Future of Food Production

FUTURE OF FOOD PRODUCTION

LARS LØKKE OM DANSK LANDBRUG: "NÆSTE KAPITEL"

Målet er et landbrug og en fødevaresektor, der fortsat skaber vækst, samt passer på vores natur, miljø, drikkevand og dyr. 02

FREMTIDENS FØDEVAREPRODUKTION

KRÆVER GRØNNE GENNEMBRUD

Implementerbar innovation skal sikre dansk fødevareproduktion, mener Anette Engelund Friis, direktøren for Food & Bio Cluster Denmark.

FREMTIDENS EMBALLAGE ER EN FORRETNINGSMULIGHED

Ifølge grundlægger af Plastic Change, Henrik Beha, har fødevarevirksomhederne magten til at gå forrest i ændringen for at mindske forureningen.

FUTURE OF FOOD PRODUCTION

Næste kapitel for dansk landbrug

LEDER

Regeringen vil udvikle dansk landbrug – ikke afvikle. Vi ønsker et landbrug og en fødevaresektor, der fortsat skaber vækst, arbejdspladser og fødevarer af høj kvalitet. Men produktionen skal ske, så vi passer bedre på vores natur, miljø, drikkevand og dyr.

Account Manager

Farah Kribii

Content Coordinator

Maja Friberg

Grafisk Design

Emma Brejner

Journalister

Karoline Rysgaard Hvid

Nanna Poulsen

Kristine Buske

Casper Ulsøe

Adresse

Contentway A/S

Vesterbrogade 10 1620 København

Contentway

Omslagsfoto

New Nordic Foto: Postwork

Distribution Børsen, Juni 2026

Trykkeri

Bold Printing Malmö, Bold printing Stockholm, Gota Media Borås & Bold Printing Sundsvall. Med forbehold for evt. tryk- og farvefejl.

Kontakt os +45 89 87 10 25 www.contentway.dk contentstudio@contentway.dk

Contentway er specialister i content marketing og producerer tematiske cross-media kampagner med distribution gennem førende dagblade og medieplatforme.

Det redaktionelle indhold denne publikation er produceret til generelle informationsformål. Partner Content, advertorials og annoncer er produceret af eller i samarbejde med deltagende virksomheder og organisationer. Indholdet afspejler de respektive afsenderes egne synspunkter, analyser og konklusioner og deles ikke nødvendigvis af Contentway. Contentway er ikke ansvarlig for indholdets nøjagtighed og fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle faktuelle fejl, trykfejl eller farveafvigelser.

Følg os @contentwaydk

Når jeg rejser rundt i verden som udenrigsminister, står der stor respekt om dansk landbrug og fødevareproduktion. Mange lande efterspørger ikke kun danske fødevarer, men også den viden, teknologi og innovation, der ligger bag – fra fødevareteknologi og biosolutions til grønne og energieffektive løsninger.

Dansk landbrug og fødevareproduktion er en af vores største styrker. Det skal vi bygge videre på, for det er afgørende for, at vi kan skabe ny fremgang her i landet. Derfor er regeringens ambition også at udvikle landbruget – ikke afvikle det.

Valgets tale var klar: Dansk landbrug skal udvikles, så det passer bedre på den omkringliggende natur, miljøet, danskernes drikkevand og dyrene. Derfor står vi i de kommende år over for en stor opgave med at udvikle vores landbrug i en mere bæredygtig retning.

Særligt vores griseproduktion står over for en nødvendig omstilling. Danmark producerer årligt mere end 30 millioner grise, men en stor del eksporteres som levende smågrise. Det betyder, at arbejdspladser og værdi flyttes ud af landet.

Derfor ønsker regeringen en omlægning, hvor flere grise slagtes og forarbejdes i Danmark. Hvis flere dyr bliver i hele værdikæden herhjemme – fra stald til slagteri og videre til eksport – kan vi skabe flere arbejdspladser, styrke eksporten af forædlede produkter og reducere det samlede antal grise.

Det er en stor opgave, som vi skal gribe klogt an. Den kan kun lykkes i tæt samarbejde med landbruget og fødevareerhvervet, arbejdsmarkedets parter og natur-, miljø- og dyrevelfærdsor-

ganisationer. Derfor vil regeringen invitere til en grisefirepart om fremtidens griseproduktion.

Samtidig vil regeringen lave en ny national fødevarestrategi, der sætter en klar retning for fremtidens fødevareproduktion: Vi skal styrke produktionen, selvforsyningen og eksportindsatsen. Så når jeg er i udlandet med eksportfremstød, bliver det forsat med markedsføring af danske kvalitetsfødevarer, herunder også plantebaserede og økologiske fødevarer.

Det skal alt sammen sikre, at Danmark i fremtiden har et landbrug og en fødevaresektor, der fortsat skaber vækst, arbejdspladser og fødevarer af høj kvalitet. Men det sker med et markant mindre aftryk på natur og miljø.

Er Danmark ved at blive Europas næste vinland?

I årtier har vinproduktion været forbundet med Sydeuropa. Nu flytter klimaforandringer gradvist grænserne for, hvor kvalitetsvin kan dyrkes, og Danmark er begyndt at træde ind på verdenskortet som en ny vinregion. Udviklingen sker ikke overalt, men på særligt gunstige lokaliteter, hvor mikroklima, jordbund og dyrkningsmetoder skaber betingelserne for vine med reel kvalitet og internationalt potentiale.

Fra niche til ny vinregion

Dansk vin står et sjældent sted i sin udvikling. Klimaforandringerne flytter langsomt grænserne for, hvor kvalitetsvin kan dyrkes, og på de rette lokaliteter begynder Danmark at vise et potentiale, som for få årtier siden ville have virket usandsynligt. Det afgørende her er lokaliteten.

Det handler om de få lokaliteter, hvor klima, jordbund og mikroklima går op i en højere enhed.

Vin kan ikke dyrkes med succes overalt, og næste skridt for branchen handler om at løfte kvaliteten fra lokal kuriositet til et produkt, der kan måle sig internationalt. Markedet er allerede enormt. Med en omsætning på

omkring 200 millioner flasker vin i Danmark om året, vil selv en lille dansk andel kunne skabe nye arbejdspladser i landbrug, turisme og fødevareproduktion.

England har vist, hvor hurtigt en ung vinindustri kan vokse, når klima, kapital og ambitioner mødes. Nu står Danmark med chancen for at tage samme spring.

Møn: Særlige dyrkningsforhold lader ambitionerne vokse

Yderst på halvøen Basnæs på det vestlige Møn arbejder BAS Winery med at udforske, hvor langt dansk vin kan løftes, når klima og terroir går op i en højere enhed. Her skaber mange solskinstimer, varme somre, begrænset nedbør og milde vækstperioder nogle af de mest interessante dyrkningsforhold i Danmark.

De økologisk certificerede marker stiller samtidig store krav til arbejdet i vinmarken. Derfor har vingården gennem flere år eksperimenteret med druesorter, beskæringsmetoder og dyrkningsstrategier for at finde de løsninger, der fungerer bedst i det lokale mikroklima.

Særligt druesorten Pinot Noir viser lovende resultater med stærkere planter og mindre

behov for behandling mod svampesygdomme.

Det peger på, at dansk vin ikke blot handler om at kunne dyrke druer i et køligere klima, men om at skabe vine med reel kvalitet og karakter.

Langsigtede investeringer i kvalitet og bæredygtighed

Hos BAS Winery handler det ikke længere kun om at bevise, at man kan lave vin i Danmark. Nu handler det om at hæve barren. Derfor udvides både vinmarker og vineri i de kommende år.

Samtidig fortsætter eksperimenterne i kælderen. Vin lagres på egetræ, i amphorae og på ståltank, mens nye druesorter testes i markerne mod den salte vind fra Østersøen. Men uanset metode er der én faktor, som ikke kan optimeres eller effektiviseres væk: tid.

Til julehandlen 2026 lancerer BAS Winery sin dessertvin efter fem års lagring på solera-metoden, hvor årgangene langsomt bygges oven på hinanden.

Det er et projekt, der minder om noget helt grundlæggende i vinproduktion. God vin bliver ikke skabt hurtigt. Den bliver skabt over tid.

Fremtidens kaffe kræver bedre data og handling

Klimaforandringer og nye afskovningskrav presser den globale kaffeproduktion, hvor en stor del dyrkes af sårbare småskalabønder. Et nyt brancheinitiativ skal med satellitdata og kunstig intelligens kortlægge verdens kaffearealer og skabe mere præcis dokumentation, så ansvarlige producenter ikke risikerer at blive udelukket fra markedet på et forkert grundlag.

Kaffe er for mange en selvfølgelig del af hverdagen. Men bag den daglige kop ligger en global værdikæde, der er under stigende pres. Klimaforandringer ændrer dyrkningsvilkårene, nye regulativer skærper kravene til dokumentation, og mange af verdens kaffebønder lever i områder, hvor fattigdom, manglende uddannelse og usikre levevilkår er en del af virkeligheden.

For Esben Witt, landedirektør i Danmark for den internationale kaffevirksomhed JDE Peet’s, betyder det, at kaffeindustrien har et ansvar, der rækker langt ud over det færdige produkt.

“JDE Peet’s er verdens største virksomhed med udelukkende fokus på kaffe, og vi er også en af de største kaffeleverandører i Danmark. Derfor mener vi, at vi har et ansvar for at bidrage til udviklingen af kategorien,” siger han.

Det gælder ikke mindst i arbejdet med at forhindre afskovning. EU’s nye afskovningsforordning, EUDR, skal sikre, at råvarer som kaffe ikke stammer fra arealer, hvor der er sket afskovning efter 31. december 2020. Intentionen er at beskytte skov og biodiversitet, men ifølge Esben Witt kan reguleringen også ramme skævt, hvis datagrundlaget ikke er præcist nok.

Udfordringen er, at kaffe ofte dyrkes i landskaber, hvor marker, skov og anden vegetation kan være vanskelige at skelne fra hinanden. Særligt skyggekaffe, hvor kaffetræerne vokser under andre træer, kan kan i praksis blive fejlklassificeret som afskovning.

“Når vi i EU skaber et regulativ, er intentionerne gode. Men den type krav kan komme til at ekskludere mindre bønder, som ikke nødvendigvis har adgang til den nødvendige data og dokumentation, hvilket kan øge risikoen for fejlkategorisering,” siger Esben Witt.

I Danmark står virksomheden blandt andet bag L’OR, Gevalia, Café Noir og Karat. Globalt arbejder JDE Peet’s med bæredygtighed og ansvarlig handlet kaffe gennem selskabets Common Grounds-program, der i ti år har haft fokus på forbedringsprojekter i kaffe- og tedyrkende lokalsamfund.

Siden 2015 har programmet nået 1.046.975 mennesker, herunder kaffebønder, arbejdere, unge og børn, som er formelt engageret og registreret i projekterne. I 2025 omfattede indsatsen 76 aktive forbedringsprojekter i 22 lande med fokus på blandt andet regenerative dyrkningsmetoder, klimatilpasning, jordhelse, kvalitet, produktivitet, indkomstgrundlag og sociale forhold.

“Fremtidens kaffeproduktion er under pres, fordi klimaforholdene ændrer sig, og det påvirker høsten. Men vores Common Grounds-program handler ikke kun om at reducere vores CO2-aftryk fra kaffe. Det handler også om at hjælpe mere holistisk i de områder, hvor kaffen bliver dyrket,” siger Esben Witt.

Det vedvarende arbejde betyder ifølge Esben Witt, at JDE Peet’s har en systematisk tilgang til ansvarlig kaffehandel, hvor risici identificeres, og der investeres i forbedringer som led i en kontinuerlig forbedringsproces. Arbejdet bygger på en verificeringsbaseret metodik, der blandt andet tager afsæt i verificeringsordninger anerkendt via Global Coffee Platform, og som også fremhæves i Etisk Handels guide.

Småbønder i et komplekst system

En stor del af verdens kaffe dyrkes af småskala kaffebønder. Det gør branchen særlig sårbar, når både klima, markedsvilkår og regulering forandrer sig. For mange bønder er indtægten fra kaffen afgørende for familiens økonomi, og derfor kan nye dokumentationskrav få store konsekvenser.

Et åbent kort over verdens kaffe Netop den udfordring er baggrunden for Coffee Canopy Partnership, et nyt samarbejde i kaffebranchen, startet af JDE Peet’s sammen med flere ledende kaffeaktører, blandt andet Louis Dreyfus Company, Sucden, Neumann Kaffee Gruppe, Touton, Sucafina og Tchibo. Målet er at skabe verdens første omfattende og åbent tilgængelige kort over global kaffeproduktion. Kortet skal bruges til at identificere risiko for afskovning, støtte restaurering af landskaber og bidrage til at beskytte levebrødet for småskalabønder.

