e-magasinet_IH_26_online

Bomløse sadler fra

SOMMER, STÆVNER, SKOVTURE SKØNNE STUNDER

Udgiver BJ Media

Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com

Forsidefoto: paulinefotografi

Layout: Mette Reichstein Ejlersen Tryk: Stibo Complete

Annoncer: +45 2789 5471

Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471

Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

Der er Icehorse Festival, og det betyder, at stævnesæsonen for alvor er gået gang. Det betyder også, at vi har lavet en trykt udgave af eMagasinet Islandsk Hest med masser af spændende, lærerigt og underholdende læsestof og dejlige billeder.

Og så er der sommer og sol på vej med de skønneste oplevelser sammen med vores isbamser, der smider pelsfrakken for at trække i sommertøjet.

I dette nummer af eMagasinet Islandsk Hest fortæller Gigja Einarsdottir historien om Ishestar, der har hestevelfærd i fokus, når de arrangerer rideture i Island.

Du kan også møde kåringsrytteren Þórður Þorgeirsson, der er den, som har kåret flest islandske heste nogensinde og har arbejdet professionelt med heste gennem de seneste 45 år.

”De fedeste arrangementer er drevet af lyst og passion” er overskriften på en artikel fra vores omrejsende reportagejournalist, Mogens Marker. Han tegner et portræt af Islandshesteklubben ASKA, der bor på Vilhelmsborg og har en drøm om at skaffe midler til at udvide baneanlægget, så man kan afholde de helt store stævner.

Læs også ”Portræt af Melissa Hoogendoorn –fotografen bag Hestefotograf Melissa”, som du sikkert har lagt mærke til, når hun, dybt koncentreret, står på midten af ovalbanen med sit kamera.

I ”Det svære valg af hingst” – får du blandt andet lille guide til WorldFengur, samt en række avleres tanker om valget af hingst.

I artiklen ”Vi bygger vores drømme” møder du Eyvindur Hrannar Gunnarsson og Anne Clara Malherbes Vestergaard, der gennem de sidste par år haft travlt med at bygge Stutteri Egebjerggård op og i efteråret 2025 kunne byde officielt velkommen til deres skønne faciliteter i Lejre.

Du får også et spændende interview med Steffi Svendsen, der sammen med sin mand, Rune, driver stutteriet ”Teland”, som sælger heste til Danmark, Norge, Tyskland, Belgien, Nederland, Schweiz, Østrig, Australien og New Zealand.

Du kan også læse om Icehorse Festival, der fremover kun bliver afholdt hvert andet år. Læs hvorfor i artiklen.

Dyrlæge Peter Hjuler skriver om kastration af hingst – hvornår, hvordan – og hvad skal du gøre bagefter.

”Hestevelfærd set fra midten af banen” handler om det vigtige fokus på hestevelfærd, samt om de initiativer Dansk Islandshesteforening har sat i gang.

Mød også Ditte Sommer, der har kæmpe succes med sin specielle form for jordarbejde, som du kan opleve i en clinic til Icehorse Festival.

Mød 12-årige Nanna, der deltager i årets Icehorse Festival på hingsten Adam fra Oren.

Mød også Sisse Dupont, der i sit firma ”Equipagefys”, fortæller om arbejdet med at rette både hest og rytter i sine effektive behandlinger, der hjælper eliterytter og alle andre, der sætter sig på en hesteryg.

Det kan være svært at rumme al den uro, der er i verden. Én måde at få ro på er at være sammen med vores skønne islandske heste – og med hinanden. Det er præcis, hvad der er rig mulighed for til Icehorse Festival.

Har du en god historie eller bare lyst til en snak, så besøg eMagasinet Islandsk Hest på

Go’ festival og glædelig forsommer.

NÅR DETALJERNE GØR FORSKELLEN

• Specialiseret fysioterapi til hest og rytter

• Arbejde med hele ekvipagen – sammen og hver for sig

• Fokus på balance, symmetri og biomekanik

• Grundig analyse og individuelt tilpasset behandling

• Tæt dialog og opfølgning gennem hele forløbet

• For dig, der ønsker optimal funktion og holdbarhed

EQUIPAGEFYS

Sisse Søby Dupont Autoriseret fysioterapeut & hestefysioterapeut

Du er altid velkommen til at kontakte mig på 28 89 70 70 eller info@equipagefys.dk for booking eller mere info.

Følg Equipagefys på Instagram og Facebook Tlf. 2889 7070 – info@equipagefys.dk – www.equipagefys.dk

INDHOLD

e MAGASINET ISLANDSK HEST

Dyrlægens Vinkel – Kastration af hingst

Icehorse Festival er blevet voksen – Og det er blevet tid til forandring

Vi har talt med Ditte Sommer om hendes træningsfilosofi

Portræt af Melissa - Fotografen bag Hestefotograf Melissa

3 skarpe til Icehorse deltager Camilla Gärtner

Mød autoriseret fysioterapeut og hestefysioterapeut Sisse Dupont

Interview med Steffi Svendsen - Talenterne fra Teland

Rideangst – Når tanken om hvad andre tænker, spænder ben for din præstation

Islandsk natur, stærke heste og en rejse ind i stilheden

12 årige Nanna Thormann er klar til Icehorse på sin drømmehingst

3 skarpe til Icehorse deltager Charlotte Bøje Schmidt

Egebjerggård – vi bygger vores drømme

3 skarpe til Icehorse deltager Stine Nielsen

Hestevelfærd set fra midten af banen

Portræt af kåringsrytte Þórður Þorgeirsson

Portræt af Aska islandshesteklub

Sådan rides de forskellige klasser i sporten

Det svære valg af hingst

Talks og Clinics

DYRLÆGENS VINKEL

KASTRATION AF

HINGST

HVORNÅR, HVORDAN OG HVAD SKAL DU GØRE BAGEFTER

DYRLÆGE PETER HJULER GENNEMGÅR DE VIGTIGSTE VALG OG DE MEST ALMINDELIGE KOMPLIKATIONER – OG AFSLØRER, HVAD DER GØR DEN STØRSTE FORSKEL FOR ET GODT FORLØB.

