ÅRSRAPPORT 2025

Godkendt på selskabets generalforsamling, den 26.03.2026
![]()

Godkendt på selskabets generalforsamling, den 26.03.2026
Virksomhed
Comwell A/S
Sjællandsvej 1
6000 Kolding
CVR-nr.: 73233410
Hjemsted: Kolding
Regnskabsår: - 01.01.2025 31.12.2025
Hjemmeside: www.comwell.com
Bestyrelse
Søren Birn, formand
Birthe Marianne Christiansen, næstformand
Carina Avlbjerg Christiansen
Camilla Avlbjerg Christiansen
Jørn Jensen Holm
Poul Erik Bjørnshauge
Christian Møller Christensen
Bente Hyldahl Fogh
Direktion
Peter Skov Schelde, adm. dir. Michael Hansen, direktør
Simon Skov Hedelund, direktør
Revisor
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåretfor . 01.01.2025 31.12.2025 Comwell A/S
Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Det er opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret - . vores
31.12.2025
01.01.2025 31.12.2025
Ledelsesberetningen indeholder efter opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. vores
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Kolding, den 26.03.2026
Direktion
Peter Skov Schelde adm. dir.
Simon Skov Hedelund direktør
Bestyrelse
Søren Birn formand
Carina Avlbjerg Christiansen
Michael Hansen direktør
Birthe Marianne Christiansen næstformand
Camilla Avlbjerg Christiansen
Til kapitalejerne i Comwell A/S
Konklusion
Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for for regnskabsåret - , der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som selskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret - i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
31.12.2025
01.01.2025 31.12.2025
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet”. Vi er uafhængige af koncernen og selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet og årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformation kan opstå som følge af
besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af koncernregnskabet og årsregnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af koncernens og selskabets interne kontrol.
Tager vi stilling til, om den anvendte regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i koncernregnskabet og årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og selskabet ikke længere kan fortsætte driften.
Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af koncernregnskabet og årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om koncernregnskabet og årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
Planlægger og udfører vi koncernrevisionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsenhederne i koncernen som grundlag for at udforme en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte revisionsarbejde til brug for koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af koncernregnskabet og årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med koncernregnskabet og årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er herudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til den relevante lovgivning.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i den relevante lovgivning. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Kolding, den 26.03.2026
Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33963556
Thomas Rosquist Andersen
Statsautoriseret revisor
MNE-nr. mne31482
Thomas Aamand Lund
Statsautoriseret revisor
MNE-nr. mne47764
Hoved- og nøgletal
af finansielle poster
Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens gældende version af “Anbefalinger & Nøgletal".
Bruttoavance (%): Bruttoresultat * 100 Nettoomsætning
Afkast af investeret kapital inkl. goodwill (%): Årets resultat * 100
Gns. investeret kapital inkl. goodwill
Egenkapitalforrentning (%):
Årets resultat ekskl. minoriteter * 100
Gns. egenkapital ekskl. minoriteter
Soliditetsgrad (%):
Egenkapital ekskl. minoriteter * 100 Balancesum
Indre værdi:
Egenkapital * 100 Aktiekapital
Virksomhedens væsentligste aktiviteter
Comwell Hotels driver konference- og spahoteller i Danmark. Hotellerne er beliggende i Aalborg, Rebild, Aarhus, Kolding, Odense, Roskilde, Køge, Holte, Borupgaard ved Helsingør, Kellers Park ved Vejle Fjord, Bygholm Park ved Horsens, Klarskovgaard ved Korsør, Portside i København samt Comwell hotellerne i Middelfart: Kongebrogaarden og Comwell Middelfart.
Under varemærkerne "Comwell Centralværkstedet" og "Smedien" drives konference-, restaurant- og banketvirksomhed i Aarhus med Comwell Aarhus som genbo. Ligeledes drives kultur- og kongreshuset ODEON i Odense, i sammenhæng med Comwell H.C. Andersen Odense.
Med virkning fra 1. januar 2025 er Comwell Rebild Bakker A/S overgået til en managementaftale, ligesom det gælder for Comwell Klarskovgaard. I selskabets resultatopgørelse indgår indtægter fra management fee for disse selskaber, men de konsolideres ikke i koncernregnskabet.
I 2025 overtog koncernen selskabet Comwell H.C. Andersen A/S i Odense. Comwell har drevet hotellet i en årrække under en managementaftale, og overtagelsen er således en naturlig konsolidering af en aktivitet, der allerede har været en integreret del af koncernens drift.
Hvad angår koncernens hotelaktiviteter i Sverige, er det sidste hotel lukket med virkning fra 1. januar 2025, og Comwell har herefter ikke længere aktiviteter i Sverige.
Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold
Med en omsætning på 1.163 mio. kr. mod 1.087 mio. kr. i 2024 (eksklusive Sverige) har koncernen haft en fremgang i omsætningen på +7% i forhold til 2024.
Medtages hoteller, som drives på managementaftaler og som ikke konsolideres, er omsætningen øget til 1.292 mio. kr. mod 1.228 mio. kr. i 2024.
