Issuu

Har du også fået elbil?

Køb din ladeboks lokalt!

Læs mere på side 3

Børsen | April 2026

FUTURE OF ENERGY

Fælles for fremtidens forsyning.

HAVNE ER NØGLEN TIL GRØN ENERGI

Havnene er nu et afgørende led i hele energiens værdikæde lyder det fra adm. direktør i Rønne Havn. 10

ENERGI SKAL TÆNKES SAMLET

Omstillingen kræver at teknologi, lagring og infrastruktur spiller sammen mener direktør i Energy Cluster Denmark. 12

DATA FRIGØR FREMTIDENS ENERGI

Ifølge direktør i Center Denmark kan smart styring udnytte langt mere af den grønne strøm. 16

FUTURE OF ENERGY

Fossil energi skal høre til fortiden

LEDER

Account Manager

Nicolas Antonio Halfter

Malthe Andreassen

Managing Director

Johan Gilbe

Content Coordinator

Maja Friberg

Graphic Design Emma Brejner

Adresse Contentway A/S

Vesterbrogade 10 1620 København

Kontakt os +45 89 87 10 25 contentway.dk

contentstudio@contentway.dk

Contentway

Journalister

Kristine Buske

Karoline Rysgaard Hvid

Nanna Poulsen

Peter S. Rasmussen

Casper Ulsøe

Omslagsfoto Unsplash

Distribution Børsen, April 2026

Trykkeri

Bold Printing Malmö, Bold printing Stockholm, Gota Media Borås & Bold Printing Sundsvall. Med forbehold for evt. tryk- og farvefejl.

Contentway er specialister i content marketing og producerer tematiske cross-media-kampagner med distribution i førende dagblade og medieplatforme.

Det redaktionelle indhold i dette tillæg er produceret med et informativt formål. Partner Content og Advertorials er produceret af eller i samarbejde med deltagende virksomheder og organisationer. Indholdet afspejler de respektive afsenderes egne synspunkter og holdninger. Contentway er ikke ansvarlig for faktuelle fejl, typografiske fejl eller farveafvigelser.

Følg os @contentwaydk

Krigen i Mellemøsten afslører igen, at vi har en problematisk afhængighed af olie og naturgas. Det koster Danmark og resten af Europa dyrt - både økonomisk og politisk. Den kommende regering skal lægge en plan for, hvordan vi hurtigst muligt flytter vores energiforbrug fra olie og gas og over til billig og sikker elektricitet fra sol og vind, anbefaler Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Ruslands brug af naturgasvåbnet mod Europa for fire år siden viste os, at vi er ubehageligt afhængige af fossile brændstoffer. Nu står vi her igen – tvunget til at importere dyr fossil energi fra et verdensmarked præget af konflikt.

USA og Israels angreb på Iran har fået priserne på olie og gas til at eksplodere. Det koster forbrugerne dyrt, når de sætter sig bag rattet i benzin- eller dieselbilen eller varmer huset op med naturgas.

Hvis ikke det stod klart før, så kan ingen længere være i tvivl. Vi må og skal være selvforsynende med egenproduceret energi.

National handleplan for elektrificering

I Danmark har vi nogle af verdens bedste forudsætninger for at producere billig elektricitet fra sol og vind.

Når først møllen snurrer på marken, eller solcellerne ligger på taget, koster det næsten ingenting at lave strøm. Der er ingen brændselsregning, ingen import og ingen risiko for pludselige prishop, fordi der opstår uro i en anden del af verden.

Vi har de teknologiske løsninger, der skal gøre os fri af fossil energi. Men på forbrugssiden har vi stadig holdt for hårdt fast i brugen af gas til opvarmning af huse og produktion i erhvervslivet. Det skal der laves om på.

Den kommende regering skal udarbejde en national handleplan for elektrificering. Vi skal hurtigst muligt flytte vores energiforbrug væk fra dyr olie og gas og over på billig elektricitet. Det skal ske i takt med, at vi hastigt opfører solceller, vindmøller og elnet.

Akut problem i elnettet kalder på hastelov Strømmens motorvej – transmissionsnettet –er under stort pres.

Energinets beslutning, om at sætte nye tilkoblinger til elnettet på pause, betyder reelt, at den grønne omstilling står stille. Ingen virksomheder, fjernvarmeværker eller store forbrugere får lov til at øge deres forbrug af strøm. Det er et akut problem.

Der skal fart på udbygningen af transmissionsnettet. Og politikerne skal vedtage en hastelov, der gør det muligt for Energinet og netselskaberne at prioritere mellem alle dem, som

Energy Alliance – Partner Content

Triangle Energy Alliance – Partner Content

har søgt om at blive koblet på elnettet. Det er et nødvendigt skridt for at komme ud af den aktuelle krise.

Det skal være slut med at sidde på hænderne Vi skylder at give danske husholdninger ro i budgettet.

Ved at omstille vores energiforbrug væk fra dyre fossile brændsler til strøm fra solceller og vindmøller, sikrer vi den billigste strøm i stikkontakten, styrker danske virksomheders konkurrenceevne og bliver energiuafhængige.

Vi skal accelerere elektrificeringen af samfundet og fjerne flaskehalsene i elnettet. Fremtiden tilhører den grønne energi og det elektriske samfund.

Danmarks største energikryds er Trekantområdet

Investeringer i veludbygget energiinfrastruktur giver et robust fundament i midten af landet til at udvikle værdikæder i stor skala – fra vedvarende strøm til grønne brændstoffer.

”I”Investeringer i Trekantområdet rækker langt ud over lokal værdi. Det er en investering i Danmarks energi- og industrisystem, forsyningssikkerhed, energiuafhængighed og konkurrenceevne, når vi bygger videre på, hvad Danmark allerede har,” siger direktør i Triangle Energy Alliance, Søren Schmidt Thomsen. PtX-samarbejdet, TEA, dækker værdikæderne for vedvarende energi og ressourcer til især tung transport og industri.

nvesteringer i Trekantområdet rækker langt ud over lokal værdi. Det er en investering i Danmarks energi- og industrisystem, forsyningssikkerhed, energiuafhængighed og konkurrenceevne, når vi bygger videre på, hvad Danmark allerede har,” siger direktør i Triangle Energy Alliance, Søren Schmidt Thomsen. PtX-samarbejdet, TEA, dækker værdikæderne for vedvarende energi og ressourcer til især tung transport og industri.

”Trekantområdet er Danmarks største industrielle knudepunkt med over 40 procent af dansk industriproduktion. Tæt samspil mellem kommuner, virksomheder og uddannelser gør derfor også Trekantområdet til frontløber inden for sektorkobling, Power-to-X og Carbon-to-X.”

Derfor etablerer Danmarks Tekniske Universitet deres nyeste hub i Fredericia, hvor potentialet i det unikke energi-økosystem er enormt. Energiproduktion, datacenter, store industriforbrugere herunder Danmarks ene raffinaderi, brintproduktion i drift, et centralt kraftvarmeværk baseret på fornybar biomasse, affaldsforbrænding, el-systemansvarlige, alle de store logistik- og energiinfrastrukturer og et

Triangle Energy Alliance triangleenergyalliance.dk

kæmpe netværk af leverandørvirksomheder og rådgivere er samlet på ét sted.

Elektrificering, molekyler og bioøkonomi ”Vores samfund er opbygget på afhængighed af fossil energi. Det stopper ikke ved energien, men også i industrivirksomhederne som producerer stort set alle de produkter, som får hverdagen til at hænge sammen”, siger Søren Schmidt Thomsen.

Maling, skummadrasser, asfalt, vindmøllevinger, plast-legetøj, carbon-cyklen, stålet i byggeriet, dækkene, vaskepulveret, kosmetik, løbetøjet – og især brændstoffer til tung transport, forsvar og beredskab. Fossile råstoffer er de fleste steder i vores hverdagsliv.

”Det er nødvendigt, at vi opbygger nye, robuste infrastrukturer, der erstatter fossil afhængighed. Ved at udnytte vedvarende energiressourcer til både direkte elektrificering, lagring, balancering, men også brint, så har vi komponenterne til kemisk industri og brændstoffer.”

Et nyt energi- og industrisystem mangler både kobberkabler og opskaleret VE-produktion –

samtænkt med grænseoverskridende brintinfrastruktur.

”Vi mangler dog også sikkerhed for CO2-infrastruktur – både for at lagre i undergrunden, men også kulstof til vores produkter og brændstoffer? Vi kan naturligvis vælge at importere alle produkterne, men det er ikke en holdbar, langsigtet strategi. Vi skal hele vejen rundt og helt i klimamål, hvor elektrificering og effektivisering ikke slår til.”

Mega-projekter i modvind Havvind, brintinfrastruktur og CCS er udfordret, men nødvendige i et helhedsperspektiv.

”Vi når ikke i mål med hverken klimamål eller forsyningssikkerhed til forsvar og beredskab, hvis vi tror, at nok strøm løser alle vores problemer,” siger Søren Schmidt Thomsen.

”Klimamålene er satset på elektrificering og CO2-fangst, men det er ikke nok uden en reel kulstofstrategi, alternativer til fossile materialer og en bioøkonomi i industriel skala. Dansk og europæisk resiliens afhænger af en plan for kulstof, infrastrukturer og håndterings- og raffineringskapacitet. Her står Fredericia og Trekantområdet som et stærkt nationalt fundament opbygget over årtier, der bør bygges videre på.”

Kristian Jensen Adm. direktør i Green Power Denmark

Triangle

Grøn forsyning tæt på kunderne

I takt med at både varme, strøm, bilopladning og digital infrastruktur bliver mere teknisk krævende, vokser behovet for lokal rådgivning og pålidelige, grønne løsninger. I Ikast-området arbejder et multiforsyningsselskab på at gøre omstillingen mere overskuelig ved at kombinere nærhed, moderne teknologi og flere typer bæredygtig energi.

Forsyning fylder mere i danskernes hverdag end nogensinde før. Elpriser, varmepumper, ladebokse og internetforbindelser er blevet temaer, som både private og virksomheder må forholde sig til, og mange oplever, at udviklingen går hurtigere, end de kan følge med. Hos Energi Ikast søger man at gøre det hele mere forståeligt ved at kombinere lokal forankring med tekniske løsninger på tværs af energiområderne.

Energi Ikast er et multiforsyningsselskab, der leverer el, fjernvarme og fiber til Ikast, Isenvad, Bording og Engesvang-Moselund. Det er ejet af lokalområdets andelshavere, hvilket præger både beslutninger og prioriteringer.

Administrerende direktør Jørgen Mosegaard beskriver det sådan:

“Vi bygger ikke løsninger, som ikke er lokale. De fleste af vores kunder er også andelshavere, og det betyder, at vores indsatser retter sig mod Ikast-området. Andelsmodellen gør også, at kunderne har reel indflydelse. Bestyrelsen vælges blandt andelshaverne, og retningen for selskabet bliver derfor truffet lokalt,” siger han.

Energi Ikast energi-ikast.dk

Grøn varme i flere lokale udgaver Det lokale fokus afspejles især i varmeforsyningen. Energi Ikast leverer fjernvarme fra flere anlæg, der bruger solvarme, varmepumper og flis, og omkring 85 procent af varmen er i dag baseret på bæredygtige kilder. I Bording kommer store dele af varmen fra et eldreven varmepumpeanlæg, mens Isenvad har et solfangeranlæg, og Engesvang får varme fra et flisfyret værk.

Det vigtigste for os er at få taget hånd om den fremtidige fjernvarmeproduktion.

Samtidig arbejder selskabet på at gøre varmeproduktionen endnu grønnere i de kommende år. I dag modtager Energi Ikast en stor del af varmen fra Herningværket, men aftalen udløber i 2034, og det bliver et afgørende vendepunkt.

“Vi arbejder på at erstatte fjernvarmeproduktionen med eldrevet produktion baseret på varmepumper og elkedler,” siger Jørgen Mosegaard.

“Det er en naturlig udvikling, når vi ønsker mere stabil og grøn varme fremover.”

I den forbindelse undersøger Energi Ikast mulighederne for projekter med lokal vedvarende energi, der kan bruges direkte i varmeproduktionen. Ifølge Mosegaard ville det være en klar gevinst, hvis strøm produceret i nærområdet også kunne bruges lokalt i fremtidens varmeproduktion.

Elektrificering kræver stærkere net Parallelt udbygges elnettet, så det kan håndtere den stigende elektrificering i området. Flere elbiler og flere elektriske varmeløsninger stiller større krav til kapacitet, og Energi Ikast investerer løbende i at sikre både driftssikkerhed og fremtidig robusthed. Det hænger også sammen med ladeboksløsningen, selskabet tilbyder private kunder gennem Samstrøm-brandet, baseret på samarbejde med Monta og Zaptec.

“Monta var en løsning, som ikke krævede store udviklingsomkostninger. Og fordi Norlys også brugte Monta, kunne vores kunder få adgang til mange ladestandere uden, at vi selv skulle bygge infrastrukturen,” siger Mosegaard.

For kunderne betyder det en samlet løsning, hvor installation, drift og app-betjening hænger sammen uden skjulte gebyrer eller tekniske barrierer.