Pilotprojektet dækker 1,2 millioner kvadratkilometer i Østafrika, herunder Etiopien, Tanzania, Kenya, Uganda, Burundi og Rwanda. Ved hjælp af satellitdata og kunstig intelligens skal landskabet kortlægges, så kaffearealer bedre kan adskilles fra naturlig skov og anden vegetation. Ambitionen at dække alle kaffeproducerende regioner globalt inden 2027.

“Projektet handler om at kortlægge kaffedyrkningen i verden og kunne dokumentere korrekt, om der sker afskovning eller ej. Formålet er både at sikre, at man kan identificere et problem og gøre noget ved det, og at dem, der dyrker kaffe ansvarligt, ikke bliver ekskluderet på et forkert grundlag,” siger Esben Witt.

For ham er det afgørende, at initiativet løftes af flere aktører i fællesskab. For udfordringen handler ikke kun om at overholde et direktiv, men om at skabe et mere retvisende system for hele industrien.

“Det lette ville være at sige, at når der kommer et EU-direktiv, sørger vi for selv at efterleve det. Det vil mange kunne dokumentere. Men hvis vi skal tage mere ansvar for industrien og gå skridtet videre, er vi nødt til at løse opgaven sammen,” siger han.

For fremtidens kaffeproduktion handler ansvar derfor ikke kun om at stille krav. Det handler også om at skabe de data og systemer, der gør det muligt at leve op til dem. Både for skovens skyld, for bøndernes skyld og for den kaffe, mange stadig forventer at kunne hælde i koppen hver morgen.

Vil du være med til at forme fremtidens sikre og bæredygtige fødevarer?

I fødevarebranchen bliver bæredygtighed og fødevaresikkerhed ofte håndteret hver for sig. Master i Bæredygtig og Sikker Fødevareproduktion er målrettet fagfolk, der vil arbejde på tværs af fødevaresikkerhed, innovation og grøn omstilling – og styrke deres kompetencer til fremtidens krav i fødevaresektoren.

Når nye bæredygtige fødevarer udvikles, bliver eksperter i fødevaresikkerhed ofte koblet på processen for sent. Omvendt arbejder kvalitetsmedarbejdere tæt på driften og har ikke nødvendigvis innovation og bæredygtighed som en integreret del af deres arbejde. Den kløft er Master i Bæredygtig og Sikker Fødevareproduktion med til at bygge bro over.

Uddannelsen er designet til professionelle, der arbejder med bæredygtighed, fødevaresikkerhed og/eller kvalitetsstyring i både den offentlige og private sektor. Uddannelsen er en fleksibel, engelsksproget onlinemaster, der tiltrækker både danske og internationale kursister og samtidig bidrager til at udbrede dansk knowhow på området.

”Master i Bæredygtig og Sikker Fødevareproduktion åbner døre til ledelse, supervision,

forskning og innovation. Du kan blive en vigtig nøglespiller i fødevarevirksomheder, fordi du får kompetencer til at arbejde på tværs af fødevaresikkerhed, bæredygtighed og udvikling,” fortæller Tine Hald, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og ansvarlig for uddannelsen.

Fleksibel videreuddannelse tilpasset arbejdslivet Uddannelsen er tilrettelagt på deltid, så den kan kombineres med et aktivt arbejdsliv. Deltagerne kan enten gennemføre hele masteruddannelsen på 60 ECTS-point eller tage enkelte kurser alt efter behov og interesse.

”Mange vælger at tage uddannelsen i etaper. Med op til seks år til at gennemføre forløbet er der stor fleksibilitet til at tilpasse uddannelsen til både arbejde og familieliv,” siger Tine Hald.

Fremtidens fødevareproduktion stiller nye krav Uddannelsen handler ikke kun om nye karrieremuligheder for kursisterne. Ifølge Tine Hald står fødevarebranchen over for en grundlæggende omstilling, hvor hensyn til klima, ressourcer, kvalitet og fødevaresikkerhed i stigende grad skal tænkes sammen.

“Jo flere mennesker vi bliver på kloden, desto større krav stiller det til en klogere fødevareproduktion, hvor vi bruger færre ressourcer og tænker bæredygtighed bredere end bare klima og CO2. Det handler også om, hvordan vi udnytter landbrugsarealerne, beskytter biodiversiteten og producerer flere afgrøder direkte til mennesker frem for store mængder dyrefoder,” siger Tine Hald.

Netop den brede forståelse bliver afgørende i takt med, at fødevareproduktionen møder stigende krav fra både forbrugere, myndigheder og klimaudfordringer.

“Det er vigtigt, at ansatte i fødevareindustrien får en helhedsforståelse for fødevareproduktionens påvirkning på klima, ressourcer og biodiversitet. Kompetencer inden for bæredygtighed og fødevaresikkerhed bliver kun vigtigere i fremtidens fødevarebranche,” siger Tine Hald.

SØG MASTER I BÆREDYGTIG OG SIKKER FØDEVAREPRODUKTION

• Udbydes i samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet.

• Fleksibel, engelsksproget onlineuddannelse målrettet fagfolk i fødevarebranchen.

• Kan tages som enkeltstående kurser eller som fuld masteruddannelse (60 ECTS-point).

• Tilrettelagt på deltid, så uddannelsen kan kombineres med arbejde og familieliv.

• Uddannelsen kan gennemføres over op til seks år.

• Adgangskrav: naturvidenskabelig bacheloruddannelse samt minimum to års relevant erhvervserfaring

ANSØGNINGSFRISTER

Efterårsoptag: 1. juli 2026

Forårsoptag: 9. januar 2027

Test skal sikre tilliden til fremtidens fødevarer

Globalisering, nye råvarer, automatisering og skiftende lovkrav gør fødevareproduktion mere kompleks. Derfor bliver test, dokumentation og fødevaresikkerhed stadig vigtigere for virksomheder, der vil stå stærkt på fremtidens marked.

Fødevarer krydser i dag grænser, værdikæder og produktionssystemer i et tempo, der stiller nye krav til både producenter, leverandører og retailledet. Råvarer importeres fra nye markeder, færdigvarer eksporteres til flere lande, og nye produktkategorier vinder frem i takt med ændrede forbrugervaner.

Anne-Sofie Ladekjær-Mikkelsen

Commercial Director, Eurofins Steins Laboratorium

Samtidig bliver fødevareproduktionen mere automatiseret og mere reguleret. Det betyder, at tillid ikke længere kun handler om relationer, brands eller historik. I stigende grad skal den kunne dokumenteres.

Det er den udvikling, Anne-Sofie Ladekjær-Mikkelsen, Commercial Director hos Eurofins Steins Laboratorium, ser hos fødevarevirksomhederne.

Eurofins Steins Laboratorium udfører prøveudtagning, laboratorieanalyser, forbrugerundersøgelser og rådgivning for alle typer af fødevare- og foderindustrier samt for retailere og tilsynsmyndigheder.

“Globaliseringen spiller en stor rolle i denne udvikling. Hele verden hænger sammen, og det er blevet nemmere at få varer over grænserne,” siger hun.

Når fødevarer bevæger sig på tværs af

markeder, følger kravene med. Det kan være EU-regler, nationale regler, kundekrav eller dokumentation, der er nødvendig for at få adgang til bestemte markeder.

“Der er et regelsæt, som løbende bliver opdateret og vedligeholdt. Når rammerne ændrer sig, ændrer vores kunders behov sig også – og vi følger selvfølgelig med,” siger Anne-Sofie Ladekjær-Mikkelsen.

end mælk fra en ko. Derfor skal virksomhederne forholde sig til, om deres eksisterende procedurer stadig er tilstrækkelige,” siger Anne-Sofie Ladekjær-Mikkelsen.

Også arbejdet med holdbarhed stiller nye krav til virksomhederne. Når fødevarer skal holde længere for at mindske madspild, bliver det vigtigere at vide, hvordan produktet udvikler sig over tid, og hvor robust det er over for bakterievækst. Og så er der automatisering af produktionen, som vinder stigende indpas.

rådgivning om procedurer, egenkontrol og fødevaresikkerhed. Men også nye DNA-baserede genomiske og metagenomiske analyser vinder i stigende grad indpas, blandt andet til at forhindre dyre produktionsstop forårsaget af kontamineringer i produktionsprocessen – og til at finde ud af, hvad der egentlig er gået galt, når et produkt pludselig opfører sig anderledes end forventet.

Vi tester ikke bare produkter, men giver værdifuldt input.

– ANNE-SOFIE LADEKJÆR-MIKKELSEN, COMMERCIAL DIRECTOR

Nye produkter stiller nye krav Udviklingen handler ikke kun om geografi og eksport. Den handler også om, at fødevaremarkedet forandrer sig, og at de globale udfordringer, som verden står over for, kalder på innovative løsninger fra vores virksomheder.

Nye produkter, nye råvarer og nye produktionsformer kan ændre de risici, virksomhederne skal håndtere, og derfor kan analyser og rådgivning hjælpe virksomhederne med at vurdere, om et produkt både lever op til kravene og fungerer i praksis.

“Et plantebaseret produkt er for eksempel ikke bare en variation over et klassisk mejeriprodukt. Mandeldrik er væsentligt anderledes

“Hvis man automatiserer noget af sin fødevareproduktion, kan nogle af de kritiske kontrolpunkter pludselig ændre sig. Så skal virksomheden undersøge, hvordan det påvirker produktionen, og hvordan man stadig lever op til de krav, der skal opfyldes,” siger hun.

Dokumentation som konkurrenceparameter For mange fødevarevirksomheder har laboratorieanalyser traditionelt været forbundet med kontrol. Et produkt skal testes, fordi lovgivningen kræver det, eller fordi en kunde efterspørger dokumentation.

Men i takt med at kravene til fødevaresikkerhed, sporbarhed, ægthed og kvalitet stiger, bliver dokumentationen også et mere strategisk værktøj.

Analyser kan forebygge problemer, dokumentere compliance og give kunder, myndigheder og samarbejdspartnere den tryghed, der er nødvendig i en stadig mere kompleks værdikæde.

Hos Eurofins Steins Laboratorium spænder virksomhedens arbejde fra klassiske kemiske og mikrobiologiske laboratorieanalyser til

“Vi er et laboratorium, så vores kernekompetence ligger inden for analyseområdet. Vi kan måle fedt i leverpostej eller salmonella i kylling. Men hele løsningen omkring det er mindst lige så væsentlig,” siger Anne-Sofie Ladekjær-Mikkelsen.

“Hvis en fødevareproducent laver noget om, har vi en rådgivningsafdeling, der kan gennemgå produktionen og se på procedurer, sikkerhedsforanstaltninger og egenkontrol,” siger hun.

Branchens sikkerhedsnet

Netop derfor ser Anne-Sofie Ladekjær-Mikkelsen laboratoriets rolle som bredere end at levere et analyseresultat. I en branche, hvor både myndigheder, kunder og forbrugere forventer større gennemsigtighed, bliver test og dokumentation en del af fundamentet for tillid.

Derfor beskriver hun også Eurofins som fødevarebranchens sikkerhedsnet. Formuleringen rammer ifølge hende noget væsentligt.

“I virkeligheden er det en form for forsikring, man laver i samarbejde med os – en forsikring, så man kan operere på de markeder og med de produkter, man gerne vil,” siger hun.

Ambitionen er derfor ikke kun at være et sted, hvor fødevarevirksomheder køber en enkelt analyse, men at være en strategisk sparringspartner, der kan hjælpe virksomhederne med at navigere i nye krav og nye produktionsvilkår.

“Vi tester ikke bare produkter, men giver værdifuldt input, når vores kunder for eksempel skal introducere ændringer,” siger hun.

For fremtidens fødevareproducenter bliver den tilgang stadig vigtigere. Når råvarer, regler og produktionsformer ændrer sig, bliver evnen til at dokumentere sikkerhed og kvalitet ikke kun et spørgsmål om compliance. Det bliver en forudsætning for tillid.

Optimer fundamentet i din virksomhed – AI er nøglen

HELHEDSORIENTERING

Kunstig intelligens skal ikke erstatte medarbejderne i fødevareproduktionen.

Til gengæld kan den styrke beslutninger, sikre kritisk viden og gøre virksomheder mere robuste i en tid med stigende krav og større kompleksitet.

Tekst: Kristine Buske

Mennesker er stærke til det helhedsorienterede blik. Kunstig intelligens er stærk til specialiserede opgaver. Det kan lyde enkelt, men netop her ligger nøglen til at forstå AI’s potentiale i fødevareproduktionen.

”AI kan ikke erstatte et menneske, men den kan styrke fundamentet,” siger Dennis Brandborg Nielsen, centerchef på Teknologisk Institut.

Salg og service er det naturlige startpunkt For de fleste fødevarevirksomheder begynder AI-rejsen i salg og service.

”Det er her, det er lettest at komme i gang. Der findes åbne modeller, som kan håndtere salgsordrer og serviceopgaver automatisk. Har man forretningskritiske data, kan man vælge en intern løsning med høj datasikkerhed, selv om det ofte koster lidt på ydeevnen,” forklarer Dennis Brandborg Nielsen.

AI kan samtidig bruges til fejlfinding og risikovurdering. Men teknologien bør fungere som assistent – ikke afløser.

”Det giver mening at lade en AI-agent analysere korrespondancer og processer og opstille et beslutningsgrundlag for serviceteknikeren. Vi ser den laveste tekniske risiko, når AI understøtter medarbejderen frem for at erstatte vedkommende,” fortæller Dennis Brandborg Nielsen.

AI tæt på produktionen I produktionsmiljøet er kravene anderledes. Linjerne skal køre tæt på døgndrift, og nedetid er dyr.

Derfor er cloudbaserede løsninger ikke altid vejen frem her.

”Man kan ikke være afhængig af et kald til en sprogmodel i skyen, hvis produktionen skal køre stabilt. Til gengæld er stikprøvekontrol et oplagt område. Med kameraer og scanningsudstyr kan AI overvåge produkter i realtid, identificere afvigelser og igangsætte de rette handlinger,” siger Dennis Brandborg Nielsen.

Netop her bliver det, man kalder domænedreven AI, afgørende. I stedet for at trække på brede, almene data fra internettet tager teknologien udgangspunkt i den enkelte virksomheds egne råvarer, processer og faglige

standarder. Det er den tilgang, Teknologisk Institut arbejder ud fra, når de hjælper virksomheder med at implementere AI.

Ved at bruge fagekspertise på f.eks. fødevareområdet som afsæt, så løsningerne passer til den konkrete produktion.

Fremtidssikring kræver vedligeholdelse Ifølge Dennis Brandborg Nielsen er der især to ting, virksomheder skal huske: Problemer skalerer altid i produktion, og AI-modeller kræver løbende vedligeholdelse.

Robotteknologi skal hjælpe landbruget med at gøre mere – med færre hænder

Arbejdskraftmangel, stigende krav til effektivitet og behovet for mere præcist landbrug driver udviklingen mod autonome markrobotter. Hos AgriRobot udvikler de teknologien, der skal gøre robotterne i stand til at arbejde selvstændigt i marken.

Landbruget står over for en række udfordringer, der kun bliver mere aktuelle i de kommende år. Der mangler arbejdskraft, kravene til effektivitet stiger, og samtidig skal produktionen i stigende grad tilpasses nye forventninger til ressourceforbrug og bæredygtighed.

Her spiller robotteknologi en stadig større rolle. Men for at autonome maskiner for alvor kan skabe værdi i marken, skal de kunne arbejde sikkert og selvstændigt –uden at landmanden konstant skal holde øje med dem.

Det er netop den udfordring, AgriRobot arbejder med. Virksomheden udvikler softwareteknologi til selvkørende landbrugsmaskiner og markrobotter, som gør det muligt at automatisere flere af de opgaver, der i dag kræver en chauffør i førerhuset.

"Den primære driver ved vores teknologi er,

at du ikke kun fjerner chaufføren fra kabinen, men helt væk fra marken. Der er ikke behov for nogen fysisk supervision og samtidigt efterlever landmanden de sikkerhedsstandarder, der er gældende,” siger Henrik Lynge Jacobsen, der er medstifter og CCO i AgriRobot.

Den næste generation af markrobotter Selvkørende traktorer og robotter er ikke et nyt fænomen i sig selv. Teknologien har været under udvikling i årtier, men først de senere år er processorkraft, sensorer og software blevet modne nok til at gøre løsningerne praktisk anvendelige i større skala.

AgriRobots rolle er at levere den teknologi og dokumentation, der gør robotterne i stand til at navigere sikkert og håndtere de mange situationer, der opstår i virkelige markmiljøer.

"Der er nogle af de her mere trivielle operationer, som man lige så godt kan have en selvkørende enhed til at udføre. Så kan

”Hvis verden ændrer sig, skal modellen også. Vi har eksempler på løsninger, der gentrænes hver nat for hele tiden at være opdaterede,” siger han.

Han anbefaler samtidig virksomheder at bygge videre på eksisterende løsninger frem for at opfinde alt fra bunden.

”Hvis du tror, du skal revolutionere produktionen, bruger du AI forkert.”

Den vigtigste viden må ikke forsvinde Dennis Brandborg Nielsen ser, at AI på mange parametre kan være nøglen til at fremtidssikre din virksomhed.

”I mange virksomheder er det stadig Jørgen eller Niels, som har været der i 30 år, der kender svarene. Den viden skal indsamles og forankres, mens den stadig er tilgængelig. Det skaber resiliens og sikrer, at kritisk knowhow ikke forsvinder ud ad døren. Samtidig forventer nye generationer af medarbejdere adgang til AI-baserede værktøjer, og teknologien kan derfor spille en vigtig rolle i både oplæring og rekruttering,” siger han.

Behovet bliver kun større. Råvaregrundlaget varierer mere, kundekravene ændrer sig hurtigere, og dokumentationskravene vokser.

Her kan AI automatisere rapportering, fastholde viden og hjælpe virksomheder med hurtigere at tilpasse sig nye vilkår.

”De største gevinster kommer ikke fra generiske løsninger. De kommer, når AI bliver en del af virksomhedens kerneforretning og hjælper med at omsætte data til bedre beslutninger.”

man bruge den kvalificerede arbejdskraft til noget, der skaber mere værdi," siger Henrik Lynge Jacobsen.

Dermed er teknologien med til sikre det fremtidige og stigenede behov for produktion af fødevarer. I dag betyder den stigende mangel på arbejdskraft, at der er arealer og afgrøder der ikke bliver tilsået eller høstet. Der bliver et stort fødevarespild.

Derfor kan netop frigørelsen af tid og ressourcer være en af de helt store enablers, som kan optimere arbejdsgangene ude på landbrugene.

Et nyt konkurrenceparameter i landbruget Hos AgriRobot forventer man, at udviklingen vil accelerere markant i de kommende år. Arbejdskraftmangel er en udfordring på tværs af landbrugssektoren og samtidig vokser behovet for mere præcise dyrkningsmetoder – blandt andet i takt med ønsket om flere plantebaserede fødevarer, reduceringen af pesticidforbruget samt et optimeret ressourceforbruget.

Derfor ser virksomheden autonome robotter som mere end blot ny teknologi.

“De autonome markrobotter bliver et værktøj, der kan hjælpe landmænd med at producere mere effektivt og fleksibelt i en tid, hvor kravene til landbruget kun bliver større. Vi er sikre på, at der her bliver meget større allerede i den nære fremtid,” slutter AgriRobots medstifter og CCO, Henrik Lynge Jacobsen.

Tre jyder har fundet hinanden i Disruptive Biotrading – nu søger de hjælp til at skalere

Tre partnere med baggrund i handel, drift og logistik har på seks år bygget en handelsvirksomhed med fokus på den grønne omstilling, der aldrig har haft et tabende år. I 2026 forventer de at omsætte for 80 millioner kroner. Nu står Disruptive Biotrading over for det klassiske positive problem: Organisations vokseværk.

Enhver ung virksomhed med ambitioner støder på det samme: Det er svært at finde de rigtige mennesker til en lille nichevirksomhed. Derfor leder de tre grundlæggere nu aktivt efter investorer eller strategiske samarbejdspartnere, der kan støtte den vækst rejse Disruptive allerede er på!

Virksomheden, der er baseret i Aarhus-området, blev etableret i 2020 af Nicki Soto (Founder & CEO), Esben Myrup (Chief Operating Officer) og Casper Kaasgaard (Head of Logistics). De tre har komplementære baggrunde inden for henholdsvis international handel, drift/compliance og logistik – en kombination, der har vist sig at være ideel til at forbinde industrielle restprodukter fra hele verden med danske biogasanlæg.

“Vi prøver at arbejde meget åbent og ærligt med samarbejdspartnere og kunder. Det er heldigvis gået godt. De fleste finder ud af, at det faktisk er mere behageligt at arbejde åbent og ærligt sammen,” fortæller Nicki Soto.

Tre komplementære profiler – én samlet jysk styrke De tre stiftere har fra starten fordelt ansvaret efter deres kernekompetencer:

Nicki Soto står for den kommercielle del –handel, kundekontakt og strategisk retning. Han har været drivkraften bag opbygningen af det internationale sourcing-netværk på tværs af Europa, Asien og Afrika.

Esben Myrup har ansvaret for daglig drift, regulering, finanser og bæredygtighed. Som COO sikrer han, at alle leverancer lever op til de stadigt skærpede krav til dokumentation, sporbarhed og bæredygtighed.

Casper Kaasgaard leder logistikken. Han finder de bedste løsninger til at flytte produkterne sikkert og effektivt – samt økonomisk optimeret.

Sammen har de skabt en model, hvor hele værdikæden håndteres professionelt og transparent. Det har resulteret i langvarige relationer – virksomheden arbejder stadig med både sin første kunder og første leverandører siden 2020. Virksomheden har endnu ikke oplevet et negativt regnskabs år.

“Vi startede med at modtage biomasse fra Disruptive Biotrading i begyndelsen af 2020. Det, vi har værdsat mest, er deres vilje til altid at finde en løsning,” lyder det fra Jesper Røn. Han er ejer af Vestjysk Biogas og en af de nuværende biogaskunder hos Disruptive Biogas.

Transparent handel og solid økonomi

De tre grundlæggere har bevidst valgt en åben og transparent tilgang i en branche, hvor mange traditionelt holder kortene tæt til kroppen. Det har skabt tillid og gjort det nemmere at skalere samarbejder.

Forretningen har vist solid udvikling. I 2026 forventer virksomheden at omsætte for 80 millioner kroner. Med en lille, effektiv organisation er modellen yderst skalérbar – men de tre erkender, at det er for meget arbejde at forlange af kun tre personer.

Sidste år transporterede Disruptive Biotrading mere end 25.000 tons industrielle restprodukter – glycerin, brugt vegetabilske olieprodukter, fedtsyrer, lecitiner og andre biog affaldsprodukter – til danske biogasanlæg/ europæisk energiindustri. Alt bygger på en proces, der starter med dialog og prøvemodtagelse, hvor der indgår en test og analyse –herefter kan samarbejdet udvikles til længerevarende aftaler.

Et marked i hastig udvikling

Danmark er europæisk frontløber inden for biogas, men resten af Europa følger efter med store investeringer. EU’s RED III-direktiv og

nationale mål driver efterspørgslen efter certificerede biomasser. Samtidig skærpes kravene til dokumentation og bæredygtighed.

Det nye regeringsgrundlag understreger vigtigheden af den grønne omstilling i Danmark,og hvis ambitionerne om 100 procent grøn gas i 2030 skal lykkedes, så er det nødvendigt at kigge på det globale marked med nogle innovative briller på.

De strengere, regulative krav der bliver indført – kombineret med stigende fragtpriser og hårdere konkurrence fra vores europæiske naboer – gør, at mange af de traditionelle produkter den danske biogassektor historisk set har købt, ikke længere bliver tilgængeligt for den danske gasproduktion.

Det er derfor essentielt, vi allerede nu begynder at lede efter fremtidens biomasser for at garantere forsyningssikkerheden og opnå ambitionen om at slippe væk fra Ruslands naturgas.

Det skaber både muligheder og udfordringer.

De aktører, der kan levere stabil forsyning og fuld compliance på tværs af grænser, står stærkt. Her har de tre grundlæggeres kombinerede kompetencer vist sig at være en klar fordel.

Næste kapitel: Organisatorisk vækst med strategisk partner

De tre stiftere i Disruptive har på seks år bygget en handelsforretning med et stort internationalt netværk, operationel effektivitet og stærke relationer. Nu er virksomheden klar til at tage næste skridt – men det kræver organisatorisk styrkelse.

Enhver ung virksomhed som har vokseværk, har ofte de klassiske udfordringer. Det er svært at finde de rigtige mennesker til at arbejde i en lille nichevirksomhed. Derfor leder Disruptive leder nu efter investorer eller samarbejdspartnere, der kan støtte med den videre rejse.

“For at understøtte den næste fase af væksten undersøger virksomheden blandt andet mulighederne for at tiltrække investorer eller strategiske partnere, som kan bidrage til at udbygge kapaciteten og accelerere udviklingen yderligere,” siger Nicki Soto.

Potentielle strategiske partnere kunne være virksomheder inden for branchen, som står med udfordringer angående international handel. Eller internationale virksomheder der vil positionere sig inden for Dansk biogas, fortæller Disruptive Biotradings CEO, Nicki Soto.

Fremtidens fødevareproduktion kræver grønne gennembrud

PROFILINTERVIEW

Hvis vi skal sikre dansk landbrug og fødevareproduktion kræver det én ting: implementerbar innovation, lyder det fra direktøren for Food & Bio Cluster Denmark. Organisationen åbner nu for ansøgninger til en ny investeringspulje, der skal accelerere skalerbare klimaløsninger – fra metanreduktion til alternative proteiner.

Hvis landbrugs- og fødevaresektoren skal spille med i den grønne omstilling, skal der handling til. Selvom sektoren godt kender problemerne, ligger løsningerne ikke lige inden for rækkevidde. For en stor del af CO2-udledningen kommer fra biologiske processer fra f.eks arealanvendelse og dyr, samt fra energi, transport, ressourcetab og sidestrømme, forbrugsmønster mv., og det er en svær nød at knække.

Derfor tager Food & Bio Cluster Denmark nu skeen i deres hånd. De åbner en ny investeringspulje på 88 millioner kroner, der skal booste nye løsninger, hvor svaret er acceleration.

”Der ligger i forvejen en del løsninger derude, hvor der ikke er tilstrækkelig skala eller modenhed. Det vil vi gerne sætte strøm til med denne investeringspulje,” siger Anette Engelund Friis, der er direktør i Food & Bio Cluster Denmark.

4 vigtige områder

Food & Bio Cluster Denmark har en mission om, at den danske landbrugs- og fødevaresektor skal være klimaneutral inden 2050. Her er investeringen en vigtig del af indsatsen. For at nå målet, har Food & Bio Cluster Denmark udvalgt fire indsatsområder, og innovationsprojekterne skal bidrage til gennembrud på mindst ét af de områder for at komme i betragtning til midlerne.

De fire områder er:

1. Reduktion af metan fra husdyr

2. Udvikling af plantebaserede fødevarer og ændrede kostvaner

3. Bæredygtig og højtydende planteproduktion

4. Udnyttelse af biogene ressourcer og alternative proteiner

Håber på gennembrud

Vejen derhen er klar: partnerskaber. På tværs af forskere, virksomheder, myndigheder, investorer og forbrugere. Det er her, Anette Engelund Friis ser, at vi står stærke her i Danmark, og også her, succesen ligger.

”Vi håber, at projektet kan accelerere den grønne omstilling af sektoren og styrke Danmarks position som forgangslang inden for bæredygtige systemer og klimavenlig fødevareproduktion. Drømmen er, at vi bidrager med løsninger, der kan knække koden inden for en eller flere af de fire områder og kan reducere CO2-udledningen markant.”

Drømmen er, at vi bidrager med løsninger, der kan knække koden inden for en eller flere af de fire områder og kan reducere CO2-udledningen markant.

”Der er mange ting, der er vigtige. Derfor har vi udarbejdet en omfattende gap-analyse og har identificeret de områder, vi kan skabe størst effekt gennem. Fælles for alle er, at løsningerne ikke må kompromittere dyrevelfærd og kvaliteten i fødevareproduktionen,” fortæller Anette Engelund Friis.

Skal styrke dansk konkurrencekraft

Men at løse konkrete udfordringer er ikke nok. Projekterne skal have implementeringspotentiale, være skalerbare eller klar til kommercialisering, og styrke dansk konkurrencekraft.

”Vi skal kunne se en vej til fuld opskalering. Det er ikke nok, at idéen er god, og den skal ikke bare udvikles – den skal kunne implementeres og gøre en reel forskel i den anden ende,” fortæller Anette Engelund Friis og uddyber:

”Vi ser et stort globalt marked, som kan give Danmark mulighed for en styrkeposition. Derfor er det en parameter, at projekterne kan skaleres internationalt, så vi kan accelerere og styrke robustheden i fødevaresektoren.”

OM FOOD & BIO CLUSTER DENMARK

• Food & Bio Cluster Denmark er en missionsdrevet klyngeorganisation med over 450 medlemmer, som bringer forskning, virksomheder, investorer, myndigheder og civilsamfund sammen. De udmønter midler til innovationsprojekter og deltager desuden selv i danske og internationale projekter, som bidrager til nye samarbejder og innovative løsninger inden for fødevarer, bioressourcer, grøn omstilling, tech og digitalisering, iværksætteri mm.

• Food & Bio Cluster Denmark afsætter 88 millioner kroner til den grønne omstilling af landbrugs- og fødevaresektoren.

• Projekter skal gennemføres i tværgående partnerskaber. Deadline for at søge midler er 30. september 2026.

• I august åbner en mindre pulje til projekter indenfor de samme fire vigtige områder, målrettet SMV’er og start-ups.

25 år med funktionelle ingredienser – og en forretning bygget til international vækst

Efter 25 år i fødevareindustrien har Denico Food Ingredients udviklet sig fra en traditionel leverandør til en international samarbejdspartner med fokus på langsigtede relationer, skræddersyede løsninger og en forretning, der i dag er stærkt forankret på eksportmarkeder uden for EU.

Når en virksomhed kan fejre 25-års jubilæum i en branche præget af konstant forandring, skyldes det sjældent tilfældigheder.

For Denico har det været et spørgsmål om kontinuerlig tilpasning – uden at miste fundamentet. Virksomheden, der arbejder med funktionelle ingredienser til fødevareindustrien, har udviklet sig fra en klassisk distributør til en tæt samarbejdspartner for kunder i en række internationale markeder.

“Vores udvikling gennem 25 år er i høj grad drevet af langsigtede relationer og en evne til at tilpasse os kundernes behov – det er det, der har skabt fundamentet for den position, vi har i dag,” fortæller Dennis Petersen, der er stifter og ejer af Denico Food Ingredients.

Netop relationerne fremhæves som en central faktor. Mange samarbejder har udviklet sig over flere år og strækker sig i dag langt ud over det traditionelle leverandørforhold.

Fra leverandør til værdiskabende partner

Tidligere leverede Denico Food Ingredients primært ingredienser, men i dag er den langt tættere på kundernes forretning og produktudvikling.

“Vi ser os ikke som en klassisk leverandør, men som en samarbejdspartner, der bidrager aktivt til kundernes udviklingsarbejde – ofte med løsninger, der skal fungere både teknisk og kommercielt,” siger Dennis Petersen.

Det indebærer typisk, at Denico involveres i konkrete udfordringer hos kunden. Det kan være optimering af produktkvalitet, tilpasning til reguleringskrav eller udvikling af nye produkter til specifikke markeder.

Virksomheden fungerer dermed i stigende

grad som bindeled mellem råvarer, teknologisk forståelse og færdige produkter – en rolle, der er blevet mere central i takt med branchens stigende kompleksitet.

Den strategiske udvikling er samtidig afspejlet i virksomhedens vækst og geografiske rækkevidde. Eksporten har gennem årene udviklet sig til at udgøre hovedparten af forretningen.

“I dag henter vi omkring 80 procent af vores omsætning uden for EU – et klart bevis på, at vores forretning er skalerbar og konkurrencedygtig på internationale markeder,” fortæller Denico-ejeren.

Den internationale udvikling er ikke kommet fra den ene dag til den anden.

Ifølge Dennis Petersen er den i høj grad resultatet af en strategi, hvor virksomheden gennem mange år har investeret i relationer, lokal markedsforståelse og et tæt samarbejde med både kunder og distributører.

“Internationale markeder kræver mere end gode produkter. Det handler også om at forstå de lokale behov, kulturer og forretningsvilkår. Det er en disciplin, vi har arbejdet målrettet med gennem mange år.”

Den tilgang har været med til at skabe en forretning, der i dag står på flere ben geografisk og dermed er mindre afhængig af udviklingen i enkelte markeder.

Samtidig står virksomheden fortsat stærkt i sin oprindelige kerneforretning inden for kød- og fjerkræindustrien. Herudover er der en tydelig vækst i nye segmenter som condiments –herunder mayonnaise, ketchup og dressinger – samt mejeri og is.

En branche i forandring: Fra kompleksitet til løsninger Fødevareindustrien er i disse år præget af en række parallelle udviklinger, der øger kompleksiteten markant. Det oplever de også i Silkeborg-virksomheden, hvor kunderne i stigende grad efterspørger nye løsninger, forklarer Dennis Petersen.

“Vi ser en tydelig bevægelse mod mere komplekse og kundetilpassede løsninger, hvor krav fra både lovgivning, forbrugere og industri skal balanceres i det enkelte produkt.”

Han fortæller videre, at de drivende faktorer blandt andet er øgede regulatoriske krav, større fokus på dokumentation og transparens samt ændrede forbrugerpræferencer.

“Fremadrettet bliver vores vigtigste opgave at omsætte kompleksitet til praktiske løsninger –og sikre, at vores kunder hurtigt kan tilpasse sig nye krav og muligheder i markedet.”

Ambitionen er dermed ikke alene at følge udviklingen, men at være en aktiv del af den – som sparringspartner i produktudvikling, optimering og markedsadgang. Selvom forretningen i dag i høj grad er international, er udgangspunktet fortsat forankret i danske værdier som troværdighed, kvalitet og langsigtet tænkning.

Efter 25 år markerer jubilæet ikke kun en milepæl, men også et udgangspunkt for næste fase.

DENICO FOOD INGREDIENTS

Direktør: Aleksandr Rogozhka

Grundlagt: 2001

Eksport: Ca. 80 procent uden for EU.

Fokus: Funktionelle ingredienser og krydderiblandinger.

Applikationer: Kød, fjerkræ, fisk, condiments, snacks, mejeri og is.

Fremtidens ernæring starter i Mørkøv

Der dufter af chokolade i produktionslokalet i Mørkøv. I lokalet står produktionsmaskiner, ingredienser og prøveproduktioner side om side. Her udvikler Alexander Vingum Schäffer og Steen Mouridsen ernæringsprodukter til småtspisende ældre og patienter.

Chogo blev stiftet i 2022 af svigerfar og svigersøn med en fælles ambition om at gøre ernæring mere appetitlig og overskuelig for mennesker med lille appetit.

For Alexander Vingum Schäffer begyndte idéen gennem arbejdet som ambulancebehandler. Her oplevede han, hvordan underernæring ofte blev en del af en negativ spiral hos ældre og patienter.

Mange forbinder ernæringsprodukter med noget klinisk med dårlig smag. Vi tænkte dengang at det må kunne lade sig gøre, at lave noget der smager bedre. Det kan jo ikke være rigtigt at klinisk ernæring skal smage dårligt siger han.

Hans svigerfar, Steen Mouridsen, er kandidat i biologi og har i mange år interesseret sig for ernæring og menneskets fysiologi. Sammen begyndte de at eksperimentere med produkter,

der kombinerer energi og protein med smag, mindre portioner og en konsistens, der er nemmere at spise.

I dag udvikler og producerer Chogo plantebaserede ernæringsprodukter fra virksomhedens egen fabrik i Mørkøv, som founderne selv har bygget op fra bunden. Undervejs har de samarbejdet med sundhedsfagligt personale og fået feedback fra både fagpersoner og brugere.

Ifølge founderne handler tilbagemeldingerne ofte om, at smag og portionsstørrelse har stor betydning for lysten til at spise.

Måltidet handler også om livskvalitet og om at bevare lysten til at spise, siger Steen Mouridsen.

For Chogo handler innovation ikke kun om produktudvikling, men også om at tænke fremtidens fødevaresystem anderledes. Virksomheden tror på, at fremtidens proteiner i højere grad skal findes i lokale ressourcer og i bedre udnyttelse af eksisterende råvarestrømme. Derfor anvender Chogo blandt andet kartoffelprotein fra danske kartofler – et overskudsprodukt fra produktionen af kartoffelmel – som en funktionel og mere ressourceeffektiv proteinkilde til fremtidens ernæring

I Danmark er mere end 1,2 millioner mennesker over 65 år, og der er allerede mere end 200.000 danskere der lider af underernæring. Et område, som forventes at fylde endnu mere i takt med, at flere danskere bliver ældre. Og tilstanden ser ligeledes ud i udlandet.

Hos Chogo mærker de allerede en stigende interesse for området. Virksomheden arbejder nu på at udvide produktionen og undersøger mulighederne for nye samarbejder, der kan være med til at bringe produkterne bredere ud.

Kalvene går med deres mor eller en ammetante i min. 3 mdr. og har fri adgang til mælk fra yveret - altså ”ad libitum”

Gammeldags slagtertraditioner – helt uden numre

Økologiske slagtervarer fri for tilsætningsstoffer kommer ikke af genveje. Det ved Hanegal, der er specialister på området. Opskriften er stærke værdier, kompromisløst håndværk og en værdikæde, hvor kvalitet tæller i alle led.

Ien tid, hvor økologi var et særsyn, udfordrede Fie og Ulrich rammerne for økologisk landbrug med afsæt i danske landbrugstraditioner. I 1980 skabte de Danmarks første økologiske svineproduktion, byggede det første økologiske slagteri, og 13 år senere etablerede de Hanegal og det stærke fundament, virksomheden i dag står på. Hvor langsigtet balance trumfer kortsigtet produktion. Fie og Ulrich har siden givet deres mission videre, og i dag producerer Hanegal fortsat slagtervarer helt uden numre – altså uden tilsætningsstoffer.

”Vi har formået at holde fast i at gå ’back to basic’ gennem stærke værdier, man kan smage i vores produkter, samtidig med, at vi er skaleret til et stærkt brand. Det er lykkedes, fordi vi er ærekære omkring vores produktion, og ordentlighedsprincipperne skinner igennem i hele virksomheden,” siger Lars Skovbo Østergård, der er direktør i Hanegal.

Styrer uden om e-numrene

De fleste fødevareproducenter vil nok mene, at det er tæt på umuligt at tilbyde pålægsprodukter i supermarkedernes kølediske helt uden tilsætningsstoffer. Det er heller ikke en nem opgave, fortæller Lars Skovbo Østergård, men svaret ligger i værdikæden.

En anden forklaring er produktudvikling og sortiment, hvor mottoet er: lidt, men godt.

”De få produkter, vi har, har vi gjort os hundredmetermestre i. Målet er, at folk ikke kun vælger vores produkter, fordi de er økologiske, men fordi de smager godt,” siger Lars Skovbo Østergård.

Gammeldags slagterkvalitet

Råvarerne bliver udvalgt ud fra økologiske principper og kvalitet. Hanegal arbejder så vidt muligt med danske råvarer, men tilgængeligheden af økologiske råvarer i Danmark kan være en udfordring.

Det stiller også strenge krav til vores værdikæde – lige fra råvare, slagteri og produktion til pakning og transport. Der må ikke være huller nogen steder, fordi hvert led er afgørende for, at vi kan bevare kvalitet og holdbarhed uden tilsætningsstoffer.

”Det er bestemt ikke let at køre en økologiske produktion uden hjælpestoffer, men vi har specialiseret os i det. Det kræver en høj faglighed, og for eksempel har vi faglærte pølsemagere med speciale i økologi. Det stiller også strenge krav til vores værdikæde – lige fra råvare, slagteri og produktion til pakning og transport. Der må ikke være huller nogen steder, fordi hvert led er afgørende for, at vi kan bevare kvalitet og holdbarhed uden tilsætningsstoffer,” forklarer han.

De få produkter, vi har, har vi gjort os hundredmetermestre i. Målet er, at folk ikke kun vælger vores produkter, fordi de er økologiske, men fordi de smager godt.

Sortimentet dækker både pålæg, postej og pølser produceret af kød, som lever op til høje dyrevelfærdsstandarder samt plantebaserede postejer. Det hele økologisk, selvfølgelig.

”Én af vores største udfordringer er faktisk råvaregrundlaget, fordi tilgængeligheden af økologisk kød i Danmark til tider kan være begrænset,” siger Lars Skovbo Østergård.

Når produkterne er skrællet for numre, bliver menneskerne en afgørende drivkraft. Slagtere, kokke og produktudviklere deler alle den fælles tro på, at maden smager bedre, når den er lavet med omtanke.

”Vi arbejder efter god, gammeldags, dansk slagterkvalitet med dybe traditioner tilbage fra dengang, hvor slagtervarer ikke handlede om pris men om godt håndværk og kvalitetsråvarer.”

Vejen til god fisk

De fleste af os har prøvet det: En fiskefilet, der falder tørt fra hinanden på panden, eller en fisk, der lugter kraftigt, inden den er kommet op af indpakningen. For Poul Martin Petersen går kærligheden til god fisk helt tilbage til barndommens Færøerne, og han er ikke i tvivl om, hvor forskellen skabes – langt ude på havet, længe før fisken lander på tallerkenen.

Smag, tekstur og friskhed opstår ikke tilfældigt. Selvom arten er den samme, kan to fisk opleves vidt forskelligt –men hvad er det helt præcist, der afgør det? Ifølge grundlæggeren af Nordfra Danmark begynder forskellen i de farvande, fisken lever i, og formes af den måde, den fanges og håndteres på.

Den gode smag På Færøerne var fisk en naturlig del af hverdagen for Poul Martin Petersen. Seks dage om ugen stod den på fisk til aftensmad, mens kød var forbeholdt søndage og særlige lejligheder. Derfor lagde han hurtigt mærke til forskellen, da han for snart 30 år siden flyttede til Danmark.

"Jeg kunne ikke få den samme fisk, som jeg var opvokset med på Færøerne. Den havde en helt anden smag og en anden struktur," fortæller han.

Savnet af den færøske fisk blev begyndelsen på det, der senere skulle blive til Nordfra Danmark – først som et mindre garagesalg i 2007 og siden som en virksomhed med fokus på fisk og skaldyr fra Nordatlanten. I dag tæller virksomheden mere end 12.000 private kunder og er repræsenteret i flere butikker rundt om i Danmark.

Kvalitet formes allerede på havet

Da vi taler med Poul Martin Petersen, står det klart, at meget af forskellen skyldes forholdene på havet og den behandling, fisken får fra det øjeblik, den forlader vandet.

"Hvis man vil have den bedste kvalitet, skal man starte helt ude ved fisken. Fangstmetoden og håndteringen betyder mere, end mange tror."

Hvordan kan fangstmetoden have indvirkning på smagen?

"Tænk på forskellen mellem en industritrawler og en lille fiskerbåd. Trawleren har et kæmpe net, hvor der kan ligge flere tons fisk på én gang. Vores fisk kommer op én ad gangen, bliver renset med det samme og lagt på is. Ingen stress, ingen sammenpresning og ingen ventetid. Det gør en mærkbar forskel."

Hvad er det for en metode, der gør det muligt?

"Det kaldes langlinefiskeri. En lang line sættes ud i havet med en krog for hver tredje meter, forsynet med håndsat madding. Fisken bider selv på og kommer op én ad gangen. Det er en af de ældste og mest skånsomme fangstmetoder, der findes."

Og hvad sker der med fisken, efter den er landet?

"Fangsten sejles ind til moderfabrikken Norðfra i Leirvík, hvor den forarbejdes, pakkes og nedfryses i portionsstørrelser inden for 24 timer. Jo hurtigere den fryses ned, desto bedre bevares kvaliteten. Næringsstofferne forbliver intakte, holdbarheden bliver lang, og efter optøning smager den som friskfanget."

Han oplever ofte, at nye kunder bemærker den samme ting:

"De siger tit: 'Jeres fisk lugter slet ikke.' Men det er faktisk sådan, frisk fisk skal være."

Det særlige ved færøsk fisk Ifølge Poul Martin Petersen handler kvaliteten ikke kun om fangsten, men også om de forhold, fisken vokser op under.

"Færøerne stikker op af det rene, dybe vand i Nordatlanten, lige dér hvor Golf- og Polarstrømmene mødes. Det skaber nogle helt unikke betingelser for livet i havet."

Han forklarer, at havet omkring Færøerne holder en stabil temperatur på 5-8 grader året rundt og har store dybder.

"De stabile forhold giver fisken en fast struktur. I mere lavvandede områder svinger temperaturen langt mere, og det påvirker både vækst og kødkvalitet."

Er al jeres fisk fanget på langline?

"Nej, og det er vigtigt at understrege. Langline er en fantastisk fangstmetode til mange arter, men ikke alle fisk kan fanges på den måde. For os handler det ikke om at låse os fast på én metode – det handler om at finde den råvare, der giver den bedste kvalitet."

Han forklarer, at Nordfra derfor udvælger fisk og skaldyr ud fra, hvordan de enkelte arter opnår den bedste kvalitet.

"Vi vælger eksempelvis færøsk laks fra nogle af de bedste opdræt i Nordatlanten, rødspætter som fanges i en begrænset periode af året på mindre fartøjer, og tejnefangede jomfruhummere, hvor fangstmetoden er med til at sikre en høj kvalitet. Der findes ikke én løsning, der passer til alle arter."

Ifølge Poul Martin Petersen er målet altid det samme:

"Vi ser på, hvor vi kan få den bedste råvare. Nogle gange er det linefanget fisk, andre gange er det noget andet. Det afgørende er kvaliteten på tallerkenen."

Om at dele sin passion

For Poul Martin Petersen handler Nordfra ikke kun om at sælge fisk. Det handler om at give flere danskere adgang til den råvare, han selv er vokset op med, og som han mener fortjener

en større plads på middagsbordet.

Selvom fødevarebranchen i stigende grad præges af stordrift og effektivisering, ser han fortsat plads til virksomheder, der arbejder tæt på råvaren og prioriterer kvalitet frem for volumen.

"Vi er ikke de største, og det skal vi heller ikke være. Fordelen ved at være mindre er, at vi kan være tættere på både produktet og kunderne. Vi kan udvælge sortimentet med omhu og holde fokus på kvalitet hele vejen igennem."

For ham er målet enkelt:

"For mig har god fisk altid været en naturlig del af hverdagen. Det er den glæde og kvalitet, jeg gerne vil dele med andre."

OM NORDFRA

Nordfra Danmark er en online butik grundlagt i 2017 af Poul Martin Petersen, der er opvokset på Færøerne med fisk som en naturlig del af hverdagen. Firmaet er grundlagt sammen med producenten på Færøerne, Norðfra i Leirvík.

I dag leverer virksomheden fisk og skaldyr fra Nordatlanten til både private kunder og professionelle køkkener i Danmark.

Ud over sortimentet har Nordfra opbygget et omfattende madunivers med inspirationtil tilberedning af fisk i hverdagen. På virksomhedens hjemmeside kan man gå på opdagelse i et stort udvalg af opskrifter –fra enkle hverdagsretter til mere ambitiøse serveringer – udviklet med udgangspunkt i ønsket om at gøre det nemt at få mere fisk på menuen.

FEAST fjerner grøn vækstbarriere

Forbrugerne savner smag, når de prøver at reducere kød. Samtidig fravælges produkter med kemiske ingredienser; bæredygtighed er ikke nok, det kræver også en ren ingrediensliste. Det danske biotech-startup FEAST Ingredient har løsningen. Med deres biosolution forvandler de gule ærter til en ren smagsforstærker, så fødevareindustrien kan accelerere den grønne omstilling og skabe en profitabel forretning i krydsfeltet mellem klima og clean-label.

Smag er den største barriere for den grønne fødevareomstilling. Når forbrugerne skærer ned på kødet, forsvinder den naturlige kilde til umami – den dybe smag, der mætter sanserne. Fødevareindustrien har længe løst problemet med syntetisk MSG (kendt som “det tredje krydderi") eller med smagsdominerende gærekstrakter, men moderne forbrugere kræver clean-label - få og genkendelige ingredienser uden e-numre.

Det er netop dette hul i markedet FEAST Ingredient lukker. Med et solidt fundament i fødevare- og bioteknologi har virksomheden udviklet en patenterbar, GMO-fri biosolution. Ved at fermentere økologiske gule ærter har de skabt en umami-baseret smagsforstærker, der matcher MSG og overgår gærekstrakter, som gør det muligt for fødevareproducenterne at rydde op i ingredienslisten, som er blevet en vigtig kommerciel konkurrenceparameter.

FEAST Ingredient feastingredients.com

En sundere og grønnere bundlinje

Forretningsmodellen hviler på en impact-dreven tankegang, hvor bæredygtighed og sundhed ikke blot er hensigtserklæringer, men de primære vækstdrivere. Udover at accelerere grønne fødevarer ved at bringe umami uden

kød, løser ingrediensen en anden stor global samfundsudfordring: Saltreduktion. Fødevareproducenter kan hermed markant reducere salt i deres produkter, fordi umami-smag forstærker smagen af salt.

FEAST Ingredient’s biosolution er skalerbar og zero-waste, hvilket både holder downstream omkostningerne og klimaregnskabet nede. Dermed løser virksomheden en klassisk vækstbarriere for grønne startups; de leverer et produkt, der er klimavenligt og samtidigt omkostningseffektivt.

Bioteknologi som profitabel forretning FEAST gør klar til at trykke på startknappen for den kommercielle lancering, hvor virksomheden ser et enormt globalt markedspotentiale. Markedet for clean-label ingredienser eksploderer globalt, i takt med at forbrugere og lovgivere stiller strengere krav til fødevarers indhold og klimaaftryk. Ved at transformere en gul ært til en højteknologisk værdiskabende ingrediens, viser den danske startup vejen frem for fremtidens fødevareproduktion: “Ved at bruge naturens egne værktøjer bringer vi en ingrediens-løsning med høj forbrugeraccept, der gør de grønne fødevarer mere sunde og velsmagende, så de bliver en kommerciel success” siger Charlotte Vinther Schmidt, CEO, FEAST Ingredient.

FEAST Ingredient leverer ikke blot en smagsforstærker, men det strategiske fundament, fødevareindustrien skal bruge for at lave grønne, rentable fødevareprodukter, som forbrugerne lægger i indkøbskurven.

FEAST Ingredient

EN ROLIGERE

START PÅ LIVET: Kalve får mere tid med deres mødre

Et nyt initiativ hos flere af Naturmælks landmænd styrker dyrevelfærden ved at lade nyfødte kalve blive længere tid sammen med deres mor eller en ammetante.

Hvordan ser fremtidens fødevareproduktion ud? Hos Naturmælk begynder svaret ikke nødvendigvis i mejeriet, men ude på marken og i stalden.

Flere af mejeriets økologiske landmænd har nemlig valgt at give kalve en anderledes start på livet. I stedet for at blive adskilt fra koen inden for det første døgn, som det traditionelt sker i både konventionelt og økologisk landbrug, får kalvene lov til at blive længere tid sammen med deres mor. Senere går de sammen med såkaldte ammetanter – køer, der har mælk nok til at passe flere kalve.

"Vi har nogle landmænd, som går det skridt længere og siger: Har kalvene ikke også en ret og en mulighed for at gå sammen med deres mor i længere tid? Det er et nybrud i forhold til, hvordan mælkeproduktioner traditionelt er blevet drevet," siger Nelly Frees Riggelsen, der er salgs- og marketingchef hos Naturmælk.

For landmændene handler initiativet om at tage endnu større hensyn til kalvenes naturlige behov og skabe en mere rolig overgang til livet som malkekvæg.

En naturlig forlængelse af Naturmælks værdier Initiativet udspringer af den samme tankegang, som lå bag etableringen af Naturmælk i Sønderjylland i 1994.

Mejeriet blev grundlagt af økologiske landmænd med udgangspunkt i kongstanken: Vi har ikke arvet jorden efter vore fædre, men lånt den af vore børn.

I dag står omkring 30 økologiske landmænd og deres familier bag Naturmælk – og ambitionen er fortsat at drive landbrug med respekt for både dyr, natur og kommende generationer.

"Når vi som Naturmælk har arbejdet med økologi i over 30 år, så er det klart, at vi hele tiden udfordrer os selv til at gøre det bedre. Vores landmænd er visionære og de vil det bedste for både dyr og mennesker," fortæller Nelly Frees Riggelsen.

Naturmælks forskellige landbrug er allerede certificeret med statens højeste mærkning med tre dyrevelfærdshjerter, men ønsket har altid været at udvikle sig videre og afprøve nye veje.

Fremtidens landbrug handler om helheden Hos Naturmælk ser man ko-kalv-princippet som en del af en større udvikling, hvor fødevareproduktion ikke alene handler om udbytte, men også om dyrevelfærd, biodiversitet og ansvarlig drift.

"Hvis vi kigger ind i fremtiden og spørger, hvad vi forventer af landbruget, så handler det også om at kigge på dyrenes behov. Det er faktisk det, vores landmænd blandt andet gør med det her initiativ," siger Nelly Frees Riggelsen.

Hun forventer, at endnu flere af Naturmælks landmænd vil arbejde efter principperne i de kommende år.

For Naturmælk er målet det samme som for 30 år siden: At udvikle landbruget med respekt for jorden, dyrene og de generationer, der kommer efter.

Fra italiensk æble til international bestseller – en ny generation af kosttilskud

Efter årtiers arbejde med kosttilskud har New Nordic været vidne til en markant udvikling i branchen. Her fortæller grundlægger Karl Kristian Bergman Jensen om vigtigheden af at komme helt tæt på råvaren, og hvorfor virksomheden selv arbejder med sourcing, ekstraktion og forskning.

For få årtier siden bestod kosttilskud primært af vitaminer, mineraler og fiskeolie. I dag er markedet i hastig udvikling, drevet af forskning i bioaktive stoffer fra planter, frugter og svampe.

Samtidig er der kommet større fokus på råvarernes oprindelse, kvalitet og dokumentation – en udvikling, som New Nordic længe har været en del af gennem et målrettet arbejde med at forstå råvarerne hele vejen fra dyrkning til det færdige produkt.

Netop den tilgang førte virksomheden til Syditalien, hvor jagten på den særlige annurca-æblesort blev begyndelsen på et tæt samarbejde med lokale bønder.

Jagten på det rette æble

Da New Nordic begyndte at udvikle deres Hair Volume™-serie, var ambitionen ikke blot at finde endnu en aktiv ingrediens til et nyt produkt. Målet var at identificere en råvare med særlige egenskaber og samtidig sikre en stabil adgang til den rette kvalitet.

Søgningen førte New Nordic til Campania-regionen syd for Napoli, hvor annurca-æblet har været dyrket i generationer.

Æblesorten regnes blandt verdens ældste og vokser i mineralrig vulkansk jord under særlige klimatiske forhold.

”I Italien har man længe haft en forståelse af, at annurca-æblet har særlige egenskaber. Da vi begyndte at undersøge forskningen på området, kunne vi se, at der var interessante perspektiver i æblets naturlige indhold af polyfenolen proantocyanidin B2,” fortæller Karl Kristian Bergman Jensen, grundlægger af New Nordic.

I dag er annurca-æblet en central ingrediens i virksomhedens Hair Volume™-produkter, som

sælges i mere end 40 lande. Blandt produkterne er den prisvindende og klinisk dokumenterede hårtablet, der kan hjælpe med at give et synligt tykkere, smukkere og mere glansfuldt hår.

Fra vulkansk jord til færdigt ekstrakt

For New Nordic stoppede arbejdet dog ikke ved at finde den rette æblesort. Virksomheden ønskede også større kontrol med hele værdikæden og processen omkring dyrkning og forarbejdning. Derfor samarbejder New Nordic i dag direkte med fire lokale bønder i Campania-regionen, der dyrker annurca-æbler specifikt til virksomheden.

”Vi bruger mere end 300 forskellige ekstrakter i vores produkter. På de vigtigste råvarer vil vi gerne have fuldstændig kontrol over kvaliteten – fra dyrkning til det færdige ekstrakt,” siger Karl Kristian Bergman Jensen.

Når æblerne er høstet, transporteres de til forarbejdning, hvor de gennem en ekstraktionsproces koncentreres til et ekstrakt med et højt indhold af de ønskede aktive stoffer.

Ifølge Karl Kristian Bergman Jensen har udviklingen af ekstraktionsprocessen været lige så vigtig som selve råvaren.

HAR DU HØRT OM ANNURCA-ÆBLET?

Annurca anses for at være en af verdens ældste kendte æblesorter og dyrkes udelukkende i Campania-regionen nær Napoli i Syditalien. Æblerne vokser i mineralrig vulkansk jord og er kendt for deres høje naturlige indhold af polyfenolen proantocyanidin B2.

New Nordic samarbejder direkte med lokale bønder i området og har udviklet et ekstrakt af annurca-æblet, der anvendes i virksomhedens Hair Volume™-serie. Serien består af alt fra den prisvindende hårtablet til hårgummies, shampoo og balsam.

New Nordic er en svensk virksomhed, der siden 1990 har arbejdet med udvikling af kosttilskud baseret på planter, urter og andre naturlige råvarer. Dengang var ambitionen den samme som i dag: at hjælpe mennesker rundt om i verden med at leve et bedre og sundere liv ved at udvikle innovative og effektive kosttilskud. Mange af New Nordics produkter er blevet en succes og har høstet anerkendelse verden over samt modtaget flere priser fra kommercielle organisationer. I de seneste år har virksomheden særligt været førende inden for ”Inner Beauty” – en kategori i rivende udvikling. Produkterne sælges i dag i mere end 40 lande.

”Det er en videnskab i sig selv at sikre, at man bevarer de stoffer, man ønsker i ekstraktet. Den proces har vi arbejdet intensivt med gennem flere år.”

En ny generation af kosttilskud Udviklingen af annurca-ekstraktet afspejler ifølge Karl Kristian Bergman Jensen en større bevægelse i kosttilskudsbranchen.

Hvor markedet tidligere primært var domineret af klassiske produkter, drives innovationen i dag i højere grad af forskning i specifikke bioaktive stoffer fra naturen.

”Der bliver hele tiden opdaget nye ingredienser i planter, frugter og svampe. Det giver helt nye muligheder for at udvikle produkter baseret på dokumenteret viden om råvarernes naturlige indholdsstoffer,” siger han og afslutter:

”For os er det vigtigt at gå dybere ind i de ting, vi arbejder med. Når man kender råvaren hele vejen fra marken til det færdige produkt, får man også en bedre forståelse af kvaliteten og et stærkere grundlag for at udvikle effektive produkter baseret på dokumenteret viden. Det er den tilgang vi har hos New Nordic.”

Fremtidens emballage er en forretningsmulighed – grib den nu

EMBALLAGE

Ny EU Emballageforordning har fortsat plads til store bedringer, hvis vi skal mindske forureningen af miljø og klima.

Ifølge Plastic Change har fødevarevirksomhederne magten til at gå forrest.

Det skal være slut med at lukke øjnene for de konsekvenser, miljøet lide under på grund af vores emballagevaner. EU tager nu skeen i hånden med en ny emballageforordning, der træder i kraft den 12. august 2026.

Ambitionen er at reducere unødvendig emballage og fremme genbrug og genanvendelse Det lyder alt sammen godt, men hos foreningen Plastic Change, er man ikke helt tilfreds.

me at genanvende én gang frem for tungere emballager, der kan genbruges mange gange og systemer, der holder emballagen i omløb gennem genbrug og refill-løsninger.

”Det holder både virksomheder og forbrugere fast i de dårlige vaner,” lyder det fra Henrik Beha.

Han mener, at danske fødevarevirksomheder har en oplagt mulighed for at gøre bæredygtig emballage til en konkurrencefordel.

"Virksomheder kan vælge at gå forrest og insistere på genbrugsemballage, der indgår i et retursystem. Det kræver investeringer og samarbejde på tværs af værdikæden, men gevinsten er, at man kan tiltrække de forbrugere, som er trætte af engangskulturen og efterspørger løsninger, der faktisk reducerer affaldsmængderne,” siger Henrik Beha og tilføjer:

”De virksomheder, der handler først, kan blive dem, der sætter standarden for fremtidens fødevareproduktion."

I Danmark er vi internationalt kendt for vores pantsystem.

– HENRIK BEHA, GRUNDLÆGGER AF PLASTIC CHANGE

”Vi synes, at målet er rigtig, men midlerne er forkerte. Vi vil gerne se langt mere genbrug, der cirkulerer materialerne flere gange. Med den nye forordning fastholder man fortsat kulturen med engangsmateriale. Så selvom vi skifter noget emballage fra plastik til pap eller omsmelter materialer, fortsætter vi de dårlige vaner med at producere nyt for at bruge det en enkelt gang og flytter dermed problemerne fra et miljøproblem til et CO2-problem,” siger Henrik Beha, der er grundlægger af Plastic Change, som arbejder for at mindske plastikforurening.

Han peger desuden på emballagediskrimination i den nye forordning. For eksempel favoriserer flere af forordningens krav lette engangsemballager og materialer, der er nem-

Forbrugerne er klar – nu mangler virksomhederne modet Danmark er blandt de lande i Europa, der bruger mest emballage pr. indbygger. Samtidig er mange forbrugere blevet trætte af engangskulturen.

En undersøgelse gennemført for Plastic Change viser, at mere end ni ud af ti danskere ville aflevere emballager til genbrug, hvis systemerne fandtes. Derfor arbejder Plastic Change i et nationalt partnerskab for at udvikle pantsystemer til takeaway- og fødevareemballage.

"I Danmark er vi internationalt kendt for vores pantsystem. Det har betydet en markant reduktion af flasker og dåser i naturen sammenlignet med lande uden tilsvarende ordninger. Den succes kan vi bygge videre på. Hvis vi udvider tankegangen til andre typer emballage, kan vi skabe et erhvervseventyr for Danmark, som gavner både forbrugere, virksomheder og miljøet," siger Henrik Beha Pedersen.

Den næste effektiviseringsgevinst ligger i pakkeprocessen

Fødevareproducenter har i årevis arbejdet målrettet med at optimere produktion, kvalitet og kapacitet. Men i takt med stigende kompleksitet, flere produktvarianter og højere krav til fleksibilitet og leveringssikkerhed er fokus begyndt at flytte sig. For mange virksomheder ligger den næste store effektiviseringsgevinst ikke længere i selve produktionen, men i pakkeprocessen.

Pakning bliver stadig ofte betragtet som sidste led i værdikæden. Men overgangen fra produktion til pakning, håndtering og distribution har i dag stor betydning for både drift, ressourceforbrug og konkurrenceevne. Når produkter, kasser og paller bevæger sig gennem pakkeri, lager og distribution, kan selv små flaskehalse få store konsekvenser for oppetid, kapacitetsudnyttelse og den daglige drift. I mange virksomheder opstår ineffektiviteten nemlig ikke i selve produktionen, men i overgangen mellem produktion, pakning og logistik.

Nye EU-krav til emballage og dokumentation samt øget fokus på ressourceforbrug og sporbarhed stiller samtidig nye krav til hele værdikæden. Flere produktvarianter, kortere serier og højere krav til leveringssikkerhed betyder, at end-of-line processer er blevet langt

Ubro Vangby ubrovangby.dk

mere komplekse end tidligere. Derfor handler emballage ikke længere kun om at beskytte produktet. Emballagen skal understøtte flowet og bidrage til en stabil og effektiv pakkeproces. Det er her, samspillet mellem emballage, maskiner og automation bliver afgørende. Materialevalg, automation og maskinopsætning påvirker ikke kun selve pakningen, men hele virksomhedens drift. Når processerne fungerer optimalt, reduceres spild og nedetid, samtidig med at kapacitet, driftssikkerhed og ressourceeffektivitet forbedres.

For værdien stopper ikke, når produktet forlader produktionen. Den fortsætter gennem pakning, håndtering og distribution. Den stærkeste pakkeproces opstår, når emballage, maskiner og flow tænkes sammen hele vejen gennem værdikæden.

I takt med at kravene til fødevareproduktionen vokser, bliver pakkeprocessen derfor et stadig vigtigere strategisk område. Fremtidens konkurrencekraft afhænger ikke kun af, hvad der produceres, men også af hvor effektivt

produkterne bevæger sig gennem hele værdikæden. Derfor bliver stabile flows og driftssikre end-of-line processer afgørende for virksomheder, der vil styrke både effektivitet, konkurrenceevne og bæredygtighed.

Hos Ubro Vangby arbejder vi med hele endof-line processen. Ved at kombinere emballage, automation, service og rådgivning hjælper vi virksomheder med at reducere spild, styrke produktiviteten og skabe pakkeprocesser, der kan følge med virksomhedens udvikling.

Ubro Vangby samler en håndfuld specialister til workshops hos vores kunder for at identificere optimeringsmuligheder i pakkeprocessen. Her fra en kundecase, hvor løsningen blev testet og analyseret samt certificeret efter EUMOS-standarderne.

Fremtidens fødevareproduktion stiller nye krav til emballagen

EU's nye emballageforordning ændrer spillereglerne for fødevareproducenter. Derfor investerer DS Smith allerede i innovative løsninger, der kan reducere materialeforbruget og understøtte den cirkulære økonomi.

Når fødevareproducenter de kommende år skal navigere i skærpede krav til bæredygtighed, ressourcer og dokumentation, er det ikke kun produktionen, der kommer under lup. Også emballagen bliver et centralt fokusområde.

“EU's nye emballageforordning, Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR), er et af de mest markante regulatoriske skift, branchen har oplevet i mange år,” fortæller Mette Staal, der er Head of Innovation and Sustainability hos emballagevirksomheden DS Smith.

“Vi ser PPWR som det største skifte, der er sket inden for det seneste årti. Nu kommer der et langt større fokus på, hvad emballagen består af, hvordan vi sikrer, at den kan genbruges eller genanvendes, og hvordan vi undgår at skabe kompleksitet senere i værdikæden, siger hun.

Tidligere blev emballage ofte vurderet ud fra funktion, pris og produktbeskyttelse, men fremover bliver den i højere grad betragtet som en del af et samlet kredsløb. For fødevareproducenter betyder det konkret, at materialevalg, genanvendelse og dokumentation får en langt mere central rolle i udviklingen af fremtidens produkter.

Fra lovkrav til innovation

Selvom den nye, europæiske lovgivning stiller en række nye krav til virksomhederne, ser de hos DS Smith ikke udviklingen som en begrænsning. Tværtimod. Faktisk kan den være med til at accelerere innovationen i hele værdikæden.

“I stedet for at fokusere på alle kravene i lovgivningen, tror jeg i højere grad, vi skal fokusere på, hvordan vi faktisk kan innovere os frem til nye og bedre løsninger,” siger Mette Staal.

Hos DS Smith arbejder man derfor allerede målrettet med at udvikle emballageløsninger, som kan hjælpe eksempelvis fødevareproducenter med at reducere materialeforbruget, øge genanvendeligheden og forberede sig på de kommende krav.

“Ambitionen er ikke blot at sikre compliance her og nu. Målet er også at hjælpe kunderne med at investere i løsninger, der fortsat giver mening om fem eller ti år, når kravene til genanvendelse, dokumentation og cirkularitet forventes at blive endnu skarpere,” forklarer Mette Staal.

DS Smith laver allerede konkrete løsninger Et af de områder, hvor de nye regler forventes at få størst betydning, er brugen af visse typer af materialer, der ikke kan genbruges. Derfor arbejder DS Smith allerede med alternative løsninger, som kan hjælpe virksomheder med at omstille sig til de kommende krav.

Et eksempel er Lift Up, som er udviklet som et papirbaseret alternativ til de plastløsninger, der i dag ofte bruges til at samle flere flasker i én pakke.

“Det er en løsning, hvor en papirbanderole samler flaskerne, mens et paphåndtag gør det nemt at transportere dem. Samtidig er løsningen udviklet, så den kan fungere i produktioner med meget høje volumener,” siger Mette Staal.

Løsningen er allerede taget i brug af Coca-Cola i Østrig og viser, hvordan nye emballagekoncepter kan være med til at omsætte lovgivningens ambitioner til praktiske løsninger.

Et andet eksempel er Lightwrap, hvor DS Smith har gentænkt en traditionel papemballage til blandt andet kartoner med mælk

eller sauce. Ved at udnytte produkternes egen styrke har virksomheden formået at reducere materialeforbruget uden at gå på kompromis med funktionaliteten.

“Pap er et materiale, der har eksisteret i mere end 100 år. Men den nye lovgivning udfordrer os til at tænke anderledes og finde nye måder at bruge materialerne på. Det er faktisk ret spændende,” siger hun.

For fødevareproducenter kan selv mindre reduktioner i materialeforbruget gøre en mærkbar forskel, når emballager produceres i millioner af enheder hvert år. Derfor handler innovation ikke nødvendigvis om at opfinde helt nye materialer, men også om at udnytte eksisterende materialer smartere og mere effektivt.

Dokumentation bliver en konkurrencefordel

Selvom innovation fylder meget i arbejdet med PPWR, er det ikke det eneste område, virksomhederne skal have fokus på. Den første konkrete milepæl bliver artikel 5, som træder i kraft den 12. august 2026.

For Mette Staal handler udviklingen dog om langt mere end at leve op til nye regler. PPWR ændrer grundlæggende måden, virksomheder skal tænke emballage på. Fokus flyttes fra enkeltstående emballageløsninger til deres samlede effekt på ressourcer, genanvendelse og cirkularitet gennem hele værdikæden.

Samtidig stiller EU-forordningen blandt andet krav til, at emballage ikke må indeholde stoffer i mængder, der kan være skadelige for mennesker eller miljø, og at virksomhederne skal kunne dokumentere dette.

Ifølge Mette Staal er det et tydeligt signal om, at dokumentation kommer til at spille en langt større rolle fremover.

“Det bliver enormt vigtigt, at man har styr på hele sin forsyningskæde og kan dokumentere det, man leverer. Troværdighed og tillid bliver vigtige konkurrenceparametre,” siger hun.

For fødevareproducenter betyder det, at emballageleverandører i stigende grad skal kunne levere valide data og den nødvendige dokumentation. Compliance bliver dermed ikke blot et spørgsmål om at leve op til myndighedskrav, men også om at skabe tillid hos kunder og samarbejdspartnere.

PPWR er derfor mere end endnu et regulatorisk krav. Forordningen markerer et skifte i måden, emballage udvikles, anvendes og dokumenteres på.

Virksomheder, der allerede nu investerer i cirkulære løsninger, innovation og datakvalitet, vil stå stærkere i mødet med både fremtidige lovkrav og stigende forventninger fra kunder, samarbejdspartnere og forbrugere.

Fastlåste systemer presser fødevaresektoren

Ambitionen om en grønnere og mere konkurrencedygtig fødevareproduktion er høj i Europa, men udviklingen går langsomt. Ny forskning i Nature Food viser, at strukturelle fastlåsninger i politik, markeder og forbrug bremser omstillingen og dermed også sektorens evne til at levere på både klima, sundhed og konkurrenceevne.

Europa står overfor en grundlæggende udfordring: Fødevaresektoren skal levere billig mad, reducere klimaaftryk og beskytte biodiversitet uden at tabe terræn i den globale konkurrence. Men selv om ambitionerne er høje i EU’s Green Deal og nationale klimaplaner, går udviklingen langsomt.

Ifølge en artikel i Nature Food skyldes det ikke manglende vilje eller viden, men strukturelle ”lock-ins”, der fastholder eksisterende måder at producere og forbruge fødevarer på.

”Der er bred enighed om behovet for forandring, men regulering, markeder og incitamenter trækker ikke i samme retning. Det gør omstillingen unødigt langsom,” siger Sophie Nicklaus fra INRAE.

Vejen mod et grønnere og mere robust fødevaresystem bremses af fastlåste strukturer. Ny forskning i Nature Food peger på, hvad der skal til for at ændre kursen.

Aarhus Universitet – Institut for Agroøkologi agro.au.dk

Kortsigtet fokus spænder ben for langsigtede investeringer Studiet viser, at fødevaresektoren er drevet at effektivitet og pris. Det har skabt en stærk og konkurrencedygtig produktion, men det hæmmer langsigtede investeringer i f.eks. forbedret jordbund, biodiversitet og klimastabilitet.

”Når kortsigtet effektivitet belønnes, bliver det svært at prioritere de investeringer, der er nødvendige for at fremtidssikre sektoren,” siger Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

Fragmenteret regulering giver modstrid

Samtidig er reguleringen fragmenteret. Landbrugspolitik, sundhed, klima og handel håndteres ofte i separate spor, hvilket ofte fører til modstridende incitamenter. EU's landbrugsstøtte understøtter f.eks. primært forsyningssikkerhed og landbrugsdrift, men med ringe blik for miljø, biodiversitet og fødevarernes sundhed. Det gør det vanskeligt for virksomheder og producenter at navigere strategisk i omstillingen.

Miljø uden prisskilt

En central udfordring er, at miljøomkostninger sjældent er indregnet i fødevarepriser. Det betyder, at bæredygtige løsninger ofte har svært ved at konkurrere på markedsvilkår.

Samtidig skaber klimaændringer, geopolitisk usikkerhed og globale markedschok nye krav til robusthed, mens systemet fortsat er optimeret til effektivitet frem for modstandskraft.

Behov for nye rammevilkår Ifølge forskerne kræver det mere sammenhængende tilgange, hvis Europa skal lykkes med at kombinere grøn omstilling og konkurrenceevne. De peger blandt andet på behovet for bedre koordinering på tværs af hele værdikæden, større gennemsigtighed i beslutningsprocesser og klare prioriteringer i forhold til sundhed, klima og miljø.

”Det handler ikke kun om nye teknologier. Det handler i høj grad om governance, incitamenter og evnen til at arbejde på tværs af hele fødekæden,” siger Jørgen E. Olesen.

Europæisk samarbejde

Nature Food artiklen er lavet i et europæiske forskningssamarbejde med deltagelse fra bl.a. Aarhus Universitet, Wageningen Universitet og INRAE.

Konklusionen er klar: Fremtidens fødevareproduktion afhænger i høj grad af, hvordan de politiske og økonomiske rammevilkår udvikles, og hvor hurtigt de strukturelle barrierer bliver adresseret.

Bryggerier presses på energi og kapacitet. Nu forsøger

ny fermenteringsteknologi at ændre begge dele.

Fermentering er blandt de mest energikrævende processer i et bryggeri. Derfor vokser interessen nu for teknologier, der kan reducere energiforbruget uden at gå på kompromis med kvalitet eller kapacitet.