AF DYRLÆGE PETER HJULER

Kastrationer er noget af det, vi dyrlæger laver rigtigt meget af. Og alligevel er der mange hesteejere, der er usikre på, hvornår det er det rigtige tidspunkt, hvad indgrebet egentlig går ud på, og ikke mindst hvad man selv kan gøre for at forebygge komplikationer bagefter. Det vil jeg forsøge at give dig et ordentligt svar på her.

Hvornår skal man kastrere?

Man kan kastrere en hingst, fra det øjeblik begge testikler er nede i pungen. De fleste hingste er kønsmæssigt modne, når de er to år gamle, men det er fuldt muligt at gå i gang tidligere.

En tommelfingerregel er, at jo tidligere man kastrerer, jo færre komplikationer opstår der. Og selvom en etårig hingst statistisk set sjældent er i stand til at gøre en hoppe drægtig, så er der faktisk historier om det. Så man bør ikke gamble med det, hvis de går sammen med hopper. På den anden side, så er det nemmere at kastrere en hingst, hvor testiklerne er tilstrækkeligt udviklede og faldet godt ned i pungen, så man ikke skal lede for meget efter dem.

Den primære årsag til kastration i dag er temperament. En hingst er ganske enkelt en anden sag at håndtere end en vallak – både i daglig omgang og under ridning. Og det er jo netop det, vi ønsker at ændre på.

Kan man kastrere for sent?

En hingst tilegner sig adfærdsmønstre gennem hele sit liv, og de er ikke alle styret af kønshormoner. Det betyder, at hvis man tager en ni år gammel hingst og kastrerer ham, er det ikke sikkert, han slipper alle sine ”hingstenykkerne”.

Jeg kastrerede selv min ridehest som 5-årig, og han fortsatte med at samle hopper og bedække dem helt op i 15-årsalderen. Håndteringsmæssigt og ridemæssigt var han til gengæld tam som et lam. Så der kan stadig være god grund til at kastrere – selv en ældre hingst.

Den bedste årstid

Forår og tidlig sommer, inden fluerne sætter ind, er ideelt. Det samme gælder sen sommer og tidligt efterår, når vi igen er sluppet af med flueplagen. Fælles for disse perioder er, at hesten stadig kan gå ud og bevæge sig frit på folden. Det er faktisk afgørende for et godt forløb, hvilket jeg vender tilbage til.

Stående eller liggende kastration?

Langt de fleste hingste hos os kastreres stående. Det er den metode, der indebærer mindst risiko samlet set, fordi hesten ikke skal fuldbedøves. Fuld bedøvelse er altid forbundet med en vis risiko, Der kan ske ulykker i forbindelsen med opvågning, og der er heste, der - af ukendte årsager - ikke klarer det.

Selve indgrebet er teknisk set meget ens, uanset om hesten står eller ligger. Jeg foretrækker at lave ét snit midt imellem de to testikler, hvorfra jeg åbner ind til dem begge. Det giver det bedst mulige afløb for væsker og eventuel betændelse efterfølgende, sammenlignet med at skære direkte over hver enkelt testikel.

Hvornår vælger vi at lægge hesten ned?

Der er primært to situationer, hvor vi vælger liggende kastration med fuld bedøvelse. Det ene er travheste, som har en nedarvet tilbøjelighed til at have mere åbne lyskekanaler end andre racer.

Det øger risikoen for, at tarmene kan falde ud efter indgrebet – det vi kalder tarmfremfald. Det er yderst alvorligt, og derfor underbinder vi sædstrengen, når hesten ligger ned: vi binder et stykke resorberbart suturmateriale stramt om sædstrengen og blodkarrene, så højt oppe som muligt, og lukker dermed af for den passage, tarmene ellers kunne finde vej igennem.

Den anden gruppe er hingste over fire år, fordi deres blodkar typisk er kraftigere og kræver en mere sikker lukning end det, der er muligt ved en stående kastration.

Min foretrukne kastrationsmetode er en liggende kastration, hvor testiklerne fjernes ved indsnit over lyskekanalernes ydre åbning, sædstrengene underbindes og operationssårene lukkes ved syning.

Hvis vallakken bliver holdt i ro den første uge efter kastrationen, så efterblødning undgås, så er denne metode god til at forebygge dannelse af sædstrengsadhærance.

Det vigtigste du selv kan gøre

Det allervigtigste for et godt forløb efter stående kastration er bevægelse. Hesten skal ud at røre sig så meget som overhovedet muligt. Jo mere den bevæger sig, jo mindre er risikoen for komplikationer. Det er præcis derfor, vi vælger forår eller efterår som operationstidspunkt – hesten kan gå ude og røre sig naturligt, frem for at stå stille i en boks. Dette gælder, som nævnt, ikke for den helt lukkede kastration, men særligt for kastrationer, hvor operationssåret efterlades åbent.

