end de er af, hvor lang tid det tager at hacke produktet, men leverandørerne bør tage et ansvar for cybersikkerheden. Herhjemme glemmer vi sent nytårs-

aften, hvor dronningens tale gik i sort, fordi en hacker havde været på spil og kastede grus i champagnen for seerne, der havde glædet sig til den traditionsrige tale. I den mere alvorlige ende fik 500.000 hjertepatienter besked fra amerikanske FDA (Food and Drug Administration) om sikkerhedsproblemer med deres pacemakere, som muligvis var sårbare over for hackere. – Eksemplet med pacemakeren er blot et af mange på, hvor lemfældigt man omgås sikkerheden i produkter, der kan hackes. Det virker fuldstændigt vanvittigt, at det var frivilligt, om patienterne ville have tjekket pacemakeren eller ej, fortæller Jaya Baloo, der er Chief Information Security Officer hos KPN Telecom og en af talerne på SingularityU i Operaen. Jaya Baloo uddyber: – Vi har brug for, at mange flere tager et ansvar for cybersikkerheden både fra national og international side. Internettet er jo skabt som en åben kilde, men det er en sårbar tilgang, og vi lærer ikke noget af fortiden. De ti største udfordringer, vi havde med sikkerheden, da internettet kom frem, går igen, når man ser på udfordringerne med Internet of Things. Udfordringerne opstår bl.a. fordi flere

og flere ting med opkobling til nettet rykker ind i hjemmene, og flere elektroniske services vinder frem, f.eks. i den finansielle sektor. Danmarks Nationalbank foretog en undersøgelse af IT-sikkerhedsniveauet hos de 15 største danske banker. De tre hovedudfordringer er: Stor forskel på digital parathed blandt danske banker, mangel på forankring af IT-sikkerhed i topledelsen, og at medarbejdere grundlæggende mangler IT-sikkerhedsuddannelse.

ge systemerne, så teleselskabet hele tiden er på forkant og får feedback i hele loopet. – Cybersikkerheden skal ikke tænkes ind i en silo, den skal bredes ud og gøres synlig i hele organisationen, fortæller Jaya Baloo, der fremhæver historien om lækket i det svenske transportministerium. I korte træk handler historien om,

hvordan den svenske stat ville udlicitere driften af et IT-system. I den proces blev personfølsomme oplysninger behandlet skødesløst, bestemmelser i den svenske datalov tilsidesat, og de følsomme data om svenske borgere og svensk infrastruktur blev lækket. – Hvis det bare var et enkelt kontokort, der var blevet lækket, kunne man jo hurtigt spærre det, men her var tale om nationale hemmeligheder og beskyttede identiteter, som nu er tilgængelige og vil forfølge de ramte resten af livet. Bøden for lækket blev på 8.500 euro til en af de ansvarlige, hvilket jo er absurd, når man tænker på alle de vitale informationer, der slap ud, fortæller Jaya Baloo, der opfordrer producenter og leverandører til at tage cybersikkerheden alvorligt og til at tage et ansvar for den. Med de ord håber vi alle, at dronningen dukker op på skærmen nytårsaften. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Jaya Baloo, Chief Information Security Officer hos KPN Telecom.

Hjemme på køkkenbordet, kan blenderen gå online og fortælle på twitter, hvor tit man kværner en sund rødbedesaft. Men man kan jo spørge sig selv, om det absolut er nødvendigt at indvie hele verden i ens forbrug af rødbeder? En legetøjsdukke blev hacket, så børnene blev overvåget og hackerne kunne bestemme, hvad dukken ytrede i børnehøjde. Det er ikke kun produkter, der giver udfordringer. – Undskyldningen fra producenter og leverandører om, at produkterne eller servicen aldrig var tænkt

til at ende i hænderne på en hacker, holder bare ikke. Vi ender meget hurtigt i en gråzone, hvor der ikke stilles krav til leverandørerne om sikkerheden, men hvor der hele tiden sker brist, siger Jaya Baloo. Det virker måske ikke umiddelbart som en trussel, at hackere kan overtage brødristeren hjemme på køkkenbordet, men tænker man i det lidt større perspektiv, hvad så med sikkerheden i energiforsyningskæderne, i den finansielle sektor, og hvad med vores nye jagerfly og sikkerheden i førerløse biler?

Jaya Baloo efterlyser mere fokus på

cybersikkerhed allerede i uddannelsessystemerne for at dæmme op for udfordringerne: – I dag er der i Europa generelt alt for lidt om cybersikkerhed på skemaerne i uddannelsessystemerne. Det hjælper jo ikke, at vi får unge uddannede ud, der kun ved en masse om kryptering, men intet om sikkerhed. Hos det hollandske teleselskab KPN, hvor Jaya Baloo arbejder, er der ansat hackere til både proaktivt og reaktivt at se, om de kan ødelæg-

FAKTA Den anerkendte forsikringsgigant Lloyd’s of London vurderer i en ny rapport, at et alvorligt, globalt cyberangreb kan udløse omkostninger på op til 120 mia. dollar, 782 mia. kr. TRYGGE MEDARBEJDERE GAVNER IT-SIKKERHEDEN I for mange virksomheder er medarbejderne bange for at rapportere mystiske hændelser og egne fejl, så cyber-angreb ikke opdages tidligt nok. Uanset hvor mange penge virksomheder investerer i tekniske løsninger for at forbedre IT-sikkerheden, vil der altid være ét blødt punkt i organisationen: den menneskelige faktor. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

KLAR TIL NÆSTE CYBERANGREB? DTU udbyder nu fire nye kurser inden for Cyber Defence, som forbereder virksomheder og organisationer på fremtidens komplekse trusselsbillede. I fokus er kommende lovgivning og den menneskelige faktor, og deres betydning for den måde ledelser bør agere i forhold til IT-sikkerhed. Danske virksomheder og organisationer fik et wake up call med sommerens store hackerangreb. Det ramte globalt og ramte store internationale virksomheder med milliardtab til følge. Samtidig træder EU’s persondataforordning GDPR i kraft 25. maj næste år hvilket betyder, at datasikkerhed bliver et ledelsesansvar. Tab af persondata vil fremover betyde store bøder og få store konsekvenser for de ramte virksomheder og organisationer. Det er dette nye trusselsbillede, som DTU Diplomuddannelser har fokus på med fire skræddersyede kurser. – Det der er helt nyt her, er at vi ikke kun henvender os til den IT-ansvarlige. Det er hele organisationen som er målet med kurserne. Fra CEO til vicevært. De fleste virksomheder tænker på

IT-sikkerhed, men det nytter ikke noget, når vi inviterer truslerne indenfor ved at åbne phishing mails, eller genbruger det samme password igen og igen, fortæller Lektor på DTU Henrik Tange, som har været med til at udforme kurserne. – Kurserne er relevante for alle virksomheder og organisationer, fordi alle virksomheder er mål for cyber-kriminalitet og for industrispionage, siger han og fortsætter: – Det er ikke let at røve en bank længere, så kriminaliteten er rykket ind på internettet, og samtidig er dem, der angriber blevet dygtigere. De ubehjælpsomme Nigeriamails er fortid. Sproget i phishing mails bliver bedre og mere autentisk. Og når medarbejderen klikker ind på falske hjemmesider er de ret godt lavet. Derfor skal alle i organisationen have mere viden om cyberkriminalitet. IT-sikkerheden er blevet mere kompleks og den menneskelige faktor er derfor vigtigere at forholde sig til for virksomheder og organisationer. Kurserne tilbyder derfor et miks af lovgivning, strategi, teknik og praktiske forholdsregler, som er relevante for hele organisationen.

4 KURSER Cyber Defence og ledelsesansvar (6 lektioner a 3½ time) Målgruppen er ledere på alle niveauer, som får en grundig præsentation af værktøjer og metoder til at udvikle cyber security, samt et risk management-program. Der arbejdes med en holistisk tilgang til informationssikkerhed i organisationsniveauer, og der vil være fokus på, at der udvikles færdigheder til at sætte arbejdet med cyber defence i system, ligesom det er målet, at deltagerne får kendskab til dansk og EU lovgivning på sikkerhedsområdet.

Netværksforsvar og angrebshåndtering (6 lektioner a 3½ time) Teknisk orienteret kursus, der giver kendskab til principperne i NIST’s (National Institute of Standards and Technology) anvisninger omkring forsvar mod angreb, samt gennemgang af lovgivningen. På kurset ses der på trusler og sårbarheder, malware og anbefalede kryptografiske løsninger. Endeligt præsenteres principperne omkring genopretning af data, samt sikkerhedsaudit og evaluering.

Sikker implementering af systemer (6 lektioner a 3½ time) tilpasset medarbejdere med ansvar for IT og netværk. Kurset præsenterer aktuel viden om de mest brugte sikkerhedsalgoritmer, sikker opbygning af netværk og databaser, digitale signaturer, samt hvordan man arbejder strategisk med planlægning af Cyber Security. På kurset arbejdes der ligeledes med implementation af backupsystemer og brug af honeypots.

Cyberadfærd i organisationer (1 lektion af 4 timers varighed) Målrettet hele organisationen fra direktør til receptionist, og kan planlægges lokalt som fyraftensmøde. Deltagerne får en introduktion til de trusler, der findes og lærer forsigtighed i dagligdagen i forhold til Phising Attacks, mail udefra og indefra organisationen og Baiting Attacks samt krav til passwords styrke. Mobil sikkerhed og adgangskontrol samt omgang med personlig information behandles ligeledes på dette kursus.

Kurserne bliver afholdt på DTU Center for Videreuddannelse (CV) i Ballerup. Tilmelding på www.cv.diplom.dtu.dk Læs mere om DTU’s efter- og videreuddannelser www.dtu.dk/efteruddannelse Kontakt: Tlf: +45 45 25 45 25 – Mail: efteruddannelse@dtu.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Rasmus Degnbol Photography

12 MULIGHEDER – ANALYSEOKONOMI.DK

Kris Østergaard, co-founder and Chief Learning & Innovation Officer i SingularityU Denmark.