Mere øl med mindre energi

Presset på både energi og kapacitet har fået bryggerier til at tænke fermentering på en ny måde. Med OptiFerm har Ferrum udviklet et fermenteringssystem, der erstatter traditionelle kølekapper med ekstern varmeudveksling og et 360 graders mixersystem. Resultatet er en mere kontrolleret fermentering med lavere energiforbrug, hurtigere processer og bedre udnyttelse af eksisterende tanke.

Ifølge Ferrum reducerer systemet energiforbruget med mindst 10-25% afhængigt af den eksisterende opsætning. Samtidig forkortes køletiden med over 50 procent, mens den samlede fermenteringstid kan reduceres med op til 30 procent gennem mere ensartet temperaturstyring og konstant suspension af gæren.

Mere kapacitet begynder med hurtigere fermentering

For mange bryggerier handler udfordringen ikke kun om energi, men også om kapacitet.

Nye tanke kræver store investeringer, og derfor bliver effektiv udnyttelse af eksisterende anlæg stadig vigtigere.

Ved at forkorte fermentering og forbedre kølingen gør OptiFerm det muligt at øge kapacitetsudnyttelsen med op til 30 procent uden at installere flere tanke. Systemet kan samtidig håndtere både små og store batchstørrelser og er særligt velegnet til high gravity brewing.

Den mere stabile proces forbedrer også gærstyringen og kan reducere forbruget af gær pr. batch. Samtidig mindskes belastningen på både centrifuger og filtreringssystemer.

Alkoholfrit øl uden dyr dealkoholisering Teknologien åbner også nye muligheder inden for alkoholfrit øl, et marked i kraftig vækst. Ved at anvende specialiserede gærstammer kan bryggerier producere øl med 0,5 procent og helt ned til 0,0 procent alkohol direkte i fermenteringsprocessen uden behov for energitunge dealkoholiseringsanlæg.

Samtidig er systemet udviklet med fokus på både levetid og hygiejne. Tanke uden kølekapper er enklere at producere, billigere at vedligeholde og kan varmesteriliseres, hvilket normalt ikke er muligt med traditionelle tanke. CIP rengøring udføres direkte gennem mixersystemet og reducerer både vandforbrug, kemikalier og rengøringstid.

Carsten Jørgensen CSO, Salgsdirektør +45 51 25 51 58 caj@ferrum-group.dk

OptiFerm kan implementeres i både nye og eksisterende bryggerier og peger ind i en udvikling, hvor fleksibilitet, energieffektivitet og ESG krav i stigende grad bliver afgørende konkurrenceparametre for den globale bryggeriindustri.

Ferrum Group ferrum-group.dk

Nyt innovationsprogram udvikler talenter til grøn omstilling

Madspild, uudnyttede sidestrømme og umodne plantebaserede værdikæder er blandt de sværeste udfordringer i den grønne omstilling. De kan ikke løses af én aktør alene, og de kræver mennesker, der kan tænke nyt på tværs af led, fagligheder og interesser. Det er ambitionen bag BioSustainability Design Fellowship Programme (BSD): at øge innovationskapaciteten i fødevaresystemet ved at udvikle mennesker og give dem evnerne til at skabe varig forandring – både i etablerede virksomheder og i nye start-ups.

Behovsdrevet innovation: fra synligt problem til reelt behov

Programmets metodiske fundament er behovsdrevet innovation. I stedet for at kaste sig over det synlige problem, går talenterne dybere og stiller de afgørende spørgsmål: Hvad er det egentlige problem? Hvem er det et problem for? Og hvilken målbar effekt ønsker man at opnå?

Tilgangen gør det muligt at forstå og definere det reelle behov, før man går i gang med at udvikle løsninger. Og det kan være et ganske andet, end man måske tror.

Louise Krogh Johnson

Programdirektør, BioSustainability Design Fellowship Programme

Fundamentet for indsigterne er antropologisk feltarbejde ude i virkeligheden – hos virksomheder på tværs af værdikæden, fra gårde og producenter til detailhandel og foodservice. Og netop den antropologiske tilgang kan afdække underliggende strukturer og uerkendte behov, som åbner et nyt rum for løsninger.

Forandring skabes ikke af én aktør alene. Man må aktivere de slumrende ressourcer i virksomhederne. BioSustainability Design opkvalificerer talenter til netop det

– CLAUS MEYER

Forandringsagenter for systemisk forandring For de enkelte fellows er programmet et karrierespring. De forlader det meget intense 10-måneders uddannelsesforløb med konkrete kompetencer inden for behovsdrevet innovation, kommercialisering og tværfagligt samarbejde –og med et stærkt netværk på tværs af branchen. Det er mennesker, der kan vende tilbage til etablerede virksomheder med nye evner eller starte deres egne iværksætterinitiativer.

med metoden, til første runde med opstart midt i september. Det er en oplagt mulighed for at få en ny vinkel på egne udfordringer og konkrete bud på løsninger.” siger Louise Krogh Johnson.

Vi uddanner forandringsagenter, der starter i virkeligheden. Når man forstår det reelle behov frem for det synlige problem, opstår løsninger, der faktisk holder.

– LOUISE KROGH JOHNSON

Metoden kræver, at industrien har mod på at åbne dørene og lukke os ind. Vi søger netop nu værtsvirksomheder, der vil prøve kræfter med metoden, til første runde med opstart midt i september. Det er en oplagt mulighed for at få en ny vinkel på egne udfordringer og konkrete bud på løsninger.

– LOUISE KROGH JOHNSON

TRE UDFORDRINGER I FOKUS

BSD koncentrerer sig om tre udfordringer, hvor effekten er størst:

• Reduktion af fødevaretab og -spild. I Danmark går næsten 900.000 tons mad til spilde årligt – en tabt værdi på 13,5 mia. kr. Globalt står madspild for 8-10 procent af de samlede CO2-udledninger.

• Styrkelse af plantebaserede værdikæder, hvor mange led endnu er umodne og forbrugerne fravælger produkterne.

• Udnyttelse af sidestrømme, der i dag kasseres, men rummer både økonomisk og miljømæssig værdi.

Deltagerne er ikke traditionelle studerende, men erfarne fagfolk fra industri og forskning med minimum 3-5 års erfaring inden for blandt andet fødevareproduktion, forbrugeranalyse, agro-økologi, design og iværksætteri. De skal arbejde i tværfaglige teams på at finde løsninger inden for de tre temaer.

"Metoden kræver, at industrien har mod på at åbne dørene og lukke os ind. Vi søger netop nu værtsvirksomheder, der vil prøve kræfter

MERE OM BIOSUSTAINABILITY DESIGN

BSD er et 10-måneders intensivt karriereog innovationsprogram, der samler erfarne fagfolk, kaldet fellows, i tværfaglige teams.

Programmet fokuserer på needs-driven innovation og systemiske løsninger inden for tre temaer: reduktion af madspild, styrkelse af værdikæder for plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme.

Programmet drives af Teknologisk Institut og støttes af Novo Nordisk Fonden med 73 mio. kr. over fem år. I pilotfasen (2026-2030) uddannes 64 fellows.

Virkeligheden er vores vigtigste læringsrum Det, der gør BSD-uddannelsen anderledes, er netop forankringen i virkeligheden. Fellows skal ikke kun lære om innovation af en lærebog, men ved at stå midt i en virksomheds daglige drift og se udfordringerne indefra og på tværs af værdikæden.

Værtsvirksomhederne fungerer som programmets levende klasseværelse – og bidrager dermed til at forme talenter til egen industri.

“Forandring skabes ikke af én aktør alene. Man må aktivere de slumrende ressourcer i virksomhederne. BioSustainability Design opkvalificerer talenter til netop det,” siger Claus Meyer, forperson for advisory board, BioSustainability Design Fellowship Programme.

Et yderst kompetent advisory board i ryggen Madentreprenør Claus Meyer leder programmets advisory board, som også tæller blandt andre Louise Heiberg (Nordic Foodtech VC), Martin Vesterby (Stauning Whisky), og Anne Christine Hastrup (Biosolutions Technology Center).

Programmets advisory board skal sammen med eksperter fra Teknologisk Institut kvalificere de ideer, som fellows udvikler, så der er størst mulig chance for at frembringe bæredygtige løsninger, der skaber reel, varig impact.

Første hold fellows påbegynder uddannelsen i september 2026.

Har din virksomhed en historie, der skal fortælles?

Contentway er et kreativt content marketing-bureau. Vi hjælper vores kunder med at nå det rigtige publikum. Sammen med vores kunder skaber vi maksimal effekt gennem dagblade, nyhedssider og nyhedsfeeds.

#movingyourcompanyforward

Vil du vide mere? contentstudio@contentway.dk

Hvad hvis fremtidens fødevareproduktion ikke først og fremmest handler om teknologi?

Fremtidens fødevareproduktion er under forandring. Vi mærker det i den politiske debat. Vi mærker det i digitaliseringen. Vi mærker det i klimaet og i markedet. Men vi mærker det også et andet sted. I os selv.

For samtidig med at teknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde, vokser interessen for det naturlige. For fødevarer med færre ingredienser. For lokal produktion. For dyrevelfærd. For forbindelsen mellem det, vi spiser, og den natur, det kommer fra.

Derfor er fremtidens fødevareproduktion ikke kun et spørgsmål om teknologi og økonomi. Den handler også om vores forhold til naturen.

Vi længes efter noget, vi har mistet

Vi taler mere end nogensinde om bæredygtighed, sundhed og ansvarligt forbrug. Alligevel rækker vi ofte ud efter det billigste produkt på hylden. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for manglende vilje. Snarere et tegn på, at fødevaresystemet er mere komplekst end som så.

Ansvaret kan ikke placeres ét sted alene. Politikere, virksomheder og forbrugere påvirker gensidigt hinanden i et system, hvor relationerne betyder lige så meget som de enkelte beslutninger.

Måske er problemet derfor heller ikke først og fremmest teknologisk eller politisk. Måske ligger udfordringen dybere. Måske handler transformationen først og fremmest om vores verdenssyn.

For i takt med industrialiseringen af fødevarer er mad i stigende grad blevet reduceret til en vare. Når vi kun ser fødevarer som produkter, mister vi forbindelsen til jorden, årstiderne og

de mennesker, der producerer dem. Vi møder fødevaren som en emballage på en hylde og ikke som den kilde til liv, som det i virkeligheden er.

Løsningen kan begynde med et andet natursyn Hvis fremtidens fødevareproduktion skal lykkes, er det ikke nok at udvikle mere avancerede teknologier og billigere alternativer. Der skal

også ske en forandring i vores natursyn. Vi må bevæge os fra forestillingen om naturen som en ressource, der skal optimeres, til en forståelse af, at vi selv er en del af de økologiske systemer, vi er afhængige af.

Måske står vi i dag i en situation, der på nogle måder minder om den, romantikerne reagerede på for mere end 200 år siden. Dengang udfordrede industrialiseringen menneskets forhold til naturen. I dag er det klimaforandringer, biodiversitetskrise og et stadig mere industrialiseret fødevaresystem.

Romantikkens svar var ikke at afvise fremskridtet. Det var at genopdage naturen som mere end en ressource.

Den erkendelse kan være lige så relevant i dag. For fødevarer minder os om noget grundlæggende: Ingen af os er selvskabte. Vi er afhængige af jord, vand, bestøvere, mikroorganismer, årstider og komplekse økologiske kredsløb.

Måske handler fremtidens fødevaresystem derfor mindre om spørgsmålet: Hvordan producerer vi mere?

Og mere om spørgsmålet: Hvordan genopretter vi forbindelsen til det, der nærer os?

For i sidste ende er det ikke naturen, der er afhængig af os. Det er os, der er afhængige af naturen.

Præcision til fremtidens plantebeskyttelse

AG Precision leverer fremtidens præcisionsudstyr til marken og kontoret. Med den intelligente Ecorobotix-løsning bliver det muligt at udføre ultrapræcis plantebeskyttelse med markant reduceret forbrug af pesticider og ressourcer. Teknologien kombinerer avanceret kamera- og AI-teknologi med effektiv drift, så landmænd kan optimere både udbytte, økonomi og miljøhensyn.

Hos CultiXcell er det samspillet mellem CultiController, ABER Futura og Prima BT, der skaber den fulde løsning til moderne fermentation og cell culture.

CultiController samler og automatiserer processen med automatisk kalibrering af pH, DO, MFC, pumper med videre.

ABER Futura Viable Cell Density prober leverer præcis real-time indsigt i levende celler og biomasse.

Thermo Scientific Prima BT MS overvåger metabolisme og offgas-data med ekstrem nøjagtighed og stabilitet.

Tilsammen giver det en intelligent bioprocess-platform med kontinuerlig monitoring, automatiseret kontrol og dybere procesforståelse – så forskere og producenter kan optimere performance, reducere manuelt arbejde og træffe bedre beslutninger baseret på live data.

www.cultixcell.com