Fagbladet CO-Søfart_01_2026_Issue bladrefil)

CO-SØFART

Skibsassistent:

NIELS WILSTRUP, FORMAND FOR CO-SØFART & METAL MARITIME

LEDER EN ANDERLEDES LEDER I EN ANDERLEDES TID

EN leder er oprindeligt et medies mulighed for at komme med en holdning til et aktuelt emne, og jeg kan garantere, at når fagblad nummer to udkommer i juni, vil lederen igen være som den plejer her i Fagbladet CO-Søfart, men jeg synes, at omstændighederne byder, at jeg denne gang bruger spaltepladsen på en lidt anden vis. For den 1. december tiltrådte jeg som konstitueret formand for Metal Maritime. Det skete langt tidligere end planlagt og under de mest tragiske omstændigheder, da vores mangeårige formand, Ole Philipsen, gik bort efter kort tids sygdom. Oles alt for tidlige død har ramt os alle dybt – både menneskeligt og fagligt – og jeg tiltræder med stor respekt for hans indsats, hans værdier og den betydning, han havde for både medlemmer, kolleger og branchen. Samtidig er jeg fuldt ud bevidst om, at jeg ikke skal være en ny Ole Philipsen, men videreføre det Ole har opbygget gennem mange år, på min egen måde, og bygge videre på dette.

ANDEN KØREPLAN

Efter bestyrelsens godkendelse og Dansk Metals opbakning var det meningen, at jeg den 1. marts 2026 skulle starte som faglig konsulent i Metal Maritime. Her skulle jeg i tæt samarbejde med Ole gradvist blive introduceret til opgaverne i formandsrollen. Det var planlagt, at jeg den 1. august 2026 skulle tiltræde som næstformand og endeligt overtage posten som formand den 1. januar 2027. Denne veltilrettelagte, trygge og gennemtænkte overgang skulle sikre både kontinuitet og en naturlig indfasning til stillingen som formand.

Den plan blev ændret fra den ene dag til den anden. Oles pludselige bortgang gjorde det nødvendigt at fremskynde processen, og fra 1. januar 2026 blev jeg formand for CO-Søfart og Metal Maritime.

MARITIM BAGGRUND

Inden jeg startede i Metal Maritime har jeg arbejdet for Torm A/S, faktisk hele min Maritime karriere på 17 år, som Officer, Operatør, Marine Advisor og senest som Kaptajn indtil 1. december. Gennem mine otte år som medlem af Metal Maritimes bestyrelse og min baggrund i TORM har jeg fået et solidt indblik i de vilkår, vores medlemmer arbejder under. Da jeg tidligere sidste år havde 20 ugers ansættelse i Metal Maritime, nåede jeg at arbejde tæt sammen med Ole. De erfaringer, den viden og den faglige indsigt, jeg fik med fra den periode, betyder meget for mig nu, hvor overdragelsen er blevet så brat og så anderledes end planlagt.

Selvom situationen er usædvanlig og præget af stor sorg, er jeg overbevist om, at Metal Maritime står stærkt. Vi har en erfaren og kompetent medarbejderstab, som hver dag leverer høj kvalitet og stabilitet.

VISIONER

Jeg ønsker først og fremmest at fastholde den gode medlemsudvikling vi har været vidne til de seneste år. Det kræver, at vi ikke gemmer os bag skriveborde eller kun kommunikerer gennem formelle kanaler. Vi skal være til stede dér, hvor medlemmerne er på skibene, på skolerne, til arrangementer og ude i den maritime branche.

Ansvarshavende redaktør

Niels Wilstrup, formand CO-Søfart, Redaktion

Christian H. Petersen, faglig leder

Kirsten Østergaard, faglig konsulent

Caspar Mose, faglig konsulent

Corlis Hansen, faglig konsulent

Per Gravgaard Hansen, faglig konsulent

Emilie Munch Ohlsen, juridisk konsulent

Redigering og layout

Martin van Dijk, kommunikationskonsulent

POLITISK INDFLYDELSE

Samtidig er det helt afgørende for mig, at vi som fagforening bruger vores politiske indflydelse fuldt ud. Jeg ønsker, at Metal Maritime tydeligt markerer sig dér, hvor beslutningerne der påvirker vores branche og vores medlemmer, bliver truffet. Vi skal ikke stå på sidelinjen og vente på at blive spurgt, vi skal selv melde os på banen. Det gælder både i de maritime samarbejdsfora, i dialogen med politikere og myndigheder og i arbejdet sammen med Dansk Metal. Vores position skal være både stærk og troværdig, og vi skal fortsat være kendt som en organisation, der taler klart, sagligt og med medlemmernes interesser for øje.

DIS ER VIGTIGT

Et andet vigtigt fokusområde for mig er DIS. Jeg mener, det er afgørende, at DIS fortsætter som et register, der sikrer ordentlige vilkår og konkurrencedygtighed – men uden at glide i retning af et FoC-flag, hvor man reelt udhuler kravene og lader nationale interesser forsvinde. Det vil jeg arbejde for med stor stålsathed. Samtidig vil jeg presse på, hvor end det er muligt, for at rederierne fortsat uddanner og ansætter danske søfolk. Hvis Danmark skal bevare sin plads som en stærk søfartsnation, kræver det politisk vilje og et tæt samarbejde mellem parterne i branchen. Her skal Metal Maritime og CO-Søfart fortsat være en aktiv og synlig drivkraft.

For mig handler det ikke kun om at administrere et formandskab, men om at sætte retning og turde påvirke de rammer, som vores medlemmer arbejder under.

Tryk

Specialtrykkeriet Arco

Oplag

3.350

ISSN 2245-7968 trykt udgave

ISSN 2245-7976 online udgave

Deadline

Læserbreve og artikler til næste nummer, skal være redaktionen i hænde senest 8. maj eller efter aftale.

Materiale til Fagbladet CO-Søfart sendes til Martin van Dijk, mvdp@danskmetal.dk

Næste nummer udkommer 24. juni og er samtidig tilgængeligt på hjemmesiden www.co-sea.dk

Forsidebillede

Faglært skibsassistent Kell Kumrit. Foto: Martin van Dijk

NYT FRA FAGLIG AFDELING

SÅ ER DET ENDNU EN GANG BLEVET TID TIL AT GØRE STATUS OVER, HVAD DER ER SKET I FAGLIG

AFDELING DE SENESTE MÅNEDER. DET HAR ENDNU EN GANG VÆRET EN BEGIVENHEDSRIG

PERIODE, HVOR EN ENKELT EPISODE DOG OVERSKYGGER ALT ANDET, DER ER SKET.

DET ligger i navnet på denne rubrik, at jeg skal gøre mig nogle tanker om, hvad der er sket siden sidst her i faglig afdeling og i Metal Maritime. Denne gang kommer vi desværre ikke udenom, at den altoverskyggende begivenhed var Ole Philipsens pludselige og chokerende dødsfald i starten af december 2025.

Andetsteds i dette blad kan I læse mere om Oles flotte karriere og utrættelige indsats for Metal Maritimes medlemmer gennem årene. Jeg vil dog også benytte lejligheden her til at nævne, hvor stor en omvæltning, og hvor stort et tab, det har været og fortsat er for medarbejderne i Metal Maritime, at Ole ikke er her mere. Som alle ved, var Ole en meget respekteret og markant formand med erfaring fra livet til søs og stor viden om både søfart og de fagretlige spilleregler. Derudover forstod han det politiske spil og var en meget dygtig og konstruktiv forhandler. Men udover den enorme faglige viden, som Ole besad, har vi i Metal Maritime også mistet en stor personlighed og en meget vellidt formand.

AFLØSER STOD KLAR

I den kritiske situation, som afdelingen befandt sig i, var det et held, at Niels

Wilstrup stod klar til at overtage pladsen som formand. Dette var i forvejen planlagt til at skulle ske pr. 1. januar 2027. En plan som vi var nødsaget til at fremskynde, så Niels i stedet startede som formand den 1. januar 2026.

”Allerede i foråret 2025 var Niels faktisk ansat her på kontoret i cirka fire måneder, hvor han deltog i de fleste OK-forhandlinger. Det betyder, at han allerede kender rigtig mange af vores overenskomster, han har mødt mange af vores modparter i rederierne og andre samarbejdspartnere, ligesom han har fået et klart indtryk af hverdagen på kontoret ved Sluseholmen.

DYGTIGE MEDARBEJDERE

Derudover bør det nævnes, at vi i faglig afdeling har en række meget erfarne og yderst dedikerede medarbejdere med stor viden om vores område, så jeg er overbevist om, at Metal Maritime fortsat vil være garant for et højt serviceniveau, gode aftaler og den bedst mulige rådgivning til vores medlemmer.

Selvom perioden omkring Oles bortgang har været præget af både chok og sorg, så har vi naturligvis også passet vores arbejde i den forgangne periode. Dette kan I læse mere om under de forskellige indlæg fra faglig afdeling i dette blad.

DER ARBEJDES PÅ OVERENSKOMSTER

Af større opgaver i faglig afdeling kan først og fremmest nævnes, at vi fortsat arbejder på at få de resterende overenskomster forhandlet endeligt på plads. Dette er blevet besværliggjort af flere ting, men for en del af aftalerne begynder der er tegne sig et håb om, at vi snart får dem fornyet. I 2026 skal alle offentlige overenskomster på det danske arbejdsmarked fornyes. Her har vi i Metal Maritime kun to aftaler, nemlig for hhv. skibsassistenter og kok/ hovmester på Skoleskibet DANMARK. Disse

IJANUAR blev valget til bestyrelsen i Metal Maritime afsluttet. Stemmeberettiget var alle tillidsfolk. Det var egentlig kun på færgeområdet, der var tale om egentligt

valg, da det var det eneste område med flere opstillede end antal pladser. Der var tre opstillede til to pladser, og Henrik Purtoft fra Als linjen blev genvalgt, mens Jonny

Smiszek fra Scandlines er ny i bestyrelsen. De er begge valgt for en periode på fire år, og har i skrivende stund deltaget i det første bestyrelsesmøde.

Formand Niels Wilstrup og faglig leder Christian Petersen deltog ved Conference of Ten i Riga sammen med repræsentanter fra landene omkring Østersøen. Her blev erfaringer udvekslet og udfordringer og muligheder diskuteret. Foto:

aftaler forhandles med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og der er aftalt forhandlingsmøde i midten af februar.

GANG I INTERNATIONALT ARBEJDE

Herudover er der kommet mere aktivitet på det internationale område. Således deltog jeg sammen med den nye formand i Conference of Ten møde i Riga i slutningen af januar. Dette er en gruppe under ITF bestående af forbundene fra de 10 lande omkring Østersøen og Kattegat. Det vil sige Estland, Letland, Litauen, Polen, Tyskland, Danmark, Norge, Sverige, Finland og Rusland. Forbundet fra sidstnævnte land har tidligere deltaget, men af velkendte årsager har der ikke været mulighed for deres deltagelse de seneste år.