Det er normalt, at hingsten hæver op et sted mellem dag 5 og dag 10 efter kastrationen. Det er ofte ikke selve kastrationsstedet, men derimod forhuden, der hæver, fordi væske altid søger det laveste punkt. Det sker typisk, fordi såret er lukket for tidligt. Nogle gange kan man åbne det igen ved at vaske med varmt sæbevand og efterfølgende mere bevægelse. Andre gange er man nødt til at tilkalde en dyrlæge, der kan åbne såret igen – og i den forbindelse vil man af og til vælge at behandle med antibiotika.

Hvad med komplikationer på længere sigt?

To ting dukker op som senkomplikationer: sædstrengsfistler og sædstrengsadherencer.

En hingst tilegner sig adfærdsmønstre

gennem hele sit liv, og de er ikke alle styret af kønshormoner.

Det betyder, at hvis man tager en ni år gammel hingst og kastrerer ham, er det ikke sikkert, han slipper alle sine ”hingstenykkerne”.

En sædstrengsfistel opstår, hvis der er infektion i kastrationssåret, og hesten ikke kan rense sig selv for den. Der vil løbe betændelse fra et lille hul, og der vil dannes kraftigt fortykket væv rundt om. Det er en situation, der kræver dyrlægehjælp.

Sædstrengsadherencer er et emne, der diskuteres blandt hestedyrlæger. Det er arvæv, der dannes fra kastrationsstedet op mod lyskekanalen, og som i teorien kan give bevægelsesproblemer. Min erfaring er, at langt de fleste vallakker ikke er generet af det i daglig brug og motion.

Hvis du har en vallak, du mistænker for at have det problem, vil jeg stærkt anbefale, at du får lagt en lokalbedøvelse ind i området, inden du investerer i en operation til over 10.000 kroner. Ændrer det gangarten og bevægelsen? Hvis ja, er der grund til at gå videre. Hvis ikke, er der sandsynligvis ikke noget problem, der kræver indgreb.

Opfører din vallak sig stadig som en hingst? Har du en vallak, der opfører sig meget hingstet, kan der være to forklaringer. Den ene er, at der rent faktisk stadig er hormoner på spil – for eksempel fordi man ikke fik fjernet begge testikler. Det kan undersøges med en blodprøve for testosteron, og om nødvendigt med en provokationstest, hvor man sprøjter et

hormon ind for at se, om kroppen responderer med en kraftig stigning i testosteron. Er der testikelvæv tilbage, vil det vise sig tydeligt.

Den anden mulighed er, at adfærden er tillært og ikke hormonel. Er det tilfældet, er der ikke noget quick fix. Så handler det om adfærdsarbejde og tålmodighed.

PETER HJULER

Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Heste-tandklinik ved Århus.

Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.

Er du nysgerrig på at lære mere om din hests sundhed og trivsel? Peter Hjulers e-bog "FØRSTEHJÆLP TIL HEST" er GRATIS og fyldt med praktisk viden, du kan bruge, hvis du vil passe bedre på din hest.

Download den på www.equication.dk/foerstehjaelp-til-hest

Avant minilæsser

Markedets største redskabssortiment - +300 stk

ALT i udstyr til hestestalden - naturligvis også som elektriske modeller!

Minilæssere fra 122.000,- / 1.100,- pr. måned

De seks mest populære redskaber:

Ridebaneplaner

Skubbekost

Græsklipper

Frontkultivator

Hestepæreopsamler

Kr. 15.000,-Kr. 28.500,- Kr. 5.000,Kr. 85.000,- Kr. 10.000,- Kr. 8.000,-

Hækkeklipper med knuser

Find din nærmeste Avant forhandler

Jylland/Fyn:

Sjælland & Øerne

ICEHORSE FESTIVAL ER

BLEVET VOKSEN

- OG GÅR EN NY TID I MØDE -

I DE FOREGÅENDE SEKS ÅR HAR FESTIVALEN SLÅET SIN BERETTIGELSE FAST. DEN ER I DAG EN BEGIVENHED, MANGE SER FREM TIL SOM EN FAST OG POPULÆR START PÅ STÆVNESÆSONEN. DET BLIVER DER LAVET OM PÅ NU. ICEHORSE FESTIVAL ER NEMLIG ”BLEVET VOKSEN”, OG DET ER BLEVET TID TIL FORANDRING.

AF HELLE SKRAM DE FRIIS

Men bare rolig! Grundskabelonen, der er blevet forfinet og forbedret gennem årene, bliver der ikke lavet om på. Der bliver fremover bare kun Icehorse Festival hvert andet år. Og hvorfor nu det?

-Vi har længe, nærmest fra starten, overvejet, om festivalen skulle ind i et toårigt rul. Det er et stort, dyrt stævne, som det kræver mange ”muskler” at arrangere, forklarer grafisk designer Stine Sandahl, der sammen med Lone Mølholm Bertelsen og Rasmus Møller Jensen står bag festivalen.

-Sammenholdt med at to af os, Lone og jeg, allerede nu så småt er i gang med at forberede VM, som Danmark er vært for i 2029, har vi besluttet, at det er nu, vi realiserer tanken om det toårige rul, forklarer Stine Sandahl.