Omsætningsvæksten har været bredt funderet på tværs af hele forretningen. Særligt positivt har udviklingen været indenfor det individuelle værelsessalg og spa, hvor der har været vækst i både gennemsnitspriser og antal gæster.
Comwell har, med hoteller beliggende over hele landet, opnået en belægningsprocent på 71,4% i 2025 mod 67,4% i 2024.
Belægningsprocenten for hele hotelmarkedet i Danmark steg fra 68,6% i 2024 til 71,0% i 2025, og antallet af overnatninger er øget med +5,1%. Stigningen fordeler sig på både danske gæster (+4,1%) og udenlandske gæster (+6,5%). Den største vækst i udenlandske overnatninger er primært fra USA, Tyskland, Schweiz og Kina.
Set geografisk er væksten særligt koncentreret i Hovedstadsområdet og Odense, med stigninger på henholdsvis 5,6% og 9,8%. På landsplan udgør antal overnatninger i København i forhold til resten af landet 51,2% mod 50,9% i 2024. Over halvdelen af alle overnatninger sker altså fortsat i København.
En stærk resultatudvikling afspejles i koncernens finansielle stilling. Egenkapitalen udgør 292 mio. kr., svarende til en soliditetsgrad på 48%.
Koncernens pengestrøm fra driften udgjorde 102 mio. kr., understøttet af en solid operationel indtjening. Der blev i året investeret 127 mio. kr., primært i opgradering af koncernens hoteller samt erhvervelse af ejerandel i et
hotelprojekt i København, som delvist blev lånefinansieret.
Årets pengestrømme medførte en nettoforringelse af likvide beholdninger på 9 mio. kr., hvorefter koncernens likviditet ved årets udgang udgjorde 106 mio. kr.
Strategi og udvikling
I 2025 indledte Comwell en ny femårig strategiperiode. Den nye strategi bygger videre på en periode med målrettet konsolidering af hotelporteføljen og tager afsæt i den stærke position, virksomheden herigennem har opbygget. Med afsæt i tre bærende elementer – innovation, digitalisering og vækst – er strategien rettet mod at fastholde og videreudvikle Comwells position som Danmarks førende aktør inden for møde- og konferencesegmentet.
Der er igangsat en række innovative tiltag med henblik på at løfte innovationen i organisationen, forbedre koncepter og serviceydelser til glæde for gæster og for medarbejdere.
Som et led i strategiplanen arbejder Comwell målrettet på at udvikle digitale løsninger til gavn for kunder, gæster og medarbejdere. I 2026 lanceres det første af en række digitale tiltag, der vil styrke både gæsteoplevelsen og den operationelle effektivitet.
Comwell vil i de kommende år fortsætte udbygningen af sin position på det danske hotel- og konferencemarked. Selskabet vil aktivt søge muligheder for at overtage eksisterende hoteller, konvertere velbeliggende ejendomme til hotelformål samt indgå aftaler om opførelse af nye hoteller på strategisk udvalgte lokationer i Danmark.
Senest er der med virkning per 1. december 2025 indgået aftale om udvikling og efterfølgende drift af hotel beliggende centralt i København. Med en placering tæt på Rådhuspladsen forventes der ultimo 2028 at kunne åbnes et 200-værelsers premium hotel med restaurant og roof-top bar. Comwell har desuden erhvervet kapitalandele i ejendomsselskabet der skal stå for opførsel og efterfølgende udlejning af ejendommen.
I 2025 er der foretaget endeligt opkøb af egne kapitalandele i selskabet. Comwell ejer efter opkøbet egne kapitalandele på 20,00%. Herefter kontrollerer selskabets hovedaktionær selskabet 100%. Opkøbet var en strategisk beslutning for at simplificere ejerstrukturen.
Comwells internationale positionering understøttes af et strategisk partnerskab med Wyndham Hotels & Resorts, et af verdens største hotelkoncerner. Wyndham repræsenterer over 8.000 hoteller i 100 lande, mere end 120 mio. loyalitetsmedlemmer og en stærk global salgsorganisation – ressourcer som gennem partnerskabet stilles til rådighed for Comwell og sikrer adgang til det internationale marked.
Aftalen giver Comwell eksklusiv ret til at brande danske hoteller under udvalgte subbrands fra Wyndham Hotels & Resorts' portefølje af mere end 25 mærker, kombineret med en længerevarende aftale om distribution og udvikling. På Comwells hoteller i Aalborg, Aarhus, Odense og København sker en dobbeltbranding med tilføjelsen af navnet "Dolce by Wyndham".
Årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling 2025 har været et tilfredsstillende år for Comwell med omsætnings- og resultatrekord.
Koncernens resultat efter skat er 59,5 mio. kr. mod 35,6 mio. kr. for 2024. Dette overstiger forventningerne i årsrapporten 2024, hvor der var forventet et resultat efter skat på 40,0 til 45,0 mio. kr. Dette skyldes i høj grad en øget efterspørgsel på hotel- og konferenceydelser i Danmark, hvor Comwell har formået at opnå højere aktivitet
og forbedret indtjening i forhold til forventningerne ved aflæggelse af årsrapporten for 2024. Årets resultat er desuden positivt påvirket af den endelige slutafregning af kompensationer og et provenu fra formidling af en ejendom. Samlet har disse to faktorer bidraget med en indtægt på cirka 17 mio. kr. før skat.
