Bulldog Bladet Ekstra Medlemsseminar

Bestyrelse & udvalg HVEM LAVER HVAD I BULLDOG-KLUBBEN

Formand

Kim Kjær

Tlf : +45 2071 7523 formand@bulldogklubben.dk

Næstformand

Line Drejer Schmaltz

Tlf : + 45 2893 6203 naestformand@bulldogklubben.dk

Kasserer

Inga Krarup

Tlf : +45 2487 5317 kasserer@bulldogklubben.dk

Sekretær

Catrin Hansen

Tlf : +45 6018 6490 sekretaer@bulldogklubben.dk

Udstillingsansvarlig

Trine Rotne

Tlf : + 45 3020 2069 udstillingsansvalig@bulldogklubben.dk

HUSK :

Bulldog-Klubbens Bestyrelse arbejder 100% ulønnet og frivilligt. Vi kontaktes på mail, og vi vender tilbage hurtigst muligt, og sager vil blive behandlet på først kommende bestyrelsesmøde.

KONTINGENT FOR 2025

Danmark :Enkeltmedlemskab: 405 kr. - ved indmeldelse efter 1.7: 202 kr

Familiemedlemskab: 445 kr. - ved indmeldelse efter 1.7: 242 kr.

Opdrætter-indmeldelse af hvalpekøber: 200 kr. - ved indmeldelse efter 1.7.: 100 kr.

Europa: 470 kr. ( 65 euro )

Oversøisk: 570 kr. ( 75 euro )

Tilmelding til udstilling, medlemsskaber & betalinger osv.

Inga Krarup kasserer@bulldogklubben.dk

Udstillinger, dommerønsker, dommerelever / aspiranter

Trine Rotne

udstillingsansvarlig@bulldogklubben.dk

UDVALG

Udstillingsudvalg

Trine Rotne

Catrin Hansen (sekretær)

Tasha Andreasen

Line Drejer Schmaltz

Kim Kjær

Medhjælper

Jette Rudolph

Sundhedsudvalg

Catrin Hansen

Dorte Sandgaard

Pia Andreasen

Gelika Langtoft

Mai Jensen

Dyrlæger

Nina E. Diers

Helene O. Bech

Udstillingsresultater / Top10-lister & veteranliste

Catrin Hansen sekretaer@bulldogklubben.dk

Aktivitetsudvalg

Natasja Onstrup Grymen

Line Drejer Schmaltz

Dorte Sandgaard

Kim Kjær

Sponsor udvalg

Line Drejer Schmaltz

Kim Kjær

Bladudvalg

Catrin Hansen

Kim Kjær

Korrekturlæsning

Ai Support

Web-team

Catrin Hansen

Thomas Midtbøll

Mai Jensen

INDHOLD

Medlemsseminar 2025

Præsentation af Speakerne

Engelsk Bulldog Historie

BK Webshoppen

Engelsk Bulldog Standard

White Wrinkle

Dyrlægens Brevkasse

Fransk Bulldog Historie

Annoncer i Bulldog Bladet

Fransk Bulldog Standard

BOAS test

Dyrevelfærdsloven 2025

Etiske regler for avl

Etiske regler for salg

BK Sundhedscertifikater 2025

CDDY test

Præsentation af VOM

Hundekælderen

BULLDOGBLADET EXTRA 2025

Redaktør

Kim Kjær Formand@bulldogklubben.dk

Blad & Layoutansvarlig

Kim Kjær

Online Blad Publisher

Catrin Hansen Sekretaer@bulldogklubben.dk

Historie & Standard Teksten giver et historisk indblik i både den Engelske og den Franske Bulldogs oprindelse og udvikling.

Materialet omhandler ikke blot racernes historie i England, men også nogle af Bulldog-Klubbens egne historiske øjeblikke og vigtige milepæle gennem tiden.

Indholdet er sammensat ud fra materiale og oplysninger hentet fra forskellige hjemmesider – naturligvis med tilladelse fra de respektive kilder.

For at gøre indholdet mere levende og forståeligt er der tilføjet billeder og illustrationer, som visuelt understøtter og præciserer de beskrivelser, der findes i racestandarderne.

En stor tak skal lyde til alle, der har bidraget med billeder, illustrationer og andet visuelt materiale. Jeres bidrag har været med til at fuldende dette blad og give det et mere inspirerende og informativt udtryk.

BULLDOG-KLUBBENS MEDLEMSSEMINAR 2025

Bulldog-Klubbens bestyrelse var stolte over at kunne invitere alle vores medlemmer til et længe ventet og efterspurgt seminar den 13. september 2025. Arrangementet fandt sted i de hyggelige omgivelser på Kryb i Ly Kro i Taulov ved Fredericia.

Bulldog-Klubben var vært for hele dagen fra kl. 09.00 - 17.00, hvor vi sørgede for en varm velkomst med morgenmad, kaffe, te, frisk frugt og isvand. Der var desuden en lækker frokostbuffet inkl. en øl eller sodavand samt eftermiddagskage til at runde dagen af på en hyggelig måde.

Vi opfordrede alle medlemmer og deltagere til at blive til fællesspisning om aftenen. Kryb i Ly Kro bød på en lækker to-retters menu (egenbetaling på dagen). Der var også mulighed for at overnatte på kroen (egenbetaling).

Vi var meget beærede over at kunne præsentere en række anerkendte, racekyndige speakere med en livslang erfaring inden for vores to elskede racer.

KEVIN DAVIS (Ocobo Mystyle)

Kevin har en livslang erfaring fra en af de mest indflydelsesrige kenneler inden for Engelsk Bulldog – en kennel, der i årtier har sat standarden i både Storbritannien og resten af verden. Han vil gennemgå racens standard og give os en opdatering på de vigtigste detaljer samt væsentlige fejl, der bør undgås i avlsarbejdet.

LORRAINE WATKINS (Shipshape’s Bulldogs)

Lorraine er sekretær for The Bulldog Breed Council UK og en central aktør i det vigtige arbejde med BOAS-tests, Guld/Sølv/Bronze-certifikater, og meget mere.

Hun vil dele sin viden om de seneste udviklinger og erfaringer fra Storbritannien, samt sit view på de uønskede farver.

CHANTAL VAN RAAMSDONK (De La Parure)

Med generationers erfaring fra en af de mest prægende kenneler inden for Fransk Bulldog, vil Dimitry og Chantal give en dybdegående gennemgang af racens standard. De vil også dele deres perspektiv på de aktuelle udfordringer, såsom truende forbud, BOAS-tests og de mange nye Frenchie-varianter, der dukker op overalt.

NINA

ENGELBRECHT DIERS (Cenica / Anicura Køge)

Nina har i årevis været en af de dygtige dyrlæger i Bulldog-Klubbens Sundhedsudvalg og har spillet en vigtig rolle i implementeringen af BOAS-tests fra starten.

Hun vil give os en statusopdatering fra de første BOAS tests frem til i dag.

Vi glædede os utroligt meget til at se jer alle til en interessant, lærerig og hyggelig dag i selskab med passionerede Bulldog-entusiaster.

Dette var et af mange seminarer og klubarrangementer, som Bulldog-Klubbens bestyrelse vil tilbyde medlemmerne henover de næste år.

ENGELSK BULLDOG

Den Engelske Bulldogs Historie

Selv om den nuværende Bulldog-type er blevet moderniseret meget eksteriørmæssigt, er der stadig mange træk i dens udseende, der stammer tilbage fra den oprindelige Bulldog.

I mange lande – blandt andet i England – var det i århundreder en populær sport at lade hunde dyste mod tyre. I England var disse konkurrencer så udbredte, at de omtales som en af datidens nationale sportsgrene. Hvornår man præcist begyndte at afholde disse arrangementer i England, vides ikke. Gamle notater og skrifter fortæller dog, at traditionen går helt tilbage til år 1209. De hunde, der oprindeligt blev brugt, blev mødt med meget store krav: de skulle være psykisk stærke, have masser af gåpåmod, være muskuløse og besidde kræfter nok til at tage kampen op mod en stor, tung og rasende tyr. Derimod stillede man ikke særligt store krav til hundens udseende.

Farende slagterhunde

I 1209 så Earl Warren, dengang Lord af Stamford, to tyre kæmpe mod hinanden på engen udenfor slottet. Kampen blev afbrudt, da byens slagterhunde kom farende og gik løs på den ene tyr. De mange hunde jagede den rasende tyr gennem byen. Dette syn morede slotsherren så meget, at han i de efterfølgende år afholdt årlige arrangementer med en dyst mellem hunde og en tyr. Det var til stor morskab for byens overklasse og til glæde og gavn for slagterne. Til gengæld for at stille tyre og hunde til rådighed fik de nemlig lov til at låne slottets eng gratis én gang om året. Det var dog et krav, at tyrene skulle være særligt ondskabsfulde og aggressive, så hundene fik noget at kæmpe imod. Efterhånden blev disse arrangementer en fast tradition, som bredte sig til hele England. Man har blandt andet fundet beskrivelser af, hvordan en tyrekamp blev afviklet i Tutbury i Staffordshire i 1375. Hundene, der blev benyttet, var af meget forskellig oprindelse. Den første virkeligt detaljerede beskrivelse stammer fra 1410, nedskrevet af Edward, Hertug af York, som kaldte hundene for Alaunter. Først langt senere opstod navnet Bulldog. Det nævnes første gang i et brev fra 1631/1632.

I et par hundrede år derefter var det fortsat moderne at afholde de såkaldte bull baiting games. Men i 1800-tallet mistede sporten sin popularitet, og civilisationen bredte sig. I 1835 blev der vedtaget en lov, der forbød både afholdelse af og deltagelse i sådanne arrangementer.

Styrke og udholdenhed

Forbuddet betød, at man måtte lægge vægt på andre egenskaber end hidtil. Tidligere havde styrke og udholdenhed været de vigtigste træk, men nu skulle temperamentet ændres, så racen blev venlig, omgængelig og lige så fredelig som de andre hunderacer, der fandtes på den tid. Kun ganske få opdrættere værdsatte racen nok til at fortsætte arbejdet.

I 1875 blev The Bulldog Club Incorporated grundlagt i England. Det var forløberen for andre Racehunde & Specialklubber – kun 2 år før The Kennel Club (den engelske kennelklub) blev stiftet i 1973.