BANKERNE SKAL TÆNKE EKSPONENTIELT Bankverdenen kæmper ikke bare med at digitalisere; de skal også tænke udviklingen ekspotentielt for at sikre fremtidens forretning. I stedet for at fokusere på, at banken f.eks. årligt skal vækste med op til tre procent, er udfordringen at se udviklingen ekspotentielt. Målsætningen bliver så, hvordan banken kan gøre tingene anderledes og ti gange bedre end i dag. Ray Kurzweil, der er en af drivkræfterne bag en af Silicon Valleys teknologiske spydspidser; Singularity University, siger: “Technological change is exponential, contrary to the common-sense ‘intuitive linear’ view. So we won’t experience 100

years of progress in the 21st century – it will be more like 20,000 years of progress.” – At skabe eksponentiel vækst kræver et helt nyt mindset. Det handler ikke om at løse småproblemer her og nu, men virksomhederne skal turde stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det for en forskel, vi vil gøre i verden, forklarer Kris Østergaard, der er co-founder and Chief Learning & Innovation Officer i SingularityU Denmark. Kris uddyber: – Innovation kræver mange forskellige værktøjer, og den gode nyhed er, at de etablerede banker har alle forudsætningerne for at lykkes, men de har brug for part-

nerskaber med entreprenante og kreative fintech-iværksættere. De skal tænke i økosystemer, hvor flere aktører interagerer og udveksler erfaring og informationer for at optimere potentialet for ekspotentiel udvikling. Bankerne har netop kundegrundlaget, infrastrukturen, supply chains og ressourcerne til at lykkes, men de kan mangle værktøjerne og modet til at skabe innovationskraften, vende den tunge skude og tænke problemerne endnu større for at optimere det potentielle udbytte. Allerede næste år træder det europæ-

iske PSD2-direktiv i kraft. Direktivet betyder, at bankerne ikke længere

har monopol på kundernes konto­ information og betalingstjenester. I fremtiden kommer bankerne til at dele kundernes informationer med tredjepartudbydere via API’er – åbne softwarebrugerflader. Direktivet gør det muligt at bygge finansielle tjenester oven på bankernes data- og infrastruktur. – Det vil være en missed opportunity, hvis ikke den etablerede bankverden er åben for samarbejde med de innovative fintech-iværksættere og derigennem styrker organisationerne gennem nye innovationer. Iværksættere er typisk kendetegnet ved at turde gå ind og designe radikalt anderledes processer og produkter, og samarbejdet kan

derfor være med til at få bankerne op på den store klinge, siger Kris Østergaard. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Singularity University, der blevet stiftet i 2008 med bl.a. hjælp fra Google, har åbnet SingularityU Denmark, som er et stort uddannelses- og innovationscenter midt i København. Centeret huser både iværksættere og etablerede virksomheder samt uddannelsesprogrammer for ledere og talenter.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Kompetenceudvikling indenfor digital transformation Forretningsmodeller bliver udfordret i stort omfang, arbejdsmarkedet er under forandring, og traditionelle industrielle barrierer nedbrydes. Mange organisationer ser udviklingen som en udfordring, andre som en spændende mulighed og andre igen som en trussel. Men fælles for mange af dem er, at de ikke føler, at de er i besiddelse af de rette kompetencer til at transformere deres organisation. Hos Digitaliseringsinstituttet tilbyder vi en række muligheder for kompetenceudvikling inden for digital transformation af såvel ledere som medarbejdere på tværs af organisationen. Tilbud som giver ledere og ledergrupper en grundlæggende forståelse og evne til bevidst at lede organisationens digitale omstilling. Kurser, foredrag eller uddannelse? Udover foredrag, workshop, sparring, kurser og skræddersyede forløb, der kan tilpasses netop jeres situation og behov, tilbyder vi også åbne uddannelser udviklet af Pernille Kræmmergaard, Direktør i Digitaliseringsinstituttet, i tæt samarbejde med et Advisory Board bestående af ledere fra både den private og den offentlige sektor. Masterclass i Digital Transformation – strategisk ledelse for ledere og ledergrupper Ønsker du at udvikle dine egne ledelsesmæssige digitale kompetencer for kunne bidrage til organisationens strategiske udvikling? Eller ønsker du, at I i din ledergruppe udvikler et fælles sprog og retning for jeres digitale omstilling? Så er vores uddannelse Masterclass i Digital Trans-

formation noget for dig eller jer. På uddannelsen opnås forståelse for de organisatoriske strukturer, kompetencer og strategiske mindset som den digitale transformation kalder på. Diplomclass i Digitalisering – fra strategi til handling for medarbejdere med ledende ansvar Arbejder du med udvikling og implementering af nye digitale løsninger og services inden for dit faglige område? Hvilke udviklings- eller innovationsmetoder skal du vælge, og hvordan får du sikret, at I arbejder agilt, og skal I altid det? Og har du behov for et større kendskab til metoder og processer, og evnen til at vælge imellem dem? Så er Diplomclass i Digitalisering et oplagt valg for dig. Uddannelserne er udviklet i samme teoretisk univers Uddannelserne er udviklet med udgangspunkt i den nyeste internationale forskning og danske erfaringer indenfor digital transformation, heriblandt direktør Pernille Kræmmergaards egen forskning. Dette betyder, at ledere og medarbejdere, der har taget en af uddannelserne kan tale ind i samme begrebsunivers og dermed nemmere kan samarbejde om at få organisationen igennem den digitale omstilling. Du kan læse mere om vores kompetenceudviklingsforløb på vores hjemmeside www.dinst.dk eller kontakte os på 2571 5050 og dinst@dinst.dk.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

LENEO: Leasing gjort let Med LENEOs brugervenlige leasingplatform kan du koncentrere dig om dine kunder og lade LENEO håndtere resten. Danske LENEO har udviklet en leasingplatform, som gør det let for banker og andre virksomheder at tilbyde leasing, uden at skulle investere i at udvikle og drifte et tungt IT-system. – LENEOs platform giver banker og andre mulighed for at implementere leasing som en del af deres forretning. Når de har indgået aftale med os, kan de udbyde leasing til deres kunder i eget navn og dermed styrke forretningen, siger Peter Stuhr, CEO og medstifter af LENEO. Platformen kan anvendes til alle typiske leasingopgaver fra start til slut. Den er en genvej til at styre hele virksomhedens leasingbusiness enkelt og uden besvær. – Det er en platform, der giver den enkelte medarbejder et sted at lave tilbud, udarbejde kontrakter, beregne og fakturere, for bare at nævne nogle af funktionerne. Vi håndterer alt det, som ikke handler om at snakke med kunden eller stille penge til rådighed, siger Peter Stuhr. Samarbejde med Andelskassen LENEO blev stiftet for blot halvandet år siden, men er allerede kommet langt. Virksomheden har i flere omgange sikret sig kapital fra investorer, og i foråret kunne LENEO meddele, at virksomheden havde indgået et samarbejde med en af Danmarks 20 største banker, Andelskassen, der har filialer i Jylland og på Fyn.

– Efter vi havde indgået aftalen, rullede vi vores platform ud hos deres ca. 100 erhvervsrådgivere og erhvervsmedarbejdere. Den har de siden brugt til at lave leasingaftaler med deres kunder. Aftalerne spænder vidt fra traktorer, over varebiler til produktionsanlæg, og medarbejderne bruger vores platform til at håndtere alt i deres leasingproces, fra indledende kontakt med kunden til

”Med det nye samarbejde med LENEO kan vi tilbyde bankens erhvervskunder produkter og rådgivning, som vi ved, der er stor efterspørgsel efter” Jan Pedersen, direktør i Danske Andelskassers Bank

indgåelse af kontrakt og fakturering med videre. Platformen er integreret med Andelskassens nuværende IT-system, og det betyder, at Andelskassen har fuldt overblik over processen, siger Peter Stuhr. For Andelskassen har samarbejdet med LENEO gjort det muligt at imødekomme en stigende interesse for leasing blandt bankens erhvervskunder. – Med det nye samarbejde med LENEO kan vi tilbyde bankens erhvervskunder produkter og rådgivning, som vi ved, der er stor efterspørgsel efter, siger direktør

i Danske Andelskassers Bank, Jan Pedersen. Kom let i gang LENEOs platform er cloudbaseret og skabt med fokus på at simplificere og effektivisere workflow i forbindelse med leasingprocessen. Platformens enkle og intuitive design gør den let at anvende, og mange har ikke brug for mere end en kort introduktion, før de er i gang med at lave tilbud, udarbejde kontrakter og udsende fakturaer. – Vi får fantastisk gode tilbagemeldinger fra brugerne. Det tager ikke mere end omkring 15 minutter, fra de introduceres til platformen, til de er i gang med at lave de første tilbud til kunderne, siger Peter Stuhr. LENEO regner med i løbet af det næste år at udvide med flere danske kunder, ligesom virksomheden har planer om at udvikle platformen, så den kan anvendes uden for Danmarks grænser, blandt andet i Norge og Tyskland. – Vi kan se, at leasing i Europa i de sidste fire år har vokset med 24 procent, og vi tror, det er et marked, der vil fortsætte med at vokse. Leasing ligger i fin forlængelse af idéen om deleøkonomi. Det er i dag vigtigere for folk at have adgang til ting end at eje dem, og det, tror vi, vil fortsætte i de kommende år, siger Peter Stuhr.

Tlf.: +45 22 69 43 53  Email: hello@leneo.io

Læs mere på leneo.io

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

14 PROFIL – ANALYSEOKONOMI.DK

SPRED OGSÅ RISIKOEN PÅ EMERGING MARKETS De grundlæggende investeringslogikker gælder overalt. Interview med underdirektør i Forsikring & Pension, Karsten Beltoft, om emerging markets.

