334
41 v7
Guds kirkes grund alene er Kristus, Gud og mand; den er ej bygt af stene, men skabt ved ord og vand af ham, som kom at vinde på jord sin himmelbrud og gav sit blod for hende at fri af trældom ud.
Lille Guds barn i verden her, hold dig da til din Fader nær! Spørg om hans magt og kærlighed, stol kun på ham og hvil i fred! O, Gud ske lov!
Den er endnu den samme, har fælles kendingsråb i hver en folkestamme: én drot, én tro, én dåb. ét helligt navn den ærer, ét brød den lever af, ét håb i hu den bærer, én nåde Gud den gav.
266
I ringe kår, i trængsel, i kampens tummel hed, den venter her med længsel fuldendelse og fred. Den beder Gud at virke det syn, den hårdt attrår, da Herrens sejerskirke sin sabbatshvile får.
Før du selv striden for de børn så svage, tving du vor fjende, driv hans magt tilbage, hvad sig mod dig og dine vil ophøje, selv du nedbøje! Fred udi kirken vi af dig begære, fred udi landet du os og beskære, fred udi hjertet du for alting give! Hos os du blive!
I N D V I E L S E
T H Y B O R Ø N
K I R K E
Mathäus Apelles von Löwenstern 1644 Dansk 1740 COMPLOT 11061.134
Lad fjenderne kun bramme og smile med foragt, når splid vil kirken lamme og krænke Herrens pagt; Guds folk dog vagter sætter og spejder natten lang; snart vendes tårenætter til morgengry med sang.
Mægtigste Kriste, menighedens Herre, den du har tegnet med dit kors til ære, kom dog at hjælpe os af fjendens snare, dit folk bevare!
Ét er den allerede med dig, treenig Gud, og fælles, alt hernede, med dem, som gik forud. Dem kvæger alt din hvile, vi færdes end på jord; Gud, hjælp os did at ile, hvor du i lyset bor! Samuel John Stone 1866 Severin Winding 1912 Axel Rosendal 1949
S Ø N D A G
6 .
F E B R U A R
2 0 1 1