Vi lever i en tid, hvor verden omkring os opleves mere usikker og uforudsigelig end længe. Geopolitiske spændinger, polarisering, økonomiske udsving og klimaforandringer minder os om, at forandring ikke længere er undtagelsen – men vilkåret. Netop derfor bliver det tydeligere, hvad der virkelig betyder noget: At vi står sammen. At vi værner om fællesskabet. Og at vi holder fast i nærværet – både i Boligkontoret Danmark og i de boligområder, vi hver dag er sat i verden for at udvikle og drifte i tæt samarbejde med vores medlemsorganisationer.
En særlig styrke i denne tid er vores foreningsfællesskab. Vi spænder bredt. Nogle medlemsorganisationer er store, andre små. Nogle er placeret i vækstområder, andre i yderområder med helt andre vilkår. Vi oplever styrken, når beboervalgte mødes til boligkonference, til lokalrådsmøde eller rækker ud til hinanden i dagligdagen. Når vi deler erfaringer på tværs, lærer af hinandens løsninger og står sammen om fælles indsatser og løfter dagsordener, der rækker udover egne boligafdelinger, skaber vi stærke netværk, der gør den enkelte boligorganisation mindre sårbar.
Årets regnskab viser, at vi står på et solidt fundament – også når rammevilkårene er udfordrende, hvilket 2025 viste med fortsat høje byggeomkostninger og stramme maksimumsbeløb. De skærpede klimakrav og behovet for energieffektivisering presser fortsat på byggepriserne, hvorfor vi endnu har til gode at se de reelle effekter af den politiske boligaftale trods øget maksimumbeløb og højpriskommuner. Den almene boligmodel kan styrke hele Danmark med adgang til betalbare boliger i både de største byer og de mindre lokalsamfund, men det kræver visionære boligpolitiske rammer, der indgyder optimisme og en opløftet kurs.
Efter år med stigende inflation, fortsat høje fødevarepriser og en ny kontanthjælpsreform spiller vores økonomiske rådgivning stadig en betydelig rolle. Det understreger, at vores opgave rækker ud
over administration. Vi er en del af det sociale sikkerhedsnet – og det forpligter.
Vi har igen i 2025 kunnet udbetale en flot dividende til de medlemsorganisationer, der benytter vores samhandelsaftaler. Det er et konkret eksempel på, hvordan fællesskabet skaber økonomisk værdi lokalt. Samtidig har vi budt en ny medlemsorganisation velkommen og vundet udbud af kommunale boliger. Alt sammen som en del af vores nye vækststrategi.
Internt i Boligkontoret Danmark ser vi fortsat positive effekter af indsatsen ‘Arbejdsdag i balance’. Vi ved, at høj faglighed og nærvær i mødet med beboervalgte, beboere og boligsøgende forudsætter medarbejdertrivsel og tydelige rammer. Det afspejles i Boligkontoret Danmarks nye administrative strategi ‘Det nære i front – det fælles i ryggen’ for 2026-2028. Strategien har til formål at styrke kvalitet i opgaveløsningen og sikre medlemsorganisationerne lettere adgang til faglig støtte og en service, der opleves nærværende, professionel og sammenhængende.
Samlet set viser 2025, at Boligkontoret Danmark står solidt – økonomisk, organisatorisk og værdimæssigt. Men det viser også, at vores rolle er større end tallene. Vi er et foreningsfællesskab, der hver dag arbejder for tryghed, ordentlighed og sammenhængskraft i en verden, der kalder på netop det.
Rigtig god fornøjelse med dette års beretning.
Klaus Bentzen, formand
Lars Lehmann, administrerende direktør
En formand tæt på medlemsorganisationerne
Efter otte år som formand for Boligkontoret
Danmark har Klaus Bentzen valgt at give stafetten videre. Hans formandsperiode har været præget af et stærkt fokus på foreningsfællesskabet og en markant udgående indsats for at være tæt på medlemsorganisationer, beboerdemokrater og beboere over hele landet.
“Det er meget velovervejet,” siger Klaus Bentzen. “Da jeg fyldte 75, var det naturligt at tage beslutningen om at stoppe.”
Så allerede for to år siden besluttede han, at den nuværende periode skulle være hans sidste. Det har været afgørende, at skiftet sker planlagt og i respekt for organisationen. Ikke mindst så der sikres en god overgang for den, der skal føre arbejdet videre.
En af de væsentligste udfordringer i Klaus Bentzens formandsperiode har været at sikre et velovervejet og ansvarligt generationsskifte i Boligkontoret Danmarks direktion. I dag ser han med stolthed tilbage på processen, hvor organisationen ikke blot fik Lars Lehmann som ny administrerende direktør, men også en ny og bredere direktion. “Den nye struktur, bl.a. med ansættelsen af de to regionsdirektører, har skabt et nyt stærkt ledelsesnærvær til vores medlemsorganisationer, samarbejdspartnere og medarbejdere,” siger han.
Fokus på synlighed og dialog
For Klaus Bentzen har synlighed været et centralt pejlemærke. Formanden skulle ikke alene repræsentere organisationen udadtil, men også være til stede i foreningens hverdag. Derfor har han gennem årene
prioriteret at være aktivt til stede over hele landet ved blandt andet lokalrådsmøder, rejsegilder, åbent hus-arrangementer og andre lokale begivenheder.
“Min lokale tilstedeværelse har givet en utrolig værdifuld indsigt i de udfordringer og muligheder, der præger boligorganisationerne lokalt, samtidig med at det har styrket relationerne mellem Boligkontoret Danmark og medlemsorganisationerne,” fortæller Klaus Bentzen.
Dialogen med beboerdemokrater, samarbejdspartnere og lokale politikere har samtidig bidraget til at synliggøre Boligkontoret Danmark som en aktiv og relevant samarbejdspartner for kommunerne.
Fællesskab og mangfoldighed er vores styrke
Et andet centralt fokus i Klaus Bentzens formandsperiode har været at styrke foreningsfællesskabet. Han fremhæver især udviklingen af lokalrådsarbejdet som en vigtig milepæl. Lokalrådsmøderne er i dag i højere grad blevet fora for dialog, erfaringsudveksling og reel indflydelse for de beboervalgte repræsentanter.
Ifølge Klaus Bentzen er netop foreningsfællesskabet en af Boligkontoret Danmarks største styrker. Samarbejdet på tværs af medlemsorganisationer skaber
“Min lokale tilstedeværelse har givet en utrolig værdifuld indsigt i de udfordringer og muligheder, der præger boligorganisationerne lokalt,” siger Klaus Bentzen, der nu ser frem til at få mere tid på bølgerne med sin båd.
mulighed for at dele erfaringer, finde fælles løsninger og udvikle organisationen i fællesskab.
Samtidig peger han på, at udviklingen af beboerdemokratiet fortsat vil være en central opgave i de kommende år: “Kompleksiteten i arbejdet stiger, og det stiller nye krav til både engagement og kompetencer hos de beboervalgte. Derfor er det vigtigt løbende at udvikle rammerne for beboerdemokratiet og skabe gode muligheder for videndeling og samarbejde.”
Klaus Bentzen fremhæver, at styrken i den almene boligsektor i høj grad ligger i fællesskabet mellem mennesker. Det gælder både i hverdagen i boligområderne og i det brede samarbejde mellem medlemsorganisationerne i Boligkontoret Danmark.
Med overleveringen til en ny formand ser han frem til, at Boligkontoret Danmark fortsætter arbejdet med at udvikle foreningsfællesskabet og sikre stærke rammer for beboerdemokratiet i fremtiden.
Kort om Klaus Bentzen:
• Bor i Bogense Boligforening, hvor han har været formand siden 2007.
• Har været aktiv beboerdemokrat siden 1999.
• Valgt ind i Boligkontoret Danmarks bestyrelse i 2008. Han blev valgt som formand i 2018.
• Har tidligere arbejdet som lærer, erhvervsvejleder og leder af en kommunal arbejdsmarkedsafdeling.
Foto: Steffen Stamp
En mere kompleks opgave at løfte den boligsociale indsats
Boligkontoret Danmarks økonomiske rådgivning har haft et travlt 2025. Antallet af restancer er trods markante ændringer i kontanthjælpssystemet ikke steget væsentligt, men sagerne er blevet mere komplekse. Bag mange sager ligger en sammensat virkelighed, hvor økonomiske udfordringer hænger tæt sammen med sociale og personlige problemer.
“Vi oplever, at de beboere, vi er i berøring med, er mere pressede end tidligere, og at sagerne er mere komplekse. Hvor det tidligere som regel kun handlede om rod i økonomien, ser vi i dag flere problemstillinger som psykisk sårbarhed og misbrug. Det gør det sværere for beboerne at handle og tager længere tid at finde løsninger på,” fortæller chef for boligsociale indsatser Katja Giebel.
Alligevel er det lykkedes at holde antallet af udsættelser på niveau med året før. Det skyldes en målrettet og vedholdende indsats, hvor fokus ikke kun er på økonomien, men på hele beboerens situation. Udviklingen giver dog anledning til bekymring.
“Når sagerne bliver mere komplekse, får det også betydning for den rådgivning, vi skal tilbyde. Vi kan ikke sige præcist, hvorfor flere er pressede, men jeg er overbevist om, at flere samfundsmæssige faktorer spiller ind – blandt andet kontanthjælpsreformen, ud-
fordringer i psykiatrien og de generelle prisstigninger,” siger Katja Giebel.
Økonomisk rådgivning forebygger udsættelser Gennem tilbuddet ‘Råd til husleje’ kan beboere få økonomisk rådgivning – både forebyggende, og når en huslejerestance allerede er opstået. Målet er at hjælpe beboeren tilbage i økonomisk balance og forhindre en udsættelse.