Når man spørger underdirektør for Økonomiske Forhold i

Forsikring & Pension, Karsten Beltoft, om de danske pensionsselskaber skal gå fundamentalt anderledes til opgaven, når de investerer i emerging markets, er svaret nej. De grundlæggende principper og strategier, der gælder på de traditionelle markeder, gælder også på de nye vækstmarkeder, lyder forklaringen. – Basalt set er der ikke den store forskel på, om man investerer det ene eller det andet sted. I sidste ende handler det om en afvejning af afkast kontra risiko. Det gælder, uanset hvad du investerer i, og hvor du investerer, siger Karsten Beltoft. – Pensionsselskaber skal sikre pensionsopsparerne den bedst mulige forrentning af opsparingen under hensyntagen til spredning af risikoen. Investeringer i emerging markets er derfor væsentlige ud fra en betragtning om risikospredning, uddyber Karsten Beltoft.

”Havvindmøller investerer man også i andre steder i verden.” Forlader man det overordnede niveau, er der dog forskelle

mellem de traditionelle markeder og emerging markets, man som investor bør tage højde for i sin analyse, påpeger Karsten Beltoft. – Der er nogle ekstra risici, man skal overveje. Hvilket styre har landet? Hvordan ser det ud med den politiske stabilitet? Hvordan er de makroøkonomiske udsigter? Hvordan ser den finansielle infrastruktur ud? siger han og understreger, at når det gælder den enkelte virksomhed, er spørgsmålene de samme som på ethvert andet marked. – Hvordan er virksomhedens fremtidsudsigter? Hvordan har den performet hidtil? Hvad er det for et marked, den opererer på, og hvordan er udsigterne der? Dybest set stiller man den samme slags spørgsmål, man ville stille, hvis virksomheden lå i Holland, Tyskland eller Danmark, siger Karsten Beltoft. Begrebet emerging markets blev populært i 1980’erne takket være den hollandske portefølgemanager Antoine Van Agtmael og dækker over lande, der typisk politisk er mere ustabile

end de vesteuropæiske demokratier, men til gengæld ofte har højere vækstrater.

”Investeringerne i emerging markets har været stigende gennem årene.” Hos Verdensbanken defineres et emerging market som et land, hvis BNP pr. indbygger er mindre end ca. 45.000 kr. om året. Der er i øjeblikket omkring 40 emerging markets i verden, heriblandt ikke mindst BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina. I Europa opfattes Polen, Tjekkiet og Ungarn som emerging markets, ligesom Tyrkiet er med på listen. Netop Tyrkiet er et eksempel på et land, der i de seneste år har

oplevet politisk uro, og det er da også de dele af analysen, man som investor skal overveje at bruge mere tid på end man plejer, forklarer Karsten Beltoft. – Når man investerer i Danmark, har man hurtigt overstået den politiske vurdering. Den kan man sætte hak ved efter ganske få sekunder. Skal man investere i andre lande, kan det godt tage længere tid at vurdere det. Det er de samme overvejelser, man gør sig, men omfanget af analyserne og undersøgelserne varierer alt efter, hvilket land man ønsker at investere i, og hvor velkendt den pågældende virksomhed er, siger han.

”Skal man investere i andre lande, kan det godt tage længere tid at vurdere det.” Forsikring & Pension udsteder ikke investeringsanbefalinger til sine medlemmer, men generelt ser Karsten Beltoft ingen grund til, at de danske forsikringsselskaber og pensionskasser ikke skulle investere i emerging markets. Dels er kendskabet til de ”nye” vækstøkonomier efterhånden ganske godt, dels er med-

lemmernes erfaringer med investeringer i emerging markets overvejende positive. – Investeringerne i emerging markets har været stigende gennem årene, og ud fra det kan man slutte, at erfaringerne har været positive. Men om det er en god idé at investere i emerging markets er i sidste ende en vurdering, de enkelte selskaber må foretage i forhold til deres kunder, deres risikoprofil, og hvad de opfatter som en hensigtsmæssig fordeling af investeringerne, siger Karsten Beltoft. Som særlig force for danske pensionsselskaber peger Forsikring

& Pensions underdirektør for Økonomiske Forhold på, at de inden for visse områder, eksempelvis vindenergi, har en stor viden fra danske investeringsprojekter, som de kan tage med sig ud i verden, når de investerer i de samme områder på markeder uden for Danmark. – Nogle af de erfaringer, vores medlemmer gør sig inden for vindenergi, kan de få gavn af senere hen. Havvindmøller investerer man også i andre steder i verden, og vores medlemmer oparbejder en viden, hver gang de investerer i området, uanset om det sker i Danmark eller andre steder. Den viden kan de tage med sig, når de skal beslutte, om de vil investere i vindenergi på et af verdens vækstmarkeder. Det er altid værdifuldt at kende til de konkrete forhold i en branche, også når man investerer på emerging markets, afslutter Karsten Beltoft.

Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Forsikring & Pension er forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers brancheorganisation. Forsikring & Pension har 96 medlemmer fordelt på 73 koncerner, administrationsfællesskaber, agenturer eller enkeltselskaber. Kilde: Forsikring & Pension.

PROFILINTERVIEWS Se vores andre interessante profilinterviews med bl.a. Deborah Sherry, Chief Commercial Officer for Europe i GE Digital og Stig Yding Sørensen, seniorspecialist på Teknologisk Institut på analyseindustri.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Lars Schmidt

ANALYSEOKONOMI.DK 15

I 2017 har danske virksomheder søgt og fået finansiering for i alt 749.369 mio. kr.

Danske Realkreditinstitutter tjente i 2015 11.493 mio. kr. på at finansiere.

I 2016 blev der finansieret for 1,7 mia. kr. af monetære finansielle institutioner.

I 2016 blev der finansieret for 11,5 mia. kr. af private finansieringsselskaber til landbrug, industri og boligbyggeri.

Investeringsfondene havde i 2016 26,5 mia. kr. i danske aktier.

Investeringsfondene havde i 2016 22,9 mia. kr. i aktier fra emerging markets. Karsten Beltoft, underdirektør i Forsikring & Pension

Kilde: Finanstilsynet, Investeringsfondsbranchen

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

16 MULIGHEDER – ANALYSEOKONOMI.DK

KOM I GANG MED KINA Foto: Fotolia

Glem alt om ”værkstedet for Vesten”. Kina kommer til at dominere alle grene af verdensmarkedet med sin voksende middelklasse og har allerede overhalet USA, som verdens største økonomi set i forhold til købekraft. Danske virksomheder har gode muligheder for at få del i den vækst, men de skal være klar til et marked, der bevæger sig hurtigt. Det lød som en invitation til hele ver-

den, da Generalsekretær Xi Jinping lovede mere åbenhed i økonomien, under sin store tale til kommunistpartiets kongres i oktober i år. Men måske skal talen mere ses, som tilpasning til en virkelighed, hvor Kinas økonomi allerede fungerer som verdensøkonomiens lokomotiv. Hvis man spørger ekspert i kinesiske forhold ved CBS Ph.d. Nis Høyrup Christensen, tvivler han på, at det bliver det store paradigmeskifte. – Man kan diskutere hvor dybdegående udmeldingen er. Der er ikke tale om noget stort opgør med statsstyringen, fortæller han, men tilføjer: – Alligevel er der brancher, hvor der er og bliver lettere adgang. Der forhandles i øjeblikket også om bilaterale investeringsaftaler, så der vil nok blive givet nogle indrømmelser i forhold til EU og USA’s krav om bedre markedsadgang. Desuden sker der en løbende modning af markedet, fordi der er stort fokus på en mere regelbaseret tilgang. Det er

Kina har overhalet USA som den største økonomi målt på købekraft, og Danmarks eksportprofil passer perfekt til det kinesiske marked.

en naturlig udvikling, der betyder, at det kinesiske marked på dette punkt, kommer til at ligne vores.

“Danmarks eksportprofil passer perfekt til den udvikling.” I forhold til 1990’ernes og 2000’er-

nes ”hype” omkring outsourcing, hvor store dele af Verdens industriproduktion blev flyttet til Kina – heriblandt tusindvis af danske

arbejdspladser – peger Nis Høyrup Christensen på, at der er sket et skifte. I dag er det den kinesiske forbruger, som er i fokus. – Virksomhederne har jo ikke pakket sammen igen. Nogle har valgt at flytte videre, men det er lykkedes Kina at fastholde de vestlige investeringer. Skiftet handler om, at det kinesiske marked og den kinesiske forbruger er blevet interessant, siger han og fortsætter: – Markedsføringen retter sig nu mod Kina. En ny type virksomheder er dukket op heriblandt producenter af luksusvarer. Se et firma som Frederiksdal Vine, som begynder pludselig at sælge sin kirsebærvin i Kina. Det kommer ud af det blå, at

virksomheder som plejer at sælge deres produkter på nærmarkederne pludselig får hul igennem i Kina. Ifølge Nis Høyrup Christensen har Danmarks eksport af luksusvarer til Kina været stigende, eksempelvis har salget af mink været voldsomt, hvorimod danske underleverandørers eksport af klassiske nicheprodukter har været ramt af, at den kinesiske industriproduktion ikke har udvidet sin kapacitet i samme grad som tidligere. Den største vækst står den farmaceutiske industri imidlertid for. En faktor som gør sig gældende er, at de kinesiske forbrugere er væsentligt mere ”mobile” end f.eks. danske.