Det nye rul er også en erkendelse af, at udbud og efterspørgslen viser, at et så stort stævne, som Icehorse Festival, der er verdens største indendørs WRL-stævne, vil fungere bedre med afholdelse hvert andet år. Stævnet har nået et punkt, hvor det har fundet sin form – og det passer bedst til det fremtidige toårige rul.

-Vi har simpelthen rettet forretningen til, så vi sikrer, der er ressourcer til at bevare en høj kvalitet og optimale forhold for både heste, ryttere, publikum og ud-

stillere. Vi går ikke ned på kvaliteten, den udvikler vi tværtimod på hele tiden, opsummerer Stine Sandahl – og tilføjer:

-Fremover kommer Icehorse Festival til at ligge samme år som Landsmót.

Arrangørerne af Icehorse Festival er glade for, at festivalen har fundet sin form.

– Der er på nuværende tidspunkt 247 meldt til sportsklasserne, og der er mange topryttere, man kan glæde sig til at se.

Blandt andre en af arrangørerne, Rasmus Møller Jensen, der deltager på sin hingst Röskur fra Skjød. -Han overlader gerne alt det der ”administrative halløj” til os andre – og sin kone Theresa. Skriv bare det, indskyder Stine Sandahl med et grin, inden hun fortsætter:

-Vi har naturligvis, som altid, sikret plads til B-klasserytterne, så de også kan opleve den unikke atmosfære ved det mini VM, som Icehorse Festivalen er. Det har fra starten været en af grundtankerne bag festivalen.

Stine Sandahl præciserer, at det toårige rul ikke er udtryk for en begyndende afvikling af festivalen.

Rasmus Møller Jensen, Lone Bertelsen og Stine Sandahl er klar til 7. udgave af Icehorse Festival.

-Tværtimod, det er en udvikling af et succesfuldt koncept, som vi skærer til, så det matcher både efterspørgslen og vores muligheder for fortsat at levere et stævne med høj kvalitet på alle parametre. Og kan blive ved med at tiltrække internationale profiler, B-ryttere, publikum – og sikre spændende events sideløbende med selve konkurrencerne.

-Vi har også et uundværligt hold af frivillige. Uden dem kunne vi slet ikke afvikle festivalen. 98 procent af dem er gengangere, der kender – og elsker – gamet. Dem er vi også afhængige af, når vi skal afholde VM, så dem passer vi rigtig godt på.

En anden ting, Icehorse Festival passer godt på, er noget, der også er altafgørende og måske det allervigtigste. Nemlig vores firbenede guld: Hestene.

-Vi har naturligvis stærkt fokus på hestevelfærden. Både på stævnebanen, i opvarmningen og i staldene, forsikrer Stine Sandahl.

Ved dette års Icehorse Festival er der masser at glæde sig til. Udover de mange spændende ekvipager, der konkurrerer i Sportsklasserne, er der også i år en Futurity-klasse, hvor unge heste talentfulde heste konkurrerer. Ligesom der er Sparkle Tölt, hvor de deltagende ekvipager er fantasifuldt klædt ud.

Der er også flere spændende DI-talks, som er inkluderet i billetprisen, ligesom der er spændende clinics i arenaen. Blandt andet med Sigurður Sæmundsson, kendt som Siggi Sæm, der er en både kendt og højt

anerkendt træner og avler – og tidligere leder af det islandske landshold. En stjerne som arrangørerne er glad for at have fået med på programmet.

Glade er de også for at have fået Ditte Sommer med til en clinic.

-Hun er en særdeles travl kvinde, der har fået stor succes og en helt overvældende respons på sin træning fra jorden med sine egne to heste, der blandt andet kan tölte i selvbæring fra jorden. Det har affødt en enorm efterspørgsel fra ”fans”, der gerne vil lære Ditte Sommers specielle træningsmetode, siger Stine Sandahl.

Der er, ikke at forglemme, selvfølgelig også en rytterfest lørdag aften – også for dem, der ikke har en firbenet ven i form af en hest med til Herning.

Så der er meget at glæde sig til, når du kommer til Icehorse Festival. Stedet hvor alle os, der elsker den islandske hest, mødes til nogle skønne dage, hvor vi kan tale om heste med alle de andre ”hestetosser”, gå på shopping hos de mange udstillere m.v.

Du kan læse meget mere om Icehorse Festivalen og dens program i denne trykte udgave af eMagasinet Islandsk Hest.

Og så kan du møde os på vores stand i udstillerområdet. Vi er altid klar til en snak – og lytter gerne til en god historie. God Icehorse Festival 2026!

OPLEV DITTE SOMMERS

UNIKKE JORDARBEJDE

NÅR DITTE SOMMER INDTAGER DEN STORE ARENA TIL ÅRETS ICEHORSE FESTIVAL FOR AT VISE, HVORDAN HUN TRÆNER FRA JORDEN MED SINE TO HESTE, BLIVER DET MED FOKUS PÅ HARMONI, UDVIKLING OG RESPEKT FOR DEN ISLANDSKE HEST. VI HAR TALT MED DITTE OM HENDES TRÆNINGSFILOSOFI, SAMT HVAD PUBLIKUM KAN GLÆDE SIG TIL AT OPLEVE UNDER HENDES CLINIC.

AF BRITT SØBY

Hvad kan deltagerne glæde sig allermest til at opleve i din clinic til Icehorse Festival?