På mødet blev der udvekslet erfaringer,

SPECIALSKIBE / OFFSHORE OG TRAMP

Ny i bestyrelsen er ligeledes Mie Edroselan Qvick fra DFDS. Mie Edroselan Qvick indtræder i stedet for Morten Christoffersen fra Noble i gruppen specialskibe / Offshore / Tramp, og sidder for en periode på to år. Kristian Bundvad fra Esvagt genopstillede

og der blev drøftet udfordringer og muligheder for de søfarende og havnearbejderne i Østersø-området. Ud over det rent faglige var mødet også en god lejlighed for Niels Wilstrup til at hilse på kolleger fra de faglige organisationer i vores nabolande og fra 3F Transport, som også deltager i denne gruppe.

ENDNU EN NY FORMAND

Før jul var undertegnede til møde i Offshore Wind Working Group i Industri All Europe. Mødet foregik på Teams, og vi fik drøftet en række tiltag, som forhåbentlig fører til mere konkret handling i den kommende tid. Under mødet skulle der vælges ny formand for gruppen, og valget faldt på undertegnede, så her vil jeg gøre mit til, at vi får styr på offshorevind-området

til glæde for offshorevind-arbejdere i både industrien og transportsektoren.

I de kommende måneder kommer der også en del møder i det internationale arbejde for søfart og offshore: Caspar Mose deltager i STCW-møde i IMO i London i slutningen af februar, Emilie Munch Ohlsen skal til møde i ETF´s Women’s Committee i marts i Bruxelles, jeg deltager selv i møder i IndustriAll-gruppen i Bruxelles og i ITFs europæiske Offshore Task Force i april (Metal Maritime er vært for mødet i København), og endelig deltager Niels Wilstrup og undertegnede i ITF’s Fair Practice Committee møde i Rotterdam i maj måned.

og sidder for fire år, og da de var de eneste opstillede, var der ikke tale om kampvalg til denne del af bestyrelsen.

PASSAGERSKIBE

For passagerskibe ønskede begge siddende bestyrelsesmedlemmer, B.B. Nolsøe

AF CHRISTIAN

og Alexander Englund at genopstille, og da der her heller ikke var flere kandidater, er de begge valgt til endnu en periode i bestyrelsen. B.B. Nolsøe for en periode på fire år og Alexander Englund for en periode på to år.

AF MARTIN VAN DIJK

DEN 3. DECEMBER 2025

DØDE METAL MARITIMES OG

CO-SØFARTS MANGEÅRIGE

FORMAND OLE PHILIPSEN

EFTER KORT TIDS SYGDOM.

OLE PHILIPSEN HAR IGENNEM

DE SIDSTE MERE END 25

ÅR OM NOGEN SAT SIT

AFTRYK PÅ DE SØFARENDES

ARBEJDSFORHOLD

OG RETTIGHEDER, BÅDE NATIONALT OG INTERNATIONALT.

Formand Ole Philipsen afgik ved døden 3. december 2025

FORMAND OLE PHILIPSEN HAR

AFMØNSTRET FOR SIDSTE GANG

SØMAND. Militærmand. Pilot. Formand. Ole Philipsen var mange ting, men først og fremmest var han et menneske med stor integritet og troværdighed, hvilket også skinnede igennem i hele hans virke som formand for Metal Maritime og CO-Søfart.

For selvom Ole Philipsen selv var officer, dels som hovmester til søs og dels i militæret, så havde han et blødt punkt for særligt de menige søfarende og de forhold, de arbejdede under. Det var så sikkert som amen i kirken, at når Ole Philipsen satte sig ved forhandlingsbordet, så var det altid med de søfarendes bedste for øje, og han helmede ikke, før resultatet var, som han ønskede – og det var det meget ofte.

ENORM VIDEN

Ole Philipsen havde en enorm viden om hele søfartserhvervet og en hjerne, som kunne huske selv de mindste detaljer fra 25 år gamle forhandlinger. Han var tilmed en konstruktiv, men også benhård og stædig

forhandler, eller som Københavns Biskop, Peter Skov-Jakobsen, så fint sagde det ved Ole Philipsens bisættelse.

”Han viede sit liv til at varetage søfarendes interesser og var Metal Maritimes og Co-Søfarts mangeårige formand. Han var handlekraftig, stærk og respekteret. Man behøvede ikke være sart for at slå sig på Ole - eller som de fleste kendte ham - Philipsen. Han var inde i sit fagområde. Han havde sin mening om, hvordan virkeligheden og vilkårene skulle være, og så kunne man jo bare komme an.”

KÆMPE RESPEKT

Slog sig var der også mange, der gjorde igennem årene, men Ole var respekteret af alle – for sin viden, indsats, og væremåde. Skulle man være i tvivl om dette, så er det bare at læse mindeordene for Danske Rederier, som var modpart i rigtig mange forhandlinger og sager igennem Ole Philipsens virke.

” Selvom Ole har siddet på den anden side af bordet i utallige overenskomstfor-

handlinger, efterlader han et stort tomrum, der bliver svært at fylde ud. Hans hjerte bankede for de søfarendes rettigheder og arbejdsforhold. Han kunne skælde ud og være kantet - også så man måtte holde fast i bordkanten - men han blev altid god igen. Man kunne stole på Ole - en aftale var en aftale. Når man kendte Ole, var det svært ikke at holde af ham. Han havde sine meningers mod og var slagkraftig i et forhandlingslokale. Han kunne være en virkelig hård forhandler. Ikke stor i slaget –men slagkraftig. Altid med det mål for øje at kæmpe for de søfarendes rettigheder,” lyder det blandt andet.

TIL SØS PÅ GRUND AF DOVENSKAB

Om det var tilfældigt, at Ole Philipsen endte med at gøre karriere til søs og efterfølgende i den maritime del af fagbevægelsen er svært at sige. Ifølge ham selv, skyldtes det mest af alt dovenskab. Han beskrev selv årsagen til den maritime kar-

riere på følgende måde i Fagbladet tilbage i 2005.

’Efter at have levet, kæmpet imod og delvist hadet skolesystemet igennem 12 år, kom jeg direkte i militæret, hvor jeg blev hængende i fem år. Derefter påbegyndte jeg studielivet dog uden at gøre det til en særlig kunstart, men nok til at kunne hæve SU. Efter min familie havde kigget på dette dåreliv i et par år, besluttede min mormor, at jeg måtte en tur til søs for at få faste holdepunkter i livet. Alle i familien på min mødrene side var til søs, men da jeg ikke mente, at det skulle blive en livslang karriere til søs, ville jeg ikke spilde fem måneder på søfartsskole, så det blev i kabyssen som koksmat, selvom min kulinariske viden kun rakte til at åbne en dåse spaghetti i tomatsovs og varme den i kollegiekøkkenet.’

PHILIPSENS RETTE PLADS

Det skulle dog vise sig, at livet til søs lige var det, som passede ind i Ole Philipsens liv på daværende tidspunkt. Det var nok ikke tilfældigt, at livet til søs passede, og det var måske det, hans mormor havde gennemskuet, for der flød trods alt havvand i årene på den mandlige del af familien på hans mors side, og det havde nok smittet af på den unge Philipsen.

”Det passede mig strålende at kunne sejle en periode og så holde fri i en periode, hvor man kunne gøre, hvad man følte for. Så jeg endte med at blive skibskok af lyst til livsstilen,” forklarede han selv tilbage i 2005.

Ole Philipsen nåede at sejle hos en lang række rederier i løbet af karrieren, blandt andet DFDS, A.P Møller, Kosan tankers, Elite Shipping og det han selv kaldte verdens bedste rederi Nicolaisen & Otto. Fra 1991 og til 1999 sejlede han som hovmester i A.P. Møller, med en afstikker til Skoleskibet Danmark i 1997 – samme år han blev valgt ind i Dansk Sørestaurations Forening (DSRF). I november 1999 begyndte landkarrieren som formand for DSRF – en

landkarriere som varede helt frem til hans død 3. december 2025. 26 år hvor han fik sat et historisk aftryk på den maritime del af fagbevægelsen både nationalt og internationalt.

EN HANDLEKRAFTIG MAND

For Ole Philipsen var en handlekraftig mand, som formåede at opnå resultater for både foreningen og ikke mindst dets medlemmer. Han var hovedarkitekten bag samarbejdet mellem DSRF og Metal Søfart, som i 2005 stiftede CO-SEA, og som efterfølgende har fået tilslutningen af yderligere fem maritime fagforbund. Netop DSRF og Metal Søfart fusionerede 1. januar 2011 og blev til Dansk Metal’s Maritime Afdeling (DMMA), som i 2017 blev til Metal Maritime, og igen var Ole Philipsen den helt centrale skikkelse. Ole havde synet for og kompetencerne til at gennemføre de nødvendige ændringer til at skabe den mest effektive og smidige organisation, som i sidste ende kunne sikre medlemmerne de bedste resultater.

ENORM INDFLYDELSE OGSÅ UD OVER LANDETS GRÆNSER

Han havde desuden en arbejdsdisciplin og effektivitet som få, hvilket også muliggjorde, at han ud over arbejdet som formand for Metal Maritime og Co-Søfart havde mange forskellige bestyrelsesposter og poster i forskellige danske og internationale organisationer. For blot at nævne nogle få kan det blandt andet fremhæves, at Ole Philipsen var formand for Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, formand for Uddannelsesfonden for Søfarende, formand for Den Sociale Arbejdsmarkedsfond, og formand for ITFs Offshore Task Force. Herudover var han medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Metal, Helbredsnævnet for Søfarende, Ankenævnet for Søfartsforhold, DIS-Kontaktudvalget, medlem af bestyrelserne i Dan Pilot og Rønne Havn samt medlem af ITFs Fair Practice Committee Steering Group og meget andet. Også internationalt var der stor respekt omkring Ole Philipsen. Det mærkede vi tydeligt, da den triste nyhed var nået ud og det begyndte at vælte ind med kondolencer fra hele verden. Af alle beskederne var det tydeligt, at Ole Philipsen har gjort et stort og positivt indtryk i sit internationale arbejde i de søfarendes tjeneste og mange nævnte desuden at de også på et mere

personligt plan havde sat utrolig stor pris på Oles selskab i forbindelse med møder, kongresser osv.

Ole Philipsen var desuden højt dekoreret militærmand og løste til tider forskellige opgaver for FN. Det var ikke altid, vi på kontoret fik information om, hvad han konkret skulle, men senest han var afsted, var han i Myanmar udstationeret som logistikchef for en flygtningelejr.

IKKE RETFÆRDIGHED

Som I måske kan fornemme, er det vanskeligt at komme hele vejen rundt om Ole Philipsens karriere på denne begrænsede plads, og der er ingen tvivl om, at dette skriv ikke yder hans karriere den respekt og retfærdighed, som den har fortjent. Ole Philipsen magtede mere end de fleste, og hans resultater og virke taler for sig selv. Historisk toner han frem som den mest betydningsfulde formand i foreningens levetid, og de danske og internationale søfarende har meget at takke ham for. Men Ole Philipsen var meget mere end fagforeningsformand, hvilket Biskoppen meget fint redegjorde for i sin mindetale.

”Ole Philipsen var sømand. Så verden an. Forstillede sig ikke. Sagde, hvad han mente, og mente, hvad han sagde. Havde et stort hjerte for mennesker, der led – og det menneske, der led nød blev mødt med medfølelse, og så var der en humoristisk sans, der både kunne drille fint og vælte alle vaser – i centrum var altid mennesket – den anden, og kunne man være til hjælp, så gjorde man sit yderste! Lad os bære rygtet videre om en sømand, en hovmester, en formand, en bekendt, en forhandlingspartner, en nysgerrig, en ven – et levende menneske! ”

Lad det blive de sidste ord om Ole Philipsen på disse sider i denne omgang, men der er ingen tvivl om, at Ole Philipsen trods sin død, stadig vil fylde meget her på kontoret. Der er mange anekdoter, der kan fortælles med et smil på læben og vække gode minder til live om en ekstraordinær formand, som samtidig var en respekteret og yndet chef og menneske.