Handel er hurtigt flyttet til mobiltelefonen. – Det er en udfordring, fordi de er foran os. Jeg har aldrig købt via min smartphone, men det gør kineserne hele tiden, og logistikken bag er baseret på en pivbillig transport via bude og kæmpemæssige postskabssystemer, som findes overalt i Kinas store millionbyer. Dét er tydeligt i Beijing, hvor gaderne er præget af budenes små varevogne, fortæller Nis Høyrup Christensen om tendensen, men understreger at der er masser af muligheder, hvis man kan knække koden. – Danmarks eksportprofil passer perfekt til den udvikling. Kineserne efterspørger fødevarer og design af høj kvalitet og samtidig bliver de mere grønne. Vi har de produkter. Der hvor det halter, er håndteringen af det mentale spring, som det indebærer at gribe fat i Kina. Man skal ind i nye systemer og en helt anden forretningsforståelse. Men den strategiske satsning på Kina begynder at bære frugt. Der er udviklet en del ekspertise, og der er gode kræfter at trække på, også fra myndighederne, afslutter han. Tekst: Frank Motzkus

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK ANNONCE

A comprehensive vision for Asia Managing assets worth €660 billion*, Aberdeen Standard Investments is a leading global asset manager dedicated to creating long-term value for our clients. With a heritage in Asia built over many decades, we now provide clients with a comprehensive range of investment solutions and the highest level of service from 14 offices across the region. The value of an investment is not guaranteed and can go down as well as up. An investor may get back less than they invested. Visit us at aberdeenstandard.com

Aberdeen Standard Investments is a brand of the investment businesses of Aberdeen Asset Management and Standard Life Investments. *Aberdeen Asset Management AUM data and Standard Life AUM/AUA data as at 30 June 2017. Aberdeen Asset Managers Limited is registered in Scotland (SC108419) at 10 Queen’s Terrace, Aberdeen, Scotland, AB10 1YG, Standard Life Investments Limited is registered in Scotland (SC123321) at 1 George Street, Edinburgh EH2 2LL, and both companies are authorised and regulated in the UK by the Financial Conduct Authority.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Investorerne retter blikket mod øst De asiatiske markeder er blevet interessante for investorerne. For bare få årtier siden kiggede ingen mod eksempelvis Indien og Kina, men i dag er Asien blevet et investeringsmarked med udsigt til vækst. Mange af de asiatiske lande i stillehavsområdet oplever i disse år en spirende vækst, som tiltrækker investorer fra hele verden. Aberdeen Standard Investments − er et brand af investeringsvirksomhederne Aberdeen Asset Management og Standard Life Investments. Aberdeen Asset Management, der er en af verdens førende investeringsvirksomheder har blikket rettet mod udviklingen i Asien. De kinesiske aktier har fået direkte adgang til MSCI-indekset, hvilket er et led i den kinesiske regerings ønske om at tiltrække udenlandske investorer og give dem mulighed for at få en bid af verdens næststørste finansielle marked. – Den kinesiske præsident Xi Jing Ping er en af de mest populære ledere i landets historie, og det får flere internationale investorer til at kigge mod øst efter de tumultariske tilstande som præsident Trump og Brexit skaber, fortæller Kenneth Akintewe, der er Senior Investment Manager hos Aberdeen Asset Management. Og han uddyber: – Mens USA trækker sig fra klimaaftalen, så er kineserne i gang med at styrke handelsaftaler som Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP) og ”One Belt One Road” initiativet, der vil styrke både sø- og handelsruter mellem Europa, Mellemøsten og Asien. Der vil også være et fortsat fokus på udvikling af kapitalmarkedet, idet Stock Connect, CIBM og Bond Connect-programmerne allerede giver større adgang til onshore-mar-

kedet. For de investorer, der tænker i obligationer, er det naturligvis en spændende udvikling. Kinas obligationsmarked på omkring 10 trillioner dollars er det tredjestørste efter USA og Japan, og indtil for nylig var størstedelen af det utilgængeligt for udenlandske investorer. Kina tænker grønt På trods af at under 10 procent af kineserne har et pas, så nyder mange lande godt af de købestærke kineseres turisme, der er tredoblet siden 2011. I 2016 lagde kinesiske turister 261 billioner dollars i udlandet, hvilket er dobbelt så meget som amerikanske turister. Hjemme i Kina investeres der massivt i den grønne energi. Kina er ikke længere blot en af de ledende producenter af vindog vand energi, men de investerer også flere penge i den vedvarende energi end andre lande på globalt niveau. Og mens Trump taler klimaaftalen i graven, har Kina indført en stribe restriktioner, der slår hårdt ned på forurenede aktører i erhvervslivet. Det betyder også, at Kina er det land i verden, som sender flest elektriske biler ud på landevejene. På teknologifronten buldrer automationen afsted, og digital betaling foregår ikke kun i supermarkederne, men også ude i vejkanten ved de utallige små boder. – I Kina udgør det private forbrug mere end halvdelen af økonomien. Og vi tror på, at der er vækstmuligheder for de store virksomheder på hjemmemarkedet. Det åbner op

Henrik Kruse Head of Distribution Nordics henrik.kruse@aberdeenstandard.com

for muligheder for aktionærerne på længere sigt, siger Nicolas Yeo, Director & Head of Equities hos Aberdeen Asset Management. Spirende vækst i Asien Det er ikke kun i Kina, at investorerne vejrer morgenluft. Andre lande i det asiatiske stillehavsområde viser gode takter. Den australske økonomi ser ud til at gå mod bedre tider. Sidste års eksportvækst af især naturressourcer og devalueringen af den australske dollar, giver bedre handelsbalancer på en stribe områder. Så nu er håbet, at Australiens regering kan få kontrol over den stigende arbejdsløshed i befolkningen. En reform af banksektoren i Indien har skabt fornyet optimisme på det indiske aktiemarked. I Indonesien er eksportværdien steget, og der er håb om, at regeringen holder fast i planerne om at udbygge infrastrukturen for derigennem at skabe vækst og tiltrække internationale investorer. I Singapore er der sat fokus på at øge landets produktivitet ved at fokusere på blandt andet uddannelse, digitalisering og innovation. Kigger man mod Sydkorea er der fremgang i økonomien efter nogle svære år. Eksporten er steget, og investeringsmarkederne er vokset, men udfordringer med handelspartnere som Nordkorea kaster en lille skygge ind over optimismen. Alt i alt er der dog grund til at kigge mod øst, når det kommer til at investere i fremtiden.

Nicolas Yeo Director & Head of Equities

Kenneth Akintewe Senior Investment Manager

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

INVESTÉR I URE Foto: Morten Jerichau

Foto: Lasse Lagoni

18 FOKUS – ANALYSEOKONOMI.DK

Nicolai Frisch, CEO, Amino.

DER ER PENGE I MARKEDET Det er gode tider for iværksættere, der søger finansiering. Men de skal gå til opgaven med ydmyghed, påpeger Nicolai Frisch, CEO, Amino.

For ti år siden var det stort set umu-

ligt at låne så meget som en bøjet halvtredsøre. Men sådan er det ikke i dag. Der er penge i markedet, og er man seriøs med sit projekt, er der gode muligheder for at opnå finansiering. Det fortæller serieiværksætter og CEO for iværksætterportalen Amino, Nicolai Frisch. – Nogle af dem, der søger penge, er ikke omhyggelige nok. De tror, at pengene kommer flyvende, men det gør de ikke. Det kræver en indsats. Det kræver, at du har noget ordentligt at vise frem. Men der er masser af penge i markedet. Der har aldrig været flere penge i markedet end der er lige nu, siger han. Foruden et grundigt forarbejde skal

man som iværksætter være en

smule ydmyg over for, hvor man er i processen, anbefaler Nicolai Frisch. Også i forhold til prissætningen. – På Amino har vi forummet Amino Kapital, hvor man kan søge om lån, og der ser vi mange, der bare skriver. ”Hej, jeg hedder Mathias. Jeg har en god idé til en ny app. Jeg søger fem mio. kr. Du kan få ti procent”. Det kommer man naturligvis ingen vegne med, siger Nicolai Frisch. Det samme gælder for iværksættere, der tror, deres virksomhed er 30 mio. kr. værd, fordi de har kodet i tre måneder, og som møder uforberedte op, når de skal tale med potentielle investorer. – Selvfølgelig skal du være fræk som en hankat, når du skal sælge dig selv og dit projekt. Men du skal også have en forståelse for, at det er dig, der er ude at søge penge. Det er dig, der skal vise, hvad du kan gøre for investorerne. Det er ikke investorerne, der skal vise, hvad de

kan gøre for dig. Det kommer først i step to, påpeger Nicolai Frisch. Som supplement til investorer og banker peger Nicolai Frisch på Vækstfonden som finansieringsmulighed til de lidt større projekter. Generelt er der dog ingen grund til, at iværksættere bekymrer sig over finansiering, mener Amino-chefen. Især ikke, hvis de er unge. – Hvis du er ung, har du hele livet til at knokle et eventuelt tab hjem igen. Når du er 25, er 100.000 kr. ikke meget over ti år. Problemet kommer, hvis du samtidig har sat dig hårdt økonomisk med villa og stor bil. Så er det sværere at komme af med gælden igen, siger Nicolai Frisch, som samtidig understreger, at iværksætteri ikke behøver at være en fuldtidsbeskæftigelse fra dag et. – Du kan sagtens have et lønmodtagerjob og starte op i din fritid. Du behøver ikke nødvendigvis gå all in for at komme i gang som

selvstændig, siger han og gentager, at lånemuligheder er gode for dem, der udviser ydmyghed og har gode, gennemarbejdede projekter. – De projekter, der ikke når i mål med finansiering, er typisk dem, der har prissat sig for højt, og bruger mere tid på fundingrunder end på at udvikle et godt produkt, afslutter Nicolai Frisch. Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Nicolai Frisch, 40, er cand. polit fra Københavns Universitet og beskriver sig selv som familiefar, forretningsmand og Ferrari-entusiast. Han er tidligere direktør for Euroinvestor, har siden 2008 været direktør og partner i iværksætterportalen Amino og har været med til at udvikle bl.a. Dinero.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK

Ure er blevet eftertragtede investeringsobjekter, og i Odense har den traditionsrige Juvelér og urmagerforretning Ragnar Ure & Juveler, som blev grundlagt i 1956, altid haft fokus på kvalitetsmærker som Rolex, Omega, Tudor, Tag Heuer m.fl. Her kan man mærke den øgede efterspørgsel. – Der er rigtig mange, der er begyndt at investere i ure, og det er der en god grund til, for prisen på unikke ure er steget helt enormt. Rolex er f.eks. et af de mærker, der findes en hel kult omkring, fortæller Kristina Rosing, partner og tredje generation i familievirksomheden, og tilføjer: – Lige nu er det helt ekstremt, og vi har aldrig haft så mange på ventelisten til specielt sportsmodellerne i stål fra Rolex; specielt Daytona, SeaDweller og den grønne Submariner. Ifølge Kristina Rosing handler interessen ikke kun om, at urene er sikre investeringer. De er også statussymboler og har en brugsværdi. – Man skal gøre sit forarbejde ordentligt. Der er forskel på urene og serierne, og man skal gøre op med sig selv, hvad en god investering er, for selvom man sagtens kan gå med et Rolex-ur uden, at det taber værdi, så kræver det vedligeholdelse. Vigtigst er dog, at man vælger med hjertet. Tekst: Frank Motzkus ANNONCE

“Vores drivkraft er ønsket om at hjælpe privatpersoner og mindre virksomheder med pengeproblemer til at opnå økonomisk frihed”

Vallensbækvej 44, 1. sal, 2625 Vallensbæk E-mail: info@gaeldskonsulenterne.dk · Tlf: +45 7171 7575

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Få styr på gælden Gældskonsulenterne er en rådgivningsvirksomhed med en klar målsætning om at hjælpe private og iværksættere med at undgå gæld og ikke mindst at komme ud af den, når den har taget overhånd. Konceptet går ud på at være en aktiv medspiller i kundernes økonomi.