-At se en anden måde, man også kan bruge jordarbejde på – og hvordan man kan træne alle gangarter fra jorden. Især tølt plejer at være noget, mange synes er sjovt og spændende at se.

Hvad er dit vigtigste budskab til ryttere, der gerne vil udvikle deres islandske hest – uanset niveau?

At stole på processen og turde springe ud i det. Vær nysgerrig på forskellige former for træning og tag det med dig, der giver mening for dig og din hest. Vi skal ikke være så låste i, at der kun findes én rigtig vej.

Hvad kendetegner efter din mening en harmonisk og velfungerende ekvipage?

For mig er det først og fremmest samspillet mellem hest og rytter. Det er det, jeg lægger mest mærke til. Samtidig er det vigtigt at huske, når man for eksempel ser stævner, at man ikke altid får hele billedet af en ekvipage. Der kan være nerver, nye omgivelser eller andre ting, der påvirker hesten. Derfor handler det for mig meget om samspillet, og om hvordan rytteren hjælper hesten igennem de opgaver, vi stiller den.

Hvilke typiske udfordringer møder du oftest hos islandske heste – og hvordan arbejder du med dem?

Hestene er så forskellige, så jeg gør meget ud af at møde hver hest lige der, hvor den er. Noget af det, jeg ofte ser, er, at der måske mangler et par trin i træningen, og så kan det føles, som om man rammer panden mod en mur. Men når man prøver at se tingene fra en anden vinkel og går lidt tilbage i træningen, lykkes det ofte. Jeg synes virkelig, alle heste er spændende at arbejde med, og deres forskellighed stiller hele tiden krav til, at jeg selv udvikler mig.

Hvordan balancerer du ambitioner og hestevelfærd i din træning?

Jeg er hele tiden meget opmærksom på mine heste. For eksempel har jeg valgt, at de ikke skal med til flere inspirationsaftener nu, hvor stævnesæsonen starter. Det ville simpelthen blive for meget. For mig handler balancen om at mærke efter hele tiden. Man kan godt have en plan, men den skal kunne ændres, hvis hesten har brug for det.

Hvad håber du, publikum tager med sig hjem efter din clinic?

-Jeg håber, de får lyst til selv at være nysgerrige på jordarbejde – og at de ser, at jordarbejde er meget mere end bare ti gange rundt den ene vej og ti gange rundt den anden vej i en longe.

Har du selv haft en hest, der har lært dig noget særligt – og hvad tog du med dig fra den oplevelse?

Jeg har haft mange specielle heste gennem tiden, men jeg må nok sige, at Kongur i den grad har ændret mig. På grund af hans meget sensitive sind blev jeg nødt til at tænke nyt, hvis jeg skulle være den rigtige træner for ham. Det har været en helt vild rejse med ham.

Hvad ser du som den største udvikling i sporten de seneste år?

Der er kommet mere fokus på mange gode ting, men især hestevelfærd fylder mere og mere, og det klæder virkelig vores sport. Jeg elsker sporten og elsker at udvikle mig hele tiden. Det, jeg gør, er langt fra perfekt, men jeg prøver konstant at blive bedre.

Hvis du skulle give ét konkret råd til ryttere, der sidder på tribunen og bliver inspireret – hvad skulle det så være?

-At turde prøve. Vær ikke så bange for at lave fejl. Vi udvikler os kun, hvis vi tør øve os og give tingene et

forsøg. Jeg oplever tit, at folk næsten bliver bange for at prøve, fordi de er bange for at gøre noget forkert –men det er netop gennem øvelse, vi bliver dygtigere.

Hvad betyder Icehorse Festival for dig personligt – og hvorfor sagde du ja til at deltage?

Jeg var til Icehorse for første gang sidste år, og det var en helt vild oplevelse, som overgik alle mine forventninger. I år er jeg her også for at vise det arbejde, jeg laver, og det har været et ret vildt år for mig siden sidst.

Icehorse er noget særligt, fordi rammerne er fantastiske, og fordi man møder så mange mennesker med den samme passion. Jeg skulle egentlig ikke have været afsted i år, men da de spurgte, kunne jeg ikke sige nej. Jeg synes, det er et fantastisk sted at få lov til at vise mine to drenge frem og det, vi arbejder med. Og hvis det kan inspirere bare nogle få mennesker, så er jeg glad.

FOTOGRAFEN BAG

HESTEFOTOGRAF MELISSA

DU HAR MED STOR SANDSYNLIGHED ALLEREDE LAGT MÆRKE TIL HENDE.

ENTEN INDE PÅ MIDTEN AF OVALBANEN, HVOR HUN STÅR KONCENTRERET

MED KAMERAET LØFTET, ELLER I DE MANGE BILLEDER, DER FLORERER

I DIVERSE HESTE-MEDIER OG PÅ SOCIALE PLATFORME. LÆS HER HISTORIEN

OM DEN SUCCESFULDE FOTOGRAF – OG OM, HVORDAN HENDES

VEJ UVENTET FØRTE HENDE TIL DANMARK.

AF SHAILA ANN SIGSGAARD

Hestefotograf Melissa er blevet et velkendt navn i den danske islænderverden, og fotografen bag – hollandske Melissa Hoogendoorn – har på få år markeret sig som en af de mest synlige skikkelser inden for hestefotografi.

Rødder i Holland

Melissa voksede op i Zwolle i det nordøstlige Holland, hvor dyr var en naturlig del af hverdagen. “Da jeg var otte, købte min mor sin første hest – og det var en islandsk hest. Det var point of no return,” fortæller hun. Siden da har islandske heste været en fast del af hendes liv.