Indsatsen begynder tidligt, og kan i princippet benyttes når som helst af beboere hos Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer. Men hvis en beboer ikke betaler husleje rettidigt, opfordres vedkommende til at kontakte Boligkontoret Danmark for økonomisk rådgivning. Hvis sagen udvikler sig til en ophævelse af lejemålet, arbejder de økonomiske rådgivere målrettet for at komme i kontakt med beboeren. Dette gøres via telefon, SMS og mail – og i nogle tilfælde gennem ejendomsÅrsberetning 2025/26
Ejendomsfunktionærerne spiller en vigtig rolle i de forebyggende boligsociale indsatser. Her ses Ammar Maglic i boligafdelingen Kongevænget, Hillerød almennyttige Boligselskab.
funktionærer eller andre lokale aktører. Indsatsen følger sagen hele vejen, også hvis den ender i fogedretten, i arbejdet for at beboeren kan bevare sin bolig.
I 2025 blev der sendt 4.853 rykkere ud. Heraf førte 902 sager til ophævelser. Det er i denne fase, de økonomiske rådgivere intensiverer arbejdet for at komme i kontakt med beboeren for at finde en løsning på restancen, så beboeren kan beholde sin bolig.
Foto: Roar
Paaske
“Når sagerne bliver mere komplekse, får det også betydning for den rådgivning, vi skal tilbyde.”
Katja
Giebel, chef for Boligsociale indsatser
Trods indsatsen i 2025 mistede 125 beboere deres bolig som følge af huslejerestancer – et niveau på linje med året før.
Tidlig indsats for sårbare beboere
Den boligsociale indsats ‘Bekymret for en beboer’ hjælper beboere i særligt sårbare situationer, hvor der er risiko for udsættelse eller utryghed i boligafdelingen. Antallet af henvendelser er steget fra 251 i 2024 til 271 i 2025.
“Jeg ved ikke præcist, hvad forklaringen er, men det kan både hænge sammen med et mere presset system i kommuner og psykiatri, og med at flere er blevet opmærksomme på vores rådgivning,” fortæller chef for boligsociale indsatser Katja Giebel.
Rådgiverne arbejder med socialfaglige metoder og i tæt samarbejde med naboer, driftspersonale og kommunale myndigheder. Sagerne spænder fra psykiske udfordringer og misbrug til udsatte børn og misligholdelse af boliger. Målet er både at hjælpe den enkelte beboer og sikre tryghed i boligafdelingen.
“Med den rette støtte kan vi hjælpe mange til at blive boende hos os, men det kræver blandt andet et tæt samarbejde med kommunerne om den rigtige type bostøtte, så det er et vigtigt fokus for os,” siger Katja Giebel.
Sundhedsfremme rykker tættere på beboerne
I boligområdet Kongevænget arbejder Hillerød almennyttige Boligselskab og sundhedsaktører sammen om at bringe sundhed tættere på beboerne.
Hillerød almennyttige Boligselskab samarbejder med Hillerød Kommune, Steno og VIBO om projektet IDAB (Integreret Diabetesintervention i Almene Boligområder), der handler om en tidlig opsporing af diabetes. I Kongevænget arbejdes der med IDAB gennem en lidt bredere sundhedskontekst: Beboerne har f.eks. haft workshops om sund kost, og en gruppe mødes fast til stolegymnastik for at få mere bevægelse ind i hverdagen.
Projektet tager udgangspunkt i erfaringer fra større almene boligområder som Tingbjerg og Høje Gladsaxe, men i Hillerød afprøves metoden i nogle mindre boligområder. I Kongevænget spiller den boligsociale koordinator en central rolle i at skabe kontakt til beboerne gennem lokale fællesskaber.
Et andet konkret tiltag i 2025 var diabetesbussen, som besøgte Kongevænget og tilbød beboerne en hurtig blodsukkertest. På blot tre timer blev 47 beboere testet – og fire blev opsporet med prædiabetes uden at vide det. Den tidlige opsporing giver mulighed for at forebygge udviklingen af type 2-diabetes gennem rådgivning om kost, motion og livsstil.
Reaktionerne blandt beboerne har været meget positive.
“Beboerne var rigtig glade for diabetesbussen og har allerede spurgt til at få endnu flere sundhedstilbud ud. Der er helt klart et stort potentiale i denne model med at styrke den nære sundhedsindsats. Jeg glæder mig derfor til at se, hvad der kommer til at ske fremover,” fortæller boligsocial koordinator hos Hillerød almennyttige Boligselskab Kirstine Lindberg.
Foto: Boligkontoret Danmark
Der er fortsat stor interesse for erfaringerne fra klimatilpasningsprojektet i Kokkedal. Her taler formand for Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal Marianne Lundberg (i midten) ved en konference arrangeret af The European Economic and Social Committee i juli 2025.
Klar når vandet kommer
Polerne smelter, grundvandet stiger, og skybrud oversvømmer veje og bebyggelser. Det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men hvornår vandet kommer – og hvordan vi tilpasser os fremfor
Flere medlemsorganisationer er i gang med netop denne tilpasning – typisk i forbindelse med større renoveringssager. I Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal stod de allerede med et behov for handling efter voldsomme skybrud i 2010, hvor vandet fra Usserød Å stod faretruende tæt på boligerne. Hændelsen blev startskuddet til Danmarks daværende største klimaprojekt inden for den almene boligsektor. Gennem et tæt partnerskab mellem kommune, forsyning, fonde og boligorganisationer lykkedes det at skabe løsninger, der både håndterer regnvand og tilfører nye kvaliteter til området. Udearealer blev gentænkt med blandt andet regnvandsløsninger, grønne områder og rekreative faciliteter, der i dag bruges flittigt af både beboere og lokalsamfund.
Selvom projektet for længst er afsluttet, er der stadig bud efter erfaringerne fra Kokkedal. Senest var formanden for Andelsboligforeningen HørsholmKokkedal, Marianne Lundberg, inviteret til at dele ud af erfaringerne til en konference arrangeret af The European Economic and Social Committee i juli 2025 i forbindelse med Danmarks europæiske formandskab.
“Jeg oplever især en stor interesse for, hvordan vi arbejder med beboerinddragelse i sådanne projekter, men også i renoveringer generelt i den danske almene boligmodel. Hvordan vi får gjort beboerne
at bekæmpe det.
til aktive medspillere og skabt ejerskab og opbakning – også lang tid efter projektets afslutning,” siger Marianne Lundberg.
I Kokkedal er de i dag stadig stolte over resultaterne, der rækker langt ud over klimasikring. Området er i dag en grøn oase med øget biodiversitet, mere liv og flere fællesskaber. Samtidig har projektet bidraget til en mere attraktiv beboersammensætning og styrket det gode naboskab.
Nyt værktøj viser risiko for oversvømmelser
For at imødekomme udfordringerne med vådere og vildere vejr har Landsbyggefonden lanceret værktøjet ‘Almen Klimakortlægning’. Hermed er det for første gang blevet muligt at få et landsdækkende overblik over klimaudfordringerne i den almene boligsektor helt ned på bygnings- og boligniveau. Kortlægningen viser, at hele 75 % af den almene bygningsmasse – svarende til 89 % af boligerne – er klimaudsat i forhold til vand i mere eller mindre grad.
Træerne vokser ikke
ind
i himlen …
… men de skyder stille og roligt op. Boligkontoret
Danmarks klimaskov fylder 3 år.
Klimaskoven, der blev anlagt i maj 2023 nær Jelling, vokser fortsat støt, dog med naturlig variation afhængigt af den start, de enkelte træer har fået. Overordnet set udvikler den sig som forventet, og beplantningen fremstår mere robust for hvert år.
Samtidig opleves der et øget dyreliv i området. Det var særligt tydeligt, da skoven var dækket af sne, hvor de mange spor afslørede, hvor aktiv skoven er.
“Klimaskoven bruges generelt meget – forældre går en tur, mens de venter på deres børn, landsbyens beboere lægger deres daglige rute forbi, og besøgende kombinerer ofte en tur på den nærliggende diskgolfbane med en gåtur i området,” fortæller Lasse Kristensen, direktør hos behandlingsstedet Thommysminde, der lægger grund til klimaskoven.
Klimaskoven bidrager ikke blot til klima og biodiversitet, men også i høj grad til trivsel, fællesskab og gode oplevelser i naturen. Vi glæder os til at følge træerne vokse.
Formand Klaus Bentzen, adm. direktør Lars Lehmann og viceadm. direktør Pia Nielsen m.fl. besøgte klimaskoven i maj 2025.
Foto: Boligkontoret
Danmark
Boligselskabet Nordsjælland kan med hjælp fra fondsmidler se frem til at få opsat solceller i to boligafdelinger.
Solceller hjælper til mere bæredygtig drift
I
Boligselskabet Nordsjælland kan beboere i boligafdelingerne Skoleparken og Kastanieparken se frem til at få leveret fælles strøm produceret på deres egne tage. FO-fonden har bevilget 3,7 millioner kr. til tre solcelleprojekter.
“Projektet er et vigtigt skridt mod mere bæredygtig drift i de to boligafdelinger. Her vil beboerne blive selvforsynende med strøm til vaskerier, opgange, fælles belysning og maskinpark,” fortæller formand for Boligselskabet Nordsjælland Lena Andersen.
Helt konkret skal pengene fra FO-fonden bruges på et solcelletag til den kommende nye boligblok i Skole-
parken, til et solcelleanlæg på tagene i Kastanieparken og til et solcelletag på driftens garage.
Sidstnævnte betyder, at boligselskabets tre elbiler og driftens værktøj i fremtiden også kan blive ladet op af strøm fra boligselskabets tage. Når solen ikke skinner, vil fællesstrøm kunne blive trukket fra batterier, som bliver tilknyttet tagene.
Foto: Irene Berg Petersen
Fremtidssikret drift
Digitaliseringen spiller en stadig større rolle i arbejdet med at sikre en effektiv og fremtidssikret drift i boligafdelingerne. Derfor arbejder Boligkontoret Danmark målrettet med digitale værktøjer, der styrker planlægning, overblik og samarbejde mellem drift, administration og beboerdemokrater.