En klar mission Det er et engageret team, der står bag Gældskonsulenterne og missionen er klar. Det understreger CEO Jan Bølle: – Lige nu står der 231.000 danskere registreret i RKI og det vil vi gerne rette op på. En stor del af det skyldes det betændte marked for forbrugslån, og nu hvor lovgivningen er lempet omkring markedsføringen af kreditprodukterne, kommer der nok flere til. Vi forventer, at der i år bliver brugt over 1 milliard kroner på markedsføringen af forbrugslån, siger han og tilføjer: – Vi vil bekæmpe det marked, og vores kunder er glade for den hjælp vi kan tilbyde. Siden vi startede i 2013 har vi nedbragt gæld for næsten 250 millioner kroner for 860 kunder. Gældskonsulenterne yder en 100 procent uvildig rådgivning, som ikke kun ensidigt handler om gælden, men tager udgangspunkt i hele kundens økonomi.

Iværksættere får økonomisk rådgivning 30 procent af Gældsrådgivernes kunder er iværksættere som søger hjælp, når enten udgifterne løber løbsk eller indtægterne svigter, og de får mange års kommerciel erfaring at trække på i Gældskonsulenternes rådgivning. Medarbejderne hos Gældskonsulenterne har baggrund i både salg og regnskab, og gør aktivt brug af deres omfattende netværk. – Der er kun fire procent af alle iværksættere, som har en investor i ryggen, så langt de fleste er nødt til at låne for at rejse kapital, men det drejer sig om at låne så lidt som muligt, og vi kan hjælpe med fornuftige indkøbsaftaler, billigere produktion, outsourcing osv. forklarer Jan Bølle om Gældskonsulenternes koncept. Jan Bølle har selv flere upstarts bag sig og kender den unge iværksætters udfordringer, det er den erfaring han trækker på, når han hjælper kunderne med at optimere økonomien og ikke mindst budgettet.

– Din startkapital skal være så lille som mulig. Lad leverandørerne betale i stedet. Køber man 2000 t-shirts så skal man kunne sælge dem inden for betalingsfristen. Vi kan hjælpe med at forhandle betalingsfristen således, at den bliver så lang som mulig, fortæller han om et af de fejltrin, som iværksættere ofte begår og tilføjer: – Det er altid likviditeten, der er den største udfordring, men næsten ingen udarbejder et likviditetsbudget. Man skal vide, hvornår pengene kommer ind og hvornår der skal betales. De to ting skal passe sammen, men det er en øvelse som få mestrer. Vi hjælper med at forhandle betalingsfrister og med at lægge et budget, der holder. Gældskonsulenternes koncept har vist sig at være efterspurgt og Jan Bølle er sikker på, at successen handler om det nære samarbejde med kunderne og de tydelige resultater.

Gældskonsulenternes 5 gode råd … som iværksætteren først og fremmest skal følge for at starte en sund forretning:

1 Find din målgruppe. 2 Læg et likviditetsbudget. 3 Fald ikke i fælden med dyr annoncering. Vær skarp når det gælder medier. 4 Skær faste udgifter væk, start hjemme i kælderen. 5 Reinvester i stedet for at tage løn ud. Forvent ikke, at du tjener penge det første år.

Bestil en gratis sagsvurdering på www.gaeldskonsulenterne.dk

Vallensbækvej 44, 1. sal, 2625 Vallensbæk E-mail: info@gaeldskonsulenterne.dk · Tlf: +45 7171 7575

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

20 UDFORDRINGER – ANALYSEOKONOMI.DK

LÅN: BANKERNE OG ALLE DE ANDRE Foto: Peter Willersted

Lånemulighederne for nystartede virksomheder har ændret sig, fortæller Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør, FSR – danske revisorer. For bare ti år siden kunne man som

iværksætter gå ind i en bank med en forretningsplan og få et lån uden selv at tage ret mange penge op ad lommen. Men den tid er slut. Ændret lovgivning og en generelt større forsigtighed hos bankerne betyder, at det i praksis kun er muligt at opnå lån, hvis man i forvejen har adgang til kapital. Det fortæller Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør, FSR – danske revisorer. – Bankerne skal være mere forsigtige på grund af strammere lovgivning. Samtidig er de generelt blevet mere forsigtige end de var før finanskrisen. Det betyder, at hvis en nystartet virksomhed ikke kommer med noget selv, vil banken afvise låneønsket. Det er nødvendigt selv at stille kapital til rådighed, som banken kan bygge oven på, siger han. For nye danske virksomheder bety-

der det, at det er svært at vokse. Det er et stort spring at gå fra bare tre til ti ansatte, og uden finansiering kan skridtet være umuligt at tage. – Det er en landeplage herhjemme. Vi har mange små virksomheder, men der er for mange af dem, der ikke vokser sig store. De kommer ikke ud på eksportmarkederne, og det skyldes bl.a., at vi ikke

kautionerer for et lån i iværksætterens bank, siger Tom Vile Jensen. – Endelig er der de nye crowdfundingplatforme som Lendino eller Flexfunding. Det er en af de nye ting, vi arbejder med. Crowdfunding er en meget effektiv måde at allokere lån mellem typisk mindre virksomheder og personer, som måske ikke kan komme med 100.000 kr. eller 200. 000 kr., men måske har 5.000 kr. at investere. Jeg tror, det bliver meget større, som tiden går, afslutter Tom Vile Jensen. Tekst: Tobias Petersen

Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR – danske revisorer.

har den risikovillige kapital, der skal til, siger Tom Vile Jensen. – Kapitalsituationen gør, at vi har svært ved at løfte vores virksomheder fra nogle få ansatte til ti ansatte, for slet ikke at tale om derfra og op til 100 ansatte. Og 1.000 ansatte er jo næsten lukket land, tilføjer han. Ønsker man som virksomhed at

begive sig ud på lånemarkedet, er Tom Vile Jensens anbefaling, at man forbereder sig grundigt og bruger sin revisor fornuftigt. – Bankerne er stadig nøglespillere, når det kommer til finansiering. For mange nystartede virksomhe-

der vil det derfor være en fordel at tage revisoren med ned i banken, hvor man viser sit budget og sin forretningsplan. Det viser over for banken, at man er en seriøs virksomhed, der arbejder grundigt med tingene. Dertil kommer, at en del banker slet ikke låner ud, hvis der ikke er en revisorerklæring, siger han. Tom Vile Jensen peger desuden på, at man som iværksætter med fordel kan forsøge at bruge sin revisors netværk til at opnå finansiering. – Revisorer har typisk meget store netværk gennem deres virksomhed, både lokalt og på landsplan, og der-

for har de ofte en fornemmelse af, om der er andre virksomheder eller investorer, der kunne være interesserede i at investere i iværksætterens virksomhed, siger han. Hvis hverken banken eller revisorens netværk er nøglen til lån, anbefaler Tom Vile Jensen, at man overvejer enten Vækstfonden eller en af de nye crowdfundingplatforme. – Det kan give mening at tage en snak med sin revisor om, om man kan komme i betragtning til et lån i Vækstfonden. De tilbyder både risikovillig kapital og kautionsordninger, hvor de mod en lidt højere rente

FAKTA FSR – danske revisorer er en sammenlægning af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Revisorforening og REVIFORA. FSR – danske revisorer repræsenterer revisorbranchen i Danmark og har ca. 5.000 personlige medlemmer og ca. 600 revisionsog rådgivningsvirksomheder.

FINTECH FINANSIERER FREMTIDEN Nøjagtig som Uber og Airbnb har vendt op og ned på vores opfattelse af både taxi- og hotelbranchen, og har udfordret disse, vil vi også få udfordret vores syn på både bankog forsikringsverdenen. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk ANNONCE

Lad os overtage dit bogholderi så du kan fokusere på at skabe værdi gennem dine kernekompetencer. Vi er et papirløst bogholderi, som kan holde omkostningerne nede. FK Regnskab ApS · Fuglebækvej 3C · 2770 Kastrup · Mail: pn@fkregnskab.dk · Tlf: 7020 8051

Brug din tid fornuftigt og overlad dit bogholderi til de professionelle FK Regnskab tilbyder nogle af Danmarks bedste priser på bogføring og lønadministration. Uden at gå på kompromis med kvaliteten tilbyder vi vores service i hele Danmark til en fast lav pris gennem bl.a. en abonnementsordning. Udover bogføring, momsregnskab, udarbejdelse af selvangivelse og indberetning til myndigheder, tilbyder vi tungere rådgivning og hjælper med investeringer. FK regnskab er et papirløst bogholderi, som skaber værdi for vores kunder ved, at de ikke skal bekymre sig om deres bogholderi og i stedet kan koncentrere sig om deres kernekompetencer. Vi tager udgangspunkt i vores kunders situation og søger at skabe langsigtede forhold fra første møde. Det sker ved, at vi sætter os grundigt ind i vores kunders virksomhed og skaber en dynamisk balance mellem deres behov og løsninger.