Da jeg var otte, købte min mor sin første hest – og det var en islandsk hest. Det var point of no return.

Som ung red hun mange konkurrencer. “Jeg havde en Welsh pony i en periode, fordi de islandske heste var lidt for spicy til mig i den alder,” siger hun. “Men da jeg var omkring elleve, skiftede jeg tilbage. Siden da har det altid været islandske heste.”

Konkurrencerne introducerede hende også til fotografi længe før, hun selv begyndte at fotografere.

“Efter hver konkurrence elskede jeg at se billederne fra fotograferne. Jeg tror, det var dér, frøet blev plantet, selvom jeg ikke vidste det dengang.”

Fra klasselokale til kamera

Fotograferingen kom ind i hendes liv ad en uventet vej. Melissa uddannede sig som folkeskolelærer som 17 årig og arbejdede i faget i fem år. “Jeg elskede virkelig at arbejde med børnene, men den administrative del af jobbet begyndte virkelig at tynge mig,” fortæller hun. I den periode købte hun sit første kamera og begyndte at fotografere sin hund og senere heste på markerne.

and Rögnir

fra et fotoshoot med Eques.

“Når jeg virkelig kan lide noget, går jeg all in,” siger hun. Hun lærte sig selv teknikken gennem onlinekurser, YouTube og ved at øve sig konstant. Hundefotografering blev hendes første niche i Holland, hvor hun også underviste og tilbød workshops – en naturlig forlængelse af hendes lærerbaggrund.

Flytningen til Danmark i sommeren 2022 blev et vendepunkt. “Jeg fik chancen for at flytte, og jeg var ikke lige så glad for mit arbejde længere. Så jeg tænkte: hvorfor ikke give fotograferingen en reel chance?” I dag bor Melissa nær Skive og kører landet rundt for sine opgaver. “Jeg tager hen, hvor folk har brug for mig,” siger hun.

Camille og hendes hest – photoshoot på stranden for Topreiter Danmark.

Forberedelse betyder alt – også for hestevelfærd Melissas tilgang til fotografering er altid struktureret og velovervejet. Forberedelsen er nemlig fundamentet for hvert eneste photo-shoot.

“Til større opgaver har jeg altid en samtale på forhånd. Jeg vil vide præcis, hvad kunden ønsker. Det er virkelig vigtigt, at de også tænker over det, så vi ikke glemmer noget.”

Under selve fotograferingen fortsætter dialogen. “Jeg viser kunden, hvad vi har fået indtil nu. Jeg spørger, om der mangler noget. Det er 100% et samarbejde.”

Melissa medbringer små redskaber, der hjælper hesten til at stå rejst i nakken fx ved salgssessioner.

“Folk kigger nogle gange på mig og tænker: er alt okay med dig?” siger hun med et smil. “Men bagefter forstår de hvorfor.

Hendes redigering er en del af hendes kendetegn, selvom hun tøver med at definere det for snævert.

“Folk siger ofte, at de kan genkende mine billeder med det samme. Redigeringen er en stor del af det. Jeg er ikke bange for at bruge farver, men jeg tilpasser mig også formålet hvad enten det er salg, branding eller private portrætter etc. De kræver hver deres udtryk.”

Et gennemgående tema i Melissas arbejde er hestevelfærd – ikke som et slogan, men som et praktisk princip. Man forbinder måske ikke hestefotografering med velfærd.

Hestefotograf Melissa

Manuella og hendes hest – fra et photoshoot kort før hesten skulle afsted herfra.

“Det giver ingenting, hvis hesten er stresset,” siger hun. “Folk er ofte nervøse i starten, fordi de aldrig har prøvet det før og ikke ved hvad de kan forvente. Så jeg prøver at få alle til at føle sig godt tilpas –både hest og menneske.”

Melissa medbringer små redskaber, der hjælper hesten til at stå rejst i nakken fx ved salgssessioner. “Folk kigger nogle gange på mig og tænker: er alt okay med dig?” siger hun med et smil. “Men bagefter forstår de hvorfor. Det handler om at vide, hvordan man får det bedste udtryk frem hos hesten.”

Kunder fortæller ofte bagefter, at oplevelsen var overraskende behagelig. “Det betyder meget for mig. Oplevelsen skal være god for alle involverede.”

Melissas kalender spænder over private kunder, avlere, træningsstalde, beridere og store hesteevents. Danmark er blevet stedet, hvor hendes fotografiske karriere for alvor har taget form.

“Jeg er virkelig glad for, at jeg tog chancen og flyttede hertil,” siger hun. “Det ændrede alt.”

HESTEFOTOGRAF MELISSA OG ICEHORSE FESTIVAL

Melissa vil være til stede på banen under hele eventet og bestræber sig på at fotografere alle ryttere så vidt muligt. Stævnebilleder kan købes efter eventet er afholdt. Information og opdateringer deles løbende på hendes Instagram. Private fotosessions kan også altid bookes efter stævnets afholdelse.

Instagram:@hestefotograf.melissa Website: www. hestefotografmelissa.com

CAMILLA GÄRTNER OG STÓRSTIGÚR FRA SOLSTAD

Hvordan har du forberedt dig selv og din hest til jeres første Icehorse Festival?

Jeg har kun haft Stòrstigúr siden oktober sidste år. Jeg har ikke den store stævne erfaring generelt. Jeg har valgt, at jeg ikke selv rider ham til Icehorse Festival. Det skal min underviser, som også har hjulpet mig i processen med at finde/købe ham.

STÓRSTIGÚR SKAL RIDE 4.2 OG T.3 1 2

FAKTA:

Jeg tror på, at jeg på den måde kan blive klar til selv at skulle fremvise ham næste gang til Icehorse Festival 2028.

Hun har ligeledes hjulpet med at lave en træningsplanlægning for os. Jeg har selv redet et enkelt lille indendørs stævne på ham, så på den måde ved jeg, at han er klar til at mestre opgaven med at komme med til Icehorse.

Jeg vil gerne sikre mig, at min hest får den allerbedste oplevelse til Icehorse, og derfor har jeg valgt, at det er min underviser, der skal fremvise ham. Så får han den rigtige guidning, og jeg kan samtidig lære en masse ved at være med helt tæt på, men uden at skulle præstere noget.

Hvad glæder du dig mest til at opleve ved Icehorse Festival, både på og udenfor banen?

Jeg glæder mig til det hele - se og deltage i stævnet fra alle vinkler og få en masse læring med mig.

Hvad er dit mål for 2026?

Mit mål for 2026 er at blive både fysisk og mentalt klar til at ride 2-3 udendørs stævner i sæsonen, samt at blive en bedre rytter sammen med min nye hest.

ALLE HESTE FORTJENER EN SISSE

SISSE DUPONT ER AUTORISERET FYSIOTERAPEUT OG HESTEFYSIOTERAPEUT OG BEHANDLER ALT FRA SKOVTURSHESTE TIL HESTE, DER PRÆSTERER PÅ TOPPLAN. MEN HUN BEHANDLER VEL AT MÆRKE IKKE KUN HESTENE, MEN I HØJ GRAD OGSÅ OS, DER SIDDER PÅ RYGGEN AF DEM. HENDES FIRMA HEDDER OGSÅ MEGET RETVISENDE ”EQUIPAGEFYS”. AF HELLE SKRAM

Hestefysioterapi tager udgangspunkt i evidensbaseret viden om anatomi, fysiologi, neurologi, biomekanik m.v.

Sisse Duponts arbejde er baseret på et helhedssyn på såvel hest, som rytter – og det samarbejde, der er mellem hest og rytter.

Faktisk startede hun et helt andet sted. Nemlig med at læse til agronom på KVL, der dengang hed Landbohøjskolen.

-Det var ikke lige mig. Jeg vidste, jeg ville arbejde med heste, men bare ikke hvordan. Dengang var der ikke så meget fokus på hest og rytter, men primært på hesten, forklarer Sisse Dupont.

Hun valgte at tage den lange vej med først at bliver autoriseret fysioterapeut og arbejde med det. Senere tog hun en toårig efteruddannelse som hestefysioterapeut.

-I dag er jeg glad for, at jeg også har en erfaring som ”menneskefys.”, jeg kan trække på. For det nytter ikke kun at rette hesten. Vi er også skæve, og det påvirker naturligvis hesten, når vi rider på den, uddyber Sisse, der i dag er selvstændig med sit firma ”Equipagefys”.

Hun er selv storhesterytter og den glade ejer af tre varmblodsheste, som hun har hjemme på matriklen i Viby Sjælland. Her er der også islandske heste, og Sisse har også rigtig mange kunder med islændere.

En hest er selvfølgelig en hest, men de islandske heste har nogle andre udfordringer end de store heste. Fordi de har et andet bevægelsesmønster med nogle ekstra gangarter og ofte en kort ryg, hvilket giver en kort anlægsflade til sadlen.

Alle heste uanset niveau og uanset, hvad de bliver brugt til får låsninger, stramheder, spændinger osv. Så behandlingerne er for alle heste – og deres mennesker.

Sisse Dupont behandler mange ekvipager, der rider på eliteplan – både blandt storhesteryttere og fra islænderverdenen.

-Uden at man kan generalisere har islandske heste, der går på topniveau, ofte udfordringer i bækken og lænd, konkluderer Sisse.

Hver behandling er individuel, men starter typisk med, at Sisse ser hesten i longe, samt i en let mønstring og ofte også under rytter.

Derefter laver Sisse en fysioterapeutisk gennemgang og behandling af hesten. Herefter udarbejder hun en plan med ejeren og gennemgår øvelser for hesten.

Sisse ser gerne en kommunikation omkring status for hesten, fra konsultation til konsultation, hvor der eventuel sendes video.

Sisse har desuden en specialiseret stol, hun kan anbringe rytteren på. Her kan man så - på en tilsluttet skærm - se helt nøjagtigt, hvor rytteren har nogle skævheder, der skal rettes op på.

Unge heste, der ikke er tilredet, kan også have stor glæde af behandling, men her er rytterdelen selvfølgelig ikke med.

-Det er heller ikke altid nemt at behandle den type heste, men det går fint nok, indskyder Sisse med et grin.

Der er ikke noget hokus pokus ved behandlingerne. Det er ren fysik, videnskab og evidens – kombineret med en dygtig behandler, der ved, hvor og hvordan, der skal trykkes og strækkes osv.

Umiddelbart kan man godt tro, at den fysiologiske behandling primært er målrettet heste, der præsterer på højt niveau.