På de følgende sider kan der ses billeder fra Ole Philipsens lange karriere og læses uddrag af de mange kondolencer, vi modtog.

OLE PHILIPSEN HAVDE EN LANG

KARRIERE I DEN MARITIME FAGBEVÆGELSE. HAN HAR

OM NOGEN SAT SIT PRÆG PÅ

DE SØFARENDES RETTIGHEDER

OG ARBEJDSFORHOLD

BÅDE NATIONALT OG

INTERNATIONALT. HAN VAR

IKKE GLAD FOR AT BLIVE FOTOGRAFERET, MEN VI HAR

VÆRET I ARKIVERNE OG

FUNDET EN RÆKKE BILLEDER,

SOM VISER SMÅ BRUDSTYKKER

AF OLE’S LIV OG KARRIERE.

Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart stiftede CO-Sea med virkning fra 1/7-2005. De to foreninger fusionerede med virkning fra 1. januar 2011 til Dansk Metal’s Maritime Afdeling (DMMA), og det er i den forbindelse, at Ole Philipsen her er fotograferet med Dansk Metals daværende formand Thorkild Jensen.

Ole Philipsen havde stor politisk forståelse. Altid med de søfarendes bedste for øje, var han engageret i forskellige råd og nævn. Her er han fotograferet i 2006 ved et møde i Erhvervsudvalget på Christiansborg.

CO-Søfart holder hvert år seminar for de tillidsvalgte, og her var Ole Philipsen et fast indslag, senest i september 2025. Her er han fotograferet ved seminaret i 2012 på Metalskolen Jørlunde.

Tilbage i 2008 valgte Mærsk at fyre cirka 200 danske hovmestre og menige. En beslutning som sendte bølger igennem det danske søfartserhverv. Ole Philipsen trådte her i karakter og var arkitekten bag den aftale, som sikrede medlemmerne af Metal Maritime (dengang Metal Søfart) en historisk god aftale, som stadig nævnes den dag i dag, når vi ved forskellige lejligheder snakker med medlemmer, som var en del af fyringsrunden dengang. Her orienterer Ole Philipsen en række af de påvirkede hovmestre og menige.

Ole Philipsen var oprindeligt uddannet hovmester, men han fortalte tit, at han aldrig lavede mad til sig selv. Her er han dog i gang ved et firmaarrangement tilbage i 2005.

Ole Philipsen var en mand med klare og tydelige holdninger, og han var bestemt ikke bleg for at kommunikere dem klart og tydeligt. Det var ligegyldigt, om det var i overenskomstforhandlinger, møder med erhvervets parter eller i mere festligt lag, som her ved DSFR’s jubilæum i 2007, hvor rejsesekretær Barno Jensen får forklaret, hvordan tingene hænger sammen.

OLE SATTE AFTRYK LANGT UD OVER DANMARKS GRÆNSER

NYHEDEN OM OLE PHILIPSENS ALT FOR TIDLIGE OG UVENTEDE DØD RAMTE HÅRDT I BÅDE DET DANSKE OG INTERNATIONALE SØFARTSMILJØ. DET OPLEVEDE VI OGSÅ TYDELIGT PÅ KONTORET, HVOR KONDOLENCERNE VÆLTEDE IND I DAGENE EFTER. HERUNDER KAN LÆSES ET LILLE UDDRAG

AF DEM, HVOR DE ENGELSKE KONDOLENCER FOR NEMHEDENS SKYLD ER OVERSAT.

SOM formand for Offshore Task Force

spillede Ole en afgørende rolle i at gentænke og omforme ITF’s arbejdsprogram og strategier på offshoreområdet. Han sikrede, at organisationen var rustet til at imødegå den hastige globale udbygning af offshore vindenergi, og han var drivkraften bag at sikre ordentlige lønninger, fair vilkår og stærke rettigheder for arbejdstagere i den voksende bæredygtige energisektor. Hans strategiske fremsyn bidrog til at placere offshore vind solidt på fagbevægelsens globale dagsor-

BRODER Philipsen var en markant leder, hvis betydelige bidrag til den maritime sektor i Danmark – sammen med hans mangeårige engagement i at forbedre søfarendes rettigheder og velfærd – indbragte ham stor respekt både nationalt og internationalt. Hans lederskab, dedikation og indsats gennem næsten tre årtier efterlader et eftermæle, som vil blive husket med stor beundring.

SELVOM Ole har siddet på den anden side af bordet i utallige overenskomstforhandlinger, efterlader han et stort tomrum, der bliver svært at fylde ud. Hans hjerte bankede for de søfarendes rettigheder og arbejdsforhold. Han kunne skælde ud og være kantet - også så man måtte holde fast i bordkanten - men han blev altid god igen. Man kunne stole på Ole - en aftale var en aftale.

Når man kendte Ole, var det svært ikke at holde af ham. Han havde sine meningers mod og var slagkraftig i et forhandlingslokale. Han kunne være en virkelig hård forhandler. Ikke stor i slaget – men slagkraftig. Altid med det mål for øje at kæmpe for de

den – og understregede, at overgangen til grøn energi også skal være en overgang til gode, overenskomstdækkede job.

Kolleger over hele den maritime verden vil huske Ole ikke kun for hans lederskab, men også for hans menneskelighed, hans rolige styrke og hans urokkelige tro på, at arbejdstagernes rettigheder altid skal komme først.

Vi sørger over tabet af en dedikeret leder og en sand ven af ITF. Må han hvile i fred.

JEG husker selv et enkelt møde med Ole, med stor respekt for hans faglige indsigt, fra en ”spændende” tur, som vidne, i bemandingsnævnet for mange år siden, hvor han gik hårdt til stålet og undertegnede og fik gennemført en god ændring til sikkerhedsbemandingen af det passagerskib, som jeg var kaptajn på dengang.

Han havde et varmt, nært og mangeårigt forhold til NUSI, og mange af os vil huske ham ikke blot som en respekteret leder, men også som en kær ven. Hans støtte og kammeratskab gennem årene styrkede båndene mellem vores organisationer, Hans pludselige bortgang er et stort tab for det globale maritime fællesskab.

søfarendes rettigheder. Samtidig gik han den delikate balance at sikre både gode arbejdsvilkår for de søfarende og konkurrenceevne til rederierne. Det skylder mange danske og udenlandske søfolk og vi ham en stor tak for.

Ole bestred derudover den pragmatisme, der gjorde, at vi aldrig kørte helt fast i hverken forhandlinger eller de mange andre samarbejder om søfarten, hvor Ole var en central figur. Han var ligesom os optaget af at tiltrække flere unge mennesker til søfarten og få uddannelserne skræddersyet til moderne søfart. Og han forstod vigtigheden af at rammevilkårene også blev

Som formand for en toneangivende fagforening tænker jeg på ham, som de søfarendes garant for at forholdene til søs og i overenskomsterne forholdt sig gode samtidig med, at han var opmærksom på rederiernes arbejdsvilkår i travle og konkurrenceprægede markeder.

Havde jeg den dag i dag været aktiv navigatør, så ville jeg ikke have tøvet med at melde mig ind hos Metal Maritime. Det er blandt andet hans fortjeneste.

Det er et stort tab for os alle i branchen omkring danske søfarende og for de søfarende.

justeret til at omfatte et nyt vækstområde som offshore.

Han var altid med, når der skulle laves forhandlinger med udenlandske fagforeninger, som havde stor respekt for ham. Her var han også en stor hjælp for os som arbejdsgivere, fordi han var med til at forsikre de udenlandske fagforeninger om, at vi var en troværdig og ordentlig modpart og rent faktisk leverede det, som blev aftalt.

Det er i dén grad en markant skikkelse i dansk søfart, som har forladt os. Vi kommer til at savne ham i Danske Rederier. Æret være Oles minde.

Går du glip af dine ekstra fordele?

Din pension indeholder en masse ekstra fordele, der kan give både dig og din familie værdi.

Gå til mitpfa.dk/fokus, og giv os lov til at kontakte dig

Hos os får du din egen lokale forsikringstillidsmand

Vi gør det enkelt og har fokus på dine behov

Vi sikrer, at dine forsikringer passer til dig – hele livet

Vi tror på nærvær og personlig rådgivning

Få et uforpligtende tilbud på tjm-forsikring.dk

Fornyelsen af overenskomsten med FLC Marine Works Group er færdiggjort. Det gælder blandt andet IVY 1 og 2 Foto:FLC

FORNYELSE AF OVERENSKOMSTER MED FLC

OVERENSKOMSTERNE MED FLC MARINE WORKS GROUP (FLC) FOR DE SØFARENDE PÅ FLC’S EGNE FARTØJER, HERUNDER SPECIALFARTØJET TIL NEDSÆNKNING OG PLACERING AF DE 217 METER LANGE OG 70.000 TON TUNGE TUNNELELEMENTER, ER BLEVET FORNYET

VI har sammen med 3F Sømændene og Dansk El-Forbund overenskomster for FLC’s skibe på både belgisk og dansk flag (DIS). Som det er nu, er der tale om seks fartøjer inklusiv to trossefartøjer på DAS. Overenskomsterne er ens for henholdsvis menige og officerer på DIS og belgisk flag, det betyder lidt ekstra hovedbrud på grund af de forskellige flag. Det skyldes, at DIS-overenskomsten er en særoverenskomst til hovedoverenskomsterne med Danske Rederier afdeling D, og den for belgisk flag er en selvstændig overenskomst.

MØDER

Overenskomsterne blev fornyet med de opnåede resultater på overenskomstområdet med Danske Rederier afdeling D, tids nok til at de søfarende kunne blive reguleret med hyren for december.

Vi og Dansk El-Forbund havde møde

med de mønstrede søfarende den 28. januar om overenskomsten og fornyelsen. Der har i løbet af projektet, sammen med Dansk El-Forbund og Dansk Metal i Rødby (Femern-projektet) været flere møder med de søfarende, og vi forventer at holde flere. Møder skal blandt andet ses som led i vores organisering af de søfarende på overenskomsterne samt, at vi holder os orienteret om forholdene i rederiet.

UDFORDRINGER MED SKAT

Udover spørgsmål til overenskomsterne har de udenlandske søfarende en hel del udfordringer med skat i deres hjemlande og den danske sociale sikring. Alt sammen noget der skaber uro i forhold til ansættelsen. FLC forsøger at bistå de søfarende med at håndtere problemerne blandt andet ved at have ansat et firma med stor viden på området. Forholdene kompliceres en del af, at der i hvert enkelt af de søfarendes

hjemlande er forskellige regler, og at der samtidig er tale om arbejde i både tysk og dansk farvand. Derudover er der enkelte af de søfarendes hjemlande, som ikke mener, at der kan være tale om international sejlads eller skibe, hvor der kan optjenes fartstid, som begge har stor betydning for den enkelte.