Kommunikationsmedarbejder Rune Kaldau, der har kørt elbil i otte år, oplever tydelig efterspørgsel på netop den type hjælp: “Kunderne har mange spørgsmål, når de får deres første elbil. De er glade for, at de kan ringe til os og få hurtige svar,” siger han og tilføjer: “Det betyder meget for dem, at de får fat i en lokal medarbejder, som kan tale om både ladeboks og bil.”

Rune Kaldau Kommunikationsmedarbejder, Energi Ikast

Personlig rådgivning i en teknisk tid Den personlige kundekontakt fylder meget i Energi Ikasts arbejde, både i forhold til varme,

el og fiber. Energi Ikast oplever, at kunder ringer for at få afklaret tekniske spørgsmål eller forstå deres forbrug. Selskabet arbejder derfor på at udbygge et digitalt vidensunivers og har allerede produceret en række videovejledninger om fjernvarmeinstallationer.

“Vi prøver at gøre hjemmesiden til et videnscenter, hvor kunderne kan finde relevant viden og vi samtidig får medarbejdernes faglige kompetencer endnu bedre i spil,” siger Rune Kaldau.

Fibernet med nye valgmuligheder På fibernettet er der sket markante forbedringer. Energi Ikast ejer og driver et omfattende fiberinfrastrukturnet, der nu er åbnet for flere tjenesteudbydere via OpenNet. Første nye udbyder er allerede tilsluttet, og flere forventes at komme i løbet af 2026. OpenNet fungerer som bindeled mellem fibernettet og udbyderne, så flere kan levere produkter på den samme infrastruktur uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Den åbne model betyder, at kunderne får flere valgmuligheder, samtidig med at Energi Ikast fortsat sikrer stabilitet i den underliggende infrastruktur. For selskabet er det et vigtigt skridt, fordi højhastighedsinternet i dag er kritisk for hverdagen ligesom strøm og varme. Fremtidens fjernvarme som hovedopgave For Energi Ikast samler det hele sig i en ambition om at gøre den grønne omstilling nærværende og håndgribelig for lokalområdet - uden at gå på kompromis med driftssikkerhed eller økonomi. Og den vigtigste opgave de kommende år er klar:

“Det vigtigste for os er at få taget hånd om den fremtidige fjernvarmeproduktion,” siger Jørgen Mosegaard.

Med fokus på grøn produktion, lokal rådgivning og tekniske løsninger på tværs af forsyningsområderne arbejder Energi Ikast videre som et lokalt forankret selskab, der står tæt på kunderne - og tæt på fremtidens energibehov.

Energi Ikast – Partner

Jørgen Mosegaard Administrerende direktør, Energi Ikast

Det er blevet lettere at vælge vedvarende energi

Flere virksomheder ønsker at øge andelen af vedvarende energi i deres forbrug, men hidtil har lange bindingsperioder skabt tøven med indgåelse af PPA’er, siger Terese Johannessen fra Norlys, der derfor nu tilbyder en ny og fleksibel løsning med kort binding.

Virksomheder spiller med deres energivalg i stigende grad en aktiv rolle i deres egen – og dermed også samfundets – ansvarlige omstilling til vedvarende energi. Krav om dokumentation i ESG-arbejdet, forventninger fra kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere og et energimarked præget af usikkerhed har gjort energiforbrug og valg af energikilder til et strategisk spørgsmål på ledelsesniveau.

Terese Johannessen

VP, Produkt- og Forretningsudvikling Norlys

Her er Power Purchase Agreements – de såkaldte PPA’er – blevet et vigtigt redskab for virksomheder, der ønsker at dække sit elforbrug med strøm fra vedvarende energikilder. Traditionelt har aftalerne imidlertid været forbundet med lange bindingsperioder på op til 10 år, hvilket har fået nogle virksomheder til at tøve.

Den udvikling har energiselskabet Norlys reageret på, efter at have oplevet stigende efterspørgsel efter mere fleksible løsninger.

”Mange virksomheder vil gerne arbejde mere aktivt med at bidrage til omstillingen til vedvarende energi, men er ikke nødvendigvis

klar til at binde sig i op til 10 år. Derfor har vi udviklet en løsning med en bindingsperiode på 1-5 år, så flere kan komme i gang,” siger Terese Johannessen, VP for Produkt- og Forretningsudvikling i Norlys.

Kortere bindinger som svar på markedets behov

Ifølge Terese Johannessen er den kortere PPA udviklet til virksomheder, der prioriterer ESG-agendaen højt, men samtidig har behov for større fleksibilitet i deres energiplanlægning på længere sigt.

”Der kan være flere årsager til, at virksomheder er tilbageholdende med at indgå en 10årig aftale fra start. Vi oplever, at det primært handler om usikkerhed om fremtidigt forbrug og energibehov – sekundært et begrænset kendskab til den værdi, en PPA kan skabe,” siger hun og uddyber:

”Derfor er den nye løsning på 1-5 år relevant for alle typer virksomheder – store som små – der gerne vil i gang hurtigt og ser en øget andel af vedvarende energi som et naturligt næste skridt på virksomhedens ESG-rejse.”

Et skridt på vejen til vedvarende energi Med den kortere PPA på 1 til 5 år får virksomheder, ifølge Terese Johannessen, samtidig mulighed for at opnå flere af de strategiske fordele, som normalt forbindes med en længere PPA, for både virksomhedernes energiindkøbs- og bæredygtighedsstrategier. Det betyder blandt andet, at virksomheder kan dokumentere deres aftag af vedvarende energi, bruge aftalen aktivt i både ESG-rapportering og i kommunikationen om deres arbejde med ansvarlig omstilling til vedvarende energi.

”Når en virksomhed indgår en PPA, illustrerer den, at den aktivt forholder sig til energiforbrug og -kilder. Det er en værdi, der kan indgå både i ESG-arbejdet og i dialogen med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere,” siger Terese Johannessen, der peger på, at aftalen kan være med til at imødekomme stigende forventninger fra omverdenen til, hvordan virksomheder arbejder med deres energivalg – også i en situation præget af usikkerhed på energimarkedet.

Samtidig understreger hun, at de længere PPA’er fortsat spiller en særlig rolle for virksomheder, der har mulighed for at arbejde mere langsigtet med deres energiforbrug.

”Den 10-årige aftale giver naturligvis en stærkere forankring af vedvarende energi i virksomhedens energistrategi. Men den kortere model kan være et vigtigt skridt på vejen for virksomheder, der ønsker at komme i gang hurtigt.”

Stabilitet i et svingende marked Ifølge Terese Johannessen er der fortsat en opfattelse hos nogle virksomheder af, at det er dyrere at dække sit forbrug med vedvarende energi. Men i praksis behøver det ikke at være tilfældet.

”Mange bliver faktisk overraskede over, at en PPA også kan være en økonomisk attraktiv løsning, når de ser, hvordan modellen er skruet sammen,” siger hun.

En del af forklaringen er, at virksomheder med en PPA betaler en fast, attraktiv pris for den vedvarende energi, de modtager. Det øvrige energibehov – i perioder hvor produktion og forbrug ikke er ens – dækkes på spotmarkedet til variabel pris eller suppleres med andre fastprisprodukter. Det giver større prissikkerhed og en tættere kobling mellem energiproduktionen og virksomhedens elforbrug.

”På den måde får virksomheder mulighed for at arbejde mere aktivt med både deres energifor-

FORDELE VED POWER PURCHASE AGREEMENT (PPA)

• Styrker ESG-profil og -strategi

• Giver forudsigelighed og stabilitet i energibudgettet

• Bidrager til den ansvarlige omstilling

brug og ESG-initiativer, samtidig med at aftalen bidrager til øget forudsigelighed og transparens i energibudgettet,” siger Terese Johannessen.

Når virksomheder tager stilling, får det betydning

For Terese Johannessen handler arbejdet med vedvarende energi i sidste ende om, at virksomheder skal tage aktivt stilling til deres energiforbrug – og dermed til den rolle, de ønsker at spille i fremtidens energisystem.

”I en tid præget af geopolitisk usikkerhed og stigende fokus på energiforsyningens robusthed spiller virksomhedernes energivalg en stadig større rolle – ikke kun for den enkelte virksomhed, men også i en bredere samfundsmæssig sammenhæng, hvor vi gerne skal bevæge os hen mod et mere robust og selvforsynende energisystem baseret på vedvarende energi,” siger hun og afslutter:

”Muligheden for en kortere PPA gør det endnu lettere at vælge vedvarende energi. Det er et godt skridt videre – og samtidig et signal om, at man tager stilling i en tid, hvor energivalg har fået en tydeligere strategisk og samfundsmæssig betydning.”

PPA MED KORTERE BINDING

• 1-5 års binding

• Kom i gang med det samme (Pr. d. 1. hver måned)

• Ingen opstartsomkostninger

Norlys Erhverv norlys.dk

Norlys Erhverv – Partner Content

Derfor bliver elnettet næste strategiske slagmark

Europa udbygger i rekordtempo med vind og sol, men nye, energitunge forbrugere presser allerede systemet. En stigende del af den grønne energi går tabt, hvis vi ikke udbygger og optimerer det nuværende elnet via smarte løsninger.

Den grønne omstilling accelererer i hele Europa. Siemens og andre europæiske aktører peger på et elektrificeringsmål på mindst 35 pct. i 2030 for at kunne indfri REPowerEU-ambitionerne - et niveau, der vil stille markant højere krav til den samlede elinfrastruktur. Samtidig betyder planer om massiv udbygning af havvind, elektrificering af transport og industri og en stigende efterspørgsel fra energitunge datacentre, at elnettet bevæger sig ind i en ny fase.

Allerede i dag peger udviklingen på en central udfordring: En stigende del af den grønne energi bliver ikke udnyttet. Beregninger baseret på data fra Energinet viser, at 18 pct. havvindproduktionen gik tabt i sommerhalvåret 2025, fordi elnettet ikke kunne aftage den.

"Udbygningen af vedvarende energi har fået meget fokus i årevis, og det har været nødvendigt,” fortæller Andreea Balasiu, direktør for Siemens’ Electrification & Automation aktiviteter i Danmark.

“Men uden en tilsvarende opgradering af den fysiske infrastruktur risikerer vi, at udviklingen bremses.”

Ifølge hende er presset på elnettet allerede tydeligt flere steder i Europa, hvor kapaciteten ikke kan følge med, mens behovet vokser eksplosivt, drevet af nye typer forbrugere.

“Der kommer markant flere henvendelser fra datacentre. Mange vil kobles på højspændingsnettet, og deres elforbrug ligger i megawatt-klassen. Det ændrer spillereglerne,” fortæller hun.

Grid First – elinfrastrukturen skal prioriteres

Hvor første fase af den grønne omstilling har handlet om at øge produktionen af vedvarende energi, peger udviklingen nu mod et strategisk skifte. For at realisere ambitionerne er det afgørende, at infrastrukturen følger med.

Siemens arbejder med princippet ‘Grid First’ – elinfrastrukturen skal prioriteres som en forudsætning for resten af omstillingen.

“Vi skal væk fra hønen-og-ægget-paradokset. Vi skal have motorvejene først - energimotorvejene, både de store og de små, ellers får vi ikke fuldt udbytte af investeringerne i vind og sol,” siger Andreea Balasiu.

Samtidig efterlyser hun et stærkere strategisk fokus på elektrificering af hele værdikæden.

“Vi mangler klare og mere ambitiøse elektrificeringsmål fra politisk side - både på europæisk og nationalt niveau. Det handler om at

sætte en tydelig retning og sikre, at vi ikke kun taler om gigawatt vind, men også om, hvordan elnettet faktisk bliver udbygget og udnyttet,” siger hun.

Forbrugerne bliver nødvendige aktiver Udbygningen af elnettet er en forudsætning for at realisere den grønne omstilling. Men ifølge Siemens er det ikke et enten-eller. For samtidig med at den fysiske infrastruktur skal udvides, rummer det eksisterende elnet et betydeligt –og ofte uudnyttet potentiale – som kan frigøres gennem digitalisering og intelligent styring.

Med andre ord skal der både bygges nyt – og tænkes smartere om det, vi allerede har.

Ved hjælp af data, kunstig intelligens og såkaldte digitale tvillinger kan elnettet i højere grad optimeres og drives tættere på sin kapacitetsgrænse – uden nødvendigvis at kræve omfattende nye investeringer i kabler og anlæg. Det handler om at skabe bedre synlighed i systemet og kunne simulere og forudsige belastningen i realtid.

Det ses allerede i praksis: i Finland bruger Fingrid digitale tvillinger til at teste dynamiske scenarier og dermed finde potentielle flaskehalse tidligt. I Norge optimerer Elvia udnyttelsen af kapacitet i elnettet med datadrevet algoritmer.

“Vi er nødt til både at udbygge og modernisere på samme tid, hvis de gode intentioner skal kunne mærkes i praksis. Med digitale løsninger kan vi få bedre indsigt i vores elnet og bruge det langt mere effektivt,” forklarer Andreea Balasiu.

Samtidig peger hun på, at fremtidens energisystem i stigende grad vil være kendetegnet ved fleksibilitet på forbrugssiden. Nye typer

forbrugere – som datacentre, industrielle anlæg og energilagringsløsninger – kan i højere grad indgå aktivt i balanceringen af elnettet.

