Caritas Caritas Nyt Danmark #3
JUNI 2013
N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K
»
TEMA: TRÆ- & SKOVBEVARELSE
ER KLODENS LIVSLINJE
STØT CARITAS' HUMANITÆRE INDSATS I
SYRIENKONFLIKTEN SE BAGSIDEN
C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2
1
Caritas Danmark NR#3
VAND GIR’ LIV CARITAS NYT
Ansvarshavende: Jann Sjursen Redaktør: Toke Nyborg - tny@caritas.dk Grafisk design og Layout: Nanna Ørsted Korrektur: Marianne Lipka Papir: 90g matt.
Kære læser,
DETTE NUMMER
Caritas Nyt#3 - juni 2013 Tryk oplag: 3000 ISSN: 13978578 Forsidebillede: Jim Richardson UDGIVELSE
Caritas Nyt udkommer fem gange om året. Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et bidrag til Caritas´ arbejde indenfor det sidste år og til samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer september 2013 Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas.dk eller tlf: 38180000 UDGIVER
Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Flere oplysninger om Caritas Danmark og kontaktinfo på ansatte finder du på
www.caritas.dk
I Zimbabwe er vand en mangel. Store flodlejer ligner før regntiden megaveje, som ligger hen og venter på vandmasserne. Men ny og enkel teknologi kan være med til at skaffe vand. I mange af de ellers så tørre flodlejer, er der kun ganske få meter under flodbunden vand. Hvis muligheden gives for at indvinde vandet, så er meget vundet. I Zimbabwe støtter Caritas Danmark brugen af simpel teknologi, der gør vandindvindingen mulig. Den giver landsbyer og bønder et stort udbytte af deres arbejde. Et udbytte, som de ikke ville have fået uden disse nye vandressourcer. Bønderne leverer knofedt til det gravearbejde, der skal udføres til vandledninger, opsamlingsbrønde og pumpeinstallationer med videre. Det er ikke så lidt, der skal til! Stort var det at opleve resultatet og bøndernes taknemmelighed over Caritas’ støtte under et besøg tidligere på måneden. For vand gir’ liv - det ved de af ren og skær nød i Zimbabwe. Når Jesus taler om det levende vand, som skal blive en kilde til evigt liv, så er det naturligvis en helt anden problemstilling, der adresseres. Men der er også tale om vand, der giver liv! Og der er nok til alle …
Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 167 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk.
2
| 3 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 3 2
Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas
»
INDHOLD
TEMA
www.facebook.com/caritasdk
Verdens træressourcer udgør en vigtig økonomisk indtægtskilde, men trærydning medfører også erosion, fald i jordens frugtbarhed, og forandringer i klimaet. Det har skabt debat om skov- og træbevarelse. Dette nummer sætter fokus på Caritas’ arbejde i landområderne i Afrika, Asien og Sydamerika, som omfatter simple forebyggende og naturgenoprettende tiltag med stor indvirkning på mennesker og natur.
SIDE 4-13
14 KOMMENTAR
Danske kirkedage mangler nerve. Det mener Caritas' generalsekretær
16 FASTEMIDLER
GAVNER
Årets fasteindsamling sikrer mad til familier på flugt i Mali
18 KORT NYT
»
HVER
SYRER ER PÅ FLUGT Se bagsiden CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 32 3
3
»
TEMA/ TRÆ- & SKOVBEVARELSE
SKAL VI HJÆLPE VERDENS FATTIGSTE,
[Tekst : Toke Nyborg ]
U
dledning af CO2 og andre drivhusgasser har fået skylden for at forårsage globale temperaturstigninger med diverse klimakonsekvenser til følge. Det oplevede vi i Pakistan i 2010, da landet blev ramt af de værste oversvømmelser i en menneskealder, og da tørken ramte Afrikas Horn i 2011 og drev millioner på flugt. Sidste år ramte tørken og hungersnøden så landene i Sahel-regionen, og ikke meget tyder på færre klimakatastrofer i fremtiden. Alene i 2012 hjalp Caritas-organisationer familier på flugt fra oversvømmelser og hungersnød i 24 lande, og klimaændringer er i dag blandt de hyppigste årsager til humanitære nødsituationer ifølge Caritas Internationalis. KATASTROFEFOREBYGGELSE Et langsigtet perspektiv i de humanitære indsatser er derfor lige så afgørende for stabilitet og udvikling som hurtig og effektiv uddeling af medicin og fødevarehjælp. Det mener humanitær koordinator i Caritas, Dolores Halpin Bachman: "Følges nødhjælpen ikke op af langsigtet udvikling og katastrofeforebyggelse, vil risikoen for nye sultkatastrofer fortsat eksistere,” forklarer Dolores Halpin Bachmann, og fremhæver, at udviklingen af et bæredygtigt landbrug gør landbrugsproduktionerne mindre sårbare overfor klimaforandringer og kan bidrage til at begrænse omfanget af sultkatastrofer. DRAMATISKE KONSEKVENSER Konsekvenserne af klimaforandringerne er ofte dramatiske for bønder og oprindelige folk. De er
| 2 4 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 3
afhængige af jorden for at kunne brødeføde sig selv og er ekstremt sårbare over for forandringer i klimaet. Men paradoksalt nok afhænger indkomsten blandt fattige tit af en udnyttelse af naturressourcer, som ikke er bæredygtig. Tal fra FN´s Klimapanel viser, at 20 procent af al menneskeskabt CO2-udledning stammer fra skovrydninger, og fattige bidrager selv til denne statistik. ØKONOMISK INDTÆGTSKILDE Caritas’ arbejde med bæredygtig udvikling i landområderne i Afrika, Asien og Sydamerika omfatter både forebyggende og naturgenoprettende tiltag. Bønderne introduceres for nye bæredygtige dyrkningsmetoder, tørkeresistente afgrøder og vandingssystemer, som skal sikre familierne en øget indtægt og fødevaresikkerhed, mens miljøaktiviteterne er rettet mod skovbevarelse og træplantning: "Træer skal plantes, skove skal bevares, og man skal finde alternative brændselsmetoder og dyrkningsmetoder, som skåner miljø og klima. Når træer fældes, er det ofte forbundet med fattigdom. Skovene ryddes typisk for at bryde nyt land til landbrug eller skaffe brændsel," forklarer agronom og programkoordinator i Caritas Susanne Møller Andersen.