Vores kunder kommer til at drage fordel af et langsigtet samarbejde hvor vi tilpasser vores løsninger i takt med, at deres virksomhed udvikler sig. 100% papirløs Vores mål er at være Danmarks bedste og billigste til at varetage bogføring ved at være fuldstændig papirløs. Det indebærer, at alle bilag sendes elektronisk. Vi sørger herefter for at oprette et økonomisystem, hvor bogføring, momsregnskab, fakturering osv. foregår. Vi sørger herefter for løbende bogføring, så kunden kan koncentrere sig om sit arbejde. Vi varetager ligeledes løn og sørger for tilmelding til og administration gennem Danløn eller Dataløn således, at vi automatisk kan danne lønsedler til dig og dine medarbejdere.

All round rådgivning Hovedprodukterne er bogføring, momsregnskab, udarbejdelse af selvangivelse, indberetning til myndigheder, lønadministration og fakturering, men vi har oparbejdet solid erfaring med tungere økonomisk rådgivning såsom gældsrådgivning, rekonstruktion, gældssanering, international skatterådgivning og hjælper også med at skaffe finansiering. Ring på 7020 8051 og hør nærmere om hvilken rådgivning vi kan tilbyde jeres virksomhed eller besøg www.fkregnskab.dk.

Pakkeløsninger Til de ukomplicerede behov tilbyder FK Regnskab tre ukomplicerede abonnementsløsninger:

Lille pakke

Mellempakke

Stor pakke

2.000,- kr. pr. kvartal

3.000,- kr. pr. kvartal

Bogføring Momsregnskab

Bogføring Momsregnskab Selvangivelse

4.000,- kr. pr. kvartal Bogføring Momsregnskab Selvangivelse Indberetning til myndigheder

Vilkår: Op til 200 bilag årligt. Ekstra bilag kan købes for en mérpris a 100 bilag for kr. 1.000,00. Bilagene skal modtages elektronisk dog kan vi mod mérpris modtage fysiske bilag. Det er et krav, at du benytter et elektronisk regnskabsprogram f.eks. Dinero, E-conomic, Billys Billing mv. Der gives et særskilt tilbud på lønadministration og faktureringsservice. Ønskes en timepris afregnes med 375 + moms pr. time. Alle priser er eks. moms.

FK Regnskab ApS · Fuglebækvej 3C · 2770 Kastrup · Mail: pn@fkregnskab.dk · Tlf: 7020 8051

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

22 FREMTID – ANALYSEOKONOMI.DK

ADFÆRDSDATA DRIVER UDVIKLINGEN Foto: Niels Thimmer

Fremtidens kreditvurdering vil være baseret på kundernes adfærd, fortæller Mikkel Winston, CEO i Finans 247 og bestyrelsesmedlem i Dansk Kredit Råd.

For kunderne vil udviklingen for nog-

På fremtidens lånemarked vil dine

lånemuligheder i høj grad afhænge af, hvor ansvarsfuldt du opfører dig økonomisk. Det skyldes, at låneudbyderne i stigende grad får adgang til adfærdsdata om kunderne, samt at analysemetoderne, der gør de store datamængder anvendelige, bliver bedre og bedre. Det fortæller Mikkel Winston, CEO i Finans 247 og bestyrelsesmedlem i Dansk Kredit Råd. – Mere og mere handel bliver digital, og derfor begynder vi at kunne få digitale spor af den enkeltes adfærd. Hvor handler man? Hvornår handler man? Hvad handler man? Det er værdifuld viden. Adfærdsdata gør os i stand til at tegne et langt mere præcist og objektivt billede af den enkelte kunde end vi har kunnet hidtil, siger Mikkel Winston og tilføjer, at især objektiviteten er et stort fremskridt. – Objektiviteten er meget vigtig. Forud for finanskrisen så man, at nogle kreditter blev givet på baggrund af personlige relationer også. Det fjerner man ved at lade en objektiv model gå ind og lave vurderingen baseret på de bare fakta, siger han. Den øgede adgang til adfærdsdata skyldes også ændringer af lovgivningen. I Danmark har banker og andre låneudbydere siden 2012 haft digital adgang til kundernes skatteoplysninger. Det sparer tid og minimerer risikoen for fejl. – For et par år siden åbnede man for adgangen til skatteoplysninger i Danmark sammen med SKAT. Det betyder, at kreditudbydere, som har

Med de data kan de sætte præmien korrekt, og det er den slags data, vi begynder at få ind, siger Mikkel Winston. le betyde, at det bliver lettere at låne penge, mens den for andre vil gøre det vanskeligere. Kunder, der hidtil har kunnet ”gå under radaren”, vil på fremtidens lånemarked få svært ved at låne penge. Eksempelvis vil et adfærdsmønster, der tyder på en uhensigtsmæssig shoppingadfærd, blive opdaget af de nye systemer. Men samlet set vil udviklingen være til gavn for både låneudbyderne og kunderne, mener Mikkel Winston. – Jo bedre, man kan målrette de løsninger, man tilbyder kunderne, desto gladere bliver kunderne, og desto bedre forretning får man. Så det er to sider af samme sag. Hvis kunderne er glade for det, de får, så har du også en god forretning, siger han.

Tekst: Tobias Petersen

Mikkel Winston, CEO i Finans 247 og bestyrelsesmedlem i Dansk Kredit Råd.

samtykke til det, i dag har mulighed for at gå ind og få skatteoplysninger fra årsopgørelsen og lønsedler elektronisk. Det giver højere datasikkerhed, fordi risikoen for tastefejl er væk, siger Mikkel Winston.

”Objektiviteten er meget vigtig.” Adgangen til skattemappen gør det bl.a. muligt for bankerne at se, hvilke typer indkomst kunden har, hvor meget kunden tjener, hvilke fradrag kunden har, om kunden er medlem af en fagforening, og om kunden er medlem af en A-kasse. Det er data, som, fordi de er digi-

tale, gør det muligt for bankerne at tegne et langt mere præcist billede af kunden end de tidligere i praksis har kunnet. – Når viden er digitaliseret, kan man lettere anvende den, f.eks. til analyser. Man kan overskue langt større datamængder og foretage langt tungere analyser, når data er digitale, og derfor øger digitaliseringen af data værdien af data, siger Mikkel Winston. Mikkel Winston sammenligner udvik-

lingen på lånemarkedet med den, vi har set på nettet, hvor man ofte udsættes for reklamer for produkter, man har udvist interesse for. Låneudbyderne vil ligesom markedsføringsbureauerne på nettet blive dygtige til at tilbyde den enkelte

kunde de produkter, han eller hun efterspørger. – Vi bliver i stand til at prissætte produkter og ydelser præcist for det individ, der søger, frem for, som vi historisk har gjort det, at basere det på relationen mellem kreditgiver og kunde. Hvor vi før måtte nøjes med at se på meget generelle karakteristika som køn, alder og bopæl, kan vi nu ud fra 1.000 parametre skræddersy en løsning, der passer til lige netop dig, siger Mikkel Winston og trækker en parallel til forsikringsverdenen. – Låneudbydernes situation kan sammenlignes med den, forsikringsselskaber er i, når de begynder at få informationerne på individniveau om, hvordan deres kunder opfører sig, eksempelvis når de kører bil.

FAKTA Dansk Kredit Råd, DKR, er en forening, der virker som et fagligt og personligt netværk for virksomheder og personer, der arbejder professionelt med kreditgivning. DKR skaber værdi for medlemmerne gennem faglige arrangementer og arbejdet i forskellige ERFA-grupper.

BIG DATA. BIG BUSINESS ELLER BIG BULLSHIT? Big Data er et af tidens hotteste buzzwords. Men hvad dækker begrebet over – og hvorfor er der så meget fokus på det? Vi har talt med Mads Voigt Hingelberg fra Innovationlab. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk ANNONCE

Få 3 gratis kredittjek på eulerhermes.dk/ kreditvurdering

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Kreditforsikring: Den bedste kur mod kommercielle og politiske risici Med kreditforsikring hos Euler Hermes er du beskyttet mod den økonomiske hovedpine, der kan opstå, hvis en af dine kunder går konkurs eller af andre grunde ikke betaler. Hvis en af dine kunder i ind- eller udlandet ikke kan eller vil betale, kan din virksomhed komme til at lide under de omkostninger, I nu skal have dækket ind andre steder. Det problem kan du undgå med en kreditforsikring fra Euler Hermes, der beskytter din virksomhed mod dårlige betalere. Euler Hermes’ netværk af risikoeksperter overvåger dine internationale og nationale kunders finansielle styrke og soliditet og giver hver af kunderne en rating, som afspejler virksomhedens tilstand, og hvordan de driver forretning. Baseret på denne rating, fastsættes et specifikt kredit limit på hver af dine kunder. Du kan som forsikringstager gøre krav på et beløb svarende til dette limit, hvis noget skulle gå galt. Euler Hermes overvåger løbende dine kunder og limit. Limit bliver justeret op eller ned, hvis ny information om kunden bliver tilgængelig. En enkel måde at gøre det på Euler Hermes’ kreditforsikring er let at anvende. Når du får en ny kunde, anmoder du om forsikring online, og ofte får du svar samme dag. Nogle kunder kan endda tilføjes med det samme. Det smidige system sikrer din likviditet uden at blive en klods om benet på din forretning. – Når du handler med kunder, der kan kreditforsikres, får du et sikkerhedsnet under din