I 2025 har fokus været på at videreudvikle og udbrede firmaet NTI’s digitale løsninger, som i dag indgår som en integreret del af de daglige arbejdsgange i både drift, større vedligeholdelsesarbejder og byggesager.
Løsningerne understøtter blandt andet langtidsplanlægning, vedligeholdelsesarbejde og opgavestyring i driften.
Nyt værktøj styrker samarbejdet
Et af de værktøjer, der i særlig grad er blevet udbredt i 2025, er PPV-modulet under NTI-paraplyen. PPV står for Planlagt Periodisk Vedligehold, og modulet understøtter arbejdet med langtidsplanlægning og gør det lettere at skabe overblik over både opgaver og økonomi i boligafdelingerne.
For Lars Zaar, driftschef på afdelingskontoret i Allerød/Hillerød, har PPV-modulet gjort samarbejdet med både kolleger og beboerdemokrater mere smidigt.
“PPV-modulet giver bestyrelserne en langt bedre indsigt i driftens langtidsplanlægning i
“PPV-modulet har gjort samarbejdet med både kollegaer og beboerdemokrater mere smidigt,” siger driftschef Lars Zaar.
“Værktøjet styrker både planlægning, kvalitet og dokumentation i opgaveløsningen,” fortæller Mikkel V. Madsen, chef for Driftssekretariatet i Boligkontoret Danmark. Foto:
afdelingerne. Vi kan blandt andet bruge grafer og visuelle oversigter til at formidle både driftsopgaver og økonomi. Det gør dialogen med bestyrelserne mere konkret,” siger Lars Zaar.
Modulet gør det samtidig lettere at skabe overblik over årsbudgettet og status på planlagte arbejder.
“Vi kan hurtigt vise, hvor langt vi er med forskellige projekter, og hvilke midler der bruges på hvad. Det giver afdelingsbestyrelserne en bedre indsigt og en tryghed, der kan skabe grundlag for fremtidige beslutninger,” forklarer han.
Samtidig giver modulet et visuelt og tydeligt indblik i langtidsplanlægningen og henlæggelsesniveauet, så boligafdelingerne er forberedt og polstret til større eller mindre renoveringsprojekter i fremtiden.
Årshjul giver overblik
DKV står for Drift, Kontrol og Vedligehold og er et vigtigt redskab i driftens arbejde i de almene boligafdelinger. Siden bygningsreglementet BR18 trådte i kraft, skal DKVarbejdet kunne dokumenteres for at leve op til lovgivningen.
Derfor er der i i Boligkontoret Danmark udviklet et værktøj, som gør det muligt for driftspersonalet nemt og hurtigt at planlægge et årshjul for de tilbagevendende driftsopgaver.
“På den måde kan vi effektivt arbejde med den langsigtede drift og samtidig dokumentere arbejdet. Vi har et stort fokus på de lovpligtige eftersyn af branddøre, røgalarmer og flugtveje, ligesom der er fokus på gennemgang af varmecentraler og eftersyn af legepladser,” siger Mikkel V. Madsen, chef for Driftssekretariatet i Boligkontoret Danmark.
Værktøjet bidrager dermed til bedre planlægning, øget kvalitet i opgaveløsningen og styrket dokumentation af både lovpligtige og driftsmæssige opgaver.
I begyndelsen af begyndelsen af 2026 er værktøjet blevet præsenteret for driftschefer, driftsledere og Drift- og byggeudvalget i Boligkontoret Danmark.
Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark
Pilotprojekt baner vejen
for e-drift 2.0
Et af de vigtige skridt mod en mere sammenhængende og moderne drift er e-drift 2.0, som er en del af NTI-platformen. Systemet samler arbejdet med drift i én overskuelig løsning, hvor planlagt vedligehold og de daglige driftsopgaver hænger tættere sammen.
I samarbejde med Midtjysk Boligselskab i Silkeborg har Boligkontoret Danmark gennemført et pilotprojekt, der har givet værdifulde erfaringer og vist, hvor systemet skulle justeres, før det kan rulles bredt ud. Erfaringerne danner nu grundlag for den større konvertering.
Midtjysk Boligselskab har været med i et pilotprojekt om e-drift 2.0. Driftsholdet oplever, at det giver langt bedre overblik over opgaverne i hverdagen.
“Det tager altid lidt tid at vænne sig til et nyt system, men i hverdagen oplever vi, at det giver et langt bedre overblik over opgaverne. Det er en fordel, at planlægning og udførelse hænger sammen ét sted, og at systemet løbende kan tilpasses, så det fungerer bedst muligt i praksis,” siger Tina Vandsø, driftsassistent i Midtjysk Boligselskab.
Når løsningen integreres fuldt ud, vil e-drift 2.0 koble driftsopgaver tættere sammen med både langtidsplaner og projektstyring af byggesager – og dermed skabe et stærkere og mere sammenhængende grundlag for den daglige drift.
Foto:
Midtjysk
Boligselskab
Det boligpolitiske år
2025-2026
Dialog mellem politikere og beboere
Den 18. november 2025 gik Danmark til kommunalvalg. Kommunalvalget har stor betydning for den almene boligsektor, da mange af de beslutninger, der påvirker beboernes hverdag, træffes i byrådene. Op til kommunalvalget arrangerede flere medlemsorganisationer valgdebatter for at sætte boligområdernes behov på dagsordenen og skabe dialog med og mellem politikere, beboere og borgere.
Over 160 borgere og ni partier var mødt frem, da Thisted Bolig inviterede til valgdebat forud for kommunalvalget. Lokalt engagement og dialog bragte både politikere og borgere tættere på hinanden.
Selvom boligområdet Skovvejen ikke længere er på parallelsamfundslisten, skal udviklingsplanen fortsat gennemføres.
Skovvejen i Kolding ude af parallelsamfundslisten
Den 1. december offentliggjorde Social- og Boligministeriet som vanligt listerne over omdannelsesområder, parallelsamfund, udsatte boligområder og forebyggelsesområder.
Boligområdet Skovvejen i Kolding under Boligselskabet Kolding er ikke længere på parallelsamfundslisten og er i stedet rykket til forebyggelseslisten.
Selvom området ikke længere er på ‘den hårde liste’, skal udviklingsplanen fortsat gennemføres. Arbejdet med omdannelsen er allerede i fuld gang. Når projektet står færdigt i 2029, vil boligafdelingen være reduceret fra 474 boliger til 318 som følge af parallelsamfundslovens krav om reduktion af de almene boliger.
Ifølge formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen er lovgivningen både diskriminerende og dyr.
“De områder, der er kommet af parallelsamfundslisten, skal jo fortsat rive gode boliger ned, bygge op og omdanne. Det er en ekstremt dyr løsning,” siger han.
Blandt medlemsorganisationerne i Boligkontoret Danmarks foreningsfællesskab er også boligafdelingen Kongevænget hos Hillerød almennyttige Boligselskab, boligafdelingerne Nørrevænget I og II hos Nakskov Almene Boligselskab og boligafdelingen Havrevej hos Thisted Bolig på listen over forebyggelsesområder.
Foto:
Tor
Stenstrop
Den lille boligaftale
Under kommunalvalgkampen lancerede regeringen sit boligudspil, og i december 2025 blev der indgået en bred politisk aftale om udspillet. Gennemførelsen af aftalen blev imidlertid forsinket, da der blev udskrevet folketingsvalg i marts 2026. Derfor blev lovarbejdet sat i bero, og hovedparten af aftalens tiltag er derfor endnu ikke trådt i kraft.
Det forventes, at den nye regering vil genfremsætte lovforslaget, så den politiske aftales initiativer kan blive gennemført.
Forhøjede rammer for byggeriet
Et centralt element i aftalen er en forhøjelse af maksimumbeløbet i København, Aarhus og en række andre kommuner. Oprindeligt var der tale om ni kommuner, men i den endelige aftale er 18 kommuner omfattet af en såkaldt højprisordning.
De første 10 pct. finansieres efter de gældende regler for alment nybyggeri og vil medføre en huslejestigning i de berørte projekter. Den del kunne ændres med en bekendtgørelse. De resterende 10 pct. finansieres via et forhøjet kommunalt grundkapitallån og påvirker dermed ikke huslejen. Denne del er først gældende, når lovforslaget er genfremsat og vedtaget.
Samtidig indebærer aftalen en generel forhøjelse af maksimumbeløbet som følge af nye CO₂-krav til byggematerialer.
Nye initiativer
I Fonden for blandede byer etableres en ny ordning for opførelse af almene seniorbofællesskaber. I perioden 2026-2029 afsættes der 500 mio. kr. til formålet, så kommuner og boligorganisationer kan opføre flere almene seniorbofællesskaber med en lempelse af grundkapitaltilskuddet. Derudover skal det gøres mere enkelt at gennemføre nedrivninger af almene boliger, der har stået tomme, eller hvor sammenlægning af boligerne er hensigtsmæssigt.
Aftalen indeholder desuden et tilskud på 25 mio. kr. til opførelse af almene boliger på øerne.
Den lille boligaftale, vil, når den er genfremsat og lovbehandlet, være forløber for en ny forventeligt større boligaftale, som skal afløse den nuværende aftale, der udløber i 2026. Den forventeligt større boligaftale vil som minimum skulle indeholde en besluttet renoveringsramme for Landsbyggefonden.
Forventninger til den store boligaftale
I 2026 skal den store boligaftale forhandles på plads. Aftalen skal blandt andet sikre nye rammer for Landsbyggefonden, da de nuværende rammer for renoveringsstøtte udløber, og der er behov for at få genstartet en række projekter.
“Forhøjelsen af maksimumbeløbet var et vigtigt skridt, men det er langt fra nok. Mange renoveringsprojekter står på pause og skal i gang, og det kræver, at den kommende aftale skaber reelle muligheder for at komme videre,” siger administrerende direktør for Boligkontoret Danmark Lars Lehmann.
Fokus på fremtidens boliger
Den kommende aftale forventes også at adressere flere strukturelle udfordringer i sektoren. Det gælder blandt andet behovet for flere ældrevenlige og tilgængelige boliger, håndtering af tomme boliger i yderområder samt en fortsat grøn omstilling af den eksisterende boligmasse.
“Vi står over for en aldrende befolkning, og derfor skal boligerne tilpasses, så flere kan blive i deres eget hjem længere. Samtidig skal vi tænke den nære sundhed ind i boligområderne, men uden at regningen alene ender hos beboerne,” siger Lars Lehmann.
Boligsociale indsatser og investeringer i trygge og velfungerende boligområder forventes ligeledes at være en central del af aftalen.
EU-dom om parallelsamfundsloven
I december fastslog EU-Domstolen, at parallelsamfundslovens kriterium om indvandrere og efterkommere kan være udtryk for forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Den endelige vurdering af lovens lovlighed ligger dog hos de danske domstole.
Sagen er rejst i forbindelse med retssager om blandt andet Mjølnerparken i København og Gellerupparken i Aarhus-bydelen Gellerup. EU-Domstolens afgørelse er et fortolkningsbidrag til de danske domstoles videre behandling.
Indtil videre gælder parallelsamfundslovgivningen fortsat, og udviklingsplanerne i de berørte boligområder skal derfor gennemføres.
Foto: Andreas Hansen, BL
Adm. direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann.
Renovering i bolig på Apotekervænget, Sakskøbing Boligselskab.
Medlemsorganisationerne bygger til fremtiden
Hvad end det er nybyggeri eller renovering, har
Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer fokus på at imødekomme fremtidens boligbehov.
Blandt Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer ses de samme tendenser, når der bygges eller renoveres – uanset hvor vi er i landet. For nybyggerier gør det sig gældende, at boliger i ét plan altid bliver lejet ud først, og i renoveringssager efterspørges boliger med øget tilgængelighed blandt de boligsøgende.
Det er et naturligt billede, når vi kigger på, hvem der bor alment til leje. Ifølge tal fra Landsbyggefonden udgør ældre den største del af de almene beboere, og de har – ifølge en undersøgelse lavet af Landsbyggefonden og BUILD Aalborg Universitet – nogle klare ønsker til deres bolig:
En stor andel af de adspurgte ønsker at blive boende i deres nuværende bolig, men vurderer, at det er vigtigt, at boligen er egnet, hvis deres funktionsniveau nedsættes. Derudover er fællesskabet ifølge undersøgelsen også vigtigt for de ældres trivsel og tryghed.
Sammenholdt med seneste tal for Danmarks Statistik, der viser, at aldersgruppen på +80 år i 2039 vil udgøre 8 %. af den danske befolkning (mod 5,7 % ved indgangen til 2025), er der altså er klart behov for at sikre, at boligerne også i fremtiden kan matche de ældre beboeres behov.
Illustration: Kuben Management
Foto: Boligkontoret
Alex Gren, formand for Boligforeningen Lillebælt.
Visualisering af seniorbofællesskab i Boligforeningen Lillebælt.
Et faktum, der allerede er fokus på blandt Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer.
Nye tilgængelighedsboliger hos Sakskøbing Boligselskab
Et godt eksempel finder vi på Apotekervænget i Sakskøbing Boligselskab. Boligafdelingens 132 boliger har de seneste år gennemgået en renovering, hvori afdelingens murværk er forbedret, vinduer og døre samt tag er skiftet ud – og så er 24 af afdelingens stueboliger blevet større og gjort fuldt tilgængelige.
For afdelingsformand Johnny L. Bælum har det i forbindelse med renoveringen været afgørende at fremtidssikre boligerne, så beboerne kan blive boende længere i trygge rammer. Et behov, der opstod, fordi boligerne ikke levede op til nutidens krav til tilgængelighed.
Derfor er badeværelser, køkkener og adgangsforhold ombygget, så de fungerer for både rollator- og kørestolsbrugere. Også udearealerne er tænkt ind med tryghedsskabende stier, der kan bruges af svagtseende.
“For os har det handlet om at skabe en helhed, hvor tilgængelighed er en naturlig del af boligafdelingen. Boligerne giver en større fleksibilitet og tryghed for beboerne, og vi står nu med en mere moderne og inkluderende boligafdeling,” fortæller Johnny L. Bælum og slutter: “Det gør boligafdelingen til et attraktivt sted at bo nu og i fremtiden.”
Seniorbofællesskab skyder op
På Fyn har en medlemsorganisation valgt at opføre en hel boligafdeling målrettet seniorer. I Middelfart kommer nemlig et nyt seniorbofællesskab, som Boligforeningen Lillebælt står bag.
Et byggeri, der allerede oplever stor interesse, hvilket vidner om et konkret behov blandt de boligsøgende.
“Vi bliver flere ældre i Middelfart Kommune såvel som i hele landet, og vi har med dette byggeri valgt at fokusere på netop den ældre målgruppe ved at opføre en boligafdeling, der matcher deres ønsker til en ny bolig,” fortæller formand for Boligforeningen Lillebælt Alex Gren.
‘Provstinden’, som seniorbofællesskabet kommer til at hedde, skal understøtte et nemt og aktivt dagligdagsliv for de kommende beboere. Ud over at lejlighederne bliver fuldt tilgængelighedsvenlige, så ligger de tæt på både bymidten, dagligvarebutikker, stationen og grønne områder ved Lillebælt.
“Vi havde omkring 300 deltagere på vores to første borgermøder om projektet, og det understreger jo, at behovet for denne type boliger er rigtig stort,” siger Alex Gren.
Målet er, her som overalt blandt Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer, at sikre gode, sunde og betalelige boliger til alle – nu og i fremtiden.
Foto: Boligkontoret Danmark
Johnny Bælum, afdelingsformand i Sakskøbing Boligselskab.
Danmark
Bygge- og renoveringsprojekter hos
Boligkontoret
Danmarks medlemsorganisationer
Både nybyggerier og renoveringer er omsider i fremgang landet over. Her er et lille udpluk.
Renoveringer:
1
Fuglevænget 2.1 & 2 i Grenaa, Grenaa Andelsboligforening
Opdatering både ude og inde af 144 lejligheder
På Fuglevænget 16-62 ligger 144 lejligheder, der i de senere år har undergået en gennemgribende renovering både indvendigt og udvendigt. Efter endt renovering vil boligafdelingen derfor fremstå moderne, rummelig og tidssvarende med nye planløsninger, altaner eller terrasser og en forbedret facade.
I forbindelse med renoveringen er der desuden kommet 44 nye tilgængelighedsboliger i stueetagen.
Afdeling 5 i Odense V, Andelsboligforeningen Samvirke
Renovering byder på 20 nye 1-plans boliger
I Odense V bliver 20 af boligafdelingens 23 boliger revet ned og bygget op igen som nye huse på de gamle fundamenter. De nye boliger bygges i træ med fokus på at sikre et godt lysindfald.
Boligerne bliver i ét plan på ca. 93 m2, fordelt på tre rum og med overdækket terrasse. Renoveringen er færdig i 2026.
Foto:
Nybyggerier:
3
Pederstrupparken i Mogenstrup, FlexBo Sjælland
60 nye boliger og et fælleshus til stor efterspørgsel
I Mogenstrup er det endelig lykkedes at få sat gang i opførslen af nye boliger, som der i mange år har været efterspørgsel på. Boligerne bliver placeret om gårdmiljøer med et fælles grønt område. Helt særligt kommer der også et fælleshus, der bliver placeret på boligafdelingens lille torv.
Boligerne bliver på mellem 81-114 m2 fordelt på to, tre eller fire rum. De fleste i ét plan og enkelte i to plan. Byggeriet forventes færdigt i begyndelsen af 2027.
4
Sukkervænget i Sakskøbing, Sakskøbing Boligselskab
Moduler brugt til opførslen af 41 nye boliger
Et nyt boligområde er skudt frem i Sakskøbing. Den nye boligafdeling består af 41 boliger, der er opført som modulbyggeri i træ med energieffektive løsninger. Boligerne er placeret i et område med stor historie ved en naturskøn sø.
Boligerne er i ét og to plan på 82-95 m2 fordelt på tre eller fire værelser. Boligafdelingen bød velkommen til de nye beboere i marts 2026.
Foto: Thisted Bolig
Lervej i Vorupør, Thisted Bolig
12 nye boliger i Cold Hawaii
I et naturskønt område, hvor ro, fællesskab og nærhed til havet går hånd i hånd, er der opført 12 nye boliger. Hver bolig har sin egen flisebelagte terrasse, tilhørende skur og en privat parkeringsplads.
Den nye boligafdeling består af boliger i ét plan på enten 76 eller 86 m2 fordelt på tre rum. Boligerne stod klar til indflytning i starten af 2026.
Foto: Nordstern
Renovering og nybyggeri:
6
Skoleparken i Hillerød, Boligselskabet Nordsjælland
Renovering og nybyg i samme blok
I Hillerød er Boligselskabet Nordsjælland gået i gang med en renovering, der også indeholder nybyggeri. Bebyggelse 0A med 36 boliger er nemlig revet ned til sokkel i forbindelse med en renoveringssag. I stedet kommer 48 nye lejligheder, hvoraf 12 placeres på en 3. etage på den nye bebyggelse. Til stuelejlighederne kommer egen have, og de resterende får altan.
I bebyggelsen kommer der fremover tre boligtyper på 52-80 m2 fordelt på to eller tre værelser. Byggeriet forventes færdig i 2027.
Rekordstort overskud udbetalt til medlemsorganisationerne
De medlemsorganisationer, der har gjort brug af Boligkontoret Danmarks indkøbsordning, fik i 2025 udbetalt en del af et rekordstort overskud. Det skaber helt konkret økonomisk værdi for både boligorganisationer og beboere.
Samhandelsaftalerne gavner både beboere og drift hos Boligselskabet Birkebo, som benytter aftalerne flittigt. Her ses ejendomsfunktionær Lennart Samson.
Boligkontoret Danmarks indkøbsfunktion blev etableret i 2012. Fra venstre mod højre: Indkøbschef Anne Løvgreen, indkøbsassistent Tina Frederiksen, indkøbskonsulent Henriette Olsen.
I 2025 fik Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer en historisk høj udbetaling: hele 800.000 kr. blev fordelt mellem de medlemsorganisationer, der har gjort brug af aftaler, som er indgået efter gennemført udbud gennem indkøbsafdelingen samt fælles og individuelle samhandelsaftaler. Det er det højeste beløb nogensinde og resultatet af den stigende brug af Boligkontoret Danmarks indkøbsfunktion og dens mange fordelagtige ydelser og aftaler.
“Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vores fælles indkøbskraft gør en forskel. Jo mere medlemmerne bruger aftalerne, jo større bliver besparelserne – og pengene går i sidste ende tilbage til beboerne. Det er vi stolte af,” siger Anne Løvgreen, indkøbschef i Boligkontoret Danmark.
Størrelsen på udbetalingen til den enkelte medlemsorganisation beregnes procentvis på baggrund af det beløb, medlemsorganisationen samlet har brugt via ordningen.
Millionbesparelser kommer beboere og drift til gode Indkøbsfunktionen har i løbet af året bidraget til millionstore besparelser hos medlemsorganisationerne – på alt fra værktøj og maskiner til istandsættelse af flytteboliger og rengøring af fællesarealer.
“Den stigende interesse for at bruge aftalerne gør os i stand til at forhandle endnu bedre aftaler hjem, og samtidig skaber det en sund økonomi, hvor medlemmerne får direkte udbytte i form af en del af indkøbsafdelingens overskud,” fortæller Anne Løvgreen.
En af de medlemsorganisationer, der har benyttet sig af samhandelsaftalerne og fået udbetalt en del af overskuddet, er Boligselskabet Birkebo.
“Lige fra begyndelsen har vi benyttet os meget af indkøbsfunktionen i Boligkontoret Danmark, og gennem årene har det sparet vores beboere for rigtig mange penge,” siger formand Bent Nielsen fra Boligselskabet Birkebo.
Også for driften er der store fordele i at benytte samhandelsaftalerne, understreger han: “Når ejendomsfunktionærerne bruger aftalerne i deres daglige indkøb, frigiver det både penge og tid til andre opgaver i boligafdelingerne.”
Beboerdemokrati i bevægelse
Beboerdemokratiet er en grundsten i den almene boligsektor. Det skaber fællesskab, engagement og reel indflydelse for beboerne.
Derfor arbejder Boligkontoret Danmark i disse år målrettet på at styrke beboernes stemme og den lokale medbestemmelse.
I 2025 har der været særligt fokus på at udvikle og styrke beboerdemokratiet hos medlemsorganisationerne – blandt andet gennem konferencer, kurser, værktøjer og analyser. Samtidig blev projektet ‘Nye veje i afdelingsdemokratiet’ sat i gang med stor millionstøtte fra fondsmidler bag.
Det giver mulighed for at arbejde i to spor: Dels at styrke det eksisterende beboerdemokrati gennem værktøjer, kompetenceudvikling og service, dels at afprøve nye metoder, der kan forny afdelingsdemokratiet og sikre engagement og repræsentativitet – også i fremtiden.
Et løft af den beboerdemokratiske værktøjskasse
At understøtte beboerdemokratiet har altid været en central opgave for Boligkontoret Danmark, og i de senere år er der sat gang i en række nye initiativer.
I 2025 blev der gennemført en målgruppeanalyse blandt afdelings- og organisationsbestyrelser for at styrke fremtidens digitale kommunikation og selvbetjeningsløsninger. Analysen viste blandt andet, at 39 procent oplever, at de nuværende platforme i høj eller meget høj grad opfylder deres behov, og at der er et ønske om mere brugervenlige og samlede løsninger.
Undersøgelsens resultater indgår direkte i de digitaliseringsprojekter og selvbetjeningsløsninger, der er igangsat i Boligkontoret Danmark, og som vil blive rullet ud over de kommende år.
Samtidig er der blevet arbejdet på at styrke kompetenceudviklingen for de beboervalgte gennem kurser, webinarer og nye værktøjer – blandt andet ‘Afdelingsbestyrelsens drejebog’, der kan hjælpe både nyvalgte og rutinerede bestyrelsesmedlemmer samt bidrage til mere engagerende afdelingsmøder.
Find Afdelingsbestyrelsens drejebog her:
Fondsmidler til nye veje i afdelingsdemokratiet Selvom der mange steder er et højt engagement og vilje til at indgå i afdelingsdemokratiet, er der også flere af Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer, der har store udfordringer med at få rekrutteret og engageret en afdelingsbestyrelse.
Ud af 524 boligafdelinger har 357 en bestyrelse, hvilket betyder, at knap en tredjedel står uden. Samtidig er der flere steder en skæv repræsentation i forhold til beboersammensætningen.
I 2025 modtog Boligkontoret Danmark fondsmidler fra Nordea-fonden og Nykredits Fond til projektet ‘Nye veje i afdelingsdemokratiet’. Projektet har en samlet bevilling på godt 3,5 mio. kr. og løber frem til 2028.
Formålet er at afprøve nye måder at engagere beboere i det lokale demokrati, blandt andet gennem beboerpaneler og interessegrupper. Fem boligorganisationer deltager i projektet, og i 2025 har arbejdet primært handlet om at etablere projektet og forberede de lokale forsøg, som igangsættes fra 2026.
Beboerliv i Sakskøbing Boligselskab.
Foto: Roar Paaske
Boligkonference med fokus på fællesskab
I forlængelse af repræsentantskabsmødet i juni 2025 samlede Boligkontoret Danmark beboerdemokrater fra hele landet til boligkonference. Over to dage blev der sat fokus på de udfordringer og muligheder, boligorganisationerne står overfor i en tid præget af klimaforandringer, politisk usikkerhed og et stigende behov for fællesskab og lokalt engagement.
Gennem oplæg, debatter og workshops blev der arbejdet med, hvordan boligafdelingerne kan styrke både fællesskaber og lokalt beredskab – og hvordan beboerdemokratiet fortsat kan spille en central rolle i udviklingen af de almene boligområder.
Beredskabsplaner var et af temaerne på boligkonferencen i 2025.
Foto: Boligkontoret Danmark
Erfaringer med børnedemokrati
I efteråret 2025 blev et toårigt netværksforløb om børnedemokrati afsluttet. Formålet har været at afprøve, hvordan børn og unge kan inddrages i beslutninger om deres boligområder.
I fire boligafdelinger blev der etableret børnedemokratiske initiativer, hvoraf tre udviklede sig til egentlige børnedemokratier. To af dem forventes at fortsætte efter projektets afslutning.
I boligafdelingerne Byengen, Nordengen og Skovengen hos Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal har børnedemokratiet blandt andet ført til arrangementer og fælles aktiviteter – og givet børnene mod på at tage ansvar.
“Jeg synes, det er megafedt at få en idé til et event og så få ansvaret for det. De voksne hjælper, men det er os, der bestemmer,” fortæller Gabriella på 14 år. Hun er beboer i Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal og er en fast del af gruppen af børn og unge, der deltager i børnedemokratiet.
Børnedemokratiet skal både give børn indflydelse i deres boligområde og samtidig være med til at styrke fødekæden til fremtidens beboerdemokrati. Erfaringerne fra projektet samles og formidles til medlemsorganisationerne i 2026.
Gabriella fra Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal fortæller om børnedemokratiets arbejde for Boligkontoret Danmarks beboerdemokrati- og foreningsudvalg.
Årets økonomiske resultat
Årets resultater (1.000 kr.)
Forrentning af arbejdskapitalen (%)
Boligkontoret Danmarks årsresultat for 2025 viser et samlet overskud på 7,78 mio. kroner. Resultatet skyldes et overskud på den primære drift på 5.217.974 kroner og et overskud på afkast og renter på 2.561.902 kroner.
Michael Pedersen, økonomi- og forvaltningsdirektør, er tilfreds med årets resultat, der er med til at sikre forrentning af egenkapitalen.
Årets resultat 2025: +7,78 mio. kr.
Udgifter Indtægter
181,6 mio. kr.
173,8 mio. kr.
Overskuddet beregnet i procent af samlet omsætning: 4,29 %
Udgifterne er 1,42 % under budget, og indtægterne er 2,99 % over budget.
For Michael Pedersen, økonomi- og forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark, er årsresultatet tilfredsstillende: “Efter flere år med faldende byggeaktivitet og uro på de finansielle markeder er det tilfredsstillende med et positivt økonomisk resultat, som kendetegner en organisation med en ordentlig driftsøkonomi. En driftsøkonomi, som også på de investerede midler har givet et positivt afkast.” Overskuddet er med til at sikre en forretning af egenkapitalen, som ifølge Michael Pedersen er afgørende i en tid, hvor foreningsfællesskabet er blevet større: “Vi er vokset i perioden fra 2022 og frem, hvilket stiller krav til en arbejdskapital, der kan understøtte organisationens drift samt lige så vigtigt fremtidens digitale udvikling, hvor der også i de kommende år vil ske en væsentlig investering. Bestyrelsen har i året netop godkendt en ny målsætning for egenkapitalen, som tager bedre højde for Boligkontoret Danmarks størrelse og heraf forøget krav til egenkapitalen,” siger Michael Pedersen.
Kroner
Foto:
BDK-honorar 2022-2026 (inkl. moms)
Faktisk stigning sammenlignet med indekset.
Boligkontoret Danmarks administrationshonorar pr. lejemål om året (ekskl. driftschefudgifter) stiger med 3,7 % i 2026. I de seneste fem år er administrationshonoraret steget med mellem 2,8 % og 4,2 %.
Administrationsbidraget svarer i 2025 til 5,1% af en gennemsnitlig husleje i Boligkontoret Danmark jf. tal fra Landsbyggefonden.
Honorar pr. bolig inkl. moms Egenkapital pr. 31. december 2023
De
væsentligste afvigelser mellem regnskab og budget for 2025:
Merindtægt/besparelser i forhold til budget
Mødeudgifter:
Besparelse på 398.000 kr.
Personaleudgifter:
Besparelse på 2.606.000 kr.
Kontorlokaleudgifter:
Besparelse på 576.000 kr.
Afskrivninger:
Besparelse på 1.349.000 kr.
Administrationsbidrag, egne medlemmer:
Merindtægt på 206.000 kr.
Eksterne kunder:
Merindtægt på 1.306.000 kr.
Byggeindtægter:
Merindtægt på 163.000 kr.
Lovmæssige gebyrer:
Merindtægt på 1.133.000 kr.
Merudgift/mindre indtægt i forhold til budget
Kontorholdsudgifter:
Merudgift på 1.459.000 kr.
Særlige aktiviteter: Merudgift på 990.000 kr.
Renteudgifter:
Merudgift på 53.000 kr.
kr. Egenkapital pr. 31. december 2024 92.974.000 kr. Egenkapital pr. 31. december 2025 100.775.818 kr.
Honorar inkl. moms
Honorar hvis vi fulgte indeks
Behov for markedsføring for at sikre udlejningen
Konkurrencen om de boligsøgende bliver større og større, og selvom den almene boligsektor er kendt for at have lange ventelister, er det ikke længere nok. Der skal mere tryk på markedsføringen.
For boligafdelinger med renoveringssager, som eks. Fuglevænget hos Grenaa Andelsboligforening, kan et øget fokus på markedsføring være med til at styrke udlejningen. Her ses deltagere til åbent hus.
Gennem mange år har medlemsorganisationerne hos Boligkontoret Danmark haft behov for at sikre udlejningen af primært nybyggerier gennem markedsføring. De senere år er der dog sket et skifte. I dag er der i højere grad behov for også at sikre udlejningen af den ældre boligmasse.
“Vi ser en tendens til, at der kommer flere boliger, der ikke kan lejes ud til ventelisten, og som derfor skal på eksempelvis www.boligportalen.dk for at finde sin næste beboer. Og det på trods af, at der er en lang venteliste til boligafdelingen. Vi kan derfor ikke længere bero os på, at de, der står på ventelisten, er klar til at takke ja til en bolig,” fortæller boligrådgiver Anja Staub Dubgaard, der sidder på afdelingskontoret i Silkeborg.
Anja har sammen med sine kolleger ansvaret for at udleje boligerne for Midtjysk Boligselskab. En af de store medlemsorganisationer med lange ventelister, der i de senere år har oplevet en øget tomgang. Dette skyldes forskellige faktorer: “Vi ser særligt udfordringer med boliger, der ligger i yderområderne, eller hvor der opvarmes med gas. Men det er også i nyere boligafdelinger, hvor vi ikke kan leje ud til ventelisten,” fortæller Anja.
Tendensen er særligt gældende vest for Storebælt, men også i øst er oplevelsen, at udlejningen enkelte steder ikke er givet.
Særligt fokus på renoveringssager
De senere år er der i tillæg hertil kommet et øget fokus på at sikre udlejningen af boliger i boligboligafdelingen med renoveringssager. Huslejestigninger gør nemlig, at nogle beboere vælger at fraflytte. Hvis boligafdelingen samtidig lider under en negativ fortælling grundet manglende opdatering gennem årene, kræver det, at der igangsættes initiativer for at ændre den fortælling.
“Der er gang i omfattende renoveringer hos flere af vores medlemsorganisationer for at sikre, at der er gode, sunde og tidssvarende boliger, der matcher efterspørgslen. Det ved de nuværende beboere alt om. Men på et tidspunkt skal der nye beboere til, og de skal jo også vide, at inventaret ikke er fra 1985,” pointerer teamleder for marketing og udlejning Carina Wetlesen og tilføjer: “Hvis ikke vi fortæller dem det, hvem skal så?”
Team skal bidrage til styrkelse af udlejningsområdet Men at styrke udlejningen hos medlemsorganisationerne handler ikke kun om et øget markedsføringstryk. Der bliver også kigget ind i, hvordan Boligkontoret Danmark kan optimere udlejningsprocesser og på anden vis styrke ventelistekvaliteten.
Derfor er der i Boligkontoret Danmark etableret et team, der skal sikre et tættere samarbejde omkring markedsføringen og udlejningen.
“Med et endnu tættere samarbejde mellem vores boligrådgivere og markedsføring har vi gode muligheder for at sikre optimale udlejningsprocesser og igangsætning af initiativer, hvor der er behov for det,” siger Carina Wetlesen.
Støtte fra AlmenNet til projekt ‘Digital brandingværktøjskasse’
Boligkontoret Danmark fik i 2025 økonomisk støtte fra AlmenNet til projektet ’Digital brandingværktøjskasse’.
Projektet skal samle Boligkontoret Danmarks seneste 15 års erfaringer med markedsføring til en værktøjskasse, der indeholder nyttig viden, skabeloner til markedsføringsplaner, interessenthåndtering og layoutforslag til diverse materiale.
Værktøjskassen vil være til rådighed for alle i den almene boligsektor, der gerne vil arbejde med markedsføring, og vil være at finde på AlmenNets hjemmeside.
Projektet er færdig i 2027.
Gang i den gode fortælling
Flere af Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer har sat gang i markedsføring med forskellige formål de seneste år.
Gram Boligforening
Hos Gram Boligforening handler markedsføringen ikke om klassisk reklame, men om den samlede opfattelse af foreningen blandt både nuværende beboere, potentielle lejere, samarbejdspartnere og kommunen. Det spænder over alt fra ventelister og udlejning til trivsel, omdømme og opbakning til større beslutninger.
Derfor er markedsføring en integreret del af den daglige drift – i måden de kommunikerer på, hvordan
I Gram Boligforening er markedsføring et konstant fokus, fortæller formand Jytte Asmussen (t.v.). Målet er at sikre den gode fortælling.
de præsenterer boligerne, og hvordan de arbejder med fællesskab og tryghed.
“I samarbejde med Boligkontoret Danmark har vi i vores drift af boligforeningen fokus på markedsføringen i alt, hvad vi gør. Det skal være med til at sikre den gode fortælling over for en bred målgruppe. På den måde mener vi, at vi lykkes bedst med at positionere vores boligforening lokalt,” fortæller formand Jytte Asmussen.
Boligselskabet Birkebo
Huslejestigninger som konsekvens af gennemgribende renoveringer og højere ejendomsskatter har medført bekymring hos beboerne for deres mulighed for at blive boende. I tillæg hertil er tilgangen af ventelistemedlemmer stigende, men det samme er ikke gældende for antallet af aktive medlemmer.
Derfor har organisationsbestyrelsen valgt at tage temperaturen på det lokale boligmarked, se nærmere på ventelistens kvalitet og påbegynde arbejdet med en generel branding af boligselskabet.
Foto: Decento
Foto:
Samarbejdet mellem afdelingsbestyrelserne og organisationsbestyrelsen har bl.a. resulteret i et årshjul for boligforeningens kommunikation, fortæller chefkonsulent Karin Stenumgaard.
Midtjysk Boligselskab
Ribe Boligforening
For Ribe Boligforening handler markedsføringen om at fastholde den gode fortælling – en opgave, som både organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelserne skal bidrage til.
I den anledning har Ribe Boligforening kørt en proces med inddragelse af netop deres bestyrelser. Det har resulteret i et årshjul med fastlagte rammer for, hvordan de bedst bruger deres eksisterende kanaler som eks. sociale medier, men også nye til at fastholde fortællingen om Ribe Boligforening over for beboere og offentligheden.
“Afdelingsbestyrelserne i Ribe Boligforening efterspurgte mere indsigt i organisationsbestyrelsens arbejde, så de i højere grad kan fungere som ambassadører for boligforeningen. Samtidig ønskede organisationsbestyrelsen at styrke arbejdet med den gode fortælling. Det blev afsættet for en fælles proces, hvor vi har fastlagt klare rammer for den fremtidige kommunikationsindsats,” fortæller chefkonsulent Karin Stenumgaard, afdelingskontoret i Ribe, og fortsætter:
”På vores seneste ERFA-møde med afdelingsbestyrelserne har vi allerede fået positive tilbagemeldinger på de nye initiativer, hvilket vi naturligvis er meget glade for.”
En stigning i tomgangsboliger generelt og særligt i nogle boligafdelinger har ført til udarbejdelsen af en større markedsføringsstrategi for Midtjysk Boligselskab. I strategien ligger en større brandingkampagne, fokus på markedsføringen af ledige boliger gennem betalt annoncering og nye, mere beskrivende præsentationer af boligerne.
Samtidig er der også et fravalg af tidligere indsatser som Midtjysk Boligselskabs lokale beboerblad, der skal erstattes af et digitalt nyhedsbrev. Målet på sigt er klart: Antallet af tomgangsboliger skal nedbringes.
Nakskov Almene Boligselskab
I Nakskov Almene Boligselskab er der et ønske om at få styrket kendskabet til boligselskabet – med særlig fokus på fortællingen om to af boligselskabets boligafdelinger. I den forbindelse er der blevet lavet en kendskabsanalyse og gennemført en workshop med afdelingsbestyrelserne om fordelene ved deres boligafdeling.
Arbejdet er udmundet i et årshjul for de næste to år med strategiske indsatser, der skal bidrage til øget kendskab og flere opskrivninger.
Boligkontoret
Danmark
Fuld fart frem
Digitaliseringen i Boligkontoret Danmark har taget et markant skridt fremad i 2025. En række nye projekter og initiativer er blevet sat i gang for at styrke både kommunikation, administration og it-sikkerhed – alt sammen for en bedre kundeoplevelse.