BOLIVIA: DE UNGE ER FREMTIDEN I bjergkommunen Coroico i Bolivia har Caritas’ lokale partner, Caritas Coroico, valgt at gribe miljøarbejdet an på en mere utraditionel måde. De har dannet en ungdomsgruppe under navnet ’Opbygning af Håb’ bestående af elever fra den lokale skole. Eleverne får træning i miljøbeskyttelse og naturbevarelse, så de kan inspirere deres venner og familier, forklare om konsekvenserne ved forurening og vise, hvordan man kan være miljøbevidst i sin hverdag. Med projektet ønsker Caritas Coroico at skabe én holdningsændring hos lokalbefolkningen. Og der er mange problemer at tage fat på. Affaldshåndtering, flodforurening, minedrift, cocadyrkning og afskovning er nogle af de problemer, som presser miljøet og de oprindelige folks eksistensgrundlag: ”De unge er fremtiden, og vi håber, at bidrage til uddannelsen af en ny generation af miljøbevidste unge, som kan være med til at ændre den destruktive kurs, Bolivia er slået ind på, når det gælder natur og miljøbevarelse,” forklarer projektansvarlig i Caritas Coroico, Marcello Coritza.
[Tekst: Toke Nyborg . Foto: Justin Guariglia]
CARITAS CCARITAS A R I TA SNYT NNYT Y T2013 22013 0 1 2| 3|| 32
5
»
TEMA/ TRÆ- & SKOVBEVARELSE
FAKTA 2
10.000 km skov er fældet i delstaten Manipur i Nordøstindien gennem de sidste 10 år. Det svarer til en fjerdel af Danmarks samlede areal!
1/3
Nordøstindien indeholder mere end af landets
biodiversitet
NORDØSTINDIEN:
STOP FOR SVEDJEBRUG
H
[Tekst: Toke Nyborg]
eftig træhugst i Nordøstindien har markant indvirkning på mikroklimaet i den isolerede bjergregion. Det beretter Lily Rose Jajo. Hun er ansat som projektkoordinator i den lokale udviklingsorganisation, DSSS, som Caritas støtter. Hun besøger jævnligt de små landsbysamfund og er førstehåndsvidne til den gradvise degradering af naturen: ”Det regner mindre, temperaturerne er steget, der er flere insekter, og floderne tørrer ud,” forklarer Lily Rose Jajo, som var i Danmark sidste år for at sætte fokus på problemerne i Nordøstindien. Lily er ikke i tvivl om årsagen til de markante klimaforandringer i regionen: "Svedjebrug og træindustrien er de to helt store årsager til skovrydningen og derfor et område, vi har stor fokus på i arbejdet med bære6
| 2 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 3
dygtig landbrugsudvikling. Alene i delstaten Manipur, hvor jeg arbejder, forsvinder ca. 1000 km2 skov hvert år,” forklarer Lily Rose Jajo. ENDELØSE GRÆSAREALER Ved svedjebrug fældes og brændes skov af for at give plads til ny landbrugsjord. Et område, som er svedet af på denne måde, giver afgrøder et eller højst to år. Derefter må familierne rydde et nyt stykke jord for træer. Med et voksende befolkningstal er denne landbrugsform ikke bærdygtig. På blot et årti er et skovareal svarende til tre gang Fyns størrelse forsvundet alene i delstaten Manipur. Bønderne kan se problemet, men mangler et alternativ. Og det er her, Caritas' partner kommer ind i billedet: ”Siden 2005 har DSSS målrettet arbejdet for at introducere og træne bønderne i bæredygtige landbrugsmetoder. Metoder, som skal fastholde jordens frugtbarhed og undgå udpining og derved forhindre fortsat træfældning,” forklarer Lily Rose Jajo. penge beskytter skoven DSSS introducerer bønderne for ganske simple dyrkningsmetoder, med stor indvirkning på både natur og høstudbytte. Projektet har foreløbig forbedret fødevaresikkerheden, og bøndernes indtægter fra salg af afgrøder er steget. Økonomi er en væsentlig faktor i arbejdet med skovbeskyttelse, da træ ofte er en nem indtægtskilde for både fattige familier på landet og fattige landes regeringer. Parallelt med landbrugstræningen hjælper Caritas derfor bønderne til at forme spare-lånegrupper, som giver mulighed for at spare op og få lån i banken. Derved kan bønderne investere i eksempelvis husdyr, såsæd eller landbrugsredskaber og på den måde sikre en ekstra indtjening til husholdningen.