likviditet. Betaler de ikke, betaler vi. Samtidig er det let at arbejde med, idet al administration foregår via vores enkle onlinesystem, EOLIS, forklarer direktør i Euler Hermes Danmark, Michael Lercke Pedersen. Undgå øget betalingstid En kreditforsikring hos Euler Hermes hjælper dig ikke kun med at undgå kunder, der aldrig betaler. Euler Hermes identificerer også langsomme betalere og gør det let for dig at vurdere dine kunder, inden du handler med dem. – Kreditforsikringen hjælper dig med at vurdere dine kunder, inden du handler med dem. På den måde har du mulighed for at vælge risikokunder fra på forhånd, siger Michael Lercke Pedersen. Ifølge Euler Hermes’ estimater vil den gennemsnitlige betalingstid på eksportmarkederne i 2017 ligge på 64 dage. Hver fjerde kunde vil dog først betale efter 88 dage. Med en kreditforsikring fra Euler Hermes minimerer du din risiko for at handle med de 25 procent, der betaler for sent. Få op til 90 procent dækket Når du har tegnet en kreditforsikring hos Euler Hermes, dækker den som hovedregel tab, der skyldes manglende betaling for leverede varer og tjenesteydelser som følge af debitors insolvens. Som udgangspunkt dækkes 90 procent af dit udestående, så du ikke står tilbage med et stort, økonomisk tab. Prisen for forsikringen afhænger af flere faktorer. Euler Hermes tager udgangspunkt i din

virksomheds aktuelle situation og behov og udfærdiger et konkret tilbud til dig. I den forbindelse ser Euler Hermes blandt andet på dine debitorers kreditværdighed, kredittid, hidtidige tab, brancherisici og omsætning. Præmien på din skræddersyede løsning udgør kun nogle få promiller af din virksomheds omsætning. Simplicity Simplicity er et særligt kreditforsikringstilbud til virksomheder, der har en årlig omsætning på mellem 1 og 50 mio. kroner. Simplicity er nem at oprette, let at administrere og enkel at bruge. Policekontrakten løber et år ad gangen og kan når som helst håndteres via onlinesystemet EOLIS. Med Simplicity får du dækket kunder i Danmark og mere end 25 andre lande. Samtidig får du direkte adgang til Euler Hermes’ dagligt ajourførte Grade-indeks med mere end 40 mio. virksomheder. Du kan bestille Simplicity med basisdækning på 60 procent eller dækning med Grade-indeks på op til 90 procent. Den stærkeste spiller på markedet Euler Hermes er en del af Allianz Group og er fire år i træk blevet kåret til verdens førende kreditforsikringsselskab af Global Trade Review. Med over 110 år i branchen har Euler Hermes et stort, globalt netværk og kontorer i over 50 lande verden over. Foruden kreditforsikring tilbyder Euler Hermes også garantier og inkasso i hele verden.

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

24 FOKUS – ANALYSEOKONOMI.DK

INTERESSE FOR AT INVESTERE Gennem de seneste år har der været stigende interesse for investeringer i byggeri og anlæg. Dansk Industri tror på, at der fortsat i de kommende år vil være fremgang i byggeriet i takt med, at boligpriserne stiger, og den øgede eksport betyder, at virksomhederne får brug for nye lokaler. Forventningen er en stigning i bygge- og anlægsinvesteringerne på godt tre procent i 2018. Bolig­ investeringerne, der udgør omtrent halvdelen af bygge- og anlægsinvesteringerne, steg med 11 procent i 2016.

“Med interessen for at investere i erhvervsbyggeri følger interessen for fleksibiliteten.” Efter en årrække med meget lidt

nybyggeri har der været en markant stigning de sidste år på op mod 25 procent. Et af de elementer, der forventes at stimulere boliginveste-

ringerne, er troen på, at huspriserne stadig stiger i takt med realløn og beskæftigelse følger med. Derudover forventes det bl.a., at der vil blive bygget flere erhvervsbyggerier, fordi eksporten øges samtidig med, at de ledige erhvervslokaler bliver lejet ud. – For at vække investorernes interesse skal byggeprojekterne have to elementer. En investering skal give et afkast, og der skal være en sikkerhed for, at investeringen faktisk også giver et afkast på lang sigt, fortæller Jan Uwe Wolff, der er bygningsingeniør og tidligere leder af Bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University College. I de store byer som København og

Århus er der ret stor sikkerhed forbundet med at investere i boligbyggeri på grund af stor og langsigtet efterspørgsel og en forventning om et afkast på omkring tre til fire procent. Men rykker man lidt længere væk til f.eks. trekantsområdet og byer som Horsens, Vejle og Kolding og en eventuelt lidt lavere efterspørgsel, vil et ønsket afkast formentlig ligge lidt højere, måske fem til syv procent. – Men et godt byggeprojekt er i investeringsøjemed også kendetegnet ved fleksibilitet, resiliens, materialevalg, energirigtigt byggeri samt drift og vedligehold. Derfor er investorerne i højere grad interesserede i hele bygningens tilblivelse – lige fra projektering til opførelse og daglig drift. Investorer ønsker nemlig ikke

at få kedelige overraskelser undervejs, forklarer Jan Uwe Wollf. Den øgede interesse for sikkerheden i investeringen afspejler sig også i, at investorerne helst vil engagere sig med kendte og solide entreprenører og rådgivere i branchen, som de ved kan bære projekterne igennem uden væsentlige forsinkelser eller mangler.

Foto: PR-foto

Sidste år steg bygge- og anlægs­ investeringerne ifølge Dansk Industri med 6,9 procent, og næste år spås endnu mere vækst. Investorerne i byggeri kigger især efter projekter med både afkast og sikkerhed.

I dag er der i mange byer en interes-

se i at blande erhvervs- og boligbyggeri for at skabe mere byliv og en bæredygtig social profil i bydelene. Så flere og flere investorer kigger også på muligheden for ændringer i de kommunale lokalplaner, så blandingsbyggeri kan realiseres. – Et eksempel fra Horsens viser netop sådan en projektudvikling, hvor en fabriksbygning på Nordhavnen blev erhvervet for år tilbage med det mulige formål at skabe en kombination af boliger og butik. Dette krævede en ny lokalplan for området, som er gennemført og godkendt og første spadestik til et attraktivt boligbygger med dagligvarebutik er netop taget, fortæller Jan Uwe Wolff. Kigger man på erhvervsbyggeri, forventer Dansk Industri en fremgang på én procent her i 2017 og en fremgang på 2,25 procent næste år. I disse år skaber nethandel og digitalisering helt nye rammer for placeringer af eksempelvis logistikbygninger. Logistiskbygningerne rykker tættere på motorveje, så

Jan Uwe Wolff, bygningsingeniør og tidligere leder af Bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University College. ANNONCE

VALUATION & ADVISORY SERVICES

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEOKONOMI.DK 25

Foto: Fotolia

I BYGGERIER vejen til kunderne bliver så effektiv så muligt. Særlige krav til bygninger spiller også ind; det kunne være fuldautomatiserede lagerbygninger, hvor robotter indtager lageret, og plukker varer fra hylderne. Automatiseringen, hvor lagrene i bogstaveligste forstand, er mennesketomme betyder, at arbejdsgange er ændret radikalt, og robotterne uden problemer kan arbejde i mange etagers højde uden fare for sikkerheden. – Vi har i en årrække set, hvordan en butikskæde som Rema, altid er meget interesseret i at bygge tæt ved rundkørsler, lande- og motorveje – hvor mange kunder kommer forbi. Og det er et meget godt billede på, hvordan beliggenheden for erhvervsejendomme følger i kundernes fodspor, fortæller Jan Uwe Wollf og uddyber: – Med interessen for at investere i erhvervsbyggeri følger interessen for fleksibiliteten. Investorerne vil have en sikkerhed i, at bygningerne stadig kan udnyttes, hvis en lejer – f.eks. et supermarked – går konkurs eller flytter efter ti år. Så er det vigtigt, at bygningen er konstrueret med en fleksibilitet, der sikrer, at en anden erhvervsaktør uden de store problemer kan overtage lokalet. Det er ikke kun i erhvervsbyggerier,

at investorerne vil have fleksibilitet. I boligkomplekser er der fokus på muligheden for enten at flytte nogle vægge eller indsætte dem, så størrelsen på den enkelte bolig kan justeres i fremtiden.

I Horsens, hvor Jan Uwe Wollf uddanner bygningskonstruktører på VIA, står universitetet til at skulle flytte adresse om få år. Tilbage står så bl.a. 372 ungdomsboliger på det nuværende campus, og allerede nu er aktører i gang med at overveje, hvordan de små studieboliger kan anvendes i fremtiden. For at fremtidssikre investeringerne kigger investorerne også på valget af materialer samt grønne certificeringer, så bygningerne har en fremtid uanset, hvordan de politiske vinde blæser. Især i erhvervsbyggeriet er der stigende interesse for at kunne booste sig af at have en grøn profil i form af, hvordan man indretter sig og ikke mindst bor. Det stiller også krav til, at drift- og vedligehold i bygningerne er tænkt ind allerede fra start for at vække investorernes interesse. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA VIA University College, der er Danmarks største professionshøjskole uddanner bl.a. fremtidens bygningskonstruktører, ingeniører, designere, lærere, pædagoger og sygeplejersker. VIA har over 40 videregående uddannelser på otte campusser i Region Midtjylland. Jan Uwe Wollf tidligere Uddannelses- og Forskningschef / VIA Byggeri og leder af Bygningskonstruktøruddannelsen, der bl.a. skal sikre, at alle byggeriets parter bygger investeringsværdige bygninger til fremtiden.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE

RÅDGIVNING

VURDERING -

SALG

|

KØB

|

UDLEJNING

|

-

Køb & salg Bankfinansiering Regnskabsrapportering Due Diligence Markedsleje

R ÅDGIVNING

|

VURDERING

|

ADMINISTR ATION

|

Kommercielle analyser Research Køberrådgivning Konsekvensanalyser

KØBENHAVN 7022 9601

|

A ARHUS 7022 9602

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Søren Weile

26 AKTUELT – ANALYSEOKONOMI.DK

Søren Risager-Hansen, adm. direktør hos KLP Ejendomme A/S.