“Hvis vi begynder at se forbrugerne som fleksible aktiver i stedet for kun belastning, åbner der sig helt nye muligheder. De kan være med til at aflaste elnettet og skabe en mere stabil drift.”

Det gælder blandt andet gennem brug af batterier og intelligent, dynamisk styring, hvor forbruget forskydes i tid. Dermed bliver energisystemet ikke kun større – men også smartere og mere adaptivt.

Vi har alle byggestenene

For Siemens er konklusionen klar: Skal Europa lykkes med sine grønne ambitioner, kræver det et mere sammenhængende fokus på hele energisystemet. Det handler ikke kun om at producere mere vedvarende energi, men først og fremmest om at sikre, at den kan distribueres, anvendes og integreres effektivt på tværs af sektorer.

“Vi har byggestenene: Teknologierne er der og udgangspunktet er stærkt - også i Danmark. Men vi er nødt til at få investeringer, regulering og teknologi til at bevæge sig i samme retning,” siger Andreea Balasiu.

Ifølge hende rækker perspektivet videre end klima. Et resilient og intelligent elnet er også afgørende for Europas konkurrenceevne, energiuafhængighed og evne til at tiltrække nye investeringer.

Dermed bliver elinfrastrukturen ikke blot en teknisk nødvendighed – men en strategisk forudsætning for fremtidens samfund og erhvervsliv.

Andreea Balasiu

Direktør for Siemens’ Electrification & Automation aktiviteter i Danmark

Der findes ikke én løsning på fremtidens energisystem

GRØN OMSTILLING

Når sol, vind, elbiler og datacentre presser de gamle strukturer, skal elnettet gentænkes som et dynamisk og næsten organisk system, siger DTU-lektor Chresten Træholt.

Batterier er det seriøse bud på lagring Danmark har allerede vind- og solkapacitet, der kan overstige elforbruget på gode dage.

Når vi taler grøn omstilling, handler debatten ofte om flere vindmøller og solceller. For lektor og sektionsleder

Chresten Træholt fra DTU er det dog elnettet, der er den egentlige kritiske infrastruktur – det system, som i praksis binder hele samfundets energiforbrug sammen.

Mere varme, transport og digital drift flytter over på el, og dermed øges de negative konsekvenser, hvis elnettet svigter, lyder det.

”Hvis elnettet går ned, rammer det langt bredere end tidligere,” siger han.

”Derfor har vi brug for det tredje ben – og det er lagring,” siger Træholt og peger på net-tilsluttede batterier som det mest seriøse bud på denne side af 2030.

I dag stabiliserer de elnettet i realtid, men fremtiden handler også om at kunne gemme strøm i timer og dage.

Men lagring alene løser ikke udfordringen. Når energisystemet bliver mere elektrificeret og komplekst, skal selve elnettet også blive langt mere intelligent og elforbruget mere fleksibelt.

Elnettet skal kunne tænke selv lokalt

Digitalisering, automatisering og AI gør styringen af elnettet langt mere kompleks – men også potentielt langt mere robust. For i takt med at elforbruget vokser, skal elnettet kunne klare fejl uden totalstop.

”Vi er på vej væk fra et system, der bare kører stabilt i baggrunden, til noget der næsten er organisk – lidt ligesom et levende væsen, hvor der hele tiden skal justeres lidt her og der,” siger Træholt og fremhæver lokale elnet (mikrogrids) som en del af løsningen.

Hvis der sker fejl i det store elnet, skal de lokale elnet kunne koble sig fri, køre videre på batterier og solceller – og senere koble sig sømløst sammen igen.

Det kræver, at der flyttes computerkraft og AI helt ud til selve komponenterne i elnettet.

”Det lokale elnet skal selv kunne ”se”, hvad der sker, koble fra og selv køre videre ved et nedbrud – og opdage, når elnettet er tilbage, for så at genoptage opgaven med at stabilisere elnettet,” forklarer han.

Elbiler og datacentre: Både problem og løsning Samtidig vokser nye tunge elforbrugere frem: elbiler, varmepumper og datacentre, som både kan være en hjælp og en belastning for nettet.

”Hvis alle elbiler lader samtidig, fordi en app siger, at strømmen er billig efter klokken 12, så har vi et problem. Elnettet er simpelthen ikke bygget til, at alle bruger deres maksimale kapacitet på én gang,” siger Træholt, der mener, at fleksibelt forbrug i høj grad skal automatiseres og tænkes ind i selve infrastrukturen, frem for alene at være et spørgsmål om, at forbrugerne jagter laveste timepris.

”Vi er nødt til at tage alle aspekter med,” lyder det.

For Chresten Træholt er pointen altså klar: Fremtidens energisystem kan ikke reddes af én teknologi:

”Der er ikke en enkelt silver bullet, der kan håndtere det hele. Hvis man inddrager både det tekniske og det økonomiske, er vi nødt til at tage alle aspekter med,” siger han.

Det betyder mere lagring, intelligent styring ud til komponenterne, mere automatisering, forstærkede net og en ny måde at tænke samspillet med forbrugerne på.

”Elnettet bliver et meget mere dynamisk system, hvor alle dele skal være klar over hvilken rolle, de spiller i forskellige situationer,” siger han og afslutter:

”Vi arbejder på udfordringerne og er godt på vej – men fremtidens energisystem bliver ikke bygget på én løsning.”

Tekst: Nanna Poulsen

Klar til større energiprojekter

Med større vanddybde, nye kajanlæg og tunglastarealer har Rønne Havn udbygget sin rolle i Østersøen. Havnen er allerede et centralt knudepunkt for Bornholm, men udbygningen skal også styrke dens rolle i den infrastruktur, der får havvind, service og kommende energiprojekter til at fungere i praksis. Det kræver investeringer, plads og kapacitet, længe før behovet for alvor topper.

Når der bliver talt om den grønne omstilling, handler det ofte om vindmøller, kabler og politiske mål. Hvor meget havvind der skal bygges, hvor hurtigt elektrificeringen skal gå, og hvilke grønne brændstoffer der skal udvikles. Men før noget af det bliver til virkelighed, skal projekterne kunne håndteres fysisk. Komponenter skal ind, ud, opbevares, samles og skibes videre. Det kræver havne med plads, dybgang og kapacitet til at arbejde i stor skala.

Rønne Havn har de seneste år bygget sig til en større rolle i den udvikling. Med nye kajanlæg, større vanddybde, tunglastarealer, bedre indsejlingsforhold og et roligere bassin har havnen udviklet sig til en base for offshoreprojekter i Østersøen. Ifølge Lars Nordahl, administrerende direktør for Rønne Havn, hænger satsningen tæt sammen med Bornholms placering.

“Bornholms placering midt i Østersøen gør havnen til et naturligt knudepunkt for offshoreprojekter i regionen,” siger han.

En havn med nye ben at stå på Baggrunden ligger længere tilbage. Rønne Havn er Bornholms primære forsyningshavn, og i mange år var færger, gods og fiskeri grundlaget for driften. Men da fiskeriet omkring Bornholm faldt markant, opstod behovet for at finde nye ben at stå på. Ifølge Lars Nordahl begyndte havnen derfor for 10-15 år siden at se på, hvordan den kunne udvikle sig i en ny retning. Det førte til en masterplan i 2016, der oprindeligt rakte frem mod 2050 og beskrev en udbygning i fire etaper.

Rønne Havn roennehavn.dk

Ambitionen var at udnytte Bornholms placering midt i Østersøen til mere end traditionel havnedrift. Havnen skulle fortsat løfte forsyningsopgaven for øen, men også spille en rolle i de energiprojekter, der var på vej i regionen. Det var ikke et spørgsmål om at skifte spor fuldstændigt, men om at udvide forretningen, så Rønne Havn kunne stå stærkere i en ny virkelighed.

Kapacitet skal bygges, før behovet topper Planen blev realiseret hurtigere end ventet. Hvor etaperne oprindeligt var tænkt langt ind i fremtiden, var de gennemført ved udgangen af 2025. Det skyldes både et marked i hurtig udvikling og tidlige, konkrete projekter. Men tempoet siger også noget om den infrastruktur, som den grønne omstilling afhænger af. Havneinfrastruktur kan ikke bygges fra den ene dag til den anden. Nye kajer og arealer kræver myndighedsgodkendelser, miljøtilladelser, finansiering, udbud og anlægsarbejde over flere år.

Derfor skal investeringerne ofte træffes, længe før efterspørgslen er fuldt synlig. Det kræver risikovillighed og en forretning, der kan holde til udsving undervejs. Rønne Havn har derfor arbejdet på at balancere offshoreaktiviteter med andre forretningsområder som færgedrift, stykgods og krydstogt. Pointen er, at en havn ikke kan leve af store energiprojekter alene, hvis den samtidig skal være robust på den lange bane.

Det er også derfor, at udbygningen ikke kun handler om at tiltrække én bestemt type aktivitet. Den handler om at opbygge en kapacitet, som kan bruges i flere sammenhænge og over

tid. Når projekter kommer i bølger, skal havnen kunne rumme både perioder med stor aktivitet og perioder, hvor driften er mere almindelig.

Mere end det klassiske havnebillede Udviklingen handler heller ikke kun om kajmeter og vanddybde. Den handler også om, hvordan havnen bliver opfattet. Her sætter Jeppe la Cour, kommerciel direktør i Rønne Havn, ord på en reaktion, han møder, når han fortæller, hvor han arbejder.

“Man tænker jo hurtigt på sejlbåde og en lille marina. Men når folk ser havnen, kan de godt se, at det her er noget helt andet,” siger han.

Det billede er vigtigt for havnen selv. Rønne Havn forsøger ikke bare at vise sig som et lokalt trafikknudepunkt, men som en arbejdsplads og en infrastruktur, der kan håndtere industriel aktivitet i stor skala. Når store komponenter til havvind skal losses, lagres og skibes videre, bliver havnen en aktiv del af projektet.

Den er ikke bare et sted på ruten, men dér, hvor projekterne tager fysisk form.

Jeppe la Cour peger også på, at havnen ser markant anderledes ud, når man oplever den under et stort projekt.

“Når man ser de store skibe, komponenterne og aktiviteten på arealerne, forstår man pludselig, hvor meget der faktisk foregår her,” siger han.

Næste skridt er Energiø Bornholm Energiø Bornholm er et af de projekter, som kan blive næste store skridt i udviklingen. Projektet kan skabe aktivitet i flere led, fra modtagelse af store komponenter til installation, service og på sigt mulig udskibning af Power-to-X-produkter. Ambitionen er ikke nødvendigvis, at alt skal gå via Rønne, men at havnen vil være en central del af værdikæden omkring projektet.

Samtidig handler udbygningen også om at fremtidssikre havnen. Arealerne er hævet som led i en klimasikring, så de bedre kan modstå stigende vandstand og hårdere vejr. Det er en investering i drift og robusthed. Som Jeppe la Cour siger, handler det også om at sikre, at havnen kan klare hårdere vejr fremover.

Når Rønne Havn ser 10-20 år frem, er ambitionen derfor dobbelt. Havnen skal fortsat være Bornholms forsyningsmæssige knudepunkt, men også et voksende led i Østersøens energiinfrastruktur. Det er den rolle, udbygningen peger frem mod. En havn, der har tilføjet nye forretningsben og udnyttet sit potentiale, så den er relevant i en ny og krævende energivirkelighed.

Erfaringen er, at grøn omstilling ikke alene bliver til virkelighed gennem visioner og målsætninger. Den bliver til virkelighed, når nogen investerer i de kajer, arealer og den drift, som projekterne kræver. Her ønsker Rønne Havn at spille en større rolle.

Rønne Havn – Partner Content

Lars Nordahl Administrerende direktør for Rønne Havn

Jeppe la Cour Kommerciel direktør i Rønne Havn,

Havneinfrastruktur opbygges gennem store anlægsprojekter. Rønne Havn er et eksempel på, hvordan kapacitet er blevet etableret til energiprojekter i Østersøen.

Dansk innovation i en konservativ branche

Når energisystemerne vokser, og flere kabler skal forbinde vindparker, transformerstationer og elnet, bliver kravene til kvalitet og effektivitet stadig højere. Men bag den tekniske udvikling gemmer sig en branche, der bevæger sig langsomt. Hos ReliBond i Roskilde arbejder et dansk ingeniørhold på at ændre det billede. Med et patenteret system og et frisk blik på en traditionsbundet industri vil virksomheden vise, at innovation i el-infrastruktur ikke behøver at tage årtier.

Et frisk blik på en konservativ industri; El-infrastruktur er blandt de mest regulerede og forsigtige sektorer i energiver denen. Nye løsninger kræver omfattende test og godkendelser, og mange processer har stort set været uændrede i årtier.

Ifølge CEO Brian Lyngholm har det skabt et paradoks: behovet for fornyelse vokser, men tempoet i innovationen er lavt.

“Der sker enorme forandringer i energisektoren, men mange af de grundlæggende metoder er de samme som for tyve år siden. Det bremser den udvikling, vi har brug for,” siger han.

ReliBond udspringer af DTU og er et resultat af mange års forskning i materialer og elektriske forbindelser. Men modsat mange spillere i branchen er virksomheden ikke vokset ud af en stor industrikoncern – og netop det har vist sig at være en styrke.

Uden hensyn til gamle produktserier eller interne dagsordener kan teamet tænke teknologien helt forfra.

“Vi har ikke en arv, vi skal forsvare. Vi står frit og kan vælge det, der teknisk giver bedst mening. Det betyder, at vi kan innovere hurtigere og mere målrettet,” siger Brian Lyngholm.

Et patenteret system til fremtidens net ReliBonds teknologi bygger på et patenteret system, der gør det muligt at forbinde og forsegle kabler med høj præcision.

I stedet for at presse eller svejse lederne sammen anvendes en proces, hvor metalpartikler sprøjtes på kabelenderne med høj hastighed – en såkaldt coldspray coating – som skaber en tæt, elektrisk og mekanisk forbindelse uden brug af høje temperaturer.

Processen er automatiseret, kontrolleret og repeterbar – og dermed uafhængig af individuelle håndværksforskelle. Det reducerer både omkostninger, risiko og tid i installationen, samtidig med at sikre en højere og mere ensartet kvalitet.

“Vi har udviklet en teknologi, der ikke afhænger af én bestemt type kabel eller materiale. Den kan tilpasses kobber, aluminium og fremtidige ledertyper, som bliver stadig mere relevante, efterhånden som råvarepriserne og geopolitikken ændrer sig,” forklarer han.

Teknologien gør det muligt at arbejde hurtigere og med mere dokumentation. Hver samling kan potentielt spores digitalt, hvilket letter arbejdet for både kabelproducenter og netoperatører, der stiller stigende krav til kvalitetssikring og data.

Fra laboratoriet til feltet

Efter flere års udvikling og test i samarbejde med DTU samt internationale partnere er ReliBond nu klar til at bringe teknologien ud i virkeligheden.

Virksomheden har lanceret to løsninger: Terminator In-Door, der anvendes i kontrollerede produktionsmiljøer, og Terminator In-Field, som er udviklet til brug direkte i felten –på store transmissionsprojekter.

“Energiprojekter bliver både større og mere komplekse. Det betyder, at kvaliteten i hver enkelt delproces skal være høj – også ude i felten. Her kan vi levere en metode, der giver samme præcision som i et testlaboratorium,” siger Brian Lyngholm.

Netop feltarbejdet er ofte den del af værdikæden, hvor projekter bliver forsinkede eller fejl opstår. Ved at automatisere og standardisere denne proces kan ReliBond bidrage til at gøre udbygningen af fremtidens elnet hurtigere og mere stabil.

Et marked i forandring Behovet for nye teknologier i el-infrastruktur vokser markant. Europa investerer massivt i grøn omstilling, og elektrificeringen af transport, produktion og varme kræver et langt stærkere net.

Samtidig er mange forsyningskæder pressede af stigende kobberpriser og behovet for nye materialer og billigere råmaterialer – så som aluminium – der vinder stadig større indpas. Her kan ReliBond levere en løsning, der kombinerer teknisk robusthed med fleksibilitet.

“Markedet bevæger sig hurtigt, men det er stadig præget af forsigtighed. Mange ønsker at effektivisere uden at gå på kompromis med sikkerheden. Her passer vores teknologi godt ind – den er dokumenteret, repeterbar og kan tilpasses de standarder, som kunderne allerede arbejder med,” fortæller han.

Med udgangspunkt i Europa og Asien fokuserer ReliBond på markeder, hvor behovet for kapacitetsudbygning er størst. De samarbejder med kabelproducenter, netoperatører og teknologipartnere om at teste og tilpasse løsningen i storskala.

Den langsigtede ambition er at blive en standard for sammenføjning i højspændingsnettet.

Fremtidens elnet står over for markante krav til både kapacitet og effektivitet. Elektrificeringen driver behovet for større kabler og

bedre udnyttelse af ressourcerne – områder, hvor ReliBonds teknologi kan bidrage til at øge størrelsen på kabler og samtidig optimere omkostningerne.

Tålmodighed og samarbejde som drivkraft Selvom vejen fra idé til international udrulning er lang, spiller samarbejdet med kabelproducenter, testinstitutter og energiselskaber en helt central rolle i rejsen.

“Vi arbejder i en branche, hvor dokumentation og kvalitet kommer før alt andet – og sådan skal det også være. Det betyder, at processerne er tunge, men når man først er igennem, står man med et ekstremt solidt fundament,” siger han.

ReliBond arbejdere fortsat på videreudvikling og standardisering, der skal sikre en bedre integration mellem deres nye teknologi og de eksisterende internationale tekniske rammer og standarder.

En ny tilgang til energiens rygrad For Brian Lyngholm handler ReliBonds arbejde ikke kun om en ny metode, men om en ny måde at tænke udvikling på i en branche, der i mange år har været præget af langsom forandring.

“Vi står med en innovativ løsning, som har vendt op og ned på tilgangen i en meget konservativ branche,” siger han og uddyber:

“Og vi står med et selskab, der har nøglen til at tage et stort skridt i optimeringen af den grønne omstilling – og i udbygningen af vores energiinfrastruktur.”

Det er netop her, ReliBond ser sin største styrke: som en uafhængig aktør med teknologisk ekspertise og frihed til at tænke nyt.

Hvor store industrispillere ofte er bundet af eksisterende systemer, kan en mindre, specialiseret virksomhed bevæge sig hurtigere. I en tid, hvor hele Europas energiinfrastruktur skal genopbygges, kan det vise sig at være en afgørende fordel.

Brian Rasmussen Lyngholm CEO i ReliBond

Uden rent vand stopper grøn energi

Grøn omstilling handler ikke kun om vindmøller, elektrolyse og nye brændstoffer. Den afhænger også af noget langt mindre synligt, men helt afgørende: vand. Nye energiformer kræver store mængder rent procesvand, mens presset samtidig vokser for at genbruge spildevand, udnytte reststrømme bedre og undgå, at værdifulde ressourcer går tabt undervejs. Derfor er vandbehandling blevet et strategisk spørgsmål for både industri, forsyning og energisystem.

Når erhvervslivet taler om fremtidens energisystem, falder samtalen ofte på havvind, biogas, Power-to-X og elektrificering. Men bag mange af teknologierne ligger en mindre synlig forudsætning: evnen til at rense, separere og genanvende vand og reststrømme.

BOLLFILTER Nordic er den nordiske del af den tyske filterproducent Boll & Kirch. Selskabet har historisk haft den maritime industri som et vigtigt forretningsområde, men vokser også i takt med, at nye energiformer stiller højere krav til vandkvalitet, driftssikkerhed og ressourceudnyttelse.

Administrerende direktør Robert Jellinggaard peger på, at filtrering ikke bare er et teknisk støtteområde, men en forudsætning for, at grønne teknologier kan fungere i praksis.

“Det er ikke muligt at lave en grøn omstilling uden at man bruger filtrering eller separationsløsninger,” siger han.

Vand er samtidig blevet et mere komplekst input. Hvor man tidligere ofte tog udgangspunkt i grundvand eller andre relativt rene kilder, er der nu større fokus på at genbruge spildevand. Det gør forsyningen mere bæredygtig, men betyder også, at virksomheder må håndtere de restprodukter, der bliver tilbage, når snavset vand renses. Det er her, vandbehandling går fra at være et driftsvilkår til at blive en del af forretningscasen omkring nye energianlæg.

Biogas handler også om råstoffer Et af de områder, hvor koblingen er tydeligst, er biogas. Her peger Kenneth Hersom Højrup på, at vandbehandling er en forudsætning, hvis biogasanlæg skal kunne skaleres op uden blot at sende flere næringsstoffer tilbage til nærtliggende marker.

Direktør for forretningsudvikling Kenneth Hersom Højrup fremhæver, at vandbehandling er afgørende, hvis biogas skal løftes til større skala.

“Hvis du virkelig skal skalere op, så skal du øge udbyttet af biogas fra den tilgængelige biomasse og reducere håndteringen af den afgassede biomasse ved recirkulering og genanvendelse af spildevandet. Og der spiller vandbehandlingen også en nøglerolle,” siger han.

På konventionelle anlæg står man tilbage med den afgassede biomasse, som typisk køres ud som gødning. Men hvis næringsstofferne

opkoncentreres og raffineres, kan de i stedet blive til mere præcise gødningsprodukter, som landbruget kan dosere mere målrettet.

Samtidig er biogas mere end blot en erstatning for fossil naturgas. Kenneth Hersom Højrup peger på, at biogas består af metan og CO2 Ved opgradering renses gassen til biometan, som kan bruges i gasnettet eller som brændstof, mens den biogene CO2 kan indgå i e-metanol og andre alternative brændstoffer.

“Det handler egentlig meget om at få mere ud af de ressourcer, vi allerede har,” siger han.

Brint kræver ultrarent vand Den samme logik gør sig gældende i Power-to-X. Produktion af brint gennem elektrolyse kræver meget rent vand, og det gør vandbehandling til en central del af selve produktionsanlægget.

Robert Jellinggaard forklarer, at elektrolysere kræver ultrarent vand for at kunne køre effektivt og undgå hyppig udskiftning af følsomme komponenter. Han peger samtidig på, at der kan gå op mod 20 kilo vand til at producere ét kilo brint.

Det gør vand til en strategisk faktor i nye brintprojekter. Hvis målet er at bruge spilde-

vand frem for at belaste drikkevandsressourcer, kræver det typisk mere avanceret rensning for at nå elektrolysens krav.

Kenneth Hersom Højrup understreger, at hvis man ikke renser optimalt, kan det hurtigt mærkes på driften.

“Så er det øgede vedligeholdelsesomkostninger til at holde det anlæg i drift,” siger han.

Fra miljøkrav til forretningskrav Vandbehandling handler dog ikke kun om energi. Virksomheden arbejder også med projekter inden for olie-vand-separation, ballastvand, røggasrensning og akvakultur. Fællesnævneren er, at vandbehandling både skal begrænse miljøbelastningen og samtidig udgøre en økonomisk attraktiv og robust teknisk løsning.

Som eksempel fremhæver Robert Jellinggaard, at virksomheden har solgt flere hundrede vandbehandlingsanlæg til skibe på grund af internationale miljøkrav - anlæg der dagligt bidrager til reduceret havforurening. “I samme kategori har vi vores filtre til ballastvand, som forhindrer spredning af invasive arter i vores havmiljøer,” siger han.

Ifølge ham vil det stigende fokus på PFAS,

mikroplast, nitrat og andre uønskede stoffer i grundvandet stille større krav til nye teknologier og metoder til fremtidens vandbehandling.

Mere energi ud af de samme strømme Et andet spor er energiudnyttelsen i selve vandbehandlingen. Mange spildevandsanlæg og industrielle processer rummer overskudsvarme, som kan bruges i varmepumper eller i membran-destillation, hvor varmeforskel driver afsaltning af vand i stedet for højt tryk.

Kenneth Hersom Højrup peger på, at biogas, brint og vandbehandling i stigende grad kan tænkes sammen i energiklynger. Med overskudsvarme fra brintproduktion kan en del af spildevandet fra biogasproduktion renses til ultrarent vand til brintproduktion. Den biogene CO2 kan bruges sammen med brint til at fremstille alternative flydende brændstoffer.

Den vigtigste pointe er måske, at vand ikke længere kun er et forsyningsspørgsmål, men en konkurrencefaktor. Evnen til at genanvende spildevand, beskytte følsomme anlæg og få mere værdi ud af reststrømme kan få direkte betydning for, hvor robuste og skalerbare fremtidens energi- og industriprojekter bliver. Jo mere energisystemet bygger på cirkulære processer og sektorkobling, desto vigtigere bliver kontrollen over vandstrømme, vandkvalitet og ressourcer.

Robert Jellinggaard Managing Director, BOLLFILTER Nordic

Kenneth Højrup Business Development Director, BOLLFILTER Nordic

Havnene som integreret del af værdikæden

HAVNEINFRASTRUKTUR

Den grønne omstilling handler ikke kun om vindmøller, kabler og politiske mål. Den afhænger også af, om den fysiske infrastruktur kan følge med. Hvis havvind skal bygges ud, Power-to-X etableres og Europa gøres mindre afhængig af fossile brændsler, kræver det havne, der er planlagt, finansieret og bygget til opgaven. Spørgsmålet er, om kapaciteten udvikler sig hurtigt nok til ambitionerne.

Havne bliver opfattet som steder, hvor skibe lægger til, og gods bliver losset. Men i takt med den grønne omstilling er deres rolle blevet mere central. Hvor havne tidligere blev set som gennemfartspunkter, er de i dag en del af den infrastruktur, der får energiprojekter til at fungere.

Ifølge Lars Nordahl, administrerende direktør for Rønne Havn, er havnene ikke længere bare støttefunktioner.

“Havnene er blevet en integreret del af den fysiske infrastruktur og hele værdikæden,” siger han.

Det gælder især inden for havvind og Power-to-X. Her er havnen ikke bare et sted, komponenter passerer igennem. Den kan være installationshavn, udskibningshavn, servicebase og driftscenter.

“Der skal være en havn med rette kapacitet, ellers lykkes det ikke at få vindmøllerne fra produktion til drift.”

Større projekter, større krav Udviklingen går hurtigt. Vinger, tårne og fundamenter vokser i størrelse, og det gør kravene til havnene også. Derfor skal investeringer i kapacitet ofte træffes, før efterspørgslen er synlig.

Det gør havneinvesteringer følsomme over for politiske signaler. Når infrastruktur tager mange år at planlægge, godkende, finansiere og bygge, bliver stabile rammer afgørende. Havnen er blevet “et led, der skal tænkes ind hele vejen”, som Lars Nordahl formulerer det.

Når usikkerhed bremser investeringer Hvis de politiske ambitioner ikke følges op af klare mål og forudsigelig planlægning, bliver usikkerheden hurtigt for stor. Så tøver havne og långivere med at tage risikoen.

Konsekvensen kan være, at kapaciteten ikke står klar, når projekterne skal realiseres.

JALN Engineering

Så går den grønne omstilling i stå, ikke fordi teknologien mangler, men fordi værdikæden ikke hænger sammen.

Lokale havne, europæisk opgave Udfordringen rækker ud over det enkelte projekt. Energisystemet er både nationalt og europæisk, mens havnene ligger lokalt. Derfor får infrastrukturen stigende strategisk betydning.

“Energiprojekter bliver besluttet nationalt, men realiseret regionalt. Derfor er regional havnekapacitet en forudsætning for national energipolitik,” siger Lars Nordahl.

Det gør samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og lande afgørende.

Selv om energisystemet i stigende grad er europæisk, bliver installation, drift og vedligehold udført i havne og regioner.

Derfor må havne tænkes ind som en integreret del af energisystemet, ikke som et led sidst i værdikæden.

Politik og ambitioner er ikke nok. Skal projekterne realiseres, skal havnekapacitet, tilladelser og investeringer følge med.

Fra plan til platform – rådgivning der spotter det oversete

Med stigende kompleksitet, branchepres og mangel på specialister bliver eksternt ekspertblik og fleksible kompetencer afgørende for at holde vindmølleprojekter på rette kurs.

IIenergibranchen bliver selv de bedste planer først for alvor testet, når de møder virkeligheden. Her opstår der ofte et spænd mellem strategi, teknik og det praktiske arbejde på platformen – og det er ofte her, mange projekter mister fart eller retning. Derfor har JALN Engineering gjort det til sin mission at få projekterne sikkert i mål.

energibranchen bliver selv de bedste planer først for alvor testet, når de møder virkeligheden. Her opstår der ofte et spænd mellem strategi, teknik og det praktiske arbejde på platformen – og det er ofte her, mange projekter mister fart eller retning. Derfor har JALN Engineering gjort det til sin mission at få projekterne sikkert i mål.

Med en baggrund som specialist og leder hos blandt andet Siemens, kender Jacob Arbjerg Lindholm Nielsen hele værdikæden i et energiprojekt. Det betyder, at der opstår gensidig forståelse, når han taler med kunderne, fordi han selv har siddet i deres stol.

”Det er en stor fordel, at jeg kender hele butikken og forstår strategien og processerne. På den måde kan jeg også hjælpe underleverandører med at møde de store virksomheder og lægge sig op ad deres retning,” fortæller Jacob Arbjerg Lindholm Nielsen.

Jacob Arbjerg Lindholm Nielsen Stifter og ejer af JALN Engineering

Et eksternt blik, der skærper fokus

Jacob Arbjerg Lindholm Nielsen fungerer ikke kun som ingeniørarbejdskraft, men kan også rådgive på strategi og processer.

En af de største udfordringer, han ser i branchen lige nu, er den enorme skala og kompleksitet i moderne vindmølleprojekter. Det stiller ikke kun krav til slutproduktet, men også til logistik, proces og håndtering.

”Virksomhederne fokuserer på udvikling af et godt produkt, når det er i drift, men har tendens til glemme vigtige parametre som håndtering under produktion og installation. Der bliver det helt lavpraktisk, at man skal kigge på løfte- og transport-udstyr, om havnearealerne kan bære vægten og meget andet. Jeg bruger min ekspertise og erfaring fra branchen og hjælper med at stille skarpt på de ting, virksomheden selv overser. Jeg skaber både overblikket og dykker ned i de vigtige detaljer. Det blik er afgørende at få med helt fra start,” forklarer Jacob Arbjerg Lindholm Nielsen.

”Når du fastansætter specialister, skal du føde dem med nok opgaver, så de kan holde sig up to date. Det er svært for mindre virksomheder, og de ender med at bruge specialisterne til drift, hvilket ikke er det klogeste valg. Derfor giver det god mening med freelancere som mig, fordi virksomhederne på den måde kan deles om vores kompetencer og samtidig ikke er tvunget til store investeringer.”

OM JALN ENGINEERING APS

Et eksternt blik, der skærper fokus Jacob Arbjerg Lindholm Nielsen fungerer ikke kun som ingeniørarbejdskraft, men kan også rådgive på strategi og processer.

Her er der en enkel men vigtig retning, han altid anbefaler: Standardisering.

”Det går stærkt i vindmølleindustrien, og derfor gælder det om at finde den rette løsning til opgaven og fjerne unødig kompleksitet. Med standardiserede løsninger på tværs af branchen, kan du gøre det billigere, mere pålideligt og bruge løsningen igen og igen i en travl drift,” siger Jacob Arbjerg Lindholm Nielsen.

En udfordret branche kalder på fleksible kompetencer

Lige nu er branchen presset af de geopolitiske problemer, der spreder usikkerheder og manglende investeringslyst i større projekter med. Samtidig mangler der specialister, til at løfte opgaverne. Her mærker Jacob Arbjerg Lindholm Nielsen, at det er en fordel, at han som freelance maskiningeniør er fleksibel.

• Ingeniørpartner i vindindustrien, med speciale i mekanisk design, stålkonstruktion samt løft og håndtering af komponenter – både onshore og offshore.

• Baggrund som specialist og leder fra blandt andet Siemens.

• Et stort netværk af specialister, som giver mulighed for at skalere op til store projekter.

ApS – Partner Content

Tekst: Peter Søndergaard Rasmussen

Lars Nordahl Administrerende direktør for Rønne Havn

JALN Engineering ApS – Partner Content

Østdanmarks kraftcenter for grøn energi udspringer fra Vordingborg Havn

Solcellemarker, vindmølleparker på land og til havs, og Power to X-anlæg udgør potentielt Danmarks fremtidige energisystem. Dog går det trægt frem på landsplan, når det gælder den grønne omstilling, men på trods af en volatil verdensorden har flere grønne projekter medvind i Vordingborg Kommune.

“Havnen er en vækstmotor og krumtap for vores område. Ikke bare til næste år men i de næste hundrede år. Siden 2014 er vores havneareal firedoblet og når vi er færdige med den nye udvidelse, er havnen 8 gange så stor siden vi begyndte i 2014,″ fortæller direktør på Vordingborg Havn, Jan-Jaap Cramer.

Den seneste havneudvidelse på Masnedø er på knap 250.000 m2. På udvidelsen skal energivirksomheden Green2x anlægge verdens største biogasanlæg målt på output, og Arcadia eFuels skal etablere et kommende Power to X-anlæg.

”Der er flere grunde til at grønne energiforbrugende virksomheder har interesse i Vordingborg Kommune og særligt Vordingborg Havn. Her er plads og god infrastruktur, og så har vi en strategisk placering tæt på motorvej, hovedstaden og den kommende Femernforbindelse,” forklarer direktør i Vordingborg Kommunes erhvervsfremme- og investeringsselskab, Business Vordingborg, Helene Urth.

Hvis man har interesse i at blive en del af Østdanmarks kraftcenter for grøn energi og nærmere bestemt energifællesskabet og fremtiden på Vordingborg Havn, er der en unik mulighed netop nu.

Unikt produktionsområde

Det første bropillefundament til den nye Storstrømsbro blev sat i december 2020. Der har været tale om et stort byggeprojekt, med en bro som nu er fire kilometer lang. Det betyder, at det sidste broelement er støbt, og derfor har de haller, som brobyggerne SBJV har anlagt på Masnedø, udtjent deres oprindelige formål.

”Den store byggeplads er ledig for andre aktiviteter for eksempel inden for offshore vind. Vi arbejder allerede nu for at tiltrække produktionsvirksomheder, som kan bidrage med arbejdspladser og størst værdi for vores lokalsamfund,” lyder det fra havnedirektør Jan-Jaap Cramer.

Med det store produktionsområde får man ca. 200.000 kvadratmeter på et befæstet kajnært område med høj bæreevne, i en kommune som har en klokkeklar grøn strategi.

Kraftcenter for grøn vækst

Den sydsjællandske kommune har siden 2022 haft en politisk vedtaget strategi om at lade den grønne omstilling være vækstmotor og blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi. Og selvom der har været udskiftning på borgmesterposten, så holder Vordingborg Kommune fast i den grønne strategi. Det slog borgmester i Vordingborg Kommune, Michael Seiding Larsen, fast, da han var med til at tage første spadestik til Green2x’ pilotanlæg for verdens potentielt største biogasanlæg målt på output.

”Vordingborg Kommune har en ambition om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi, og det kan kun realiseres gennem hårdt

arbejde og store investeringer. Det er Green2x et stærkt eksempel på. Vi vil og skal lykkes med vores ambition, og det kræver, at virksomheder som Green2x også lykkes. Dette er starten på et eventyr og første skridt på en lang rejse,” sagde Michael Seiding Larsen ved det første spadestik.

På Møn skal Green2x teste hele deres proces, hvor halm omdannes til biogas, inden virksomheden kan eksekvere deres langsigtede plan om et storskala anlæg på Vordingborg Havn. I fuld produktion vil anlægget kunne producere mere end 170 millioner kubikmeter gas om året. Anlægget har allerede fået miljøgodkendelse.

Sektorkoblingsmuligheder

Det er ikke kun energivirksomheden Green2x, som har vind i sejlene. Arcadia eFuels har offentliggjort, at deres flagskibsprojekt, Project ENDOR, på Vordingborg Havn er blevet udvalgt til at modtage en del af finansieringen fra EUs Innovationsfond. Der er givet tilsagn for et del-beløb af den samlede projektsum, og tilsagnet udmøntes, når projektet opnår fuld finansiering.

“Det er en afgørende milepæl. Med støtten fra EU, investorer og partnere rykker visionen om vores eSAF-produktion i Vordingborg tættere på virkeligheden,” siger Martin Nielsen, der er site manager i Vordingborg hos Arcadia eFuels.

Det kommende anlæg i Vordingborg skal producere 80.000 tons bæredygtigt flybrændstof (eSAF), 60.000 tons eKerosen og eNaphta og 10.000 tons eDiesel. Arcadia eFuels skal bruge ca. 260.000 tons CO2 i deres produktion,

hvilket kan skabe potentiale for etablering af et CCUS-anlæg på Vordingborg Havn.

Fremsynet forsyning

Der er flere årsager til, at Arcadia eFuels har udvalgt Vordingborg Havn som lokation, og naboskabet med Vordingborg Forsyning er heriblandt.

”Vores halmfyrede kraftvarmeværk udleder biogen CO2 gennem vores skorsten, når vi brænder halm af. Den her biogene CO2, den skal man faktisk bruge i processen, når man producerer eSAF,” forklarer Vordingborg Forsynings direktør, Kaspar Mondrup.

Business Vordingborg samarbejder med forsyningen, kommunen og andre lokale aktører om at tiltrække aktivitet og udvikle lokalområdet.

”Med øget erhvervsaktivitet følger arbejdspladser og flere midler til kommunen. Ambitionen om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi, skal ikke ses isoleret på at tiltrække grønne virksomheder og vækst. Ambitionen skal skabe velstand, aktivitet og styrke sammenhængskraften i Vordingborg Kommune.”

KONTAKT Vil du vide mere om Østdanmarks kraftcenter for grøn energi?

Kontakt Helene Urth, som er direktør i Business Vordingborg: hu@businessvordingborg.dk +45 40 40 04 59

Jan-Jaap Cramer Direktør i Vordingborg Havn

Helene Urth

Direktør i Business Vordingborg

Energi skal tænkes samlet

PROFILINTERVIEW

Grøn omstilling handler ikke længere kun om at producere mere vedvarende energi. Den handler også om at lagre den, bruge den klogere og få nye løsninger ud i stor skala. Det siger Glenda Napier, direktør i Energy Cluster Denmark, som arbejder med innovationssamarbejder på tværs af energisektoren. Ifølge hende bliver næste store opgave at få teknologi, infrastruktur og industri til at spille tættere sammen.

Energisektoren bliver ofte beskrevet i adskilte spor som elproduktion, fjernvarme, lagring, net, brint og energieffektivitet. Men sådan giver det ikke længere mening at se på udviklingen, mener Glenda Napier. Hun er direktør i Energy Cluster Denmark, en innovationsplatform for virksomheder, forskere, kommuner og forsyninger, og herfra ser hun en sektor, hvor energiens dele i stigende grad smelter sammen.

“Vi er på en rejse fra silo til sektorkobling,” siger hun.

Tidligere blev energiproduktion, lagring og infrastruktur ofte behandlet som mere adskilte områder. I dag hænger systemet langt tættere sammen.

“Vi kan ikke producere al den energi, vi får brug for, uden også at kunne lagre den,” siger hun.

Fremtidens energisystem kræver, at energien kan distribueres gennem elnet og fjernvarme og bruges mere effektivt og fleksibelt. Fremskridtet ligger ikke i én revolutionerende teknologi, men i at få løsninger til at spille bedre sammen i praksis.

“Vi skal tænke på kryds og tværs, og vi skal sektorkoble,” slår direktøren fast.

Danmark har allerede mange af de løsninger, der skal til. Udfordringen er at få dem udbredt hurtigt nok.

Elektrificering ændrer industrien

Særligt elektrificeringen kommer til at ændre dansk industri markant i de kommende år. Når virksomheder erstatter fossile brændsler med el, ændrer det ikke kun energiforbruget, men også måden produktionen planlægges på.

Adgang til stabil grøn strøm bliver i stigende grad en konkurrencefaktor, og flere virksomheder vil få behov for energiproduktion tættere på egen drift, suppleret af batterier eller andre løsninger, der kan sikre stabilitet.

Det ændrer værdikæderne. Når energien i højere grad skal produceres vedvarende, lagres lokalt, styres digitalt og kobles tættere til industri og transport, opstår der nye afhængigheder mellem teknologier og virksomheder.

“Du er nødt til at tænke hele energisystemet sammen. Det er et integreret og intelligent energisystem,” siger Glenda Napier.

Omstillingen handler derfor ikke kun om klima, men også om investeringer, drift og konkurrenceevne.

Lagring skal kunne bruges nu Energilagring og fleksibilitet fylder meget i debatten. Men billedet er mere blandet, end det nogle gange lyder.

“Jeg tror, batterier er det spor, der er tydeligst lige nu i forhold til energilagring,” siger Glenda Napier.

Samtidig peger hun på, at lagring ikke kun handler om batterier.

“Energilagring ses eksempelvis i vores fjernvarmesystem. Her har vi en stærk infrastruktur med stort potentiale for lagring og fleksibilitet,” siger hun.

Hun peger samtidig på, at bedre brug af data kan gøre energiforbruget mere fleksibelt.

Hvis man bliver bedre til at styre, hvornår energien bruges, kan det gøre systemet mere effektivt og i nogle tilfælde reducere behovet for udbygning af elnettet.

Fra pilot til virkelighed

Det er en generel udfordring i energiomstillingen, at mange løsninger giver god mening teknologisk, men er sværere at få ud i markedet og op i stor skala. Power-to-X er et eksempel. Ikke fordi teknologien er forkert, men fordi vejen til markedet har vist sig længere end ventet.

Ifølge Glenda Napier har den langsommere efterspørgsel på grønne brændstoffer gjort det sværere at skalere hurtigt, og derfor bliver mindre projekter og demonstrationer et vigtigt skridt på vejen mod større anlæg.

“Jeg mener ikke, at det er en overvurderet metode, men jeg tror, at vi har overvurderet, hvor hurtigt det vil gå,” siger hun.

Samarbejde er en forudsætning

Samarbejdet mellem virksomheder, forskning og myndigheder er afgørende. Når teknologier skal sættes sammen på nye måder, kræver det, at flere aktører arbejder tættere sammen.

Ifølge Glenda Napier fungerer samarbejdet ofte godt mellem de største virksomheder og universiteterne, fordi de kender hinanden i

Behold strømmen lokalt

forvejen. Sværere er det at få de mindre virksomheder koblet på.

“Vi har en underskov af små og mellemstore virksomheder, som i virkeligheden er rygraden i den danske økonomi,” siger hun.

Netop de mindre virksomheder er vigtige, fordi de ofte er omstillingsparate og hurtige til at udvikle nye løsninger.

“De er agile og kommer med de nye teknologier. Det skal vi have bragt i spil, det er enormt vigtigt,” siger hun.

Derfor er det afgørende, at innovation ikke bliver for tungt og bureaukratisk.

2030 kræver tempo Når blikket rettes mod 2030, er hendes pointe enkel: Danmark mangler ikke først og fremmest en mirakelteknologi.

“De teknologiske løsninger har vi. Det kræver ikke en radikal ny teknologi før 2030. Det kræver, at vi får bygget mere ud og får teknologierne til at spille bedre sammen,” siger Glenda Napier.

Mere grøn strøm, mere elektrificering, effektivt forbrug og mere infrastruktur er blandt de vigtigste forudsætninger, hvis både omstilling og forsyningssikkerhed skal lykkes.

Desuden er det vigtigt med finansiering, der kan understøtte udvikling, test, demonstration og skalering af nye løsninger og dermed skabe samfunds- og klimaeffekt.

”I Danmark har vi en høj grad af tillid til hinanden, og det er ret enkelt og åbent at samarbejde om udviklingsaktiviteter. Det skal vi fortsat understøtte med offentlige midler, der kan tage en del af risikoen for virksomhedernes udviklingsindsats. Det nationale UDP-program er et godt eksempel på den type opbakning,” siger Glenda Napier.

”Vækst, velfærd og arbejdspladser gennem klimavenlige løsninger kommer ikke af sig selv. Det kommer i høj grad gennem partnerskaber mellem virksomheder, forskere og myndigheder,” siger Glenda Napier.

Fra 2027 bliver solceller et krav på større offentlige bygninger. Det er et vigtigt skridt. Men hvis alle producerer strøm på samme tid, risikerer vi at øge presset på et i forvejen belastet elnet. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan vi producerer mere energi – men om vi er gode nok til at bruge den lokalt.

Danmark står foran en massiv udrulning af solceller. Med EU’s bygningsdirektiv bliver det fra 2027 et krav, at offentlige bygninger over 2.000 m² skal have solceller, og på sigt vil kravene også brede sig til mindre bygninger. Det er en nødvendig udvikling. Men den rejser et nyt spørgsmål: Hvad sker der, når alle producerer strøm på samme tid? Solceller producerer typisk midt på dagen, hvor forbruget i mange bygninger er lavt, og resultatet er overproduktion, som sendes ud på elnettet.

Det er et problem, fordi elnettet allerede er under pres. Energinet har sat nye nettilslutninger på pause flere steder, og efterspørgslen overstiger langt det, systemet kan håndtere her og nu. Med flere solceller risikerer vi derfor at forstærke ubalancen – ikke fordi grøn energi er forkert, men fordi vi mangler at tænke næste skridt med.

I Danmark findes der omkring 10.000 bygninger over 2.000 m² – herunder skoler, boligbyggeri og institutioner. De har både tagareal til solceller og plads til energilagring. Det er bygninger, som i praksis kan producere og bruge en stor del af deres egen energi, hvis de også kan lagre den. Energilagring gør det muligt at flytte strøm i tid –fra produktion til forbrug – og dermed øge egenudnyttelsen, reducere belastningen af elnettet og skabe større stabilitet lokalt.

Derfor bør vi stille os selv et simpelt spørgsmål: Hvorfor sende strømmen ud af bygningen, hvis den kan blive der? Det handler ikke om at blive uafhængig af elnettet, men om at aflaste det. Hvis vi kombinerer solceller med energilagring i bare en del af de store bygninger, kan vi reducere presset på infrastrukturen markant og samtidig skabe et mere robust energisystem. Teknologierne findes allerede – spørgsmålet er, om vi vil bruge dem rigtigt.

Glenda Napier Direktør, Energy Cluster Denmark

Tekst: Peter Søndergaard Rasmussen Foto: Jonas Fotografi

Martin Gordon Andersen CEO, Visblue

Batterier er ikke fremtiden – de er nutiden

Energi er ikke længere bare noget, vi bruger. Det er noget, vi aktivt kan styre, optimere og tjene penge på. I en tid med stigende elpriser, store udsving i markedet og skærpede krav til robusthed og sikker drift er batteriløsninger blevet en afgørende brik, både for virksomheder og private husstande.

Hos Q-tility Energy ApS arbejder vi med intelligente batteriløsninger, der ikke kun lagrer strøm. De skaber værdi.

Tjen batteriet hjem, og mere til Et batteri er ikke en passiv investering. Det kan aktivt generere indtægter gennem deltagelse i markedet for systemydelser, hvor batteriet stiller sin kapacitet til rådighed for elnettet og bliver betalt for at bidrage til stabilitet.

Samtidig giver batteriet mulighed for nettarifoptimering. Ved at flytte forbruget væk fra de dyreste timer reduceres omkostningerne markant. Kort sagt: Du køber strøm, når den er billig og bruger den, når den er dyr.

Henning Støvlbæk Krog

Ejer og stifter af Q-tility Energy

Peak shaving: Undgå dyre effekttoppe For mange virksomheder er det ikke kun energiforbruget, men også spidsbelastningen, der driver elregningen op.

Med batterier kan du arbejde aktivt med peak shaving. Batteriet aflaster elnettet i de perioder, hvor forbruget topper, og sikrer, at du holder dig under de dyreste effekttrin. Resultatet er lavere tariffer og en mere forudsigelig energiregning.

Klar til fremtidens elbiler – uden at sprænge kapaciteten Elektrificeringen af transporten stiller nye krav til elinstallationer. Særligt DC-hurtigladning kan være en belastning for både nettilslutning og økonomi.

Her fungerer batteriet som buffer. Det lagrer energi løbende og leverer høj effekt, når elbilerne skal lades. Det betyder, at du kan tilbyde hurtig opladning – uden at skulle betale for en dyr opgradering af nettilslutningen.

Forsyningssikkerhed uden afbrydelse Strømafbrydelser kan være kritiske. Med en batteriløsning fra Q-tility Energy ApS får du en løsning, der fungerer som et UPS-anlæg (Uninterruptible Power Supply). Det betyder, at der ikke er nogen forsinkelse i forsyningen. Hvis nettet falder ud, overtager batteriet øjeblikkeligt. Uden blink, uden nedetid.

For virksomheder kan det beskytte produktion, IT-systemer og kritisk infrastruktur. For private betyder det tryghed og stabilitet i hverdagen.

Robusthed og compliance: En ny strategisk nødvendighed Kravene til virksomheders robusthed er stigende. Ikke mindst med EU’s direktiver som NIS2-direktivet og CER-direktivet.

Her spiller energiforsyning en central rolle. Et batteri styrker virksomhedens modstandsdygtighed ved at sikre kontinuerlig drift.

Også under udfald, spidsbelastninger eller ustabile netforhold. Det er ikke længere kun et spørgsmål om økonomi, men om risikostyring og compliance.

Virksomheder, der investerer i energilagring, står stærkere i forhold til både dokumentation, beredskab og krav om kontinuitet i kritiske funktioner. Batteriet bliver dermed en aktiv komponent i virksomhedens samlede sikkerheds- og compliance-setup.

Få fuld værdi af dine solceller

Har du solceller, er batteriet den naturlige forlængelse. I perioder med overproduktion i elnettet oplever mange såkaldt strafafregning. Med et batteri kan du gemme din egen strøm og bruge den senere, i stedet for at sende den ud i et presset marked. Det øger din selvforsyning og forbedrer økonomien i din investering markant.

En investering i både økonomi og grøn omstilling

Batteriløsninger er ikke kun en økonomisk beslutning. Det er også en vigtig del af fremtidens energisystem. Ved at lagre og flytte energiforbrug bidrager batterier til bedre udnyttelse af vedvarende energi og et mere stabilt elnet.

Konklusionen er enkel:

Batteriet giver dig kontrol. Over din økonomi, din drift og din robusthed.

Hos Q-tility Energy ApS hjælper vi både private og erhverv med at udnytte mulighederne –fra systemydelser og nettarifoptimering til peak shaving, elbilopladning, compliance og sikker strøm uden afbrydelser.

Spørgsmålet er ikke, om batterier giver mening. Spørgsmålet er, hvor meget du går glip af uden.

Platform kan samle varmesektoren

Anbefaling fra Forsyningsdigitaliseringsprogrammet peger på behovet for nem og ensartet adgang til fjernvarmedata. Med et presset energisystem er behovet for at sætte skub til fleksible løsninger tilmed steget. Varmeoverblik.dk baner vejen for fleksibilitet i fjernvarmesystemet til gavn for både virksomheder og forsyningssektoren.

En fælles anbefaling fra sektoren I dag er adgang til fjernvarmedata ofte kompleks og tidskrævende. Det bremser både energieffektivisering og grøn omstilling. Derfor har Forum for Forsyningsdata, under Forsyningsdigitaliseringsprogrammet, vedtaget en anbefaling om at etablere en fælles branchestandard for nem og ensartet adgang til fjernvarmedata, helt ned på timeniveau.

Det vil gøre det lettere at identificere unødigt forbrug, planlægge energibesparelser og understøtte den grønne omstilling.

Varmeoverblik.dk - konkret løsning klar til brug Sideløbende er varmeoverblik.dk lanceret som en første fælles platform, hvor både virksomheder og borgere kan få adgang til egne fjernvarmedata.

“Fjernvarmekunder har længe manglet det, som elkunder har haft på eloverblik.dk: Én indgang til egne data. Med varmeoverblik.dk har vi taget et vigtigt skridt i samme retning for fjernvarmesektoren,” siger Søren Skov Jakobsen, direktør i Center Denmark.

Platformen samler data på tværs af forsyningsselskaber og giver sikker adgang via MitID. Brugerne kan desuden vælge at dele deres data med serviceudbydere, der kan understøtte alt fra driftsoptimering til bæredygtighedsrapportering.

Store fordele for virksomhederne

For større virksomheder med mange lokationer har det hidtil været en tidskrævende og tung proces for ESG-ansvarlige og energiledere at indhente oplysninger fra virksomhedens lokationer på tværs af landet. Men med varmeoverblik.dk bliver processen markant lettere. Snart vil man kunne indsamle fjernvarmeforbrugsdata til klimaregnskaber ét sted, alt imens virksomhederne får et stærkere grundlag for at reducere energiforbrug og CO2-udledning:

“Vi kan allerede nu se, at en fælles platform gør det langt lettere for virksomheder at arbejde med deres energiforbrug og finde besparelser,” fortæller Søren Skov Jakobsen.

Data som drivkraft i sektorkobling Standardiseret adgang til fjernvarmedata åbner også for nye muligheder på tværs af hele energisystemet. Når data stilles til rådighed i ensartede formater, kan både forsyningsselskaber og virksomheder optimere drift, identificere spild og understøtte reel sektorkobling.

Søren Skov Jakobsen uddyber: “Med bedre data kan vi styre forbruget mere intelligent og bruge de ressourcer, vi allerede har, bedre. Det er både et spørgsmål om at udnytte den eksisterende, fysiske infrastruktur bedre, og om at integrere vedvarende energi endnu mere, end vi allerede gør. Her er varmeoverblik.dk et ge-

nnembrud – det er et digitaliseringstiltag, hvor dataudstilling i fjernvarmesektoren kommer på niveau med elsektoren.”

Danmarks neutrale dataforvalter Bag varmeoverblik.dk står Center Denmark, en uafhængig, nonprofit-organisation grundlagt af landets tekniske universiteter. Center Denmark fungerer som en neutral udvikler af datainfrastruktur i forsyningssektoren og samler forsyningsselskaber, virksomheder og myndigheder

om fælles standarder og løsninger. Varmeoverblik.dk er udviklet som en del af det nationale HeatSync-projekt med støtte fra Energistyrelsen.

For virksomheder, der vil have styr på energiforbruget og styrke den grønne omstilling, er det et afgørende skridt: ét login, ét overblik –og et solidt fundament for fremtidens energibeslutninger.

Søren Skov Jakobsen Direktør i Center Denmark

Inopower – Partner Content

USLEBEN DIAMANT

Dansk energiteknologi kan blive afgørende i ny virkelighed

Grøn omstilling og geopolitik presser energisystemet – men en dansk løsning kan både stabilisere elnettet og skabe ny forretning.

Den grønne omstilling har længe været drevet af vores ønske om at reducere CO2-udledningen. Men samtidig har globale, geopolitisk konflikter skabt et stigende fokus på energiuafhængighed og national forsyningssikkerhed.

Så selvom intentionerne er gode, så er sandheden, at energiforsyningen lige nu er udfordret af forskellige parametre. Vi kan ikke altid stole på sol- og vindudsigterne, så produktionen kan være svingende og svær at forudsige. Det stiller stor krav til elnettet, fortæller Jens Seehusen Christensen, der er CEO i danske Inopower.

Inopower inopower.dk

“Hvis du ikke får balanceret elnettet, risikerer du blackouts,” siger Jens Seehusen Christensen, CEO i Inopower.

Det er netop i dette spændingsfelt mellem stabil, grøn energi og forsyningssikkerhed, at virksomhedens kedler kan hjælpe markedet.

Når oversskudsstrøm bliver en ressource Inopower udvikler højspændingselektrodekedler (el-kedler) som kan opsuge overskydende strøm og omdanne den til varme. Når vinden blæser mere end forventet eller solen skinner kraftigere, kan kedlerne kobles til og aflaste elnettet.

“Du tænder dem kun, når du har for meget strøm i dit net. Derfor er de et stærkt aktiv i energiforsyningen,” forklarer Jens Seehusen Christensen.

Teknologien er blevet stadig mere relevant i et marked, hvor elpriserne svinger markant. I 2025 var elprisen lavere end gasprisen i over 20 procent af årets timer og der var mere end 500 timer med negativ elpris.

Det betyder konkret, at virksomheder ikke blot kan bruge strømmen – de kan også tjene penge på at være fleksible.

“Vi har faktisk solgt kedler til virksomheder, der

ender med at tjene flere penge på deres elkedel end på deres kerneforretning,” fortæller han.

Med tilbagebetalingstider på under ét år er investeringen blevet attraktiv for både industri og energiselskaber.

Fra dansk niche til globalt potentiale Inopower har i dag et solidt fodfæste i Danmark og Tyskland, men efterspørgslen vokser internationalt. Projekter i blandt andet Sydkorea og Chile peger på et marked i hastig udvikling.

“Jeg tror i virkeligheden, vi sidder på en usleben diamant,” siger Inopowers CEO, Jens Seehusen Christensen.

Udviklingen drives af flere faktorer: Stigende

mængder vedvarende energi, større prisudsving og et øget behov for energisikkerhed. Samtidig er industrien i gang med at bevæge sig fra én energikilde til såkaldte multifuel-strategier, hvor elektricitet spiller en stadig større rolle.

Men der er også udfordringer. Et underdimensioneret elnet i Europa betyder, at grøn energi i dag går til spilde, fordi den ikke kan transporteres eller anvendes effektivt.

Alligevel er retningen klar: Den fælleseuropæiske strategi handler om at skabe et yderligere elektrificeret og fleksibelt energisystem.

Og i den udvikling kan en dansk teknologi, der både balancerer elnettet og skaber bæredygtig forretning, vise sig at være mere værdifuld, end de fleste endnu har fået øje på.

Skal I også have en højspændingselkedel med en fantastisk businesscase til produktion af damp eller varmt vand?

Jens Seehusen Christensen CEO i Inopower

Data er vores nye kritiske infrastruktur

Vi har i mange år talt om fleksibilitet i energisystemet mhp. at udnytte vores produktionskapacitet af vindmøller og solceller bedst muligt, og dermed sikre os et grønnere elforbrug. Men fleksibilitet kan også bidrage til at løse den aktuelle krise, vi står i, omkring begrænsninger i kabler og transformerstationer. Med datadrevet styring i realtid kan vi nemlig få meget mere ud af det elnet, vi allerede har.

Den grønne omstilling bliver ofte koblet til udelukkende at handle om flere vindmøller, flere solceller og flere kabler og transformerstationer. Men ifølge direktør i Center Denmark, Søren Skov Jakobsen, kunne vi klare os med lidt mindre af det hele. Det handler om, at forbruget skal være mere fleksibelt, og det kan vi sikre ved at gøre data tilgængelig til at understøtte nye digitale løsninger.

Vi har brug for, at data er en kritisk infrastruktur.

I dag bliver op mod 20 procent af kapaciteten fra vind og sol ikke udnyttet, selv når energien er til rådighed. “Cirka hver femte vindmølle står stille, selvom vinden blæser,” siger han.

Center Denmark leverer en dataplatform til forsyningssektoren, der understøtter sikker og nem adgang til forsyningsdata.

Det peger på et energisystem, hvor vi har brug for at koble sektorerne meget bedre sammen. Hvis strømmen i højere grad kan flyttes over i andre sektorer, når den er tilgængelig, kan mere af den bruges, mens den er billig

og grøn. Her fremhæver han blandt andet fjernvarmen som en vigtig medspiller, fordi energien kan lagres som varme.

Data kan lette presset på elnettet Fleksibilitet fremhæves tit som en måde at gøre en større del af energien grøn. Men ifølge Søren Skov Jakobsen er pointen også en anden: Det kan afhjælpe den elnetkrise, som lige nu bremser virksomheder og elektrificering.

Problemet er ikke, at nettet hele tiden er fyldt,

men at belastningen spidser til på bestemte tidspunkter. Med digitale løsninger kan forbrug flyttes, og presset kan jævnes ud i realtid. Vi kan ikke bygge os ud af problemet her og nu, fordi nye kabler og transformerstationer tager flere år at få på plads. Derfor bliver styring af det eksisterende net afgørende.

Det er baggrunden for, at analyser peger på, at digitale værktøjer kan reducere spidsbelastningen på 60 kV til 10 kV-transformere med 12 procent i 2030. Når flaskehalse lettes, kan kapaciteten bruges til at tilslutte flere virksomheder hurtigere. DNV vurderer værdien til mellem 220 til 900 mio. kr. årligt, og samtidig understreger en rapport, at gevinsten kan være undervurderet.

Standarder og adgang til data

Det gør spørgsmålet større end energi alene. Hvis virksomheder ikke får den strøm, de har brug for, risikerer Danmark at miste både investeringer, arbejdspladser og fart i den grønne omstilling. Derfor er data og digitale løsninger ikke kun et effektiviseringsværktøj, men et svar på en stor vækstbremse i samfundet.

“Vi har brug for, at data er en kritisk infrastruktur,” siger Søren Skov Jakobsen.

Ifølge ham kræver det fælles standarder og løsninger, så data om el, varme, vand og spildevand kan bruges lettere og i høj kvalitet på tværs af landet. Samtidig handler det også om robusthed, fordi forsyningsdata og digitale systemer er blevet en del af den kritiske infrastruktur.

Tekst: Peter Søndergaard Rasmussen

Industrien skal elektrificeres, men energien er blevet sværere at styre

Mange virksomheder vil gerne reducere både CO2-udledning og energiforbrug, men volatile elpriser og pressede elnet gør omstillingen vanskelig. Derfor vokser behovet for teknologier, der kan gøre energi til en mere styrbar del af produktionen.

Dansk industri står i et paradoks.

På den ene side er elektrificering blevet en nødvendig del af vejen mod lavere CO2-udledning, højere effektivitet og større konkurrencekraft. På den anden side oplever mange produktionsvirksomheder, at energi er blevet vanskeligere at planlægge efter. Elpriserne svinger markant, den grønne strømproduktion skaber større udsving i systemet, og presset på elnettet gør det sværere at udvide eller omlægge energitunge processer.

For virksomheder med drift døgnet rundt er det ikke blot en teknisk udfordring. Det er et forretningskritisk spørgsmål.

Det er i det spændingsfelt, Zmart NetZero placerer sig. Virksomheden ledes af adm. direktør Birger Baylund og innovationsdirektør Jing Jing og har udviklet en samlet løsning, der skal hjælpe energitunge virksomheder med at forstå, forudsige og styre deres energiforbrug mere intelligent.

Løsningen består blandt andet af virksomhedens egenudviklede Energibot, som kan monteres på maskiner eller store elkabler i en fabrik og indsamle data om strømforbrug og

belastning. Dataene sendes til en cloud-løsning, hvor de analyseres og omsættes til digital energiintelligens, en “real-time energy twin”, som giver virksomheden indsigt i energiforbruget på fabriks-, linje- og/eller maskinniveau.

“Det centrale problem, vi løser, er, at virksomheder gerne vil elektrificere, men ofte bliver bremset af høje energipriser og et elnet under pres. Hvis man kan flytte belastning fra spidsperioder til timer med lavere belastning, kan man både reducere omkostningerne og skabe mere rum til elektrificering,” siger Birger Baylund.

Fra forbrug til indsigt Mange industrivirksomheder har allerede digitaliseret deres produktion, men ikke deres energiforbrug i samme detaljeringsgrad. Ifølge Zmart NetZero betyder det, at ledelser og tekniske chefer ofte mangler et præcist billede af, hvor, hvornår og hvordan energien bruges.

“Flere steder er den eneste indsigt i energiforbruget stadig en månedlig måler. Det giver ikke virksomhederne mulighed for at se energispild, belastningstoppe eller sammenhængen mellem produktion og elpris i realtid,” siger Birger Baylund.

Med Zmart NetZeros løsning kan virksomheden identificere energispild, overvåge belastning og få et bedre beslutningsgrundlag for, hvordan strømmen bruges, uden at produktionen forstyrres.

“Det afgørende er, at vi ikke bare leverer et enkelt værktøj. Vi kan både indsamle data, skabe indsigt, forudsige udviklingen og i nogle tilfælde også hjælpe med at styre energiforbruget. Det gør energi til noget, virksomheder kan arbejde aktivt med, ikke bare betale for,” siger Jing Jing.

Når processen bliver et energilager Et centralt use case findes i energitunge produktionsmiljøer, hvor eksempelvis store mængder væske skal opvarmes og holdes inden for et temperaturinterval. Her kan virksomheder planlægge opvarmningen, så den falder, når elprisen er lavere, og den grønne strøm typisk fylder mere i energimixet.

Dermed kan selve processen fungere som et termisk energilager. Man varmer op, når det er mest fordelagtigt, og udnytter derefter den lagrede varme i produktionen.

“Virksomhederne kan ikke bare slukke deres udstyr, fordi elprisen stiger. De skal holde produktionen i gang. Derfor handler det først om synlighed, så om at finde energispild og til sidst om at bruge energien langt mere intelligent i et marked med store udsving,” siger Jing Jing.

Perspektivet rækker imidlertid videre end klassisk procesindustri. Zmart NetZero ser også et betydeligt potentiale i vand- og spildevandssektoren, hvor mange anlæg stadig er præget af mekanisk drift og begrænset digitalisering på energisiden.