UGANDA:
KLIMAKOMFURER BEGRÆNSER BRÆNDEFORBRUG Energieffektive komfurer forbedrer folkesundheden og miljøforholdene ved at reducere træfældningen og hvad deraf følger af klimaforandringer med erosion og tørke
[Tekst og Foto: Toke Nyborg]
S
imple komfurer bygget af ler begrænser behovet for brænde med op til 70 procent og forbedrer kvindernes helbred. Caritas, har introduceret opfindelsen til familierne på landet i det nordøstlige Uganda, og klimakomfurerne er et hit blandt Ugandas bønder. Familierne bruger i gennemsnit et tons brænde mindre om året: ”Klimakomfurerne redder hvert år manghektar skov i Uganda og sigter derved imod 2015 målene,” forklarer programkoordinator i Caritas, Maj Forum. Madlavningen i Uganda foregår traditionelt på åbne ildsteder indendørs, og brænderøgen er årsag til luftvejslidelser og an-
dre sygdomme. Klimakomfurerne leder røgen ud af hytten gennem en skorsten og hindrer, at røg generer øjnene og ødelægger lungerne: ”Tidligere var madlavningen besværlig. Jeg brugte meget tid på at gå lange afstande for at finde brænde, og røgen i køkkenet gjorde, at jeg fik åndedrætsbesvær og havde problemer med øjnene.” Sådan fortæller Abaki Ann Grace på 44 år. Hun laver hver dag mad til 15 familiemedlemmer. De nye lerkomfurer kan landsbyboerne selv lave af naturmaterialer, og de er et gratis alternativ for Ugandas»fattige familier.
CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 32
7
»
TEMA/ TRÆ- & SKOVBEVARELSE
NIGER:
TRÆPLANTNING I SAHEL
EN ØRKESLØS GERNING?
I Niger er landbrugsjorden påvirket af ørkenspredning. Det skaber store fattigdomsproblemer for de mennesker, der lever i de berørte områder. Jorden kan ikke længere bruges til landbrug, og bønderne mister deres livsgrundlag
ÆLDGAMMEL DYRKNINGSMETODE De små træer udplantes i halvmåneformede huller i Sahelørkenens sandede jord. Det en ældgammel dyrkningsmetode, som har til hensigt at holde vandet tilbage. Jorden er knastør og regnen har svært ved at trænge ned, men i hullerne får vandet tid til at trænge ind i jorden. 8
CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| |3 2
[Tekst og Foto: Toke Nyborg]
V
i befinder os i Dandandou - én af Nigers sydligste kommuner. Området er goldt og ufrugtbart, og jorden giver kun et lille udbytte. Bønderne oplever en nedgang i nedbøren, og det er nu hvert andet eller tredje år, at landet rammes af tørke. Det fortæller Boureima Abdulaye Dit Bell, en ældre bonde på 45 og far til otte børn. Hans ansigt er furet og mærket af mange års arbejde under den brændende sol: ”Tørke og vinderosion gør det sværere og sværere at dyrke jorden. Jeg kan se, hvordan ørkenen spreder sig, og landbrugsjorden skrumper ind. Sidste år høstede vi hirse til et halvt år. Det er langt fra nok til at brødføde os alle. Boureima Abdulaye Dit Bell kan ikke forestille sig at leve et andet sted og holder fortsat stand i Sahels stenørken, men det er ikke nemt. Som tusindvis af andre familier i Niger er Boureima og hans familie berørte af ørkenspredningen. ”Saharaørkenen i nord og Sahelørkenen i syd æder hvert år frugtbar jord, fordi bønderne fælder vegetationen. Træer og buske er med til at holde på jordens frugtbarhed og fungerer som et bolværk mod vinderosion. Men for de fleste familier er brænde fortsat den vigtigste kilde til energi, og der drives rovdrift på de sparsomme træressourcer. Et miljøfokus i Niger er derfor helt afgørende, hvis vi skal skabe bæredygtig udvikling i landområderne,” forklarer programkoordinator i Caritas, Susanne Møller Andersen. Hun peger samtidig på, at klimaforandringer og udpining af jorden yderligere skubber til ørkenspredningen. Siden 1977 er Nigers befolkning mere end tredoblet, og er nu oppe på 16 millioner mennesker. Det har øget presset på naturressourcerne, og i dag dyrkes der landbrug i områder, hvor jorden er tør og gold, ligesom der er flere dyr, som skal græsse og større behov for brænde.
ØRKENEN SKAL GØRES GRØN I kommunen hvor Boureima Abdulaye Dit Bell bor, har Caritas startet et træplantningsprojekt, som skal forhindre ørkenen i at sprede sig. Ved at udplante tørkeresistente træer som kan klare sig i Sahels brændende sol, er det målet at genskabe jordens frugtbarhed, og give familierne andre indtægtskilder. Eksempelvis har en del af træerne spiselige frugter, som kvinderne kan sælge på markedet, mens andre træer indeholder gummi, som ligeledes kan give familierne en indtægt. Et større areal skal tilplantes med træer i løbet af 2013 og Boureima og resten af landsbyen glæder sig: ”Vi ønsker at genoprette områdets naturlige vegetation, og håber at kunne genskabe jordens nærringsstoffer og frodighed. Før i tiden var her mange træer, og det var mere frodigt. Vores største håb er at bekæmpe ørkenspredningen, som truer vores jord og vores floder,” fortæller Boureima Abdulaye Dit Bell. De tørkeresistente træer vil i år blive indkøbt og betalt af Caritas, men allerede nu er en planteskole ved at blive anlagt til den fremtidige produktion af træer. CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 32
9
»
TEMA/ TRÆ- & SKOVBEVARELSE
Mød den katolske præst hvis nye mission er at bekæmpe klimaforandringerne
PRÆST OG MILJØFORKÆMPER:
SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL Artiklen har tidligere været publiceret i The Copenhagen Post, 21/9 2012. Gengives med tilladelse fra artiklens forfatter, Ann Charlotte Vengsgaard. Oversættelse efterredigeret af Ann Charlotte Vengsgaard.