Ligeledes har implementeringen af en række tiltag i driften medført performanceforbedringer og dermed en forbedret indtjening. Hertil kommer, at erhvervelsen af kapitalandele i Comwell H.C. Andersen i 2025 har bidraget positivt til resultatet.
Forventet udvikling
Koncernen afslutter 2025 med stærke resultater og går ind i 2026 med et godt afsæt og fortsat positiv efterspørgsel.
For 2026 forventer koncernen:
• Omsætning i niveauet 1.230 - 1.260 mio. kr. (eksklusive managementhoteller)
• Resultat efter skat i niveauet 55 - 60 mio. kr.
Forventningerne er behæftet med usikkerhed relateret til udviklingen i efterspørgslen.
Koncernens væsentligste risici knytter sig til konjunkturfølsomheden i hospitality-sektoren, stigende fødevare- og personaleomkostninger, konkurrence om kvalificeret arbejdskraft samt operationelle risici inden for IT- og fødevaresikkerhed. Hertil kommer risici relateret til ændringer i lovgivning og skærpede compliance-krav Koncernen er opmærksom på disse risici og tilpasser løbende sin drift herefter.
Europa er ramt af geopolitiske spændinger, samt en verdenshandel der oplever protektionistiske tiltag, der potentielt hæmmer den frie verdenshandel.
Ovenstående forhold forventes blandt andet at medføre usikkerhed om den økonomisk aktivitet i Europa, og dermed kan dette påvirke den økonomiske udvikling på det danske marked.
Comwells væsentligste kundesegmenter efterspørger primært konference- og overnatningsfaciliteter på tværs af landet. Med en forventning om vækst i BNP for Danmark i 2026, ventes der en fortsat fornuftig ordreindgang og efterspørgsel fra disse kundesegmenter i 2026.
Der arbejdes fortsat med konceptudvikling og driftsøkonomiske og digitale initiativer som ventes at forbedre selskabets markedsmæssige position, effektivitet, driftsmargin og indtjening.
Redegørelse for samfundsansvar Comwell har i 2025 gjort betydelige fremskridt på tværs af alle ESG-områder og dokumenterer hermed koncernens arbejde med miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.
Miljø: Comwell arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen i egen drift og i værdikæden. Koncernen har tilsluttet sig Science Based Target initiativet, der definerer og fremmer bedste praksis inden for emissionsreduktioner og net-zero målsætninger i overensstemmelse med klimavidenskab og GHG protokollen. Ultimo 2025 er målsætningerne indsendt og er nu under validering. Ligeledes stilles der krav i Code of Conduct til leverandører i forhold til CO2-data og reduktion af udledning.
Menneskerettigheder og arbejdstagerforhold: Comwell har udarbejdet en Code of Conduct, hvor vi har opsat rammer og krav i henhold til gældende lovgivning, som vi forventer, vores leverandører lever op til bl.a. krav om
løn og arbejdsvilkår i overensstemmelse med lovgivning og overenskomster, respekt for retten til ikkediskrimination, privatliv og sundhed. Vi er meget bevidste om, at de største risici, når det kommer til menneskerettigheder, er i vores værdikæde, herunder risiko for brug af børnearbejde, tvangsarbejde og arbejdsforhold. Vi har i 2025 etableret en ny struktur for vores arbejde med vores Code of Conduct, herunder proces for auditering af vores leverandører, som implementeres i 2026.
Anti-korruption: Comwell har en anti-korruptionspolitik, der sætter rammen for alle medarbejdere i forhold til, hvad der er acceptabel adfærd overfor eksterne samarbejdspartnere og kunder f.eks. i forbindelse med modtagelse af gaver, indgåelse af aftaler m.v. Vi er bevidste om de risici, der er i forholdet ud mod vores leverandører og kunder, og har på den baggrund udarbejdet nogle interne procedurer, der skal være med til at minimere risici.
I 2026 implementeres en ny Code of Conduct til medarbejdere, bl.a. har fokus på anti-korruption, ligesom træning i antikorruption fremadrettet bliver en del af vores onboarding forløb i kraft af E-learning. Derudover er der etableret en whistleblowerordning, der både er tilgængelig for medarbejdere samt eksterne, og vi har i 2025 ikke konstateret nogle brud på menneskerettigheder, korruption eller bestikkelse.
ESG-strategien er forankret i bestyrelsen og integreret i forretningsstrategien. Den praktiske implementering varetages af en ESG-styregruppe, der er sammensat af repræsentanter fra ejerkredsen, den centrale ledelse og koncernens hoteldirektører. Styregruppen har ansvaret for at udarbejde og følge op på konkrete handlingsplaner.
Klimaregnskab og opgørelsesmetode
CO₂-opgørelsen for regnskabsåret 2025 er udarbejdet efter GHG Protocol Corporate Standard med organisatorisk afgrænsning efter operationel kontrol. Emissioner rapporteres i CO₂-ækvivalenter (CO₂e) og sammenligningstal for 2024 er opgjort efter samme principper.