SPECIELLE FORHOLD

Hele Femern-projektet har mange specielle forhold, herunder også for de søfarende, som ikke nødvendigvis alle sammen helt passer til vores almindelige overenskomster. Vi kan deraf måske forvente, at vi får lidt dialog med FLC om tolkningerne af overenskomsten, når skibene rigtigt begynder at arbejde.

AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT

Officerer og menige hos henholdsvis Alvina Shipping og DFDS er blevet hyrereguleret. Foto: MVDP

HYREREGULERING I ALVINA SHIPPING OG DFDS ER PÅ PLADS

FORNYELSERNE AF OVERENSKOMSTERNE FOR OFFICERER OG MENIGE I ALVINA SHIPPING OG DFDS ER FÆRDIGGJORT OG ALLE BURDE VÆRE BLEVET HYREREGULERET I HENHOLD TIL DE NYE AFTALER.

DA forhandlingerne af de meniges overenskomster hos Alvina Shipping var færdige og overenskomstfornyelserne var på plads, gik vi i gang med forhandlingerne af alle officersaftalerne. De sidste afsluttedes i august måned, og alle forhandlingsprotokollaterne kunne så endeligt blive underskrevet i september.

HYREREGULERING

Alle skulle gerne være blevet hyrereguleret i forhold til overenskomstfornyelserne. Det eneste der udestår, er juniorofficersaftalen, som er ved at blive forhandlet på plads.

Redigeringen af de meniges overenskomster er færdig, og de kan ses på hjemmesiden.

Vi er nu ved at redigere overenskomsterne for de forskellige officersgrupper, og de vil blive lagt på hjemmesiden lige så snart, de er klar.

FORNYELSER HOS DFDS

Da forhandlingerne af de meniges overenskomster var færdige og overenskomstfornyelserne var på plads, gik vi i gang med forhandlingerne af alle officersaftalerne. De sidste blev afsluttet i november måned, og alle forhandlingsprotokollaterne kunne så endeligt blive underskrevet i januar måned.

Alle skulle gerne være blevet hyrereguleret i forhold til overenskomstfornyelserne.

Det eneste der udestår, er juniorofficersaftalen, som er ved at blive forhandlet på plads.

Redigeringen af de meniges overenskomster er i fuld gang, og det samme gælder de forskellige officersgrupper. Overenskomsterne vil blive lagt på hjemmesiden lige så snart, de er klar.

AF EMILIE MUNCH OHLSEN, JURIDISK KONSULENT

STATUS PÅ CATERING SAMSØ OVERENSKOMST

Overenskomsten er endnu ikke på hjemmesiden. Og hvorfor tager det så så lang tid? Jo det skyldes, at overenskomsten er en fællesoverenskomst med 3F Privat Service Hotel og Restauration. Den forhandler fra 3F PSHR der var med til forhandlingerne er fratrådt sin stilling. Herefter kom en ny til. Der læses korrektur, og hver gang en af forhandlerne har en bemærkning i korrekturfasen, ja så skal den anden part også høres, ditto også hvis rederiet har en bemærkning. Vi beklager denne langsommelighed, men er oplyst om, at de nye lønninger pr. 1. marts 2025 er implementeret, så det umiddelbart kun er teksterne, der mangler. Vi håber, de snart er på plads KIOJ

OVERENSKOMST IKKE FÆRDIGGJORT

Overenskomsterne for Supervisorer

Bornholm samt Reparatører på Molslinjens værksted i Århus, afventer, at Maskinmestrenes Forening samt Søfartens Ledere er færdige med deres forhandlinger. Herefter går vi straks i gang med genforhandling af vores overenskomster på disse to områder.

SÆRLIG AFTALE

KIOJ

Der er indgået en særlig aftale omkring en kok og en cateringmedarbejder på M/F Povl Anker, der skal med skibet på værft. Dette skyldes, at de skal ”mønstre” ombord, og en særlig aftale er derfor nødvendigt, idet det ligger uden for overenskomstens dækning.

KIOJ

Et løntjek for en juniorofficer ansat på ny ordning, og løntjekket viste en fejl i overtidssatsen. Foto: Colourbox

LØNTJEK FOR JUNIOROFFICER ANSAT PÅ NY ORDNING

ET MEDLEM ANSAT PÅ NY ORDNING FOR JUNIOROFFICERER I REDERIET DOF DENMARK HENVENDTE SIG TIL OS FOR AT FÅ ET LØNTJEK OG FÅ SVAR PÅ GENERELLE SPØRGSMÅL TIL ANSÆTTELSEN PÅ NY ORDNING. NY ORDNING GÆLDER FOR JUNIOROFFICERER MED FØRSTE UDMØNSTRING EFTER 1. APRIL 2025.

EN del af aftalen i ny ordning er, at i rederier, hvor der ikke er indgået aftale om en løntabel for officerer på ny ordning, skal den enkelte officer ansættes på hovedoverenskomstens arbejdstidsbestemmelser med betaling af overtid. Hyren i hovedoverenskomsten har en arbejdstidsnorm på 246 timer pr. måned. Det vil sige, at arbejdstimer udover 246 timer pr. måned skal afregnes som overtimer. Ansættelse på hovedoverenskomstens bestemmelser om arbejdstid medfører, at hyren er forskellig i måneder, hvor man gør tjeneste, kontra måneder hvor man er hjemme. Hyren vil typisk være højere, når man er om bord, hvis man arbejder mere end gennemsnitligt godt otte timer pr. dag og lavere i hjemmeperioder, fordi man hjemme ’kun’ får overenskomstens grundhyre.

SPØRGSMÅL

Medlemmet havde spørgsmål til om rederiets timeopgørelse var rigtig, og derudover om den konkrete afregning var korrekt. Ud fra DOF’s standard time-ark kunne det fremstå som om, at der også

burde være betaling for alle timer på sønog helligdage, og derfor var det naturligt at stille spørgsmål til, at søn- og helligdags timer ikke talte som overtid, selvom det kunne fremstå som sådan på time-arket. På hovedoverenskomsten er der for mange år siden, blandt andet i forbindelse med forøget fridøgnsoptjening, forhandlet ind, at arbejde kan lægges på alle ugens dage, med de begrænsninger der er i Hviletidsbekendtgørelsen.

FEJL I OVERTIDSSATS

Vi kom frem til, at DOF Denmark ifølge hovedoverenskomsten havde opgjort normtimer og overtimer rigtigt. Løntjekket viste dog, at den overtidssats der var brugt, var overtidssatsen, der var gældende i 2024 og inden overenskomstfornyelsen 1. april 2025. Det skal siges, at Metal Maritime og Danske Rederier først var klar med udmøntningen af overenskomstresultatet i en ny overenskomsttekst i slutningen af juni (2025), hvorfor rederiet ikke før det havde mulighed for at kende de nye hyresatser. På medlemmets lønopgørelse efter den

nye overenskomsttekst lå klar blev hyren og overtiden efterreguleret.

DIALOG MED FLERE

Udover løntjekket har vi været i dialog med flere medlemmer i rederiet ansat på ny ordning, fordi de ønsker, at Metal Maritime forhandler en hyretabel med DOF Denmark, så deres hyre ikke varierer i forhold til, om de er mønstrede eller hjemme. Det kan give lidt udfordringer med kommunikation med for eksempel banken, som ikke helt forstår den store variation i lønnen, samtidig med at banken skal forstå principperne for den ikke skattepligtige løn (DIS-nettoløn). Både vi og medlemmerne har været i dialog med DOF Denmark om en hyretabel for juniorofficerer på ny ordning. DOF Denmark har på trods af både vores og de ansattes gentagne henvendelser og vores fremsendte udkast til et lønbilag ikke optaget en forhandling med os. Vi afventer således fortsat, at DOF Denmark kommer tilbage til os. .

AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT

Bustransport til Haderslev bus 1

• 06.45: Afg. KBH. Hovedbanegård

• 08.15: Afg. Nyborg

• 09.30: Afg. Fredericia

• 10.30: Ank. Haderslev Dam

Bustransport til Haderslev bus 2

• 06.50: Afg. Aalborg

• 07.50: Afg. Randers

• 08.20: Afg. Tilst

• 09.30: Busskifte i Fredericia

• 10.30: Ank. Haderslev Dam

Hjemtransport bus 1

Udflugt 2026

Sejltur rundt på Haderslev Dam

Sejltur på Haderslev Dam

Frokost på Hotel Norden

Bingo med fine præmier

Metal Maritime inviterer medlemmerne med på udflugt til Haderslev. Her skal vi ud og sejle en smuk rundtur på Haderslev Dam, før vi skal indtage en lækker frokost på Hotel Norden inklusiv kaffe og kage. Når maverne er fyldte, er det tid til at spille bingo med fine præmier. Der afgår bus fra henholdsvis København og Aalborg, som samler passagerer op undervejs i udvalgte byer. De to busser mødes i Fredericia, hvor passagererne fra bussen med afgang fra Aalborg stiger ombord i den anden bus. Herefter kører bussen mod Haderslev med forventet ankomst klokken 10.30. Husk at skrive antal deltagere ved tilmelding, og i hvilken af byerne I stiger på bussen, eller om I selv kommer til Haderslev.

• 16.30: Afg. Haderslev

• 17.30: Afg. Fredericia

• 18.45: Afg. Nyborg

• 20.15: Ank. KBH. Hovedbanegård

Hjemtransport bus 2

• 17.30: Afg. Fredericia

• 18.40: Afg. Tilst

• 19.10: Afg. Randers

• 20.10: Ank. Aalborg

Specifikke adresser for opsamling

• KBH. Hovedbanegård, Ingerslevgade, 1704 KBH V.

• Nyborg, Storebæltsvej 7D

• Fredericia, Snaremosevej 180

• Aalborg, John F. Kennedys Plads 3

• Randers, Samkørselsplads afkørsel 42

• Tilst, Viborgvej 501

ARBEJDSULYKKE

Hvad gør du når og efter, skaden er sket?

Læser du til navigatør?

Guideline til hvad du og dine kolleger skal gøre, hvis der sker en skade.

Arbejdsulykke

er en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning der sker pludselig eller inden for 5 dage. Det gælder såvel fysiske som psykiske skader

Arbejdsskadesikringslovens §6

Søg læge eller skadestue samme dag!

Sørg for at gøre opmærksom på, at skaden skete på arbejdet. Det er vigtigt i forhold til en evt. anerkendelse.

Hvis du ikke kan huske, hvad der skete, så tag en kollega med.

Brug din fagforening

Kontakt din lokale afdeling af Dansk Metal. Vi kan både hjælpe skadelidte medlemmer med at køre arbejdsskadesagen og arbejdspladsen med at sikre, at ulykken ikke sker igen.

Saml dokumentation

Tag fotos af relevante forhold omkring ulykken. Fx typen af involveret værktøj, materialer og/eller materiel samt deres placeringen. Noter eventuelle vidners forklaringer.

Politi

Ved alvorlige ulykker kontaktes politiet og

Arbejdstilsynet. Vær OBS på, at vold skal anmeldes senest 72 timer efter, forbrydelsen er begået, for at man kan få erstatning efter offererstatningsloven.

Anmeld skaden

Det er arbejdsgivers ansvar at anmelde skaden på virk.dk.

Sørg for, så præcist som muligt, at beskrive hvad der skete og hvor, hvornår og hvordan, det skete.