[Foto: Toke Nyborg . O versat af: Lene Blixenkrone]
”Først når det sidste træ er fældet. Først når den sidste flod er forgiftet. Først når den sidste fisk er fanget. Først da vil du opdage, at penge ikke kan spises”. Der går ikke en dag uden at denne Cree indianske profeti bliver mere og mere aktuel. Mange er måske holdt op med at tro på Gud og lægger i stedet deres lid til medierne, men klimaændringer, er et faktum, vi ikke kan se bort fra. Selv Katolicismen, den mest traditionelle af alle religioner, tager et ansvar og inkorporerer miljøet i sin lære. Forrest i disse bestræbelser finder vi pater Robert Culat, den fremadskuende præst for Københavns fransktalende menighed. Han er den kirkelige miljøforkæmper, en mand på en mission for at få sit budskab ud til enhver som kerer sig om denne planets fremtid. Tal med ham om den globale udvikling og det er som om du har vakt en vulkan til live, der ikke har været i udbrud i århundreder. | 2 10 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 3
Han understreger sine ord med rytmiske klap med hænderne, og i sin ophidselse springer han op af stolen. Han hæver stemmen og råber højt og slår sig rasende på knæene. Fordi han er vred. Vred over vores valg. Hans tro på Gud er stærk, men troen på menneskeheden er i frit fald. Hvordan får du dit budskab og dine tanker om den globale udvikling med i din prædiken? Miljøet indgår nu som en del af Kirkens sociale lære. At vi har forpligtelser overfor miljøet, som vi har overfor vores medmennesker. Vi er blevet betroet denne opgave af Gud. Johannes Paul II har skrevet en del herom i sine hyrdebreve, og den tidligere pave gjorde tilsvarende. For ganske nylig, udfærdigede Frankrigs biskop et dokument specifikt om miljøet. Så i Kirkens officielle lære betragtes miljøet som en vigtig del af undervisningen. Jeg ved ikke med sikkerhed hvordan det forholder sig i de andre katolske lande, men hovedparten af den fransk katolske befolkning, trækker desværre på skuldrene overfor miljøet. Selvom det nu rent faktisk er en del af Kirkens officielle lære, synes de ikke at skænke emnet megen opmærksomhed. Man har sin tro, man går til
Robert Culat er præst for den fransktalende katolske menighed på Nørrebro. Robert Culat kommer oprindeligt fra Frankrig og flyttede til Danmark i 2010. Det har været en stor udfordring for pater Robert at flytte fra et katolsk land til et land som Danmark, hvor katolikker er en minoritets gruppe, men faktisk ser han det, som en Guds gave, da folk er mere åbne overfor tro og nok mere motiverede til at gå i kirke: ”Det er en særdeles levende menighed. Jeg vil endda sige, at den franske menighed i København, er en drøm af en menighed, og det ville den være for nok de fleste præster i Frankrig.”
»
KØB IND MOD Med 165 medlemsorganisationer, ansatte og 625.000 frivillige er Caritas Internationalis en af de største ULIGHED 440.000 aktører i verden inden for nødhjælps-
Caritas samarbejder med Fairtrade-mærket omog atudviklingsarbejde. etablere kontakt mellem produktopNetværket på verdensplan 24 købere i Vesten og Caritas’ kooperativer, landbrugsgrupper hjælper og producentsammenslutmillioner mennesker i 200 lande og terninger i programlandene. Fairtrade-mærket er en international mærkningsordning, som ritorier. Sammen uddanner Caritas skoskaber økonomisk, social og grøn bæredygtighed. Når du køber produkter med Fairtralebørn, kæmper for kvinders rettighede-mærket, er du altså med til at skabe en bedre fremtid både miljø og der, sikrerforudviklingen afsmåbønder. et bæredygtigt
miljø og behandler HIV/AIDS-ofre. Ale-
LÆS MERE PÅ fairtrade-maerket.dk
messe og beder, men at bekymre sig om miljøet – nej, ikke umiddelbart. Så når jeg tager det med i min prædiken om søndagen, må det være i forbindelse med de Bibelske tekster. Det ville virke kunstigt, hvis jeg tog emnet op hver søndag. Men hvis der er en naturlig forbindelse, klart, så benytter jeg mig af det og minder menigheden om Kirkens lærdom på dette vigtige område. Jeg tror så ikke, at den mest effektive måde at gøre opmærksom på miljøet, er i forbindelse med en prædiken. Det ville være mere effektivt at afholde møder i løbet af ugen, om eftermiddagen eller om aftenen. Og her til september tilbyder jeg den fransk katolske menighed at mødes med mig og tale om den globale udvikling og miljøet, men jeg er bange for, at der ikke kommer nogen, da der ikke syntes at være den store interesse for miljøet, heller ikke her desværre. Så vi kan konkludere, at det ikke er nok at prædike? Med mindre vi kommer med konkrete eksempler, er det ret omsonst, kan man sige. Men for eksempel har jeg hørt, at paven har fået installeret solceller på taget af Vatikanet. Ha-ha! Det glæder mig enormt, fordi det er tegn på, at hierarkiet i Kirken har forstået, at i vore dage er
forkyndelse udemærket, men at vise et godt eksempel er langt vigtigere. Det udsender det budskab, at hvis Kirken bygger en ny sognegård eller et nyt kloster, så skal det gøres miljøvenligt– ellers slet ikke. Så hvordan i Herrens navn kan vi gøre en forskel? Vi har Fair Trade-varer i vore forretninger - og jeg er glad for at kunne købe disse varer - men når du handler i Irma, hvor stor en procentdel af varerne er så Fair Trade? To procent! Når du tænker nærmere over det, så betyder det jo, at 98 procent af vore varer er ”unfair”. Det er jo skrækkeligt. Det viser, at hovedparten af vore kommercielle handel er ”unfair”. Så længe vi fortsætter med ikke at ville betale den faktiske pris, er der intet håb om en reel udvikling i de pågældende lande. Spørgsmålet er, om vi er parate til at betale mere for vore varer eller ej? Og når jeg siger mere, er det måske kun ti kroner mere. Men sammenlagt betyder det en kæmpeforskel for de pågældende lande. Vore valg som forbrugere kan altså gøre en enorm forskel, det er det, vi skal forstå”.
CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 32
11
»
TEMA/ TRÆ- & SKOVBEVARELSE Skal Burma udvikle sig til et demokratisk samfund, er det nødvendigt at finde en løsning på den væbnede konflikt. Selvbestemmelse over naturressourcer bliver et centralt spørgsmål i forhandlingerne
NØGLEN TIL DEMOKRATI OG UDVIKLING
LIGGER I BURMAS SKOVE
[Tekst: Nanna Ørsted & Toke Nyborg]
I
Burmas skove (også kaldet Myanmar) langs grænsen til Kina og Thailand kæmper etniske minoriteter for øget selvstyre. Det har de gjort i snart 63 år og kampene fortsætter, yderligere antændt af en eskalerende udvinding af naturressourcer i de områder, som de etniske grupper opfatter som deres. Tal for udenlandsk investering i Burma viser en kraftig stigning i den regionale investeringsstøtte til udvinding af naturressourcer i netop grænseområderne. Det er investeringer, som retfærdigvis kan føre til både økonomisk vækst og forbedre levestandarden for flertallet af burmesere og etniske minoriteter, men kun meget lidt af overskuddet fra ressourceudvindingen geninvesteres i udvindingsområderne. I en rapport udgivet af hollandske Transnational Institut advares om, at stigningen i investeringerne i Burmas ressourcerige regioner risikerer at forværre de etniske konflikter og ødelægge miljøet: ”Der eksisterer dusinvis af dokumentation for, at lokale og udenlandske investeringsprojekter i grænseområderne har ført til overudnyttelse af naturressourcer og en øget militær tilstedeværelse, hvilket yderligere har optrappet konflikten mellem centralregering og hæren på den ene side og de etniske oprørsgrupper på den anden,” fremgår det af rapporten.
føderale delstat, de blev lovet ved landets selvstændighed for mere end 50 år siden, er langt fra at blive indfriet. Men spørgsmålet om adgang til naturressourcer har gjort militæret tilbageholdende med at afgive kontrollen med områderne af både økonomiske og strategiske hensyn: ”Juntaens generaler har i høj grad profiteret på udvinding af ressourcer og har brugt krigen mod de etniske militser til at legitimere og fastholde deres greb om magten,” forklarer leder for Myanmars Center for Fred, Min Zaw Oo og understreger, at spørgsmålet om ressourceudvinding bliver et nøgletema i løsningen på de etniske konflikter. Og meget står på spil for den sydøstasiatiske nation, der har overrasket omverdenen ved at gennemføre demokratiske reformer efter fem årtier med militærstyre: ”De etniske grupper repræsenterer cirka en tredjedel af landets befolkning og regeringen er nødt til at finde en løsning på de etniske gruppers krav om lige rettigheder, selvstyre og økonomisk udvikling, inden landet for alvor kan slå ind på den demokratiske kurs. De færreste tror på egentlig uafhængighed, men større selvbestemmelse over faktorer som naturressourcer, uddannelse og sundhed er et kardinalpunkt,” forklarer Min Zaw Oo.
NATUR- OG RÅSTOFFER ER NØGLEN Det var ikke den situation, Burmas etniske minoriteter havde forestillet sig, da militærdiktaturet begyndte at demontere sig selv i 2011. De etniske gruppers krav om øget selvstændighed og en ny forfatning, der endelig giver dem den
ETNISK UTILFREDSHED At de etniske minoriteter kan se milliardindtægter forsvinde ud af deres hænder, har yderligere skærpet mindretallenes utilfredshed med at være under administration af en centralregering i Naypyidaw, som Myanmars hovedstad hedder. I
| 2 12 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 3
[Foto: Caritas Internationalis]
[Foto: Narciso Contreras]
Før briterne i 1800-tallet erobrede hele det nuværende Burma, levede de fleste etniske grupper i Burma med hvert deres uafhængige styre og med hver deres kulturelle egenart. Da briterne efter Anden Verdenskrig accepterede at opgive deres oversøiske kolonier, blev de etniske grupper lovet udstrakt selvstyre, men Burmas centralregering overholdt ikke aftalen. De etniske grupper har siden kæmpet for uafhængighed, omend selvstændighedsretorikken i dag er erstattet af et krav om selvstyre.
