INVITATION
Få endnu mere ud af din Fendt – tag på pilotkursus hos TBS Vi tilbyder fire forskellige Fendt-pilotkurser. Det ene er som noget nyt et PTx-kursus på tværs af mærker. Målet er, at kursisterne tager hjem med endnu mere teoretisk og praktisk viden – og har delt deres egen erfaring med de øvrige deltagere. Pilotkurserne afholdes som en kombination af teori og praktik, hvor der bliver mulighed for at afprøve teorien fra kursuslokalet i praksis på traktorer ude på pladsen eller marken. Pilotkurserne foregår hos TBS Askildrup og arealer i nærheden, men med link til deltagernes egen gård/maskinpark, hvor det er muligt. TBS sørger for forplejningen i løbet af dagen. Medbring din egen Fendt, hvis det er praktisk muligt. Vi har kun et begrænset antal demotraktorer til rådighed. PTx-kurset foregår udelukkende i kursuslokalet, så den dag behøver du ikke at have din traktor med. NB! For at få maksimalt udbytte af kurserne er det vigtigt, at systemerne er korrekt oprettet, og at der er adgang til relevante systemer INDEN kurset. Ring til Gert eller Jørgen i god tid og få hjælp til det praktiske. Du træffer Gert på tlf.: 20 90 76 82 og Jørgen på tlf.: 30 94 67 61 På kurset vil vi hjælpe dig med af få din traktor tilknyttet din egen Fendt Connect konto. Medbring din smartphone / iPad eller bærbare computer samt stelnummer på den traktor, som du gerne vil have registreret. Vi hjælper med at få det op at køre.
NYHED
PTxENGAGE
De fire kurser er tilpasset brugernes erfaringsniveau og traktorterminal Kursus 1
Betjening af FendtONE-brugerfladen og GPS for uøvede Vi giver også en introduktion til de avancerede funktioner. Tilpasset dig, der ikke har erfaring endnu.
Kursus 2
FendtONE-brugerfladen, avanceret brug af GPS og alle de mange Smart Farming løsninger For de erfarne og dig, der er kommet godt i gang.
Kursus 3
Fendt S4-brugerfladen og praktisk anvendelse af GPS Tilpasset mulighederne omkring S4-brugerfladen på de lidt ældre Fendt.
Kursus 4 PTx FarmENGAGE PTx er et nyt system, der kombinerer det bedste fra flere systemer i en digital platform, der fungerer på tværs af forskellige mærker og platforme. Vi gennemgår mulighederne og arbejder med flådestyring, ressourceudnyttelse, overførsel af data, sikring af dokumentation osv.
Se datoer på næste side