Issuu

Rapporten indeholder AI-genererede billeder

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser Kortlægning af det danske landskab, erfaringerne fra Norge og Sverige og de udfordringer, en fremtidig løsning skal adressere.

Udarbejdet af ConTech Lab – en del af Molio i et projekt i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening september 2026

Kolofon Denne publikation er udarbejdet på baggrund af en kortlægning af byggebranchens brug af ID-kort på byggepladser, udført af ConTech Lab – en del af Molio for Dansk Arbejdsgiverforening i perioden marts - maj 2026. Publikationen bygger på desk research, kvalitative interviews med en række centrale aktører i branchen samt workshop med repræsentanter fra bygherrer, entreprenører og it-leverandører. Publikationen giver et indblik i hvordan byggebranchen arbejder med og bruger ID-kort på byggepladser. Rapporten henvender sig til bygherrer og entreprenører, der vil være klædt på til det nye lovkrav. Formålet er at give et overblik over, hvad et ID-kort indebærer, hvad erfaringerne fra Norge og Sverige viser, og hvad man konkret kan gøre for at forberede sin organisation på det nye krav.

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Indhold 01

Ordliste

Introduktion

Lovkravet og kortets indhold

Hvad er et ID-kort, og hvilke løsninger findes der i Danmark?

Erfaringer fra nabolandene

Centrale udfordringer — og muligheder

Litteraturliste

Bilag: eksisterende ID-løsninger i Danmark

Ordliste Drejekors

Et drejekors er en form for port, som tillader én person at passere ad gangen

Biometrisk ansigtsgenkendelse

En teknologi, der identificerer en person ved at analysere og sammenligne ansigtstræk med et registreret billede

Geofencing

En teknologi der definerer en virtuel geografisk grænse omkring et fysisk område. Når en enhed, typisk en smartphone eller GPS-tracker, krydser denne grænse, udløses en automatisk handling, fx en notifikation, en adgangsændring eller en registrering.

ID-kort

Et digitalt eller fysisk personkort, der er knyttet til én person og indeholder verificerede oplysninger om vedkommendes identitet, arbejdsgiver og ansættelsesforhold. Et ID-kort adskiller sig fra et adgangskort ved at være koblet til en entydig, verificeret identitet og en bagvedliggende digital infrastruktur – frem for blot at fungere som adgangsmedie i et lokalt system.

RFID

(Radio Frequency Identification) er en teknologi, hvor en chip i kortet kan aflæses trådløst via radiobølger, når kortet holdes op til en kortlæser.

RUT-nummer

Nummer fra Registret for Udenlandske Tjenesteydere, som udenlandske virksomheder skal registreres under, når de udfører opgaver i Danmark

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Introduktion ID-kort på byggepladsen er ikke et nyt tema i den danske byggebranche. Større virksomheder og bygherrer arbejder med egne løsninger til registrering og identifikation af medarbejdere på byggepladser – og der er i dag både erfaring og teknologi til stede i branchen. Men løsningerne er udviklet til at løse forskellige behov på forskellige projekter, og der findes ingen fælles standard eller infrastruktur, der binder dem sammen.

Folketinget har vedtaget et krav om ID-kort og registrering af opholdstider på byggeog anlægsprojekter over 100 mio. kr. Det er bygherren, der har ansvaret for, at kravet efterleves. Denne rapport giver bygherrer og entreprenører et overblik over det eksisterende landskab, de nordiske erfaringer og de centrale udfordringer, som branchen nu skal forholde sig til. ID-kort på byggepladsen er kommet for at blive. Loven træder i kraft i 2028, og der skal forventeligt indberettes fra 20291 – og jo tidligere man forbereder sig, jo lettere bliver implementeringen.

100

2028

Anlægssummen der udløser kravet på et bygge- eller anlægsprojekt

Ministeren skal vælge mellem en branchedrevet og en statslig ordning

En brancheløsning kan træde i kraft allerede i 2028

mio. kr.

modeller

tidligst

Nøgletal · Frister og tal fra lovforslaget om id-kort på byggepladser (L 120) og rapportens kortlægning.

Beskæftigelsesministeriet (2026, 25. juni). Skriftlig fremsættelse af L 19: Forslag til lov om id-kort på byggeog anlægspladser. ft.dk/ripdf/samling/20252/lovforsl ag/l19/20252_l19_fremsaettelsestale.pdf

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Lovkravet og kortets indhold Fra politisk aftale til lovforslag — og hvad kortet og løsningen skal kunne

Indledning og baggrund På nogle byggepladser anvendes i dag fysiske IDkort som identifikationsmiddel, ofte understøttet af digitale systemer, men der ses også app-baserede løsninger, hvor identifikation og adgangskontrol håndteres via mobilenheder. Der er typisk en ansvarsfordeling, hvor den enkelte virksomhed selv står for at oprette og vedligeholde data om egne medarbejdere, mens hovedentreprenøren ejer og håndterer systemløsningen. Samtidig spænder løsningerne fra relativt enkle registreringsværktøjer til mere komplekse systemer, der kombinerer adgangskontrol, dokumentation, godkendelsesprocesser og sikkerhedsfunktioner. Forskellene afspejler, at løsningerne adresserer forskellige behov – herunder adgangsstyring, arbejdsmiljø, compliance og kontrol med leverandørkæder. Krav til byggepladsen er ikke nyt. Bygherren har allerede i dag en række lovpligtige forpligtelser på byggepladsen. Bekendtgørelsen om bygherrens pligter stiller krav om koordinering af sikkerhed og sundhed, udpegning af koordinatorer, udarbejdelse af en plan for sikkerhed og sundhed, at koordinator

træffer de nødvendige foranstaltninger om, at kun beføjede personer får adgang til byggepladsen samt anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet2. Derudover stiller skattelovgivningen krav om registrering af udenlandske tjenesteydere i RUT-registeret, og Arbejdstilsynet fører løbende tilsyn med, at arbejdet foregår på lovlige og forsvarlige vilkår3. Der er med andre ord allerede et etableret regime af krav og kontrol på byggepladser – men med det nyligt vedtagne lovkrav om ID-kort stilles der nu krav om entydig identifikation af alle personer på pladsen og indberetning af opholdstider til myndighederne. Det er et nyt lag af dokumentation og infrastruktur, som hidtil ikke har været påkrævet. I oktober 2025 indgik en bred kreds af Folketingets partier en politisk aftale, der blandt andet indeholdt et krav om ID-kort på byggeog anlægsprojekter med en anlægssum på over 100 mio. kr. Et lovforslag blev fremsat i februar 2026, men bortfaldt, da der blev udskrevet valg. Den nye regering genfremsatte lovforslaget som et af sine prioriterede lovforslag4, og Folketinget vedtog loven i september 20265.

F I G U R 1 — LOV K R AV E T S V E J G E N N E M F O L K E T I N G E T

OKTOBER 2025

FEBRUAR 2026

26. JUNI 2026

3. SEPTEMBER 2026

Politisk aftale

Fremsat og bortfaldet

Genfremsat

Loven vedtaget

Genfremsat af den nye regering som prioriteret lovforslag.

Folketinget vedtog loven d. 3. september 20265.

Bred kreds af Folketingets partier aftaler en styrket indsats mod social dumping.

Lovforslaget bortfaldt, da der blev udskrevet valg.

Arbejdstilsynet (2013, 5. februar). Bekendtgørelse om bygherrens pligter (sammenskrivning), § 20. at.dk/regler/bekendtgoerelse-om-bygherrens-pligter-sammen skrivning

Beskæftigelsesministeriet (2026, 25. juni). Regeringen fremsætter lovforslag om id-kort. bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2026/06/regeringen-fremsaetter-lov forslag-om-id-kort

Folketinget (2026). L 19: Forslag til lov om id-kort på byggeog anlægspladser. ft.dk/samling/20252/lovforslag/l19/index.htm

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Kravet er ikke blot et spørgsmål om et kort om halsen eller ny app på mobilen. Ifølge lovforslaget skal ID-kortet som minimum indeholde navn, foto, nationalitet, personnummer eller tilsvarende entydig identifikation, arbejdsfunktion, lovpligtige uddannelser – herunder eksempelvis asbestcertifikat eller krancertifikat – samt arbejdsgiveroplysninger. Kortet skal bæres synligt på byggepladsen og gælder alene for ophold på det pågældende bygge- eller anlægsprojekt. Kortet er ikke nok i sig selv. Alle, der er omfattet af ID-kortpligten, skal løbende registrere deres opholdstid på byggepladsen via indog udtjekning.

Bygherre er ansvarlig for, at registreringerne sker, og at oplysningerne indberettes til Arbejdstilsynet. Data skal opbevares i fem år efter kortindehaverens ophør af ophold på byggepladsen. Beskæftigelsesministeren er i lovforslaget bemyndiget til at beslutte, om det bliver branchen selv eller Arbejdstilsynet, der driver ordningen. Den beslutning er endnu ikke truffet, men uanset udfald vil lovkravet få direkte konsekvenser for bygherrer, entreprenører og alle, der bevæger sig i leverandørkæden på større projekter.

F I G U R 2 — K R AV T I L I D - KO R T O G B AGV E D L I G G E N D E LØ S N I N G 6

FOTO

· · ·

Navn

· ·

Arbejdsfunktion

Nationalitet Personnummer eller tilsvarende entydig identifikation Kortudstedelsesdato

Opholdsadresse, hvis arbejdsgiver stiller bolig til rådighed

Lovpligtige uddannelser efter arbejdsmiljølovgivningen, fx asbestcertifikat eller krancertifikat

Arbejdsgiveroplysninger: navn, CVR-nummer og eventuelt RUT-nummer

Ved udleje af arbejdskraft: oplysning om den virksomhed, der har indlejet medarbejderen

På sigt: arbejdsgivers hvervgiver (ét niveau op i entreprenørkæden)

Derudover skal løsningen understøtte:

Ind- og udtjekning med registrering af komme- og gåtider

Løbende indberetning af opholdstider til Arbejdstilsynet

Opbevaring af data i fem år efter medarbejderens ophør på byggepladsen

Beskæftigelsesministeriet (2026). Forslag til lov om id-kort på byggepladser (L 120). retsinformation.dk/api/pdf/255410

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Hvad er et ID-kort, og hvilke løsninger findes der i Danmark? Kortet, infrastrukturen bag det, og et fragmenteret landskab af løsninger

Hvad er et ID-kort? Et ID-kort er ikke det samme som et adgangskort. Mange byggepladser anvender allerede i dag kortbaserede systemer til at styre, hvem der må komme ind og ud – men disse kort er typisk knyttet til et lokalt adgangskontrolsystem og verificerer ikke den person, der bærer kortet. Et egentligt IDkort er anderledes: kortet er koblet til en verificeret, entydig identitet og en bagvedliggende digital infrastruktur, der indeholder eller giver adgang til oplysninger om personen, vedkommendes arbejdsgiver og ansættelsesforhold.

I praksis spænder ID-kort i dag over et bredt felt. Nogle løsninger er relativt enkle registreringsværktøjer, der dokumenterer hvem der er tilknyttet en byggeplads. Andre er mere komplekse platforme, der kombinerer adgangskontrol, dokumenthåndtering, leverandørstyring og tidsregistrering. Fælles for de mest modne løsninger er, at selve kortet mest spiller en rolle ift. synlighed og bevidsthed om adgangsforhold – det er de bagvedliggende data og systemerne, der validerer dem, der giver en effektiv og pålidelig dokumentation og adgangsstyring.

F I G U R 3 — A D GA N G S KO R T O G I D - KO R T

Adgangskort

ID-kort

Knyttet til et lokalt adgangskontrolsystem. Styrer hvem der må komme ind og ud, men verificerer ikke den person, der bærer kortet.

Koblet til en verificeret, entydig identitet og en bagvedliggende digital infrastruktur med oplysninger om personen, arbejdsgiveren og ansættelsesforholdet.

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Eksisterende ID-løsninger i Danmark Der er allerede erfaring med brug af ID-kort og en række teknologier i branchen. Flere kommercielle leverandører tilbyder platforme, der understøtter registrering, adgangskontrol og opholdstidsregistrering. Nogle offentlige bygherrer har desuden i samarbejde med it-leverandører udviklet løsninger med fokus på leverandørstyring og dokumentation af løn- og ansættelsesforhold. Derudover har flere større entreprenører taget egne løsninger i brug tilpasset deres specifikke behov og projekter. De eksisterende løsninger er udviklet af enkeltvirksomheder og bygherrer med udgangspunkt i egne behov, på egne projekter, med egne systemer og uden en fælles branchestandard eller infrastruktur i ryggen. Resultatet er et fragmenteret landskab, hvor løsningerne er meget forskellige i både formål, funktionalitet og teknisk opbygning – og hvor de sjældent taler sammen.

Projektbaserede og virksomhedsdrevne løsninger De fleste eksisterende ID-kort i Danmark er projektbaserede. Løsningerne knytter sig til en konkret byggeplads, hvor det typisk er hovedentreprenøren, der ejer og driver systemløsningen i praksis. Den enkelte underentreprenør opretter og vedligeholder data

om egne medarbejdere, mens hovedentreprenøren har det overordnede overblik – men kun inden for sit eget projekt. Konsekvensen er, at en underleverandør eller håndværker, der arbejder på tværs af flere byggepladser og bygherrer, typisk skal registreres forfra for hvert nyt projekt, uploade de samme oplysninger i forskellige systemer og i nogle tilfælde bære flere kort samtidigt.

Løsningerne dækker vidt forskellige behov Kortlægningen viser, at eksisterende løsninger er udviklet med forskellige formål, som har betydning for, hvordan de er sat op. Nogle er primært sikkerhedsorienterede og handler om at vide, hvem der befinder sig på pladsen i tilfælde af ulykker. Andre er compliance-orienterede og fokuserer på dokumentation af løn- og ansættelsesforhold og kontrol med underleverandørkæder, herunder i nogle tilfælde begrænsning af antallet af underleverandørled. Derudover er der de driftsorienterede løsninger, der handler om adgangsstyring, tidsregistrering eller logistik på store og komplekse pladser. Det betyder, at selv der, hvor løsninger teknisk set ligner hinanden, kan de være bygget op om fundamentalt forskellige behov og datastrukturer – og det har ikke tidligere været et problem, fordi der ikke har været behov for at tale sammen. Med lovkravet om en fælles standard ændrer det sig.

FIGUR 4 — TRE FORSKELLIGE FORMÅL

Sikkerhed

Compliance

Drift

At vide, hvem der befinder sig på pladsen i tilfælde af ulykker.

Dokumentation af løn- og ansættelsesforhold og kontrol med underleverandørkæder.

Adgangsstyring, tidsregistrering eller logistik på store og komplekse pladser.

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Teknologier til registrering – metoder og begrænsninger ID-kort og registreringsløsninger findes i dag i flere tekniske varianter, hver med egne styrker og begrænsninger: F I G U R 5 — M E TO D E R T I L R E G I S T R E R I N G

Metode

Styrke

Begrænsning

Fysiske ID-kort med RFID-chip eller QR-kode

Scannes ved adgangspunkter som drejekors og porte og giver præcise komme- og gåtider. Den mest præcise metode.

Forudsætter indhegnede byggepladser med klart definerede adgangspunkter.

Digitale sikkerhedstavler

iPads eller skærme på pladsen, hvor medarbejdere registrerer sig ved første ankomst. Enkel og kræver ingen særlig infrastruktur.

Giver ikke et realtidsbillede af tilstedeværelse.

GPS-baserede geozoner

Registrerer automatisk, om medarbejderens mobiltelefon er inden for et defineret område. Fleksibel og velegnet på åbne byggepladser.

Mindre præcis. Forudsætter smartphone og samtykke, og indebærer et GDPR-aspekt ved lokationssporing.

App-baserede løsninger

Viser ID-kort, virksomhedstilknytning og dokumenter direkte fra telefonen og understøtter indog udtjekning digitalt.

Forudsætter ligeledes smartphone.

Biometrisk ansigtsgenkendelse

Knytter identiteten direkte til en fysisk person frem for til et kort eller en enhed. Anvendes ved adgangssluser.

Rejser spørgsmål om GDPR og dataopbevaring.

For bygherrer og entreprenører er det væsentligt at forholde sig til, hvilken metode der er realistisk på de konkrete projekter, man driver – og at sikre, at den valgte løsning kan håndtere de driftsmæssige krav. Regler for byggepladsen stammer primært fra Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med danske og udenlandske virksomheder på byggepladser, udfører dette i form af helhedsorienteret byggeog anlægstilsyn, tilsyn med store infrastrukturprojekter samt intensiveret tilsyn. Under tilsynet kontrolleres bl.a. om virksomhederne lever op til deres ansvar for fælles

sikkerhedsforanstaltninger, om der er oprettet en arbejdsmiljøorganisation, og om virksomhederne deltager i bygherrens sikkerhedsmøder. Virksomheders arbejdspladsvurderinger, uddannelsesbeviser, instruktion og brugsanvisninger indgår hvis relevant. Derudover er der en række regler i skatte-, erhvervs- og byggelovgivningen, om indhegning af byggepladsen, registrering af udenlandske tjenesteydere og skiltning med hvilke virksomheder der arbejder på pladsen7. Disse regler skaber en praksis på byggepladsen og har haft betydning for, hvordan løsninger har udviklet sig i Danmark.

Arbejdstilsynet. Helhedsorienteret byggeog anlægstilsyn. at.dk/kend-din-rolle/tilsyn/helhedsorienteret-bygge-og-anlaegstilsyn

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Hvor ligger data i dag? Et af de mest centrale fund på tværs af kortlægningen er, at den data, der kræves til et ID-kort, i vid udstrækning allerede er til stede i virksomhedernes daglige systemer og i offentlige registre. Udfordringen er desværre, at den er spredt på tværs af systemer, der ikke er designet til at tale sammen, og at der ikke findes fælles metode for, hvordan oplysningerne struktureres og udveksles.

Lønsystemerne – mange stamdata ét sted Lønsystemerne er det sted i virksomheden, hvor flest relevante stamdata om medarbejdere er samlet. De indeholder typisk navn, CPR-nummer eller tilsvarende identifikation, nationalitet, ansættelsesdato, stilling og bankoplysninger. For en fremtidig ID-løsning er det en betydelig mængde af det, der efterspørges. Markedet for lønsystemer er dog fragmenteret. Der findes ingen fælles teknisk standard, som lønsystemleverandørerne er bygget op imod, og mulighederne for automatisk dataintegration

varierer betydeligt fra system til system. En integration til lønsystemerne ville i princippet give adgang til størstedelen af den nødvendige stamdata – men den integration forudsætter, at en fælles standard etableres, enten som del af en national løsning eller som en branchenorm. Men der er også mange data, som de kommende regler stiller krav om, og som lønsystemerne ikke indeholder. Foto, kompetencer og kurser administreres typisk i andre systemer og er ikke en naturlig del af løndatastrukturen.

F I G U R 6 — H VO R L I G G E R DATA E N E I DAG

Lønsystemet

Andre systemer

Offentlige registre

Navn · CPR-nummer eller tilsvarende · nationalitet · ansættelsesdato · stilling · bankoplysninger

Foto · kompetencer · kurser og lovpligtige certifikater

CVR · RUT · virksomhedsoplysninger om arbejdsgiver og hvervgiver

Dataene findes. De er blot spredt på tværs af systemer, der ikke er designet til at tale sammen.

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Erfaringer fra nabolandene Begge modeller fungerer i praksis, og begge har mødt udfordringer undervejs

Norge og Sverige har begge etableret nationale IDkortordninger for byggebranchen, og repræsentanter fra begge landes systemer har bidraget med indsigt og anbefalinger til denne rapport. I Sverige er løsningen branchedrevet: ID06-systemet ejes af aktørerne i branchen selv og er koblet til lovpligtige skattekrav om personalelog. I Norge er modellen

statslig: HMS-kortet udstedes under Arbeidstilsynet og er obligatorisk for alle i byggeog anlægsbranchen. Begge modeller har vist sig at fungere i praksis – men begge har også mødt udfordringer undervejs, og der er vigtige læringspunkter at hente for Danmark.

F I G U R 7 — TO M O D E L L E R

SVERIGE · BRANCHEDREVET

NORGE · STATSLIG

ID068

HMS-kortet

Ejes af aktørerne i branchen selv og er koblet til lovpligtige skattekrav om personalelog. Giver fleksibilitet og ejerskab og har gjort det muligt at tilpasse løsningen løbende.

Udstedes under Arbeidstilsynet og er obligatorisk for alle i byggeog anlægsbranchen. Giver klar myndighedsforankring og høj troværdighed i systemet.

Stamdata er forankret i en privat non-profit frem for hos en myndighed, hvilket har skabt udfordringer omkring tillid, dataansvar og myndighedernes adgang til oplysningerne.

Modellen er mindre fleksibel og har i nogle tilfælde betydet længere ventetid på udstedelse, fordi kortet er tæt knyttet til ansættelsesforholdet og skal fornyes ved jobskifte.

Branchedrevet eller statslig løsning Den branchedrevne model, som Sverige har valgt, giver fleksibilitet og ejerskab i branchen og har gjort det muligt at tilpasse løsningen løbende. Til gengæld har det betydet, at stamdata er forankret i en privat non-profit-organisation frem for hos en myndighed, hvilket har skabt udfordringer omkring tillid, dataansvar og myndighedernes adgang til oplysningerne. Den statslige model, som Norge har valgt, giver en klar myndighedsforankring og høj grad af troværdighed i systemet – men er mindre fleksibel og har i nogle tilfælde betydet længere ventetid på udstedelse af kort, fordi kortet er tæt knyttet til det konkrete ansættelsesforhold og skal fornyes ved jobskifte.

Kortene følger personen, ikke projektet

projektspecifikke oplysninger håndteres i bagvedliggende systemer. Det eliminerer behovet for gentagen registrering på tværs af projekter – og er en af de mest konkrete fordele, begge lande fremhæver ved deres respektive modeller.

Udenlandsk arbejdskraft – en fælles udfordring En udfordring, begge lande deler, er håndteringen af udenlandsk arbejdskraft. I Sverige bruges personnummeret som primær identifikationsnøgle – en løsning der fungerer for svenske borgere, men skaber problemer for udenlandske medarbejdere, der ikke har et svensk personnummer. Norge har delvist løst dette med D-nummeret, et midlertidigt identifikationsnummer til udenlandske arbejdstagere – men heller ikke den løsning er problemfri i praksis.

I både Sverige og Norge er kortene ikke projektspecifikke. En medarbejder har ét kort, der gælder på tværs af alle byggepladser, og

Dansk Industri (2024, 9. december). Forenklet bestilling af ID06 i Sverige. danskindustri.dk → ID06 i Sverige

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Centrale udfordringer — og muligheder Fire udfordringer som en løsning skal adressere, 5 gode råd til bygherrer og 5 gode råd til entreprenører

Den danske byggebranche har allerede erfaringer med ID-kort på byggepladser, og der er teknologi på markedet. Men på tværs af interviews med danske virksomheder og systemleverandører samt

dialog med repræsentanter fra Norge og Sverige tegner der sig et klart billede af de udfordringer, som branchen nu skal forholde sig til, når lovkravet skal implementeres.

F I G U R 8 — F I R E U D F O R D R I N G E R E N LØ S N I N G S K A L A D R E S S E R E

Verifikation af identitet

Manuelle arbejdsgange og dobbeltregistrering

Et kort kan vise, hvem der er registreret i systemet, men ikke verificere, at den person, der møder op, faktisk er den registrerede. Plastikkort kan forfalskes eller udveksles. Særligt udtalt for udenlandsk arbejdskraft.

Uden en fælles infrastruktur registreres den samme person forfra på hvert nyt projekt. De samme oplysninger tastes ind, de samme dokumenter uploades, og den samme verifikation udføres igen og igen.

Ventetid på udstedelse som barriere

Registrering af opholdstid

Medarbejdere og underentreprenører tilkaldes med kort varsel og forventes at kunne starte samme dag. En løsning med dages ventetid bliver en stopklods for den daglige drift.

Ikke tidsregistrering i egentlig forstand – pauser og arbejde uden for pladsen indgår ikke – men en dokumentation af, hvornår den enkelte befinder sig på projektet.

Verifikation af identitet – særligt for udenlandsk arbejdskraft

Manuelle arbejdsgange og dobbeltregistrering

En grundlæggende udfordring ved de eksisterende løsninger er, at et kort kan vise, hvem der er registreret i systemet, men ikke verificere, at den person, der møder op på pladsen, faktisk er den registrerede. Plastikkort kan forfalskes eller udveksles. Digitale løsninger har samme sårbarhed, hvis identiteten ikke er forankret i en verificeret, entydig nøgle.

Fordi der ikke findes en fælles infrastruktur, ender den samme person med at blive registreret forfra på hvert nyt projekt. De samme oplysninger tastes ind, de samme dokumenter uploades, og den samme verifikation udføres igen og igen. For underentreprenører og håndværkere, der arbejder på tværs af mange projekter og bygherrer, er det en betydelig administrativ byrde. For bygherrerne og hovedentreprenørerne, der modtager og håndterer al denne information, er det det samme.

Udfordringen er særligt udtalt for udenlandsk arbejdskraft.

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Ventetid på udstedelse som barriere Byggebranchen er kendetegnet ved en dynamisk arbejdsstyrke, hvor medarbejdere og underentreprenører kan blive tilkaldt med meget kort varsel, og forventes at kunne starte arbejdet samme dag eller dagen efter. En løsning, der kræver dages ventetid på udstedelse eller opdatering af et ID-kort, vil i praksis blive en stopklods for den daglige drift.

Registrering af opholdstid Lovforslaget stiller krav om, at alle på byggepladsen registrerer deres opholdstid via indog udtjekning. Det er ikke tidsregistrering i egentlig

forstand – pauser og arbejde uden for pladsen indgår ikke – men en dokumentation af, hvornår den enkelte befinder sig på projektet. Registrering forudsætter, at byggepladsen er indhegnet med klart definerede adgangspunkter, hvor medarbejdere kan scanne sig ind og ud. Det er ikke tilfældet på alle byggepladser – særligt ikke på åbne anlægsarbejder eller projekter i det åbne land, hvor det er vanskeligt at etablere fysiske adgangspunkter. Registreringen rejser desuden et ansvarsspørgsmål: lovkravet placerer ansvaret hos bygherren, men den daglige håndhævelse afhænger af, at entreprenører og underentreprenører medvirker.

Hvad kan virksomheder forberede sig på? Med lovkravet på plads er spørgsmålet ikke længere om, men hvornår – og hvordan man bedst forbereder sig.

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Nedenfor følger fem konkrete råd til henholdsvis bygherrer og entreprenører. Rådene bygger på kortlægningen af det eksisterende landskab i Danmark samt erfaringerne fra Norge og Sverige.

5 ting du kan gøre som bygherre 01

Forstå dit ansvar

Det er bygherren, der bærer det juridiske ansvar efter lovforslaget. Det er bygherren, der skal sikre, at ID-kort ordningen er på plads på byggeprojektet, og at opholdstider indberettes til Arbejdstilsynet. Bygherren skal sætte sig ind i, hvad det konkret betyder for organisationen og projekterne.

Kortlæg hvilke projekter der er omfattet

Gennemgå projektporteføljen og identificer, hvilke projekter der vil være over 100 mio. kr.-grænsen. Overvej om det giver mening at indføre en fælles tilgang på tværs af alle projekter, også de mindre byggepladser.

Kortlæg muligheder og udfordringer

En ID-løsning kræver både teknisk opsætning og administrative processer, og de løsninger der er i markedet, har forskellige elementer som skal “matches” med byggeprojektets karakteristika og behov. Kortlæg markedet nu, og stil krav om, at den løsning du vælger kan integreres med en kommende fælles national infrastruktur.

Stil krav i udbud og kontrakter

Integrer krav om ID-kort i dine kontrakter med hoved- og underentreprenører. Jo tidligere kravene er en del af aftalegrundlaget, jo lettere bliver implementeringen.

Hold øje med den nye løsning

Den nye løsning er ikke endeligt beskrevet, og derfor er det en god idé at følge med i, hvordan løsningen kommer til at se ud, og hvordan man bedst lever op til de nye krav.

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

5 ting du kan gøre nu som entreprenør 01

Kortlæg jeres data

Entreprenører vil møde krav fra to sider: fra bygherren, der stiller krav til dem, og fra underentreprenører, de har ansvaret for. Start med at kortlægge begge dele. Internt: den data, et ID-kort kræver, ligger sandsynligvis allerede i jeres systemer – men spredt på tværs af løn, HR og kompetencesystemer. Eksternt: kortlæg hvilke underentreprenører der er aktive i jeres projekter, og stil krav om, at de kan dokumentere ansættelsesforhold og arbejdsvilkår for deres medarbejdere, også for udenlandsk arbejdskraft.

Stil krav kontrakterne

Begynd at indarbejde krav om registrering og dokumentation af medarbejdere og ansættelsesforhold i kontrakter med underentreprenører allerede nu. Det skaber bedre praksis, sender et klart signal i leverandørkæden og er nogle af de første skridt til at efterleve lovkravet fra dag ét. De virksomheder, der allerede stiller disse krav, beskriver det som et konkurrenceparameter – en måde at dokumentere over for bygherrer, at man driver en seriøs virksomhed med styr på leverandørkæden.

Få styr på certifikater og lovpligtige uddannelser

Lovpligtige uddannelser og certifikater er en central del af ID-kortets indhold. De fleste har en gyldighedsperiode på typisk to år og kræver løbende opdatering. En styrke ift. De nye krav kan være at etablere et system til at holde styr på, hvornår certifikater udløber – for både egne medarbejdere og underentreprenører.

Tænk på genbrug af data mellem projekter

Stamdata om medarbejdere kan registreres én gang og genbruges på tværs af projekter – det reducerer den administrative byrde markant for entreprenør og underentreprenører.

Hold øje med den nye løsning

Den nye løsning er ikke endeligt beskrevet, og derfor er det en god idé at følge med i, hvordan løsningen kommer til at se ud, og hvordan man bedst lever op til de nye krav.

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Litteraturliste Arbejdstilsynet (2013, 5. februar). Bekendtgørelse om bygherrens pligter (sammenskrivning). at.dk/regler/bekendtgoerelseom-bygherrens-pligter-sammenskrivning Arbejdstilsynet. Helhedsorienteret byggeog anlægstilsyn. at.dk/kend-din-rolle/tilsyn/helhedsorienteret-bygge-og-anlaegs tilsyn Beskæftigelsesministeriet (2026, 25. juni). Regeringen fremsætter lovforslag om id-kort. bm.dk/nyheder/pressemeddelelse r/2026/06/regeringen-fremsaetter-lovforslag-om-id-kort Beskæftigelsesministeriet (2026). Forslag til lov om id-kort på byggepladser (L 120). retsinformation.dk/api/pdf/255410 Beskæftigelsesministeriet (2026, 25. juni). Skriftlig fremsættelse af L 19: Forslag til lov om id-kort på byggeog anlægspladser. retsinformation.dk/eli/ft/20251XX00487 Dansk Industri (2024, 9. december). Forenklet bestilling af ID06 i Sverige. danskindustri.dk → ID06 i Sverige Folketinget (2026). L 19: Forslag til lov om id-kort på byggeog anlægspladser. ft.dk/samling/20252/lovforslag/l19/index.ht m Virk. Vejledning – Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). virk.dk → Vejledning, Registret for Udenlandske Tjeneste ydere (RUT)

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Bilag: Eksempler på eksisterende ID-løsninger i Danmark Kortlægningen har identificeret en række ID-løsninger og platforme, der i dag anvendes eller udbydes til den danske byggebranche. De løsninger, der præsenteres nedenfor, er identificeret gennem kvalitative interviews og desk research i perioden marts-maj 2026. Oversigten er ikke udtømmende – der findes sandsynligvis yderligere løsninger og leverandører på markedet, som ikke er medtaget. Præsentationen af de enkelte løsninger udgør ikke en anbefaling af specifikke leverandører eller produkter, men er med for at illustrere bredden og variationen i det eksisterende landskab. Einar Kornerup A/S er en entreprenørvirksomhed, der har udviklet en ID- og registreringsløsning med fokus på dokumentation af arbejdsvilkår og kontrol med leverandørkæder i byggeriet. Systemet er opbygget omkring registrering af leverandører og medarbejdere i et hierarkisk setup, hvor der er fuldt overblik over hele kæden af underleverandører. Leverandører oprettes via CVRnummer, og medarbejdere tilknyttes konkrete projekter. Løsningen udløser automatisk en række dokumentationskrav ved oprettelse af en ny medarbejder – herunder ansættelsesbevis, lønseddel og e-indkomstkvittering. Kortene produceres og printes lokalt på byggepladsen inden for få minutter. Enemærke & Petersen er en entreprenørvirksomhed, der har videreudviklet deres digitale sikkerhedstavle til også at rumme registrering af medarbejdere. Løsningen er baseret på en iPad placeret på byggepladsen, hvor håndværkere og underentreprenører registrerer sig ved første ankomst med navn, virksomhed, stilling og foto. For egne funktionærer sker registreringen automatisk, når de tilknyttes et projekt i virksomhedens interne projektstyringssystem. Løsningen giver en statisk oversigt over tilknyttede personer. KMD er en it-leverandør, der tilbyder en digital ID-løsning udviklet i samarbejde med Københavns Kommune. Systemet er opbygget som et projektbaseret register, hvor bygherre eller entreprenør opretter et projekt og tilknytter leverandører i et hierarkisk setup. Medarbejdere oprettes med relevante oplysninger, og der genereres et ID-kort, som kan printes lokalt på byggepladsen. Løsningen understøtter adgangskontrol via kortlæsere, hvor medarbejdere scanner sig ind og ud, og der arbejdes desuden med app-baserede løsninger med geofencing. Systemet integrerer med CVR-registeret til automatisk hentning af virksomhedsdata. NCC er en entreprenørvirksomhed, der har udviklet en ID-løsning, der kombinerer firmascreening, e-learning og adgangs-kontrol. Alle firmaer registreres og screenes ved opstart og løbende på relevante parametre. Medarbejdere identificerer sig via MitID og skal gennemføre en obligatorisk, byggepladsspecifik e-learning om sikkerhed og arbejdsmiljø, inden de godkendes og får udstedt et fysisk ID-kort. Løsningen registrerer løbende tilstedeværelse på både åbne og lukkede byggepladser via ID-kort eller telefon.

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

SiteHub er en dansk it-leverandør, der leverer en digital adgangs- og verifikationsløsning til byggebranchen, hvor identifikation sker via en mobil app. Løsningen understøtter biometrisk ansigtsgenkendelse og adgangssluser og giver et realtidsbillede af tilstedeværelse på byggepladsen. Der kan tilknyttes dokumentation som arbejdstilladelser, RUT-oplysninger og certifikater. SiteLog er en it-leverandør specialiseret i byggepladslogistik og adgangskontrol, der primært anvendes på større byggeog anlægsprojekter. Løsningen er baseret på fysiske ID-kort med QR-kode, der scannes ved adgangspunkter som drejekors og porte. Systemet kan håndtere komplekse adgangsstrukturer med mange zoner og adgangspunkter og understøtter automatisk bortfald af adgang, når tilladelser eller godkendelser udløber. Løsningen anvendes også til tidsregistrering og dokumentation af entreprenørers leverancer. TrackSite er en dansk it-virksomhed, der tilbyder en app-løsning til at holde styr på og validere, hvem der er på byggepladsen, på tværs af leverandørhierarkiet. Medarbejderens mobiltelefon erstatter det traditionelle hvide plastikkort som adgangskort, mens GPS-baserede geozoner automatisk kan opgøre arbejdstid. Løsningen tilbyder desuden virksomhedsscreening via CVR-opslag og evakuering.

ID-kort, identitet og dokumentation på større byggepladser

Nysgerrig på at høre mere om Molio og ConTech Lab? Ræk ud til os på info@contechlab.dk