Energisk, modig og barsk at se på

På dette tidspunkt var Bulldoggen en lettere og mere højbenet hund med længere hale og et mindre hoved. Den var energisk, udholdende, modig og barsk af udseende, og den blev betragtet som en god vagthund.

De bedst egnede hunde til formålet var slagterhunde, som nedstammede fra angelsaksernes store, tunge og bredmundede stridshunde. Denne type tilhørte samme gruppe af store Dogger, som fandtes i Mellemeuropa i forhistorisk tid. Angelsakserne havde taget dem med til Storbritannien, og de har sandsynligvis været med til at fortrænge de oprindelige keltere, som i dag kun findes i de afsides egne af Wales og Skotland.

Første standard

I 1864 stiftede man en Bulldogklub, som dog kun eksisterede i tre år. I den tid blev den første standard for racen skrevet. Heri stod blandt andet, at det var en majestætisk hund, som – hvis den blev behandlet med omsorg og jævnligt var sammen med sin herre – var rolig, medgørlig og lydig samt almindeligvis vagtsom. Hvis den derimod blev forsømt og isoleret fra menneskelig kontakt, blev den mere aggressiv og voldsom.

Illustration af J. Hay Hutchinson ”The Perfect Bulldog”

Bulldog-Klubben stiftes

Bulldoggen var meget udbredt omkring år 1900, og i 1908 blev den Danske Bulldog Klub for Engelsk og Fransk Bulldog grundlagt i dag kendt som Bulldog-Klubben.

Efter de to verdenskrige var antallet af Engelske Bulldogger nede på et minimum. I 1940’erne var bestanden i Danmark meget lav, men gennem målrettet avlsarbejde steg antallet igen, og op igennem 80, 90, og 00’erne blev Bulldoggen meget populær som familiehund på grund af deres rolige sind og deres venlige gemyt og omgængelighed.

100 Års Jubilæum 2008

Bulldog-Klubben fejrede den 8. marts 2008 sit 100-års jubilæum med en stor jubilæumsudstilling og en gallamiddag, hvor mange deltog fra både ind- og udland.

Alle deltagere fik en erindringsmønt fremstillet til at markere dagen, og denne mønt lå og prydede en af glasmontrene i Bulldog afsnittet på The Kennel Club i London, UK.

Hele arrangementet blev en kæmpe succes, og i de efterfølgende år blev Danmark et velbesøgt land for udenlandske Bulldog-udstillere og -entusiaster generelt.

Især Bøsøre-udstillingen blev meget velbesøgt af hollændere, men også udstillere fra de nordiske lande fandt vej til Bulldog-Klubben i Danmark.

Medlems & Dommer Seminar 2010

I 2010 arrangerede Bulldog-Klubben et todages medlems- og dommerseminar.

Her havde man inviteret den legendariske Bulldoggens ”Godfather”, Norman Davis, fra den verdenskendte og succesrige kennel Ocobo, som gennemgik den Engelske Bulldog-standard med sit nøjsomme og yderst præcise touch.

Til at gennemgå den Franske Bulldog havde man inviteret den absolut ligeså legendariske og kendte Victor Alexander Van Raamsdonk, som med sit opdræt af Franske Bulldogger under kennelnavnet De La Pure havde sat sit tydelige aftryk på racen i hele verden.

Specialdyrlæge Birgitte

Schjøth gav sit syn på racernes daværende sundhed og satte tingene på plads i forhold til, hvad hun mente der burde gøres, heriblandt vedrørende vejrtrækningsproblemer og naturlig fødsel.

Bestyrelse på overarbejde

I 2010 fik Bulldog-Klubbens bestyrelse travlt, da Folketinget indførte et forbud mod visse hunderacer, som blev betegnet som kamp- og muskelhunde. Forbuddet trådte i kraft den 1. juli 2010, og herefter var det ikke længere lovligt at eje, avle eller importere disse racer eller deres krydsninger.

De forbudte racer var: Pitbull terrier, Tosa inu, Amerikansk Staffordshire terrier, Fila Brasileiro, Dogo Argentino, Amerikansk Bulldog, Boerboel, Kangal, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Sydrussisk ovtcharka, Tornjak og Sarplaninac.

De første syv racer omtales oftest som kamp- og muskelhunde, mens de sidste seks hovedsageligt er hyrde- og vagthunde. Alle 13 racer blev forbudt, fordi de i lovgivernes og offentlighedens øjne blev anset som farlige i hverdagsbilledet.

I lovens første oplæg fremgik det, at den Engelske Bulldog også var omfattet af forbuddet. Det rygtedes hurtigt blandt Bulldog-Klubbens medlemmer og ejere landet over, hvilket skabte stor uro. Mange henvendte sig til bestyrelsen for at få klarhed, og arbejdet gik straks i gang med at undersøge sagen. Flere ejere frygtede at miste deres højtelskede hunde og opdræt.

En fast besluttet bestyrelse lykkedes dog med at overbevise Justitsministeriet og lovgiverne om, at den Engelske Bulldog ikke hørte til på listen. Klubben modtog efterfølgende en skriftlig bekræftelse herpå, og bestyrelsen arbejdede derefter målrettet på at informere og berolige medlemmerne samt sikre ro og tryghed omkring racens fremtid i Danmark.

I de efterfølgende år blev Engelsk og Fransk Bulldog meget populærer, især den lille Franske med opstående ører blev et hit som familie og by-hund.

BOAS test

I England havde man i et par år lavet en BOAS (Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome) - belastnings og konditionstest af Engelsk og Fransk Bulldog på Cambridge University med Forsker og Specialdyrlæge Jane Ludlaw.

Bulldog-Klubben tog i 2019, i samarbejde med DKK de første spæde skridt med en rigtigt fint BOAS seminar. Desværre så kom Corona og satte en stopper for alt arbejdet. Men i marts 2023 fik Bulldog-Klubben så grønt lys fra Dansk Kennel Klub, og satte lokomotivet i gang, og det har kørt på skinner lige siden med testarrangementer fordelt over årene forskellige steder i landet. Og kunne allerede i starten af 2024, i samarbejde med DKK, justere kriterierne, så hunde med BOAS-grad 2 ikke længere måtte anvendes i avl, da det var meget få eksemplarer med denne status. Nu er det således kun hunde med BOAS-grad 0 og 1, der er godkendt til avl.

Avlen af racerne på nedtur

I 2024 blev der registreret 19 kuld Engelsk Bulldog med 79 hvalpe, samt 10 importer med DKK-stamtavle. Ifølge Dansk Hunderegister blev der registreret 235 Engelske Bulldogger, hvoraf 93 var med DKK stamtavle. Hvilket betyder at 39,5% af årets population er registreret i DKK. Der blev opdrættet 32 kuld Fransk Bulldog med 156 hvalpe, samt 7 importer med DKK-stamtavle.

Dansk Hunderegister har registreret 1531 Fransk Bulldog svarende til at kun 10,6 % af årets population blev registreret i DKK. Disse tal viser jo tydeligt hvor mange Bulldogger der årligt bliver avlet uden om DKK, hvilket er grunden til at DKK i 2024 har åbnet for muligheden med optagelse i X-register, for derefter at indgå under DKK’s Etiske regler for avl, samt restriktioner med BOAS test før avl.

Forbud mod fladnæsede racer

I starten af 2024 lancerede Dansk Kennel Klub (DKK) kampagnen "Avlskrav – ikke forbud" som modsvar på et muligt forbud mod racer som Engelsk og Fransk Bulldog samt Mops. Bulldog-Klubben bakkede op med opslag, annoncer og andre initiativer.

Den 20. september 2024 deltog adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen (DKK) sammen med fødevareminister Jacob Jensen (V) i TV2 Go’ Morgen, hvor de understregede budskabet: "Vi ønsker sunde avlshunde." Fem dyrevelfærdsorganisationer havde på det tidspunkt fremlagt et forslag, som blandt andet indebærer krav om sundhedstest for avlshunde og et loft over, hvor mange kuld en tæve må få.

Den nye Dyrevelfærdslov, der trådte i kraft 1. juli 2025, markerer et afgørende fremskridt. Herfra bliver det forbudt at avle på hunde med helbredsproblemer, der forringer livskvaliteten – med særligt fokus på brachycephale racer som bulldoggen. For opdrætterne i DKK-regi er dette en kærkommen udvikling.

I mange år har Bulldog-Klubbens opdrættere arbejdet målrettet for at forbedre racernes sundhed og funktionalitet, og det understøttes endeligt med denne lovgivning.

Et centralt redskab i denne proces er BOAS-testen- en konditions og belastningstest, der vurderer hundens vejrtrækning. Kun hunde med grad 0 eller 1 må indgå i avl, hvilket er en vigtig sikring mod at videreføre alvorlige helbredsproblemer.

Det mest banebrydende er, at loven omfatter alle hunde – både stambogsførte og blandinger. Alle hunde med brachycephale træk skal fremover leve op til samme krav og testes, før de kan indgå i avl. Det er et markant skridt for dyrevelfærden og sender et klart signal: Alle hunde fortjener samme beskyttelse – ikke kun dem med papirer.

Vi er mange opdrættere, både af bulldogger og andre racer, der glæder os over, at der nu bliver sat handling bag ordene. Når ansvarlig lovgivning og sundt opdræt går hånd i hånd, gavner det både hundene og deres kommende ejere.

Kære medlemmer

Støt op om Bulldog-Klubben ved at købe smart tøj via vores webshop, i samarbejde med klubbens tøj sponsor og gode samarbejdspartner. Der er noget for enhver smag,, T-shirts, Sweatshirts, Veste, Caps, og Tasker. Det meste fås i flere farver og modeller, i Herre og Dame, og ikke mindst i Junior str. Klik ind via www.profilbutikken.dk/bulldog--klubben

Ellers er I altid velkommen til at kontakte Pia på telefon 53797066 eller på mail pia@profilbutikken.dk

ENGELSK BULLDOG STANDARD

FCI GRUPPE 2

BULLDOG (Dato 10.01.2011/GB) Nr. 149 (ORG 13.10.2010)

Oprindelsesland : STORBRITANIEN

Anvendelse : SELVSKABSHUND

Klassifikation : (Pinschere, Schnauzere, Molosser, Schweiziske Sennenhunde & Kvæghunde) Standarden udgivet af FCI 10. OKTOBER 2010

Oversættelse godkendt af DKK’s Standard komité FEBRUAR 2012

Standard illustrationer af BETTY DAVEY (The American Bulldog Club)

HISTORIK

Bulldoggen klassificeredes første gang i 1630’erne, skønt vi kan læse tidligere omtaler af lignende typer kaldet Bandogs, en betegnelse som man i dag bruger om en bestemt type kamphund.

Bulldoggen blev oprindelig anvendt til udfordring af tyre, og måtte dermed kæmpe i hundearenaen, men begyndte efter 1835 en udvikling mod den type med kortere ansigt og lavstammet krop, som vi kender fra i dag.

Den kom ind i udstillingsverdenen i 1860 og oplevede i årene efter en stor personlighedsændring.

Det er en herlig ”grim” hund som giver indtryk af stridbarhed, der bare gemmer på et kærligt, hengivent sind i forhold til familie og venner. Racen er en af de ældste engelsske racer og Englandsnationalhund. Over hele verdenen forbindes den med engelsk beslutsonhed og den legendariske John Bull.

HELHEDSINDTRYK

GLATHÅRET - BRED - KRAFTFULD OG KOMPAKT KROP

Glathåret, temmelig tætbygget, af ret lav statur, bred, kraftfuld og kompakt.

Hovedet virker ganske stort i forhold til hundens størrelse, men ingen enkelt del må være fremhævet på bekostning af andre og dermed ødelægge dem generelle harmoni, få hunden til at virke deform eller kompromittere dens kraft i bevægelserne.

Ansigtet er forholdsvis kort, næsepartiet bredt og stumpt og skråner let opad, men ikke overdrevent.

Kroppen er temmelig kort og fast bygget, uden tendens til overvægt, lemmerne er svære, muskuløse og i hård kondition.

Bagparten er hård og stærk.

Tæverne er ikke så pompøse eller kraftigt udviklede som hannerne.

Hanner 25 kg. - Tæver 23 kg.

Hunde med åndedrætsbesvær er særdeles uønskede.

ADFÆRD & TEMPERAMENT

Giver intryk af beslutsomhed, styrke og energi.

Opmærksonhed, modig, trofast, pålidlig og frygtløs.

Dens udseende udgyder respekt, men af natur er den venlig.

FIRSKÅRET HOVED

BRED OG FLAD SKALLE

FINT FOLDET PANDE

Set fra siden virker hovedet meget højt og moderat kort fra nakke til næsespids. Panden er flad, og skindet på og omkring hovedet er lidt løst og rynket, uden overdrivelse, så det virker dominerende eller rager ud over ansigtet. Fra kindben til næse er ansigtet forholdsvist kort, og huden kan være let rynket. Afstanden fra den inderste øjenkrog (eller fra stoppets centrum mellem øjnene) til næsespids må ikke være mindre end afstanden fra næsespidsen til underlæbens rand.

SKALLE

Skallen er forholdsvis stor i omkreds.

Set forfra virker den høj fra underkæbens forkant til toppen, ligesom den også er meget bred og firskåren. Fra stoppet ses en pandefure til helt midt på hovedskallen.

STOP

Defineret.

ANSIGT

Set forfra skal ansigtets enkelte træk være ligeligt fordelt på hver side af en imaginær, lodret midterlinje.

”

LÆBER - CHOPS - FLEWS”

”UKORREKTNÆSEN ER PLACERET FOR LAVT UNDER ØJENLINJEN

ØRERNE SIDDER FOR TÆT”

NÆSEPARTI - VEL TILBAGELAGT - BREDT OG GODT UDFYLDT

Kort, bredt, opadvendt og dybt fra øjenkrog til mundvig. Hvis der er en hel eller delt hudfold over næsen, må den aldrig være til skade eller gene for øjne eller næse. Sammenklemte næsebor og voldsomme rynker over næsen er uacceptable og bør trække kraftigt ned i præmiering.

NÆSE - SORT PIGTMENTERET NÆSE MED ÅBNE NÆSEBOR

Næse og næsebor, store, brede og sorte, under ingen omstændigheder leverfarvet, røde, eller brune.

Næseborene er store, brede og åbne, adskilt af en veldefineret, lige linje.

LÆBER

Overlæberne (chops) er tykke, brede, og dybe, dækker underkæben i siderne, men møder underlæben fortil.

Tænderne er ikke synlige.

KÆBER & BID

OPSVUNGEN - BRED - STÆRK UNDERKÆBE - TÆNDER PÅ LIGE LINJE

Kæberne er brede, stærke og firskårne. Underkæben rager lidt frem, og bøjer en anelse opefter.

Kæberne er brede og firskårne med seks små fortænder placeret i en lige linje mellem hjørnetænderne, som sidder langt fra hinanden. De store og kraftige tænder ses ikke når munden er lukket.

Set forfra ligger underkæben lige under og parallelt med overkæben.

”KORREKT - BREDT UNDERBID”

LIGE OG PARALLEL TANDSTILLING”

”KORREKT - BRED OG OMVENDT U-FORMET KÆBE”

”UKORREKT - OMVENDT V FORMET KÆBE”

”UKORREKT - FORDREJET KÆBE - OG SKÆVT BID”

VELPLACEREDE - SUNDE OG MØRKE ØJNE

Set forfra er de sat lavt i skallen, men god afstand til ørerne.

Øjne og stop ligger på en lige linje vinkelret på pandefuren.

Øjnene ligger langt fra hinanden, med den inderste øjenkrog inden for kindernes kontur.

De er runde og moderat store, hverken dybtliggende eller udstående.

Farven er meget mørk, næsten sort, og det hvide i øjnene må ikke ses, når hunden ser direkte fremad.

Fri for åbenlyse øjenproblemer.

”

UKORREKT, SKRÅTSTILLEDE ØJNE

”

”UKORREKT, SØRGMODIGE ØJNE”

”UKORREKT, MANDELFORMEDE ØJNE”

VELANSATTE - SMÅ OG TYNDE ROSENØRER

Højt ansatte, dvs at ørernes forkant (set forfra) følger omridset af skallen ved dens øverste hjørner, således at ørerne er placeret så langt fra hinanden, så højt og langt fra øjnene som muligt.

Ørerne er små og tynde. Det korrekte er ”rosenører”, dvs at de er foldet indad bagud, med den øverste eller forreste rand bøjet udad og bagud, så en del af indvendige ørebrusk kan ses .

”KORREKT ANSAT, VELBÅRNE ROSENØRER”

”

UKORREKTE - HØJT PLACEREDE ØRER”

”UKORREKTE - KLAP ØRER”

”UKORREKTE - FLYVEØRER” ”UKORREKTE - TULIPANØRER” ”UKORREKTE - OPRETSTÅENDE ØRER”

KRAFTFULD - STÆRK HALS - LET BUET NAKKE

Moderat lang, dyb, tyk og stærk. Godt buet overlinje med lidt løst, tykt og foldet skin ved struben, hvor der i begge sider dannes en mindre hudlap (dewlap).

KORT OG STÆRK OVERLINJE - BRED VED SKULDRENE

LET KURVET HEN OVER LÆNDEN

Overlinjen falder let mod ryggen lige bag skuldrene (hvor den er lavest).

Derfra hæver rygraden sig mod lænden (som ligger over skulderhøjden), og fortsætter i en mere udtalt kurve mod halen, idet den danner en let bue. Et vigtigt karakteristisk træk for racen. RYG Kort og stærk, bred ved skuldrene.

”KORREKT TOPLINJE - ROACH”

”UKORREKT - FOR LIGE OVERLINJE”

”UKORREKT - PUKKELRYGGET”

”UKORREKT - SVAJRYGGET”

DYBT TØNDEFORMEDE BRYSTPARTI - AFRUNDET RIBBENSBUE

Bredt, fremtrædende og dybt. Krop velribbet op bag. Brystkassen rund og dybt til ned mellem forbenene, ikke fladribbet, men godt hvælvede ribben.

UNDERLINJE & KROPSFORM

SMAL TALJE - OPTRUKKEN BUG - PÆREFORMET SET OPPEFRA Bugen er optrukken og ikke hængende.

”KORREKT KROPSBYGNING

DEN

RACETYPISKE PÆREFORM”

KORREKT LAVT ANSAT - LIGE HALE - PEGER RET UD OG NEDAD

Lavt ansat, står temmelig ret ud og vender derpå nedad.

Rund, glathåret og uden frynser eller grove hår.

Moderat lang – hellere kort end lang – tyk ved roden og hurtigt aftagende til en fin spids. Den bæres nedad (uden udtalt opadvendt bue ved spidsen)

og bæres aldrig højere end ryggen.

Mangel på hale, indadvendt eller ekstrem stramme haler er uønsket.

”UKORREKT - FOR HØJT ANSAT HALE”

”UKORREKT - HØJT ANSAT - (GAY) GLAD HALE”

”UKORREKT - HØJT ANSAT - KRØLLET - OG STRAM HALE”

”UKORREKT - INDADVENDT HALE”

STÆRK OG BRED, FIRKANTEN FRONT, SKRÅTLIGGENDE SKULDRE

Forbenene er korte i forhold til bagbenene, men ikke så korte at de får ryggen til at virke lang eller nedsætter hundens bevægelighed.

SKULDRE

Brede, skråtliggende og dybe, meget kraftfulde og muskuløse, så de virker som ”hæftet fast” uden på kroppen. (Tacked on shoulders).

ALBUER

Lavt ansatte og godt fri af kroppen.

”UKORREKT - FOR SNÆVER FRONT”

”UKORREKT - EKSTREMT UDADDREJET - CHIPPENDALE”

UKORREKT - LØSE UDADVENDTE ALBUER”

UKORREKT - STRAMME - INDADVENDTE ALBUER”

LEMMER

KRAFTIGE LIGE FORBEN, SAMLEDE POTER

Forbenene er meget svære og stærke, veludviklede, stillet med god brede, tykke, muskuløse og lige, knoglerne i benene store og lige, ikke hjulbenede eller buede.

MELLEMHÅND

Kort, lige og stærk.

FORPOTER

Forpoterne er lige og ganske let udad drejede, middelstore og moderat runde. Tæerne er kompakte og tykke, godt adskilte, med fremtrædende og høje knoer.

BAGPART

STÆRK BAGPART, KRAFTIGE LÅR, GODT VINKLET

Bagbenene er kraftige, muskuløse, og lidt længere end forbenene.

De er lange og muskuløse fra lænd til haseled.

KNÆ

Knæene er drejet ganske let ud fra kroppen.

MELLEMFOD

Let vinklede, godt ansat has.

BAGPOTER

Bagpoterne er lige og ganske let udad drejede, middelstore og moderat runde.

Tæerne er kompakte og tykke, godt adskilte, med fremtrædende og høje knoer.

BEVÆGELSE

ET KARAKTERISTISK RUL I KROPPEN - EN LET SLINGRENDE BAGPART

Under bevægelse synes hunden at gå på tåspidserne med korte og hurtige skridt.

Bagpoterne løftes ikke højt, men strejfer nærmest jorden, og hunden løber med en af skuldrene fremskudt. En sund bevægelse er yderste vigtighed.

KORT OG TÆT ENSFARVET PELS

Af fin struktur, kort og fladt liggende og glathåret (den føles kun hård, fordi den er kort og tæt, ikke ruhåret).

FINDES I HVID - RØD - FAWN - OG BRINDLE

I FLERE NUANCER OG BROGET I FØRNÆVTE FARVER

Farverne - Ensfarvet eller ’smut’ (dvs ensfarvet med sort maske/næseparti).

De tilladte farver som hver for sig skal være klare og rene, er brindle (tigerstribet), rød i forskellige nuancer, fawn, dådyrfarvet, hvid og broget (dvs hvid med enhver af førnævnte farver).

Leverfarvet (’dudley’), sort og sort/tan er højst uønsket.

The Kennel Club i UK har pr. d. 01.08.2025 ændret i Racestandarden med følgende : ”Farverne skal være strålende.

Enhver af de nævnte farver kan have mørke spidser eller pletter, og enhver anden farve eller combination er højst uønsket” .

Dette er d.d. ikke blevet ændret af FCI i FCI standarden nr. 149.

Brindle

FEJL & MANGLER

FEJL

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og virkning på hundens sundhed og velbefindende.

DISKVALIFICERENDE FEJL

Aggressive eller udpræget sky hunde. Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

BEMÆRK

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

RACESPECIFIKKE ANVISNINGER

BREED SPECIFIC INSTRUCTIONS - BSI

• For kort næseparti.

• For snævre næsebor.

• Hudproblemer på næseryggen (overhængende næsefold).

• Vejrtrækningsbesvær.

• Øjenrande med overdreven løs hud.

• Øjenrande der krænger indad (Intropion).

• Manglende/ingroet hale.

• Hudproblemer i hale regionen.

• Usunde bevægelser.

• Ekstrem fremtoning er ikke ønskelig.

BEMÆRK - DISSE OVENSTÅENDE PROBLEMER ER UØNSKET,

OG BLIVER BETRAGTET SOM EN ALVORLIG FEJL.

FRANSK BULLDOG

Den Franske Bulldogs Historie

Den første raceklub for Fransk Bulldog blev dannet i Paris i 1880. Den første stambogsføring af racen fandt sted i 1885, og den første standard blev fastlagt i 1898, da den Franske Kennel Klub godkendte racen. Men racens oprindelse går meget længere tilbage end det – og der findes mange forskellige teorier om, hvordan den er opstået.

Ved udgravninger har forskere fundet skeletter, mumier og keramikfigurer, der viser, at der i det gamle Peru har eksisteret en hund, Chincha Bulldoggen, med mange lighedspunkter til nutidens Franske Bulldog.

Chincha Bulldoggen

Efter Amerikas opdagelse tog spanierne Chincha Bulldoggen med hjem til Europa, hvor der blev avlet videre på dem. Afkom herfra kan meget vel være havnet i Paris senere.

Om disse hunde også har indgået i det avlsmateriale, der danner grundlag for nutidens Franske Bulldog, vides dog ikke med sikkerhed. Avlsmateriale fra England er man mere sikker på.

I midten af det 19. århundrede udvandrede mange arbejdere fra den engelske kniplingsindustri i Nottingham til Frankrig, hvor de slog sig ned omkring Calais og Paris. Med sig havde de små Bulldogger med tulipanører. Disse miniaturebulldogger menes at nedstamme fra den Engelske Bulldog.

Ved systematisk avl på de mindste engelske bulldogger var der blevet fremavlet en meget mindre variant, som på grund af størrelsen fungerede bedre som selskabshund. Disse små Bulldogger med tulipanører blev hurtigt populære i Frankrig – især i Paris.

Opdrætterne var dog ikke altid så målrettede. Ukontrollerede krydsninger med små terriertyper og mops fandt sted. Man sørgede dog for at bevare den muskuløse krop og det karakteristiske hoved. På dette tidspunkt tog man sig ikke så meget af ørestillingen, men snart begyndte der at dukke bulldogger op med opretstående ører. Efter nogen tid blev denne type med flagermuseører utrolig populær.

Den franske grundstamme

Det var denne variant med opretstående ører, der blev grundstammen til nutidens Franske Bulldog, som i 1898 blev beskrevet i den første standard og dermed officielt anerkendt som en race. Standarden er siden blevet revideret i takt med racens udvikling. I racestandarden fra 1994 blev farven fawn godkendt på lige fod med farverne brindle og broget. Siden er der blevet ændret og rettet til i farverne, for at tydeligt forklarer hvilke farver der er korrekte, og hvilke der er højst uønsket og dermed diskvalificerende. Den nuværende standard er fra 2023.

Fra at være en hunderace, man kun så hos arbejderklassen og hos slagterne i hallerne i Paris, blev den Franske Bulldog hurtigt højt respekteret og et kæmpe hit i de højere sociale lag.

Degas og Lautrec

Demimonderne lod sig ofte se med en Fransk Bulldog på skødet. Kunstnere som Degas og Toulouse-Lautrec afbildede ofte racen, og forfatterinden Colettes uundværlige følgesvend var en fransk bulldog ved navn Toydog.

Opad den sociale rangstige

Hermed var vejen banet for den Franske Bulldogs indtog uden for arbejderklassen og opad den sociale rangstige. Kongehuse – også det danske – vides at have haft Franske Bulldogger på slottene.

I 1902 blev en Fransk Bulldog solgt til Amerika for en stor sum penge, og allerede inden da var racen importeret til England. Her dannedes den første franske bulldog-klub uden for Frankrig i 1902.

I 2002 kunne man fejre 100-års jubilæum i England.

Det menes, at den første Franske Bulldog blev indført i Danmark i 1905 eller 1906. Den Danske Bulldog Klub for Engelsk og Fransk Bulldog blev grundlagt i 1908, og klubben fejrede i 2008 sit 100-års jubilæum med en jubilæumsudstilling og derefter en stor gallamiddag med mange deltagere fra både ind- og udland. Opdræt af Fransk Bulldog i Danmark har gennem årene haft både op- og nedture.

Efter Anden Verdenskrig gik det støt nedad – både for opdræt og for kvaliteten af racen. Det ændrede sig i 1960’erne, da en gruppe seriøse opdrættere kom på banen. Den danske bestand af Franske Bulldogger blev styrket med import fra Sverige og ikke mindst fra England. Engelske opdrættere havde med stor succes indarbejdet de bedste tyske blodlinjer i deres avlsmateriale – linjer, der i stort omfang var gået tabt i Tyskland. Flere virkelig gode avlshunde blev importeret og kom til at præge det danske opdræt i høj grad.

I dag er den Franske Bulldog en meget populær hunderace i Danmark, og kvaliteten er ekstremt høj, hvilket skyldes en stor skare af seriøse opdrættere. Racen avles kun som eksteriør (udstillingshund) og som selskabs- og familiehund. Den er lille, men robust, godmodig og med et dejligt temperament. Den er meget ideel som familiehund, da den er særdeles børnevenlig.

FÅ DINE ANNONCER I BULLDOG BLADET

Kære medlemmer

Det er nu muligt for Bulldog-Klubbens medlemmer at reklamere med deres Kennel, opdræt, avlshanner, parrings, hvalpe, titel, Julehilsner, og anden form for annoncer i alle vores udgaver af Bulldog Bladet.

Pris pr. annonce. pr. blad : 100,- kr.

Annoncen sendes til: sekretaer@bulldogklubben.dk

Det helt nøjagtige mål er: 24,5 x 17 cm.

Du kan betale med bankoverførsel eller via MobilePay. Bankoverførsel: Danske Bank, Bulldog-Klubben, Regnr. 1551 Kontonr. 4152751 MobilePay: 34 428 - husk betalingsoplysninger.

Kontakt Kasserer Inga Kragrup, hvis du behøver hjælp med betaling.

FRANSK BULLDOG STANDARD

FCI GRUPPE 9

BOULEDOGUE FRANCAIS

Nr. 101 (ORG 10.08.2023)

Oprindelsesland : Storbritannien

Anvendelse : Selskabshund

Klassifikation : Sektion 11 (Små hunde af Molosser -type)

Uden brugsprøve

Standarden udgivet af FCI 18.09.2023

Oversættelse godkendt af DKK’s Standard komité

MARTS 2025

HISTORIK

Som alle dogger stammer racen formentlig fra molosserne i Epirus og Romerriget. Racen er en slægtning til Engelsk Bulldog, til Middelalderens Alaner og de større og mindre franske dogge-typer. Den Bulldog, vi kender i dag, er resultatet af forskellige indkrydsninger, der blev foretaget af entusiastiske opdrættere i Paris’ folkelige kvarterer i 1880’erne.

I den periode formåede Bulldoggen – der var dragernes, slagternes og kuskenes hund på det parisiske marked ”Hallerne” – at besejre det bedre selskab og kunstnermiljøet med sin helt specielle fremtoning og karakter.

Racen fik hurtigt stor udbredelse. Den første raceklub blev dannet i Paris i 1880. Den første stambogsføring skriver sig fra 1885, og den første standard blev fastlagt i 1898, det år, da Den Franske Kennel Klub anerkendte racen Fransk Bulldog.

Den første hund blev udstillet i 1887. Standarden blev revideret i 1931-32 og i 1948. Den blev omarbejdet i 1986 af H. F. Reant og R. Triquet (udgivet af FCI i 1987), og igen i 1994 af Violette Guillon (udgivet af FCI i 1995) og i 2012 af Den Franske Bulldogklubs bestyrelse.

HELHEDSINDTRYK

STOR OG KRAFTFULD HUND I ET LILLE FORMAT

Af type en molosserhund i lille format.

Det er en kraftfuld hund af sin størrelse, kort, firskåren og kompakt i alle proportioner, glathåret med opstoppernæse, opretstående ører og en medfødt kort hale. Den skal virke aktiv og intelligent, meget muskuløs, af kompakt struktur og med solid knoglebygning.

I udseende og i bevægelse må intet være overdrevent i forhold til andet, således at hundens generelle balance ikke forstyrres.

VIGTIGE PROPORTIONER

Kroppens længde – fra skulderspidsen til sædebensknuden – er en anelse længere end højden ved manken. Kort hoved.

ADFÆRD & TEMPERAMENT

Omgængelig, livlig og glad for at lege, beskyttende og ivrig selskabshund.

HOVED

KVADRATISK HOVED, HVÆLVET MED FINE SYMMETRISKE FOLDER

Skal være kraftigt, bredt og kvadratisk.

Hovedets hud danner symmetriske folder og rynker – uden overdrivelse.

SKALLE

Bred, næsten flad med meget hvælvet pande.

Øjenbrynsbuerne er meget fremtrædende, adskilt af en midterfure, der er særlig udviklet mellem øjnene.

Denne fure må ikke fortsætte op over panden.

Nakkeknuden er meget lidt udviklet.

STOP Udtalt.

ANSIGTSPARTIET

BREDT OG UDFYLDT, TILBAGETRUKKET NÆSEPARTI, PIGMENTERET

Bulldoggens hoved karakteriseres af en afkortet næseryg og en let til moderat hældning bagud af næsen. Næsen er en let ”opstoppernæse” .

NÆSE

Sort, bred opstoppernæse med symmetriske og godt åbne næsebor, der vender skråt bagud. Næseborenes stilling, såvel som den skråt opadvendte næse, skal tillade normal vejrtrækning gennem næsen.

NÆSEPARTI

Meget kort og bredt med koncentriske og symmetriske folder.

KINDER Veludviklede.

LÆBER

Tykke, en lille smule løse og sorte.

Overlæben møder underlæben midt på og skjuler helt tænderne. Overlæbens rand er nedhængende og rundet.

Tungen må aldrig kunne ses, når hunden er afslappet.

KÆBE & BID

KRAFTFULD, OPSVUNGEN, BRED UNDERKÆBE, TÆNDERNE PÅ LINJE

Brede og kraftfulde kæber.

Underkæben er skudt frem foran overkæben og vender opefter.

De nederste fortænders linie er rundet.

Kæben må ikke have en sidelæns afvigelse eller drejning.

Afstanden mellem fortænderne i over og underkæben

bør ikke være strengt begrænset.

Det vigtigste er, at over og underlæberne, hvor de mødes, fuldstændig dækker tænderne.

Fortænder og hjørnetænder skal være tilfredsstillende udviklet.

Fuldt tandsæt er ønskeligt.

”

ØJNE

VELPLACEREDE, SUNDE OG MØRKE, RUNDE ØJNE, FRISKT UDTRYK

Øjnene er tydeligt synlige med et opvakt og livligt udtryk.

De er lavt placerede, ret langt fra næse og ører.

De er mørkfarvede, ganske store og runde.

Det hvide i øjnene må ikke kunne ses, når hunden ser lige fremefter.

Øjenrandene skal være sorte.

”

KORREKTE ØJNE”

”UKORREKTE - KUGLEFORMET ØJNE - VISER HVIDT”

”UKORREKTE - MANDELFORMET - SMÅ ØJNE”

HØJT & BREDT STILLET, STORE AFRUNDET OPRETSTÅENDE ØRER

Middelstore, brede ved basis og med afrundet spids. De er ansat højt på hovedet, men ikke for tæt sammen, og bæres opretstående. Øreåbningen vender fremad. Huden på ørerne er fin og føles blød.

”

KORREKTE - VELBÅRNE FLAGERMUSEØRER

”

UKORREKTE

”

KORTE - BREDT STILLET ØRER”

”UKORREKTE SPIDSE - LANGE ØRER”

HALS

STÆRK HALS, LET BUET NAKKE, TILBAGELAGTE SKULDRE

Kort og stærk, let buet uden løs halshud, bliver bredere mod skulderen.

KORT, STÆRK OG MUSKULØS OVERLINJE, LET BUET OVER LÆNDEN

Overlinjen stiger gradvis, men ikke overdrevent, fra manken mod lænden. Denne bygning, der også kaldes karperyg, er typisk for racen.

RYG

Bred og muskuløs, fast uden slaphed.

LÆND

Kort, bred og buet.

KRYDS

Godt skrånende.

”UKORREKT - PUKELRYGGET - FOR LANGT LÆNDEPARTI

”UKORREKT - FOR KORT RYG - SKRÅNENDE OVERLINJE

”UKORREKT - SVAJRYGGET - LIGE OVERLINJE”

BRYST

DYBT, CYLINDRISK BRYSTPARTI, TØNDEFORMEDE RIBBENSBUE

Cylindrisk og godt dybtstillet (lidt under albuerne), meget hvælvede tøndeformede ribben.

Forbrystet er bredt og set forfra kvadratisk.

UNDERLINJE

Optrukne uden at være myndeagtige.

HALE

LAVT ANSAT HALE, IDEELT LANG NOK TIL AT DÆKKE ANUS

Naturlig kort, ideelt lang nok til at dække anus.

Den er lavt ansat, temmelig lige og tyk ved roden, hvorfra den løber ud i en spids.

En kroget, knudret, brækket eller forholdsvis lang hale, der ikke når neden for haseleddet er tilladt. Den bæres lavt.

Selv i bevægelse må halen ikke bæres over vandret.

FRONT

BRED FRONT, TILBAGELAGTE SKULDRE, LIGE FORBEN

Forpart

Lodrette og lige forben – set såvel forfra som fra siden.

SKULDRE

Skal være godt tilbagelagt.

OVERARM

Kort, tyk, muskuløs og let buet.

ALBUER

Tætliggende til kroppen.

UNDERARM

Kort, lige og muskuløs.

”KORREKTE FRONT - LIGE FORBEN”

”UKORREKT - UDADDREJET FORBEN” ”CHIPPENDALE”

”UKORREKT - FOR SNÆVER FRONT”

LEMMER

KORT,

LET

SKRÅTSTILLEDE MELLEMHÅND, SAMLEDE KATTEPOTER

Håndleddet er fast og kort.

MELLEMHÅND

Kort og let skråtstillet set fra siden

FORPOTER

Runde, kompakte og små kattepoter, vender let udad.

Tæerne er tætliggende, kløerne korte, tykke og sorte.

BAGPART

KRAFTIGE LÅR, STÆRKE HASELED, MODERAT VINKLET

Bagbenene er stærke, muskuløse og en smule længere end forbenene på grund af den højere stillede bagpart.

Set fra siden og bagfra er benene lodrette

LÅR

Godt bemusklet og fast.

HASSELED

Ret lavt ansat, hverken for lidt eller for meget vinklet. Stærkt haseled.

MELLEMFOD Kort

BAGPOTER

Runde og kompakte, drejer hverken indad eller udad.

”

KORREKTE BAGPART - KORREKT VINKLING”

”UKORREKTE - HJULBENET - KOHASET”

BEVÆGELSE

FRISK ENERGISK, MASSER AF KRAFT I EN GLIDENDE BEVÆGELSER

Benene bevæger sig parallelt med kroppens midterlinje, set såvel forfra som fra siden.

Fri, kraftfuld og glidende.

PELS - HUD & HÅRLAG

KORT OG TÆT PELS

Korthåret pels, tætliggende, skinnende og blød. Uden underuld.

FARVER

FARVERNE ER BRINDLE OG FAWN I FLERE NUANCER OG BROGET

BRINDLE

En fawn pels med omvendt mørk brindle, der giver en ”tigerstribet” virkning.

En stærkt brindlet pels må ikke dække den fawn bundfarve.

En sort maske kan være til stede.

Begrænsede hvide aftegn er tilladt.

FAWN

Helfarvet pels i nuancer fra lyst fawn til mørk fawn.

Af og til ses blegere farver på lemmerne.

Ses med eller uden sort maske, selvom sort maske foretrækkes.

Af og til ledsaget af begrænsede hvide aftegn.

BROGET

Pels med hvide aftegn - Brindle med moderate eller væsentlige hvide aftegn

- Kaldes ”pied”, aftegnene er perfekt fordelt over hele hunden.

Enkelte skjolder på huden er tilladt.

Fawn med moderate eller væsentlige hvide aftegn

- Kaldes ”fawn og hvid”, aftegnene er perfekt fordelt over hele hunden.

Enkelte skjolder på hunden tolereres.

Næsen er altid sort ved alle farver, aldrig brun eller blå.

Helt hvide hunde accepteres, såfremt øjenrande og næse er sorte.

På grund af døvhed er det ikke ønskeligt at anvende disse hunde i avlen.

Farver, der ikke er i overensstemmelse med det beskrevne i standarden – f.eks. sort, black/tan og alle udvaskede nuancer af sort med eller uden hvide pletter, skal diskvalificeres.

Brindle

Broget

STANDARD FAKTA

STØRRELSE OG VÆGT

Skulderhøjde :

Hanner : 27-35 cm. - Tæver : 24-32 cm.

En afvigelse på 1 cm over eller under standardens krav tolereres.

Vægt :

Hanner : 9-14 kg. - Tæver : 8-13 kg.

Hos et racetypisk individ tolereres en vægt på 500 g mere end standarden foreskriver.

BEMÆRK

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør anvendes i avlen.

FEJL & MANGLER

FEJL

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velfærd.

• Mange pletter hos sort brindle med hvid pels.

• Fawn og hvid pels stærkt rødplettet.

• Hos fawn-farvede pelse en sort stribe langs rygraden.

• Hvide strømper hos fawn og brindlede hunde.

• Lyst farvede kløer hos brindle og fawn.

• Manglende Karperyg.

ALVORLIGE FEJL

• Overtypet, overdrevne racekarakteristika.

• Næsepartiet for langt eller ekstremt kort.

• Tungen synlig ved lukket mund.

• Lyse øjne (rovfugleøjne).

• Vandret overlinje fra manke til lænd.

• Ekstrem mangel på pigment på læber, næse og øjenlåg – øjenrandene bør aldrig være totalt uden pigment.

• Tangbid.

• Krum ryg (kamel ryg) .

DISKVALIFICERENDE FEJL

• Aggressive eller for sky hunde.

Enhver hund, der viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres.

• Størrelse eller vægt uden for standardens grænser.

• Manglende type : Utilstrækkeligt racepræg der resulterer i hunde, der ikke ligner andre individer af racen.

• Totalt lukkede næsebor.

• Hunde, hvis fortænder i underkæben går op bag overkæbens fortænder.

• Drejet eller skæv kæbe, der resulterer i en konstant synlig tunge.

• Hunde med overbid.

• Hunde med altid synlige hjørnetænder ved lukket mund.

• Flerfarvede øjne (wall eye).

• Alle andre næsefarver end sort.

• Ørerne ikke opretstående.

• Haleløshed, indgroet hale.

• Vildkløer på bagbenene. NB: Det er forbudt at fjerne vildkløer i Danmark.

• Haseled fremadbøjet.

• Lang, ruhåret eller ulden pels.

• Farver, der ikke er i overensstemmelse med det beskrevne i standarden – f.eks. sort, black/tan og alle udvaskede nuancer af sort med eller uden hvide pletter, skal diskvalificeres.

• Åndedrætsbesvær.

• Døvhed.

RACESPECIFIKKE ANVISNINGER

BREED SPECIFIC INSTRUCTIONS - BSI

• For stort hoved.

• For kort næseparti med overdrevne hudfolder.

• For snævre næsebor.

• Vejrtrækningsbesvær.

• For store udstående øjne.

• Manglende hale.

• Næse ikke sort. (Hele skal altid være sort, uanset pelsfarve).

• Ekstrem fremtoning er ikke ønskelig.

BEMÆRK :

DISSE OVENSTÅENDE PROBLEMER ER UØNSKET,

OG BLIVER BETRAGTET SOM EN ALVORLIG FEJL.

BOAS (Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome)

Hvad er BOAS ?

BOAS (Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome) er en samlebetegnelse for luftvejslidelser, som kan ramme brachycephale hunderacer (racer med kort og bred hovedskal og snude).

Syndromet karakteriseres ved nedsat passage af luft gennem de øvre luftveje. BOAS kan give symptomer af varierende sværhedsgrad, fra milde snorkelyde til tydelige vejrtrækningsproblemer, samt problemer fra mave/tarm og søvnproblemer.

De hunde, som er hårdest angrebet, kan have stærkt nedsat velfærd og livskvalitet. Det er imidlertid vigtigt, at være opmærksom på, at slet ikke alle hunde af brachycephale raser har BOAS-problemer. Der findes mange sunde og friske individer i den danske population, og disse bør bruges i den videre avl.

For at kunne avle stadig sundere hunde, er det vigtigt med en objektiv og korrekt vurdering af, om hunden har BOAS eller ej, og hvor hårdt angrebet hunden eventuelt er. Derfor hilser vi indførelsen af BOAS-graduering velkommen.

Bulldog-Klubben har siden BOAS test blev indført i 2023 tilbudt tests til nedsat pris med vores SU Dyrlæger på diverse Klub arrangementer og Specialklub udstillinger rundt om i landet. Følg med på bulldogklubben.dk for næste test arrangement.

Ellers er der uddannet en del Dyrlæger som er godt fordelt rundt om i landet. Find dem via listen på DKK’s hjemmesiden under BOAS.

Når du har fået din hund/hunde BOAS-testet, og resultatet er registreret hos DKK/Hundeweb, kan du ansøge Bulldog-Klubben om et økonomisk tilskud på kr. 500,00 pr. hund, dog max. 2 hunde pr. underskriftsberettiget ejer.

Det er endvidere en betingelse, at du har været medlem af Bulldog-Klubben mindst siden årsskiftet 2024/25.

Du bedes uploade ejerbeviset på den/de hund/hunde, du ønsker tilskud til.

• To hunde med identisk udseende, kan være meget forskellige indeni.

• BOAS grad kan IKKE afgøres på udseendet, næseborene, næselængde.

• Lyden er afgørende.

NÆSEBOR

• Hunde med lukkede næsebor har svært ved at nedkøle sig selv, da nedkøling foregår via muslingebenene i næsehulen.

• Luften kommer ind øverst, så stor åbning nederst har ingen betydning. De ender blindt.

• Typisk næselyd.

Graduering af næseborene :

• A: Åbne

• B: Mild stenose

• C: Moderat stenose

• D: Svær stenose

BOAS

BRACHYCEPHALIC OSTRUCTIVE AIRWAY SYNDROME BOAS TEST (KONDITIONS OG BELASTNINGSTEST)

• BOAS grad 0 (Godkendt til avl)

Hunden er upåvirket.

• BOAS grad 1 (Godkendt til avl)

Hunden er upåvirket, med en anelse lyd.

• BOAS grad 2 (Ikke godkendt til avl)

Hunden er påvirket med moderate symptomer.

• BOAS grad 3 (Ikke godkendt til avl)

Hunden er påvirket, og har alvorlige symptomer.

DYREVELFÆRDSLOVEN

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - har nu sendt bekendtgørelsen i høring i Folketinget, som fastsætter reglerne. Bekendtgørelsen skal efter planen træde i kraft pr. d. 1. juli 2025.

FAKTAARK

Fakta om bekendtgørelsen, der er sendt i høring.

• For alle hunde gælder:

• En hund må ikke indgå i avl, hvis det med rimelighed kan forventes, at hundens sundhedstilstand eller anatomiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige egenskaber risikerer at have en negativ effekt på tæven eller hvalpenes velfærd og sundhed.

• Det er forbudt at parre hunde, der har en relation til hinanden som forældredyr og afkom, søskende, halvsøskende, eller som bedsteforældredyr og deres børnebørn.

• En tæve må tidligst parres første gang: Når den er mindst 18 måneder gammel, hvis den tilhører en lille eller mellemstor race (op til ca. 20 kg.)

• Når tæven er mindst 24 måneder gammel, hvis tæven tilhører en stor race eller en gigantrace (ca. 20 kg. og derover)

• En tæve må højst føde 5 kuld i sin levetid.

• En tæve må højst føde 3 kuld hvalpe inden for en periode på 2 år.

• Når en tæve har fået 3 kuld hvalpe, herunder eventuelle dødfødte kuld, skal der være en restitutionsperiode på mindst et år, før tæven parres på ny.

• En tæve, der har fået to kejsersnit, må ikke længere indgå i avl.

• En tæve, der er over 8 år gammel, må kun benyttes i avl, hvis en dyrlæge attesterer, at det er forsvarligt i forhold til tævens velfærd og sundhed.

• Hvis en tæve eller hanhund af racen Engelsk Bulldog, Fransk Bulldog eller Mops skal indgå i avl, skal hunden før første parring gennemgå en vejrtrækningstest (BOAS-graduering) for at konstatere, om hunden har besværet vejrtrækning (BOAS).

Resultatet af en BOAS-graduering er gyldigt i 2 år fra den dato, hvor gradueringen har fundet sted.

• Undersøgelse for hofteleds- og albueledsdysplasi.

• En lang række racer, både tæver og hanhunde skal gennemgå en røntgenundersøgelse for tegn på anlæg for hofteledsdysplasi (hofteled, som går delvist af led), inden de må indgå i avl.

• For nogle racer skal røntgenundersøgelsen også omfatte albueledsdysplasi (lidelser i albuen).

• Undersøgelsen er gyldig i resten af hundens levetid. Undersøgelse af gravhunde for diskusprolaps

• Tæver eller hanhunde af gravhunderace skal gennemgå en røntgenundersøgelse for tegn på anlæg for begyndende tegn på diskusprolaps, inden de må indgå i avl. Undersøgelsen er gyldig i resten af hundens levetid. Undersøgelse af cavalier king charles spaniels for syringomyeli og myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD)

• Tæver eller hanhunde af racen cavalier king charles spaniel skal gennemgå undersøgelse for syringomyeli (tilstand hvor der er for lidt plads i kraniet til lillehjernen) og myxomatøs mitralklapsygdom (hjertesygdom), inden de må indgå i avl.

• Varigheden af undersøgelsernes gyldighed afhænger af hundens alder.

DKK’s høringssvar kan læses på deres hjemmeside.

§ 1

BULLDOG-KLUBBENS ETISKE REGLER

Før man påtænker at opdrætte et kuld hvalpe, skal man kende bulldoggens standard, og sætte sig ind i racens særpræg samt opdræt af hunde i almindelighed.

§ 2

Både han og tæve skal have en DKK stambog, hvis hunden bor i Danmark. Hvis disse er udstationeret fra udlandet til Danmark, skal disse have en FCI godkendt stambog.

§ 3

Det påhviler den enkelte opdrætter og hanhundeejer, at sikre sig, at hunden lever op til racens FCI standard, hvis den sættes i avl.

Avlshunde skal inden parring være fremstillet på en FCI anerkendt udstilling og bør have opnået prædikatet excellent, dog minimum very good.

§ 4

Kun fysisk og mentalt sunde individer skal indgå i avl.

Både han og tæve skal inden parring være sundhedsundersøgt i henhold til klubbens sundhedscertifikat med kendt status.

Kopi skal være indsendt til klubben.

Anvendelse af frostsæd fra afdøde hanner undtaget.

Ved brug af udenlandske avlshanner, bør klubbens sundhedscertifikat eller kopi af et tilsvarende certifikat indsendes til klubben.

§ 5

Hunde, der har fået foretaget et operativt indgreb for en arvelig lidelse eller konstateret en arvelig sygdom, må ikke anvendes i avl.

§ 6

Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, skal naturligvis ikke gentages.

§ 7

En tæve må ikke indgå i avl, før den er fuldt udviklet. Tæven må tidligst parres, når den er 18-20 måneder gammel og tidligst ved 2. løbetid.

En tæve må maksimalt have 4 kuld hvalpe i sin levetid ved naturlig fødsel, og sidste kuld inden tæven fylder 7 år.

Af hensyn til tævens restituering, skal tæven have minimum en uudnyttet løbetid mellem hvert kuld.

8

Efter andet kejsersnit på samme tæve skal denne udgå af avl. Dette gælder også selvom om hvalpene var dødfødte eller er døde inden registrering. Efter et kejsersnit skal minimum en løbetid springes over, inden tæven må parres igen.

§ 9

Opdrætter skal indsende parrings- og fødselsoplysninger til Bulldog-Klubben senest, når kuldet ønskes optaget på hvalpelisten og hos Bulldoganvisningen.

§ 10

Opdrætter forpligter sig til at aflevere sunde, velplejede og velprægede hvalpe til køber og skal give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og må ikke fortie viden om eventuelle skavanker.

§ 11

Der bør for han og tæve være udarbejdet en dna-profil. Det anbefales ligeledes at opdrætter dna-teste hvalpekuldet.

§ 12 Parringer tættere end fætter/kusine bør undgås.

§ 13

Matadoravl bør undgås. En hanhund bør, gennem hele sin levetid, ikke blive far til mere end 25 % i 1. generation og 50 % i 2. generation af det gennemsnitlige antal hvalpe registreret årligt.

§ 14

Både opdrætter og hanhundeejere bør følge afkommets udvikling og derudfra løbende vurdere kvaliteten af deres opdræt/afkom.

Bemærk venligst

”Gentagne og/eller markante tilsidesættelser af Bulldog-Klubbens etiske anbefaling vedr. salg af bulldogger medfører fortabelse af retten til at stå opført på klubbens opdrætterlister, hvalpelister, avlshanlister, anden annoncering samt henvisning af hvalpevia klubben og hvalpeformidlingen, og der kan sanktioneres jf. klubbens love

§ 16 punkt a 1-2.”

BULLDOG-KLUBBENS ETISKE REGLER FOR SALG

§ 1.

Enhver opdrætter bør ved salg af bulldog være kritisk og nøje overveje sit valg af køber og er forpligtiget til at råde og vejlede han/hende generelt om det at være hundeejer og om de specielle forhold, der vedrører bulldogger både før og efter overdragelsen.

§ 2.

Ved salg eller overdragelse af bulldog bør der altid benyttes en skriftlig aftale, som er godkendt og underskrevet af begge parter. Bulldog-Klubben anbefaler at benytte DKKs købekontrakt.

§ 3.

Ved salg eller overdragelse af hvalp, bør denne altid ledsages af en dyrlægesundhedsattest, der ikke er ældre end 1 uge.

§ 4.

Opdrætter, må ikke sælge/overdrage hvalp med en skade, sygdom eller medfødt defekt, uden at køber er gjort udtrykkelig opmærksom på forholdet, og dette er angivet i købsaftalen, og reduktion i købsprisen er fastsat.

§ 5.

Opdrætter skal ved salg af hvalp og/eller indgåelse af aftale med specielle betingelser gøre køber udtrykkelig opmærksom på betydningen heraf (avlsret, ejerforhold osv.) skriftligt overdragelses/salgskontrakten.

Hvis der ved salg af tævehvalp eller voksen tæve kræves, at tæven leverer et antal afkom til opdrætter/sælger, skal der være tale om en udstationeringsaftale og ikke et salg.

§ 6.

Opdrættere, som sælger en bulldoghanhvalp eller en voksen hanhund og ønsker avlsretten opretholdt på sin side, bør tydeligt i købekontrakten angive en nedsat købspris, ellers skal der også her være tale om en udstationering og ikke et salg. Betaler køber fuld pris for hunden er avls- og råderetten over hunden alene købers.

§ 7.

Som udgangspunkt bør opdrætterne ikke benytte sig af at opkræve et gebyr for at stå på venteliste.

Såfremt en hvalpekøber alligevel har betalt et gebyr, er opdrætter forpligtiget til at tilbagebetale det fulde beløb, såfremt der ingen hvalp bliver til køber eller køber meddeler, at han/hun ikke længere ønsker at stå på ventelisten.

Vælger opdrætter at opkræve et depositum fra potentielle hvalpekøbere, kan dette tidligst opkræves, når hvalpene er født.

Dette depositum fratrækkes den fulde købspris, når hvalpen overdrages til køber, og salgskontrakten udfærdiges.

Såfremt opdrætter ikke har en hvalp til køber, tilbagebetales det fulde depositum.

Såfremt det er køber, der ønsker at udtræde af aftalen, kan sælger beholde det erlagte depositum, hvis dette er aftalt på forhånd.

Er intet skriftligt aftalt, kan sælger kun fratrække udgifter/tab, der kan dokumenteres og står i direkte forbindelse med ophævelse af købet.

Bemærk venligst

”Gentagne og/eller markante tilsidesættelser af Bulldog-Klubbens etiske anbefaling vedr. salg af bulldogger medfører fortabelse af retten til at stå opført på klubbens opdrætterlister, hvalpelister, avlshanlister, anden annoncering samt henvisning af hvalpevia klubben og hvalpeformidlingen, og der kan sanktioneres jf. klubbens love § 16 punkt a 1-2.”

BULLDOG-KLUBBENS SUNDHEDSSKEMA

Bulldog-Klubbens sundhedsudvalg har i samarbejde med SU’s dyrlæger udarbejdet et opdateret sundhedsskema til brug for sundhedsundersøgelse af vores Bulldogs.

Sundhedsskemaet skal laves hos dyrlægen som en udvidet sundhedsundersøgelse. Dette sundhedsskema er en vigtig brik i det avlsarbejde der foregår i racerne. Der kan med udgangspunkt i disse skemaer laves statistik over hvilke sygdomme/ lidelser som hyppigst ses, og vi kan på den måde arbejde videre på at fremme sundheden i racerne.

Bulldog-klubben tildeler alle hunde der deltager i sundhedsundersøgelserne og består de kriterier der er, forskellige niveauer af certifikater.

ENGELSK BULLDOG

- Hunden skal være minimum 12 måneder.

- Hunden skal have en gyldig BOAS attest.

- Sundhedsskema skal indsendes til bulldogklubben i udfyldt stand, inklusiv dato og underskrift fra udførende dyrlæge.

- Kopi af relevante dokumenter

(BOAS og HUU-test, samt udstillingsresultat / exteriør bedømmelse) medsendes.

FRANSK BULLDOG

- Hunden skal være minimum 12 måneder.

- Hunden skal have en gyldig BOAS attest.

- Sundhedsskema skal indsendes til bulldogklubben i udfyldt stand, inklusiv dato og underskrift fra udførende dyrlæge.

- Kopi af relevante dokumenter

(BOAS og DNA-test, samt udstillingsresultat/exteriør bedømmelse) medsendes.

Certifikatet er gyldigt i 24 måneder, fra den dato Boas testen er udført.

For at ændre eller forny certifikatet :

- Skal der indsendes en ny BOAS test.

- Et nyt udfyldt sundhedsskema.

- Ved ændring til Sølv eller Guld kræves en DNA-test.

Certifikatet er gyldigt i 24 måneder, fra den dato BOAS testen er udført.

Det er dyrlægens sundhedsundersøgelse af hunden på dagen, som ligger til grund for hvilken certifikat, hunden kan opnå.

BULLDOG-KLUBBENS SUNDHEDS CERTIFIKAT

Bulldog-Klubbens bestyrelse revurderer løbende i samarbejde med SU om der skal opdateres og redigeres i kriterierne for de forskellige certifikater.

IVDD-CDDY

IVDD-CDDY: Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt

Flere begynder at inte- ressere sig for IVDD-CDDY hos racen Fransk Bulldog, efter at DNA-testen blev tilgængelig for nogle år siden. Mange ved dog ikke præcis, hvad det er. CDDY er ikke udbredt hos Engelsk Bulldog, og derfor har de meget færre tilfælde af diskusprolaps sammenlignet med Fransk Bulldog. Der er blevet udført flere aktuelle studier om CDDY, IVDD og CDPA gennem årene, men de fleste tilgængelige publikationer er hovedsageligt på engelsk.

Dette skrift er en kort oversat sammenfatning fra et direkte interview mellem Embark Vett. og Dr. Danika Bannasch, PhD, fra den 10. maj 2022

I mangel på dansk-sproget information er dette skrift udarbejdet, og teksten herunder er et kort uddrag. Hvis nogen ønsker hele dokumentet, vil det være at finde på Bulldog-klubbens hjemmeside.

1. Kort introduktion om hvad CDDY/CDPA er.

CDDY står for chondrodystrofi (12-FGF4RG). Chondro relaterer til brusk/knogle, og dystrofi betyder vævsdegeneration. CDPA står for chondrodysplasi (18-FGF4RG), som mere specifikt påvirker knoglens længde.

2. Hvad er IVDD.

IVDD står for intervertebral disc disease (intervertebral disk sygdom). Den intervertebrale disk er puden mellem rygsøjlens hvirvler, hunde har 27 af disse (ikke inkluderet halen). De har en membran lignende skal og har normalt flydende indhold i midten.

Disse diske fungerer som støddæmpere og sikrer, at ryghvirvlerne ikke gnider mod hinanden.

Når disse diske degenereres, mister de deres væskeindhold og bliver porøse/mineraliserede og bruskagtige. Dette gør dem mindre i stand til at dæmpe, og de kan lettere bule ud og få ruptur/prolaps under belastning. Den mineraliserede bruskagtige kerne presses da ud gennem membranen og kan forårsage blødninger, smerter, lammelser samt skader på rygmarven og nervebåndet langs rygsøjlen.

Man ved ikke, om mineraliserede skiver i sig selv (uden prolaps) kan give stivhed og smerte i ryggen på hunde, da hunde ikke kan kommunikere dette. Men hos mennesker er dette årsag nr. 1 til smerter og invaliditet. På grund af hundes naturlige bevægelser skal rygraden være mere fleksibel.

Til venstre er et billede af en normal skive, og den mørke farve viser væskeindholdet. Til højre er skiven fra en chondrodystrofisk 2 år gammel hund. Der er væsketab og tab af fleksibilitet ved CDDY, og normalt væskeindhold vil blive erstattet med porøst/mineraliseret bruskvæv/forkalkning.