Karen-staten har etniske oprørsgrupper og civilsamfundsorganisationer, som kæmper for karen-folkets rettigheder, længe udtrykt bekymring over den enorme ressourceudvinding, som lader hånt om de lokale Karen-samfunds rettigheder og interesser. I Kachin-staten har en kinesisk-støttet dæmning forværret striden mellem Kachin-oprørere og regeringen. Uenighederne antændte i juni 2011 Kachin-konflikten, som siden er eskaleret og har fordrevet omkring 100.000 civile i det nordlige Burma. DE FØRSTE SPÆDE SKRIDT Et første skridt i retning af en løsning på landets langstrakte etniske konflikter blev taget i foråret, da reformregeringen under præsident Thein Sein og 11 oprørsgrupper satte sig til forhandlingsbordet for at drøfte fred, frihed og fremgang. Der er tale om skrøbelige forhandlinger, og selvom regeringens chefforhandler, Aung Min, og generalsekretæren for de etniske gruppers forbundsråd UNFC, Nai Hong Sar, begge har udtrykt optimisme efter et nyligt overstået møde i Thailand, ligger begge parter stadig langt fra hinanden. De politiske forhandlinger om fred er vanskelige, fordi de dybest set kræver en forfatningsændring, som åbner for dannelsen af den forbundsstat, som aldrig blev til noget, da briterne opgav deres kolonimagt i landet. Det krav er svært at sluge, ikke mindst for militæret, som frygter, at en opdeling af landet i selvstyrende enheder, vil betyde, at nationalstaten mister sin sammenhængskraft. Alligevel mener Min Zaw Oo, at Burma har den bedste chance i 60 år for at afslutte landets etniske konflikter, men han erkender, at der ligger en masse forhindringer på vejen: ”Langt de fleste af landets væbnede oprørsgrupper indgik i 1990’erne våbenhvile med militærjuntaen, men i modsætning til generalerne, som ikke var indstillede på en politisk løsning af de etniske konflikter, er Thein Sein indstillet på at finde en løsning gennem dialog. Det tyder lovende,” forklarer han. CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 32
13
»
Kommentar
MERKEL KAN. KAN THORNING?
Af Jann Sjursen Generalsekretær Caritas Danmark
Skal Kirkedagene være andet eller mere end et ”mulighedernes marked”, og i stedet sætte dagsordenen i en bredere forstand?
D
anske Kirkedage blev godt modtaget af det kirkelige Danmark, men man kommer ikke uden om, at det kan være lidt svært at finde ”nerven” i dette arrangement.
[Foto: Jann Sjursen]]
Der var et hav af muligheder for at deltage i mere end 200 forskellige arrangementer. Så man måtte ganske enkelt vælge mellem de mange tilbud. Det kan være svært, når der er flere gode af slagsen. MULIGHEDERNES MARKED Caritas deltog med stand på mulighedernes marked, hvor en lang række kirkelige organisationer stillede op. F.eks. var Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær også repræsenteret. Caritas’ stand var bemandet med Hans Christian Christensen, der er frivillig på sekretariatet i København, og undertegnede. Heldigvis hjalp gode kræfter fra den lokale sognekirke, Skt. Mariæ, til. På standen kunne deltagerne på kirkedagene få en snak om Caritas’ arbejde. Kaffe og småkager hjalp samtalen lidt på vej ligesom balloner til børnene - børn var der nu ikke mange af på kirkedagene. Det var især Caritas Nyt og Værdigrundlaget, der kom med hjem i taskerne fra Caritas’ stand. HVORFOR BEVÆGE SIG TIL AALBORG? Den katolske Kirke var godt repræsenteret i Aalborg med Biskop Czeslaw i front. Skt. Mariæ Kirke lagde hus til flere aktiviteter, og diakon Kaare Nielsen stillede op på havnen med mobilkirken for nu at nævne en af aktiviteterne. Biskoppen gav udtryk for, at selvom Danmark på mange måder er et sekulariseret land, så viser kirkedagene, at kristendommen alligevel har
| 2 14 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 3
betydning for mange. Kirkedagene kan ifølge biskoppen være til gensidig inspiration for kirker og kristne og samtidig være et vidnesbyrd i forhold til det omgivne samfund. MERKEL KAN. KAN THORNING? Det store spørgsmål er, om Kirkedagene – meget firkantet sagt - skal være andet eller mere end et ”mulighedernes marked”. De tyske kirkedage har f.eks. i mange år været kendt for, at sætte dagsordenen i en bredere forstand, og de gæstes af bl.a. toppolitikere såsom kansler Merkel. Man har lidt svært ved at forestille sig statsminister Helle Thorning Schmidt på kirkedagene i Danmark. Måske fordi politikere i Danmark har berøringsangst over for kirke og kirstendom? Eller er det omvendt Danske Kirkedage, der ikke tør udfordre politikerne? Når det er sagt, så er det selvfølgelig ikke et mål i sig selv, at få besøg af statsministeren eller andre partiledere. Det er imidlertid en overvejelse værd, hvorfor det sker i Tyskland og ikke i Danmark? DEN KIRKELIGE UDFORDRING Endelig er der det aspekt, som Biskop Czeslaw indirekte fremhæver i forbindelse med Kirkedagene: At Danmark er et sekulariseret land, og at der af den grund er brug for en vis ”manifestation” indadtil og udadtil. Alle kirker i Danmark er udfordret af et afkristnet Danmark. Også Den katolske Kirke, selvom den medlemsmæssigt går frem. Måske den udfordring burde være temaet næste gang det kirkelige Danmark samles? Selvom det ikke er det mest oplagte tema for deltagelse af en statsminister – vi får se hvem det er i 2016 – så kunne det være interessant at få et bud på, om det set med statsministerens øjne er et ligegyldigt problem eller måske ligefrem en fordel for vores samfund, at meget få procent af danskerne jævnligt har ”kirkedage” i deres liv. Og det ville være opløftende, hvis kirkerne i fællesskab kunne drøfte og inspirere hinanden i forhold til, hvordan danskerne anno 2016 bliver mødt med evangeliet.