Et eksempel er pumpestationer og spildevandstanke, hvor styringen i dag ofte er relativt simpel: anlægget reagerer først, når en tank er fuld. Men hvis man kombinerer energidata, vejrdata og automatisering, kan driften planlægges mere intelligent.

“Hvis man ved, at der kommer store regn-

mængder om få timer, kan man tømme tankene i tide i stedet for først at reagere, når de er fyldte. Det giver mindre risiko for oversvømmelser, bedre udnyttelse af infrastrukturen og lavere energiforbrug,” siger Birger Baylund.

Mere end besparelser

Besparelser er en væsentlig del af regnestykket. Zmart NetZero vurderer selv, at virksomheder med relativt enkle tiltag kan opnå mærkbare reduktioner i energiforbrug og 10-15 % i energiomkostninger. Men potentialet handler også om noget større.

Når energiforbruget bliver mere fleksibelt, får virksomhederne bedre mulighed for at elektrificere yderligere processer, uden at belastningstoppe spænder ben. Samtidig kan lavere energispild og bedre timing bidrage til at reducere CO2-udledningen og styrke virksomhedens ESG-rapportering.

Ambitionen er derfor ikke alene at hjælpe virksomheder med at spare på elregningen, men at give dem et mere robust grundlag for den grønne omstilling.

For investorer og industrivirksomheder er pointen den samme: I takt med at energi bliver en mere volatil og strategisk produktionsfaktor, vokser behovet for teknologier, der kan gøre den synlig, styrbar og intelligent.

Det er den position, Zmart NetZero vil tage.

Adm. direktør Birger Baylund og innovationsdirektør Jing Jing.

Grønne og sikkerhedsmæssige ambitioner baner vejen for grønt dansk batteri

I disse år står vi med store udfordringer, når det kommer til den grønne omstilling, men også når det kommer til sikringen af energiforsyningen. Men vi har danske virksomheder, som står klar med konkrete løsninger. Den danske batterivirksomhed VisBlue har en teknologi som kan få virksomheder og kommuner til at reducere CO₂, sikre deres energiforsyning og udnytte egen produktion fra vedvarende energikilder optimalt. En løsning som tilmed er brandsikker, langtidsholdbar og fri for problematiske råstoffer som lithium og kobolt.

Uden energilagring får man ikke fuld værdi af sin solenergi. Mange virksomheder og offentlige institutioner har nemlig allerede investeret i solceller, men der opstår et væsentligt problem, når en stor del af energien bliver sendt ud på elnettet – for senere at blive købt tilbage til en højere pris. VisBlues Flowbatteri er med til at sikre, at ens vedvarende energikilde såsom solceller bliver brugt optimalt, så man får mest muligt gavn af den. Flowbatteriet er nemlig i stand til at lagre strømmen, når elprisen og CO2-udledningen er lavest, og gemme den til senere, når priserne er høje, nettet er belastet, og CO2-udledningen topper. Flowbatteriet er dermed med til at gavne den grønne omstilling, samtidig med at man sparer penge. Lokal energilagring kommer unægteligt til at spille en endnu større og vigtigere rolle fremadrettet.

Med EU’s bygningsdirektiv (EPBD) bliver solceller fra 2027 et krav på større bygninger, herunder kommunale ejendomme over 2.000 m². Det betyder, at langt flere nu skal forholde sig til, hvordan de håndterer deres egen energiproduktion. Og det er ikke så lidt, man skal forholde sig til. Der er nemlig mange fordele at hente afhængigt af den energilagringsløsning, man vælger.

– Energilagring er gået fra at være et optimeringsværktøj til at være forretningskritisk infrastruktur, siger Martin Gordon Andersen, CEO i VisBlue.

Brandsikkerhed og styrkelse af beredskabet Et fremtrædende tema i batteriverdenen handler om sikkerhed og forsikring. Her skiller VisBlues Flowbatteri sig ud ved at benytte sig af teknologien Vanadium Redox Flow som er en vandbaseret teknologi, hvilket fjerner brandfaren. En afgørende fordel i både eksisterende byggeri og offentlige institutioner.

– Vi oplever flere og flere kunder, som får afvist installation af lithium fra deres forsikringsselskab. Derfor søger de alternative løsninger. Vores batteri er unikt, fordi det ikke kan brænde og derfor typisk kan installeres direkte i eksisterende rum i bygningen – uden yderligere tiltag mod brand, siger Martin Gordon Andersen.

Udviklingen hænger sammen med skærpede krav. DBI har øget fokus på brandrisici ved lithium-batterier, hvilket stiller højere krav til installation og placering.

I praksis betyder det, at mange projekter bliver dyrere – eller slet ikke kan gennemføres.

– Vi havde først undersøgt lithium, men det var ikke en mulighed, da vi ønskede batteriet placeret inde i bygningen. VisBlue havde en løsning, der matchede vores behov – både på kapacitet, økonomi, sikkerhed og bæredygtighed med over 20 års levetid uden kapacitetstab, siger Torben Lohmann fra Assens Kommune.

Når snakken går på sikkerhed, kan man heller ikke komme udenom ens beredskab, herunder sikringen af strømforsyning i nødstilfælde. Det er vigtigt for organisationer og virksomheder med kritiske funktioner – ikke blot i nødsituationen, men også for at skabe den nødvendige tryghed, stabilitet og ro i hverdagen. Flowbatteriet er også i stand til at agere som backstrøm ved strømafbrydelser.

VisBlue har fået udarbejdet både LCA og EPD, som dokumenterer, at Flowbatteriet er op til 99 % genanvendeligt og har et væsentligt lavere CO2-aftryk end lithium-baserede alternativer.

Samtidig er udvindingen af materialer mere skånsom end lithiumbatterier, hvilket giver en bedre samlet miljøeffekt.

I takt med at vi elektrificerer og øger vores energiforbrug, bliver det afgørende at kunne producere og lagre strøm lokalt. Med kombinationen af solceller og VisBlues batteriløsning har vi fået en løsning, der både styrker vores drift, reducerer vores afhængighed af elnettet og samtidig giver os en sikker og langsigtet løsning.”

– HENRIK MÜLLER, DIREKTØR I RENOSYD.

– Vi oplever især, at backup-strøm er rykket højt op på agendaen. Det handler ikke længere kun om økonomi eller klima – det handler om sikker drift. Der er ganske enkelt steder, hvor strømmen ikke må forsvinde, siger Martin Gordon Andersen.

Grøn omstilling i praksis

Foruden de økonomiske og sikkerhedsmæssige fordele ved Flowbatteriet er der også væsentlige grønne fordele at opnå. For virksomheder og offentlige aktører er energiforbrug nemlig en væsentlig del af ens ESG-regnskab.

Med energilagring optimerer man først og fremmest sin egen grønne vedvarende energiproduktion. I stedet for at den overskydende produktion går til spilde, bliver den gemt og brugt, når behovet er størst. Hvis man ikke havde gemt energien, havde alternativet muligvis været, at man var nødsaget til at købe strøm ind fra elnettet, som ofte er baseret på fossile brændsler. At få endnu mere ud af sin vedvarende energiproduktion er den klassiske grønne fordel ved energilagring, men VisBlue er gået den ekstra mil for at være endnu grønnere.

Et batteri tilpasset fremtidens energisystem VisBlues vandbaserede teknologi, hvor energien lagres i vanadiumsvæske, giver, foruden brandsikkerhed, muligheden for at tilpasse kapacitet og effekt efter behov – og udvide løsningen over tid. Det har tilmed en levetid på over 20 år uden kapacitetstab, hvilket betyder, at det altid vil køre som om det var dag 1. Det er en væsentlig forskel fra lithiumbatterier, som holder sig kortere, ofte er låst i deres dimensionering og mister kapacitet over tid. Det betyder, at VisBlues løsning i højere grad matcher bygningers og solcelleanlægs levetid. VisBlue er tilmed fra Aarhus, hvor løsningen bliver produceret og udviklet, hvilket giver transparens og leveringssikkerhed, herunder landsdækkende service.

– Vores kunder vælger os ikke kun for klimaet. De vælger os, fordi det er en løsning, der giver mening på tværs af økonomi, sikkerhed og drift – og som holder i årtier, siger Martin Gordon Andersen.

OM LØSNINGEN

• 20 kW effekt og 100 kWh lagringskapacitet

• 72 kWp solceller og 50 kW inverter

• Årligt forbrug: 55–60 MWh

Renosyd forventer at være selvforsynende med energi i store dele af året, kombineret med intelligent opladning.

Henrik Dan Hillebrandt Müller, Direktør i Renosyd

Martin Gordon Andersen CEO i VisBlue

De bliver valgt – fordi de bliver forstået

I energisektoren i 2026 er synlighed ikke nok. De virksomheder, der vinder, er dem, der formår at kommunikere deres rolle dér, hvor beslutninger faktisk bliver truffet.

Energimarkedet er i hastig forandring. Investeringer i vedvarende energi, udbygning af energiinfrastrukturen og nye teknologier som Power-to-X flytter ikke kun branchen – de flytter også kravene til, hvordan virksomheder kommunikerer.

Samtidig stiller både regulering og marked højere krav til dokumentation, transparens og ESG-indsats. For virksomheder betyder det, at kommunikationen skal kunne mere end før. Det handler ikke længere om at være synlig – men om at være relevant, troværdig og forståelig i en kompleks virkelighed.

For Malthe Andreassen, Account Manager med speciale i industri-, bygge- og energisektoren, er udviklingen tydelig:

“Det handler ikke om at nå flest muligt. Det handler om at nå de rigtige – i et miljø, hvor budskabet bliver taget seriøst,” siger han.

Han arbejder udelukkende med disse brancher. Det giver en anden dybde i dialogen – og i det indhold, der udvikles.

“Når man arbejder fokuseret med de samme sektorer, får man en forståelse for, hvad der faktisk er vigtigt. Det gør det muligt at stille de rigtige spørgsmål og finde de vinkler, der giver værdi,” forklarer han.

Det er netop her, Contentways model står stærkt. Indholdet udvikles og produceres af Contentways Content Studio i tæt samarbejde med virksomhederne og distribueres via

Print skaber troværdighed. Digitalt forlænger og forstærker budskabet.

Børsens platforme – på tværs af print og digitale kanaler – til en af Danmarks mest indflydelsesrige målgrupper, i en kontekst præget af høj troværdighed.

Det skaber en anden type opmærksomhed.

I stedet for at konkurrere om hurtige klik og fragmenteret fokus, placeres indholdet i et miljø, hvor læseren allerede er i gang med at orientere sig, analysere og træffe beslutninger. Her bliver indhold ikke blot eksponeret – det bliver læst og anvendt, og i 2026 er behovet for netop den type kommunikation større end nogensinde.

Virksomheder i energi- og industrisektoren navigerer i en virkelighed præget af elektrificering, udbygning af elnettet og øget fokus på forsyningssikkerhed. Samtidig er ESG ikke længere et supplement – det er en integreret del af forretningen, som skal kunne dokumenteres og forklares.

Det betyder, at virksomheder ikke bare skal handle – de skal kunne sætte ord på deres rolle i udviklingen.

“De virksomheder, der står stærkest i dag, er dem, der formår at forklare deres bidrag. Ikke bare hvad de gør, men hvorfor det er vigtigt i en større sammenhæng,” siger Malthe Andreassen.

Hos Contentway starter arbejdet derfor med indholdet.

I tæt samarbejde med redaktionen udvikles fortællinger, der tager udgangspunkt i virksomhedens faglighed og placerer den i en relevant kontekst. Det kan være perspektiver på energiinfrastruktur, konkrete løsninger inden for bæredygtigt byggeri eller bidrag til den grønne omstilling gennem nye teknologier. Fælles er, at indholdet skal give mening for læseren.

Når Contentways publikationer distribueres med Børsen, bliver de en del af en kontekst, hvor troværdighed allerede er etableret. Det giver virksomheder mulighed for at positionere sig som mere end leverandører – som aktører med indsigt og perspektiv.

Print spiller fortsat en central rolle. Det er her, fordybelsen opstår, og hvor budskaber får tyngde. Samtidig sikrer digitale kanaler, at indholdet får rækkevidde og kontinuitet og kombinationen skaber en balance mellem dybde og synlighed, som er svær at opnå gennem én kanal alene.

“Det er i samspillet mellem formaterne, at effekten opstår. Print skaber troværdighed. Digitalt forlænger og forstærker budskabet,” siger han.

I en tid, hvor mange kæmper om opmærksomheden, bliver det en fordel i sig selv at blive taget seriøst. Derfor søger flere virksomheder mod platforme, hvor deres budskaber ikke blot bliver set – men forstået i den rette kontekst.

For i sidste ende handler det ikke om at fylde mest. Men om at være relevant dér, hvor beslutningerne bliver truffet.

TØR OG SALTFRI LUFT

– EN LILLE FORSKEL MED STOR BETYDNING

Cotes affugtere beskytter komponenter, sikrer kvalitet og forlænger levetiden på dine vindmøller – en pålidelig løsning, der reducerer driftsstop, minimerer vedligeholdelsesomkostninger og beskytter din investering i fremtidens energi.

COTES.COM/WIND