Vigtigt: CDDY er et dominant udtrykt gen, hvilket betyder, at det forårsager sygdom selv med en enkelt kopi (bærer). Selv en hund med én kopi af genet har CDDY. En hund med to kopier har dobbelt effekt af CDDY.

0 kopier = CLEAR

1 kopi = CARRIER

2 kopier = AFFECTED

3. Hvordan ved man, at CDDY påvirker risikoen for prolaps. Prolaps kan have flere årsager, men ved at kortlægge prolaps opererede hunde var det muligt at identificere risikofaktorer for prolapsoperationer for CDDY-hunde og normale hunde. Ud fra dette fandt man ud af, at CDDY udtrykker sig i dominant form og reducerer gennemsnitsalderen for, hvornår prolaps opstår. CDDY-hunde får i gennemsnit prolaps i en yngre alder sammenlignet med almindelige hunde. Da CDDY fungerer i dominant form, vil hunde med kun én kopi også have overekspression af genet og frigive for meget protein. Har de to kopier frigiver dobbelt så meget protein. To kopier giver derfor et højere antal mineraliserede skiver end én kopi. CDDY er derfor ikke som et "almindeligt" recessivt gen, der kræver to kopier for at forårsage sygdom, hvor én kopi kun er en bærer og sygdomsfri.

Der blev udført en undersøgelse, hvor man foretog helkropsscanning med special-CT. De hunde, der var clear (0 kopier af CDDY), havde 0 tilfælde af mineraliserede skiver.

Hunde med én kopi af CDDY havde op til 11 mineraliserede skiver med et gennemsnit på 4, og hunde med to kopier af CDDY havde op til 17 mineraliserede skiver med et gennemsnit på 10. Kun én hund med én kopi havde ved undersøgelsestidspunktet 0 mineraliserede skiver, sandsynligvis fordi den var yngre end de andre (kun 18 måneder gammel ved undersøgelsen). Der blev også fundet prolapser på flere af hundene, der blev CT-scannet, selvom ejerne ikke havde bemærket noget, og hundene var klinisk normale. Dette skyldes, at kun prolapser, der skyder op i rygmarven, vil give typiske kraftige symptomer. Prolapser, der rammer de resterende 70-75 % af aksen (til siden eller ned), giver få til ingen symptomer.

Da miljøet i høj grad påvirker risikoen for prolaps, er det vanskeligt at fastsætte konkrete procenttal for risikoen for IVDD-relateret prolaps. Der er tidligere udført en klinisk undersøgelse på laboratorie boende beagler under identiske forhold for at undgå variable faktorer, og studiet viste, at 10 % af dem fik CDDY-relateret prolaps under identiske forhold. Dachshunde er estimeret til at have ca. 25 % prolaps tilfælde, hvor symptomer observeres. Begge disse racer har nær 100 % udbredelse af CDDY. Franske bulldogs har ifølge statistikker en noget lavere procentdel, men racen har også en del deformiteter på ryghvirvlerne, og det er estimeret, at omkring 20 % vil få neurologiske problemer, inklusiv prolaps, i løbet af deres liv.

4. Selektiv avl ved at udelukke hunde med prolaps.

Det vil ikke være muligt at reducere tilfælde af prolaps ved blot at tage hunde, der har haft prolaps, ud af avlen, da man kun vil se kliniske symptomer, når prolapsen specifikt rammer 25-30 % af aksen og rammer rygmarven. Det vil sige, at prolapser, der skyder ud et sted på de resterende 70-75 % af aksen, giver få til ingen symptomer. Dette ses ofte, når en hund får foretaget en CT/MR for prolaps, og man finder 3-5 prolapser samtidig på samme hunden, men kun én af dem presser på nerverne, mens de andre er ældre prolapser, der ikke har givet symptomer. Chancen er derfor meget høj for, at de fleste opdrættere ubevidst har avlet på hunde med op til flere symptomfrie prolapser, og det er i praksis ikke muligt sikkert at selektere dem fra avlen uden årlige MR-scanninger af alle hunde. På grund af omkostningerne ved MR er CDDY DNA-testen den enkleste, billigste og sikreste test til at reducere tilfælde af CDDY-prolapser hos racen.

5. Andre effekter fundet ved CDDY og CDPA

En undersøgelse udført i Schweiz i 2022 med kortlægning af den målbare fænotype for CDDY og CDPA viste, at ingen af dem påvirkede brystets størrelse i forhold til dybde eller længde som først antaget. Derimod var der en overraskende opdagelse, hvor CDDY gjorde bredden på kraniet hele 20 % bredere. Dette er meget mere end den normale kønsprægning mellem han- og hunhunde. Hvis man ser på kejsersnit statistikker og hvor mange, der får hvalpe, hvor hovedet er større end bækkenet, kan man tro, at en lille reduktion af kraniebredde også kan reducere behovet for kejsersnit.

Orange prikker repræsenterer CDDY, mørk orange 2 kopier, lys orange 1 kopi. Blå prikker repræsenterer CDPA, mørk blå 2 kopier, lys blå 1 kopi. Grå prikker repræsenterer ingen signifikant forskel. Prikker på venstre side af midtlinjen betyder en reduktion fra normalen, og prikker på højre side betyder en stigning fra normalen.

I en anden undersøgelse fra 2019 blev det fundet, at retrogen FGF4 i CFA12 regionen (men ikke bekræftet på samme kromosom) gav større bredde på øre tipperne. I andre studier på nogle racer blev det fundet, at CDDY var den eneste faktor til udvikling af skæve forben (inklusive kort ulna-syndrom).

Opsummering:

Effekten af CDDY er godt dokumenteret gennem flere studier og er gennemgående ens i effekt på individer uanset race studeret.

Dette ved vi om CDDY:

- CDDY er årsag til IVDD (mineraliserede skiver).

- CDDY øger risikoen for mineralisering af skiver i ung alder (2 kopier får flere end 1 kopi, og mineraliserede skiver øger chancen for prolaps).

- CDDY øger risikoen for de mest alvorlige prolapser og prolapsoperationer.

- CDDY sænker gennemsnitsalderen for prolapsoperationer med 2-2,5 år.

- CDDY er den eneste årsag til udvikling af skæve forben hos flere racer.

- CDDY øger bredden på kranie (2 kopier = 1 kopi).

- CDDY kan give bredere øre tipper.

Prolaps er den mest smertefulde sygdom, en hund kan få. Selvom man kan operere for at hjælpe mod smerterne, er dette ikke en effektiv behandling i længden. Det vil kunne reduceres meget bedre gennem selektiv avl. Ved at DNA-teste og avle smart kan man gå fra 2 kopier til clear på bare to generationer og på sigt avle 100 % af den genetisk øgede risiko for IVDD-relateret prolaps bort. Man kan DNAteste hvalpe med en svaber allerede ved 3-4 ugers alder og selektere efter de ønskede resultater.

Sundhedsforbedringerne ved selektion mod 0 kopier af CDDY er store, ikke kun i forhold til de enorme lidelser ved prolaps, men også som en bonus i form af potentielt færre kejsersnit. DNA-test er den billigste, hurtigste og nemmeste metode at arbejde med af alle tilgængelige sundhedstests. Ingen andre tests kan ændre status på en hund fra affected til clear på kun to generationer og give lige så forudsigelige beregnede resultater.

Der er meget få individer tilbage af den samlede franske bulldog population, der har 0 eller kun 1 kopi af CDDY. Disse kan efterhånden "dø ud" af populationen, som det allerede er sket for ni andre racer, hvis man ikke aktivt selekterer for at bevare de få med "clear" kopier. Man bør allerede nu begynde at samarbejde, også med klubber i andre lande, og selektere mod en større population med 0 eller kun 1 kopi, hvis man på sigt skal reducere rygproblemerne i racen. Man kan eventuelt lave en fælles oversigt for opdrættere, der kan hjælpe med at finde individer med 0 eller 1 kopi status. Målet for racer med høj udbredelse af CDDY vil IKKE være kun at bruge clear hunde i avlen på grund af den øgede indavl, dette kan medføre. Målet vil derfor være at få så mange affected hunde som muligt til at blive carrier og så mange carrier hunde som muligt til at blive clear.

Fransk Bulldog klubben i Finland opfordrer allerede sine medlemmer til at teste og registrere CDDYresultatet på klubbens hjemmeside.

Her kan man se, hvad man kan forvente af resultater på hvalpe fra de forskellige kombinationer, der er taget.

Disse tal er, hvad man gennemsnitligt vil få i kuldene. Men det er ikke altid 100% fordelt som vist her, men vil være ganske tæt på statistikken over flere kuld.

Genetisk set, når man bruger to hunde med to kopier hver, vil alle hvalpe også få to kopier. Man behøver derfor ikke at DNA-teste disse kuld. Hvis man bruger en hund med kun én kopi, både med 0, 1 eller 2 kopier, skal man DNA-teste kuldet, hvis man vil vide, hvem i kuldene der har 0, 1 eller 2 kopier. Man kan da selektere ud fra resultaterne og arbejde videre med dem, der har de ønskede resultater.

Det, der er garanteret, er kuld med parringskombinationer: 0 kopier med 0 kopier vil kun give kuld med 0 kopier, 2 kopier med 2 kopier vil kun give kuld med 2 kopier, og 0 kopier med 2 kopier vil kun give kuld med 1 kopi.

Målet for racer med højt udbredt CDDY vil være at få så mange påvirkede som muligt til at blive bærere og så mange bærere som muligt til at blive fri for genet.

Kilder henvises til studier nævnt i interviewet (som har kilde skrevet på billedslidene): https://www.youtube.com/watch?v=jaDjY6M1QfM

Denne tekst er oversat fra en artikel der har været trykt i Bulltinen ved den norske bulldog klub.

Dyrlæge Helene O. Bech har følgende bemærkning / oplysning i forbindelse med udtagning af materiale til gentest.

Hvis man ønsker at teste sit hvalpekuld mens de stadig dier, er det vigtigt at hvalpene ikke har diet, spist, drukket eller været i nærkontakt med andre dyr i 1-2 timer før prøveudtagning (mundhuleskrab). Dette gør sig ikke gældende hvis man i stedet udtager blod til gentest.

Oplysningerne er bekræftet af Laboklin

Hundekælderen v/Michael Jørgensen - Haderslevvej 150, Kolding, Denmark

"Kvalitet og velvære til menneskets bedste ven"