Scope 1: omfatter direkte emissioner fra naturgas- og olieforbrug på lokationer under koncernens operationelle kontrol samt firmabiler.
Scope 2: opgøres efter både market-based og location-based metode, mens den samlede rapporterede Scope 2udledning oplyses efter market-based metode. Det samlede elforbrug er kontraktuelt dækket af oprindelsesgarantier fra vind- og solenergi. For fjernvarme er den vedvarende andel opgjort på baggrund af deklarationer fra de enkelte fjernvarmeudbydere.
Scope 3: omfatter kategorierne 3.1 Indkøbte varer og services, 3.2 Anlægsaktiver, 3.3 Brændsels- og energirelaterede aktiviteter, 3.4 Upstream transport og distribution, 3.5 Affald fra drift, 3.6 Forretningsrejser samt 3.7 Medarbejderpendling. Opgørelsen er baseret på aktivitetsdata hvor tilgængeligt, mens der i øvrige tilfælde er anvendt spend-baserede metoder med brug af relevante og tilgængelige emissionsfaktorer.
Klimaregnskabet er baseret på de bedst tilgængelige data på rapporteringstidspunktet, herunder forbrugsdata, leverandøroplysninger og øvrige interne registreringer. For dele af klimaregnskabet er der anvendt estimater og generiske emissionsfaktorer, hvilket medfører større usikkerhed end for de dele, der er baseret på direkte aktivitetsdata.
I 2025 blev den samlede CO₂-udledning reduceret i forhold til 2024. Scope 1 og Scope 3 faldt med henholdsvis 21% og 8%, mens Scope 2 steg med 9%, primært som følge af højere emissionsfaktorer på fjernvarme.
I 2025 er arbejdet med implementering af Code of Conduct fortsat, og første audits blev gennemført.
Væsentlige risici i værdikæden relaterer sig til klimapåvirkning fra transport og råvareproduktion samt leverandørers compliance. Risikoen mitigeres gennem krav, audits og risikovurdering.
Redegørelse for mangfoldighed Medarbejdere
Et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø er et centralt fokusområde for Comwell. Diversitet i organisationen fremmer videndeling, innovation og arbejdsglæde – og bidrager dermed direkte til udviklingen af forretningen. Comwell bestræber sig derfor på at skabe en arbejdsplads, der er attraktiv og åben for alle.
Koncernen beskæftigede ultimo 2025 1.042 medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger (2024: 933).
Væsentlige nøgletal:
• I 2025 gennemførte Comwell Hotels to trivselsmålinger med forskelligt fokus. Engagementsscoren (E3) var hhv 48 % og 39 %, mens andelen af kritiske medarbejdere var 6,2 % og 10 %. Begge målinger ligger bedre end målsætningen på mindst 35 % i E3 og under 15 % kritiske medarbejdere. Selvom E3 faldt med 9 procentpoint i anden måling, er niveauet fortsat højt. Der er udarbejdet handlingsplaner for relevante områder, og i starten af 2026 gennemføres en større trivselsanalyse, som følger op på resultaterne.
• Kompetenceudvikling: Afviklet 35 uddannelser med deltagelse af over 550 medarbejdere
• Sygefravær: 3,9%
Et af områderne med høj grad af diversitet er aldersspredningen, hvor medarbejderne spænder fra 16 til 76 år. Gennemsnitsalderen var i 2025 på 37,7 år, hvilket er på niveau med tidligere år.
Den store spredning i alder betragtes som en styrke i Comwell. Hver generation kommer med forskellige forudsætninger og indgangsvinkler, og det skaber en mangfoldighed, der bidrager positivt i hverdagen. Omvendt er koncernen også bevidst om, at aldersspændet kan føre til potentielle udfordringer, og netop derfor er der stort fokus på at klæde lederne på til denne opgave.
Generelt viser udviklingen over de sidste tre år en tilfredsstillende fordeling, når det kommer til køn og alder i forhold til at sikre en divers organisation.
I både rekruttering og ved interne rokeringer lægges der bevidst vægt på en balanceret køns- og aldersfordeling. En bred og mangfoldig organisation anses for at være en styrke, og det er derfor en løbende målsætning at sikre en tilfredsstillende fordeling på tværs af disse parametre.
Comwell arbejder aktivt for en balanceret kønsfordeling på tværs af organisationen, og de fastsatte mål er ved udgangen af 2025 opfyldt på alle niveauer.
Koncernen har fastsat mål om 50% kvinder/mænd i bestyrelsen, og i den øvrige ledelse skal det underrepræsenterede køn udgøre mindst 40%.
Status pr. 31. december 2025:
• Bestyrelse: 50% kvinder (4 ud af 8 medlemmer)
• Øvrig ledelse: Det underrepræsenterede køn (mænd) udgør 45% For bestyrelsen er aldersspændet fra 44-71 år, mens det for det øverste ledelseslag er fra 32-62 år.
Den uddannelsesmæssige baggrund for bestyrelsen fordeler sig på merkantile og økonomiske uddannelser på kandidatniveau, mens det for det øverste ledelseslag er fordelt på MBA, HD og Cand.merc.
I forhold til kønsfordeling i organisationen ses generelt en tilfredsstillende fordeling af køn i såvel hele organisationen som på ledelsesniveau, hvor målsætning om, at det underrepræsenterede køn skal udgøre min. 40% er opfyldt.
Redegørelse for politik for dataetik
Ansvarlig og transparent håndtering af data er et centralt element i Comwells forretningspraksis og et område, koncernen prioriterer højt.
Comwell har fastlagt dataetiske principper, der sikrer ansvarlig håndtering af personoplysninger for gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Principperne understøtter tillid og åbenhed om dataanvendelse og supplerer gældende databeskyttelsesregler. Comwell indsamler kun relevante personoplysninger i overensstemmelse med lovgivning - f.eks. ved køb af serviceydelser, medlemskab af Comwell Club, ansættelsesforhold og video-overvågning på hoteller.
Anvendelse af data er forankret i nedskrevne forretningsgange på tværs af koncernen. Yderligere information findes i Comwells privatlivspolitik på Comwell.com.
Begivenheder efter balancedagen
Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.
Reserve for valutakursreguleringer t.kr. Overført overskud eller underskud t.kr. Forslag til udbytte for regnskabsåret t.kr.
Egenkapital tilhørende modervirksom -hedens kapitalejere
For oplysninger vedrørende egne kapitalandele henvises der til note 17.
pengestrømme frembragt fra drift og investering før finansiering
på lån mv.
Begivenheder efter balancedagen 1
Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.
Nettoomsætning 2
Andre driftsindtægter 3
I andre driftsindtægter som omfatter slutafregning for kompensation fra støtteordninger der blev etableret som følge af COVID-19.
Koncernen har indregnet 10.351 t.kr. i andre driftsindtægter i 2025 i forbindelse med den endelige slutafregning af kompensation vedr. COVID-19.
Andre indtægter består i al væsentlighed af en indtægt fra formidling af ejendom.
Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor 4
5
Personaleomkostninger
omkostninger til social sikring
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte medarbejdere
6
Af- og nedskrivninger
7
Andre driftsomkostninger
Andre driftsomkostninger omfatter slutafregning for kompensation fra støtteordninger der blev etableret som følge af COVID-19. Koncernen har indregnet 1.635 t.kr. i andre driftsomkostninger i 2025 i forbindelse med den endelige slutafregning af kompensation vedr. COVID-19.
Det resterende beløb består af tab ved salg af materielle anlægsaktiver.
8
Andre finansielle indtægter
Skat af årets resultat
Udviklingsprojekter 13
Udviklingsprojekterne omfatter etablering af et nyt hotel samt udvikling af en app, som begge er en del af virksomhedens langsigtede strategier. Projekterne forventes at styrke koncernens fremtidige indtjening ved at forbedre gæsteoplevelsen gennem øget digitalisering. Appen vil blive integreret i den daglige drift og understøtte virksomhedens operationelle processer.
Kapitalandele i associerede virksomheder
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
Kapitalandele i kapitalinteresser
Periodeafgrænsningsposter 16
Regnskabsposten består af periodiseret omkostninger, som er betalt i regnskabsåret, og som er periodiseret.
Virksomhedskapital 17
Egne kapitalandele 18
Beholdning af egne kapitalandele pr. 31.12.2025 gør 12.154 stk., nominelt 6.259 t.kr. svarende til 20,00 % af aktiekapitalen. Der er i 2025 købt 20 stk., for nominelt 12 t.kr. egne kapitalandele svarende til 0,04 % af aktiekapitalen for 234 t.kr. Årsagen er tilbagekøb af minoritetsaktionærer.
19
Andre hensatte forpligtelser 20
Hensatte forpligtigelser dækker i al væsentlighed over hensættelser til nedlukning af underskudsgivende aktiviteter.
Langfristede forpligtelser 21
Ændring i arbejdskapital 22
Andre ikke-indregnede forpligtelser 23
Ikke-indregnede leje- og leasingforpligtelser
Huslejen er delvist variabel for flere af lejemålene, og den samlede minimums huslejeforpligtelse er indregnet i ovenstående.
Udover ovenstående leje- og leasingforpligtelser, har virksomheden pr. balancedagen ikke indgået væsentlige ikke-indregnede forpligtelser til afvikling efter balancedagen.
Eventualforpligtelser 24
Moderselskabet og de danske datterselskaber indgår i en dansk sambeskatning med NCI 2018 A/S som administrationsselskab. Moderselskabet og de danske datterselskaber hæfter derfor i henhold til selskabsskattelovens regler herom subsidiært for indkomstskatter mv. for de sambeskattede selskaber, begrænset til den ejerandel hvormed selskaberne indgår i koncernen, og ligeledes subsidiært for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter for de sambeskattede selskaber. De sambeskattede selskabers samlede kendte nettoforpligtelse i sambeskatningen fremgår af administrationsselskabets årsregnskab.
Transaktioner med nærtstående parter, der ikke er på markedsmæssige vilkår
25 I årsrapporten oplyses alene transaktioner med nærtstående parter, der ikke er gennemført på markedsvilkår. Der er ikke gennemført sådanne transaktioner i regnskabsåret.
26
Koncernforhold
Navn og hjemsted for modervirksomheden, der udarbejder koncernregnskab for den mindste koncern: NCI 2018 A/S, Kolding
Comwell Kongebrogaarden A/S
Comwell Hvide Hus Aalborg A/S
Comwell Aarhus A/S
Comwell
med nærtstående parter, der ikke er på markedsmæssige vilkår
For oplysninger vedrørende egne kapitalandele henvises der til koncernens note 17.
Begivenheder efter balancedagen 1
Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.
Nettoomsætning 2
Selskabet leverer managementydelser til selskabets kapitalandele og har på baggrund af dette kun et segment.
Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor 3
Udviklingsprojekter 11
Udviklingsprojekterne omfatter etablering af et nyt hotel samt udvikling af en app, som begge er en del af virksomhedens langsigtede strategier. Projekterne forventes at styrke koncernens fremtidige indtjening ved at forbedre gæsteoplevelsen gennem øget digitalisering. Appen vil blive integreret i den daglige drift og understøtte virksomhedens operationelle processer.
Materielle aktiver 12
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Indretning af lejede lokaler
afskrivninger (192) (19)
og nedskrivninger ultimo (10.455) (19)
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
Specifikation af kapitalandele i dattervirksomheder fremgår af noterne til koncernregnskabet.
i associerede virksomheder
Kapitalandele i kapitalinteresser
Park Komplementar ApS
Udskudte skatteaktiver
Udskudt skatteaktiv indregnes da det forventes at udnyttes inden for den 3-5 år.
15
Periodeafgrænsningsposter
Regnskabsposten består af periodiseret omkostninger, som er betalt i regnskabsåret, og som er periodiseret.
16
Egne kapitalandele
Beholdning af egne kapitalandele pr. 31.12.2025 gør 12.154 stk., nominelt 6.259 t.kr. svarende til 20,00 % af aktiekapitalen. Der er i 2025 købt 20 stk., for nominelt 12 t.kr. egne kapitalandele svarende til 0,04 % af aktiekapitalen for 234 t.kr. Årsagen er tilbagekøb af minoritetsaktionærer.
Hensættelser vedrørende tilknyttede virksomheder 17 Hensættelsen vedrører negativ egenkapital pr. 31.12.2024 i datterselskab efter modregning i tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed. Der er ingen hensættelser vedrørende negativ egenkapital pr. 31.12.2025 i datterselskaberne.
18
Langfristede forpligtelser
Andre ikke-indregnede forpligtelser 19
Ikke-indregnede leje- og leasingforpligtelser
Forpligtelser i henhold
Ud over ovenstående leje- og leasingforpligtelser, har virksomheden pr. balancedagen ikke indgået væsentlige ikke-indregnede forpligtelser til afvikling efter balancedagen.
Eventualforpligtelser 20
Selskabet indgår i en dansk sambeskatning med NCI 2018 A/S som administrationsselskab. Selskabet hæfter
derfor i henhold til selskabsskattelovens regler herom subsidiært for indkomstskatter mv. for de sambeskattede selskaber, begrænset til den ejerandel hvormed selskabet indgår i koncernen, og ligeledes subsidiært for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter for de sambeskattede selskaber. De sambeskattede selskabers samlede kendte nettoforpligtelse i sambeskatningen fremgår af administrationsselskabets årsregnskab.
Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 21
Moderselskabet har afgivet kaution og garantier for datterselskabers opfyldelse af lejekontrakter med forskellige restløbetider. Den samlede kautions- og garantiforpligtelse udgør 448 mio. kr.
Sikkerhedsstillelser over for tilknyttede virksomheder
Der er afgivet en støtteerklæring til fordel for at datterselskab.
Der er hensat til den negative egenkapital i selskabet ved modregning i tilgodehavende som moderselskabet har til datteselskabet.
Transaktioner med nærtstående parter, der ikke er på markedsmæssige vilkår 22 I årsrapporten oplyses der, jf. ÅRL §98C stk. 7, alene om transaktioner med nærtstående parter, der ikke er gennemført på normale markedsvilkår. Der er ikke gennemført sådanne transaktioner i regnskabsåret.
Regnskabsgrundlag
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse C (stor).
Koncernregnskabet og årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når virksomheden som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter, i takt med at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret.
Koncernregnskabet
Koncernregnskabet omfatter Comwell A/S (modervirksomheden) og de virksomheder (tilknyttede virksomheder), som kontrolleres af modervirksomheden. Modervirksomheden anses for at have kontrol, når den direkte eller indirekte ejer mere end 50% af stemmerettighederne eller på anden måde kan udøve eller faktisk udøver bestemmende indflydelse. Virksomheder, hvori koncernen direkte eller indirekte besidder mellem 20% og 50% af stemmerettighederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder.
Konsolideringsprincipper
Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for Comwell A/S og dets dattervirksomheder. Udarbejdelse af delårskoncernregnskabet sker ved sammenlægning af regnskabsposter af ensartet karakter. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, interne mellemværender og udbytter samt fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. De regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis.
I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100%. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af resultatet og nettoaktiverne præsenteres som særskilte poster i henholdsvis resultatopgørelsen og balancen.
Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes nettoaktiver på overtagelsestidspunktet opgjort til dagsværdi.
Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for den erhvervede kapitalandel og dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser indregnes under immaterielle anlægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel vurdering af brugstiden. Negative forskelsbeløb (negativ goodwill) indregnes i resultatopgørelsen.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på henholdsvis betalingsdagen og balancedagen, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Materielle og immaterielle anlægsaktiver, varebeholdninger og andre ikke-monetære aktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser.
Ved indregning af udenlandske dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er selvstændige enheder, omregnes resultatopgørelserne til gennemsnitlige valutakurser for månederne, som ikke afviger væsentligt fra transaktionsdagens kurser. Balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser. Goodwill betragtes som tilhørende den selvstændige udenlandske enhed og omregnes til balancedagens kurs. Kursdifferencer, der er opstået ved omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte på egenkapitalen.
Kursregulering af mellemværender med selvstændige udenlandske dattervirksomheder, der anses for en del af den samlede investering i den pågældende dattervirksomhed, indregnes direkte på egenkapitalen.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi.
Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld.
Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.
Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter.
For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for at blive behandlet som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster.
Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i selvstændige udenlandske dattervirksomheder eller associerede virksomheder, indregnes direkte på egenkapitalen.
Offentlige tilskud
Offentlige tilskud indregnes, når der er opnået endeligt tilsagn fra tilskudsgiver, og det er sandsynligt, at de betingelser, der er knyttet til tilskuddet, vil blive opfyldt. Tilskud indregnes som indtægt i resultatopgørelsen, i takt med at de indtjenes.
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Nettoomsætning ved salg af konferencer, overnatninger mv. indregnes i resultatopgørelsen, når ydelsen til køber har fundet sted, hvilket svarer til faktureringstidspunktet. Nettoomsætningen i moderselskabet omfatter primært koncerninterne ydelser. Nettoomsætning indregnes eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.
Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter omfatter indtægter af sekundær karakter set i forhold til virksomhedens hovedaktivitet, herunder lejeindtægter og gevinster ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver.
Vareforbrug
Vareforbrug omfatter regnskabsårets vareforbrug målt til kostpris, reguleret for normale lagernedskrivninger.
Andre eksterne omkostninger
Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til leje af hotelejendomme mv., salg, reklame, administration, tab på debitorer mv
Personaleomkostninger
Personaleomkostninger omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner mv. til selskabets personale.
Af- og nedskrivninger
Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver består af regnskabsperiodens af- og nedskrivninger opgjort ud fra henholdsvis de fastsatte restværdier og brugstider for de enkelte aktiver og gennemførte nedskrivningstest og af gevinster og tab ved salg af materielle anlægsaktiver.
Andre driftsomkostninger
Andre driftsomkostninger omfatter omkostninger af sekundær karakter set i forhold til virksomhedens hovedaktivitet, herunder tab ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver.
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder omfatter den forholdsmæssige andel af de enkelte virksomheders resultat efter fuld eliminering af interne avancer og tab.
Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder omfatter den forholdsmæssige andel af de enkelte associerede virksomheders resultat efter forholdsmæssig eliminering af interne avancer og tab.
Indtægter af kapitalandele i kapitalinteresser
Indtægter af kapitalandele i kapitalinteresser omfatter den forholdsmæssige andel af de enkelte kapitalinteressers resultat efter forholdsmæssig eliminering af interne avancer og tab.
Andre finansielle indtægter
Andre finansielle indtægter omfatter renteindtægter, realiserede og urealiserede kursgevinster vedrørende gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed valuta mv. samt godtgørelser under acontoskatteordningen.
Andre finansielle omkostninger
Andre finansielle omkostninger omfatter renteomkostninger, realiserede og urealiserede kurstab vedrørende gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed valuta mv. samt tillæg under acontoskatteordningen.
Skat
Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.
Moderselskabet er sambeskattet med alle danske dattervirksomheder samt den overliggende koncern. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede danske selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud).
Balancen
Goodwill
Goodwill afskrives lineært over den vurderede brugstid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsområder. Afskrivningsperioden udgør 10-15 år, men kan i visse tilfælde være længere for strategisk erhvervede virksomheder med en stærk markedsposition og langsigtet indtjeningsprofil, hvis den længere afskrivningsperiode vurderes bedre at afspejle nytten af de pågældende ressourcer.
Goodwill nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Immaterielle rettigheder mv.
Immaterielle rettigheder mv. omfatter erhvervede immaterielle rettigheder og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver.
Udviklingsprojekter vedrørende produkter og processer, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende det pågældende produkt eller den pågældende proces, indregnes som immaterielle aktiver. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen, når omkostningerne afholdes. Ved indregning af udviklingsprojekter som immaterielle aktiver bindes et beløb svarende til de afholdte omkostninger med fradrag af udskudt skat på egenkapitalen under reserve for udviklingsomkostninger, der nedbringes i takt med af- og nedskrivninger på udviklingsprojekterne.
Kostprisen for udviklingsprojekter omfatter omkostninger, herunder gager der direkte og indirekte kan henføres til udviklingsprojekterne.
Erhvervede immaterielle rettigheder måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Patenter afskrives lineært over den resterende patentperiode, og licenser afskrives lineært over aftaleperioden.
Immaterielle rettigheder mv. nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Materielle aktiver Grunde og bygninger, inventar og udstyr samt indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Brugstid
Bygninger
50 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-15 år
Indretning af lejede lokaler 10-15 år
For indretning af lejede lokaler og aktiver omfattet af finansielle leasingaftaler udgør afskrivningsperioden maksimalt aftaleperioden.
Forventede brugstider og restværdier revurderes årligt.
Materielle aktiver nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder indregnes og måles i modervirksomhedens regnskab efter den indre værdis metode (equity-metoden). Dette indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi med tillæg af uafskrevet goodwill og med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab.
Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder overføres i forbindelse med resultatdisponeringen til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode under egenkapitalen.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Kapitalandele i associerede virksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden).
Dette indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi med tillæg af uafskrevet goodwill og med fradrag eller tillæg af urealiserede, forholdsmæssige interne fortjenester og tab.
Nettoopskrivning af kapitalandele i associerede virksomheder overføres i forbindelse med resultatdisponeringen til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode under egenkapitalen.
Kapitalandele i associerede virksomheder nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Kapitalandele i kapitalinteresser
Kapitalandele i kapitalinteresser indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden). Dette indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi, opgjort efter koncernens regnskabspraksis Der henvises til ovenstående afsnit om virksomhedssammenslutninger for nærmere omtale af praksis ved erhvervelse af kapitalandele i kapitalinteresser.
Kapitalinteresser med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til 0 kr. Eventuelle tilgodehavender hos disse virksomheder nedskrives til nettorealisationsværdi ud fra en konkret vurdering. Hvis modervirksomheden har en
retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den pågældende kapitalinteresses forpligtelser, og det er sandsynligt, at denne forpligtelse vil medføre tab, indregnes en hensat forpligtelse målt til nutidsværdien af de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelserne.
Nettoopskrivning af kapitalandele i kapitalinteresser overføres i forbindelse med resultatdisponeringen til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode under egenkapitalen.
Kapitalandele i kapitalinteresser nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.
Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden, eller nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.
Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der skal afholdes for at effektuere salget.
Udskudt skat
Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser, hvor den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede, skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, aktivet forventes at kunne realiseres til, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoskatteaktiver.
Tilgodehavende og skyldig sambeskatningsbidrag
Aktuelle skyldige sambeskatningsbidrag eller tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for betalt acontoskat. Ved skattemæssige underskud indregnes kun tilgodehavende sambeskatningsbidrag, hvis underskuddet forventes udnyttet i sambeskatningen.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.
Likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og bankindeståender.
Udbytte
Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på det tidspunkt, hvor det er vedtaget på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post i egenkapitalen.
Egne kapitalandele
Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne kapitalandele indregnes direkte på overført resultat under egenkapitalen. Gevinster og tab ved salg indregnes således ikke i resultatopgørelsen. Kapitalnedsættelse ved annullering af egne kapitalandele reducerer virksomhedskapitalen med et beløb svarende til kapitalandelenes nominelle værdi.
Minoritetsinteresser
Minoritetsinteresser måles ved første indregning til minoritetsinteressernes andel af den overtagne virksomheds nettoaktiver målt til dagsværdi. Der indregnes ikke goodwill vedrørende minoritetsinteressernes andel i den overtagne virksomhed.
Andre hensatte forpligtelser
Andre hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til tabsgivende kontrakter.
Andre hensatte forpligtelser indregnes og måles som det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelserne. Hensatte forpligtelser med forventet forfaldstid ud over et år fra balancedagen måles til tilbagediskonteret værdi.
Når det er sandsynligt, at de samlede omkostninger vil overstige de samlede indtægter på et igangværende arbejde for fremmed regning, hensættes til dækning af det samlede tab, der påregnes ved det pågældende arbejde.
Operationelle leasingaftaler
Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.
Andre finansielle forpligtelser
Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.
Modtagne forudbetalinger fra kunder
Modtagne forudbetalinger fra kunder omfatter beløb, der er modtaget fra kunder forud for leveringstidspunktet.
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt likviderne ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter præsenteres efter den indirekte metode og opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital og betalt skat.
Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder, aktiviteter og finansielle anlægsaktiver samt køb, udvikling, forbedring og salg mv. af immaterielle og materielle aktiver, herunder anskaffelse af finansielt leasede aktiver.
Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af virksomhedskapitalen og de omkostninger, der er forbundet hermed, samt optagelse af lån, indgåelse af finansielle leasingaftaler, afdrag på rentebærende gæld, køb af egne aktier og betaling af udbytte.
Likvider omfatter likvide beholdninger.