Ny digital postløsning
Et centralt projekt har været overgangen til Ny Generation Digital Post (NGDP), som blev gennemført i andet halvår af 2025. Baggrunden er PostNords ophør med fysisk postomdeling ved udgangen af 2025.
Fra januar 2026 sendes udvalgte breve derfor digitalt via NGDP – den løsning, som det offentlige anvender til digital post via borger.dk, mit.dk og e-Boks – mens dao fremover håndterer den fysiske post. Omlægningen forventes samlet set at reducere postudgifterne, blandt andet fordi langt flere breve fremover kan sendes digitalt. Samtidig fremtidssikres kommunikationen til beboere og ventelistemedlemmer, da den nye digitale postløsning er langt mere sikker.
Styrket digital kommunikation
Boligkontoret Danmark har i 2025 investeret i en ny platform til digital kommunikation og markedsføring. Med HubSpot samles kontaktdata, servicekommunikation, nyhedsbreve og kampagner i ét system, hvilket giver bedre muligheder for at målrette kommunikationen til boligsøgende, beboere og beboerdemokrater.
Platformen understøtter også automatisering baseret på data fra EG Bolig. Det reducerer manuelt arbejde og bidrager til en mere ensartet og professionel kommunikation på tværs af organisationen.
Digitale værktøjer til drift og byggeri
Digitaliseringen understøttes også i den daglige drift. Boligkontoret Danmark anvender i dag flere af NTI’s digitale løsninger til både drift og byggesager, herunder opgavestyring for driftsmedarbejdere og PPV-modulet til planlægning af lovpligtige langtidsplaner.
Samtidig arbejdes der videre med udviklingen af projektstyringsmodulet E-Byg, som skal understøtte planlægning og styring af byggesager. Modulet forventes fuldt implementeret i organisationen i 2026.
Ny telefonløsning til bedre kundeservice
For at forbedre Boligkontoret Danmarks kundeservice er der valgt en ny telefonløsning. Løsningen giver medarbejderne bedre overblik over henvendelser og dermed bedre forudsætninger for at levere målrettet service til beboere og boligsøgende.
Samarbejde om bedre data
I det strategiske udviklingsfællesskab mellem Boligkontoret Danmark, DAB-Lejerbo, Civica, fsb og Boligselskabet Sjælland er der etableret en fælles udviklingsressource. Første projekt handler om ensretning af data i EG Bolig, hvilket skal skabe bedre grundlag for systemudvikling, mere effektiv drift og bedre udnyttelse af organisationernes samlede it-landskab.
Fælles AI-assistent på tværs af udviklingsfællesskabet Udviklingsfællesskabet med DAB-lejerbo, Civica, Boligkontoret Danmark, fsb og Boligselskabet
Sjælland igangsatte i begyndelsen af 2024 et fælles læringsprojekt om anvendelsen af kunstig intelligens (AI) med ønsket om at udvikle en fælles AI-platform. Platformen skulle baseres på både organisationernes egne data og fælles sektordata. Den skulle samtidig danne et fælles fundament for de konkrete AIløsninger, som organisationerne ønsker at udvikle.
Projektet har haft karakter af et lærings- og udviklingsforløb, hvor både samarbejdsform, teknisk udvikling og organisatorisk anvendelse har været afprøvet.
Læringsprojektet er afsluttet primo 2026 og vurderes samlet set som vellykket i forhold til samarbejde og læring. Konkret er der leveret en assistentløsning, som både kan benytte organisationernes egne data og fælles sektordata. Den tekniske leverance er dog ikke på nuværende tidspunkt fuldt modnet i de enkelte organisationer, og datamodellen kræver tilpasning, inden implementering kan ske i fuld skala.
Fortsat fokus på it-sikkerhed
Også i 2025 har der været et stærkt fokus på Boligkontoret Danmarks it-sikkerhed. Gennem løbende scanning af interneteksponerede systemer er sårbarheder blevet identificeret og håndteret, og allerede i første kvartal blev antallet af sårbarheder reduceret markant. Niveauet er siden holdt stabilt, og alvorlige sikkerhedsrisici håndteres løbende i samarbejde med Boligkontoret Danmarks itleverandører.
Stemmesedlerne
røg i vejret ved
Boligkontoret
Danmarks repræsentantskabsmøde i 2025.
Med foreningsfællesskabet i ryggen
Boligkontoret Danmark er mere end en boligadministration. Det er et foreningsfællesskab, hvor beslutninger om udviklingen ikke træffes langt fra hverdagen, men af mennesker med tæt tilknytning til de boligområder, det hele handler om.
Almin Gabela ved Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde i 2025.
Rundt om i Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer engagerer flere hundrede frivillige beboervalgte sig i foreningsfællesskabets udvalgsog lokalrådsarbejde. Her er de med til at sikre, at udviklingen af vores fælles boligadministration tager afsæt i beboernes behov og erfaringer.
“Det giver en særlig legitimitet, at beslutninger om vores fælles organisation bliver truffet af mennesker, der selv bor og lever i boligområderne. Det betyder, at vi ikke kun får nærvær i beslutningerne – vi får faktisk også bedre beslutninger,” siger kunde- og foreningsdirektør i Boligkontoret Danmark Karina Lauridsen.
Viden og læring på tværs
Men fællesskabet handler ikke kun om beslutninger og interessevaretagelse. Det handler mindst lige så meget om at mødes med ligesindede på tværs af boligselskaber for at udveksle erfaringer, lære af hinanden og drøfte de udfordringer og muligheder, vi står med i beboerdemokratiet lige nu. Det kan være
alt lige fra håndtering af større renoveringssager og krav om øgede henlæggelser til, hvordan vi får engageret flere beboere eller styrket samarbejdet med kommunen.
“Vores mange frivillige beboervalgte er drivkræfterne bag de lokale initiativer. Når vi skaber gode rammer for, at de kan mødes, udveksle erfaringer og inspirere hinanden, er det ikke kun med til at give viden og læring, men kan også være med til at skabe både trivsel og stolthed over det sted, man bor,” siger Karina Lauridsen.
Fælles stemme giver pondus
Det kan Almin Gabela fra Sakskøbing Boligselskab nikke genkendende til. Hvad end det er som medlem af Boligkontoret Danmarks beboerdemokrati- og foreningsudvalg eller som deltager ved repræsentantskabsmøder, boligkonferencer og andre arrangementer i foreningsfællesskabet sætter han stor pris på muligheden for videndeling og erfaringsudveksling med beboervalgte fra hele landet:
“Man sparrer med hinanden omkring forskellige emner tilknyttet til beboerdemokratiet, men man deler også de udfordringer, der kan være, og finder sammen på gode løsninger,” siger Almin Gabela.
Han understreger, at foreningsfællesskabet også styrker gennemslagskraften. Når medlemsorganisationerne står sammen i et fælles netværk, repræsenterer de titusindvis af beboere, og den fælles stemme giver vægt i dialogen med politikere, myndigheder og samarbejdspartnere.
“For mig er det vigtigt at tage ansvar og bidrage aktivt til udviklingen af vores boligområder. Gennem mit engagement i foreningsfællesskabet er jeg med til at sikre, at beboernes stemmer bliver hørt, og at vi arbejder i en retning, der skaber tryghed, trivsel og langsigtet værdi,” siger Almin Gabela.
Fotos: Boligkontoret Danmark
Vækstmed
omtanke
Boligkontoret Danmarks primære fokus vil altid være at styrke og understøtte de eksisterende medlemsorganisationer. Med vedtagelsen af Vækststrategi 2026-2028 er der samtidig sat en tydelig retning for administrations- og foreningsfællesskabets videre udvikling.
kapacitet til gavn for medlemsorganisationerne.
“Både som ansatte og som beboerdemokrater opleves det, at kompleksiteten i de opgaver, vi skal håndtere og løse, er stigende. Det stiller større krav til både faglighed og organisatorisk styrke,” konstaterer formand Klaus Bentzen.
Vækststrategien skal derfor bidrage til at udvikle Boligkontoret Danmarks samlede kompetencer og kapacitet og samtidig styrke administrations- og foreningsfællesskabet til gavn for medlemsorganisationerne. Væksten skal ske gradvist og kan blandt andet ske gennem nye medlemsorganisationer samt partnerskaber med boligorganisationer om eksempelvis IT-support og drift.
Målet er at fastholde og videreudvikle et stærkt og robust administrationsfællesskab, hvor lokal forankring og fælles faglige ressourcer ses som vigtige bidrag til at understøtte og udvikle de enkelte medlemsorganisationer.
Ændret
organisering i Nordsjælland
I Boligkontoret Danmark betyder det at være en kompetent boligadministration at have robuste afdelingskontorer, som både kan levere ydelser af høj kvalitet samt tilbyde attraktive arbejdsmiljøer. For netop at fremtidssikre afdelingskontorernes arbejdsfællesskaber er der i 2025 foretaget en omorganisering i Nordsjælland. Tre medlemsorganisationer er blevet tilknyttet afdelingskontoret i Holte, og tre medlemsorganisationer er blevet tilknyttet afdelingskontoret i Allerød/Hillerød, men hvor den daglige betjening af Boligselskabet Nordkysten udgår fra et nyt kontorfællesskab mellem Boligselskabet Nordkysten og Boligkontoret Danmark i Nordkystens lokaler i Espergærde.
“I Boligkontoret Danmark er vores særkende en lokal tilpasning og nærvær i betjeningen af vores medlemsorganisationer. Den nye organisering giver større arbejdsfællesskaber, som begrænser sårbarhed ved medarbejderes fravær og ved medarbejderskifte,” siger regionsdirektør for Øst Tonny Bjørn.
Baggrunden for omorganiseringen har bl.a. været en større analyse af, hvad der skal til for at styrke afdelingskontorernes arbejdsfællesskaber i både faglighed og mulighed for rekruttering med det formål også i fremtiden fortsat at kunne sikre en nærværende og kompetent opgaveløsning for medlemsorganisationerne.