ERHVERVSLEJEMÅL REDUCERER CO2 Energibesparelser og dermed mindre CO2-udledning er ikke kun spørgsmål om etik for mange erhvervslejemål; det er også blevet en god forretning for både ejere og lejere. I disse tider med meget omskifte-

lige markeder er det sværere for virksomhederne at lægge strategier og forretningsplaner mange år frem. Det kan i høj grad ses på, at lejekontrakterne generelt bliver underskrevet for kortere perioder, når virksomhederne rykker ind i nye erhvervslokaler. Virksomhederne er opmærksomme på det etiske aspekt, der ligger i at have en god energimærkning, men de kigger bestemt også på elregningen. Derfor efterspørger flere og flere lejere dokumentation for bygningernes performance, der viser, at bygningerne bliver drevet intelligent og energibesparende. – Vi gør allerede meget for at energioptimere vores udlejnings-

ejendomme, der alle er ISO 14001 certificerede. Ser man på energimærkerne, går vi helst ikke efter noget, som er ringere end B. Det er derfor, at vores ejendomme typisk er relativt nye. Bygger vi nyt, stiller vi høje krav og følger standarderne i DGNB-certificeringen, der sætter bæredygtighed på formel og fremtidssikrer bygningerne, fortæller Søren Risager-Hansen, som er adm. direktør hos KLP Ejendomme A/S. Energioptimering handler bl.a. om,

at driften af bygningen skal foregå hensigtsmæssigt. Ventilation og køling af kontorlokaler er nogle af de tunge poster på elregningen, og ofte er brugerne af bygningerne ikke opmærksomme på, at køleanlæggene og ventilationen jo ikke behøver at køre 24 timer i døgnet. Det kræver intelligent styring, gennemgang af eksisterende systemer samt investering i anlæg. – Vi investerer som ejere af bygningerne meget præcist og målrettet

i tekniske anlæg, der kan regulere bygningens ventilation og køling. Vi ser på, hvordan vi kan minimere affaldsmængderne, skifter traditionel belysning ud med LED osv., fortæller Søren Risager-Hansen, der gerne så, at lejerne også spillede en større rolle i at energioptimere i samarbejde med ejeren. De kortere udlejningskontrakter

skaber en usikkerhed for ejerne af udlejningsejendommen, der i forvejen investerer tungt i at optimere og drive bygningerne, så de lever op til lejernes forventninger. I fremtiden er ønsket at få mere dialog mellem ejer og lejer, hvilket skal udmønte sig i yderlige energisparende projekter, som er rentable for begge parter. – Vores udfordring er at få lejerne mere i tale, så vi sammen kan finde løsninger, der er til gavn for begge parter. Vi arbejder på det, men det handler også om at få nogle kulturelle barrierer brudt ned, fordi vi jo som ejere ikke kan diktere, hvordan

lejerne skal indrette sig, fortæller Søren Risager-Hansen. Ejerne af erhvervslejemålene er klar

til at tage det næste skridt, hvor de i samarbejde med lejerne kan finde endnu flere energibesparelser til gavn for både miljø og elregning. – Vi arbejder på nogle incitamentsmodeller, der skal få lejerne i tale og gøre det interessant for dem sammen med os at investere i et bedre miljø, som skal sikre de næste generationers fremtid. Lejerne skal kunne se, hvordan en energioptimering giver dem afkast både økonomisk og etisk, og derigennem kan lejerne være med til at betale for forbedringen via huslejen til os. Så alle parter vinder på investeringen, siger Søren Risager-Hansen. KLP er bl.a. sammen med 20 andre aktører med i projektet Energispring, der går ud på at energioptimere ejendomme, så København kan nå sit mål om at blive CO2-neutral i 2025. De 21

aktører dækker tilsammen 3,3 mio. m2, hvilket svarer til omkring otte procent af den samlende bygningsmasse i København. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Københavns Kommune har med sin klimaplan sat det mål at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Det kræver samlede CO2-besparelser på 900.000 ton i 2025. Et delmål er desuden at få minimum 17 procent af bygningsmassen repræsenteret i Energispring, da det vil betyde en reduktion på ca. 6000 ton CO2 i 2025. Kilde: ejendomswatch.dk

NUTIDENS KONTORLOKALER KRÆVER FLEKSIBILITET Valget af de rigtige kontorlokaler til ens virksomhed kræver i dag, at der er mulighed for at ændre i indretningen alt efter organisationens udvikling. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk

Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEOKONOMI.DK – FOKUS 27

MERE VIDEN SIKRER BEDRE GENBRUG I BYGGERIET Foto: Ricky John Molloy

Byggebranchen producerer årligt 3.600 mio. tons affald, hvilket svarer til 30 procent af affaldsmængden. Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, efterlyser sammenhængende love og regler, der understøtter udvikling af en bæredygtig byggebranche. I dag genbruges omkring 80 procent

af byggeaffaldet typisk til vejfyld og bundsikring. Affaldet kunne genbruges mere hensigtsmæssigt, hvis det blev sorteret grundigere. – Vi vil gerne have endnu mere fokus på, hvordan materialerne genanvendes, så de holder en høj værdi på alle stadier af deres livscyklus, og vi på den måde udnytter jordens råstoffer og ressourcer bedst muligt, forklarer Michael H. Nielsen. Dansk Byggeri har derfor sammen med bl.a. Teknologisk Institut søsat Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald, der arbejder intenst med at lokalisere og kortlægge indholdet i byggeaffaldet, så man kan effektivisere både håndtering og nyttiggørelse af ressourcerne.

”Vi vil gerne have endnu mere fokus på, hvordan materialerne genanvendes, så de holder en høj værdi på alle stadier af deres livscyklus.” Hos Dansk Byggeri er der stort fokus på, hvordan man kan omsætte de grønne dagsordner til en brugbar og konkret dagsorden, der kommer både medlemmer og miljø til gode. Der er fokus på hvorledes bæredygtighed kan blive en integreret del af byggeriets forretningsgrundlag. – Vi arbejder altid med at motivere alle de involverede parter i byggeriet til at være med til at

de vinduesglas, så derfor arbejder Dansk Byggeri med helhedstanken i problemstillingen. – Lige nu har vi f.eks. DTU til at se på, om man kan sætte indeklimaet på en formel. Så vi kan beregne ikke blot, hvad man kan spare, men også virkningen af det set i det store perspektiv. Formålet er at se, om man kan værdisætte det gode indeklima, fortæller Michael H. Nielsen. Indeklimaet står højt på Dansk Byg-

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

udvikle og implementere konkrete løsninger, der leverer svaret på væsentlige samfundsudfordringer f.eks. udvikling af fremtidens grønne byggeri – hvad enten det drejer sig om nybyggeri eller renovering af det eksisterende, forklarer Michael H. Nielsen. I dag er der stort fokus på cirkulær økonomi og bæredygtigt byggeri, men tankegangen kan indeholde nogle dilemmaer. Hvis vi som samfund genbruger ukritisk, så får vi nogle nye udfordringer i, at de genbrugte produkter ikke nødvendigvis lever op til de eksisterende lovgivninger og nutidige tekniske krav. – Jeg så, at Hjørring og Brønderslev Kommuner har lavet et projekt med at videresælge brugte vinduer.

Genbrugstanken er da helt klart sympatisk, men er det mon en god idé her, når vi ved, at vinduerne ikke nødvendigvis lever op til de tekniske krav om energieffektivitet, som vi ønsker i dag? spørger Michael H. Nielsen og fortsætter: – Vil det så ikke være bedre at genbruge dele af vinduerne og lade dem indgå i en ny bæredygtig produktion. Så kan man også slippe af med eventuelle skadelige stoffer i de gamle vinduer og producere nye produkter, som lever op til kravene i byggelovgivningen. Netop lovgivninger og skærpede

energikrav er noget Dansk Byggeri følger nøje med i for at sikre, at medlemmerne fremstiller innovative produkter.

– 40 procent af al Danmarks energi går primært til at opvarme bygninger, og vores dygtige materialeproducenter har sammen med rådgivere og udførende virksomheder muliggjort, at vi i løbet af godt ti år har nedsat energiforbruget i nye bygninger med op til 50 procent, forklarer Michael H. Nielsen og understreger, at i 2020 er målsætningen endnu 25 procents reduktion fra dagens værdier. Det er et led i regeringens ambition om, at Danmarks energiforbrug er fossilfrit i 2050. Indtil nu har der været kigget meget på energieffektive materialer, men vi er ved at nå dertil, hvor det nu måske begynder at koste for meget energi at producere f.eks. højeffektivt energibesparen-

geris dagsorden, fordi 90 procent af tiden opholder vi os indenfor enten på kontoret, hjemme eller et helt tredje sted. DTU har testet indeklimaet på en række skoler, hvor det viste sig, at på omkring 2/3 af de besøgte skoler havde indholdet af CO2 oversteget grænseværdierne i løbet af blot en time. – Forsøget på skolerne var tankevækkende, fordi det tydeligt viser, hvor vigtigt det er at sikre et godt indeklima og se tingene i et større perspektiv. Det er jo forudsætningen for børn i heldagsskolen, at deres omgivelser giver dem de optimale forudsætninger for at lære, siger Michael H. Nielsen og fortsætter: – Vi vil gerne være på forkant, og derfor arbejder vi netop med de elementer i indeklimaet, der kan være med til at skabe velvære, innovation og selvfølgelig forretning for vores medlemmer. Så hos Dansk Byggeri er der fokus på at konkretisere den bæredygtige dagsorden og sikre bedre og klarere retningslinjer for genanvendelse af byggeaffald, energiforbrug i bygninger og et bedre indeklima. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger ca. 70.000 medarbejdere. Kilde: www.danskbyggeri.dk

HUSK AT TÆNKE LANGSIGTET En række store og nødvendige infrastruktur­ projekter lader vente på sig. Politikerne skal have modet til at træffe langsigtede beslutninger, mener Dansk Byggeri. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk