Helhedsplan_2025-29

BOLIGSOCIAL

HELHEDSPLAN FOR RANDERS

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S.2

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD

4

LÆSEVEJLEDNING

5

DE SYV OMRÅDER

6

BOLIGOMRÅDERNE

7-10

VISION FOR BOLIGOMRÅDERNE

11

ORGANISERING

12 13-17

UDDANNELSE OG LIVSCHANCER Problemkompleks for indsatsområdet Sammanehæng med den kommunale indsats i boligområdet Neuropolitisk udviklingsleg (NPU) Kvalitetsstærke sproglige læringsmiljøer med sproglige rollemodeller Familieorienteret uddannelsesvejledning Fremmøde i skolen Trivsel i skolen Familiedage Det gode liv for alle - en sundhedsindsats Trivselsforløb for familier

18 18-24 25 25-26 27-28 29-30 30-32 32-34 35-36 37 38-39

BESKÆFTIGELSE Problemkompleks for indsatsområdet Sammenhæng mellem den kommunale indsats i boligområdet Fremskudt beskæftigelsesindsats “Job til mor” (social effektinvestering)

39-40 41 41 41-43 43-46

KRIMINALITETSFOREBYGGELSE Problemkompleks for indsatsområdet Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet Brandkadet Lommepengejobs Teenagegrupper Fritidsaktiviteter - ferieaktiviteter Brobygning til foreningslivet

47 47-48 49-50 51-52 52-54 55-56 57-61 61-62

SAMMENHÆNGSKRAFT OG MEDBORGERSKAB Problemkompleks for indsatsområdet Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet Social vicevært

63 63-64 65 67

KOMMISORIUM FOR BESTYRELSE, STYREGRUPPE OG DET POLITISKE NIVEAU 68-70 Styregruppen 71-72 Det politiske niveau 73 Boligsocial beredskabsplan 73-77

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29

SAMSPIL MED CENTRALE TILTAG OG INDSATSER I BOLIGOMRÅDET

S.3

FORORD

en 1. august 2025 var begyndelsen for den boligsociale Helhedsplan for Randers 2025-29. Helhedsplanen er blevet til i et tæt samarbejde mellem, Møllevænget og Storgården, Randers Boligforening af 1940, Kronjyllands Boligforening, Randers Andelsboligforening (alle administreret af Randers Bolig), Lejerbo, Landsbyggefonden, Bysekretariatet, en lang række aktører i Randers Kommune samt øvrige samarbejdspartnere.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S.4

Den boligsociale Helhedsplan 2025-29 er udvidet med to boligområder i forhold til den foregående plan, og dækker nu i alt 7 boligområder. Det drejer sig Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Hermann Stillingsvejområdet, Energivej-området,Vangdalen, Sjællandsgadekvarteret samt en række mindre spredte afdelinger, der under ét kaldes Centrale Randers. Alle områderne er beliggende i Randers i et bælte nord for centrum og består af etagebyggeri med almene familieboliger. Der er relativ kort afstand mellem boligområderne. I alt omfatter den boligsociale helhedsplan ca. 4.100 lejemål og ca. 6.600 beboer. Bysekretariatet er ansvarlig for at koordinere og udføre den boligsociale indsats, der er organisatorisk forankret

under boligorganisationerne i Randers. Det sker i et tæt strategisk samarbejde mellem Randers Kommune og boligorganisationerne i Randers. Den boligsociale indsats er et supplement til almene velfærdsydelser, der er målrettet områdernes beboere, og med et ekstra fokus på børn, unge og deres familier. Bysekretariatet vil i et tæt samarbejde med boligorganisationerne og Randers Kommune skabe rammerne for en sammenhængende indsats mellem de kommunalt etablerede tilbud og den boligsociale indsats. Randers skal være en by i balance – en by uden parallelsamfund og udsatte boligområder. Den boligsociale helhedsplan er en løftestang for det videre arbejde med Fremtidens Randers, og der skal være sammenhængskraft mellem boligområderne og den øvrige by. Boligområderne skal kunne tiltrække en blandet beboersammensætning, have en sund boligmasse, byde på et stærkt foreningsliv og gode rekreative muligheder. Fremtiden lever her! Livsmulighederne styrkes for børn og unge, der vokser op i boligområderne. Flere skal mestre eget liv, og flere skal i job og uddannelse.

Runa Steenfeldt Konstitueret bestyrelsesformand for Den boligsociale helhedsplan Direktør Social og Arbejdsmarked

LÆSEVEJLEDNING Denne rapport giver et samlet overblik over Den boligsociale Helhedsplan for Randers 2025-2029. Indledningsvis præsenteres den strategiske aftale, som udstikker de overordnede rammer og mål for helhedsplanen. Herefter følger de fire delaftaler, som hver især tager afsæt i helhedsplanens tværgående indsatsområder: • Uddannelse og livschancer • Beskæftigelse • Kriminalitetsforebyggelse • Sammenhængskraft og medborgerskab Den strategiske aftale fastlægger de fælles overordnede mål, som helhedsplanen arbejder hen imod. Til hvert mål er der knyttet indikatorer, som gør det muligt at følge udviklingen. Bestyrelsen har ansvaret for løbende at følge op på disse mål, mens styregruppen skal sikre effektiv koordinering og implementering af aktiviteter på taktisk og operationelt niveau – med afsæt i delaftalerne for de fire indsatsområder. Delaftalerne beskriver de konkrete aktiviteter under hvert indsatsområde. Hver delaftale er knyttet til en milepælsplan og udgør således helhedsplanens taktiske niveau. Styregruppen har ansvar for at sikre fremdrift i aktiviteterne samt for den løbende monitorering og opfølgning på indikatorer og succeskriterier. Du kan læse mere om bestyrelsens og styregruppens rolle i det tilhørende kommissorium. Der er en tydelig sammenhæng mellem de konkrete aktiviteter, mål og indikatorer i delaftalerne og de overordnede mål i den strategiske aftale. Dette sikrer, at helhedsplanen er målrettet og sammenhængende – fra problemforståelse til konkrete handlinger og ønskede resultater. Ud over den strategiske aftale og de fire delaftaler indeholder helhedsplanen følgende: • Kommissorium for bestyrelsen og styregruppen, som beskriver samarbejdsstrukturen og koblingen til det politiske niveau. • Beredskabsplan, der sikrer en koordineret indsats og tydelig ansvarsfordeling i tilfælde af akutte kriser i helhedsplan områderne.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S.5

DE SYV OMRÅDER Gl. Jennumparken Flyvervej (lige numre 2-26 + 5) Husarvej (ulige numre 1-29, ulige numre 41-45, lige numre 2-40) Gl. Jennumvej (lige numre 6-14) Kompagnivej (lige numre 2-18) Garnisonsvej 1-3 (ulige numre), 7-19, 31-35(ulige numre) og 30-40 (lige numre)

Glarbjergvej-området Falkevej 1-41 (ulige numre) Glarbjergvej 88-100 (lige numre), 109-111, 112-156 (lige numre), Nørrebrogade 96-148 (lige numre) Hadsundvej 85-93 (ulige numre) Infanterivej 1-19 (ulige numre) Glentevej 3-9 (ulige numre) Brigadevej 1-21 (ulige numre)

Herman Stillingsvej-området Herman Stillings vej 7-11, 13-27 (ulige numre), 28-30, 31-37 (ulige numre), 38-44, 46-72 (lige numre) Mærsk Andersens Vej 2-34 (lige numre) P. Knudsens Vej 8-36 (lige numre) Stadfeldtsvej 1-19, 21, 23, 25-37, 39-45 (ulige numre)

Sjællandsgade-kvarteret Jyllandsgade 1 – 6, Jyllandsgade 8 - 14 (lige numre), Sennelsgade 19 - 23 (ulige numre), Sjællandsgade 14 - 20 (lige numre), Sjællandsgade 21 - 24, Sjællandsgade 26 - 50 (lige numre), Sjællandsgade 51 - 54, Sjællandsgade 56- 58 (lige numre), Viborgvej 14 – 26 (lige numre)

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S.6

Centrale Randers Anemonevej 16-42 (lige numre), Fabersvej 40 + 44, Flintebjerg Alle 11 + 13, 40 - 52 (lige numre), Gl. Hadsundvej 5A, 5b & 5c, Gl. Lervang 21 - 31 (ulige numre), Hermann Stillings Vej 12 - 22 (lige numre), Lodsejervej 9 – 21 (ulige numre), Mariagervej 1A, 1b, 1c & 3, Mariagervej 28 - 36 (a&b, lige numre), Nattergalvej 4 - 22 (lige numre), Scandiagade 2 – 8 (lige numre), Schaldemosevej 8 – 27, Sct. Peders Gade 1 - 5 (ulige numre), Solsortvej 17 - 27 (ulige numre)

Energivej-området Asavænget (21,22) Energivej (4-18 (lige numre), 22, 38-72) Fenrisvej 1-12, 14, 16 Frejasvej 1-11 (ulige numre) Friggsvej 2-6 (lige numre) Mariagervej 89-101 (ulige numre) Ullersvej 2-6 (Lige numre) Vidarsvej 1-16 +18-30 (Lige numre) Vølundsvej 1-9 + 11-15 (Ulige numre) Ymersvej 21-34 + 36-46 (Lige numre)

Vangdalen Rørhaven 2-12 (lige numre) Sivhaven 1-7 (ulige numre) Basthaven 1-7 (ulige numre) Bambushaven 1-7 (ulige numre) Græshaven 2-14 (lige numre) Ved Byskellet 1-29 (ulige numre)

BOLIGOMRÅDERNE Den boligsociale helhedsplan 2025-29 omfatter syv almene boligområder. Det drejer sig om de to udsatte boligområder Gl. Jennumparken og Glarbjergvej-området samt områderne ved Hermann Stillingsvej-området, Energivej, Vangdalen, Sjællandsgadekvarteret og Centrale Randers. Alle områderne er beliggende i Randers, i et bælte nord for fjorden og består af etagebyggeri med almene familieboliger. Der er relativ kort afstand mellem boligområderne.

Signaturforklaring

Monitoreringsområder 2025-2029

© Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Centrale Randers Hermann Stillingsvej-området Gl. Jennumparken Energivej-området Vangdalen Glarbjergvej-området Sjællandsgadekvarteret

Kortet viser de 7 boligområder i Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29.

GLARBJERGVEJ-OMRÅDET Glarbjergvej-området er det største af områderne og består af Møllevænget og Storgården afdeling 24, 25, 26, 49 og 50, Randers Boligforening af 1940 afdeling 24,25,27 samt Boligforeningen Kronjyllands afdeling 14. Der bor ca. 1378 beboere i 759 lejemål pr. 1. januar 2024. 330, dvs. ca. en fjerdedel er børn under 18 år. I 2017 gennemførtes et infrastrukturprojekt med tryghedsskabende tiltag, der blandt andet har skabt mere åbne og indbydende områder, bedre stisystemer, belysning og beplantning.

Det går på flere parametre den rigtige vej, hvis der fx ses på parallelsamfundskriterierne. Dog indikerer Randers Kommunes egne beskæftigelsesdata, at andelen udenfor arbejdsmarkedet i 2024 er i stigende tendens. I 2023 har der været færre tilflyttere end fraflyttere på offentlig forsørgelse, hvilket med stor sandsynlighed skyldes kombineret udlejning i netop den periode. Nogle afdelinger i boligområdet har store udfordringer med tomgang.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 7

Området består af boligblokke fra 1950-60’erne. Mange af ejendommene er i gule teglsten med bølgeeternittag. Glarbjergvej-området er på statens liste over udsatte boligområder, og beboersammensætningen er karakteriseret ved at en høj andel er uden job og uddannelse. Der er mange beboere, herunder familier, der har komplekse problemstillinger, fx at mange børn i dagtilbudsalderen har et mangelfuldt sprog, et højt skolefravær, og for mange unge kommer ikke i gang med en ungdomsuddannelse.

GL. JENNUMPARKEN Gl. Jennumparken består af Møllevænget og Storgårdens afdeling 27, 28, 51 og 56 samt Lejerbos afdeling 104. Der er pr. 1. januar 2024 1270 beboere og 554 lejemål. Gl. Jennumparken har 362 børn under 18 år, hvilket er det største antal børn i de 7 boligområder. Området består af boligblokke bygget i henholdsvis 1968, 1969, 1972 samt et højhus, der blev renoveret i 2011. Ejendommene fra 1968-72 er bygget i betonelementer med flade paptage. De blev facaderenoveret i 1988 og fremstår nu med stålpladefacader og plastvinduer. Lejerbos afdeling består af gule murstensblokke og lejligheder med altaner. Der er renoveret med nyt tag i 1980’erne. I 2023 er der gennemført et infrastrukturprojekt i boligområdet, hvor hovedfokus har været at åbne boligområdet op mod naturområdet Nordre Fælled og give boligområdet kvalitet af vild natur. Projektet er samtænkt med de omgivende arealer, kommunale stier, veje og grønne områder i et samarbejde mellem boligorganisationerne og Randers Kommune. Gl. Jennumparken er ligeledes på statens liste over udsatte boligområder. Det skyldes som i Glarbjergvej-området, at en høj andel af beboerne er uden job og uddannelse, og beboersammensætningen er meget lig hinanden i de to boligområder, med mange beboere, herunder familier, med komplekse problemstillinger. Der er en positiv udvikling i gang i Gl. Jennumparken, hvilket blandt andet afspejles i parallelsamfundskriterierne, at flere unge kommer i uddannelse samt at der er en netto-tilflytning af borgere, der ikke er på offentlig forsørgelse. Gl. Jennumparken har ikke tomgangsudfordringer. Nørrevangsskolen er distriktsskole for børnene i både Gl. Jennumparken og Glarbjergvej-omådet. De primære institutioner ved boligområderne er Børnehuset Jennumparken, KFUM-institutioner, Børnehuset Lervangen samt de selvejende institutioner Platangården og Glentevej.

VANGDALEN Området består af Randers Boligforening af 1940s afdeling 29, som 1. januar 2024 har 814 beboere i 344 lejemål. Vangdalen har med sine 270 børn den højeste andel børn, idet 33 % af beboerne er under 18 år. Der er sket en stor stigning i andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund i Vangdalen fra 34 % i 2020 til 41 % i 2024. Vangdalsparken består af 11 boligblokke fra 1970’erne bygget af betonelementer med bølgeeternittag. Blokkene er senere renoveret og fremstår med stålpladefacader. Der er ikke væsentlige problemer med tomgang i boligområdet.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29 S.8

Vestervangsskolen er distriktsskolen for børnene i Vangdalen. De primære institutioner i Vangdalen er Børnehuset Hørhaven og Børnehuset Mælkevejen. Vangdalen er karakteriseret ved en lille netto tilflytning af borgere på offentlig forsørgelse (DST 2024), en relativ høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, højere skolefravær og bekymrende mange børn med sproglige udfordringer set i forhold til kommunen som helhed. Boligområdet ligger dog bedre end de øvrige boligområder på de fleste parametre næst efter Sjællandsgadekvarteret og har den har den højeste gennemsnitlige husstandsindkomst. Boligområdet har ikke udviklet sig nævneværdigt i hverken positiv eller negativ udvikling de seneste fem år bortset fra andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund.

HERMANN STILLINGSVEJ-OMRÅDET Hermann Stillingsvej-området består af Møllevænget & Storgårdens afdelinger 6, 7, 9, 11, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 20 og 21. Boligområdet har pr. 1. januar 2024 976 beboere og 729 lejemål. Der bor 112 børn under 18 år. Det svarer til 11 % og er relativt få sammenlignet med at 19 % af kommunens indbyggere er under 18 år. Området består af boligblokke i røde teglsten og røde tegltage og er opført mellem 1945-1963. Enkelte afdelinger er renoveret, men mange af ejendommene trænger til et større løft i form energirenovering, renovering af klimaskærm og indvendig modernisering. Østervangskolen er distriktsskole for børn fra 0. til 6. klasse fra Hermann Stillingsvej-området, mens Rismølleskolen er distriktsskolen fra 7.-9. klasse. Børnehuset Bækkestien og Børnehuset Midgård er primære institutioner i Hermann Stillingsvej-området. Hermann Stillingsvej-området ville have været på statens liste over udsatte boligområder, hvis der blot havde været 23 flere beboere den 1. januar 2023. Det skyldes en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet samt en høj andel af dømte. Kriminalitetsdata for sigtede, sigtelser og dømte viser et højt og stadig stigende niveau. Det gælder for dette boligområde, som for Energivej-området og Centrale Randers, at andelen af børn er under gennemsnittet for kommunen, men at der er høj grad af udsathed blandt de børn og familier, der er i områderne, fx ved en meget høj grad af enlige forsørgere, lav husstandsindkomst og store sproglige udfordringer for børnene i før-skolealderen. Blandt alle boligområderne er skolefraværet højst i Hermann Stillingsvej-området, hvor mere end hver femte skoleelev har over 15% skolefravær. Hermann Stillingsvej-området har ligeledes en meget høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, kun overgået af Centrale Randers og Energivej-området. Hermann Stillingsvej-området er desuden ramt af tomgangsudfordringer og høj fraflytningsprocent.

ENERGIVEJ-OMRÅDET Området består af Randers Boligforening af 1940s afdeling 1, 2, 3, 4, 5, 6, 12, 16, 17, 19 og 23. Energivej-området har ca. 864 beboere fordelt på 593 lejemål pr. 1. januar 2024. 15 % af beboerne er børn under 18 år. Ejendommene er fra 1940’erne-1960’erne og består af boligblokke af mursten, typisk med teglsten. Hobrovejens skole er distriktsskole for børnene i området fra 0.- 6. klasse. I udskolingen fra 7. klasse er det Vestervangsskolen. Huset Nyvang og Børnehuset Lervangen er primære institutioner i området. Energivej-området springer i øjnene på en række parametre. Det er det boligområde, hvor der er den største netto-tilflytning af beboere på offentlig forsørgelse. Ser vi fem år tilbage var det Hermann Stillingsvej-området og Glarbjergvej-området. Boligområdet har den højeste andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, og det går til stadighed den forkerte vej. Randers Kommunes egen monitorering viste 57 % uden for arbejdsmarkedet i juli 2024. Boligområdet viser desuden et bekymrende højt kriminalitetsniveau. Andelen af børn er under gennemsnittet for kommunen, men til gengæld er der tale om høj grad af udsathed blandt børnene med eksempelvis et alarmerende højt skolefravær. Ca. hver femte elev havde over 15% fravær i skoleåret 2023/24. Boligområdet har sammen med Sjællandsgadekvarteret den højeste andel af børn med enlige forsørgere på ca. 60%. Den gennemsnitlige husstandsindkomst er meget lav, næsten på niveau med Centrale Randers. Energivej-området er ramt af tomgangsudfordringer og en høj fraflytningsprocent.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2021-25 S.9

SJÆLLANDSGADE-KVARTERET Området består af Randers Boligforening af 1940s afdeling 10, 15, 18, 21, 22 og 45, Randers Arbejderes Byggeforening af 1874s afdeling1 samt Lejerbos afdeling 13. Sjællandsgadekvarteret har 1. januar 2024 850 beboere fordelt på 648 lejemål. Kun 11 % af beboerne er børn under 18 år – det er i alt knap 100 børn. Hobrovejens skole er distriktsskole for børnene i området fra 0.- 6. klasse. I udskolingen fra 7. klasse er det Vestervangsskolen. Børnehuset Elmehaven er primær institution i området. Sjællandsgadekvarteret ligger socioøkonomisk bedre end de øvrige boligområder i helhedsplanen, og har den højeste gennemsnitlige indkomst pr. person i husstanden. På flere områder går det imidlertid den forkerte vej. Sjællandsgadekvarteret viser den mest negative udvikling af alle boligområderne, når der ses på nettotilflytning af beboere på offentlig forsørgelse. Data fra 2023 viste en stigning i andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet, og den negative tendens ser ud til at være fortsat i løbet af 2024. Niveauet er dog fortsat det laveste blandt de syv boligområder. Ligeledes ses en stigende tendens blandt unge, der hverken har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med én. Næsten halvdelen af børnene i dagtilbudsalderen har betydelige sproglige udfordringer. Skolefraværet er bekymrende højt og over gennemsnittet for de syv boligområder. Andelen af enlige forsørgere er fra 2023 til 2024 steget markant til næsten 60 % og ligger på niveau med Energivej-området. Sjællandsgadekvarteret er endvidere ramt af tomgangsudfordringer og en høj fraflytningsprocent.

CENTRALE RANDERS Området består af en række boligafdelinger, der ligger spredt i den centrale del af Randers By umiddelbart nord for midtbyen. Møllevænget & Storgårdens afdelinger 1 (blok 1 og 2), 3 (blok 3 og 4), 8, 10, 12, 42, 46, 67, Randers Boligforening af 1940s afdeling 20 samt Boligforeningen Kronjyllands afdelinger 11 og 13. Centrale Randers har 1. januar 2024 663 beboere fordelt på 534 lejemål. Der er i alt kun 60 børn svarende til 9 % og området har således det laveste antal og den laveste andel børn under 18 år. Afdelingerne ligger spredt placeret nord for centrum. Ejendommene er typisk af mursten og med tegltag opført i 1940’erne-1950’erne. Møllevænget & Storgårdens afdelinger 42 er under totalrenovering og er indflytningsklar i 2025. For størstedelen af afdelingerne er Østervangskolen er distriktsskole for børn fra 0. til 6. klasse og Rismølleskolen fra 7.-9. klasse. For Randers Boligforening af 1940s afdeling 20 samt Boligforeningen Kronjyllands afdeling 13 er det imidlertid Hobrovejens skole for børnene fra 0.- 6. klasse og Vestervangsskolen fra 7. klasse. Møllevænget & Storgårdens afdeling 42 og 46 hører til Nørrevangsskolens distrikt. Børnehuset Elmehaven er primær institution i området. For de østligste afdelinger dog også Børnehuset Bækkestien og Børnehuset Midgård. Centrale Randers har den højeste andel af sigtelser og sigtede personer af de 7 boligområder, og niveauet er 4,5 gange højere end for kommunen som helhed. Området er desuden karakteriseret ved en meget høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, kun overgået af Energivej-området. Sammenlagt har der de seneste fem år været en stor nettotilflytning af beboere på offentlig forsørgelse. Dog er den udvikling i 2023 vendt til det modsatte, hvilket med stor sandsynlighed skyldes en fysisk helhedsplan og totalrenovering af nogle af de hidtil mest socialt udsatte afdelinger. Ca. 57 % af børnene vokser op med en enlig forsørger, og boligområdet har den laveste gennemsnitlige husstandsindkomst. Flere af afdelingerne i Centrale Randers er ramt af tomgang.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S.10

SAMMENFATTENDE FOR OMRÅDERNE Der har været renovering af enkelte afdelinger hen ad vejen, men generelt gælder det for alle boligområderne, at mange ejendomme trænger til et større løft i form af klimaskærm, energirenovering samt indvendig modernisering. Glarbjergvej-området og Gl. Jennumparken er karakteriseret som udsatte boligområder. Hermann Stillingsvej-området er med tæt på 1000 beboere i umiddelbar risiko for at blive et udsat boligområde, idet området samtidig overstiger tre af statens parallelsamfundskriterier – beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet. Antallet af beboere har generelt været faldende i boligområderne de senere år, og der er ikke for nuværende risiko for at de øvrige fire boligområder bliver omfattet af parallelsamfundslovgivningen. Data viser imidlertid, at der er høj andel af sårbare og udsatte bebeboere i alle syv boligområder. Særligt Energivej-området, Hermann Stillingsvej-området og Centrale Randers viser på flere områder større udfordringer end i de to udsatte boligområder. Mens der er en positiv udvikling i gang i de to, udsatte boligområder, går det på flere områder den forkerte vej i særligt Energivej-området, Hermann Stillingsvej-området og Centrale Randers. Sjællandsgadekvarteret ligger socioøkonomisk bedst af de 7 boligområder, men er i en negativ udvikling på en række parametre.

VISION FOR BOLIGOMRÅDERNE Der har igennem mange år været nettotilflytning af borgere på offentlig forsørgelse til Randers Kommune. Alt for mange unge står uden for fællesskabet og for mange borgere har dårligt fysisk og psykisk helbred. Byrådet igangsatte i 2024 en proces for generationsprojektet ”Fremtidens Randers”, der skal sikre, at langt flere borgere får gode livschancer, en uddannelse, fodfæste på arbejdsmarkedet samt muligheder for at bringe deres egne ressourcer i spil. ”Fremtidens Randers” er et pejlemærke og et projekt, der både med et kort og længere sigte skal løfte den socioøkonomiske profil i kommunen. Det er samtidig en del af byrådets Vision 2030, at ”sikre sammenhæng og helhedstænkning over for borgerne. Borgeren er i centrum, og vi gør os umage med at skabe helhedsorienterede løsninger og den bedst mulige sammenhæng i kommunens servicetilbud.” • Randers skal være en attraktiv by og kommune, hvor det gode liv kan udspille sig. • Randers skal løftes med bedre boliger af højere kvalitet. • Den boligsociale helhedsplan er en væsentlig løftestang for ”Fremtidens Randers”, og Bysekretariatet er en platform for den sociale infrastruktur og det strategiske arbejde med at løfte de udsatte og udfordrede bydele både fysisk og socialt. • Randers skal være en by i balance – en by uden udsatte boligområder. • Der skal være sammenhængskraft mellem boligområderne og den øvrige by. • Boligområderne skal kunne tiltrække en blandet beboersammensætning have en attraktiv boligmasse, byde på et stærkt foreningsliv, og gode rekreative muligheder. • Fremtiden lever her! Livsmulighederne styrkes for børn og unge, der vokser op i boligområderne. Flere skal mestre eget liv og flere skal i job og uddannelse. • Når vi lykkes med at løfte borgerne og boligområderne i den boligsociale helhedsplan, vil det løfte hele Randers – såvel by som kommune.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S.11

ORGANISERING Organisationsdiagrammet nedenfor skitserer bestyrelse, styregruppe og den koordinerende boligsociale enhed Bysekretariatet. For en uddybende beskrivelse henvises til kommissoriet. Der henvises i øvrigt til Kommissoriet for den boligsociale helhedsplan.

BESTYRELSEN RANDERS KOMMUNE BOLIGORGANISATIONER Direktør Udvikling, Direktør, Miljø og Teknik, RandersBolig (formand) Forretningsfører, Direktør Social Lejerbo og Arbejdsmarked Chef, Direktør Børn og skole Bystrategisk udvikling

BYSEKRETARIATET

STYREGRUPPEN

Chef for bystrategisk udvikling Sekretariatsleder Boligsociale medarbejdere Aktivitetsmedarbejder

Boligorganisationerne repræsenteret ved: Inspektør og forvaltningskonsulent i RandersBolig for Møllevænget & Storgaarden Chef for bystrategisk udvikling og Sekretariatsleder, Bysekretariatet Souschef, Lejerbo Randers Kommune repræsenteret ved: Direktør Udvikling, Miljø og Teknik (formand) Skoleledere, Nørrevangs-, Østervangs, Vestervangs- og Hobrovejens skoler Leder, Randers Ungdomsskole Leder, Ungdommens Uddannelsesvejledning UUR Centerledere, PPR og Familie- og UngeCentret Leder, Sundhedsplejen Leder af sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden Chef, Litteratur og læring, Randers Bibliotek, Dagtilbudsledere, Midt, Nordøst og Nordvest Institutionsledere, Glentevejen, KFUM og Platangården Leder, Den boligsociale enhed Afdelingsleder, Randers Jobcenter Leder af tandplejen Projektleder, Kultur og Fritid Evt. ad hoc personer kan inviteres efter behov

Monitorerings- og GIS medarbejder, Randers Kommune Kommunikations medarbejder, Randers Kommune Planlægnings medarbejder, Randers Kommune Programleder, Randers Kommune HR medarbejder, RandersBolig IT medarbejder, RandersBolig

ÅRLIG BOLIGSOCIAL KONFERENCE

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

12

Politiskinddragelse

Styregruppe for Beredskabsplan

DEN BOLIGSOCIALE HELHEDSPLAN UDDANNELSER & LIVSCHANCER

• Sprogindsats • NPU • Familieorienteret uddannelsesvejledning • Trivsel i skolen, fremmøde i skolen • Familiedage • Sundhedsindsats • Trivselsforløb for familier

BESKÆFTIGELSE

KRIMINALITETSFOREBYGGELSE

• Fremskudt beskæftigelse • Job til mor

• Brandkadet • Lommepengejob • Brobygning til foreningslivet • Fritidsaktiviteter i boligområderne • Teenagegrupper

SAMMENHÆNGSKRAFT OG MEDBORGERSKAB

• Social vicevært

SAMSPIL MED CENTRALE TILTAG OG INDSATSER I BOLIGOMRÅDET DET SOCIALE OG FYSISKE GÅR HÅND I HÅND I EN SAMLET BYSTRATEGI FOR RANDERS Bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan arbejder ud fra en femstrenget bystrategi, der i synergi med de boligsociale indsatser skal udmønte visionen om at løfte de udsatte bydele og boligområder i Randers. Strategien består at følgende fem strenge: 

Byens og boligområdernes fysiske udvikling



Kommunikation og markedsføring



Sociale investeringer



Anvendelse af almenboliglovens udlejnings- og anvisningsregler



Kriminalitetsforebyggelse

Strategien udgør, sammen med den boligsociale helhedsplan, platformen for det daglige arbejde, der varetages i et tæt og koordineret samarbejde mellem Bysekretariatet og programledelsen i Randers Kommune.

BYENS OG BOLIGOMRÅDERNES FYSISKE UDVIKLING Den fysiske planlægning tager afsæt i den fysisk-strategiske helhedsplan ”Fra Blok til By”. Planen afdækker potentialer og strategiske greb, der kan løfte den nordlige del af Randers, særligt omkring boligområderne i den boligsociale helhedsplan 2021-25. Den fysisk-strategiske planlægning skal udvides til også at omfatte Sjællandsgadekvarteret og Centrale Randers samt de omkringliggende potentialer. I tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer arbejdes der fortsat målrettet med at med at udvikle attraktive destinationer i den nordlige bydel. Der skal desuden rettes større fokus på at løfte de øvrige kvarterer og boligområder i HP 2025-29. Der skal endvidere være en opmærksomhed på eventuelle tomgangsudfordringer i boligområderne. Boligområdernes udvikling er påvirket af den omkringliggende by og boligmasse og omvendt. I forbindelse med ”Fremtidens Randers” vil der på by- og kommuneniveau blive arbejdet strategisk og målrettet med at løfte visionen.

NORDRE FÆLLED, MYRETUEN OG NY BADESØ Nordre Fælled er et af de stærkeste bystrategiske greb i forhold til at udvikle den nordlige bydel og de to udsatte boligområder. Nordre Fælled er et 140 ha naturområde, tidligere militært øvelsesterræn, som grænser op til Gl. Jennumparken mod nord. Ved indgangen til Nordre Fælled ligger bynaturrummet Myretuen, der markerer porten mellem byen og naturen. Myretuen og Nordre Fælled og er et særligt stort aktiv for områdets beboere. Myretuen er blevet et samlingspunkt og omdrejningspunkt for mange boligsociale aktiviteter, og vil fortsætte som sådan i nærværende boligsociale helhedsplan.

Med en bevilling fra blandt andet A.P. Møllerfonden på 37 mio. kroner er det planen at etablere en 6 hektar ny badesø på Nordre Fælled. Såfremt alle de videregående undersøgelser fortsat giver grønt lys, kan denne superdestination etableres i 2027. Hermed vil ca. 54.000 randersborgere få mulighed for en dukkert inden for en radius af 5 km. Badesøen bliver det store udviklingspunkt i 2025-29.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29

Et partnerskab mellem blandt andre Naturstyrelsen, Bysekretariatet og Randers Kommune arbejder med fortsat udvikling af Nordre Fælled. Udviklingen sker i samarbejde med lokale foreninger og brugere, og Nordre Fælled danner rammen for stadig flere og større arrangementer for såvel de lokale beboere som borgere fra resten af Randers.

S. 13

NØRREVANGSPARKEN Et andet vigtigt strategisk udviklingsgreb i relation til Glarbjergvej-området er Nørrevangsparken. Parken omkredses af Nørrevangsskolen og boligafdelingerne i Glarbjergvej-området. Det er en gammel dyrskueplads, der i mange år har været et skjult og ikke særlig anvendt kommunalt grønt område. Den sydlige ende har dog tjent som skolens sportsplads. I et tæt samarbejde mellem boligorganisationer og Randers Kommune arbejdes der målrettet med at udvikle Nørrevangsparken, dels med formålet at styrke Nørrevangsskolens idrætsprofil, dels at skabe en park og et attraktivt aktivitetsområde for beboerne såvel som for resten af byen. Der er i 2023 etableret en ny baskebane og ny beach-volleybane. Banerne er aktiveret af blandt andet Basketklubben Cimbria, der laver aktiviteter og camps ved de nye baner. Der er i 2024 opført et stort gavlmaleri på skolens mur mod parken af den verdensberømte street-art kunstner Vesod og opsat mikrokunst af Isaac Cordal. Kunstværkerne er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsens pulje ”Al verdens kunst” til kunst i udsatte boligområder. Plejen af parken er ændret og beplantning beskåret, så der fremkommer et nyt landskabeligt udtryk i tråd med helhedsplanen for parken. Der er desuden etableret dics-golf rundt i parken. Nørrevangsparken danner nu rammen for flere offentlige events og arrangementer og lægger græs til fodboldklubben Randers Nord IF, der er stiftet i 2024.

Kortet viser de nærmeste omgivelser til de to udsatte boligområder Gl. Jennumparken og Glarbjergvej-området.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-259

S.14

FORTSAT UDVIKLING OG AKTIVERING AF DE ØVRIGE OMGIVELSER Umiddelbart nordvest for Gl. Jennumparken ligger Langvang Multihal, der er kraftcenter for idræt og foreningsliv. I 2018 opførte Randers Kommune en over 4.000 m2 stor atletik og multihal, som er et af de få indendørs atletikanlæg i Danmark. I 2020 åbnede en ny BMX bane i international klasse, der beskrives som et vestdansk kraftcenter. Randers Kommunes kultur- og fritidsområde arbejder strategisk og tæt sammen med idrætsforeningerne på at styrke foreningslivet i Randers generelt og har et særligt fokus på området i Randers Nordby, herunder Langvang Idrætscenter og de udsatte boligområder. Flere foreninger har flyttet deres aktiviteter til Langvang, herunder flere kampsportsklubber, der har en stærk appel til mange nationaliteter. Udvidelsen af foreningsudbuddet rummer et stort potentiale i forhold til at styrke brobygningen til foreningslivet for boligområdernes børn og unge. Der er som forlængelse af infrastrukturprojekterne sikret en sikker og tryg og direkte vej til Langvang med en oplyst stiforbindelse fra Gl. Jennumparken. Fra Glarbjergvej-området er der ligeledes oplyst stiforbindelse via Gl. Jennumparken.

KOMMUNIKATION OG MARKEDSFØRING Kommunikation- og markedsføring er fortsat vigtig i forhold til at skabe en ny fortælling og samtale om Nordbyen. Den strategiske indsats ”Nordbyen Kalder” fra 2022 er et tæt samarbejde mellem boligorganisationer og Randers Kommune. Der er taget nogle gode skridt på vejen mod en imageforandring af Nordbyen, og et væsentligt omdrejningspunkt har været at åbne op og invitere randersborgerne ind i områderne samt at styrke stedsidentiteten for beboerne, så man i højere grad ønsker at blive boende. I samarbejde med mange forskellige aktører er Nordbyen blevet en ramme og vært for mange forskellige events og arrangementer, fx Naturens dag, Skt. Hans og efterårsferie-aktiviteter. Tilslutningen er voksende både blandt beboere og andre randersborgere. ”Nordbyen kalder” rummer også markedsføring af ledige lejemål, herunder et fokus på fortrinsretten for personer i job og uddannelse. Ved udgangen af 2025 revideres kommunikations-strategien. Kommunikationsindsatsen går tæt hånd i hånd med de synlige fysiske forandringer, der skabes i og omkring boligområderne. De fysiske forandringer skal understøttes med fortællingen om det, der sker, og områderne skal aktiveres og invitere ind. Derfor skal den kommende strategi også forholde sig de nye fysiske potentialer og tiltag, der kortlægges og iværksættes de kommende år.

SOCIALE INVESTERINGER

Det er desuden ambitionen at udvikle nye metoder og udvide sprogindsatsen i institutionerne, hvor markant mange børn fra boligområderne har brug for en særlig indsats. Sprogindsatsen styrkes væsentligt i nærværende helhedsplan, og det er samtidig et mål for bestyrelsen at kunne tiltrække yderligere investeringer til at udvide indsatsen og tilkoble vidensinstitutioner til metodeudvikling, effektmåling og følgeforskning.

S.15

Der kan i helhedsplanens periode vise sig andre typer projekter, investeringer og samarbejder, eksempelvis omkring sundhed, unge uden uddannelse eller ensomhed. Bysekretariatets store erfaring med projektudvikling og ansøgninger om fonds- og puljemidler kan anvendes bredt og er et stort aktiv for Randers.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29

Der arbejdes målrettet med udvikling af nye strategiske partnerskaber og samarbejder, der gennem sociale investeringer kan løfte udsatte borgere i kommunens udsatte og udfordrede boligområder, styrke det boligsociale arbejde og bidrage til at styrke metoder i det sociale arbejde. På beskæftigelsesområdet har Landsbyggefonden og Den Sociale Kapitalfond investeret i projektet ”En ny start for flere” fra 2023-25, og en ny social effektinvestering ”Job til mor” forventes igangsat i 2025. Randers indgår desuden i en arbejdsgruppe med andre kommuner i RegionMidt omkring ”En vej til alle”, som forventes at udmunde i en større investering for unge i alderen 15-25 år, der står uden for fællesskabet. Det er flere store private fonde, der har igangsat dette udviklingsprojekt.

ANVENDELSE AF ALMENBOLIGLOVENS UDLEJNINGS- OG ANVISNINGSREGLER I takt med at der arbejdes mere strategisk med at påvirke beboersammensætningen, øges behovet for at arbejde med et mere bydækkende fokus, idet der må forventes større mobilitet mellem boligområderne, der alle ligger geografisk tæt. I februar 2022 vedtog byrådet en rammeaftale og en tilhørende ”aftale-pakke” mellem RandersBolig, Lejerbo og Randers Kommune. Rammeaftalen vedrørende udlejning af almene boliger gælder for perioden 2022-25. På baggrund af aftalen er der indført fleksibel udlejning i de to udsatte boligområder samt Hermann Stillingsvej-området. Der har i en to-årig periode været kombineret udlejning i Glarbjergvej-området, og der indført stop for indflytning af kriminelle i de udsatte boligområder. Desuden er der udarbejdet et nyt administrationsgrundlag for den kommunale boliganvisning med henblik på at opnå en balanceret beboersammensætning. Ved udgangen af 2025 revideres rammeaftalen med udgangspunkt beboersammensætningen i boligområderne i nærværende helhedsplan.

KRIMINALITETSFOREBYGGELSE Indsatsområdet for kriminalitetsforebyggelse i den boligsociale helhedsplan har fokus på forebyggelse blandt særligt de unge beboere. Indsatsområdet skal suppleres af en strategisk indsats, hvor særligt Randers Kommune og Østjyllands Politi øger fokus på den kriminalitet, der bliver begået i boligområderne og som kan bidrage til at skabe utryghed blandt beboerne. Der skal dæmmes op for en udvikling,hvor beboere ønsker at fraflytte boligområderne og kun få ønsker at flytte til på grund af oplevet uro og utryghed. Randers Kommune og Østjyllands Politi vil løbende og i samarbejde analysere kriminalitetsbilledet i boligområderne, og vil på baggrund heraf fastlægge strategier og indsatser, der kan fremme trygheden i boligområderne, i samarbejde med boligorganisationerne. Bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan vil indgå i dialogen med Østjyllands Politi og indsatserne vil følges i regi af Lokalrådet. Bestyrelsen vil løbende følge op på resultaterne fra det SSP+ mødeforum, der blev etableret i 2023 med henblik på at styrke den kriminalpræventive indsats rettet mod unge i aldersgruppen 18-30 år og vurdere, om der er behov for at styrke indsatsen.

BOLIGSOCIAL MONITORERING

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

s.16

I tilknytning til den boligsociale helhedsplan 2021-25 har Randers Kommune udviklet et stærkt monitoreringsværktøj, der løbende udbygges med data fra såvel kommunale fagsystemer, Landsbyggefondens beboerdata og boligsociale data samt Danmarks Statistik. Dataunderstøttelsen danner et væsentligt informations- og beslutningsgrundlag for bestyrelsens arbejde, men også for eksempelvis kommunens direktion samt for det strategiske arbejde med fondsansøgninger og dialog med nye samarbejdspartnere. I nærværende helhedsplan er det ambitionen at kunne supplere indikatorerne for indsatsområderne med mere præcise data, der måler udviklingen for netop den population, der har modtaget en indsats. Det kan fx være at følge udviklingen hos de børn, der har modtaget en sprogindsats, en fraværsindsats eller støtte fra en social vicevært.

OVERORDNEDE MÅL OG INDIKATORER FOR DEN BOLIGSOCIALE INDSATS Landsbyggefonden har med afsæt i lovgivningen fastsat indsatsområder, mål og indikatorer som retningsgivende for de boligsociale indsatser, der får støtte inden for rammerne af 2019-26-midlerne og på grundlag af regulativet af 11. december 2019. Der er formuleret faste overordnede mål, som den boligsociale indsats skal arbejde hen imod, samt opsat faste indikatorer i tilknytning hertil. Disse fremgår nedenfor. Der er i sammenhæng hermed fastlagt de indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for (jævnfør afsnit 6). Formålet med de faste overordnede mål og indikatorer er at sætte retning på den boligsociale indsats og følge udviklingen i det område, som modtager en bevilling. Udviklingen i området holdes op mod udviklingen i beliggenhedskommunen. På dette niveau er der opmærksomhed på den langsigtede udvikling, der også er afhængig af øvrige tiltag og den kernedrift, som den boligsociale

indsats understøtter. Bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på de faste overordnede mål for den boligsociale indsats. Til dette formål stiller Landsbyggefonden data for boligområdet til rådighed. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at denne opfølgning sker. Indikator

Baseline boligområde

Baseline kommune

Datakilde

Der skal ske et fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate, og flere tager en uddannelse

Andelen af 1-5 årige i dagtilbud

2021 94,3 %

2021 89,7 %

Boligsociale data, LBF

Karaktergennemsnit i dansk og matematik 9. klasse

2023 5,6 2022 7,0

2023 6,8 2022 7,8

Boligsociale data, LBF

Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest uddannelse og som ikke er i gang med en uddannelse

2023 34,5 %

2023 16,6 %

Boligsociale data, LBF

Andel af 15-29-årige i restgruppen – dem der hverken er i uddannelse eller arbejde

2022 25,9 %

2022 15,3 %

Boligsociale data, LBF

Samlet andel af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse for alle 7 boligområder

2022 38,6 %

2022 15,8 %

Boligsociale data, LBF

Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet, og områderne skal opleves trygge

Andel af 15-29 årige, som er sigtet mindst én gang

2023 0,92 %

2023 1,81 %

Boligsociale data, LBF

Andel af beboere, som føler sig grundlæggende trygge i boligområdet

2023 Glarbjergvej området: 43 % Gl. Jennumparjen: 52 % Herman Stillingsvej: 32 %

2023 Befolkningen i DK: 60 % Almen sektor 50 % 198 udvalgte boligområder: 41 %

Landsbygge-fondens trivsles- og tryghedsmåling

Flere er en del af fællesskabet og deltager aktivt i samfundet

Andel af beboere, der deltager frivilligt i arbejde

2023 Glarbjergvej området: 27 % Gl. Jennumparjen: 26 % Herman Stillingsvej: 35 %

2023 Glarbjergvej området: 40 % Gl. Jennumparjen: 33 % Herman Stillingsvej: 29 %

Landsbygge-fondens trivsles- og tryghedsmåling

Andel af beboere, der har stemt ved seneste valg

Kommunal-valg 2021 43,7 %

Kommunal-valg 2021 64,6 %

Registerdata LBF

Folketingsvalg 2022 64,4%

Folketingsvalg 2022 82,1 %

Flere bliver tilknyttet arbejdsmarkedet

S.17

* Det bemærkes, at ikke alle afdelinger er medregnet i ovenstående boligsociale data. Det skyldes, at der ikke kan trækkes data for de mange små afdelinger. Der indgår eksempelvis ingen afdelinger fra Energivej-området og kun én afdeling fra Centrale Randers og få fra Hermann Stillingsvej-området. I netop disse områder viser andre data fra Danmarks Statistik en høj andel af sigtelser og sigtede personer.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29

Mål

UDDANNELSE OG LIVSCHANCER Problemkompleks for indsatsområdet

Børn og unge i boligområderne I Randers Kommune er 19 % af indbyggerne under 18 år. (Danmarks Statistiks Boligstatistiske Nøgletal 2024). De syv boligområder deler sig med tre relativt børnerige områder og fire, hvor der er relativt få børn og unge under 18 år. Vangdalen har relativt flest børn, 33 %, med sine 270 beboerne under 18 år. Herefter kommer de to udsatte boligområder, der ligeledes er kendetegnet ved at have mange børn og unge under 18 år. Der er 362 børn og unge i Gl. Jennumparken, svarende til 29 % af beboerne, og 330 i Glarbjergvej-området, svarende til 24 %. De øvrige fire boligområder er Energivej-området med 128 (15 %) børn og unge under 18 år, i Hermann Stillingsvej-området 112 (11 %), Sjællandsgadekvarteret 96 (11 %) og i Centrale Randers er der 60 børn under 18 år (9 %). De fire sidstnævnte er imidlertid boligområder, hvor der kan konstateres mange børn og familier med komplicerede sociale problemstillinger. Der er derfor behov for en tidlig forebyggende indsats for at styrke børnenes livschancer i alle boligområderne. For at give boligområdernes børn og unge et løft vil der i helhedsplanen netop være et væsentligt fokus på indsatsområdet Uddannelse og livschancer.

Mange med ikke-vestlig baggrund Mange af beboerne har ikke-vestlig baggrund i Gl. Jennumparken (44 %), Glarbjergvej-området (34 %) og Vangdalen (41 %). I de øvrige boligområder er andelen lavere. I Energivej-området har 17 % ikke-vestlig baggrund, og i Hermann Stillingsvej-området er det 19 %, i Sjællandsgadekvarteret er der 15 % og i Centrale Randers er andelen på 23 %. I alle boligområderne er andelen væsentligt højere end i Randers Kommune som helhed, hvor syv % er indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. (Danmarks Stati-stiks Boligstatistiske Nøgletal 2024). Der er sket en stor stigning i andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund i Vangdalen fra 34 % i 2020 til 41 % i 2024. I de øvrige boligområder har niveauet været relativt stabilt. Den høje andel af beboere med ikke-vestlig baggrund kan udgøre en risikofaktor i forhold til sproglige udfordringer, integration og kulturforståelse. Sproglige barrierer og manglende kendskab til offentlige systemer og institutioner gør det vanskeligt for mange beboere med anden etnisk baggrund at forstå og begå sig i det danske samfund. Bysekretariatet oplever dagligt beboere, fortrinsvis med anden etnisk baggrund, der søger hjælp til eksempelvis at forstå henvendelser fra det offentlige. Ungdommens Uddannelsesvejledning og skoleledere i Randers påpeger, at de ser en stor udfordring i, at mange forældre med anden etnisk baggrund mangler den fornødne forståelse af det danske uddannelsessystem. Forældrene har derfor ofte urealistiske forventninger til, hvilket uddannelsesvalg, der matcher deres børns faglige evner og interesser, og de kan derfor ikke i tilstrækkelig grad støtte op om og rådgive deres børn i forhold til valg af uddannelse. De fagprofessionelles oplevelser understøttes af uddannelsesdata, der viser, at der i boligområderne er et meget stort frafald fra uddannelser – mere herom nedenfor.

Lavt uddannelsesniveau og mange udenfor fællesskabet

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S.18

I Danmark er ca. 45.000 unge under 25 år hverken i uddannelse eller beskæftigelse. I Region Midtjylland er der 23.055 personer mellem 16 og 29 år, som hverken er i job eller under uddannelse. Dette svarer til 9,1% af aldersgruppen i regionen. I Randers Kommune er situationen endnu mere bekymrende, her er det 12,0% af de 16 til 29-årige, der står uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. (”Hvem er de 23.000 unge udenfor? - Fælles om bæredygtige løsninger” Regionmidt). Uddannelsesniveauet i boligområderne ligger markant lavere end i Randers Kommune som helhed. I de to udsatte boligområder, Gl. Jennumparken og Glarbjergvej-området, er der henholdsvis 43 % og 39 % mellem 15 og 64 år, der ikke er i uddannelse og ikke har anden uddannelse end grundskolen. Her er der tale om en klar positiv udvikling de seneste fem år. Fremgangen har i de to udsatte boligområder været størst blandt de unge 18-29 årige, hvor henholdsvis 62 % og 71 % enten har fuldført og/eller er i gang med en ungdomsuddannelse. (Danmarks Statistiks Boligstatistiske Nøgletal 2023). I Energivej-området går det den forkerte vej og knap 48 % mellem 15 og 64 år er uden uddannelse. I Vangdalen, Hermann Stillingsvejområdet og Sjællandsgadekvarteret har niveauet været stabilt omkring ca. 39 %, 41 % og 32 %. Blandt de unge 18-29-årige har 66 %

i Energivej-området, 63 % i Hermann Stillingsvej-området, 69 % i Vangdalen og 75 % i Sjællandsgadekvarteret en ungdomsuddannelse og/eller er i gang med uddannelse. Der ses en negativ udvikling blandt de unge i Hermann Stillingsvej-området og Sjællandsgadekvarteret. (Danmarks Statistiks Boligstatistiske Nøgletal 2023). I Randers Kommune som helhed er det knap 18 % i aldersgruppen 15-64 år, der har grunduddannelse, som højst fuldførte niveau. Blandt de unge 18-29 årige har 83 % en ungdomsuddannelse og/eller er i gang med uddannelse. I Centrale Randers er der ikke samme adgang til data, da Danmarks Statistik har udvidet deres diskretioneringskriterier for de boligstatistiske nøgletal fra 2024. I forhold til statens parallelsamfunds-kriterie for uddannelse i 2023, så overstiger Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området uddannelseskriteriet ved at henholdsvis 63 % og 60,3 % af beboerne i aldersgruppen 30-59 år har grundskole som højeste uddannelsesniveau. Det bemærkes, at selvom der er tale om en meget høj andel, så har niveauet været faldende de senere år. I Hermann Stillingsvej-området er andelen på 52 %. At forberede børn og unge til uddannelse og til at træffe det rette uddannelsesvalg er en hovedudfordring i boligområderne. Uddannelse er den væsentligste faktor i forhold til at øge de unges livschancer og bryde en negativ social arv. Der er derfor et stort behov for at løfte de unges uddannelsesniveau i boligområderne, og det er vigtigt at forberede og ruste de unge til uddannelse så tidligt som muligt. Det kræver en vedvarende og tværgående indsats med fokus på børnenes og familiernes trivsel helt fra barnets første år. Derfor vil der i helhedsplanen være stor vægt på aktiviteter i institutioner og skoler, der kan bidrage til at ruste børnene til uddannelse senere i livet. Og der vil være vægt på at komme rundt omkring hele familien, så forældrene i højere grad kan understøtte og vejlede deres børn om uddannelse.

Store sproglige udfordringer Randers Kommune sprogtester alle 3- og 5-årige børn i institutionerne. Data herfra viser, at bekymrende mange børn i boligområderne har ringe talesproglige færdigheder. Testen er baseret på en normalfordeling, hvor 85 % af de testede børn på landsplan vurderes at have behov for en generel indsats, mens 10 % har behov for en mere fokuseret indsats og de svageste 5 % for en særlig indsats. Randers Kommune som helhed ligger nogenlunde på niveau med eller en anelse under landsgennemsnittet. Det er kendetegnende for alle 7 boligområder, at en massiv andel af børnene store sproglige udfordringer. Mellem 35 og 60 % af børnene fra boligområderne har behov for enten en fokuseret eller særlig indsats. Værst ser det ud i Glarbjergvej-området, Gl. Jennumparken og Centrale Randers.

Talesproglige færdigheder 2023 65%

59% 40%

46% 40%

60%

56% 54% 18%

Generel indsats Det centrale Randers

31%

22%

5%

15%

23%

49% 24%

Fokuseret indsats Energivej

Gl. Jennumparken

Glarbjergvej

30%

29% 13%

23%

Særlig indsats Herman Stillingsvej

Vangdalen

Sjællandsgadekvarteret

S.19

Hvis børnene i boligområderne ikke løftes og styrkes betydeligt i deres sproglige færdigheder, vil de begynde deres skoleliv med dårlige forudsætninger såvel fagligt som socialt. Det kan have langsigtede konsekvenser ved at reducere deres muligheder for at komme videre i uddannelse. Der er med andre ord en stærk sammenhæng mellem barnets sproglige færdigheder i førskolealderen og barnets livschancer og muligheder som voksen. Det er derfor afgørende vigtigt, at der sættes tidligt ind med aktiviteter, der kan løfte børnenes sproglige udvikling.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29

Data fra Randers Kommunes boligsociale monitorering 2024

Højt skolefravær og dårlig trivsel Skoleledere og kommunens fremskudte psykologer og socialrådgivere beskriver det at komme i skole som en væsentlig beskyttelsesfaktor i et barns liv. At komme i skole er en nøglefaktor i forhold til at bryde negativ social arv. Højt skolefravær er et symptom på mistrivsel og er samtidig i sig selv en væsentlig risikofaktor i et barns liv. At komme i skole er afgørende for, hvordan barnet klarer folkeskolens afgangsprøver og har dermed betydning for barnets muligheder for at komme videre i uddannelse eller job. Årsagerne til skolefravær kan have mange og komplekse årsager hos det enkelte barn eller i familien og kan være af social, faglig, personlig og/eller helbredsmæssig karakter. Der kan konstateres et højere skolefravær hos børnene i boligområderne end i Randers Kommune generelt. I alle 7 boligområder er børnenes skolefravær højere end gennemsnittet i Randers. Der er generelt i Randers en udfordring med højt skolefravær, der i skoleåret 2023724 var på 7,8 % i gennemsnit, hvor landsgennemsnittet var på 7,1 %. Det gennemsnitlige skolefravær for børn med bopæl i de 7 boligområder var på 9,9 %, hvor det er Centrale Randers og de to udsatte boligområder, der ligger under gennemsnittet med 9,0-9,8 % fravær. Herefter kommer Vangdalen med 10 % fravær, Sjællandsgadekvarteret med 10,8 %, Energivej-området med 10,9 % og Hermann Stillingsvej-området med 11,3 % skolefravær. Ses på andelen af børn, der har over 15 % skolefravær, så er det gennemsnitligt 16,5 % af børnene i de 7 boligområder. I Energivej-området er det 19,8 % og i Hermann Stillingsvej-området er det 22,8 % af børnene, der med den tendens risikerer at mangle mere end halvandet års skolegang.

Mange sårbare familier Boligområderne er kendetegnet ved mange sårbare familier. Ud over de risikofaktorer, der allerede er nævnt, så står en stor andel af forældrene uden for arbejdsmarkedet. Der er meget en høj andel af førtidspensionister (se problemkomplekset vedrørende beskæftigelse), og boligområderne har mange beboere med dårligt fysisk og psykisk helbred. En undersøgelse fra Region Midt fra 2021 er Randers Kommune ligger signifikant højere end gennemsnittet i regionen i forhold rygning, usunde kostmønstre, depression, angst, ensomhed, kroniske sygdomme som fx kol og diabetes. En markant større andel af borgerne har nedsat arbejdsevne. Der er en overrepræsentation af sårbare borgere i de boligsociale områder. Aarhus Universitets undersøgelse om risikoen for tidlig død, viser markant øget risiko for tidlig død i de to sogne, som boligområderne er placeret i. Beboerdata viser desuden, at beboerne i boligområderne går langt mindre til tandlægen end gennemsnitligt i kommunen og i Danmark. Data fra Randers Kommunes tandpleje viser endvidere en markant overrepræsentation af såkaldte ”røde børn”, der har dårlig tandsundhed, hvilket blandt andet udgør en risikofaktor for senere udvikling af diabetes. ”Røde børn” er ifølge tandplejen oftest en indikator for at hele familien har problemer med deres tandsundhed, og der vil ofte være tale om familier med mere komplekse sociale problemer.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2021-25

S.20

Mange børn i boligområderne vokser op i fattigdom og med blot en forsørger. Her springer Energivej-området i øjnene med en meget lav husstandsindkomst på kun 56 % af gennemsnittet for en husstandsindkomst i Randers Kommune. 59 % af børnene i Energivej-området og Sjællandsgadekvarteret vokser op med en enlig forsøger. I Glarbjergvej-området vokser 42 % op med enlig forsøger, 47 % i Gl. Jennumparken, 40 % i Vangdalen, 47 % i Hermann Stillingsvej-området og 57 % af børnene i Centrale Randers. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Randers er i 2023 på 577.970 kroner. I Glarbjergvej-området er husstandsindkomsten 63 % i forhold til Randers Kommune-niveau, 68 % i Gl. Jennumparken, 53 % i Hermann Stillingsvej-området, 52 % i Energivej-området, 51 % i Centrale Randers, 57 % i Sjællandskvarteret og 72 % i Vangdalen. (Danmarks Statistiks Boligstatistiske Nøgletal 2024). Husstandsindkomsten er i alle boligområderne blevet relativt lavere set i forhold til kommuneniveauet siden 2020. Der er således tale om en stigende ulighed inden for kommunen. Sammenfattende er boligområderne kendetegnet ved at mange beboere har komplekse sociale problemstillinger inde på livet. Der sættes i indsatsområdet ”Uddannelse og livschancer” fokus på at løfte primært børn, unge og deres familier med henblik på at styrke forældrekompetencen, ruste de unge til en god skolegang og senere et liv med job og uddannelse. Dårligt fysisk eller psykisk helbred kan ofte spænde ben for drømme og ønsker, og der skal derfor større fokus på sundhed - i bred forstand, og som en forudsætning for det gode liv. Både tandplejen og sundhedsplejen bringes i spil i samarbejde med institutioner og boligsociale medarbejdere i familieforløb, der er målrettet familiernes udfordringer og behov. Sprogindsatsen skal løftes og udvikles betydeligt, så børnene i boligområderne er bedst muligt rustet, når de begynder skolelivet. Nærværende boligsociale helhedsplan vil i endnu højere grad end tidligere forbinde indsatser og aktiviteter på tværs således, at mange familier vil få gavn af flere forskellige aktiviteter fra den boligsociale helhedsplan. Forældre, der indgår i en beskæftigelsesindsats kan eksempelvis rekrutteres til familiekurser, og en sundhedsmedarbejder kan støtte og vejlede forældre om gode, nye vaner i forbindelse med opstart på job eller uddannelse.

Delaftalen gælder fra - til: 1. august 2025 – 31. juli 2029 Delaftalens parter: Sekretariatsleder Bysekretariatet Leder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUR)

Leder af Vestervangsskolen

Centerleder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Leder af Hobrovejens Skole

Centerleder for Familiecentret og Ungecenteret

Leder af Ungdomsskolen

Chef for litteratur og læring, Randers Bibliotek

Leder af den selvejende institution Platangården

Leder af dagtilbud Midt

Leder af KFUMs institutioner

Leder af dagtilbud Nordvest

Leder af sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden

Leder af dagtilbud Nordøst

Leder af Sundhedsplejen

Leder af den selvejende institution Glentevej

Overtandlæge, Randers Tandpleje

Leder af Nørrevangsskolen Leder af Østervangsskolen

HELHEDSPLAN - RANDERS 2021-25 S.21

Delmål og indikatorer for indsatsområdet Delmål Indikator

Baselineboligområde /målgruppe

Bedre sprogkompetencer ved overgang til skole

Baseline Randers Kommune

Datakilde

Lands-gennemsnit (normal-fordeling)

Randers Kommune

Reducere andelen af børn med behov for særlig eller fokuseret sproglig indsats inden skolestart 2023 Alle 7 bolig-områder: (141 børn testet) Andel af børn med Generel indsats: 48,2% behov for henholdsvis Fokuseret indsats: 17,7% generel indsats, fokuseret Særlig indsats: 34,0% og særlig indsats efter testprogrammet Gl. Jennum-parken: (37 børn testet) ”Hjernen og hjertet” Generel indsats: 45,9% Fokuseret indsats: 5,4% *Der anvendes data for sprogvurdering af Særlig indsats: 48,6% de børn som er sprogvurderet grundet et Glarbjergvej-området: (42 børn testet) formodet behov for Generel indsats: 40,5% sprogstimulering som Fokuseret indsats: 31,0% er bosat i boligomSærlig indsats: 28,6% råderne Talesproglige færdigheder.

Hermann Stillingsvej-området: (23 børn testet) Generel indsats: 65,2% Fokuseret indsats: 21,7% Særlig indsats: 13,0% Energivej-området: (17 børn testet) Generel indsats: 58,8% Fokuseret indsats: 17,6% Særlig indsats: 23,5%

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-259 s.22

Vangdalen: (27 børn testet) Generel indsats: 55,6% Fokuseret indsats: 14,8% Særlig indsats: 29,6% Sjællandsgadekvarteret: (13 børn testet) Generel indsats: 53,8% Fokuseret indsats: 23,1% Særlig indsats: 23,1% Centrale Randers: (5 børn testet) Generel indsats: 40,0% Fokuseret indsats: 0% Særlig indsats: 60,0%

Landsgennemsnit ifølge ”Hjernen og hjertet”: Generel indsats: 85 % Fokuseret indsats: 10 % Særlig indsats: 5 % Randers Kommune 2023: (2158 børn testet) Generel indsats: 84,5% Fokuseret indsats: 8,8% Særlig indsats: 8,9%

Delmål og indikatorer for indsatsområdet (fortsat) Delmål Indikator

Baselineboligområde /målgruppe

Baseline Randers Kommune

Datakilde

1) Fraværs-procenten for Større fremmøde elever for 0.-10. klasse i skolen Elevfravær for skoleelever bosat Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Energivej-området og Hermann Stillingsvej-området, Sjællandsgadekvarteret og Centrale Randers er på niveau med Randers Kommune

Skoleåret 2023-24 Alle 7 bolig-områder: 10,0% Gl. Jennum-parken: 9,8% Glarbjerg-vejområdet: 9,0% Hermann Stillingsvej-området: 11,3% Vangdalen: 10,0% Energivej-området: 10,9% Centrale Randers: 9,0% Sjællandsgadekvarteret:10,8%

Skoleåret 2023-24

Randers Kommune

Andel af elever (0.-10. klasse), der har over 10% fravær

2023-24: Alle 7 bolig-områder: 33,3% Gl. Jennum-parken: 33,4% Glarbjerg-vejområdet:31,7% Hermann Stillingsvej-området: 31,2% Vangdalen: 33,7% Energivej-området: 33,8% Centrale Randers: 27,1% Sjællandsgadekvarteret:34,3%

2023-24 Randers Kommune: 23,7%

Randers Kommune

Andelen af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder fra afsluttet 9. eller 10. klasse

Oktober 2024 for afgangsår 2023: Alle 7 bolig-områder: (57 personer) 77,2% Gl. Jennum-parken: (16 personer) 81,3% Glarbjerg-vejområdet: (14 personer) 71,4% Hermann Stillingsvej-området: (1100 personer) 83,2% Vangdalen: (5 personer) 100,0% Energivej-området: (10 personer) 70,0% Centrale Randers: (1 personer) 100,0% Sjællandsgadekvarteret:(5 personer) 60,0%

Randers i alt oktober 2024, afgangsår 2023: (1100 personer) 83,2%

Randers Kommune, Unoung

Andelen af 9. og 10. klasses afgangselever, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse samme år som afgangsår

Oktober 2024, afgangsår 2024: Alle 7 bolig-områder: (76 personer) 78,9% Gl. Jennum-parken: (24 personer) 83,3% Glarbjerg-vejområdet: (16 personer) 75,0% Hermann Stillingsvej-området: (4 personer) 75,0% Vangdalen: (14 personer) 71,4% Energivej-området: (5 personer) 100% Centrale Randers: (6 personer) 83,3% Sjællandsgadekvarteret:(7 personer) 71,4%

Randers i alt oktober 2024, afgangsår 2024: (1176 personer) 86,6%

Randers Kommune, Unoung

Flere unge får en uddannelse Unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse er på niveau med Randers Kommune

Randers Kommune: 7,8% Landsgennemsnit: 7,1%

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S.23

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale: 1. NPU 2. Kvalitetsstærke sproglige læringsmiljøer med sproglige rollemodeller 3. Familieorienteret uddannelsesvejledning 4. Fremmøde i skolen 5. Trivsel i skolen 6. Familiedage i institutionerne 7. Det gode liv for alle – en sundhedsindsats 8. Trivselsforløb for familier Medarbejderressourcer for indsatsområdet: 1. NPU Årligt 9.660 medarbejdertimer fra de deltagende institutioner til at gennemføre NPU forløbene (svarende til 21 timer pr. uge pr. institutioner i 46 uger) 2. Kvalitetsstærke sproglige læringsmiljøer med sproglige rollemodeller Årligt 2024 medarbejdertimer fra de 11 institutioner (svarende til 4 timer pr. uge pr. institutioner i 46 uger). Årligt 184 medarbejdertimer fra Randers bibliotek (svarende til 4 timer pr. uge i 46 uger). Årligt 60 medarbejdertimer fra PPR (svarende til 40 timer til supervision og 20 timer til tale-hørekonsulent). 3. Familieorienteret uddannelsesvejledning Årligt 400 medarbejdertimer fra UUR Årligt 200 medarbejdertimer fra Nørrevangsskolen og Vestervangskolen Årligt 180 medarbejdertimer PPR 4. Fremmøde i skolen Årligt 1840 medarbejdertimer fra de deltagende skoler (svarende til 10 timer pr. uge pr. skole) Årligt 460 medarbejdertimer fra Ungecenteret Årligt 690 medarbejdertimer fra PPR Årligt 322 medarbejdertimer fra Sundhedsplejen 5. Trivsel i skolen Årligt 1840 medarbejdertimer fra de deltagende skoler (svarende til 10 timer pr. uge pr. skole)

HELHEDSPLAN - NORDBY 2021-25

S.24

6. Familiedage i institutionerne Årligt 136 medarbejdertimer fra Sundhedsplejen (fordelt på gruppeforløb og individuelle samtaler) Årligt 96 medarbejdertimer fra de deltagende institutioner. Årligt 36 medarbejdertimer fra Tandplejen (fordelt på gruppeforløb og individuelle forløb) 7. Det gode liv for alle – en sundhedsindsats Årligt 312 medarbejdertimer fra Sundhedscenteret (svarende til 6 timer pr. uge) Bysekretariatet: Årligt 3378 boligsocialmedarbejdertimer om året (svarende til 65 timer om ugen)

SAMMENHÆNG MED DEN KOMMUNALE INDSATS I BOLIGOMRÅDET: Mange familier i boligområderne kan, i større eller mindre grad, betegnes som sårbare eller udsatte. De står ofte over for komplekse udfordringer som arbejdsløshed, helbredsproblemer og manglende danskkundskaber. Mange beboere mangler viden om de muligheder, der findes for støtte i kommunen, eller har mistillid til, at kommunens tilbud kan medføre positive forandringer. Den boligsociale indsats fungerer derfor som en vigtig brobygger mellem beboerne og de kommunale tilbud. Tilbuddet fungerer som et vigtigt supplement til og understøttelse af den kommunale indsats. ”Et godt liv – for alle” er Randers Kommunes overordnede politiske målsætning fra Vision 2030: ’Vi tror på, at alle kan bidrage med noget. Alle kan dog opleve modgang og have brug for hjælp til et bedre og sundere liv. Vi står klar med en hjælpende hånd og vil være tidligt på banen, så alle er klædt bedst muligt på til livet og kan leve et indholdsrigt liv. Målet er flest mulig selvhjulpne borgere, mere lighed i sundhed samt social mobilitet’. Den boligsociale helhedsplan understøtter visionen, og indsatsområdet ”Uddannelse og livschancer” løfter både i forhold til Randers Kommunes Børne- og Ungepolitik, Uddannelsespolitik, Beskæftigelsespolitik samt Sundhedspolitik. Børn, unge skal have den støtte, de har brug for. Trivsel, fællesskaber og mental sundhed har stor betydning for mulighederne for udvikling, læring og for at kunne gennemføre en uddannelse. Den unge må ikke slippes efter folkeskolen, hvis der fortsat er behov for støtte og forebyggende indsatser. Aktiviteterne i ”Uddannelse og livschancer” bidrager til at: • Sikre, at familierne får adgang til relevante støtte- og vejledningstilbud • Fremme tidlig opsporing af udfordringer hos børn og unge, så der kan gives målrettet støtte i de almene læringsmiljøer. • Skabe trygge relationer og fællesskaber, der anerkender forskellighed og fremmer trivsel. • Alle skal have den bedst mulige uddannelse og, flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. • Hjælpe de unge med at overkomme de udfordringer, der forhindrer dem i at komme i beskæftigelse. • Øge forældres engagement i sundhedsfremme ved at tilbyde dem relevant information, oplysning og vejledning. Gennem samarbejde med den stærke kommunal kernedrift, herunder institutioner og folkeskoler, UUR og sundhedsfremmende indsatser vil vi arbejde hen imod at flere beboere mestrer eget liv, får uddannelse og beskæftigelse, og at der opnås en effekt af tidlige indsatser.

NEUROPSYKOLOGISK UDVIKLINGSLEG (NPU) Formål:

Tilgangen anvendes bredt i institutionerne til gavn for hele børnegruppen, da legens strukturerede rammer og fokus på samspil understøtter alle børns udvikling. Ved at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor fælles regler, turtagning og social interaktion er i centrum, styrkes ikke kun de børn der er i en udsat position men også den generelle børnegruppe. Dette tidlige forebyggende arbejde med at styrke børns adfærdsregulering har samtidig også et kriminalpræventivt sigte, da man ved, at evnen til at regulere egen adfærd er en afgørende faktor for, hvordan barnet klarer sig i livet.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S.25

Formålet med at arbejde ud fra Neuropsykologisk Udviklingsleg (NPU) er at fremme en helhedsorienteret udvikling hos børn, der har brug for ekstra støtte i deres sociale, følelsesmæssige og kognitive færdigheder. Ved at anvende leg som redskab skabes en tryg og struktureret ramme, hvor børnene kan styrke deres evne til at fastholde opmærksomhed, modtage omsorg, deltage i sociale samspil som turtagning og tage del i fælles regelsæt. NPU-metoden hjælper også børn med at forstå og reagere på andres følelser samt indgå i leg med jævnaldrende. Vores mål er at støtte børnene i at udvikle de nødvendige færdigheder for at trives og indgå i fællesskaber, hvilket er afgørende for deres videre læring og personlige udvikling.

Målgruppe(r): Børn i alderen 0-6 år, bosat i områderne: Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Sjællandsgade-kvarteret, Energivej-området, Hermann Stillingsvej-området og Centrale Randers og tilknyttet institutionerne Børnehuset Jennumparken, Børnehuset Mælkevejen, Den selvejende institution Glentevej. Den selvejende institution Platangården, Børnehuset Midgaard, Børnehuset Nyvang, Børnehuset Lervangen, Børnehuset Hørhaven, Børnehuset Bækkestien og KFUMs institutioner, oplever ofte behov for ekstra støtte i deres udvikling. Mange af disse børn kan have udfordringer med at fastholde opmærksomheden, regulere deres energiniveau, indgå i sociale interaktioner og aflæse andres følelser og signaler. Desuden kan de desuden kan de være udfordret i at deltage i fælles leg, overholde sociale regler og modtage omsorg og trøst på en måde, der fremmer deres trivsel. Neuropsykologisk Udviklingsleg (NPU) vil være gavnlig, da metoden er udviklet til at støtte børns neuropsykologiske udvikling gennem leg og dermed målrettet kan hjælpe disse børn med at styrke deres sociale, kognitive og følelsesmæssige færdigheder. Indhold og praksis: For at styrke udsatte og sårbare børns personlige og sociale udvikling anvender de ti institutioner Neuropsykologisk Udviklingsleg (NPU) som en helhedsorienteret tilgang til børns legeudvikling. NPU fungerer som en metode til: • Afdækning af lege- og samspilsfærdigheder: Gennem systematisk observation og vurdering kan pædagogerne tilrettelægge målrettede legeforløb, der integreres i hverdagens aktiviteter og rutiner. Dette gælder både for det enkelte barn og for hele børnegruppen. • Stimulering af centrale udviklingsområder: Fremme barnets opmærksomhed, kropssansning, energiregulering, indlevelsesevne, forestillingsevne, impulskontrol og selvregulering gennem leg. Disse færdigheder er centrale for børns trivsel og sociale inter aktioner. • Strukturering af legeforløb: Planlægge og gennemføre legeforløb, der fokuserer på relationen mellem voksne og børn, samt i både små og større børnegrupper. Dette skaber en dynamisk og engagerende læringsoplevelse. • Integrering af leg i pædagogisk praksis: Leg og legende samspil anvendes som en integreret del af dagligdagens rutiner og overgange. Dette skaber en sammenhængende læringsoplevelse, hvor leg bliver en naturlig del af børns hverdag. NPU anvendes bredt i institutionerne, herunder i børnegrupper, på puslebordet, til samlinger eller på legepladsen, og både i spontane og planlagte læringssituationer. Metoden kommer alle børn til gode, men der vil også blive iværksat specifikke legeforløb for de særligt udsatte børn. Ved at anvende GROW-modellen, en central del af NPU, kan pædagogerne identificere og udvikle børns lege- og samspilsfærdigheder. Der kan arbejdes med legeforløb for hele grupper, hvor fokus er på at styrke leg og samspil, eller der kan laves specifikke forløb for mindre grupper af børn, der har brug for særlig støtte. GROW-modellen hjælper med at skabe en struktureret ramme, der gør det lettere for pædagoger at arbejde målrettet med børns udvikling gennem leg, samtidig med at den fremmer refleksion over praksis og justering af indsatsen, hvis det er nødvendigt.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29 S. 26

De ti institutioner opkvalificerer løbende deres pædagogiske personale ved at gennemføre NPU-uddannelse, efter behov. For at forankre NPU-værktøjet i den daglige praksis arbejder institutionerne kontinuerligt med NPU på personalemøder og i andre faglige fællesskaber. Institutionerne kan efter behov inddrage det lokale PPR-team. Ansvars- og rollefordeling: Ansvar: Det overordnede ansvar ligger hos dagtilbudslederne for Dagtilbud Midt, Dagtilbud Nordvest og Dagtilbud Nordøst samt ledere af Den selvejende institution Plantangården, Den selvejende institution Glentevej samt KFUMs institutioner. Rollefordeling: Institutionerne gennemfører NPU-forløb samt afholder udgifterne til NPU-uddannelse og sikrer implementeringen i den enkelte institution.

KVALITETSSTÆRKE SPROGLIGE LÆRINGSMILJØER MED SPROGLIGE ROLLEMODELLER Formål: Sammenlignet med den generelle situation i Randers Kommune er der en markant højere andel af børn fra boligområderne, der har behov for en særlig indsats i forhold til børnenes sproglige udvikling. Randers Kommune gennemfører sprogtest af alle 3- og 5-årige børn i institutionerne, og data viser, at en bekymrende procentdel af børnene i boligområderne har utilstrækkelige talesproglige færdigheder. Knap 52 % af de 3-5årige årige børn fra de 7 boligområder boligområder vurderes sprogligt udfordret sammenlignet med ca. 18 % for Randers som helhed. Uden en væsentlig styrkelse af deres sproglige kompetencer risikerer disse børn at begynde skolelivet med svage forudsætninger både fagligt og socialt, hvilket kan få langsigtede konsekvenser. Det er derfor afgørende at iværksætte tidlige aktiviteter, der kan fremme deres sproglige udvikling og sikre, at de får bedre muligheder for at trives i skolen og i deres sociale liv. Med sprogindsatsen sigter vi mod at forbedre den tidlige indsats (0-2 år) for at styrke børnenes sproglige udvikling. Vi vil fokusere på at implementere effektive metoder og aktiviteter, der aktivt understøtter styrkelsen af børnenes sproglige kompetencer. Ved at prioritere en tidlig indsats skaber vi et solidt fundament for børnenes fremtidige læring og sociale interaktioner, hvilket vil fremme deres trivsel og succes i skolen og i deres sociale liv. Målgruppe(r): Målgruppen er børn i alderen 0-2 år bosat i Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Sjællandsgade-kvarteret, Energivej-området, Hermann Stillingsvej-området og Centrale Randers og som er tilknyttet institutionerne Børnehuset Jennumparken, Børnehuset Mælkevejen, Den selvejende institution Glentevej, Den selvejende institution Platangården, Børnehuset Midgaard, Børnehuset Nyvang, Børnehuset Lervangen, Børnehuset Hørhaven, Børnehuset Bækkestien og KFUMs institutioner og Børnehuset Elmehaven. Indhold og praksis: Opkvalificering af pædagogisk personale: En medarbejder fra hver af de elleve institutioner gennemfører to sprogmoduler af den pædagogiske diplomuddannelse. Opkvalificeringen vil ske i forbindelse med opstart af Helhedsplanen i 2025. På det første modul vil medarbejderne få indsigt i grundlæggende teorier og metoder inden for sprogudvikling. Det andet modul vil bygge videre på de kompetencer, der er opnået i det første modul. Her vil deltagerne tilegne sig dybdegående indsigt i, hvordan der i praksis skabes gode sproglige læringsmiljøer og viden om, hvordan legekompetencer spiller sammen med understøttelse af børnenes sproglige udvikling. I sammenhæng med opkvalificeringen gennem de to moduler understøttes udvikling af kvalitetsstærke sproglige læringsmiljøer i institutionen for de 0-2 årige gennem udvikling af samtalekvalitet i interaktioner, justering af læringsmiljøer, vidensdeling med kollegaer og involvering af forældre. Denne opkvalificering vil ikke alene styrke de enkelte medarbejderes faglige kompetencer, men også fremme en fælles forståelse og tilgang til sprogarbejde på tværs af institutionerne. Effekten af aktiviteten er, at alle børn får de bedste betingelser for deres udvikling af sproglige kompetencer til fordel for deres trivsel, udvikling, læring og dannelse. Ikke mindst øges chanceligheden blandt børnene, således at alle børn får de bedst mulige livs- og uddannelsesbetingelser senere i livet, og alle børn får bedre større mulighed for at indgå aktivt og deltagende i de sociale fællesskaber, de er en del af.

Familieindsats: Biblioteket vil understøtte det sproglige læringsmiljø i institutionerne i et samarbejde med praksis gennem sprogunderstøttende materialer i form af depoter fra bibliotekets egen materialebestand. Biblioteket vil i samarbejde med praksis afholde 1-2 sprogunderstøttende workshops for børn og forældre i institutionen i løbet af projektperioden. Biblioteket involveres i processen omkring facilitering af disse workshops.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S.27

Sprognetværk: Der oprettes et sprognetværk for de deltagende medarbejdere på tværs af institutionerne, som faciliteres af Børnefagligt Udviklingscenter i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Dette netværk mødes to gange om året i sessioner af to timers varighed, hvor deltagerne kan dele erfaringer, diskutere udfordringer og udvikle fælles strategier for sprogudvikling. Derudover deltager institutionerne i det kommunale sprognetværk, der tilbydes til alle institutioner i kommunen. De deltagende institutioner vil desuden integrere fokus på sprog i personalemøder og andre relevante sammenhænge. Målet er at skabe en sammenhængende og effektiv indsats, der understøtter børns sprogtilegnelse.

Ansvars- og rollefordeling: Ansvar: Det overordnede ansvar ligger hos dagtilbudslederne for Dagtilbud Midt, Dagtilbud Nordvest og Dagtilbud Nordøst samt ledere af Den selvejende institution Plantangården, Den selvejende institution Glentevej samt KFUMs institutioner. Facilitering af netværk varetages i et samarbejde mellem Børnefagligt Udviklingscenter og PPR.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2021-25

S.28

Rollefordeling: Dagtilbudsledere af kommunale institutioner og ledere af selvejende institutioner varetager opgaven omkring planlægning af personalets fravær til uddannelse og netværk. PPR understøtter faciliteringen af netværksmøderne. Børnefagligt udviklingscenter bidrager til indhold af netværksmøder samt varetager opgave omkring planlægning af netværksmøderne. Biblioteket faciliterer i samarbejde med praksis workshops med børn og forældre i institutionerne.

FAMILIEORIENTERET UDDANNELSESVEJLEDNING Formål: I Danmark er ca. 45.000 unge under 25 år hverken i uddannelse eller beskæftigelse. Over en tredjedel af disse har været uden uddannelse eller job i flere år, mens hver femte har mistet tilknytningen til en ungdomsuddannelse eller ansættelse. I Region Midtjylland er der 23.055 personer mellem 16 og 29 år, som hverken er i job eller under uddannelse. Dette svarer til 9,1% af aldersgruppen i regionen. I Randers Kommune er situationen endnu mere bekymrende, her er det 12,0% af de 16 til 29-årige der står uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet (’Hvem er de 23.000 unge udenfor? - Fælles om bæredygtige løsninger’, udgivet at Regionmidt). Dette understreger en særlig udfordring i kommunen, som kræver en målrettet indsats. En væsentlig faktor, der kan bidrage til denne udfordring, er de forskellige barrierer, der kan være af familiemæssig karakter. For eksempel kan nogle forældre have urealistiske forventninger til deres unges uddannelsesmæssige evner og præstationer. Her kan den familieorienteret uddannelsesvejledning, støtte til en mere realistisk dialog om uddannelsesmuligheder og hjælpe forældrene med at forstå og anerkende deres unges faktiske potentiale. Dette kan bidrage til at sætte mere realistiske mål og forventninger for børnene. Desuden kan der være unge, der vokser op i familier, hvor forældrene ikke selv har gennemført en uddannelse og måske har haft dårlige erfaringer med uddannelsessystemet. For disse familier kan uddannelse ses som en urealistisk eller unaturlig vej for deres unge. Her er det afgørende at skabe rum for en nuanceret forståelse af uddannelsessystemet, så forældre kan se de positive muligheder, som uddannelse kan tilbyde, og dermed støtte deres unge i at forfølge uddannelsesveje, der kan føre til bedre fremtidsmuligheder. Denne nuancerede tilgang til uddannelsesvejledning kan være en væsentlig del af løsningen på den høje andel af unge, der står uden for både job og uddannelse. Ved at adressere og overkomme familiemæssige barrierer kan vi skabe et mere inkluderende og støttende miljø for unge, der har brug for en mere håndholdt støtte for at finde deres vej til uddannelse og arbejdsmarkedet. Formålet med Familieorienteret uddannelsesvejledning er at identificere og støtte unge og deres familier i denne målgruppe. Og tilbyde målrettet rådgivning og vejledning for at hjælpe dem med at overvinde de barrierer, der kan påvirke uddannelsesparathed. Med Familieorienteret uddannelsesvejledning ønsker vi at styrke sårbare unge og deres familier i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og fastholdelse de unge i ungdomsuddannelsen. Konkret er formålet med aktiviteten er at: • Flere unge påbegynder en ungdomsuddannelse. • Flere unge fastholdes i en ungdomsuddannelse. • Forældre skal gennem indsatsen blive bedre i stand til at støtte deres unge i skolegang, uddannelsesvalg og overgangen til ungdomsuddannelse. • Forældre får et øget kendskab til det danske uddannelsessystem. Målgruppe(r): Målgruppen er elever i 8. klasse på Nørrevangsskolen og Vestervangsskolen, samt deres forældre, som er bosat i Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Sjællandsgade-kvarteret, Energivej-området, Hermann Stillingsvej-området og Centrale Randers. Målgruppen er identificeret ved at der er familiære barrierer for uddannelsesparathed. Dette kan dækker over: Familier med lav uddannelsesmæssig baggrund:

Familier med anden etnisk baggrund: Forældre fra disse familier kan have begrænset kendskab til det danske uddannelsessystem, hvilket kan gøre det vanskeligere for dem at navigere i systemet og støtte deres børns uddannelsesmæssige udvikling.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 29

Familier, hvor forældrene ikke selv har gennemført en uddannelse, kan stå over for økonomiske og sociale barrierer, der kan påvirke unges uddannelsesmuligheder. Dette kan inkludere begrænsede ressourcer til at støtte de unges læring, samt et miljø hvor uddannelse ikke prioriteres højt. Dette kan fører til at forældrene har lavere forventninger til deres unges uddannelsesmæssige præstationer og muligheder, hvilket kan føre til mindre motivation og støtte til at gennemføre skolegangen og søge videreuddannelse.

Indhold og praksis: I midten af 8. klasse gennemfører UUR (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og skolen en udvælgelsesproces, hvor de identificerer de unge, der har behov for særlige individuelle forløb. Dette sker baseret på en vurdering af de unges individuelle behov for støtte i deres videre uddannelsesforløb. Det er ikke alene de unges skolepræstationer eller personlige udfordringer, der spiller en rolle. Der lægges særligt fokus på eventuelle barrierer, der kan opstå som følge af familiære forhold, som f.eks. manglende uddannelsestradition, økonomiske udfordringer eller kulturelle forventninger. Disse forhold kan gøre det svært for den unge at koncentrere sig om sin skolegang eller at tage beslutninger om sin uddannelsesfremtid. Når de unge er udpeget, indkalder UUR skolens fremskudte socialrådgiver samt den boligsociale medarbejder til et koordineringsmøde. Formålet med koordineringsmødet er grundig drøftelse af om og evt. hvordan den familieorienteret tilgang skal inddrages for at støtte den unges videre uddannelse og generelle trivsel bedst muligt. Den fremskudte socialrådgiver spiller en central rolle i denne proces. Vedkommende fungerer som en socialfaglig konsulent, der med sin ekspertise kan bidrage til planlægningen og tilrettelæggelsen af de individuelle forløb. Der vurderes samlet at være behov for ca. 15-20 individuelle årlige forløb med unge og forældre, der igangsættes i 8. klasse. Der udarbej-des handleplan for den enkelte elev. Eleven følges også i 9. klasse. Hvis det efter en socialfaglig vurdering ved koordineringsmødet mellem UUR og Bysekretariatet vurderes at problematikken ikke udelukkende er uddannelsesrelateret, kan den fremskudt socialrådgiver indkaldes igen. Unge, der vurderes at være særligt sårbare i forhold til opstart og fastholdelse, følges videre til 10. klasse eller ind i ungdomsuddannelse af UUR og eventuel boligsocial medarbejder. Elever, der deltager i aktiviteten, vil fortsat være tilknyttet den samme UUR vejleder (Ungdoms- og Uddannelses Rådgivning) under overgangen til ungdomsuddannelse for at sikre optimal støtte. Derudover har den boligsociale medarbejder mulighed for at iværksætte indsatser for de unge, både individuelt og i grupper, også efter afslutning af grundskolen og i overgangen til ungdomsuddannelse/uddannelse. Ansvars- og rollefordeling: Ansvar Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos leder af UUR, centerleder og afdelingsleder af PPR, skolelederne på Nørrevangsskolen og Vestervangsskolen, og sekretariatsleder i Bysekretariatet. Rollefordeling UUR og skolerne udpeger i alt årligt 15-20 unge fra 8. klasse, der har behov for individuel indsats. De unge kan følges gennem afslutningen af grundskolen og ind i ungdomsuddannelse. UUR indkalder Bysekretariatet og fremskudt socialrådgivere til koordineringsmøde. Den fremskudte rådgiver laver på baggrund af det materiale, der præsenteres på mødet, en socialfaglig vurdering af den unges og familiens behov ud fra Barnets Lov. UUR har ansvaret for at koordinere og tilrettelægge den individuelle indsats. Herunder har UU vejlederen ansvar for at inddrage den unge, forældre, den fremskudte socialrådgiver, skolen og Bysekretariatet i forløbet. UUR indhenter samtykke ved forældrene, så den fremskudte socialrådgiver og Bysekretariatet kan drøfte sagen med henblik på at lave en socialfaglig vurdering. Bysekretariatet kan støtte op om forældrene, så de møder op til aftalerne. Desuden kan Bysekretariatet deltage ad hoc i møderne og brobygge til relevante aktiviteter som en del af indsatsen. Bysekretariatet kan understøtte som kontaktperson i overgangen til ungdomsuddannelse for de særligt sårbare elever og deres forældre. UUR og Bysekretariatet sikrer at de relevante lærere/undervisere har kendskab til indsatsen.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S.30

FREMMØDE I SKOLEN Formål: I Randers Kommune er der stort fokus på at sikre, at børn og unge får en stabil skolegang, da dette anses som en vigtig beskyttelsesfaktor mod senere vanskeligheder i livet. Derfor har kommunen udarbejdet en Fraværsstrategi og Handlevejledning, der skal hjælpe skolerne med at forebygge og håndtere bekymrende skolefravær. https://skolernesudviklingscenter.randers.dk/da/indsatser/fravaersindsats/ Målet er at reagere hurtigt og iværksætte nødvendige tiltag, inden at fraværet påvirker børns trivsel og læring negativt. Randers kommune henviser her til børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz: “Børn og unge er ikke problemet - de viser problemet...derfor er opgaven ikke bare at få børn i skole. Det er for lille et anliggende! Skolefravær skal ses som et symptom og er dermed et komplekst anliggende. Og derfor må vi sepå håndteringen af skolefraværet som et fællesskabsanliggende.”

Skolefraværet blandt børn i de syv boligområder er markant højere end det generelle niveau i Randers Kommune. I samtlige områder ligger fraværet væsentligt over kommunens gennemsnit. På kommuneniveau har 10,9 % af børn og unge et fravær på 15 % eller mere, mens denne andel stiger til 14,8 % blandt de børn og unge, der bor i de syv boligområder omfattet af Den boligsociale Helhedsplan. Gennem en årrække har de fire lokale skoler og Bysekretariatet samarbejdet målrettet om at reducere skolefravær ved at udvikle nye metoder og dele erfaringer på området. Her har der blandet andet været arbejdet med et Fraværsteam på hver skole, som omdrejningspunkt for indsatsen. Fraværsteamet har bestået af en række forskellige aktører, herunder PPR, Sundhedsplejen, skoler og Bysekretariatet. Den tværfaglig gruppe har koordinerer indsatsen. Indsatserne er blevet tilpasset lokale forhold og årgange. Der er gennemførte indsatser inddelt i tre niveauer: 1. Forebyggende: Generelle tiltag som skolens fraværsstrategi, forældremøder, og orientering om fravær. 2. Foregribende: Gruppeindsatser som fraværstelefon, makkerskabsordninger, og fremmødekonkurrencer. 3. Indgribende: Individuelle tiltag såsom samtaler, netværksmøder og brug af fraværskalender. Målet har været og er forsat at styrke samarbejdet mellem skolen, familierne og andre aktører for at øge fremmødet og trivsel blandt eleverne. Disse erfaringer vil danne grundlag for en videreudvikling af Fraværsteamet på den enkelte skole, som forsat vil styrke det tværfaglige samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og andre relevante parter for at reducere det høje skolefravær yderligere. På trods af indsatsen viser registrering af skolefravær, at der stadig er behov for en fokuseret indsats, da udfordringerne med skolefravær fortsat er komplekse og kræver vedvarende opmærksomhed og koordinerede indsatser på tværs af fagområder. Målgruppe(r): Børn og unge i folkeskolen med opmærksomhedskrævende skolefravær (+10%) på Nørrevangsskolen, Vestervangskolen, Østervangskolen og Hobrovejens skole og bosat i boligområderne Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Hermann Stillingsvej-området, Vangdalen, Energivej-området Sjællandsgadekvarteret og Centrale Randers. Indhold og praksis: Der er et Fraværsteam på hver af de fire skoler. Fraværsteamet er ansvarligt for at følge elevernes fraværsstatistik, fraværsmønstre, drøfte og iværksætte fraværsindsatser både på det forebyggende, foregribende og indgribende niveau. Skolernes fraværsteams vil arbejde systematisk med at analysere og identificere fraværsmønstre hos det enkelte barn. Fraværsteamet skal: • Gennemgå fraværslister/alarmlisten • Identificere elever med bekymrende fravær • Drøftelse af nuværende og kommende fraværsindsatser • Koordinering af fraværsindsatser • Opfølgning på eksisterende indsatser • Overblik over elevernes ulovlige fravær, samt indsatser og underretning i forhold til dette

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 31

Skolens fraværsteam består af en ledelsesrepræsentant og en eller flere medarbejdere på skolen, som har en særlig rolle i fraværsarbejdet. Bysekretariatet sidder med i fraværsteamet for at sikre koblingen til de boligsociale indsatser, herunder koordinering i forhold til de elever der indgår i trivselsindsatsen. Den boligsociale medarbejder kan bidrage til at skabe en helhedsorienteret tilgang til barnets trivsel. Fraværsteamet kan invitere andre relevante aktører ind ad hoc, herunder den fremskudte socialrådgiver fra PPR. Der vil være fokus på at øge fremmøde og trivsel blandt børn og unge. Ved at fokusere på både fremmøde og trivsel skabes der en positiv cyklus, hvor børn, der trives, også er mere tilbøjelige til at møde op i skolen.

Ansvars- og rollefordeling: Ansvar Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos Skolelederne på de fire skoler. centerleder for PPR, leder af Børne- og ungecenteret og leder af Sundhedsplejen. Rollefordeling Skolerne har ansvaret for etablering af fraværsteamet og afholdelse af møder i fraværsteamet Bysekretariatet deltager i fraværsmøderne PPR, Sundhedsplejen og Ungecentret kan inddrages efter behov for at sikre en helhedsorienteret indsats og målrettet støtte til elever og familier, hvor det er relevant.

TRIVSEL I SKOLEN Formål: I Randers Kommune er der stort fokus på at sikre, at børn og unge får en stabil skolegang, da dette anses som en vigtig beskyttelsesfaktor mod senere vanskeligheder i livet. Derfor har kommunen udarbejdet en Fraværsstrategi og Handlevejledning, der skal hjælpe skolerne med at forebygge og håndtere bekymrende skolefravær. https://skolernesudviklingscenter.randers.dk/da/indsatser/fravaersindsats/ De fire lokale skoler og Bysekretariatet har de seneste mange år samarbejdet om at mindske skolefravær og styrke trivslen hos børn og unge i områderne. Erfaringer fra arbejdet med forskellige indsatser har tydeligt vist, at en målrettet og struktureret indsats er nødvendig for at mindske det høje skolefravær. I disse boligområder er skolefraværet så markant, at eleverne i gennemsnit mangler mellem et og halvandet skoleår ved afslutningen af folkeskolen. Dette tydeliggør behovet for en helhedsorienteret indsats, der både adresserer elever med højt fravær og arbejder forebyggende for at fremme trivsel samt forebygge mistrivsel. Formålet er at styrke børn og unges livschancer, øge deres muligheder for at gennemføre en uddannelse og blive aktive, deltagende medborgere i samfundet. Skolemistrivsel er et komplekst fænomen, der involverer faktorer som ensomhed, mobning og manglende sko-leglæde. Det påvirkes af elevers relationer til kammerater og lærere, deres tidlige negative erfaringer samt deres evne til at lykkes fagligt og socialt. Skolemistrivsel rækker ud over skolen og påvirkes også af forhold i hjemmet og fritidslivet. (J. F. Grønvad og E. R. Gilling ’Skoletrivsel i de udsatte boligområder’). Grønvad og Gilling fremhæver herudover at der i de udsatte boligområder er en overrepræsentation af elever der mistrives, dette gør sig også gældende i de udsatte boligområder i Randers:

Andel elever med lav trivsel i kommunerne

Andel elever med lav trivsel i helhedsplanerne

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 32

Elever med lav skoletrivsel fordelt på landets kommuner og udsatte boligområder i % (skoleåret 2022/2023 for elever i 4.-9. klasse)

Antal besvarelser: 267.389, heraf 12.012 for elever fra de udsatte boligområder. Svarkategorien “Ved ikke” er medtaget som et ikke bekymrende svar. Procentdelen er beregnet ud af alle de elever, som besvarede den nationale trivselsmåling i de enkelte kommuner og udsatte boligområder med en helhedsplan.

I løbet af de seneste år er der opbygget et velfunderet Fraværsteam, som arbejder med at reducere fravær blandt de mest fraværstruet elever. Fraværsteamet vil fortsat fungere som en central aktør i forhold til at sikre målrettede indsatser for de elever, der har det højeste fravær og supplere denne indsats (se aktiviteten ’Fremmøde i skolerne’). Ud over Fraværsteamets arbejde vil vi iværksætte en tidlig og forebyggende indsats, der har et særligt fokus på at fremme trivsel og undgå mistrivsel hos eleverne. Ved at styrke elevernes trivsel kan vi forebygge fravær og skabe en stærkere skolegang for eleverne. Denne indsats vil inkludere tæt samarbejde med både forældre og fagpersoner for at sikre, at potentielle problemer identificeres tidligt og håndteres, inden de udvikler sig til vedvarende fravær. Med denne aktivitet ønsker vi at skal skabe et supplement til denne kommunale fraværsindsats. Aktiviteten har til formål at støtte børn og unge med begyndende trivsels- og fraværsproblematikker. Målet er at lave en tidlig og forebyggende indsats. De to indsatser ’Fremmøde’ og ’Trivsels i skolerne’ vil fungere som supplement til hinanden, ved en koordineret indsats i forhold til at arbejde forebyggende og foregribende. Aktiviteten er målrettet både trivsel og styrkelse af relationer, og den skal ses i sammenhæng med Randers Kommunes overordnede fraværspolitik, hvor målet er at vi i fællesskab skal skabe de bedste forudsætninger for børn og unges skolegang og generelle trivsel. Fokus for indsatsen vil være at sikre, at børn og unge bliver en del af sunde og trygge fællesskaber. Børn formes i høj grad af de fællesskaber, de er en del af, hvilket betyder, at både årsagerne til og løsningerne på mistrivsel ofte kan findes inden for disse fællesskaber. Derfor er det vigtigt at identificere de sociale netværk, barnet indgår i – eller burde indgå i – både i og udenfor skolen for at kunne støtte deres trivsel. Undersøgelser fra Børns Vilkår viser, at forældre ofte opdager de første tegn på mistrivsel hos deres børn, og at børnene oftest deler skoleproblemer derhjemme. For at sikre et godt samarbejde mellem skole og hjem er det vigtigt at tage forældrenes bekymringer alvorligt, da de kan bidrage med værdifuld indsigt. Her kan den boligsociale medarbejder spille en vigtig rolle ved at trække på deres kendskab til familien fra andre sammenhænge og dermed styrke kommunikationen mellem skole og hjem, så problemer fanges tidligt og barnet støttes bedst muligt. Det er her essentielt at opnå en tæt relation til barnet eller den unge, så der skabes plads til at lytte til deres stemme og perspektiver. Mistrivsel hos børn kan tage mange former og kan ofte resultere i stigende skolefravær, men det er ikke altid tilfældet. Selvom skolefravær i sig selv er et problem, bør det også ses som et symptom på underliggende mistrivsel, der kan have mange årsager. Disse årsager kan være relateret til klassemiljøet, familien eller andre sammenhænge, som barnet indgår i. Målgruppe(r): Børn og unge i folkeskolen med begyndende tegn på mistrivsel, herunder stigende skolefravær (skolefravær under 10 procent) samt deres forældre på Nørrevangsskolen, Vestervangskolen, Østervangskolen og Hobrovejens skole og bosat i boligområderne Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Hermann Stillingsvej-området, Vangdalen, Energivej-området Sjællandsgadekvarteret og Centrale Randers.

S. 33

Mens skolen har ansvaret for at håndtere problemer relateret til klassedynamikker og skolefællesskaber, har den boligsociale medarbejder en vigtig rolle i at støtte barnet og familien uden for skolen. Eksempelvis kan konflikter i børnenes fritid påvirke skolegangen og omvendt. Den boligsociale medarbejder kan bidrage med relations arbejde, der fremmer barnets tilknytning til sunde fællesskaber uden for skolen. Dette kan indebære at hjælpe barnet med at blive inkluderet i foreningslivet, teenage- eller børne grupper eller facilitere netværk mellem familier, så de kan støtte hinanden.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29

Indhold og praksis: Gennem et tæt samarbejde med skolerne vil vi skabe de bedste forudsætninger for, at børn og unge trives både i skolen og i deres sociale liv. Børns Vilkår understreger vigtigheden af at lytte til barnets egen stemme i denne proces, så deres perspektiv tages alvorligt, og der arbejdes hen imod løsninger, der er tilpasset deres unikke behov. Den boligsociale medarbejder er en del af fraværsteamet, hvor de kan bidrage til at skabe en helhedsorienteret tilgang til barnets trivsel. Herudover vil skolerne kunne inddrage Bysekretariatet i sager om mistrivsel, men hvor der ikke er bekymrende skolefravær.

Der vil blive iværksat individuelle indsatser for udvalgte elever på de fire skoler. Den boligsociale medarbejders tilstedeværelse og tætte samarbejde med skolerne vil ikke blot understøtte eleverne, men også skabe grundlag for at rekruttere børn, unge og deres familier til relevante aktiviteter under helhedsplanens boligsociale indsats. Disse aktiviteter, som eksempelvis lommepengejobs, sundhedsforløb og trivselsinitiativer, er særligt vigtige, da familierne ofte har komplekse udfordringer, der kræver en koordineret og flerstrenget indsats. I aktiviteten vil der være fokus på at: • Identificere børn og unge med tegn på mistrivsel. Hvorfor: Tidlig identifikation er afgørende for at kunne iværksætte målrettede indsatser, der kan forhindre, at mistrivslen udvikler sig til mere alvorlige problemer. • Sikre en koordineret og håndholdt indsats for målgruppen på flere niveauer – skoleniveau, familieniveau og individuelt. Hvorfor: sikre sammenhængende indsats og involverer både skolen og hjemmet, for at støtte barnet optimalt og for at sikrer, at alle aspekter af barnets liv tages i betragtning. • Øge fremmøde og trivsel blandt de børn og unge der er en del af aktiviteten. Hvorfor: Øget fremmøde er ofte en indikator for trivsel. Ved at fokusere på både fremmøde og trivsel skabes der en positiv cyklus, hvor børn, der trives, også er mere tilbøjelige til at møde op i skolen. Det vil variere fra skole til skole hvilke årgange og aktiviteter, der arbejdes med. Dette vil komme til at fremgå af årshjulene for de enkelte skoler, der beskriver aktiviteterne nærmere – for eksempel: gruppeforløb, støtte til fritidsaktiviteter, individuelle indsatser og forældre indsatser. Den boligsociale medarbejder vil deltage på det kommunale netværk for indsatsholdere i forhold til arbejdet med skolefravær. Bysekretariatet kan inddrage SSP og andre aktører fra området i indsatsen. Der deltager ca. 35 børn og unge i indsatsen pr. år fordelt på de fire skoler. Ansvars- og rollefordeling: Ansvar Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos skolelederne på de fire skoler samt hos sekretariatsleder i Bysekretariatet.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 34

Rollefordeling Skolerne har ansvaret for afholdelse af fraværsmøder og for at inddrage Bysekretariatet. Skolernes AKT medarbejder og lærer er understøttende i indsatsen Bysekretariatet deltager i fraværsmøder og iværksætter forebyggende indsatser og kan følge og støtte familierne.

FAMILIEDAGE I INSTITUTIONERNE Formål: Formålet med Familiedage er at lave en tidlig forebyggende indsats for sårbare familier med børn i alderen 0-5 år for at styrke trivsel, sundhed og tryghed i familierne. Med familiedage ønsker vi at påvirkende de deltagende familier positivt og give dem mulighed for at få en forebyggende indsats således at de ikke efterfølgende har behov for en mere indgribende indsats. Familierne får gennem forløbet mulighed for at opbygge netværk, deltage i fællesskaber, og udvikle konkrete færdigheder inden for sundhed, forældrekompetence, børns udvikling og trivsel. Vi ønsker at skabe et trygt rum, hvor familierne kan modtage støtte og vejledning efter behov, både i grupper men også individuelt som familie. Fokus vil være på at forbedre familiernes generelle trivsel, skabe stærkere netværk og etablere nye relationer i lokalområdet. Ved at hjælpe familierne med at opbygge stærkere netværk og etablere nye relationer i lokalområdet, skabes der et fundament for fællesskab, som kan bidrage til øget social støtte og sammenhold. Samtidig bliver forældre bedre rustet til at håndtere dagligdagens udfordringer, hvilket skaber et tryggere og mere stabilt miljø for børnene. En central del af indsatsen er at styrke dialogen mellem forældre og institutionen, så der skabes en tættere samarbejdsrelation omkring børnenes trivsel og udvikling. Når forældre er bedre rustet til at håndtere dagligdagens udfordringer, og dialogen med pædagogerne forbedres, skabes der et tryggere og mere stabilt miljø for børnene. Dette fremmer deres trivsel og udvikling, hvilket på sigt øger deres livsmuligheder og chancer for at klare sig bedre i livet. Familiedage fungerer dermed som en helhedsorienteret indsats, der styrker både forældre, børn og samarbejdet med pædagoger. En vigtig del af familiedage handler også om at forbedre sundheden blandt familierne gennem oplysning og forebyggelse her har både Sundhedsplejen og Tandplejen en vigtig rolle. I denne sammenhæng er der, i samarbejde med tre af de deltagende institutioner og tandplejen, udført en stikprøveundersøgelse, der viser, at op mod halvdelen af de børn, som har deltaget i Familiedage de seneste tre år (2021-24), har behov for en særlig indsats fra tandplejen og kategoriseres som ’røde børn’. Dette afspejler en population med væsentlig højere tandsygdomsaktivitet end gennemsnittet i Randers kommune. Herudover vil der være mulighed for, sideløbende med eller efter endt forløb, at iværksætte individuelle familieforløb, hvor familierne kan få besøg i hjemmet af tandplejen. Disse indsatser vil fokusere på hele familiens sundhed, og ikke udelukkende på det barn, der har været omdrejningspunktet for familiens deltagelse i Familiedage. Ved at inddrage hele familien styrkes forældrenes rolle i at fremme sunde vaner og trivsel, hvilket skaber en mere helhedsorienteret indsats, der kan forbedre både børnenes og de voksnes sundhed og livskvalitet. Ligeledes har sundhedsplejen mulighed for at tilbyde ekstra besøg til de deltagende familier. Familierne vil ofte have behov for en række forskellige indsatser, hvorfor Familiedage også vil fungere som en platform for rekruttering til andre boligsociale indsatser. Ved at skabe en forbindelse mellem Familiedagene og andre boligsociale indsatser kan vi identificere og imødekomme familiernes behov. Målgruppe: Forældre til børn i Børnehuset Jennumparken, Børnehuset Lervangen og Den selvejende institution Glentevej, Elmehaven og KFUMs institutioner. Bosat i Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Sjællandsgade-kvarteret, Energivej-området, Hermann Stillingsvej-området og Centrale Randers.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 35

Indhold og praksis: Familiedage er et forløb bestående af seks mødegange, hvor familierne deltager i både teoretiske oplæg og praktiske workshops. Temaerne strækker sig fra forældrerollen, grænsesætning og børns udvikling til praktisk vejledning om kost og søvn samt tandpleje. Der lægges vægt på at skabe et tillidsfuldt miljø, hvor familierne kan dele erfaringer og opnå nye kompetencer. For at skabe et så trygt miljø som muligt afholdes Familiedage i institutionerne og med deltagelse af pædagoger fra den pågældende institution.

For at sikre en helhedsorienteret og tværfaglig indsats deltager fagpersoner fra institutionen, sundhedsplejen, tandplejen og en boligsocialmedarbejder fra Bysekretariatet i Familiedage. Herudover kan andre faggrupper inddrages ad hoc. Indsatsen vil primært være gruppebaseret og fokuserer på at skabe et fællesskab blandt familierne, hvor der arbejdes med sundhed, trivsel og forældreskab. Undervejs i forløbet, eller efter afslutningen, vil der være mulighed for at iværksætte målrettede familieforløb i samarbejde med tandplejen. Disse individuelle forløb kan inkludere hjemmebesøg fra tandplejen, hvor fokus er på hele familiens sundhed– ikke kun det barn, som har været omdrejningspunktet for deltagelsen i Familiedage. Ved at inddrage hele familien styrkes forældrenes evne til at etablere og opretholde sunde vaner inden for områder som tandpleje. Sundhedsplejen vil også kunne tilbyde ekstra besøg til de deltagende familier, hvilket sikrer en helhedsorienteret indsats, der forbedrer både børnenes og forældrenes sundhed og livskvalitet. Aktiviteten bygger videre på erfaringerne fra arbejdet med Familiedage i Den boligsociale Helhedsplan 2021-25. I denne periode har det vist sig, at familierne har været meget glade for at deltage i forløbene, De områder, hvor der især er set positive resultater, omfatter tandlægebesøg samt etablering af nye rutiner omkring søvn og mad. Tandplejen gennemfører årligt 5-7 individuelle forløb for familier der deltager i Familiedage. Her vil der være mulighed for at arbejde med alle børn i familien, så fokus ikke kun er på det barn, der har deltaget i Familiedage. Bysekretariatet kan være understøttende i forhold til familiernes deltagelse i det individuelle forløb. Sundhedsplejen gennemfører ad hoc ekstra besøg hos familier der deltager i Familiedage. Der afholdes årligt fire forløb, med deltagelse af i alt ca. 12 familier fra boligområderne. Familier uden for de udsatte boligområder kan også deltage, når det kan bidrage til en god gruppedynamik og positiv spejling. Aktiviteten kan udvides efter behov og efter aftale med samarbejdspartnerne til øvrige institutioner I Helhedsplansområdet. Ansvars- og rollefordeling: Ansvar Det overordnede ansvar varetages af leder af Sundhedsplejen, leder af Tandplejen, leder af Dagtilbud Midt, leder af Den selvejende institution Glentevejen, leder af KFUMs institutioner og sekretariatsleder af Bysekretariatet. Rollefordeling Institutionerne har ansvar for rekruttering af familierne, deltage på familiedage og lægger lokaler til familiedagene. Bysekretariatet koordinerer indsatsen, deltager på familiedagene og bidrager til temaerne. Samt støtter familierne i forbindelse med opfølgende forløb med Sundhedsplejen og/eller tandplejen. Sundhedsplejen deltager i familiedagene og tilbyder individuel opfølgning og vejledning hos de forældre der har behov for det.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29 S. 36

Tandplejen deltager i familiedagene og tilbyder individuel opfølgning samt vejledning til de forældre, der har behov for det.

DET GODE LIV FOR ALLE – EN SUNDHEDSINDSATS Formål: Alle boligområderne ligger i sogne, der betegnes som sociogeografisk område 5, hvor en høj andel af borgerne har et lavt uddannelsesniveau, en høj andel er uden for arbejdsmarkedet og gennemsnitsindkomsten er lav (Hvordan har du det 2021, Region Midt). Det gør sig i særlig grad gældende for beboerne i helhedsplanens boligområder. Borgerne er også i særlig grad ramt af uligheden i sundhed og har en særlig høj risiko for sygdom, nedsat livskvalitet og tidlig død. Både god og dårlig sundhedsadfærd grundlægges tidligt i livet. Vi arver vaner og livsstil fra vores forældre, og der skal oftest mere end tid og tålmodighed til for at ændre vaner og skabe positiv forandring – støtte, vejledning, følgeskab og måske at nogen tror mere på os, end vi selv gør. Den boligsociale helhedsplan i Randers tapper ind i byrådets vision om at understøtte det gode liv for alle og mere lighed i sundhed. Sundhed er mere end blot fravær af sygdom. Sundhed betyder at have det godt både fysisk, psykisk og socialt. Der er i andre aktiviteter fokus på den tidlige og familieorienterede indsats i samarbejde med blandt andre sundhedsplejen og tandplejen. Denne aktivitet er primært rettet mod forældrenes egen sundhed og livsstil ud fra en bred tilgang, hvor beboere i boligområderne kan få vejledning og støtte til netop den forandring, de selv ønsker, om det er at blive røgfri, blive mere fysisk aktive, spise sundere eller få hjælp til at reducere angst eller ensomhed. At styrke forældrenes livskvalitet og trivsel, vil også styrke deres børn. Aktiviteten vil desuden understøtte og styrke øvrige indsatser og aktiviteter i helhedsplanen, fx ”Job til mor”, fremskudte beskæftigelsesindsatser, familierettede aktiviteter eller oplæg målrettet unge. Det kan være ved at støtte familierne i en ny og bedre struktur i dagligdagen med bedre gode sovevaner og mere overskud til arbejdsliv, madpakker og børnenes skolegang. Målgruppe: Beboere i Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Hermann Stillingsvej-området, Energivej-området, Centrale Randers og Sjællandsgadekvarteret. Indhold og praksis: Der rekrutteres via andre aktiviteter, fx Job til mor, fremskudt beskæftigelsesindsats, eller familiekurser. Det vil således ofte være forældre, der har et ønske om at skabe en positiv forandring i deres liv. Sundhedskonsulenten fra Randers Sundhedscenter vil arbejde fremskudt og vil møde borgeren/beboeren til en første afklarende snak om den forandring, den pågældende ønsker. Det aftales, hvad de første afgørende skridt skal være og sundhedskonsulenten tager borgeren i hånden hele vejen til målet. Sundhedskonsulenten arbejder ud fra sin egen brede faglighed og skaber i første omgang med at etablere en god relation til borgeren, og får kendskab til dennes livssituation og ressourcer. Sundhedskonsulenten kan desuden visitere til andre tilbud, fx rygestop, brobygning til motionstilbud i foreningslivet.

Den sundhedsfaglige medarbejder afsætter gennemsnitligt 6 timer om ugen på denne aktivitet. Ansvars- og rollefordeling: Ansvar Det overordnede ansvar varetages af leder af sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden og sekretariatsleder, Bysekretariatet. Rollefordeling Bysekretariatet rekrutterer til sundhedssamtalerne og gruppeforløb, som gennemføres af medarbejdere fra Randers Sundhedscenter.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 37

Sundhedsmedarbejderen har også mulighed for at etablere mindre grupper, der har et ønske om at mestre angst eller mindske ensomhed, eller kan eksempelvis holde oplæg om at skabe god struktur i dagligdagen for de, der står overfor en ny begyndelse på arbejdslivet, eller om at leve med og håndtere kroniske smerter. Den sundhedsfaglige medarbejder kan både møde borgere i Bysekretariatet, hvor der i øvrigt sker en fremskudt beskæftigelsesindsats eller efter aftale i borgerens hjem. Medarbejderen kan desuden følge borgeren til de tilbud, der visiteres til, og eventuelt hjælpe med at tage bussen derhen. Altså hjælp til hverdagsmestring og nye gode vaner i en bred forstand, så livskvalitet, overskud og trivsel kan vokse videre derfra.

TRIVSELSFORLØB FOR FAMILIER Formål: Delaftalen gælder: Formålet med Trivselsforløb for familier er at fremme trivsel og styrke sociale relationer blandt familier, der står over for komplekse udfor1. juli 202130. juni 2025 dringer såsom lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed og økonomisk udsathed. Disse faktorer kan skabe isolation og mindske muligheden for at indgå i positive fællesskaber, hvilket kan påvirke både den enkelte families livskvalitet og boligområdet. Vi ønsker at støtte familierne i at opbygge stærke relationer og fællesskaber i deres lokalområde. Dette vil bidrage til at udvide deres sociale netværk og mindske social isolation. Ved at skabe meningsfulde aktiviteter og fælles oplevelser vil vi skabe trygge rammer, hvor familierne kan udvikle relationerne internt i familien og med andre fra boligområdet, hvilket på sigt kan forbedre både deres generelle livskvalitet og sociale ressourcer. Aktiviteter som workshops, sociale arrangementer og udflugter vil give familierne mulighed for at lære hinanden og deres lokalmiljø bedre at kende i en afslappet atmosfære, hvor de kan dele erfaringer og opbygge relationer. Vi sigter mod at gøre familierne i stand til at tage større ejerskab over deres liv og indgå aktivt i lokale fællesskaber. En vigtig del af forløbet er at styrke forældrekompetencerne, hvilket vil hjælpe med at reducere konflikter i hjemmet og fremme børnenes trivsel. Vi vil tilbyde vejledning og støtte, så forældrene bliver bedre rustet til at håndtere de udfordringer, de møder i deres opdragelse og hverdag. Dette kan ikke blot reducere stress og konflikter, men også skabe en bedre sammenhæng i familien. Samtidig ønsker vi at fremme kulturforståelsen blandt familier med anden etnisk baggrund for at fremme samhørighed og styrke integrationen i lokalområdet. Ved at fokusere på disse mål stræber vi efter at skabe et trygt og inkluderende fællesskab, hvor familierne føler sig værdsat, anerkendt og accepteret. Vores overordnede mål er ikke kun at styrke familiernes sociale netværk her og nu, men også at bidrage til varige positive forandringer, der kan forbedre familiernes trivsel, integration og deltagelse i samfundet på længere sigt. Målgruppe(r): Familier i Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Hermann Stillingsvej-området, Energivej-området, Centrale Randers og Sjællandsgadekvarteret. Familierne er kendetegnet ved: lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed og fattigdom, hvilket kan medføre problemer som ensomhed og svage sociale netværk. For etniske minoritetsfamilier kan der også være dansksproglige udfordringer og manglende kendskab til det danske velfærdssystem, hvilket kan resultere i mistillid til offentlige instanser og vanskeligheder med at støtte børns deltagelse i institutioner og skoler. Familier vil ofte have behov for forskellige former for støtte alt afhængig af deres specifikke udfordringer. Den boligsociale indsats er derfor afgørende for at skabe sammenhæng mellem forskellige forløb og initiativer.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 38

Indhold og praksis: Bysekretariatet tilrettelægger trivselsforløb. Formålet med disse forløb er at fremme trivsel, udvikle stærkere familierelationer og skabe sociale netværk, der kan understøtte familiernes livskvalitet. Indholdet i trivselsforløbene vil variere, da vi tilpasser aktiviteterne efter de udfordringer og behov, der opstår i områderne. Forløbene er fleksible og kan ændres over tid for at imødekomme familiernes skiftende behov. Gennem forløbene arbejder vi målrettet på at styrke forældres og børns kommunikation, hvilket kan være med til at reducere konflikter i hjemmet og skabe et mere harmonisk familieliv. Vores tilgang er baseret på fleksibilitet og lydhørhed over for de specifikke behov, der opstår i familiernes hverdag. Dette tilpassede fokus sikrer, at vi konstant kan tilpasse indsatsen, så den forbliver relevant og effektiv. Ved at skabe trygge rammer og tilbyde meningsfulde aktiviteter kan vi imødekomme de forskellige udfordringer, som familierne står overfor, og derved optimere deres trivsel og udvikling. Erfaringen viser, at det er centralt at skabe en social arena, hvor familierne kan føle sig trygge, og hvor aktiviteter er centreret omkring et fælles tredje, såsom madlavning, idræt eller kreative projekter. Disse aktiviteter fungerer som udgangspunkt for relationer og kan være med til at opbygge tillid og fællesskab både internt i familierne og på tværs af deltagere. Et eksempel på et trivselsforløb er ”familie naturklub”, hvor familierne mødes til aktiviteter i naturen. Her får de mulighed for at dele fælles oplevelser og lære om naturens værdi. Et andet eksempel er ”Familieferie”, hvor familierne sammen med de boligsociale medarbejdere tilbringer tid på højskole i sommerferien. Denne ferie-

oplevelse fremmer ikke blot det interne familiefællesskab, men skaber også varige minder og styrker relationerne mellem familierne. Efterfølgende mødes familierne til forskellige aktiviteter i og uden for boligområderne, hvilket understøtter fortsatte relationer og integration i lokalområdet. Disse aktiviteter skaber ikke kun stærkere netværk blandt familierne, men bidrager også til en større forståelse for danske normer, værdier og kultur. Familierne får mulighed for at opbygge varige forbindelser, hvilket styrker deres sociale ressourcer og fremmer deres trivsel i hverdagen. Trivselsforløbene spiller desuden en vigtig rolle i at rekruttere familier til andre boligsociale aktiviteter. Gennem deltagelse i forløbene introduceres familierne til andre tilbud og initiativer, herudover vil de boligsociale medarbejder gennem forløbet få et indgående kendskab til den enkelte familie og kan herved bedre give råd og vejledning, og eventuelt guide videre til andre aktører, enten inden for Randers kommune eller NGO’er. I løbet af året gennemføres mindst tre trivselsforløb med deltagelse af minimum 15 familier.

BESKÆFTIGELSE Problemkompleks for indsatsområdet Randers Kommune er blandt de 5 kommuner i Danmark med de vanskeligste rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. I 2022 var Randers Kommune nummer 97 ud af 98. Rammevilkår opgøres blandt andet på baggrund af borgernes uddannelsesni¬veau, alderssammensætning, sundhed og kommunens erhvervsstruktur. Randers Kommune forventede i 2023 at have udgifter på mere end 1,9 mia. kr. til indkomstoverførelser. Hvis ledigheden i Randers Kommune var forholdsmæssig i forhold til befolkningen på landsplan, ville kommune spare 400 mio. kr. (Randers Kommunes beskæftigelsespolitik 2023). I de syv boligsociale områder er der væsentligt flere borgere uden for arbejdsmarkedet end i Randers Kommune generelt. Ca. 17 % i aldersgruppen 18-64 år står uden for arbejdsmarkedet i Randers Kommune ifølge kommunens egen opgørelse over gennemsnittet for 12 måneder medio 2024. Værst står det til i Energivej-området, Centrale Randers og Hermann Stillingsvej-området, og hvor tallene er stigende.

I de to udsatte boligområder har der de seneste år været en positiv udvikling viser blandt andet statens parallelsamfundsdata. Ved seneste opgørelse i 2023 var andelen uden for arbejdsmarkedet nedbragt til 40,6 % i Glarbjergvej-området og 43,4 % i Gl. Jennumparken. Dog bemærkes, at trods en positiv udvikling ligger Gl. Jennumparken blandt de tre udsatte boligområder i Danmark, der har den højeste andel uden for arbejdsmarkedet. En meget stor andel af beboerne er modtagere af førtidspension og kan således ikke mobiliseres til job. Førtidspensionisterne udgør omkring 40 % af de beboere, der er uden beskæftigelse i boligområderne, med undtagelse af Vangdalen, hvor det er 33 %. Passive kontanthjælpsmodtagere udgør ligeledes mellem 30 %og 40 % af beboerne uden beskæftigelse. (Danmarks Statistiks Boligstatistiske Nøgletal 2023)

Ansvars- og rollefordeling: Rollefordeling Ansvar og udførelse er placeret ved Bysekretariatet, der koordinerer og samarbejder ad hoc med lokale samarbejdspartnere.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S.39

Den Sociale Kapitalfond er investor i Randers Kommunes effektinvestering ”Job til mor”, hvor Landsbyggefonden er understøttende i kraft af den boligsociale helhedsplan. Der er tale om en social effektinvestering i, hvor der investeres i udvalgte familier i de boligsociale områder, hvor en forælder – typisk mor – er på offentlig forsørgelse, og hvor der samtidig er udfordringer omkring børnenes skolefravær. Foranalysen til projektet viser netop, at ser man på børnene til forældre uden for arbejdsmarkedet i de syv boligområder, så er der tale om børn med højt skolefravær, mange skole- og klasseskift, mange omgængere og børn med mange foranstaltninger. Foranalysen viser desuden, at der er mange foranstaltninger på forældrene, og det dokumenterer klart, at der er tale om familier med meget komplekse problemstillinger, der kalder på koordinerede, tværgående og helhedsorienterede indsatser med hele familien i fokus. Det er dét, denne boligsociale helhedsplan i endnu højere grad end tidligere skal understøtte og bidrage til metodeudvikling indenfor.

Delaftalen gælder fra - til: 1. august 2025 - 31. juli 2029 Delaftalens parter: Jobcenter Randers Randers Kommune Familieafdeling Bysekretariatet Bysekretariatet Delmål Indikator Færre skal stå uden for arbejdsmarkedet Andelen af borgerne i boligområderne, der står uden for arbejdsmarkedet, skal være faldende, og komme under parallelsamfundskriteriet for beskæftigelse

HELHEDSPLAN - NORDBY 20215-29

S. 40

Flere mødre skal i job Flere mødre med børn under 18 år skal i beskæftigelse.

Baseline boligområde/ målgruppe

Evt. anden baseline

Datakilde

1) Kommunens egen opgørelse af andelen uden for arbejdsmarkedet opgjort for seneste 12 måneder

(oktober 2023-september 2024) Glarbjergvej-området: 38,3% Gl. Jennum-parken: 43,7% Hermann Stillingsvej-området: 48,4% Energivej-området: 54,0% Vangdalen: 36,0% Sjællandsgade-kvarteret: 30,5% Centrale Randers: 50,3%

Randers Kommune: (oktober 2023september 2024) 17,2 %

1) og 2) Kommunens BI/Bosoc-system trukket fra, Jobcentrets sagsbehandlingssystem (Fasit)

2) Andelen af kontanthjælpsmodtagere (jobparate og aktivitetsparate) opgjort for seneste 12 måneder

(oktober 2023-september 2024) Glarbjergvej-området: 7,0 % Gl. Jennum-parken: 7,1 % Hermann Stillingsvej-området: 9,3 % Energivej-området: 10,8 % Vangdalen: 7,4% Sjællandsgade-kvarteret: 4,6 % Centrale Randers: 8,6 %

Andelen af mødre på kontanthjælp med børn under 18 år i forhold til det samlede antal mødre i boligområderne.

Status december 2024: Alle 7 bolig-områder: 10 % (Der er 79 mødre på kontanthjælp ud af i alt 788 mødre)

Randers Kommune: 2,1 % (227 mødre på kontanthjælp ud af 10.873 mødre)

1) og 2) Kommunens BI/Bosoc-system trukket fra, Jobcentrets sagsbehandlingssystem (Fasit)

Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Fremskudt beskæftigelsesindsats: Jobcenter Randers dedikerer 4 år (148 t. ugentligt - 7.696t årligt) til fremskudt beskæftigelsesindsats, hvor en væsentlig del af deres arbejdstid vil foregå i lokalområderne. Medarbejderprofilen vil primært være job- og virksomhedskonsulent. ’JOB TIL MOR’: Beskæftigelsesindsatsen i ’Job til mor’ leveres af ekstern leverandør. Jobcenter Randers dedikerer 2 ressourcer (anslået 15t ugentligt) til myndighedsbehandlingen af beskæftigelsesindsatsen. Boligsociale medarbejdertimer: 18 timer pr. uge.

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: Fremskudt beskæftigelsesindsats: Jobcenter Randers har ikke tidligere haft dedikeret fremskudt beskæftigelsesindsats i lokalområderne, imens den boligsociale indsats igennem en årrække tydeligt har skabt stærke samarbejdsrelationer i lokalområderne. Dette er derfor en prøvehandling, der forventeligt kan lægge sporene til en større fremskudt beskæftigelsesindsats i fremtiden, der tager afsæt i den relationelle velfærd med borgerens egne ønsker som udgangspunkt. Den fremskudte beskæftigelsesindsats er først og fremmest jobrettet, men vil tillige have som formål i videst muligt omfang at fungere som koordinerende sagsbehandlere, således kommunens øvrige indsats over for borgeren sker som en helhedsorienteret, koordinerede indsatser og ikke som parallelle indsatser. Indsatsen understøtter herudover Randers Kommunes byråds overordnede ’Vision 2030’: [Uddrag] samt ’Beskæftigelsespolitikken 2023-2025’: • En beskæftigelse klart over landsgennemsnittet • Vi vil arbejde for, at borgere bliver selvforsørgende • Vi møder borgeren med sammenhængende indsatser

FREMSKUDT BESKÆFTIGELSESINDSATS Formål: Den samlede tilknytning til arbejdsmarkedet i områderne omfattet af den boligsociale helhedsplan er op til flere gange dårligere end resten af byen. Formålet er derfor overordnet, at de ledige i områderne kommer tættere på selvforsørgelse gennem job, lønnede timer, opkvalificering mv. Den fremskudte rådgivning har tillige som formål at være et lokalt bindeled til at skabe sammenhæng mellem kommunens øvrige indsatser i området. Beskæftigelsesindsatsen skal endvidere bidrage til at boligområderne ikke overskrider statens parallelsamfundskriterie for beskæftigelse.

Indhold og praksis: Den fremskudte beskæftigelsesindsats består i en jobrettet indsats, som har til formål at støtte borger til at komme i arbejde. Beskæftigelsesmedarbejder kommer med viden om arbejdsmarkedet og de muligheder det giver borger at komme i arbejde. Erfaringer fra JobFirst, viser at det er virkeligheden (ude på virksomhederne) og medarbejderen som virker i indsatsen. Det at komme i arbejde, parallelt med andre indsatser giver størst effekt. Beskæftigelsesmedarbejder har også en koordinerende rolle, hvor der er behov for det, som bygger på en aftalt samarbejdsmodel mellem de kommunale forvaltninger.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 41

Målgruppe(r): Målgruppen for aktiviteten er beboere i helhedsplanens boligområder, der ofte er helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet. Beboersammensætningen peger på, at de ledige i områderne typisk at længere fra arbejdsmarkedet med udfordringer udover ledighed, ligesom uddannelsesniveauet generelt er lavt. Ud fra beboersammensætningen forventes det imidlertid, at de primære målgrupper for indsatsen er de borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager samt Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Der er primært tale om borgere over 30 år men også et jobrettet spor til de borgere, der er under 30 år. Af den årsag er der også i overvejende grad tale om langtidsledige.

Den fremskudte beskæftigelsesindsats adskiller sig fra vanlig kommunal beskæftigelsespraksis i Randers ved, at jobcentermedarbejdere er fysisk placeret i lokalområdet sammen med Bysekretariatet og andre fremskudte aktører. Dette er derfor overordnet en prøvehandling for Jobcenter Randers, hvor vi bygger oven på andre kommuners gode erfaringer og skaber en gradvis udvikling i egen praksis. Da netop det relationelle og helhedsorienterede vil være nøgleord i denne indsats, vil indsatsen lavpraktisk tilrettelægges ved, at medarbejderne alene får sagsstammer med borgere fra lokalområdet ligesom den samles på så få hænder som muligt for netop at give rammerne for den gode relation. Dermed muliggøres en helhedsorienteret tilgang til beboerne, der sammen med øvrige indsatser understøtter beskæftigelsesindsatsen og skaber positive synergieffekter på tværs af de mange aktører. Ofte erfares det, at beboerne oplever flere udfordringer på tværs af kommunens forvaltninger, og ved den helhedsorienterede indsats forventes det, at beboerne får bedst mulig hjælp til blandt andet at komme i beskæftigelse. Den fremskudte beskæftigelsesindsats Derfor er intentionen, at Jobcenterets fremskudte beskæftigelsesindsats vil så vidt muligt få base sammen med de boligsociale medarbejdere med mulighed for yderligere mobilitet ud i områderne. Dette koordineres nærmere frem mod igangsættelse, og der undersøges pt. mulighed for bl.a. at anvende lokale skolefaciliteter i områderne til dette, hvor Bysekretariatet ikke i dag er lokalt til stede. Den fremskudte beskæftigelsesindsats indeholder to væsentlige elementer, dels selve myndighedssagsbehandlingen i nærheden af de ledige beboere, dels afvikler Jobcentrets medarbejdere beskæftigelsesrettede indsatser for de ledige med udgangspunkt i lokalområderne. Nyere forskning peger på, at især sagsbehandlers tro på den ledige samt den gode relation sagsbehandler og borger imellem har en statistisk signifikant effekt på, om borgeren lykkes med at komme i beskæftigelse. Den tillidsfulde relation er således afgørende, og det er markant lettere at opbygge en tillidsfuld relation, når man opholder sig på borgerens ’hjemmebane’ samtidig med, at man indgår i en fælles relation mellem borgeren og de boligsociale medarbejdere. Sagsbehandlernes tilgængelighed for borgeren er således et nøgleord. I den 1-årige evaluering af det eksisterende investeringsprojekt ”En ny start for flere” ses en stor styrke i den relationelle kapacitet og tillid, som de boligsociale medarbejdere bibringer i borgerens dialog med kommunens medarbejdere. Derfor er det et vigtigt moment med et stærkt sammenspil med den boligsociale helhedsplan. Det vil blandt andet sige, at de fremskudte jobformidlere og de boligsociale medarbejdere indgår i et arbejdsfællesskab, hvor der kan aftales fælles borgermøder og arbejdes med løbende videndeling.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 42

Ved at opbygge denne relation skaber beskæftigelsesmedarbejderen således forventeligt en tillid, der tillige kan bygges oven på, når andre kommunale indsatser skal koordineres og igangsættes over for borgeren. Det fysiske nærvær til de boligsociale medarbejdere giver en fælles vidensdeling samt muligheden for at bygge oven på allerede eksisterende relationer, når borgeren deltager i de boligsociale indsatser. Det er formodningen, at dette også kan muliggøre et større forebyggende sigte i samarbejdet med borgeren, når der skal arbejdes på komplekse udfordringer for både borgeren og familien. Samarbejdet er på den måde en gensidig supplering mellem de boligsociale medarbejderes kendskab til beboerne og lokalområdet, og jobcenterets kendskab til beboerne og muligheder for at hjælpe med bl.a. jobrådgivning og virksomhedsrettede indsatser, herunder afdækning af arbejdsevnen mhp. afklaring af beskæftigelsesmuligheder.

Ansvars- og rollefordeling: Jobcentret har ansvaret for: • At planlægge og gennemføre den beskæftigelsesrettede indsats ift. de ledige beboere i områderne. • At sikre at de ledige har adgang til relevante tilbud, der er i områderne og generelt i regi af helhedsplanen. • At sikre de aftalte medarbejderressourcer til den fremskudte indsats, og at levere viden og data som beskrevet under succeskriterierne. • At de fremskudte medarbejdere har den fornødne tid til at koordinere beskæftigelsesindsatsen med indsatser i regi af den boligsociale helhedsplan samt andre grene af kommunens forvaltninger. Randers Jobcenter er myndighed og udfører på aktiviteten, i et tværfagligt samarbejde med de andre forvaltninger. Bysekretariatet kan supplere med deltagelse i eksempelvis workshops og kan med sit kendskab til beboerne eksempelvis brobygge til fx sundhedssamtaler eller andre familiekurser, der kan fremme vejen til beskæftigelse, og dermed sikre en mere helhedsorienteret indsats omkring borgeren. Beskæftigelsesmedarbejder har en koordinerende rolle, hvor der er behov for det, som bygger på en aftalt samarbejdsmodel mellem de kommunale forvaltninger. Arbejdsmarkedsforvaltningen vil være repræsenteret i både bestyrelsen samt styregruppen i Den Boligsociale Helhedsplan 202529, hvorigennem den løbende overordnet koordinering sker.

“JOB TIL MOR” (SOCIAL EFFEKTINVESTERING) Formål: ’Job til mor’ er en tværfaglig social effektinvestering, der som prøvehandling har som primært formål at tænke et kortsigtet beskæftigelsesperspektiv (=”Mor i arbejde”) sammen med et langsigtet, forebyggende perspektiv gennem en helhedsorienteret og koordineret familieindsats og indsats over for barnet. Der skal skabes varige forandringer for familien med permanent beskæftigelse samt lavere skolefravær. Ved siden af forandringen for de enkelte familier ønsker forvaltningen, at der med projektet bliver udviklet et stærkt læringsspor, der vil gøre det muligt at foretage eventuel efterfølgende skalering. Læringen søges både i at finde rette organisatoriske setup, når der arbejdes på tværs af flere fagområder, ligesom den søges i valget af de faglige metoder over for målgruppen. Formen for både det organisatoriske læringsspor samt det operationelle læringsspor udvikles hen over efteråret 2024 i et samarbejde forvaltningerne i mellem og med Den boligsociale helhedsplan samt Carelink, som skal varetage indsatsen. Indsatsen skal bidrage til at boligområderne ikke overskrider statens parallelsamfundskriterie for beskæftigelse. Målgruppe(r): Målgruppen for aktiviteten er 45 udvalgte familier inden for helhedsplanens boligområder. Familierne er udvalgt ud fra, at mor er på forsørgelse (kontanthjælp) og er forælder til et eller flere børn under 18 år.

En af de stærkeste evidensbelagte indikatorer på børns livsforløb er moderens job- og uddannelsesstatus (Rockwoolfonden, okt. 2022). Andet forskning viser, at hvis forældrene i børnenes formative år ikke er i arbejde, er børnene i dobbelt så stor risiko for selv at ende på overførselsindkomst i deres 18. år. (STAR, aug. 2023).

S. 43

I indsatsen laves både det kortsigtede og langsigtede beskæftigelsesrettede perspektiv i en fremskudt beskæftigelsesindsats sammen med en helhedsorienteret indsats på tværs af fagområder, herunder særligt en familieindsats der også favner børnenes aktuelle problemstillinger. Familien udfordringer vil blive løftet på fælles møder, hvor fagpersonale fra forskellige forvaltninger er repræsenteret. Formen for møderne, mødefrekvens m.m. fastsættes i efteråret 2024.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29

Indhold og praksis: Indhold: ”Job til mor” er arbejdstitlen på en langsigtet social effektinvestering udført som en helhedsorienteret indsats med et generationsperspektiv for arbejdsløse mødre med hjemmeboende børn under 18 år.

Erfaringer fra tidligere effektinvesteringer i lokalområdet peger på, at barnets skolefravær og mors manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er forbundne kar, hvor det ene problem kan stå i vejen for at løse det andet. Omvendt kan løsningen på mors situation bidrage til løse barnets fraværsproblematik og vice versa. Indsatsen omfatter både en aktiv periode, en efterværnsperiode og en evalueringsperiode, der strækker sig over syv år: • Indsatsperiode (3 år): Fokus på både beskæftigelsesindsats og familierettet indsats. • Efterværnsperiode (2 år): Fokus på at fastholde de opnåede beskæftigelseseffekter • Evalueringsperiode (2 år efter efterværnsperiodens afslutning): Evaluering af indsatsens effekt og læring. Nærmere om indsatsen Familierne i projektet er udvalgt ud fra at den ene forælder – typisk mor – står uden for arbejdsmarkedet, er på kontanthjælp, og at deres barn/børn i skolealderen samtidig har et højt skolefravær. Begge dele er i sig selv komplekse problemstillinger, der kræver målrettede, håndholdte indsatser for at løse. Forældrene i projektet har kun haft en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og vil ofte have andre svære problemstillinger inde på livet. Det vil være en væsentlig livsforandring for de forældre at skulle påbegynde et job og skabe en nødvendig og ny struktur i hele familiens dagligdag. Der kan også være svære problemstillinger hos børnene, der er en barriere i forhold til forælderens beskæftigelsessituation og som skaber en udfordring for hele familien. Projektet består af en beskæftigelsesdel og en familiedel, og vil gennemføres i et tæt og koordineret samarbejde mellem Carelink (som leverandør for Den Sociale Kapitalfond), Randers Kommunes Jobcenter, børn- og skoleområdet, sundhedsområdet, socialområdet samt Bysekretariatet. Den konkrete borgernære mødeform etableres efter den konkrete beboers familiekonstellation samt udfordringer. Samtidig er der etableret et forum på chefniveau til at drøfte udledte problematikker på tværs af forvaltningerne. I den 1-årige evaluering af det eksisterende investeringsprojekt ”En ny start for flere” ses en stor styrke i den relationelle kapacitet og tillid, som de boligsociale medarbejdere bibringer i borgerens dialog med kommunens medarbejdere. Derfor er det et vigtigt moment med et stærkt sammenspil med den boligsociale helhedsplan. Bysekretariatets boligsociale indsatser og eksisterende gode relationer til borgerne i lokalområdet er fundamentet for at kunne lykkes. Erfaringer fra tidligere effektinvesteringer viser tydeligt værdien af at være fysisk til stede, hvor man som kommune el. leverandør kan ’koble sig’ på den allerede gode sociale relation og bygge videre på den. Beskæftigelsesdelen (leveres generelt af Carelink med mindre andet angivet) • Personlig jobrådgiver for hver deltager på overførselsindkomst. • Personlige samtaler og gruppemoduler for udvikling af jobidentitet og kompetenceafklaring. • Mestringsindsats for deltagere med udfordringer som smerte, stress, angst og depression. • Støtte i jobsøgning og identifikation af jobmuligheder gennem Jobcenter Randers’ virksomhedsnetværk. • Intensiv opfølgning og støtte under praktik- og jobperioder. • Lokal tilstedeværelse af nøglejobcentermedarbejdere på myndighedssporet (Jobcenter Randers) Familiedelen: HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29 S. 44

• Personlig familierådgiver, der følger familierne gennem hele indsatsperioden (Carelink). • Helhedsorienteret familiebehandling i hjemmet (faciliteres af Carelink). • Koordination af indsatser på tværs af beskæftigelses- og Børn- og Skoleforvaltningen – herunder familieafdelingen. • Understøttelse af familien fra det boligsociale team, fx familieaktiviteter, netværksforløb, brobygning til foreningslivet. Carelink bistår som serviceleverandør med personlige jobrådgivere og personlige familierådgivere i aktiviteten. Carelinks medarbejdere koordinerer tæt med henholdsvis Jobcenteret, relevante afdelinger på familieområdet, socialområdet samt med Bysekretariatet, så der tages hånd om den enkelte familie med et helhedsorienteret blik.

Carelinks medarbejdere vil have deres daglige arbejdsplads sammen med Bysekretariatets boligsociale medarbejdere samt med de fremskudte beskæftigelsesmedarbejdere, der arbejder med andre borgere i helhedsplanens boligområder. Det giver mulighed for på daglig basis at sikre koordinering af samarbejde omkring familierne. Familierådgiveren vil fx også have mulighed for at række ud til UU, sundhedsplejen, tandplejen mv., der også er samarbejdspartnere ind i helhedsplanen, for at facilitere den rette hjælp og støtte til familien.

Grafisk udtryk på den faglige ledelse

Arbejdsmarked Børn, skole og familie Sundhed

Styregruppe Andet

(Carsten Otte, Runa Steenfeldt, Aleksander Bjerregaard-Nielsen, Louise Hou Kragh, Landsbyggefonden)

Social

“Problemknuserudvalget”

(arb. chef. Søren Sneftrup, centerledere, Fond, Carelink)

Intern i Randers Kommune: “Sundhedsalliancen” - Et internt chefforum, der bruges til at døfte organisering, relevante problemstillinger, politisk formidling m.m.

Tværfagligt ledelsesforum (Afdelingsledere på tværs af forvaltningerne samt projektansvarlig ved Carelink))

“Uenigheder” løses på lavest muligt niveau

“Borgerkoordineringsnetværk” Dagligdag i områderne: (faglige medarbejder på tværs af forvaltningen, medarbejdere i Bysekretariatet samt Carelinks medarbejdere)

Komplicerede sager og tvivlsspørgsmål kan løftes ind i forskellige fora i projektet, der fungerer som samarbejdsfora på forskellige niveauer mhp. at løse konflikter og uklarheder på ’lavest muligt niveau’. I sidste ende besluttes tvivlsspørgsmål mv. i et ”problemknuserudvalg” med kompetence til at beslutte retning. Her deltager fagchefen for beskæftigelse, Carelink mfl. Den boligsociale understøttelse i projektet vil ligeledes være håndholdt, idet den boligsociale medarbejder er en del af det tværgående team, der samarbejder omkring familien. Den boligsociale indsats kan fx bestå af at: • Bidrage til afklaring af familiens behov for understøttende aktiviteter i tæt dialog med familien og den udførende beskæftigelses- og familieindsats • Udarbejde en individuel familie-fokusplan, der har fokus på familiens hverdagsmestring og trivsel (dette vil foregå i tæt dialog med hele familien og tage udgangspunkt i familiens egen vurdering af deres behov for støtte og hjælp i forhold til at komme i arbejde og trivsel) • Opfølgning af familie-fokusplaner med henblik på fastholdelse af de nye forandringer • Familienetværksforløb, der skal understøtte fællesskaber, gode rammer for familielivet, brobygge til og give forståelse for forskellige systemer bl.a. foreningslivet, skolehjem-samarbejdet mv. relationer, sundhed og motion mv. Temaerne kan både henvende sig til de voksne og til deres forældreskab • Understøttelse af dagligdagsrutiner • Børnegruppeforløb/teenagergruppeforløb med fokus på positive fællesskaber, fortrolighed med at ytre egne behov og holdninger, styrke selvværd og selvtillid, øget trivsel, nye rollemodeller mv. • Styrkelse af unges arbejdsidentitet gennem brobygning til lommepengejob, fritidsjob og Talents of tomorrow (TOT), samt under støtte ´valg af uddannelse´ gennem familieorienterede uddannelsesvejledning mv. • Familierne vil blive tilbudt at indgå i ferieaktiviteter, som indeholder bl.a.; staycations, højskoleophold, sportscamps, børne- og ungeuge og forskellige familieaktiviteter ad hoc.

S.45

• Brobygning til foreningslivet, sundhedssamtaler, fremmøde i skolen, og andre relevante boligsociale aktiviteter

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29

• Forældreforløb med forskellige tematikker ud fra forældrenes ønsker og behov f.eks; søvnrytme, lektiehjælp, opdragelse, positive

Nærmere om metode Den overordnede metode er således overordnet en videreudvikling mhp. en ’Randers-model’ af især tre projekter: Relationel Velfærd i Viborg Kommune, Opgang-til-Opgang i Aarhus Kommune samt ’Helhedsorienterede borgerforløb’ i Ballerup Kommune. Det er baseret på blandt andet ’Beskæftigelsesindikatorprojektet’ (BIP), hvor sagsbehandlerens tro på borgerens muligheder, og derfor tilliden mellem borger og beskæftigelsesmedarbejderen var afgørende for at skabe en succesfuld forandring. Det er således den gode relation mellem sagsbehandler og borger, der på mange måder er afgørende for projektets succes. Så hvor Carelink og kommunens medarbejdere leverer den konkrete indsats, så er det Bysekretariatets rolle at foranstalte og rammesætte det gode samarbejde i lokalområdet. De konkrete indsatser kobler sig således på det allerede skabte relationelle fundament i lokalområderne som det fundament, der er grundlæggende for, at kommune og leverandør kan opbygge samme gode relationer til borgeren. Bysekretariatet har således mere en faciliterende og koordinerende rolle i projektet, som går hånd i hånd med det andet boligsociale arbejde, der allerede foregår i lokalområderne. Ansvars- og rollefordeling:

RANDERS KOMMUNE Den enkelte mor og hendes børn

Carelink: Fokus på job & familie

Bysekretariatet understøtter familiernes positive udvikling

I indsatsen vil Carelink være primær aktør og ansvarlig for denne. Det bemærkes, at såfremt en familie/mor/barn enten fra start eller undervejs falder uden for scopet i ’Job til mor’, falder ansvaret tilbage på kommunen, der efter en konkret og individuel vurdering igangsætter nødvendig indsats. Myndighedsansvaret kan kommunen ikke uddelegere til en privat virksomhed. Randers Jobcenter er fortsat myndighed for så vidt angår beskæftigelsesindsatsen, ligesom familieafdelingen fortsat vil være myndighed på familieindsatsen osv. Den personlige jobrådgiver og den personlige familierådgiver er tilknyttet Carelink, der faciliteter den nødvendige hjælp og støtte fra relevante kommunale afdelinger. Carelink koordinerer desuden med Bysekretariatets boligsociale team med henblik på understøttende aktiviteter fx familiekurser, netværksforløb, brobygning til foreningslivet, der kan fremme børnenes familiens trivsel og lette vejen til beskæftigelse for forælderen. I den 1-årige evaluering af det eksisterende investeringsprojekt ”En ny start for flere” er der flere læringer, som indarbejdes i denne ansvarsog rollefordeling. Her kan bl.a. nævnes: • Myndighedssporet skal være på så få hænder som muligt (Jobcenter Randers dedikerer 1-2 medarbejdere fremfor 6-7 personer i ”En ny start for flere”.) og disse medarbejdere vil også være fysisk til stede i lokalområderne. • Der laves meget konkrete arbejdsgangsbeskrivelser og samarbejdsaftaler mellem Carelink og Randers Kommune mhp. at undgå dobbeltarbejde, at sørge for tilstrækkelig kommunikation mv.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 46

• Der afsættes tid hos medarbejderne – fra både Carelink og Randers Kommune – til at deltage i de ovenfor beskrevne mødefora, så uhensigtsmæssigheder kan tages i dialogen så tidligt som muligt.

KRIMINALITETSFOREBYGGELSE Problemkompleks for indsatsområdet De seneste år viser en bekymrende udvikling i kriminaliteten. Danmarks Statistiks boligstatistiske nøgletal fra 2024 viser, at kriminaliteten er højest i Centrale Randers, Energivej-området og Hermann Stillingsvej-området med stigende tendenser i særligt de to førstnævnte. Værst ser det ud i Centrale Randers, hvor niveauet for både afgørelser og sigtede personer pr 1000 indbyggere er mere end fire gange så højt som i kommunen som helhed. I Energivej-området er niveauet for sigtede ligeledes mere en fire gange højere end kommuneniveau og for afgørelser er det 3,5 gange højere. Herefter kommer Hermann Stillingsvej-området, hvor niveauet for sigtede og afgørelser er ca. tre gange højere end for kommunen. For Hermann Stillingsvej-området viser fra statens parallelsamfundsdata for 2023, at andelen af dømte er over tre gange højere end landsgennemsnittet, hvilket overstiger grænsen for kriminalitetskriteriet. I Gl. Jennumparken er niveauet for sigtede knap tre gange højere, mens afgørelser er på niveau med kommunen som helhed. Desværre dog en stigning i sigtede personer fra de seneste år til 2024. I andelen af dømte er ligger Jennumparken på over det dobbelte af landsgennemsnittet. I Glarbjergvej-området er niveauet for sigtede halvanden gange højere og for afgørelser på kommuneniveau. Andelen af dømte er mere end det dobbelte af landsgennemsnittet og højere end i Gl. Jennumparken. Vangdalen ligger på knap det dobbelte for sigtede og halvanden gange højere for afgørelser set i forhold til kommuneniveau, med faldende tendens. Sjællandsgadekvarteret viser dobbelt så mange sigtede og ligger lidt over kommuneniveau for afgørelser. Den boligsociale helhedsplan vil have et stærkt fokus på kriminalitetsforebyggende aktiviteter for børn og unge, særligt i de to udsatte boligområder. Det strategiske samarbejde mellem boligorganisationer, kommune og Østjyllands Politi styrkes med et skærpet fokus på udviklingen af kriminaliteten, herunder kriminalitetstyperne i boligområderne. I indsatsområdet for kriminalitetsforebyggelse er der stort fokus på den tidlige forebyggelse igennem styrkelse af sunde fællesskaber og fritidsaktiviteter samt trygge relationer og god trivsel hos børn og unge i boligområderne. En undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning beskriver, at der sammenhæng mellem børns og unges mistrivsel og deres engagement i rusmidler, risikoadfærd og kriminalitet. Unge, der har erfaring med kriminalitet, har oftere oplevet mobning, har mobbet andre, føler sig ensomme eller isolerede, eller står over for problemer, der gør hverdagen udfordrende. Samtidig peger undersøgelsen på, at 8,9 % af de unge med alvorlig kriminel adfærd har en negativ opfattelse af deres liv, mens det samme kun gælder for 2,3 % af unge uden kriminel adfærd. VIVE fremhæver, at trivsel i en tidlig alder kan være en beskyttende faktor mod kriminalitet senere i livet. Særligt peges der på, at 11-årige, som er glade for deres liv, har en lavere risiko for at begå kriminalitet, hvilket hænger sammen med de ressourcer og muligheder, børn har i skole, fritid og familie. (https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/den-unge). Ud over delaftalen for kriminalitetsforebyggelse kan det endvidere bemærkes, at den boligsociale beredskabsplan er et udtryk for et tættere samarbejde, hvor der er et skærpet fokus på forebyggelse og god dialog og erfaringsudveksling omkring de tendenser, der opleves eller konstateres i de boligsociale områder. HELHEDSPLAN - RANDERS 2021-25 S. 47

Delaftalen gælder fra - til: 1. august 2025- 31. juli 2029 Delaftalens parter: Bysekretariatet Leder af Ungdomsskolen Centerleder af Børne- og ungecenter Projektleder, Kultur og Fritid

Delmål Indikator Baseline boligområde/ målgruppe

Anden baseline Randers kommune

Datakilde

Unge deltager i fritids- og foreningsaktiviteter

31 %

Randers Kommune

Andelen af unge, der er tilmeldt Randers Ungdomsskole er på niveau med eller over Randers Kommune

Andelen af børn og unge mellem 13-18 år der er tilmeldt et kommunalt fritidstilbud i Ungdomsskolen

Pr. 1/9 2024 Gl. Jennum-parken: 24% Glarbjergvej-området: 26% Vangdalen: 15% Hermann Stillingsvej-området: 25% Energivej-området: 14% Sjællandsgade-kvarteret: 19% Centrale Randers: 23%

Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Brandkadet: Årligt 276 medarbejdertimer leveres af Randers Ungdomsskole og i samarbejde med Falck. Lommepengejob: Årligt 1664 ungetimer (fordelt på 11 unge der ansættes i institutioner og 5 get2sport træner, som ansættes hos Randers Kommune) og Årligt 100 ungetimer (fordelt på 5 unge, som ansættes i sommerferien hos Boligorganisationerne) Randers kommune, Get2sport medarbejder: Årligt 1040 medarbejdertimer leveret af Randers kommune (get2sport). Svarende til 20 timer pr. uge.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 48

Bysekretariatet: Årligt 1818 boligsocialmedarbejdertimer om året (svarende til 35 timer om ugen).

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: Generelt er dårlig trivsel, højt skolefravær, forældres kriminelle adfærd, ensomhed og anden udsathed risikofaktorer, der har betydning for at børn og unge har en øget risiko for at begå kriminalitet. Disse risikofaktorer er i højere grad til stede hos børn og unge i helhedsplanens boligområder. VIVE har i rapporten ”Boligsociale indsatsers bidrag til at forebygge kriminalitet i udsatte boligområder” fra 2019 dokumenteret, at de boligsociale indsatser generelt har gode erfaringer med at lave tidlig forebyggelse af kriminalitet i form af aktiviteter, der opbygger børn og unges sociale, personlige og faglige kompetencer. Det er forhold, som forskningslitteraturen viser, at hvis der ikke bliver arbejdet med dem, er der en større risiko for kriminel aktivitet. Det drejer sig eksempelvis om selvværd, motivation, tilhørsforhold, fællesskaber, trivsel og fritidsliv. For at forebygge ungdomskriminalitet, er det derfor afgørende at være opmærksom på børn og unges trivsel. Det betyder også, at både familieliv, skole, fritidsliv og sociale relationer skal inddrages for at støtte barnet eller den unge. Hårde opdragelsesmetoder og manglende omsorg i hjemmet kan være risikofaktorer, mens en god skolegang og trivsel i venskaber og fritidsaktiviteter øger chancen for, at de unge undgår kriminalitet. Aktiviteterne i denne delaftale vil fungere som et vigtigt supplement til og understøttelse af den kommunale indsats: Et godt liv – for alle” som er Randers Kommunes overordnede politiske målsætning fra Vision 2030. Hvor der i børne og unge politikken beskrives at Børn og unge skal være en del af meningsfulde fællesskaber: ’Alle børn og unge har brug for at indgå i positive og mangfoldige børne- og ungefællesskaber, hvor der er plads til alle uanset køn, etnicitet, handicap eller social baggrund. Fællesskaber med trygge relationer, hvor der både er plads til forskellighed og en oplevelse af sammenhørighed. Vi ved, at en aktiv deltagelse i sociale fællesskaber er en forudsætning for børn og unges trivsel og udvikling. Børn og unge lærer sociale spilleregler gennem venskaber og ved at være en del af et forpligtende og rummeligt fællesskab, hvor der er accept af egne og andres forskelligheder og grænser.’

En afgørende faktor for at forebygge kriminalitet er, at alle unge er en del af et positivt fællesskab, også i deres fritid. Vi ønsker at støtte unge i at blive en aktiv deltager i fællesskaber, hvor alles trivsel og udvikling vægtes lige højt, og hvor der er plads til den enkelte. De boligsociale medarbejdere, kan med deres kendskab til beboerne, støtte og supplere kommunale aktiviteter, herunder fritidstilbud til unge og kommunens opsøgende kriminalpræventive indsatser. Tilstedeværelsen af boligsociale medarbejdere bidrager desuden til en øget følelse af tryghed for både børn, unge og andre beboere i boligområderne. Gennem et tæt og koordineret samarbejde mellem de boligsociale medarbejdere, lokale klubtilbud som Klub Nør (Ungdomsskolen), KFUM’s klubtilbud, Bygger’n (Børn og Skole) samt det lokale foreningsliv, styrkes den samlede kriminalpræventive indsats i boligområderne. Det strategiske samarbejde mellem boligorganisationer, kommunen og Østjyllands Politi styrkes yderligere ved at fokusere på kriminalitetsudviklingen, herunder de specifikke kriminalitetstyper i boligområderne. Beredskabsplanen beskriver koblingen mellem politiet, SSP og Bysekretariatet i forbindelse med akutte situationer i områderne.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 49

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 50

BRANDKADET Formål: Formålet med Brandkadet er ikke blot at give de unge et alternativ til risikoadfærd, men også at styrke deres selvtillid, skabe nye sociale muligheder og introducere dem til værdien af fællesskab, ansvar og sammenhold. De unge får mulighed for at opbygge en stærkere identitet gennem meningsfulde aktiviteter og samtidig få positiv voksenkontakt, som kan hjælpe dem til at træffe bedre valg og bryde negative mønstre. Der arbejdes med tidlig forebyggelse af kriminalitetstruede unge ved at tilbyde de unge positive alternativer og muligheder for at indgå i fællesskaber, hvor de føler sig set og værdsat. Gennem deltagelse i meningsfulde aktiviteter opbygger de unge stærke relationer, som skaber tryghed og tilhørsforhold. Målet er at mindske isolation og øge engagementet i støttende miljøer, der bidrager til deres trivsel og mindsker risikoen for kriminalitet. 13-årige Nielsine, tidligere brandkadet fortæller, at det bedste ved at være brandkadet er den action, der er forbundet med brandmandsgerningen. Men undervejs i forløbet har Nielsine også opbygget nye venskaber, sociale kompetencer og tro på egne evner.: “Før kunne jeg ikke lide at snakke med mennesker, men det kan jeg godt nu. Jeg har fået nye venner, og det er også blevet lidt bedre med at snakke med dem i skolen,” siger Nielsine Geisler Petersen. “Jeg kan godt lide fællesskabet, og at vi hjælper hinanden. Og så er det også spændende at lave brandting. Der er heller ikke nogen, der tænker over, om du er en pige eller en dreng, hvor man kommer fra, eller hvilken skole, man går på. Det er bare for alle,” siger Nielsine. https://www.randers.dk/nyheder/brandkadetuddannelsen-giver-oplevelser-og-kompetencer-for-livet/ Vi ønsker at give de unge redskaber og erfaringer, der kan styrke deres selvbillede og forberede dem til arbejdslivet. Gennem konkret indsigt i arbejdet som brandmand får de unge mulighed for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. De opbygger selvtillid, lærer at tage ansvar og får en bedre forståelse af arbejdsmarkedet. Samtidig udvikler de arbejdsrelaterede færdigheder, der kan hjælpe dem når de skal videre i uddannelse eller i fremtidige job. Vi vil øge de unges forstå af og deltagelse i samfundet som aktive medborgere. De lærer, hvordan de kan bidrage til det fælles bedste og tage ansvar. Denne aktive deltagelse fremmer de unges forståelse for rettigheder og pligter som borgere og styrker deres medborgerskab og følelse af ansvar for samfundet. Målgruppe(r): Målgruppen for Brandkadet er unge i alderen 13-17 år, som typisk går i 7., 8., 9. eller 10. klasse. Det er unge, der viser tegn på skoletræthed, har lavt selvværd, mangler engagement i fritidsaktiviteter eller er i risiko for at komme ud i kriminalitet. Mange af disse unge mangler desuden en positiv voksenkontakt, som kan give dem vejledning og støtte. Tilbuddet er åbent for alle unge i Randers kommune, der allokeres årligt 12 pladser til unge fra de syv områder der er en del af Den boligsociale Helhedsplan: Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Hermann Stillingsvej-området, Energivej-området, Sjællandsgade-kvarteret og Centrale Randers. Dette skaber mulighed for positiv spejling, hvor unge med forskellige baggrunde og fra forskellige bydele kan mødes, udveksle erfaringer og danne relationer. Det giver dem chancen for at lære af hinandens forskelligheder, styrke deres sociale netværk og opbygge fællesskaber på tværs af byen.

S. 51

Der afholdes to årlige Brandkadet-forløb med opstart i august og februar, som hver består af 10-12 undervisningsgange. Brandkadetterne deltager i et undervisningsforløb én gang om ugen, hvor brandmænd fra beredskabet står for undervisningen. Undervisningen består primært af praksisnær læring og samarbejdsøvelser. Den boligsociale medarbejder og medarbejderen fra Ungdomsskolen fungerer som mentorer for de unge under undervisningen og står til rådighed for individuelle møder efter behov.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-25

Indhold og praksis: ’Brandkadet’ er et samarbejde mellem Randers Ungdomsskole, Falck, Beredskab og Sikkerhed, og Bysekretariatet. Brandkadet har til formål at øge de unges selvværd og forbedre deres sociale færdigheder. Herudover får de unge gennem brandkadet-uddannelsen indsigt i brandmændenes arbejdsdag, hvor regler, disciplin, tillid og fællesskab er centrale værdier. De tilegner sig herigennem kompetencer, der kan styrke deres muligheder i uddannelsessystemet og/eller på arbejdsmarkedet.

Minimum 12 unge fra boligområderne deltager årligt i aktiviteten. De unge fra de områder, der omfattes af Den Boligsociale Helhedsplan, vil ofte blive rekrutteret gennem andre aktiviteter i helhedsplanen. Både de unge og deres familier vil typisk have behov for forskelligartet støtte i forhold til forskellige udfordringer. Den boligsociale indsats spiller derfor en vigtig rolle i at binde forløb sammen på tværs. De unge deltager i et 12-timers førstehjælpskursus (FH-kursus), som afsluttes med et kursusbevis. Dette kursus er kompetencegivende og kan blandt andet anvendes til at opnå kørekort. Desuden modtager de undervisning i modulet “Grunduddannelse indsats”, som er den basisuddannelse, der kræves for at arbejde som brandmand i et slukningstog. Dette modul omfatter blandt andet udvalgte redningsopgaver som afstivning, højderedning og frigørelse. Denne uddannelse sikrer, at de unge er godt forberedte på at håndtere forskellige typer af nød- og redningssituationer. Efter uddannelsen har de unge mulighed for at fortsætte i korpset og for eksempel tage uddannelse som Ung Leder eller hjælpeinstruktør inden for “Unge i beredskabet.” https://www.ungeiberedskabet.dk/ Ansvars- og rollefordeling: Ansvar Sekretariatsleder Bysekretariatet og Leder af Randers Ungdomsskole. Rollefordeling: Ungdomsskolen er ansvarlig for oprettelse af holdene. Ungdomsskolen, i samarbejde med Falck, står for afholdelse af undervisningen. Herunder sikre gennemførelse af førstehjælpskursus. Bysekretariatet er ansvarlige for at rekruttere 12 unge årligt til Brandkadet. Rekruttering vil ofte være meget håndholdt. Bysekretariatet og Ungdomsskolen har en central koordinerende rolle i forhold til arbejdet med de unge, og deltager i undervisningen for at skabe tryghed og vejledning. Bysekretariatet fungerer som mentor for de unge fra de syv boligområder og bidrager til undervisningen med en støttende funktion.

LOMMEPENGEJOBS Mange børn og unge i boligområderne vokser op med forældre, der har en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Børnene har derfor en svag arbejdsidentitet og forældrene kan have svært ved at hjælpe dem med at søge et job. Forskningen viser, at fritidsjob har en væsentlig betydning for de unges uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens senere i livet. Et fritidsjob kan derfor være et betydeligt løft til den unge og afgørende for at bryde den negative sociale arv.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 52

Desværre får mange unge i socialt udsatte boligområder ikke et fritidsjob. De har brug for hjælp, en håndholdt indsats, dels til at søge et job, dels til at forberede og ruste dem til de krav og forventninger, der stilles på en arbejdsplads. Herudover har de behov for hjælpe med eksempelvis at få oprettet en NEM-konto, der særligt kan være en udfordring for unge med udenlandsk baggrund. Formålet med lommepengejob indsatsen er at styrke de unges arbejdsidentitet, selvtillid og kompetencer ved at give dem deres første erfaringer med arbejdsmarkedet. Indsatsen retter sig primært mod unge i alderen 13-15 år og har til formål at forberede dem til at kunne varetage et ordinært fritidsjob, når de når alderen 15-17 år. Samtidig er målet at klæde de unge på til fremtidige jobmuligheder og uddannelsesforløb, så de står stærkere i deres overgang fra skole til arbejdsmarked. En undersøgelse fra VIVE, som igennem flere år har fulgt de boligsociale indsatser, viser, at unge i fritidsjobindsatser har tre gange så stor sandsynlighed for at opnå og fastholde et fritidsjob. Chanceulighed i udsatte boligområder - vive.dk

Ejendomsinspektør Peter Pedersen fortæller: ”Ejendomsfunktionærerne har forskellige uddannelser og har ofte haft flere andre jobs og har lidt erfaring i livet inden de er endt i stillingen som ejendomsfunktionær. Derfor kan de fungere som gode rollemodeller for de ungeEjendomsfunktionærer, og skabe en god og positiv voksen-relation”, udtaler Ejendomsinspektør Peter Pedersen. ”Når man selv bliver en del af opgaveløsningen, så tager man også større ansvar og ejerskab, og det er mit håb at de unge mennesker også på sigt vil hjælpe med at tage ansvar for at passe godt på området og boligerne”, udtaler ejendomsinspektør Peter Pedersen. Peder Petersen

Målgruppe(r): Unge fra 13-15 år, som er bosiddende i Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Hermann Stillingsvej-området, Energivejområdet, Centrale Randers og Sjællandsgadekvarteret. Indhold og praksis: Der skabes tre typer lommepengejobs: • Get2sport træner • Ung ejendomsfunktionær • Ung i institutioner De unge lommepengejobbere ansættes i udgangspunktet i en 1-årig periode, hvor det er formålet at den unge kvalificerer sig og efterfølgende hjælpes videre til et ordinært fritidsjob. Bysekretariatet vil stå for rekrutteringen af de unge og inddrage relevante samarbejdspartnere i ansættelsessamtalerne. Efter rekrutteringen vil Bysekretariatet facilitere et kort uddannelsesforløb, hvor de unge forberedes grundigt på, hvad der forventes af dem, og hvilke konkrete opgaver og ansvar de vil få i deres lommepengejob. Uddannelsen udformes i tæt samarbejde med relevante partnere, så den er målrettet de unges behov og arbejdsopgaver. Foruden at forberede de unge til selve jobbet vil der blive taget hånd om en række praktiske forhold. Dette inkluderer blandt andet at assistere de unge med at oprette en NEM-konto, så de kan modtage deres løn. For mange vil det være deres første møde med de administrative aspekter af arbejdslivet, og her vil den boligsociale medarbejder være behjælpelig. De unges primære kontaktpersoner under deres ansættelse er henholdsvis institutionerne, ejendomsfunktionærerne og fodboldtrænerne, som sikrer, at de unge har faste voksne rollemodeller i deres arbejdsdag. Den boligsociale medarbejder kan fungere som mentor for de unge i deres lommepengejob og støtter de unge med at navigere de eventuelle udfordringer, der måtte opstå. Den boligsociale medarbejder giver den unge det støtte og opmuntring, der kan være behov for undervejs og kan eksempelvis vejlede og hjælpe med udarbejdelse af ansøgninger og CV til efterfølgende fritidsjob.

Ad 2) Boligorganisationerne ansætter minimum 5 unge Ejendomsfunktionærer årligt, der i sommerferien arbejder og indgå i teamet med øvrige Ejendomsfunktionærer. De vil varetage små opgaver med drift og vedligehold af udearealer og andre forefaldende opgaver i boligområderne. Ad 3) Randers Kommune ansætter 11 unge lommepengejobbere, der skal arbejde i hver sin institution. De unge ansættes 2 timer om ugen. De unge kan med afsæt i deres modenhed i samarbejde med det pædagogiske personale hjælpe med mindre aktiviteter som leg, højtlæsning, kreative aktiviteter samt bistå lettere praktiske opgaver.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 53

Ad 1) Der ansættes minimum 5 Get2sport-trænere, der bistår det øvrige trænerteam. Get2sport-træneren er den ekstra hjælpende hånd og ekstra øjne på banen, der bidrager til at de yngre børn kan føle sig trygge og inkluderet. Get2sport medvirker således og til at opbygge et stærkt fællesskab i den nye klub Randers Nord IF. Den kommunale Get2sport medarbejder har ansvaret for Get2sport-trænerne, når de er på arbejde. Get2sport-trænerne ansættes 2 timer om ugen.

Alle lommepenge-jobs er en øvebane og et springbræt videre til et ordinært fritidsjob. Det kan eksempelvis være via Talents of Tomorrow (TOT), der er Randers FC’s fritidsjob-indsats, der hjælper 15-17 årige til et fritidsjob. Bysekretariatet kan visitere unge til TOT via UU. Bysekretariatet tager således de unge i hånden hele vejen fra opkvalificering til lommepengejob til et efterfølgende fritidsjob, og hjælper dem med de problemstillinger, der kan dukke op undervejs. Ansvars- og rollefordeling: Ansvar: Sekretariatsleder, Bysekretariatet, Kultur og fritid (Get2sport), institutionslederne, Boligorganisationerne. Rollefordeling: Bysekretariatet rekrutterer, uddanner og supporterer lommepengejobberne. Bysekretariatet er følger den unge og hjælper den unge, hvis der opstår udfordringer undervejs. Institutionerne har med hensyntagen til børnegruppens behov ansvar for at guide ungejobberen i aktivitet med børnene, understøtte den unges arbejdsmiljø og give den nødvendige feedback i forhold til opgaveløsningen. Boligorganisationerne: har ansvaret for de unge Ejendomsfunktionærer i løbet af deres arbejdsdag, herunder arbejdsmiljø, tildeling og igangsættelse af opgaver samt feedback.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 54

Den kommunale Get2sport medarbejder har ansvaret for Get2sport-trænerne

TEENAGEGRUPPER Formål: Formålet med at oprette teenagegrupper er at skabe et trygt, støttende og sundt fællesskab for sårbare unge, hvor de kan udvikle sig personligt og socialt. Det vil også være muligt at afholde forløb, hvor deltagerne er de unge sammen med forældre eller forældre alene. Temaerne for forløbene vil være forskellige og kan eksempelvis være brobygning til foreningslivet. I disse grupper får de unge mulighed for at udvide deres netværk og opbygge relationer, samtidig med at de eksempelvis bliver introduceret til forskellige fritidstilbud og aktiviteter, der kan styrke deres trivsel. Det handler om at give de unge en positiv ramme, hvor de kan lære at indgå i sunde fællesskaber, deltage aktivt i fritidslivet og udvikle kompetencer, der kan hjælpe dem med at navigere i ungdomslivet. Grupperne fungerer dermed både som et trygt rum og som en bro til foreningslivet og andre fællesskaber, der kan styrke de unges livskvalitet og sociale trivsel. Sideløbende med eller efter afslutningen af teenagegrupperne kan der laves individuel opfølgning, hvis det vurderes at være relevant. Denne opfølgning bygger på det kendskab, som den boligsociale medarbejder opnår til den enkelte unge gennem gruppeaktiviteterne. Individuelle indsatser kan omfatte hjælp til at finde fritidsaktiviteter, støtte til at tackle mobbeproblematikker, konflikthåndtering eller hjælp til at løse familiære udfordringer. Målet er at sikre, at hver ung får den støtte, de har brug for, og at de oplever sig set og hørt i deres unikke udfordringer. Når der skal planlægges et teenagegruppeforløb, vil vi have for øje at gruppen af unge, der kan have behov for hjælp til at komme ind i trygge og støttende fællesskaber, ikke er begrænset til minoritetsetniske unge i områderne, selvom de ofte har været i fokus i både forskning og den offentlige debat. Der er også en stor gruppe af majoritetsetniske unge, som kan være i udsatte positioner på grund af faktorer som misbrug, psykisk sygdom eller kriminalitet i hjemmet (’Er der behov for et øget fokus på majoritetsetniske drenge i udsatte boligområder?’ Vidensnotat A. Glad, K. Houmøller, J.F. Grønvad) Eksempler på tidligere teenagegrupper: I 2024 arbejdet en gruppe unge sammen om at arrangerer en Grundlovsfest på den lokale skole, hvor de ikke blot fik mulighed for at deltage aktivt, men også lærte om samarbejde og ansvar i forbindelse med planlægningen. Tidligere har vi haft en debatgruppe for unge. Temaet for gruppen var “lets talk”, her mødtes de unge og debatterede forskellige emner. Blandt andet ligestilling mellem mænd og kvinder, danskhed, sociale medier, lokalpolitik og meget mere. Forløbet blev afholdt i samarbejde med Randers Bibliotek. Efter dette forløb valgte flere deltagere, i samarbejde med de boligsociale medarbejdere, at arrangere en koncert til fordel for Danmarks Indsamlingen. Arbejdet med teenagegrupper vil ske i tæt samarbejde med relevante aktører såsom Børne- og Ungecenteret, lokale klubber, SSP, Ungdomsskolen og foreninger. Samarbejdet skal sikre, at der skabes en sammenhængende indsats omkring de unge, som understøtter deres udvikling og forebygger kriminalitet og sociale udfordringer. Målgruppe(r): Unge fra de syv områder der er en del af Den boligsociale Helhedsplan: Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Hermann Stillingsvej-området, Energivej-området, Sjællandsgade-kvarteret og Centrale Randers. Det kan eksempelvis være unge der mistrives i skolen eller på anden vis står udenfor fællesskabet

Indhold og praksis: Indholdet i Teenagegruppeforløbene tilpasses til de behov og interesser, der er til stede blandt de unge. Indholdet i forløbet tilpasses den enkelte gruppe for at sikre størst mulig relevans og engagement. Uanset om der er behov for særligt fokus på integration i foreningslivet, styrkelse af sociale relationer eller fokus på personlig trivsel, vil hver gruppe få et program, der matcher deres udfordringer og ønsker.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 55

Denne gruppe er bred og inkluderer både minoritetsetniske og majoritetsetniske unge. Det er vigtigt at anerkende, at behovet for støtte ikke er begrænset til én specifik etnisk gruppe, men at der er mange forskellige unge, der kan drage nytte af et støttende fællesskab.

Et teenagegruppeforløb kan eksempelvis have fokus på: Foreningsliv og fællesskab: De unge introduceres til lokale foreninger og fritidsaktiviteter, hvor de får mulighed for at styrke deres sociale færdigheder og blive en del af meningsfulde fællesskaber. Her fokuseres der på, hvordan de kan tage aktivt del i fællesskabet og få nye interesser. Træningsfællesskab og personlig udvikling: De unge træner i fællesskab op til at gennemføre eksempelvis et løb. Aktiviteterne i grupperne vil fremme social sammenhængskraft, og samtidig styrkes deres evner til at samarbejde og støtte hinanden. Kulturelle og samfundsorienterede aktiviteter: De unge er fælles om at planlægge og afholde et arrangement. Eksempelvis Grundlovsfest eller andre kulturelle aktiviteter, der bygger bro mellem de unge og det bredere samfund. Netværk for unge: De unge mødes om aktiviteter og oplæg. Der er mulighed for fordybelse og samtale om det at være ung. Ovenstående er blot eksempler på indhold i gruppen. Udover forløb for unge vil det også være muligt at afholde forløb hvor den unge deltager sammen med forældre eller forløb for forældre til teenagere. Rekrutteringen til forløbene kan eksempelvis ske i et tæt samarbejde med forskellige aktører i lokalsamfundet, herunder skolerne, Ungeog Uddannelsesvejledningen (UU), lokale klubber samt SSP-samarbejdet Hvert forløb varer ca. 8 uger, og grupperne mødes som udgangspunkt én gang om ugen. Hver gruppe består af ca. 10 unge. Sideløbende med eller efter afslutningen af teenagegruppen kan der laves individuel opfølgning, hvis det vurderes nødvendigt. Denne opfølgning bygger på det kendskab, som medarbejderne opnår til den enkelte unge gennem gruppeaktiviteterne.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 56

Ansvars- og rollefordeling: Ansvar Sekretariatsleder, Bysekretariatet Rollefordeling: Bysekretariatet rekrutterer og afholder aktiviteten.

FRITIDSAKTIVITETER – FERIEAKTIVITETER Formål: Formålet med at tilbyde børn, unge og deres familier aktiviteter i ferieperioden er at skabe et trygt og meningsfuldt miljø, der kan styrke den sociale sammenhængskraft og forebygge kriminalitet. I ferieperioder, mangler mange børn og unge (og deres forældre) den struktur, som de normalt får gennem skole og daglige rutiner. Dette kan føre til, at de føler sig rastløse, socialt isolerede eller fristet af aktiviteter, der kan have negative konsekvenser, som f.eks. kriminalitet, asocial adfærd eller andet uhensigtsmæssigt. For at undgå disse udfordringer er det afgørende at tilbyde strukturerede og engagerende fritidsaktiviteter, hvor de kan være en del af sunde og positive fællesskaber. Samlet set er målet at skabe et aktivt, inkluderende og støttende miljø, der fremmer social integration, styrker fællesskabet og bidrager til at forebygge kriminalitet i boligområderne. Dette styrker den sociale sammenhængskraft i boligområderne og bidrager til at opbygge stærkere fællesskaber. De unge og deres familierne vil ofte have behov for en række forskellige indsatser, hvorfor Fritidsaktiviteter også vil fungere som en platform for rekruttering til andre boligsociale indsatser. Ved at skabe en forbindelse mellem Fritidsaktiviteter og andre boligsociale indsatser kan vi identificere og imødekomme de unge og familiernes behov. Vores tilgang bygger på de erfaringer, vi har gjort os gennem de mange år, hvor vi har arbejdet med at skabe meningsfulde aktiviteter for børn, unge og deres familier i ferieperioderne. Vi har erfaret, at det er af stor betydning at tilbyde aktiviteter, der henvender sig til både familier og unge, da dette imødekommer forskellige behov. Når aktiviteterne inkluderer hele familien, styrkes sammenholdet og familierne opnår fælles oplevelser, som kan fremme deres trivsel. Samtidig har vi set, at målrettede tilbud for unge er med til at udvikle sociale færdigheder og skabe relationer på egen hånd. Dette dobbelte fokus sikrer, at alle aldersgrupper får mulighed for at deltage i positive fællesskaber, hvilket er med til at reducere risikoen for social isolation og kriminalitet. Målgruppe(r): Børn, unge og deres forældre fra de syv områder der er en del af Den boligsociale Helhedsplan: Gl. Jennumparken, Glarbjergvejområdet, Vangdalen, Hermann Stillingsvej-området, Energivej-området, Sjællandsgade-kvarteret og Centrale Randers. Familier, hvor der er sociale og/eller økonomiske barrierer, som gør det vanskeligt for dem at organisere og deltage i aktiviteter i forbindelse med skolernes ferier. Indhold og praksis: De boligsociale medarbejdere spiller en vigtig rolle i at skabe meningsfulde og inkluderende fritidsaktiviteter for familier og unge i boligområderne, særligt i skoleferierne. Foruden sommerferieaktiviteterne arrangeres der også aktiviteter i de øvrige skoleferier. Disse kan strække sig over flere dage og vil ofte inkludere oplevelser i nærområdet og udflugter.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 57

I samarbejde med lokale samarbejdspartnere arrangerer aktiviteter, der giver både børn, unge og deres familier mulighed for at deltage i sjove og sociale oplevelser i deres nærområde, som for eksempel boldspil, fællesspisning, aktiviteter på Nordre Fælled samt udflugter uden for boligområderne. Dette giver familier mulighed for at få en ferieoplevelse tæt på hjemmet uden at skulle forlade området. I tillæg til aktiviteterne for familierne, arrangeres der også fritidsaktiviteter for teenagere uden forældre, hvilket giver dem mulighed for at engagere sig i sociale fællesskaber på egen hånd. Målet er at skabe variation og tilbyde oplevelser, som både styrker familiernes sammenhold og giver børn og unge adgang til positive fællesskaber. Formålet er at styrke fællesskabet, give børn og unge nye oplevelser og fremme social trivsel i et trygt miljø.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 60

Alt i alt bidrager de boligsociale medarbejderes indsats til at skabe et trygt og meningsfuldt miljø for børn, unge og deres familier i skoleferierne. Aktiviteterne styrker den sociale sammenhængskraft i boligområderne og forebygger ensomhed og isolation, samtidig med at de understøtter fysisk og mental trivsel for alle deltagere. Konkret afholdes der årligt minimum to staycations, heraf en for familier og en for de unge, i sommerferien samt aktiviteter i de andre skoleferier. Udover at afholde egne aktiviteter i ferierne vil Bysekretariatet også sørge for at formidle relevante ferietilbud til familierne Ansvars- og rollefordeling: Ansvar Sekretariatsleder Bysekretariatet Rollefordeling Bysekretariatet afholder aktiviteterne og inddrage ad hoc andre aktører.

BROBYGNING TIL FORENINGSLIVET Formål: Børn og unge i udsatte boligområder deltager mindre i organiserede fritidsaktiviteter end deres jævnaldrende på landsplan. Det er veldokumenteret, at børn og unges idrætsdeltagelse er præget af forældrenes sociale og kulturelle baggrund, hvilket kommer til udtryk ved en lavere idrætsdeltagelse hos børn, hvis forældre ikke er i arbejde (60 %), i modsætning til børn, hvis forældre er i arbejde (85 %). Børn i Danmark, hvis forældre er født uden for Europa (61 %), har ligeledes en lavere idrætsdeltagelse end børn, hvis forældre er født i Danmark (84 %) (Tofft-Jørgensen et al., 2017; Madsen et al., 2012). CFBU videnskatalog 2023. Det kriminalpræventive aspekt er afgørende i arbejdet med at tilbyde børn og unge sunde fritidsaktiviteter. Når børn og unge får mulighed for at deltage i organiserede aktiviteter som sport og foreningsliv, reduceres risikoen for, at de trækkes ind i kriminalitet eller asocial adfærd. Fritidsaktiviteter giver børn og unge en struktureret og tryg ramme, hvor de kan udvikle sig personligt og socialt, samtidig med at de indgår i et fællesskab præget af positive værdier som samarbejde, ansvar og respekt. Ved at deltage i disse aktiviteter opnår de ikke blot nye venskaber og meningsfulde relationer, men udvikler også evnen til at samarbejde om fælles mål og opleve succeser uden for skolens kontekst. Foreningslivet er særligt værdifuldt, da det giver unge en følelse af tilhørsforhold og accept, hvilket styrker deres selvtillid. Når de engagerer sig i aktiviteter, som interesserer dem – hvad enten det er sport, musik eller kunst – kan det bidrage til at reducere risikoen for, at de påvirkes af negative miljøer, herunder kriminalitet. Samtidig kan det hjælpe med at mindske social isolation og skabe positive fællesskaber. I de seneste år har der været et tæt samarbejde mellem Bysekretariatet, Randers kommune og andre lokale aktører. Dette har blandet andet været medvirkende til at der i 2024 er startet en ny forening Randers Nord IF.

Visionen for Randers Nord IF at videreudvikle foreningen, herunder muligheden for at udvide til at tilbyde andre sportsgrene end fodbold.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 61

Etableringen af fodboldklubben Randers Nord IF har haft en positiv indvirkning på det lokale samfund i Randers Nord. Klubben er en del af get2sport-initiativet, der bringer idræt tættere på beboere (børn og unge), som normalt ikke deltager i foreningslivet, herunder mange børn og unge fra udsatte boligområder. Klubben er blevet et lokalt samlingspunkt, hvor børn og unge aktivt bidrager til klubbens udvikling, hvilket skaber et stærkt ejerskab og ansvarsfølelse.

Målgruppe(r): Børn og unge fra: Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Hermann Stillingsvej-området, Energivej-området, Sjællandsgade-kvarteret og Centrale Randers. Disse børn og unge er kendetegnende ved at vokse op i familier: • med begrænset kendskab til de lokale foreninger og deres aktiviteter, samt manglende viden om, hvordan man tilmelder sig disse tilbud. • der ikke har midlerne til at betale for kontingenter, hvilket begrænser børnenes muligheder for at deltage. • hvor forældrene ikke altid har ressourcerne, evnen eller viljen til at støtte deres børns engagement i fritidsaktiviteter. Indhold og praksis: Børn og unge i udsatte boligområder står over for flere barrierer, der hindrer deres deltagelse i fritidsaktiviteter og foreningslivet. Nogle af de største udfordringer er manglende kendskab til de lokale foreninger og de praktiske procedurer for tilmelding. Samt økonomiske barrierer, hvor mange familier ikke har råd til at betale kontingent for deres børns deltagelse. Formålet med indsatsen er at mindske de nævnte barrierer og brobygge mellem børn og unge fra udsatte boligområder og det etablerede foreningsliv. Indsatsen skal sikre, at flere børn og unge får mulighed for at deltage i sunde fritidsaktiviteter. Sportscamps i skolernes ferier og brobygning til foreningslivet: I samarbejde med Kultur og Fritid (Get2sport) og lokale foreninger afholdes sportscamps i skolernes ferieperioder. Disse camps har til formål at introducere børn og unge fra boligområderne til forskellige sportsgrene og fritidsaktiviteter. Sportscamps kan afholdes både i boligområderne, hvor lokale foreninger inviteres til at deltage, og direkte i foreningernes egne faciliteter. Dette styrker forbindelsen mellem børnene og foreningslivet. Gennem sportscamps får børn og unge med forældre, der ikke nødvendigvis kan eller vil støtte dem i deres fritidsaktiviteter, en bedre forståelse af, hvad det vil sige at deltage i foreningslivet. Økonomisk støtte: En central del af brobygningsindsatsen er at sikre, at økonomiske barrierer ikke forhindrer børnene i at deltage i fritidsaktiviteter. Bysekretariatet støtter familierne med at søge kontingentstøtte gennem fonde og puljer som “Børnenes Kontor”, “Broen” og “Randers FC Fonden”. Denne støtte er med til at dække omkostningerne ved børnenes deltagelse i foreningsaktiviteter.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 62

Videreudvikling af Randers Nord IF: Randers Nord IF vil i de kommende år fortsat være under udvikling, med ambitioner om at udvide foreningen til at udbyde flere sportsgrene udover fodbold. Foreningen fungerer som en tryg base for børn og unge i Nordbyen. Samtidig er Randers Nord IF mere end blot en idrætsforening – den er også en platform, hvor de unge kan udvikle foreningskompetencer, lære om fællesskab og engagement, og derfra blive hjulpet videre til andre foreninger i området, der matcher deres interesser og ambitioner. Gennem et tæt samarbejde mellem DIF Get2Sport indsatsen i Randers Kommune og Bysekretariatet, sikrer Randers Nord IF, at de unge får de bedst mulige rammer for at deltage i et aktivt fritidsliv. Foreningen er således både et trygt, fast tilbud for børn og unge, men også en trædesten, hvor de kan opbygge de nødvendige færdigheder og erfaringer, der gør det lettere for dem at engagere sig i bredere foreningsliv og andre sportsgrene. Dette styrker deres tilknytning til sunde fællesskaber og giver dem mulighed for en varig deltagelse i foreningslivet i Randers. Der samarbejdes med øvrige idrætsforeninger i området (6-8 idrætsforeninger) om at understøtte brobygning ud i foreningerne. Ansvars- og rollefordeling: Ansvar Sekretariatsleder, Bysekretariatet og Projektleder, Kultur og Fritid, Randers Kommune. Rollefordeling Kultur og Fritid (Get2Sport) arrangerer sport-camps og andre aktiviteter, som afvikles i samarbejde med de lokale foreninger og med deltagelse fra Bysekretariatet. Bysekretariatet hjælper forældrene med at søge kontingentstøtte til deres børn.

SAMMENHÆNGSKRAFT OG MEDBORGERSKAB PROBLEMKOMPLEKS FOR INDSATSOMRÅDET Udsatte borgere har sværere forudsætninger for at deltage og indgå i samfundets fællesskaber i forhold til resten af befolkningen. Dels fordi de ofte er dårligere stillet sundheds- og trivselsmæssigt, dels fordi denne gruppe har færre sociale, kulturelle og økonomiske ressourcer. På den måde er udsathed forbundet med en ufrivillig ikke-deltagelse. Den boligsociale indsats kan understøtte medborgerskabet og sammenhængskraften i udsatte boligområder ved en skærpet opmærksomhed på de grupper, der har sværere forudsætninger for at deltage og indgå i samfundets fællesskaber. Medborgerskab er noget, man skal lære og praktisere, og ikke noget, man automatisk har som borger. Sammenhængskraften i boligområderne er desuden tæt forbundet med fraflytninger af personer, herunder udsættelser. En hyppig udskiftning af beboerne gør det sværere at skabe tætte naboskaber og kan have indflydelse på beboernes stedstilknytning. Oplevelsen af stedstilknytning kan betyde meget for beboernes lyst til at engagere sig og tage ansvar for deres boligområde. Boligområdernes fraflytningsprocenter lå i 2023 på mellem 11-18 procent om året. Der er desuden en klar tendens til, at indkomstniveauet for de tilflyttede er lavere end de fraflyttede. Det er Vangdalen, Glarbjergvej-området og Gl. Jennumparken, hvor der i mange år har været en boligsocial indsats, at fraflytningen er lavest, mellem 11 % og 13 %. I Sjællandsgadekvarteret, Energivej-området og Hermann Stillingsvej-området er niveauet på 16 % og 18 %. I de almene familieboliger på landsplan var den gennemsnitlige fraflytningsprocent på 10,3 % i 2023. Høj kriminalitet og alvorligt psykisk syge naboer er også faktorer, der kan bidrage til en grundlæggende følelse af utryghed, der kan begrænse lysten til at komme ud og begå sig med andre i området eller kan føre til fraflytning. Landsbyggefondens trygheds- og trivselsmåling fra 2023 omfatter 198 udvalgte almene boligområder, herunder de tre største boligområder i Randers. Målingen indeholder flere forskellige parametre, der kan påvirke sammenhængskraften og medborgerskabet i et område. I Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området og Hermann Stillingsvej-området er det henholdsvis 52 %, 43 % og 32 % af beboerne, der grundlæggende føler sig trygge, og det gælder for 60 % af befolkningen generelt og for 50 % i almene boligområder. Andelen af grundlæggende trygge beboere ligger på 41 % i de udvalgte 198 boligområder. Der er samtidig en høj andel af beboerne, der altid eller ofte savner nogen at være sammen med eller som ofte føler sig isoleret. 22 % af beboerne i både Gl. Jennumparken og Hermann Stillingsvej-området og 14 % af beboerne i Glarbjergvej-området svarer enten, at de altid eller ofte savner nogen at være sammen med. I befolkningen generelt er det 10 %, i den almen sektor er det 14 % og i de 198 udvalgte boligområder er det 15 %. Der er ikke samme data til rådighed for de øvrige boligområder, men på en lang række andre parametre er graden er udsathed højere i Energivej-området og i Centrale Randers. Der har igennem de seneste 10 år været stort fokus på forebyggelse af udsættelser i Randers, hvilket har nedbragt antallet af udsættelser betragteligt. Der har især været fokus på økonomisk rådgivning af beboerne og der har været et tæt samarbejde mellem RandersBolig og Randers Kommunes boligsociale enhed omkring udsættelsestruede beboere med dårlig økonomi. Det skal fortsat have stort fokus, men samtidig er det ambitionen i højere grad også at kunne forebygge eller håndtere nabokonflikter og dermed øge trygheden for beboerne og sammenhængkraften i boligområderne.

Helhedsplanen arbejder under øvrige delaftaler desuden bredt med at etablere netværk og engagement blandt beboerne, der understøtter sammenhængskraft i og ud af boligområderne.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 63

Indsatsområdet styrkes derfor med ansættelsen af en social vicevært. Den sociale vicevært vil gennem sin kontakt, hjælp og støtte til udsatte beboere blandt andet kunne bidrage til bedre relationer mellem naboer og omgivelser, afklare konflikter, styrke kommunikationen og skabe en større følelse af fællesskab i området. Dette kan mindske følelsen af ensomhed for den enkelte beboer og medvirke til et trygt boligområde for alle. Den sociale vicevært kan desuden støtte og hjælpe beboere, der har svært ved at navigere i det offentlige system. Den sociale vicevært kan eksempelvis visitere til den rette økonomiske rådgivning og dermed forebygge udsættelser og kan ligeledes brobygge til forskellige kommunale tilbud, såsom mestringsvejledere, den boligsociale enhed, SKP m.v. Den sociale vicevært kommer til at samarbejde med driften helt ude i de enkelte boligområder.

DELAFTALEN GÆLDER FRA - TIL: 01. AUGUST 2025 – 31. JULI 2029 Delaftalens parter: RandersBolig Randers Kommunes boligsociale enhed Center for psykiatri og socialt udsatte Delmål Indikator Baseline boligområde/ målgruppe

Evt. anden baseline

Datakilde

Færre udsættelser i boligområderne

Antallet af udsættelser i de 7 boligområder

2023 Gl. Jennumparken: 1 Glarbjergvej-området: 9 Vangdalen: 1 Hermann Stillingsvej-området: 4 Energivej-området: 3 Sjællandsgade-kvarteret: 1 Centrale Randers: 3

2023 RandersBolig (i alt Randers kommune) 29

RandersBolig (data fra Lejerbo indgår ikke)

Antallet af effektive udsættelser i de 7 boligområder

2023 Gl. Jennumparken: 1 Glarbjergvej-området: 1 Vangdalen: 1 Hermann Stillingsvej-området: 1 Energivej-området: 4 Sjællandsgade-kvarteret: 2 2 (Lejerbo) Centrale Randers: 2

2023 RandersBolig 30 Lejerbo 4

RandersBolig og Lejerbo

Fraflytningsprocenten falder (eksterne flytninger)

2023 Gl. Jennumparken: 12,6 % Glarbjergvej-området: 13,3 % Vangdalen: 11,3 % Hermann Stillingsvej-området: 17,5 % Energivej-området: 16,5 % Sjællandsgade-kvarteret: 17,4 % Centrale Randers: 12,5 %

2023 Almene familieboliger i Randers: 15,7%

LBF’s temastatistik Samt data fra RandersBolig (Lejerbos afdeling 13 og 104 indgår ikke i opgørelsen)

Både færre udsættelser i alt og færre effektive udsættelser

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 64

Flere tilfredse beboere

Almene i familieboliger på landsplan: 10,3%

Medarbejderressourcer for indsatsområdet: • Den boligsociale enhed – Randers kommune (understøttelse af aktiviteten Social vicevært): Årligt 1924 medarbejdertimer (svarende til 37 timer om ugen) • Bysekretariatet: Årligt 1924 boligsociale medarbejdertimer om året (svarende til 37 timer om ugen)

SAMMENHÆNG MED DEN KOMMUNALE INDSATS I BOLIGOMRÅDET: Bysekretariatet tilbyder forebyggende og helhedsorienteret støtte og vejledning med det overordnede formål at forbedre både trivsel og livskvalitet for sårbare og udsatte voksne beboere i RandersBoligs boligområder. Indsatsen retter sig særligt mod de beboere, der oplever udfordringer af social, økonomisk og/eller helbredsmæssig karakter, der kan gøre det vanskeligt for dem at opretholde en stabil bolig- og livssituation. Der arbejdes for at øge trygheden i området. Tilbuddet fungerer som et vigtigt supplement til den eksisterende kommunale indsats, der allerede er rettet mod sårbare og udsatte beboere. Det betyder, at Bysekretariatet ikke erstatter kommunale tiltag, men snarere tilføjer en ekstra dimension, som kan være med til at afhjælpe de udfordringer, der ikke altid kan løses inden for rammerne af den kommunale indsats alene. Dette samarbejde sikrer en mere helhedsorienteret tilgang til beboerne. Bysekretariatet har fokus på at sikre den enkelte beboers trivsel gennem en tæt koordinering med boligforeningernes daglige drift og Randers Kommunes sociale indsatsområder, herunder tæt samarbejde med støtte-kontakt-personer og mestringsvejledere, som kan hjælpe beboerne med at navigere i hverdagens udfordringer. Ved at skabe et sammenhængende netværk mellem den sociale vicevært, boligforeningerne og kommunens sociale instanser kan man sikre, at beboerne får den nødvendige hjælp, samtidig med at der skabes en mere tryg og stabil hverdag i boligområderne. I forhold til huslejerestancesager arbejdes der løbende med at håndtere situationer, hvor beboerne har svært ved at betale husleje til tiden. Dette sker i tæt samarbejde med RandersBoligs forvaltning og Den boligsociale enhed i Randers Kommune. Målet er at undgå udsættelser, som kan opstå på baggrund af økonomiske vanskeligheder eller klager fra naboer. Der lægges stor vægt på forebyggelse, hvilket indebærer en tidlig indsats, hvor Bysekretariatet støtter beboerne i at få styr på deres økonomi eller i at løse konflikter, før situationerne eskalerer til et punkt, hvor udsættelse er en risiko.

SOCIAL VICEVÆRT Formål: Aktiviteten er bydækkende og er for alle beboere, bosiddende i lejemål under RandersBolig, men med et særligt fokus på beboerne i Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Hermann Stillingsvej-området, Energivej-området, Sjællandsgade-kvarteret og Centrale Randers. Den sociale vicevært arbejder relationelt og opsøgende for at skabe stærke relationer til sårbare og udsatte beboere. Konkret vil der blive arbejdet med: • Støtte i konflikthåndtering: Den sociale vicevært støtter beboerne med at identificere, løse og forebygge konflikter. Gennem mægling, støtte og vejledning arbejdes der med at skabe en dialog mellem parterne og finde fælles løsninger, der fremmer forståelse og gensidig respekt. Formålet er at sikre et trygt boligområde, hvor beboerne føler sig trygge. • Brobygning til relevante tilbud: Den sociale vicevært fungerer som bindeled mellem beboerne og de sociale og sundhedsmæssige tilbud, de har behov for. Den sociale vicevært kan facilitere kontakten og vejlede beboerne om, hvordan de kan få adgang til støtte og ydelser, som kan forbedre deres trivsel. Det skal være med til at sikre, at flere beboere oplever, at de ikke står alene med deres udfordringer, og at den nødvendige hjælp bliver tilgængelig.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 65

• Økonomisk vejledning: I tæt samarbejde med Randers Kommunes boligsociale enhed tilbydes individuel vejledning i økonomiske spørgsmål. Målet er at hjælpe beboerne med at få styr på deres økonomi, med særligt fokus på at forebygge potentielle udsættelser af boligen. Vejledningen sigter mod at styrke den økonomiske situation for den enkelte beboer og øge trivsel i boligområdet.

Målgruppe(r): Den sociale viceværts vejledning er tilgængelig for alle beboere i RandersBolig, men med et særligt fokus på sårbare og udsatte grupper i områderne: Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Sjællandsgade-kvarteret, Energivejs-området, Vangdalen og Centrale Randers. Den sociale vicevært støtter primært voksne beboere, der ikke falder ind under de øvrige tilbud i helhedsplanen. Det gælder marginaliserede beboere med problemer som økonomiske udfordringer, social isolation, misbrug, sygdom eller ældre med særlige behov. Den sociale vicevært hjælper med at bryde isolation, skabe netværk og sikre kontakt til relevante sundheds- og støttetilbud. For beboere med etnisk minoritetsbaggrund hjælper den sociale vicevært med at bygge bro til samfundet, herunder forståelse af systemer og kulturel integration. Den sekundære målgruppe er de øvrige beboere, hvis trivsel og tryghed øges. Indhold og praksis: Den sociale vicevært arbejder tæt sammen med Randers Kommune, RandersBoligs forvaltning og ejendomsfunktionærerne i boligområderne. Igennem den tætte koordinering sikrer vi, at beboerne får den rette støtte, når de har brug for det. Den individuelle støtte betyder, at den enkelte beboers behov bliver mødt. Der arbejdes på at skabe positive forandringer for beboerne ved at styrke deres trivsel, relationer og evne til at klare hverdagens udfordringer. Den sociale vicevært arbejder opsøgende med at etablere kontakt til de mest udsatte og sårbare beboere, der ofte har svært ved selv at søge hjælp. Ved at skabe en tillidsfuld relation til beboerne fungerer viceværten som en tryg indgang til at identificere behov og udfordringer. Formålet er at sikre, at beboerne modtager den rette hjælp og vejledning. Den sociale vicevært spiller herved en central rolle i at skabe en mere stabil og tryg hverdag for udsatte beboere i boligområderne. Gennem denne intervention oplever beboerne en række positive forandringer: 1. Bedre relationer til naboer og omgivelser: Konflikter i boligområdet kan ofte opstå på baggrund af misforståelser, social isolation eller manglende kommunikationsevner. Den sociale vicevært arbejder med at støtte beboerne i at fungere bedre i relationerne til naboerne. Den sociale vicevært kan hjælpe med at afklare konflikter, styrke kommunikationen og skabe en større følelse af fællesskab i området. Dette kan mindske følelsen af ensomhed for den enkelte beboer og skabe et trygt boligområde for alle. 2. Forbedrede evner til at bo i egen bolig og øget psykisk og social trivsel: Nogle beboere kan have svært ved at opretholde en stabil boligsituation på grund af psykiske eller økonomiske barrierer. Den sociale vicevært støtter dem i at skabe en bedre struktur i deres hjemmeliv – herunder organisering af økonomien – og hjælper dem med at få den rette støtte. Dette fører til en mere stabil hverdag, hvor beboerne kan blive boende i deres hjem og undgå huslejerestancesager eller udsættelse. 3. Styrket forståelse af det offentlige system: Mange beboere kan have svært ved at navigere i det offentlige system, hvilket kan forhindre dem i at få den nødvendige hjælp. Den sociale vicevært skaber bro mellem beboerne og de offentlige instanser, hvilket øger deres forståelse af, hvordan de kan drage nytte af systemet. Dette omfatter alt fra hjælp til økonomisk støtte, sundhedsydelser eller social faglig vejledning. Denne støtte kan være afgørende for, at beboerne får adgang til den hjælp, de har behov for, og giver dem bedre forudsætninger for at klare sig selv i fremtiden.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 66

Viceværten hjælper beboerne med at navigere i det sociale system og koble dem til de rette instanser eller støtteforløb, hvilket kan øge deres selvværd, skabe mere ro i hverdagen og styrke deres relationer til naboer og samfundet generelt. Denne støtte giver beboerne bedre forudsætninger for at håndtere psykiske og sociale udfordringer og bidrager til en større følelse af kontrol over eget liv. Hurtig og målrettet hjælp: Den sociale vicevært fungerer som kontaktperson for henvendelser fra både naboer, Ejendomsfunktionærer og andre professionelle, der bliver opmærksomme på beboere med tegn på social eller psykisk mistrivsel. Dette gør det muligt at reagere hurtigt og effektivt, når der opstår akutte problemer. Ved at kunne rykke ud med kort varsel kan den sociale vicevært gribe ind i situationer, før de udvikler sig til alvorlige kriser. Denne hurtige indsats kan forhindre, at beboeren havner i en situation, hvor udsættelse eller andre drastiske foranstaltninger bliver nødvendige.

Den sociale vicevært koordinerer løbende med ejendomsfunktionærerne og afholder halvårlige møder med ejendomsfunktionærerne fra de syv områder, der er omfattet af den boligsociale helhedsplan. Derudover har den sociale vicevært faste månedlige møder med den boligsociale enhed fra Randers Kommune for at koordinere indsatsen i forhold til arbejdet med beboere, der er i risiko for at miste deres bolig. Den sociale vicevært har ca. 80 årlige vejledningsforløb. Ansvars- og rollefordeling: Ansvar: Det overordnede ansvar for aktiviteten ligger hos sekretariatslederen i Bysekretariatet. Rollefordeling: Den sociale vicevært: Den sociale vicevært har ansvaret for at levere bred, helhedsorienteret støtte og vejledning til beboerne. En væsentlig del af den sociale viceværts rolle er at fungere som brobygger mellem beboerne og de relevante støttetilbud. Dette sker i tæt samarbejde med Randers Kommune og andre relevante instanser. Den sociale vicevært sikrer, at beboerne får adgang til de nødvendige ydelser og tjenester, og hjælper med at koordinere indsatsen mellem de forskellige aktører for at opnå en sammenhængende støtte. Desuden arbejder den sociale vicevært tæt sammen med ejendomsfunktionærerne i boligområderne. Dette samarbejde er afgørende for at kunne identificere beboere, der måske ikke selv opsøger hjælp, men som har behov for støtte. Ejendomsfunktionærerne fungerer som en vigtig informationskilde, da de har daglig kontakt med beboerne og kan give viceværten indsigt i eventuelle problemer eller behov, der opstår i boligområderne. Den boligsociale enhed har ansvaret for at videregive viden fra den sociale vicevært til de relevante kommunale aktører for herved at sikre sammenhæng i de kommunale indsatser. Den boligsociale enhed: Månedligt møde med den sociale vicevært i forhold til koordinering af indsatsen målrettet beboere i huslejerestance. Boligforeningen: Bidrager med registrering af restancesager og ophævelsesskrivelser.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 67

KOMMISSORIUM FOR BESTYRELSE, STYREGRUPPE OG DET POLITISKE NIVEAU ORGANISATIONSDIAGRAM

BESTYRELSEN RANDERS KOMMUNE BOLIGORGANISATIONER Direktør Udvikling, Direktør, Miljø og Teknik, RandersBolig (formand) Forretningsfører, Direktør Social Lejerbo og Arbejdsmarked Chef, Direktør Børn og skole Bystrategisk udvikling

BYSEKRETARIATET

STYREGRUPPEN

Chef for bystrategisk udvikling Sekretariatsleder

Boligorganisationerne repræsenteret ved: Inspektør og forvaltningskonsulent i RandersBolig for Møllevænget & Storgaarden Chef for bystrategisk udvikling og Sekretariatsleder, Bysekretariatet Souschef, Lejerbo Randers Kommune repræsenteret ved: Direktør Udvikling, Miljø og Teknik (formand) Skoleledere, Nørrevangs-, Østervangs, Vestervangs- og Hobrovejens skoler Leder, Randers Ungdomsskole Leder, Ungdommens Uddannelsesvejledning UUR Centerledere, PPR og Familie- og UngeCentret Leder, Sundhedsplejen Leder af sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden Chef, Litteratur og læring, Randers Bibliotek, Dagtilbudsledere, Midt, Nordøst og Nordvest Institutionsledere, Glentevejen, KFUM og Platangården Leder, Den boligsociale enhed Afdelingsleder, Randers Jobcenter Leder af tandplejen Projektleder, Kultur og Fritid Evt. ad hoc personer kan inviteres efter behov

Boligsociale medarbejdere Aktivitetsmedarbejder Monitorerings- og GIS medarbejder, Randers Kommune Kommunikations medarbejder, Randers Kommune Planlægnings medarbejder, Randers Kommune Programleder, Randers Kommune HR medarbejder, RandersBolig IT medarbejder, RandersBolig

ÅRLIG BOLIGSOCIAL KONFERENCE

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 68

Politiskinddragelse

Styregruppe for Beredskabsplan

DEN BOLIGSOCIALE HELHEDSPLAN UDDANNELSER & LIVSCHANCER

• Sprogindsats • NPU • Familieorienteret uddannelsesvejledning • Trivsel i skolen, fremmøde i skolen • Familiedage • Sundhedsindsats • Trivselsforløb for familier

BESKÆFTIGELSE

KRIMINALITETSFOREBYGGELSE

• Fremskudt beskæftigelse • Job til mor

• Brandkadet • Lommepengejob • Brobygning til foreningslivet • Fritidsaktiviteter i boligområderne • Teenagegrupper

SAMMENHÆNGSKRAFT OG MEDBORGERSKAB

• Social vicevært

Bestyrelsen Formål Bestyrelsen skal medvirke til en effektiv styring og koordinering på strategisk- og økonomisk niveau, samt løbende monitorering af de overordnede succesmål for den boligsociale indsats i Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29 jf. Landsbyggefondens regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger af 11. dec. 2019. Bestyrelsen skal desuden forholde sig til og udvikle en strategi for den samlede parallelsamfundsindsats i Randers Kommune. Visionen er at skabe en by i balance og en by uden udsatte boligområder. Bestyrelsen skal dermed arbejde ud fra et bydækkende perspektiv. Den boligsociale helhedsplan indgår dermed i en større kontekst og går hånd i hånd med den fysiske planlægning og udvikling af byen, og bestyrelsen skal forholde sig til hvilke øvrige håndtag, der skal anvendes med henblik på at påvirke beboersammensætningen i boligområderne. Sammensætning Der nedsættes en bestyrelse for Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29. De udpegede medlemmer af bestyrelsen har mandat med sig fra deres respektive organisationer til at træffe beslutninger i forhold til dagsorden på møderne. Bestyrelsen er sammensat med udgangspunkt i de indsatsområder og den prioritering, der fremgår af Den boligsociale helhedsplan, samt ud fra at kunne anlægge et bydækkende perspektiv. Bestyrelsen består af: Boligorganisationerne • RandersBolig (repræsenterer boligforeningerne Møllevænget & Storgaarden, Randers Boligforening af 1940, Kronjyllands Boligforening) • Direktør, RandersBolig • Chef for bystrategisk udvikling, Bysekretariatet • Forretningsfører, Lejerbo Randers Kommune • Direktør, Udvikling, Miljø og Teknik • Direktør, Social og Arbejdsmarked • Direktør, Børn og skole Mødefrekvens Bestyrelsen mødes ved to faste møder årligt (forår og efterår), hvor fremdrift, monitorering af mål, økonomi mv. for den boligsociale helhedsplan følges tæt. Disse møder er ca. tre uger efter at der har været afholdt møde i styregruppen, således at evt. indstillinger fra styregruppen kan forelægges bestyrelsen. Der afholdes desuden min. to årlige møder, hvor fokus primært vil være på de øvrige strategiske dagsordener, som supplerer og understøtter den boligsociale helhedsplan og udviklingen af alle de omfattede boligområder generelt. Bestyrelsen kan ad hoc indkalde andre ressourcepersoner til at deltage med en rådgivende rolle på møderne i forbindelse med det bystrategiske arbejde.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 69

Opgaver Bestyrelsen følger monitoreringen af boligområderne i forbindelse med de overordnede mål jf. den strategiske aftale for Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29. Bestyrelsen følger ligeledes fremdriften for de fire indsatsområder jf. delaftalerne. Bestyrelsen skal sikre en tværgående drøftelse af den boligsociale udvikling i boligområderne. Ud fra et bydækkende perspektiv drøfter bestyrelsen de øvrige håndtag, der skal medvirke til at skabe en mere blandet beboersammensætning i boligområderne. Bestyrelsen arbejder strategisk, koordineret og ud fra et bydækkende perspektiv og afklarer hvilke andre tiltag, der skal bringes i spil med henblik på at påvirke beboersammensætningen i boligområderne.

Kompetence og beføjelser Bestyrelsen har det overordnede ansvar for den strategiske aftale, samt for delaftalerne for hvert af de fire indsatsområder jf. Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29. Bestyrelsen har desuden ansvar for, at økonomien følger tilsagnet fra Landsbyggefonden. Bestyrelsen kan træffe beslutninger om forhold, der vedrører Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29. De respektive ledelser (der deltager i bestyrelsen), skal hver især sikre den fornødne opbakning i deres organisationer i forhold til de beslutninger, der understøtter den overordnede bydækkende strategi og vision om en by i balance og en by uden udsatte boligområder. Formandskab Formandskabet for bestyrelsen ligger hos direktør for Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune. Direktøren i RandersBolig er tegningsberettiget for Møllevænget & Storgaarden. Boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden er overordnet ansvarlig for Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29, da deres lejemål udgør hovedparten af lejemål, der er omfattet af Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29. Sekretariatsbetjening Betjeningen af bestyrelsen i forbindelse med Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29 varetages af chef for bystrategisk udvikling i Bysekretariatet. I forbindelse med bestyrelsens øvrige opgaver omkring visionen En by i balance betjenes bestyrelsen af programleder i Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune og i samarbejde med chef for bystrategisk udvikling i Bysekretariatet. Ansvaret for den boligsociale monitorering af data, der indgår i Den boligsociale helhedsplan 2025-29 er placeret i Randers Kommune under Udvikling, Miljø og Teknik, som udfører dette i tæt og koordineret dialog med Bysekretariatet. Betjeningen i forbindelse med den boligsociale helhedsplan omfatter følgende: • Bysekretariatet har ansvar for mødeindkaldelse, dagsorden, afrapportering vedrørende fremdrift og økonomi, samt mulige indstillinger fra styregruppen mv. • Der vil være faste punkter på dagsordenen, herunder fremdriftsafrapportering, monitorering, ledelsesrapportering og økonomiopfølgning. • Randers Kommunes monitoreringsenhed leverer årligt en datarapport vedrørende monitoreringen af boligområderne i forbindelse med de overordnede mål og indikatorer i forbindelse med Den boligsociale helhedsplan 2025-29, samt evt. supplerende måltal, og øvrige monitoreringsindikatorer, som bestyrelsen måtte efterspørge. • Bysekretariatet sikrer synergien mellem bestyrelsen og styregruppen via eventuelle indstillinger fra styregruppen. Ligeledes sikres denne synergi i kraft af at formanden for bestyrelsen (Direktør for Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune), ligeledes er formand for styregruppen. Ændringer/tilføjelser Ændringer eller tilføjelser til kommissoriet kan kun finde sted ved konsensusbeslutning i bestyrelsen og efterfølgende godkendelse hos Landsbyggefonden. Ændringer i delaftalerne for de fire indsatsområder kan kun finde sted ved konsensusbeslutning i bestyrelsen. Ændringer i den strategiske aftale kan kun finde sted ved konsensusbeslutning i bestyrelsen og efterfølgende godkendelse hos Landsbyggefonden.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 70

Kommissoriet er godkendt i forbindelse med tiltrædelse af Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29.

STYREGRUPPEN Formål Styregruppen skal medvirke til en effektiv styring og koordinering på det taktiske og udførende niveau i forbindelse aktiviteterne jf. delaftalerne for de fire indsatsområder, der fremgår af Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29. Styregruppen skal sikre den planlagte fremdrift på indsats- og aktivitetsniveau, samt følge den løbende monitorering og opfølgning af succesmål/indikatorer på aktivitetsniveau. Sammensætning Der nedsættes én styregruppe for de fire indsatsområder, der fremgår af Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29. De udpegede medlemmer af styregruppen har mandat med sig fra deres respektive organisationer til at træffe beslutninger i forhold til dagsorden på møderne. Styregruppen er sammensat med udgangspunkt i de ansvarlige i de aktiviteter, der er beskrevet under de fire indsatsområder ”Uddannelse og livschancer”, ”Beskæftigelse”, ”Kriminalitetsforebyggelse”, og ”Medborgerskab og sammenhængskraft”. Direktøren for Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune deltager som formand i både bestyrelsen og styregruppen for at sikre sammenhæng, koordinering og synergi mellem de to styrende og ansvarlige organer. Styregruppen består af: Boligorganisationerne RandersBolig (repræsenterer boligforeningerne Møllevænget & Storgaarden, Randers Boligforening af 1940, Kronjyllands Boligforening og Randers Arbejders Byggeforening) • Inspektør, RandersBolig for Møllevænget & Storgaarden • Forvaltningskonsulent, RandersBolig for Møllevænget & Storgaarden • Sekretariatsleder, Bysekretariatet • Chef for bystrategisk udvikling, Bysekretariatet • Evt. ad hoc personer efter behov Lejerbo • Souschef fra Lejerbo, Aalborg

Randers Kommune • Direktør Udvikling, Miljø og Teknik, Randers Kommune • Skoleledere fra henholdsvis Nørrevangs-, Østervangs-, og Vestervangsskolen samt Hobrovejens skole. • Leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) • Leder af Randers Ungdomsskole • Centerleder for PPR • Centerleder for Familie- og UngeCentret • Leder Sundhedsplejen • Leder af Randers Sundhedsfremme & Forebyggelse • Leder af Tandplejen • Chef for litteratur og læring, Randers Bibliotek, • Ledere af dagtilbud Midt, dagtilbud Nordøst, dagtilbud Nordvest • Leder af Den selvejende institution Glentevejen • Leder af KFUMs instututioner • Leder af Platangården • Leder af den boligsociale enhed • Afdelingsleder, Randers Jobcenter • Projektleder, Kultur & Fritid • Evt. ad hoc personer kan inviteres efter behov

Opgaver Styregruppen skal sikre fremdriften og koordinering af aktiviteterne under de fire indsatsområder jf. Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29. Herunder skal Styregruppen følge delmålene og leverancerne jf. delaftalerne og milepælsplanerne og sikre at målene nås. Styregruppens medlemmer har hver især ansvar for at levere data forud for styregruppemøderne i forbindelse med udarbejdelse af fremdrifts-afrapporteringen.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 71

Mødefrekvens Styregruppen mødes ved 3 faste møder årligt (forår, sommer og efterår). To af disse årlige møder (forår og efterår) er ca. tre uger forud for bestyrelsens møder, således at evt. indstillinger fra styregruppen kan forelægges bestyrelsen efterfølgende.

Kompetence og beføjelser Styregruppen har ansvar for at aktiviteterne gennemføres jf. delaftalerne for de fire indsatsområder, der er beskrevet i Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29. Herunder at medarbejderne i de enkelte organisationerne leverer de aftalte erlagte medarbejdertimer jf. budgettet for Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29. Til hver aktivitet knytter sig blandt andet en beskrivelse omkring rollefordeling, ansvar og organisering. Generelt for de aktiviteter, der udføres af Randers Kommunes medarbejdere, gælder, at det er Randers Kommunes ansvar at dette sker ud fra Kommunens normale ansvarsfordeling og instruktionsbeføjelser. Styregruppen kan indstille til bestyrelsen vedrørende ønskede ændringer på delaftaleniveau jf. punkt 7. Uregelmæssigheder og bekymringer i relation til delaftalerne skal orienteres videre til bestyrelsen via sekretariatsbetjeningen. Sekretariatsbetjening Betjeningen af styregruppen varetages af sekretariatsleder og chef for bystrategisk udvikling i Bysekretariatet. Dette omfatter følgende: Ansvar for mødeindkaldelse, dagsorden, afrapportering vedrørende fremdrift mv. Der vil være faste punkter på dagsordenen; herunder fremdriftsafrapportering, nyt fra deltagerne, koordinering mv. Sekretariatsbetjeningen bygger på styregruppemedlemmernes leverancer til fremdriftsafrapportering forud for møderne. Dette indhentes af sekretariatslederen i Bysekretariatet og i tæt dialog med den enkelte organisation/afdeling, som styregruppens medlemmer repræsenterer. Randers Kommunes monitoreringsenhed har ligeledes ansvar for - forud for møderne - at levere supplerende data/afrapportering i forbindelse med delmål og indikatorerne jf. delaftalerne. Ændringer/tilføjelser Ændringer eller tilføjelser til kommissoriet kan kun finde sted ved konsensusbeslutning i bestyrelsen og efterfølgende godkendelse i Landsbyggefonden.

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 72

Ændringer i delaftalerne for de fire indsatsområder kan kun finde sted ved konsensusbeslutning og efterfølgende indstilling til bestyrelsen. Det er udelukkende bestyrelsen som har beføjelser til at træffe beslutning herom.

DET POLITISKE NIVEAU Koblingen til det politiske niveau i henholdsvis boligorganisationerne og Randers Kommune sker gennem den årlige boligsociale konference, der afholdes lokalt i Randers. Hensigten med denne konference er at sikre en bred forankring, kendskab og følgeskab til det boligsociale arbejde og herunder Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29. Konferencen afholdes hvert år lokalt i Randers. Deltagerne er byrådspolitikerne og administrationen i Randers Kommune, samt beboerdemokrater fra organisationsbestyrelserne og administrationen fra boligorganisationerne. Parterne mødes omkring fælles boligstrategiske emner og mål. Årskonferencen arrangeres af Randers Kommune og boligorganisationerne i et samarbejde. Randers Kommune og boligorganisationerne afholder i fællesskab udgifterne til konferencen og dette aftales for hvert år i bestyrelsen for Den boligsociale helhedsplan. Formanden for bestyrelsen sikrer desuden at de relevante politiske fagudvalg i Randers Kommune hvert år forelægges årsrapporten for Den boligsociale helhedsplan Randers 2025-29 til orientering.

BOLIGSOCIAL BEREDSKABSPLAN For boligområderne Gl. Jennumparken, Vangdalen og områderne omkring Glarbjergvej, Hermann Stillingsvej og Energivej, Sjællandsgadekvartreret og boligafdelingerne centrale randers i Randers Kommune.

Den boligsociale beredskabsplan er gældende for boligafdelingerne, som indgår i Den Boligsociale Helhedsplanen 2025-29 i Randers. Boligområderne fremgår af kortet her:

Signaturforklaring

Monitoreringsområder 2025-2029

Den boligsociale beredskabsplan er gældende for boligafdelingerne, som indgår i Den Boligsociale Helhedsplanen 2025-29 i Randers.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 73

© Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Centrale Randers Hermann Stillingsvej-området Gl. Jennumparken Energivej-området Vangdalen Glarbjergvej-området Sjællandsgadekvarteret

Formålet med beredskabsplanen at sikre en koordineret indsats og ansvarsfordeling i tilfælde af: • Der er tilspidsning af eller tilbagevendende situationer eller konflikter i områder, der kræver hurtige foregribende indsatser for at undgå eskalering (gult niveau) Det kan fx være uro og konflikt mellem grupperinger, øget handel med narkotika, omfattende hærværk. • Der er helt akutte situationer, der kræver indgribende indsatser hurtigst muligt (rødt niveau). Det kan være ildspåsættelse, overfald, skyderi, chikane, slåskampe, anden voldsom uro eller trusler mod medarbejdere. Niveauerne kan illustreres således: Beredskabsniveau

Situation

Grønt

Det generelle, forebyggende arbejde

Gult

Foregribende indsatser: Når der identificeres en tilbagevendende eller begyndende tilspidsning af konflikter i området, som det vurderes hensigtsmæssigt at håndtere hurtigt.

Rødt

Indgribende indsatser: Når der identificeres konfliktfyldte episoder, som vurderes at kræve akut handling for at undgå et eskalerende konfliktniveau i området.

Det generelle, forebyggende samarbejde (grønt) varetages igennem de ordinære, fælles mødefora som f.eks. pulsmøderne og SSP-samarbejdet, mens beredskabet træder sammen hurtigst muligt: • Ved gult beredskabsniveau samles beredskabet inden for 3 arbejdsdage. • Ved rødt beredskabsniveau samles beredskabet inden for 24 timer. Den boligsociale beredskabsplan skal desuden sikre den koordinerede indsats gennem information til og aktivering af lokale netværk såvel indadtil i boligområdet såvel som til omverden med henblik på at skabe ro og afklarethed. Den boligsociale beredskabsplan læner sig op ad det i forvejen etablerede kriminalpræventive arbejde i Randers Kommune, herunder Puls, SSP-koordinationsteamet og handleplanen for lokalrådet. Deltagere i beredskabet Deltagere i den boligsociale beredskabsplan for Randers i perioden 2025-29: • SSP-konsulent, Randers Ungdomsskole, Claus Hansen, tlf. 40867408 • Politikommissær Østjyllands Politi, Lasse Bonde, tlf. 25583249 • (Suppleant Politikommissær Østjyllands Politi, Allan Aarslev, tlf. 22701226) • Centerleder, Børne- og ungecenter, Morten Strange, tlf. 30359684 • Afdelingsleder, Center for psykiatri og sociale udsatte, Gine Nørager, tlf. 40356073 • Chef for bystrategisk udvikling, Bysekretariatet, Louise Hou Kragh, tlf. 4214 8600 • Inspektør, RandersBolig/driften, Peter Pedersen, tlf. 70260079 • Lokalinspektør, Lejerbo, Jørgen Lajer, tlf. 30840522

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 74

Andre relevante ad hoc personer/organisationer kan være repræsenteret, hvilket beredskabsgruppen vurderer alt efter den konkrete situation (eksempelvis brandvæsenet, daginstitutioner, skolen, opsøgende medarbejdere, klubmedarbejdere, viceværter). Det er deltagerne i beredskabsgruppens ansvar at sikre, at informationerne er opdaterede. Hvis en person skulle fratræde sin stilling, er det vedkommendes organisations ansvar at give besked og udpege en efterfølger. Der gives besked til Louise Hou Kragh, chef for bystrategisk udvikling i Bysekretariatet. Organisering Den boligsociale beredskabsplan for Randers er organiseret således: Beredskabsgruppen indkaldes ved gule eller røde situationer. Alle beredskabets medlemmer kan tage initiativ til at samle beredskabet, hvis det vurderes, at en situation i området kræver det. Øvrige interessenter kan rette henvendelse til et medlem af beredskabet, som så kan aktivere beredskabet, hvis det vurderes, at der er behov herfor. Chef for Bystrategisk udvikling i Bysekretariatet kontaktes og har ansvaret for, at alle bliver inviteret til mødet. På beredskabsmødet vurderes den konkrete situation. Behovet for at koordinere indsatser og understøtte hinanden drøftes med henblik på at imødegå situationen i fællesskab.

Der afholdes endvidere et årligt et statusmøde, for dels at gennemgå og evaluere aftalte indsatser i løbet af året, dels at drøfte den generelle situation i boligområderne med henblik på styrkelse af samarbejdet og det kriminalitetsforbyggende arbejde i boligområderne. Det er Bysekretariatet, der er tovholder for denne funktion.

Samlet lokalt beredskab

• Sikre ro og orden

• Sikre borgere og medarbejderes sikkerhed • Koordinere myndighedernes samlede indsats

Boligorganisationernes forpligtelser Ko ord ine rin g

Myndighedernes forpligtelser

• Forholdsregler vedr.

medarbejderes sikkerhed • Kommunikation til medarbejdere • Kommunikation til beboere

Politi og kommune er myndigheder, der har mulighed for at dele informationer inden for retsplejelovens § 115. I beredskabsgruppen sikres en koordinering mellem myndighederne og boligorganisationerne, repræsenteret af Bysekretariatets chef for bystrategisk udvikling. I denne sammenhæng forpligter politi og kommune sig at inddrage og koordinere med boligorganisationens repræsentanter, hvor det er foreneligt med tavshedspligten. Beredskabsgruppen vurderer i fællesskab, hvilke informationer der er relevante at videregive til eventuelle ad hoc personer (herunder også beboere, afdelingsbestyrelser, opsøgende medarbejdere etc.). Det er politiets rolle at viderebringe relevante informationer indenfor retsplejelovens rammer. Det er SSP-konsulentens ansvar at aktivere SSP-netværket – herunder eksempelvis skole, opsøgende medarbejdere, klubmedarbejdere, hvis situationen kræver det.

Alle har hver især ansvar for at gennemføre det, der bliver aftalt og angivet i den konkrete handleplan. De nævnte beredskabsgruppedeltagere sikrer hver især orientering af deres respektive organisation. Kompetencer/handlemuligheder i beredskabssituationer I akutte krisesituationer følger parterne som udgangspunkt politiets anvisninger og støtter op herom. Den boligsociale beredskabsplan aktiveres som et understøttende redskab hertil.

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 75

Bysekretariatets chef for bystrategisk udvikling sørger for at informere de boligsociale medarbejdere samt viderebringe informationer til beboerne/afdelingsbestyrelserne, hvis dette er aftalt med beredskabsgruppen. Denne varetager desuden dialogen med boligorganisationernes driftsenheder i tæt samarbejde med inspektøren, der også indgår i beredskabsgruppen.

De enkelte beredskabsgruppemedlemmer kan hver især aktivere beredskabsplanen i forbindelse med røde og gule situationer, jf. ovenfor. Chef for Bystrategisk udvikling i Bysekretariatet kontaktes og har ansvaret for, at alle bliver inviteret til møde. Relevante ad hoc personer kan ligeledes indkaldes. Inden beredskabsplanen aktiveres, tilstræbes det, at politiet kontaktes for afdækning af situationen, herunder afklaring af om der er behov for aktivering på enten rødt eller gult niveau. Hvis ikke at der opnås kontakt til Lasse Bonde eller Allan Aarslev proceduren følgende for kontakt til Østjyllands Politi: • Østjyllands Politis Vagtchef kontaktes på telefonnummer 114. Bysekretariatets har samtidig opgaven at informere beboerne og øvrige relevante personer, efter aftale med beredskabsgruppen og i samarbejde med henholdsvis direktør og forretningsfører i RandersBolig og Lejerbo. Når det boligsociale beredskab har været aktiveret, vurderer beredskabsgruppen, hvorvidt der skal foretages en evaluering af indsatsen inden det årlige beredskabsmøde. En evaluering ville kunne pege på, om beredskabet fungerer, som det skal, f.eks. om det er de korrekte informationskanaler, der bliver anvendt i tilfælde af akutte situationer. En eventuel evaluering skal foreligge umiddelbart efter, at beredskabet har været aktiveret. Håndtering af omverdenen I forbindelse med aktivering af beredskabsplanen, vil beredskabsgruppen aftale og koordinere kommunikationen til omverden, herunder aftaler hvem, der kommunikerer til hvem og hvornår. Det er chef for bystrategisk udvikling i Bysekretariatet, der er ansvarlig for den information, der viderebringes til beboerne i boligområderne, evt. i koordinering med RandersBoligs og Lejerbos kommunikationsafdeling. Politi og kommune har ansvar for at koordinere kommunikation til pressen, herunder at inddrage deres respektive kommunikationsafdelinger. Kommunikationen til pressen aftales endvidere med boligorganisationernes ledelse. Ved kontakt til pressen inddrages: • Randers Kommune: Bestyrelsesformand for den boligsociale helhedsplan og direktør for Udvikling, Miljø og Teknik, Jens Heslop, tlf. 29 13 69 59 • Østjyllands Politi, Vicepolitiinspektør, Mads F. Villesen, tlf. 93 50 01 70 • Forretningsfører, Lejerbo, Pia Hesselvig, tlf. 38121466 • Direktør/forretningsfører, RandersBolig, Kenneth Hansen, tlf. 50814778 Kommissorium Der er ikke udarbejdet et kommissorium. SSP-konsulent, Randers Ungdomsskole: Claus Hansen Vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi: Mads F. Villesen Centerleder, Børne- og ungecenteret: Morten Strange Centerleder, Afdelingsleder, Center for psykiatri og socialt udsatte: Gine Nørager Lokalinspektør, Lejerbo: Jørgen Lajer

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 76

Inspektør, Møllevænget & Storgaarden: Peter Pedersen Chef for bystrategisk udvikling, Bysekretariatet: Louise Hou Kragh

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S. 77

HELHEDSPLAN - NORDBY 2025-29

S. 78

HELHEDSPLAN - RANDERS 2025-29 S.79

Fremtiden lever her...

BYSEKRETARIATET · Flyvervej 5, st. 8930 Randers NØ · www.bysekretariatet.dk