Tonny Bjørn, regionsdirektør for Øst
Ny juridisk chef
David Østervig tiltrådte 1. maj 2025 som ny juridisk chef i Boligkontoret Danmark. Han kommer med et stærkt fagligt fundament og mange års erfaring som advokat hos bl.a. fagforbundet 3F. Den juridiske afdeling yder specialiseret rådgivning til de mere end 60 medlemmer i foreningsfællesskabet i Boligkontoret Danmark.
Et af de områder, David Østervig og afdelingen har særligt fokus på, er håndteringen af klagesager. Her forventer han, at der vil ske en udvikling i de kommende år:
“Vi ser allerede en stigning i antallet af klagesager, og forventningen er, at antallet vil vokse yderligere. Med AI og chatbots er det blevet lettere at formulere lange klager med henvisninger – der ikke altid er korrekte – til lovgivning og paragraffer. Men den type sager kræver stadig korrekt juridisk vurdering og håndtering. Ellers kan de hurtigt udvikle sig til længere og mere bekostelige forløb.”
Derfor opfordrer han medlemsorganisationerne til at kontakte Boligkontoret Danmark tidligt i processen, dels med henblik på håndtering, dels i forhold til opsamling af viden om denne nye del af sagshåndteringen.
David Østervig har advokatbestalling fra 2009 og møderet for Højesteret.
Ny enhed: Medlemsorganisationer og strategisk forvaltning
I 2023 gennemførte Boligkontoret Danmark en analyse af, hvad der skal til for, at Boligkontoret Danmarks kontorer rundt om i landet bliver ved med at være velfungerende og attraktive som arbejdspladser.
På baggrund af analysen og dens foreslåede handlinger har Boligkontoret Danmark den 1. oktober 2025 oprettet en ny enhed bestående af tre medarbejdere. Enheden ‘Medlemsorganisationer og strategisk forvaltning’ har til formål at understøtte den fortsatte udvikling og styrkelse af sekretariatsbetjeningen, som Boligkontoret Danmark yder mod medlemsorganisationerne.
David Østervig har mange års erfaring som advokat med sig.
Ny administrativ strategi
I 2025 blev den nye administrative strategi “Det nære i front – det fælles i ryggen” for perioden 2026-2028 præsenteret.
Strategien har tre fokusområder: medlemsorganisationer, medarbejdere og digital transformation.
Målet er at styrke kvaliteten i opgaveløsningen og samtidig sikre lettere adgang til faglig støtte samt en service, der opleves som nærværende, professionel og sammenhængende. Her er digitalisering en central forudsætning for at lykkes.
For medarbejderne indebærer strategien en tydeligere rollefordeling, klar afgrænsning af opgaveansvar og et bedre match mellem kompetencer og opgaver. Samtidig er der fokus på en meningsfuld og balanceret arbejdsdag.
“Med strategien bygger vi videre på den retning, vi allerede har lagt, og skærper vores fokus på både nærhed til medlemsorganisationerne og styrken i det fælles. Det handler om kvalitet i opgaveløsningen og om at bruge vores ressourcer dér, hvor de skaber mest værdi,” siger administrerende direktør Lars Lehmann.
Trivsel
Personaleomsætning
Personaleomsætningen er faldet i 2025.
Samlet personaleomsætning
og personale Sygefravær
Har valgt at gå på efterløn eller pension
Sygefraværet er 9 dage i 2025. Tallene dækker dage i snit pr. medarbejder.
Alm. sygdom
Sygdom inkl. langtidssygdom
Medarbejdere
I Boligkontoret Danmark er: 43 %
Der har i 2025 været i alt 217 fastansatte samt 12 vikarer, studenter, genhusningskonsulenter m.fl. kvinder mænd 57 %
71 %
I ledergruppen er: kvinder 29 % mænd
Arbejdsdag i balance
Gennem de seneste år har Boligkontoret Danmark
arbejdet målrettet med ‘Arbejdsdag i balance’.
Trivselsmålingerne taler deres tydelige sprog.
Konceptet og tiltagene i ‘Arbejdsdag i balance’ er efterhånden blevet en fast del af hverdagen for medarbejderne i Boligkontoret Danmark. Den seneste tilfredshedsmåling fra december 2025 viser, at indsatsen giver markante og stabile resultater, både for medarbejdernes trivsel og for kvaliteten i den opgaveløsning, medlemsorganisationerne møder i hverdagen.
Tiltagene i ‘Arbejdsdag i balance’:
• Fokustid i 6 timer ugentligt (ved brug af den såkaldte Pomodoro-teknik).
• Interne møder afholdes ikke mellem kl. 9 og 12 (mandag, tirsdag, torsdag og fredag).
Interne e-mails fremsendes ikke mellem kl. 19 og 7 i hverdagene samt i weekenden fra fredag kl. 16 til mandag morgen kl. 7.
• Mulighed for tilvalg af fredagsfridage.
Målingen viser blandt andet, at medarbejdere og ledere fortsat oplever:
Færre interne møder og højere kvalitet i dem, der afholdes.
• Tydeligere grænser mellem arbejde og fritid, for eksempel ingen interne e-mails om aftenen og i weekender.
Øget fokus og fordybelse gennem fælles fokustid og faste mikropauser.
Forbedret kommunikation og mere hensynsfuld adfærd i hverdagen.
Højere trivsel og mentalt overskud.
Hvad betyder det for medlemsorganisationerne? For medlemsorganisationerne betyder resultaterne, at Boligkontoret Danmark fortsat investerer i rammer, der understøtter høj faglig kvalitet, bedre prioritering og en stabil arbejdsplads.
“‘Arbejdsdag i balance’ handler i sidste ende om medlemsorganisationernes oplevelse. Når vi investerer i klare strukturer, prioritering og trivsel for vores medarbejdere, skaber vi en robust organisation, der leverer stabil og rettidig service – også når kravene stiger. Det er den dobbelte bundlinje: et sundt arbejdsliv for medarbejderne og høj faglig kvalitet for vores medlemsorganisationer,” siger administrerende direktør Lars Lehmann.
“Da jeg søgte stillingen hos Boligkontoret Danmark, fik jeg indtryk af en varm, alsidig arbejdsplads, og det tiltalte mig, at der ikke blot blev lagt vægt på faglighed, men også på trivsel. Helt fra min opstart har jeg oplevet trygge rammer med plads til at være og lære.
Jeg synes, det er tydeligt, at Boligkontoret Danmark ønsker, at vi som medarbejdere skal lykkes i en tid, hvor man hurtigt kan føle sig presset. Ting som hensynsfuld e-mailkultur og fokustid har givet mig mulighed for at koncentrere mig og komme ind i nye arbejdsgange og opgaver. Det motiverer mig til at give mit bedste og engagere mig i de timer, jeg er på job.”
Trygge rammer og trivselstiltag motiverer til at give sit bedste på arbejdspladsen, siger Christine Forslund.
Ali Laroub, driftschef, afdelingskontoret Allerød/ Hillerød. Ansat 1.2 2026.
“Jeg valgte Boligkontoret Danmark, fordi jeg oplevede en organisation, der ikke bare taler om trivsel og balance, men som faktisk har konkrete tiltag, der understøtter det i hverdagen.
Især initiativer som fokustid, en hensynsfuld e-mailkultur og muligheden for fredagsfri giver nogle rigtig gode rammer for både fordybelse og balance mellem arbejde og privatliv.
Som ny i organisationen har jeg også oplevet et stærkt fællesskab og en kultur, hvor samarbejde og ordentlighed er i centrum. Det har gjort min opstart både tryg og motiverende.”
Fredagsfridage: Fleksibilitet med høj opbakning
Hele 85 procent af Boligkontoret
Danmarks cirka 220 medarbejdere har valgt at deltage i ordningen med forlængede weekender via op til 10 årlige fredagsfridage – en mulighed, der er skabt på baggrund af de vedvarende og positive effekter af ‘Arbejdsdag i balance’.
Ordningen er frivillig og delvist medarbejderfinansieret via løntilbagehold.
Boligkontoret Danmarks lokale forankring
Afdelingskontoret Thisted
Antal boligselskaber: 1 Antal boligafdelinger: 23 Antal boliger: 1.368
Udlejning af boliger i Thisted Kommune.
Afdelingskontoret Silkeborg
Lokalkontoret Grenaa
Antal boligselskaber inkl. eksterne: 4
Antal boligafdelinger: 91
Antal boliger: 2.890
Udlejning af boliger i følgende kommuner: Aarhus, Favrskov, Hedensted, Horsens, Ikast-Brande, Norddjurs, Samsø, Silkeborg og Skanderborg.
I Boligkontoret Danmark arbejder vi for, at du føler dig hjemme – uanset hvornår og hvordan du møder os. Vi er et medlemsejet, nonprofit administrationsselskab for almene boligorganisationer landet over, der siden 1948 har udviklet og leveret serviceydelser med høj faglighed og stærke værdier.
Vores mål er at fremme gode, tidssvarende boliger, som alle har råd til at bo i, og som understøtter beboernes trivsel gennem alle livets faser. Det gør vi ved at understøtte vores medlemsorganisationer i at drifte og udvikle deres boligområder og sikre en ansvarlig økonomi.
I Boligkontoret Danmark prioriterer vi at være forankret rundt om i landet. Vores medlemsorganisationer og beboere skal opleve en nærværende service med lokalt kendskab, uanset hvor de og vi befinder sig.
Vi er en demokratisk forening, der arbejder for at sikre et stærkt og aktivt beboerdemokrati, både i den enkelte medlemsorganisation og på tværs af Boligkontoret Danmarks fællesskab, samtidig med at vi altid værner om vores medlemsorganisationers interesser og egen identitet.
Vi prioriterer et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor medarbejdertrivsel, faglig stolthed og samarbejdsglæde er fundamentet for vores daglige virke. Vi tror på, at når medarbejderne trives, kan vi levere den bedste service til vores medlemsorganisationer og beboere.
