Danmarks Største Islandsk Heste Magasin - August / September 2022.I dette nummer af eMagasinet Islandsk Hest får du ryttertips fra vores dygtige ryttere, der sikrede guld til Danmark. Du kan læse den fantastiske historie om den nordiske mesterhingst Abel, der næsten tangerer H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling”. Du kan også læse artiklen med den nyslåede nordiske mester Catharina Smidth, der afslører hemmeligheden ved at få sin 24-årige hingst Nökkvi til at præsterer på absolut topplan. Og du kan møde Sjóli fra Teland, som vi kender fra imponerende præstationer med Steffi Svendsen på ryggen. Nu sidder juniortalentet Palma Sandlau på ryggen af den hvide vallak og kom hjem med guld fra Nordisk Mesterskab. Vi tager også hul på en super spændende artikelserie om hestens tænder i ”Dyrlægens Vinkel” med Nicolaj Bach fra Hestetandklinikken. Tykke heste er et evigt tilbagevendende problem for mange, men der gode råd i artiklen om, hvordan du slanker din hest og meget mere. Go’ læselyst og rigtig godt efterår..