MED AT
CARITAS ANDRE
Et fast bidrag til Caritas betyder, at Caritas kan planlægge arbejdet bedre og sikre en langsigtet og sammenhægende hjælpeindsats, der hvor der er brug for den. Desuden sparer Caritas penge på administration.
BS
-aftale. Det er nemt og sikkert at oprette en Du kan oprette en aftale på følgende måder:
Ring til Caritas på: 38180000 Opret en aftale via www.caritas.dk eller din
netbank
Caritas kan ikke hjælpe alle, men med dit faste bidrag kan caritas hjælpe flere! PÅ FORHÅND TAK!
CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 32
15
»
MALI
FASTEMIDLER GØR GAVN Årets fasteindsamling sikrer madrationer til familier på flugt i Mali
Fotos: Caritas Internationalis]
[Tekst: Sidse Helene Surel Mogensen ]
U
nder fasten samlede Caritas traditionen tro ind til fattige og nødlidende. Pengene går i år til internt fordrevne i Mali og unge i Uganda. En kvart million er netop sendt til det sydlige Mali, sammen med 500.000 kroner fra Caritas' nødhjælpspulje. Pengene skal sikre de flygtende familier daglige madrationer de næste tre måneder. Den humanitære situation i Mali er forsat meget skrøbelig. Siden rebeller besatte den nordlige del af landet i starten af 2012, er 475.000 mennesker flygtet til den sydlige og centrale del af landet, hvor de fortsat opholder sig. Det er en enorm ressourcemæssig belastning for de lokale at huse de mange familier på flugt, da de selv er ramt af fødevaremangel på grund af den tørke, der ramte Sahel-regionen i 2011.
| 2 16 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 3
STØTTER DE MEST SÅRBARE Caritas vil derfor i de kommende tre måneder sørge for at 1890 børn og voksne, som ikke kan vende hjem, af frygt for forfølgelse, modtager daglige madrationer. Nødhjælpsindsatsen har fokus på særlig sårbare grupper, såsom gravide og ammende kvinder, handicappede og syge. De daglige madrationer består af 100 gram bønner, 450 gram ris og 30 gram olie pr. person, hvilket følger WHO´s (World Health Organisation) anbefalinger. En daglig madration koster kun fire kroner per person: ”1890 mennesker lyder måske af få set i lyset af hvor mange, der har behov for hjælp. Men du skal tænke på, at Caritas Danmark responderer på en større nødhjælpsappeal udsendt af Caritas-netværket, som agter at dele madrationer ud til 7000 mennesker i de kommende tre måne-
MALI
Siden rebeller besatte den nordlige del af landet i starten af 2012, er 475.000 mennesker flygtet til den sydlige og centrale del af landet, hvor de fortsat opholder sig.
der,” forklarer Caritas Danmarks nødhjælpskoordinator, Kimi Hibri Petersen. Hun fortsætter: ”Caritas Danmark har valgt at støtte de allermest sårbare og står, takket være fastemidlerne og Caritas nødhjælpspulje, for mere end 25 procent af Caritas-netværkets samlede fødevaredistribution i Mali. Det kan vi godt være stolte af.” Udover indsatsen i Mali, hjælper Caritasnetværket også mange, der er flygtet over grænserne til de omkringliggende lande. Takket været en ekstraordinær bevilling fra Udenrigsministeriet hjælper Caritas Danmark 10.500 flygtninge fra Mali, der opholder sig i Niger, samt lokale familier. HÅNDSRÆKNING TIL UNGE I UGANDA Udover ofrene for konflikten i det vestafrikanske land, skal midlerne fra årets fasteindsam-
ling hjælpe unge i Uganda ud af arbejdsløshed. 83 procent af landets arbejdsløse er mellem 15 og 24 år. De unges manglende muligheder for at skabe og få indflydelse på eget liv tvinger dem ud i jobs i den uformelle sektor, hvor de må beabejde under elendige forhold, uden arbejdstagerrettigheder og med en meget lav løn. Caritas vil derfor etablere ungdomsgrupper, hvor de unge blandt andet kan få vejledning og rådgivning i iværksætteri, og derved give de unge mod og muligheder til at skabe en ny fremtid primært gennem indtægtsskabende aktiviteter. tak til alle Mere end 600.000 kroner er foreløbigt samlet ind. Caritas takker mange gange for støtte og opbakning til arbejdet i Afrika.
CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 32
17
»
KORT NYT
CARITAS ØGER OMSÆTNINGEN MED 12,4 MILLIONER KRONER Bidragene til Caritas’ arbejde, fortrinsvis i udviklingslandene, steg i det forgangne år til 64,62 mio. kr. Det satte omsætningen i vejret med 12,4 millioner. Heraf var langt størsteparten flere penge til humanitær nødhjælp. Det fremgår af årsregnskabet for 2012, som kan læses på caritas.dk/regnskab. STOR OPBAKNING FRA PRIVATE Bidrag fra privatpersoner, virksomheder og fonde i Danmark rundede atter de 5,1 mio. kr., hvilket er et flot resultat. Medvirkende til resultat var ikke mindst et bidrag på 1,5 mio. kr. fra Roskilde Fonden i forbindelse med sidste års Roskilde Festival, og derudover stor opbakning til indsamlinger til både udvikling og nødhjælp. DET GIK PENGENE TIL Caritas anvendte i det forgangne år 62 millioner kroner på aktiviteter i ind- og udland. 88 procent, svarende til 54,5 mio. kr., gik til udviklingsprojekter i Afrika, Asien og Sydamerika samt katastrofe- og flygtningehjælp i verdens brændpunkter. 12 procent, svarende til 7,6 mio. kr., gik til dækning af sekretariatsudgifter, herunder udgifter til; oplysning, fundraising, nationalt arbejde og administration.
DANSKE BRILLER GØR GAVN I NIGER! Lions Danmark i Bramming har doneret fem flyttekasser med nye og brugte briller til vores brilleklinik i Niger. Lions er verdens største private humanitære hjælpeorganisation, som blandt andet støtter indiske børn med synsfejl: "Så da Lions Danmark ikke selv kunne afsætte de mange briller, var det kun naturligt at donere dem til Caritas, der som Lions gør en stor forskel for børn og voksne med synsproblemer," fortæller medlem af Lions Danmark, Jimmy Nonbo, Brilleklinikken i Niger løber rundt i sig selv og de mange briller og brilleglas, der samles ind, kommer mange mennesker til gode. Brillerne sælges til sociale priser.
Det vil sige, at prisen afhænger af, hvor mange penge den enkelte person har. Stor tak til Lions Danmark og alle, der har bidraget med briller. GIV DIN STYRKE VIDERE - SÅDAN GØR DU DU kan også give svagtseende fattige i Niger chancen for et bedre syn ved at donere dine brugte briller til Caritas. Ligger du inde med et par brugte briller, så send dem til: Caritas Danmark Gl. Kongevej 15, 3 1610 Kbh.V Att. Susanne Møller Andersen
Caritas søger to frivillige værter til praktiske opgaver ved vores samlivskursus i København i efteråret 2013. Læs mere på caritas.dk/job
Vil du være med til at
?
styrke familier 18 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| |3 2
?
»
CARITAS’ I SPIDSEN Pave Frans har nedsat et nyt råd, der skal komme med anbefalinger til, hvordan administrationen i Vatikanet kan forbedres. Koordinator for det otte mand store råd af kardinaler er Caritas’ præsident, Kardinal Oscar Rodriguez. Arbejdet vedrører især den såkaldte kurie, men Kardinal Oscar Rodriguez har over for medier også nævnt, at man muligvis skal se på Vatikanets Bank. TILLYKKE TIL KVINDERNE I BOLIVIA Kvindekooperativet Pachamama, som Caritas støtter, har fået en lille butik i det lokale overdækkede marked i byen Coroico, hvor de i første omgang sælger deres nyslagtede kyllinger. På sigt skal kvinderne også sælge kooperativets kaffe, æg og honning. Biskop Juan fra Coroico indviede butikken, hvorefter der blev ofret champagne til gudinden Moder Jord. Caritas har gennem en årrække støttet indianske kvinder i Bolivias højland med at organisere og forbedre deres produktion. CARITAS UDVIDER Caritas har i maj måned udvidet medarbejderstaben med to nye medarbejdere. Det drejer sig om Mia Toldam Korsgård, der bliver ny national koordinator, og Ingunn Samdal Vikene, som bliver ny programkoordinator for nødhjælp. De skal være med til at styrke Caritas’ arbejde nationalt og internationalt. Samtidig har David Nielsen skiftet til opgaven som programkoordinator for Zimbabwe. David er i øvrigt blevet genvalgt som Caritas’ repræsentant i bestyrelsen for ISOBRO.
FATTIGDOM I EUROPA Den økonomiske krise og fattigdommen i Europa var et hovedtema i talerne på førstedagen, da Caritas Europa indledte sit årsmøde i Bruxelles: "Vi diskuterer også fattigdom i Danmark, men der er ingen tvivl om, at mange europæiske lande er langt stærkere udfordret end Danmark. Det kom meget stærkt til udtryk på årsmødet," siger generalsekretær Jann Sjursen, der var med
for Caritas Danmark: "Men fattigdommen er en realitet i alle europæiske lande og skal bekæmpes - også i Danmark," siger Sjursen. Caritas Europa har medlemmer i 46 europæiske lande. Læs mere om Caritas Europas arbejde for at bekæmpe fattigdom på www.caritas-europa.org.
FÆRØERNE støtter børn i uganda Hvert andet år i april holder Mariukirkjan på Færøerne loppemarked til fordel for Caritas. I år har Kirken med stor lokal opbakning indsamlet 31.500 kroner! Pengene går til Uganda og målrettes skolebørn, som sikres et dagligt måltid mad. Godt gået og stor tak til alle som har støttet! C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 32
19
id nr.: 46663
Hver
syrer er nu på flugt
HJÆLP Caritas med at HJÆLPE de syriske familier For 100 kr. kan du:
Sikre en familie mad i 3 uger. Garantere lægehjælp til 1 person et helt år.
Benytter du netbank, skriv venligst “syrien”
www.caritas.dk
Afrives inden betaling
86214318 Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V
20 C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2
86214318
2981
Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V