Skadelidte vil efterfølgende få en kopi af anmeldelsen i e­Boks.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt skaden er anmeldt, så kontakt din arbejdsmiljørepræsentant og Dansk Metal.

Inden 14 dage

Vær sikret hjælp – bliv medlem

Sagsbehandling ved arbejdsskader samt vejledning i forhold til sikring mod risici i arbejdsmiljøet er to af fordelene ved et medlemskab.

SKIBSASSISTENT SKIBSMEKANIKER MASKINIST NAVIGATØR

NEMT AT SØGE

SØG STØTTE TIL BØGER

OG STUDIEMATERIALE

Vi bakker op om medlemmer af Metal Maritimes uddannelse. Det

gør vi økonomisk, med penge fra uddannelsesfonde.

Du skal bare sende en ansøgning om støtte på e-mail med dokumentation for udgifterne.

Så hører du fra os.

Sådan søger du nemt via e-mail:

Skriv i emnefeltet: Ansøgning, uddannelsesfond

Ansøgning skal indeholde oplysning om:

z Dit navn og fødselsdato

z Hvilken uddannelse du går på

z Skolens/uddannelsesinstitutionens navn

z Hvad du søger økonomisk støtte til

z Evt. kort beskrivelse af, hvad du tidligere har beskæftiget dig med indenfor det maritime.

Vedhæft som dokumentation: z Kopi af kvittering(er) (enten som scan eller billede)

Send ansøgning til: maritime@danskmetal.dk

FORHANDLINGER MED FÆRGEREDERI-

ERNE OM SKATTEALLONGE

DE INVOLVEREDE FAGFORENINGER, HERUNDER METAL MARITIME, HAR VÆRET TIL FORHANDLINGER MED FÆRGEREDERIERNE PÅ GRUND AF ÆNDRINGER I SKATTESYSTEMET.

MANDAG den 26. januar var der aftalt et møde mellem Færgerederierne og de fagforeninger, der har overenskomster med arbejdsgiverforeningen Færgerederierne. Her foregik en drøftelse af den skatteallonge, som er ”opskriften” på, hvordan man omregner DAS-løn (brutto løn) om til DIS-løn (nettoløn) i Færgerne. Årsagen til mødet skyldes, at der sker ændringer/omlægninger i skattesystemet i Danmark igen i år. De fleste har nok hørt om den nye mellemskat samt top skat (også benævnt som millionærskat).

ÆNDRINGER

Når vi drøfter, hvordan vi implementerer disse nye skatteomlægninger, så skyldes det, at parterne ved indførelse af Færge DIS i 2000 aftalte, at der ved væsentlige ændringer i personbeskatningen skulle ske genforhandling af nettolønnen. Denne genforhandling har parterne så haft hvert eneste år siden indførelsen af DIS i Færgefarten, idet der altid sker lidt ændringer fra år til år. Omlægninger får som hovedregel gennemslagskraft fra det første hyrebilag i det nye skatteår, altså pr. den 1. marts det pågældende år hvori ændringen sker.

BESKÆFTIGELSESFRADRAG

I skatteallongens beregninger er der i dag indeholdt beskæftigelsesfradrag i beregningerne, og det vil få den betydning, at der skal tages hensyn til det nye senior beskæftigelsesfradrag, som er et forhøjet beskæftigelsesfradrag til dem, der har fem år eller færre til den lovmæssige pensionsalder.

Overenskomstparterne arbejder på en løsning til, hvordan dette fradrag implementeres.

AF KIRSTEN ØSTERGAARD, FAGLIG KONSULENT

FLYTNING TIL DANMARK, KUNNE BETYDE ÆNDRING AF KONTRAKTFORHOLDET

ET MEDLEM, ANSAT I ET DANSK REDERI PÅ EN INTERNATIONAL KONTRAKT OG BOSAT UDEN FOR EU, HENVENDTE SIG MED SPØRGSMÅL OM TOLKNING AF REGLER OG KONTRAKTFORHOLD, HVIS

VEDKOMMENDE FLYTTEDE TIL DANMARK

DET skal normalt aftales med arbejdsgiveren/rederiet, hvis man under sin ansættelse vil flytte til et andet land. Flytning til et andet land kan have betydning for både skatte, sociale forsikringsforhold med mere, som er vigtige for den ansatte og arbejdsgiveren. I medlemmets konkrete kontrakt stod der desuden, at flytning uden at informere rederiet var at betragte som kontraktbrud. Derudover var det i kontrakten aftalt, at hvis ønsket om flytning blev imødekommet af rederiet, kunne det betyde, at man fik tilbudt en anden/ny kontrakt med nogle andre forhold.

ANSÆTTE PÅ OVERENSKOMST

Ved en flytning til Danmark ville det forpligte rederiet til at ansætte vedkommende på den overenskomst, der er indgået med Danske Rederier for søfarende i den konkrete stillingskategori med bopæl og ophold i Danmark.

Medlemmet har, som sådan ret til at flytte til Danmark, hvis vedkommende kunne få opholds- og arbejdstilladelse, men rederiet er modsat ikke på forhånd forpligtiget til at fortsætte samarbejdet. Vi ser det ikke som en mulighed, at medlemmet kunne have bibeholdt den internationale kontrakt. En flytning til Danmark ville betyde, at medlemmet skulle ansættes på

en kontrakt gældende for personer med bopæl i Danmark.

GÆLDER OGSÅ NATIONALT

Det samme er i og for sig gældende for en ansat på DIS-overenskomst/-kontrakt. Flytning til udlandet skal på forhånd aftales med rederiet. Arbejdsgiveren skal altid være informeret om ens adresse, det gælder også ved flytning inden for landets grænser, men det bør ikke have indflydelse på ansættelsesforholdet.

AF CASPAR MOSE, FAGLIG KONSULENT

Kystskipper Online

• Du kan sejle mens du læser

• Læs i dit eget tempo, når det passer dig

• Egen vejleder – følger dig gennem forløbet

Du er velkommen på skolen også udover de obligatoriske dage

MARSTAL NAVIGATIONS SKOLE

Du kan tilmelde dig her www.marnav.dk

Se hvordan du kommer i gang

BEFAREN SKIBSASSISTENT

Tag det afsluttende modul til befaren skibsassistent. Udover det afsluttende værkstedsprojekt og øvrige fag, tilbyder vi også DUNA, FRB, motorpasser og ROC som en del af forløbet.

SVENDBORG SØFARTSSKOLE

Tlf: +45 6221 0484 • info@svesoef.dk www.svesoef.dk

– læs mens du er på farten

Følg os på Facebook

JUNIOROFFICERSORDNINGEN

I

HOVEDOVERENSKOMSTEN ADSKILLER SIG FRA DET ALMINDELIGE OK-SYSTEM

DER ER MELLEM DANSKE REDERIER, MASKINMESTRENES FORENING OG METAL MARITIME I FORBINDELSE MED OVERENSKOMSTFORNYELSEN I 2025 INDGÅET EN AFTALE OM, AT VI I EN FORSØGSORDNING PÅ TO OVERENSKOMSTFORNYELSER VIL FORSØGE AT GØRE REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF JUNIOROFFICERER MERE ATTRAKTIV.

AF PER GRAVGAARD, FAGLIG KONSULENT

Ordningen adskiller sig fra det almindelige overenskomstsystem på flere måder herunder, at hyresatserne følger en anderledes anciennitetsstige, da hyren stiger i intervaller på seks måneders effektiv sejltid.

I den gamle hovedoverenskomst var det stillingsancienniteten i stillingen, som berettigede til lønstigning hvert andet år. I den nye overenskomst er det fartstiden.

SKABE FLEKSIBILITET

Udgangspunktet for den nye juniorordning er en 1:1-ordning og at skabe en så fleksibel ramme som muligt for de søfarende juniorofficerer. Derfor er der mulighed for at sejle 1:1, 2:1 og 1:2 og muligvis andre former for arbejdsperioder ude som hjemme, der kan imødegås bedst muligt for den enkelte.

Det vigtigste må være, at man kan få et karriereforløb, hvor man får muligheden for at indsejle den nødvendige fartstid, der samtidig er tilpasset den enkelte søfarendes ønsker bedst muligt.

Som noget helt nyt er samtidig indført, at hvis man skifter rederi undervejs, så skal man ikke starte forfra i lønskalaen, men kan køre videre i samme lønskala. Rederiet skal selvsagt være omfattet af hovedoverenskomsten.

Dermed har man muligheden for dels at opnå sin fartstid i en 1:1, 2:1, 3:1 ordning eller i et helt anderledes mønstringsmønster. Dette skal aftales mellem juniorofficeren og rederiet. Udgangspunktet er en 1:1 ordning.

GODE INDTJENINGSMULIGHEDER

Ved en 2:1 ordning er der særlige gode indtjeningsmuligheder. De søfarende, der gerne vil tjene noget mere, skal derfor have denne mulighed i kortere eller længere perioder – Det aftales mellem rederi og den søfarende. Ved at sejle i en 2:1-ordning kan man hurtigere opnå fartstid og dermed opnå de højere lønninger. Den akkumulerede frihed, som ikke afspadseres, kan komme til udbetaling senere til en højere værdi, da lønsatsen stiger med fartstiden.

Når der ikke er aftalt noget specifikt på udmønstringsperioderne, hænger det sammen med, at medlemsrederierne i Danske Rederier er vidt forskellige og opererer på forskellige områder. De store containerskibe, bulkcarriers mv. har typisk længere udmønstringsperioder end specialskibe, som DOF (tidl. Maersk Supply Service), Svitzer. Andre skibe ligger i fartsområder, med høj intensitet og billige skifteomkostninger, som f.eks. DFDS, der har mønstringsperioder af 14 dages varighed.

HYRENIVEAUET

I grundlønnen er der indregnet en månedsnorm på 246 timer, en fridagsoptjeningsfaktor på 0,802 samt alle øvrige bestemmelser i hovedoverenskomsten, på nær pensionsdelen i de første 12 måneders effektive sejltid, hvor rederibidraget er mindre.

Merarbejdet ud over de 246 timer skal normalt afregnes som overtid, men der kan være et gensidigt ønske om, at lønnen

udbetales som en fasthyre – samme hyre ude og hjemme.

”

I mange kontrakter er arbejdstiden efter forhandling fastsat til uden højeste tjenestetid, hvilket indebærer, at man arbejder efter hviletidsbestemmelserne. Der kan være stor forskel fra rederi til rederi, da timetallet afhænger af, hvilket fartsområde, antallet af havneanløb og belastning i øvrigt, som kan indregnes.

Hos rederier, hvor det er aftalt, at arbejdstiden er uden højeste antal timer, modtager man en overtidspakke (også kaldet jobløn – Samme betaling uanset hvor mange timer, der præsteres).

Uden en overtidspakke skal man følge hovedoverenskomstens regler og skrive arbejdstidssedler for afregning af overtid ud over månedsnormen på 246 timer. Der er indgået fastlønsaftaler med rederiet TORM og med Maersk Line.

FORHANDLINGER

Der foregår forhandlinger med Fjordline, DFDS og Alvina (Go Nordic Cruise Line),

Den nye ordning for juniorofficerer skal blandt andet gøre det mere attraktivt at sejle og øge fastholdelsen.

Foto: Colourbox

hvor der skal ske en del tilpasninger, før aftalerne kan træde i kraft.

Metal Maritime skal ikke lægge skjul på, at netop de meget langstrakte forhandlinger med Fjordline, DFDS og Alvina har givet indtrykket af, at medlemsrederierne i Danske Rederier ikke er interesseret i de nye ordninger. DOF og Royal Arctic Line har ikke vist interesse, ligesom der kan nævnes flere andre rederier.

Dette har medført, at vi i forbindelse med fornyelse af hovedoverenskomsten for Vind Offshore har nedlagt påstand om, at vi ikke ser behovet for at implementere de

nye regler for juniorofficerer på offshore-området. De store vindrederier har en anden lønstruktur og mener ikke, at de nye juniorofficersregler, som er langfartsbestemmelser, passer ind i deres systemer.

KAN IKKE OVERBEVISE

Danske Rederier har tilsyneladende svært ved at overbevise deres medlemskreds om, at juniorofficersaftalen gerne skulle være en fremtidens ordning, og at det samlet for erhvervet skal være med til at redu-

cere frafaldet af dygtige danske officerer i handelsflåden.

Indtil videre har det kostet ca. 10 måneders forsinkelse af fornyelsen af hovedoverenskomsten for Vind Offshore på grund af denne uoverensstemmelse. Det betyder også, at vi ikke har kunnet overenskomstforny CADELER på officersoverenskomsterne.

Vi har en klar forventning om, at vi får aftalt ordninger i Fjordline, DFDS, Alvina og at vi kan gøre fremskridt i DOF med flere.

Har du brug for et teknisk kompetenceløft?

Vi tilbyder kurser inden for bl.a. el, hydraulik og automation

Læs mere her

VORES BRANCHE HAR ALTID

VÆRET KENDT FOR, AT EN

AFTALE ER EN AFTALE, OG AT MAN EFTERLEVER DET, MAN HAR AFTALT. VI SNYDER IKKE

HINANDEN, IKKE TILSIGTET OG

HVIS VI OPDAGER, AT VI HAR SNYDT MODPARTEN, SÅ GØR

VI OPMÆRKSOM PÅ DET OG

FÅR FORHOLDET RETTET. DET

GØR VI, FORDI VI SKAL KUNNE

STOLE PÅ HINANDEN, OG VI

SKAL KUNNE INDGÅ BINDENDE

AFTALER, SOM OGSÅ HOLDER I LÆNGDEN.

DOF har gang i en større opsigelsesrunde.

Foto: Colourbox

PLADS TIL FORBEDRINGER

ISLUTNINGEN af 2025 blev vi indkaldt til møder med DOF, som bebudede, at de var tvunget til at skulle reducere i antallet af medarbejdere, da flere af deres skibe var solgt og andre skulle flytte operationsområder og skifte flag.

Rederiet DOF Denmark, er det fortsættende rederi efter fusionen mellem Maersk Supply Service og det norske rederi DOF.

SALG AF SKIBE

Årsagen til den store opsigelsesrunde på 130 søfarende er, at tre skibe er blevet solgt, og fire skibe flyttes til regioner, der kræver lokal besætning. DOF beskæftiger normalt cirka 520 søfarende, fordelt på følgende kategorier: 156 navigatører, 247 menige og 117 maskinmestre

Sammen med Maskinmestrenes Forening og 3F Sømændene har vi haft møder med DOF Denmark A/S. I forbindelse med masseopsigelser er der en række forpligtelser, som rederiet skal igennem, før de kan meddele opsigelserne. Nogle af forplig-

telserne fremgår af overenskomsterne, mens andre er beskrevet i lovgivningen. Forhandlingerne med rederiet har været høflige og konstruktive, men gav ikke de forventede resultater.

UENIGHED

Vi gjorde gældende, at der var en række oplysninger, som skulle gives til os.

”

Her

løb vi så ind i det

problem, at det mente DOF ikke, vi var berettigede til.

Vi bad om at måtte modtage en liste over de medarbejdere, som skulle opsiges. Derved kunne vi række ud til den enkelte medarbejder, som er medlem, og tilbyde vores assistance.

I overenskomsterne er der en række opsigelsesbestemmelser med blandt andet

indbetalinger til uddannelsesfonde med videre, og for at kontrollere de korrekte indbetalinger skulle vi bruge listerne, over hvor mange menige og hvor mange officerer der skal opsiges og inden for hvilke stillingskategorier.

MINDRE KOMPLICERET

For at gøre sagen mindre kompliceret tilbød vi, at vi kunne påtage os rollen som organisation for alle de udenlandske medarbejdere, således at DOF kunne nøjes med at informere os, så vi kunne kommunikere det videre ud til vores søsterorganisationer. Det er aldrig lykkedes at få disse oplysninger.

ACCEPT

DOF har accepteret, at der gives en ubetinget fritstilling, som betyder, at der ikke vil ske modregning, hvis man opnår

ansættelse hos anden arbejdsgiver i opsigelsesperioden.

Vi gjorde gældende under vores drøftelser, at vi ønskede en hurtig fritstilling af alle de medarbejdere, som de ikke kunne sende ud på skibene. Heller ikke dette er blevet fuldt imødekommet. Dette til trods for, at en del af deres skibe er solgt eller har skiftet flag. Vi blev lovet en plan herfor, men den er aldrig blevet givet til os.

”De opsiger en masse medarbejdere på danskflagede skibe. Herefter ”tilbyder” de i opsigelsesperioden, at de skal forrette tjeneste på skibe under et andet flag.

INDIVIDUELLE FORHOLD

De udarbejdede ansættelseskontrakter er alle gældende for ansættelse på danskflagede skibe under DIS og med henvisning til den gældende overenskomst og danske sømandslov.

Man er således ikke forpligtet til at skulle

HVAD ER ET OPSIGELSESVARSEL ?

Et opsigelsesvarsel er et varsel om, at man på et givent tidspunkt ikke længere skal stå til rådighed for arbejdsgiveren. Varslet kan gives af den ansatte eller af arbejdsgiver.

Fælles for de to typer varsler er, at når varslet er givet, så fortsætter ansættelsesforholdet, som om intet er sket, helt frem

til fratrædelsesdagen. Det betyder også at ledelsesretten er intakt og at man tager ud at sejle eller afspadserer frihed, når rederiet ønsker det.

Arbejdsgiveren kan frigøre sig fra ledelsesretten ved at give en fritstilling. Den kan være betinget eller ubetinget.

OPSIGELSERNE FORDELER SIG SOM FØLGER

• 14 kaptajner

• 13 overstyrmænd

• 19 styrmænd

• 2 hovmestre

forrette tjeneste på et skib under et andet flag og med henvisning til anden lovgivning og ansættelsesforhold.

Der kan dog være individuelle forhold, som kan berettige et ønske om at sejle under fremmed flag. Men der kan også være modstridende interesser heri.

VÆRNE OM FRIDAGE

Hvis man har mange fridage stående på bogen, kan det være ønskeligt at værne om disse dage. Dette kan gøres ved, at man tager ud at sejle og optjener nye fridage, som så kan afspadseres efterfølgende. Ved slutafregningen vil man få de overskydende dage udbetalt.

Omvendt, hvis man har underskud på fridagskontoen, hvorfor skulle man så tage ud at sejle, under et fremmed flag, for at dække dette hul?

KONTAKT OS

Hvis det er under dansk flag, så skal man gøre det. Man kan nemlig ikke sige nej til at tage ud at sejle i opsigelsesperioden, hvor ledelsesretten er intakt - medmindre man er blevet tilkendt en fritstilling. Hvis man er fritstillet og bliver bedt om at tage

• 13 maskinchefer

• 12 maskinmestre og

• 44 menige søfarende

en tur, så bør man, som medlem, kontakte Metal Maritime for råd og vejledning.

IKKE GODT NOK

DOF opsiger danske kaptajner for så at udnævne en dansk overstyrmand til kaptajn under NIS-flag. Det er ikke uden grund, at mange medarbejdere ryster på hovedet og siger hvad sker der.

”Vi er ikke imponerede over den måde, som rederiet har tacklet denne sag på og mener dybest set, at det er urimelige vilkår, vi arbejder under. Det forløb vi har oplevet med DOF kunne have været bedre – faktisk er der plads til forbedring.

Kell Kumrit bruger en del tid på dækket i forbindelse med lastning og losning.

PASSAGERERNE MØDES SOM DET FØRSTE MED ET SMIL

KELL KUMRIT ARBEJDER SOM

FAGLÆRT SKIBSASSISTENT PÅ ’HAMMERSHUS’, SOM

SEJLER MELLEM RØNNE OG

KØGE. HER ER HAN OFTE

ET AF DE FØRSTE ANSIGTER PASSAGERERNE MØDER, NÅR

DE KOMMER OMBORD, OG DE MØDES ALTID MED ET SMIL.

KELL Kumrit har arbejdet som faglært skibsassistent hos Molslinjen siden 2016. I begyndelsen som afløser i Aarhus, hvor han efterfølgende blev fastansat i 2017, som natskibsassistent.

”Jobbet som natskibsassistent gav en stor

indsigt i vedligehold og det tekniske arbejde ombord, og jeg ville ikke have været det foruden. Det sled dog også, og derfor søgte jeg i 2018 videre internt og fik jobbet som faglært skibsassistent her på ’Hammershus’”, siger Kell Kumrit.

ET JOB UDEN FAST TØRNLÆNGDE

Som faglært skibsassistent på ’Hammershus’ er der ikke tale om fast arbejdstid, vagterne kan ligge på forskellige tider af døgnet fra tørn til tørn. Tørnlængden ligger heller ikke i et fast skema, det kan være 14/14, men det kan også planlægges på anden vis, som det nu bedst går op.

”For mig personligt foretrækker jeg helt klart, når det er muligt med 14/14, så jeg har fri i 14 dage og slipper for alt for mange ture frem og tilbage mellem hjemmet i Aarhus og Køge eller Rønne,” siger Kell Kumrit,

som netop var påbegyndt en 14/14 tørn, da vi mødte ham en sen aftenstund, mens færgen lå ved kaj i Køge Havn.

Her havde han netop færdiggjort losning af færgen, og det er en væsentlig del af jobbet.

”Jeg står på dækket under lastning og losning. Mange tænker ikke over at lastning og losning hele tiden skal tilpasses vejr og vind. Det er ikke bare ’parkér og kør’, det kræver erfaring og opmærksomhed. På dækket under lastning er jeg også ofte en af de første passagererne møder, og jeg forsøger altid at møde dem med et smil, især fordi vi møder mange forskellige mennesker. Nogle er nervøse, mens andre har prøvet det mange gange før. Fælles for alle er, at de skal føle sig trygge og følge vores anvisninger,” siger Kell Kumrit.

MED ET MEDLEM PÅ JOB

Dette er den tredje artikel i en serie, hvor vi gerne vil vise, hvordan en arbejdsdag/ nat ser ud for vores medlemmer. Vi vil gerne i løbet af artikelserien fokusere på forskellige arbejdsgrupper/funktioner, så er du interesseret i at deltage, så tøv ikke med at kontakte os på mvdp@danskmetal.dk – skriv ’Med et medlem på job i emnefeltet’.

MANGE

FACETTER

Lastning og losning er en væsentlig del af jobbet som faglært skibsassistent, men jobbet indeholder også mange andre opgaver, hvoraf nogle foregår lidt mere i det skjulte.

”Under sejladsen har vi løbende opgaver og sikkerhedstjek, og når passagererne ser os arbejde giver det forhåbentlig en tryghed i forhold til, at der er styr på tingene,” siger Kell Kumrit.

Andre opgaver kan være affaldshåndtering, diverse kontrolopgaver og brovagt.

”Fra solnedgang til solopgang,eller i dårligt sigte, der har vi brovagt, hvor vi sidder udkig sammen med vagthavende navigatør. Her er vores opgave at bistå med at holde udkig og sikre overblikket, og især om sommeren, kan der være meget at holde øje med,” siger Kell Kumrit.

NYDER AT BRUGE UDDANNELSE

Kell Kumrit er glad for sit job og de mange facetter af arbejdsopgaver. Vi har nævnt en række, men vi har endnu ikke været omkring den del af jobbet, han sætter størst pris på: som nævnt er han faglært skibsassistent og er oprindeligt uddannet maskinarbejder. En uddannelse han til tider også får mulighed for at bruge som faglært skibsassistent på ’Hammershus’.

”Vi har jo et værksted ombord, hvor jeg en gang imellem får mulighed for at løse nogle vedligeholdelses- eller reparationsopgaver. Det er dejligt, og jeg sætter stor pris på, at jeg stadig har mulighed for at bruge min faglighed, og der er ikke noget bedre, end at få lov til at arbejde med en drejebænk,” siger Kell Kumrit med et smil.

SÆTTER EN ÆRE I DET

Kell Kumrit sætter en ære i at løse sine opgaver med høj kvalitet, så han er med til at sikre en sikker og behagelig overfart fra A til B. Han er dog fuldt bevidst om, at det ikke er en opgave, han kan løse alene.

”Fællesskabet ombord betyder enormt meget for mig. Det er det, der gør forskellen mellem et job og en god arbejdsplads. Når vi står sammen og løfter i flok, er der plads

til, at alle har en stemme og bliver hørt,” siger Kell Kumrit.

Ved siden af jobbet som faglært skibsassistent er han desuden aktiv og dedikeret sikkerhedsrepræsentant.

”I forbindelse med mit hverv som sikkerhedsrepræsentant har jeg taget relevant uddannelse, og det har virkelig åbnet op for en forståelse af, at jeg kan gøre en forskel for mig selv og mine kollegaer,” siger Kell Kumrit, som lægger enorm vægt på, at han selv og kollegaerne tager ansvar for hinandens arbejdsmiljø.

”Generelt tror jeg på værdien af at levere et stykke arbejde, man selv kan stå inde for. Det gælder både i det daglige arbejde og i samarbejde med kollegaer, især når det handler om oplæring af nye og ubefarne skibsassistenter. Jeg sætter en ære i at tage mig tid til de nye og, forklare hvorfor vi gør tingene, som vi gør, og give dem tryghed i opgaverne. For mig handler oplæring ikke kun om rutiner, men om at give viden videre og få folk til at vokse i rollen. Og så er jeg grundlæggende stolt af at være en del af besætningen på Hammershus. Et skib hvor vi prioriterer gode arbejdsforhold, et stærkt arbejdsmiljø og åben kommunikation,” siger Kell Kumrit.

Gå foråret i møde med dine PlusKort rabatter!

PlusFerie.

Lalandia er et af Danmarks mest populære feriecentre. I kan se frem til vandsjov i verdensklasse og et hav af aktiviteter for hele familien.

5 %

PlusEnergi.

Få skarpe priser på el, naturgas og meget mere hos DCC Energi - og PlusGavekort oveni!

Særpris

PlusBil.

Uanset om bilen trænger til nye dæk, et olieskift eller noget helt tredje, så kør forbi et af de mange dæk- og autoværksteder.

10 %

Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud

NY KONTORELEV HOS CO-SØFART OG METAL MARITIME

NANNA MUNCH AXBØG STARTEDE DEN 1. DECEMBER 2025 SOM NY VOKSENKONTORELEV HOS CO-SØFART OG METAL MARITIME.

NANNA Munch Axbøg er oprindeligt uddannet pædagog og har arbejdet som dette igennem en årrække. Nogle ville måske mene, at vi netop havde brug for en pædagog her på kontoret, men det er nu ikke denne funktion Nanna Munch Axbøg skal udfylde i det daglige. I stedet skal hun blandt andet arbejde med opgaver inden for bogholderi, reception/telefon, IT, sagsstyring, indkøb til afdelingen, overenskomst- og protokollatbibliotek, samt arkivering af ankenævnsafgørelser & besætningsfastsættelser.

KOMPETENCER I BRUG

Opgaver hun har kompetencer til at løse, da hun har afsluttet EUX Business, og nu er i gang med hovedforløbet på kontoruddannelsen, som skal færdiggøres sideløbende med elevpladsen her hos CO-Søfart og Metal Maritime.

”Jeg er begyndt som kontorelev med speciale i administration for at udvikle mig i en ny retning og få ny viden inden for det administrative felt. Jeg ser frem til min tid som kontorelev hos CO-Søfart og Metal Maritime og til at være en del af det administrative arbejde,siger Nanna Munch Axbøg

Selvom Nanna Munch Axbøg ikke længere umiddelbart skal bruge sin uddannelse som pædagog, er der stadig elementer, hun kan drage nytte af ”Min pædagogfaglige baggrund har blandt andet givet mig kompetencer inden for struktur, planlægning og samarbejde,

Nanna Munch Axbøg er ny kontorelev hos CO-Søfart og Metal Maritime. Foto: MVDP

hvilket er nogle kompetencer, jeg glæder mig til at videreudvikle i en ny sammenhæng, samt at blive udfordret og udvikle mig fagligt og personligt”, siger Nanna Munch Axbøg.

Hun skal i løbet af de kommende to år tilbage på uddannelsesbænken af 10 forskellige omgange, og når det er overstået, så er det planen, at Nanna Munch Axbøg fortsætter som administrativ medarbejder hos CO-Søfart og Metal Maritime.

REDERIETS ALT MULIG MAND

CHRISTIAN RØRBECK ER MÆRSK-MAND HELT IND TIL KNOGLERNE.

SIDEN STARTEN PÅ DEN MARITIME KARRIERE ER DET KUN DEN

BLÅ MÆRSK FARVE, SOM HAR PRYDET SKIBSSKROGET PÅ DE

SKIBE, HAN HAR SEJLET MED. IGENNEM MERE END 20 ÅR MED

FIRE STRIBER PÅ SKULDEREN, MEN IGENNEM DE 40 ÅR I REDERIET

HAR HAN OGSÅ FUNGERET SOM ’ALT MULIG MAND’ OG LØST

FORSKELLIGE JOB PÅ LAND.

6

2-ÅRIGE Christian Rørbeck har sejlet mere end 22 år som kaptajn i Mærsk, men karrieren i rederiet begyndte helt tilbage i 1985. Det var dog en fejl i øret som endte med at sende ham til søs i stedet for højt til vejrs. ”Jeg ville være jægerpilot eller kaptajn til søs. Det viste sig dog, at jeg ikke kunne komme bag styrepinden i et jægerfly, da min ene øregang, var for snæver, hvilket udgør en risiko for, at trommehinden kan springe, hvilket ikke er så smart, så derfor søgte jeg ind i Søværnet,” siger Christian Rørbeck.

VENTETID

Han måtte dog væbne sig lidt med tålmodighed, før han kunne komme til søs. Han søgte ind hos Mærsk, efter endt værnepligt i slutningen af 1983, men måtte vente til 1985, før der var plads i rederiet. Den første udmønstring hos Mærsk finder sted den 9. august 1986, efter et ophold på Sønderborg Søfartsskole og en tur med Skoleskibet Danmark, og han mønstrer som styrmandsaspirant på M/T GJERTRUD MÆRSK for at afmønstre igen knap otte måneder senere.

Efter endnu en udmønstring som styrmandsaspirant er det tid til at komme tilbage på skolebænken, og 1988 og 1989 bruges på Københavns Na-

vigationsskole. Det bliver dog også til registreret sejltid i søfartsbogen i denne periode som styrmand på M/S SATURN, som i dag er erklæret bevaringsværdig, da det er Danmarks ældste sejlende coaster.

”På navigationsskolen mødte jeg en medstuderende, som ejede M/S SATURN med sin far. Der var jeg en måned i sommerferien, fordi jeg havde duelighedsbevis i sejlads, og det var nok. Det var rigtig skægt og god erfaring,” siger Christian Rørbeck.

IND PÅ LAND

Herefter følger en række udmønstringer som henholdsvis 2. styrmand og 1. styrmand, men i 1993 sker der noget, mens Christian Rørbeck som 1. styrmand er på vej hjem over Atlanten.

”Først fik jeg et brev om, at jeg var forfremmet til overstyrmand fra næste udmønstring, men så ikke længe efter fik jeg en telex, hvor jeg blev spurgt, om jeg ville have et job i nautisk afdeling,” fortæller Christian Rørbeck, som på grund af lønteknikaliteter endte med at blive forfremmet til overstyrmand men tage jobbet i nautisk afdeling.

”Der sad jeg i to år og styrede alle lovpligtige eftersyn af skibe og redningsflåder, og det var rigeligt, så ville jeg gerne ud at sejle igen,” siger Christian Rørbeck.

UD PÅ SØEN OG TILBAGE

IGEN

Herefter følger igen lidt mere end to år med en række udmønstringer som overstyrmand, hvor det hele egentlig forløber stille og roligt, som det skal. Men i 1997 sker der så pludselig noget, som igen sender Christian Rørbeck på land, hvor han får job på Mærsk papirlager.

”Der var sket det, at den ene ansatte skulle stoppe, og de kunne ikke nå den normale ansættelsesprocedure.

Så de var nødt til at tage en turnusmand, som var ansat i huset, men det var jo komplet åndsvagt at ansætte en overstyrmand til at passe en kopimaskine, men det var faktisk rigtig skægt, ” siger Christian Rørbeck, som blandt andet lavede balkort til en af cheferne, som skulle holde fest.

En af opgaverne bestod i at indkøbe mobiltelefoner og computere til hele organisationen.

”På et tidspunkt ringede HR. Møllers assistent, at HR. Møller skulle bruge

en mobiltelefon. Jeg gik op med telefonen, og mødte tilfældigvis HR. Møller, som havde et ganske særligt ønske til telefonen, som ikke måtte være for stor og klodset,” husker Christian Rørbeck, som i forbindelse med sit 25-års jubilæum også mødte HR. Møller.

EN GENTAGELSE

Historien gentager sig faktisk for Christian Rørbeck, for han forlader jobbet på papirlageret lige efter årtusindskiftet for at tage til søs som overstyrmand. Han når i alt fire udmønstringer, før han endnu en gang bliver tilbudt et landjob i Mærsk koncernen, denne gang i GPC-afdelingen.

”Vores opgave var at kigge på, hvordan vi i hele AP. Møller gruppen kunne spare på indkøbsudgifterne, og det var rigtig mange penge, vi kunne spare. Jeg tror, de syntes, det kunne være en opgave for mig, fordi de tidligere havde oplevet, at jeg var god til at koordinere og strukturere opgaverne, samt at få dem afsluttet,” siger Christian Rørbeck.

RETUR PÅ HAVET MED EN OBSTRUKTION

Det var dog hele tiden planen, at Christian Rørbeck skulle ud at sejle igen, da han drømte om at blive kaptajn,

der skulle dog lige vise sig en mindre forhindring, da han i 2002 igen skal ud at sejle.

”Jeg skulle have fornyet mit sønæringsbevis, men jeg havde siddet for længe på kontoret, så i første omgang sejlede jeg som overtallig en enkelt udmønstring,” siger Christian Rørbeck. Efter et par udmønstringer som overstyrmand, bliver han i april 2003, kort efter sin 40-års fødselsdag, forfremmet som kaptajn, og det har han sejlet som siden. Det har han i skrivende stund nu gjort i 22 år, hvilket er langt størstedelen af de 1.981.655 sømil, han i skrivende stund har sejlet ifølge sin søfartsbog.

Så tænker du nok, at det da ikke fremgår af søfartsbogen, og det er selvfølgelig helt korrekt, men Christian Rørbeck er også data- og computernørd.

”Jeg har altid interesseret mig for computere, og jeg har bygget min egen database, hvor jeg taster al information om mine udmønstringer ind i.”

Derfor ved Christian Rørbeck også, at han i løbet af sin maritime karriere, har sejlet sammen med 34 forskellige nationaliteter, har været om bord i 6346 dage eller 17 år en måned og 11 dage, og at det er sket på 42 forskellige skibe.

VERDENSREKORD

Christian Rørbeck er Mærsk mand helt ind til knoglerne. Han har brugt hele sin karriere til søs hos rederiet. Eneste afstikker var en tur med Skoleskibet Danmark, før end karrieren for alvor begyndte. Siden 2003 har han sejlet som kaptajn, men han har i løbet af karrieren også løst forskellige jobs på land.

Foto: MVD

CHRISTIAN RØRBECK

FØDT 1963

1983

Søværnet

1986

Skoleskibet Danmark

1985 - 1988

Aspirant, Mærsk

1988 - 1989

Navigationsskole

1990 - 1991

3. styrmand, Mærsk

1991 - 1993

2. styrmand, Mærsk

1993 – 1995

Nautisk afdeling i Mærsk

På spørgsmålet, hvorvidt der er en enkelt oplevelse, som skiller sig ud i forbindelse med de mange timer til søs, så peger Christian Rørbeck på en episode, som fandt sted tilbage i august 2018. Her var han kaptajn på ’MUMBAI MÆRSK’, som skulle igennem Suez kanalen, og her satte han sammen med besætningen om bord en verdensrekord.

”Vi var det første containerskib i verden, som sejlede igennem Suez kanalen med 19.000 TEU, og det er en rekord, jeg er stolt af. De 19.000

TEU svarer til 115 kilometer, hvis du stiller containerne på en række, så det er rigtig mange,” siger Christian Rørbeck, der godt nok har sejlet det meste af karrieren som kaptajn, men som også må siges til tider at have fungeret som en form for rederiets alt mulig mand, hvilket den afsluttende replik i denne artikel blot understreger.

”Det er for øvrigt også mig, som har udviklet den skibslogbog, som alle Mærsk skibe bruger i dag,” lyder det afslutningsvis fra Christian Rørbeck, som når du modtager dette fagblad er et sted på verdenshavene og tilføjer ekstra sømil og udmønstringer til den i forvejen imponerende statistik.

”Som jeg sagde indledningsvis, så har jeg altid ville være jægerpilot eller kaptajn til søs. Så jeg lever jo min drøm og har gjort det i mange år, hvilket jo er fantastisk. Det har jeg også tænkt mig at fortsætte lidt med endnu, og jeg har ikke lagt en specifik plan for, hvornår jeg skal på pension. Jeg kan lide mit job, men det er da klart, at jeg på et tidspunkt ikke så langt ude i fremtiden skal gøre mig tanker om, hvornår den sidste udmønstring skal finde sted,” siger Christian Rørbeck.

1995 - 1997

Overstyrmand, Mærsk

1997 – 2000

Papirlageret, Mærsk

2000 – 2001

Overstyrmand, Mærsk

2001 – 2002

GPC-afdelingen, Mærsk

2003 – Nu

Kaptajn, Mærsk

HVAD MED DIN SØFARTSBOG?

Har du mod på at deltage i artikelserien sammen med din søfartsbog, så hører vi gerne fra dig.

Kontakt redaktionen på mail cosea@co-sea.dk

Bastian Opstrup Krogh Jeppesen fik overrakt prisen som bedste holdspiller af faglig konsulent Caspar Mose.

FOTO: PRIVATFOTO

Lasse Knudsen fik overrakt prisen som bedste holdspiller af rejsesekretær Barno Jensen FOTO: PRIVATFOTO

BEDSTE HOLDSPILLERE BLEV TRADITI-

ONEN TRO HYLDET OG HÆDRET

NÅR det nærmer sig december og den søde juletid, så er det ensbetydende med, at det også er ved at være tid til fejring af dimittender på de maritime uddannelsesinstitutioner. På både Martec, Svendborg Søfartsskole og Marstal Navigationsskole afholdes der dimission, mens Simac følger efter i begyndelsen af januar. Fælles for alle fire uddannelsesinstitutioner er, at Metal Maritime uddeler præmier til den, som udpeges som den bedste holdspiller, ud fra følgende vurderingsparametre.

’Modtagerne har gennem uselvisk indsats fået holdet/klassen til at spille sammen og dermed fremmet fællesskabet og samarbejdet’

SKINNER KLART IGENNEM

Netop det uselviske og kammeratskabet skinner også tydeligt igennem, når man hører argumenterne for, hvorfor valget er

faldet på de enkelte modtagere af præmien som bedste holdspiller. Det lyder blandt andet:

”Knudsen er altid klar til at hjælpe og støtte andre, uanset om det er andre elever eller medarbejdere. Han har et positivt væsen, som smitter af på andre. Han tager selvstændigt initiativ til at få sat forskellige opgaver i gang. Hans motto kunne være Ingen er færdig, før alle er færdige,

lyder det om Lasse Knudsen, som blev

færdig som ubefaren skibsassistent på Svendborg Søfartsskole, og fik præmien som bedste holdspiller.

NÆSTEN ENSLYDENDE

Ordene er ikke enslydende men meningen er langt hen ad vejen den samme i udtalelsen om Bastian Opstrup Krogh Jeppesen, der blev færdig som ubefaren skibsassistent på Martec i Esbjerg.

’Bastian er fagligt dygtig og en god kammerat. Han har et godt overblik og holder et godt fokus på at løse opgaven. Han er meget løsningsorienteret og kommer gerne med forslag. Bastian er én, som vil bidrage positivt i enhver besætning, lød det.

En oversigt over de forskellige modtagere af præmien som bedste holdspiller , kan ses i boksen ’Modtagere af præmien: bedste holdspiller’ på næste.

MODTAGERE AF PRÆMIEN: BEDSTE HOLDSPILLER

BASTIAN JEPPESEN

Ubef. skibsassistent, Martec Kragholmen

CASPAR FAKTLEV HANSEN

Skibsfører, Simac

LASSE KNUDSEN

Ubef. skibsassistent, Svendborg Søfartsskole

MORTEN FJØLNER

Sætteskipper, Martec Skagen

KIRSTEN CRONIN

Ubef. skibsassistent, Skoleskibet Georg Stage

TEKST: MARTIN VAN DIJK

SENIORKLUBBEN

Seniorklubben er for alle efterlønnere og pensionister fra Metal Maritime.

Kontingent: 300 kr. pr. år.

Klubben inviterer til to årlige arrangementer, som er omfattet af kontingentet:

Forårsfrokost

Efterårs ålegilde

For yderligere information kontakt formanden.

Formand Leif R. Andersen, Telefon 28 69 79 13

Mail L.rabech@live.dk

NYT OM NAVNE

Fødselsdage og jubilæer – send besked til redaktionen

Vil du gerne have din runde fødselsdag eller jubilæum med i bladet, skal du sende os en besked, helst i god tid. Vi bringer mærkedage for medlemmer fra alle CO-Søfarts medlemsorganisationer: Metal Maritime, FOA Søfart, Metal Vest, Dansk Serviceforbund, Dansk El-Forbund og Centralforeningen for Stampersonel. Men kun, hvis du selv fremsender besked.

I næste blad bringer vi mærkedage, der falder i perioden: 1. juni - 31. august

Sidste frist for indlevering til ”Nyt om navne” er fredag 8.maj. Send beskeden til: cosea@co-sea.dk

VI MINDES

Bruno Valdeck Hansen

Født 17. april 1953 - er afgået ved døden 26. oktober 2025

Ole Philipsen

Født 2. december 1960 – er afgået ved døden 3. december 2025

Inge Bruun Nybo

Født 5. januar 1941 – er afgået ved døden 10. december 2025

Ethel Irene Larsen

Født 22. november 1944 – er afgået ved døden 12. januar 2026

Der er masser af sjov information i skibsfartens Hvad, Hvem, Hvor fra 1955. Man kan blandt andet se, hvad de enkelte grupper ombord tjente om måneden i perioden marts 1953 til marts 1954.

DENGANG DER FANDTES KULLEMPERE

DU HUSKER MÅSKE DE KLASSISKE ’HVEM, HVAD, HVOR’ BØGER, MEN DET ER NOK MERE TVIVLSOMT, OM DU KAN HUSKE ’SKIBSFARTENS

HVEM, HVAD, HVOR, SOM IKKE

HAR VÆRET UDGIVET I OVER 50

ÅR.

SKIBSFARTENS hvem, hvad, hvor kan vel bedst beskrives som et grundigt opslagsværk med alskens information om skibsfart, eller som det beskrives i bogens forord.

”Redaktionen har søgt at skabe en popu-

lær opslagsbog, der i talrige opstillinger og instruktive billedplancher giver et klart og koncist svar på utallige af de dagligt forekommende spørgsmål, samtidig med at der i gennemillustrerede oversigtsartikler gøres rede for væsentlige tekniske og praktiske problemer. Sammenlagt skulle bogens artikler give et nogenlunde fyldestgørende billede af dansk skibsfart i dag.’

Og lad os bare sige det sådan, at bogen ikke umiddelbart lover mere, end den kan holde. Bogen indeholder blandt andet en gennemgang af, hvordan et skib bygges, en fortegnelse over skibe i den danske handelsflåde og ikke mindst en femsproget maritim ordliste.

I løbet af de 320 sider er der også blevet plads til en grundig gennemgang af de forskellige stillingsbetegnelser om bord og ikke mindst en oversigt over, hvad

de enkelte stillingsbetegnelser tjener i gennemsnit om måneden – og der er ikke overraskende stor forskel. Det var den gang, hvor der var nogle flere forskellige stillingsbetegnelser om bord, og i opslagsværket opereres med 24 forskellige. Det var også dengang, hvor der blandt andet var kullempere og radiotelegrafister om bord, men det er nu ingen af dem, som ligger hverken i bunden eller toppen, når det kommer til løn. Mest tjener 1. maskinmester (kaptajnen er ikke opgjort, da han har været på individuel kontrakt), mens det er kahytsdrengen, som tjener mindst. Fælles for alle stillingsbetegnelser er selvfølgelig, at lønnen tilbage i 1953-1954, var en noget anden end i 2026.

AF MARTIN VAN DIJK