-Dem har jeg også rigtig mange af, men min behandling er målrettet alle heste. Alle heste uanset niveau og uanset, hvad de bliver brugt til får låsninger, stramheder, spændinger osv. Så behandlingerne er for alle heste – og deres mennesker, pointerer Sisse Dupont.

Det er netop de spændinger, låsninger, stramheder, skævheder m.v. hun kan løsne op med sine behandlinger og handlingsplaner med diverse øvelser.

Hestefysioterapi kan både få bugt med asymmetri, smerter og spændinger. Det hjælpen hestens krop til at fungere optimalt – og uden ubehag i form af smerter o.l.

Samtidig kan Sisse fikse rytteren, så vi heller ikke har spændinger, der generer både os selv og i høj grad også vores heste, når vi sætter os op på dem.

-Det er jo ikke effektivt, hvis hesten bliver rettet op og så får en ”skæv” rytter fuld af spændinger på ryggen.

Når hun behandler, er Sisse også opmærksom på eventuelle mærker, der indikerer, at sadlen ikke passer til hesten. Som de fleste af os ved, kan det være noget af en jungle at finde den rigtige sadel til sin hest.

Selv om hendes egne heste er varmblodsheste, har Sisse Dupont også et indgående kendskab til islandske heste, som hun også rider indimellem.

Det er vigtigt at rytteren sidder lige på hesten.

På sin specielle stol tester Sisse rytterens asymmetri.

Rytterens opstilling på hesten korrigeres også.

Kontrol af ryggens bevægelser.

Sisse Dupont er, naturligvis også, meget opmærksom på hestevelfærden, som der – heldigvis – kommer meget fokus på.

-Det understøtter kun vigtigheden af at få sin hest tjekket og behandlet. Det giver både en gladere hest, samt en hest der præsterer bedre og får bedre resultater, lyder det fra Sisse.

Det samme gælder skovturshesten, der også fortjener at få løsnet spændinger og skævheder. Og det er alt andet lige også en bedre oplevelse at ride i skoven på en glad og velafbalanceret hest – end en, der er stiv og modvillig. Skadede heste behandler Sisse også – efter de anvisninger dyrlægen har givet.

Alle heste - og deres ryttere - fortjener en Sisse. -Eller en anden. Jeg er jo ikke den eneste, der laver det her. Der er en del hestefysser, men vi har hver vores metode, indskyder Sisse Dupont med et stor smil.

Sisses metode er blandt andet at tage udgangspunkt i hele ekvipagen og se dem som en helhed. Og så er hun den eneste, der har den specifikke stol, som hun bruger til at teste rytteren på.

-Faktisk har jeg også et apparat til at måle tøjletryk. Det måler trykket på højre og venstre side – og der kan være stor forskel. Den største, jeg har målt, havde 15 kilos forskel. Det er utrolig meget for hesten, der har et bid i munden.

Fra sin tid som ”almindelig” fysioterapeut har Sisse samtidig både erfaring, sammen med et naturligt ”talent”, til at samtale med sine kunder, tale i dybden om problemet, finde ud af kompleksiteten og forklare det videre på en forståelig måde.

I øjeblikket har hun flest eliteryttere som kunder.

-De er også sjove at arbejde med, og jeg bliver glad på både hest og rytters vegne, når jeg ser dem præstere bedre. Men jeg har altså også nogen, der slet ikke rider stævner – eller kun rider på et let niveau, og det gør mig også virkelig glad at hjælpe dem.

Hvorfor valgte du, at det lige var hestefys, der skulle være din levevej?

-Nok fordi jeg ikke kunne lade være, lyder det korte svar fra Sisse, der fortsætter:

Det øgede fokus på hestevelfærden understøtter kun vigtigheden af at få sin hest tjekket og behandlet. Det giver både en gladere hest, samt en hest der præsterer bedre og får bedre resultater.

-Jeg synes, det er super interessant, og det er en passion for mig. Jeg elsker virkelig mit job. Men i høj grad også min familie, som også skal prioriteres. Derfor har jeg max otte behandlinger om dagen – og så sover jeg også godt.

Udover arbejdet med Equiopagefys. passer Sisse stalden hjemme på gården. Selv har hun redet hele livet og fik sin første hest, da hun var otte år. Nu rider hun dressur på sine varmblodsheste, får jævnligt undervisning og deltager også i stævner.

-Jeg træner også selv flere gange om ugen for at have kræfter til det, jeg gerne vil.

Sisses mand, der er selvstændig, og deres to drenge på 16 og 10, har ingen interesse i heste.

-Vi er ikke en hestefamilie, så det er obligatorisk med nogle årlige skiferier – og det elsker jeg også.

Om fremtidige ambitioner fortæller Sisse:

-Jeg vil meget gerne udbygge min uddannelse i udlandet. Og så er jeg faktisk i gang med et nyt tiltag i min virksomhed, som jeg først kan afsløre om et par måneder.

FACTS OM SISSE

Født 1984

Uddannet autoriseret fysioterapeut og hestefysioterapeut.

Indehaver af Equipagefys.

Specialiseret i samspillet mellem hest og rytter samt behandling af begge individuelt. Arbejder med biomekanik, asymmetri, bevægelsesmønstre og skadeforebyggelse.

EQUIPAGEFYS OG ICEHORSE FESTIVAL

Du kan møde Sisse Dupont på eMagasinets Islands Hest stand i løbet af Icehorse Festival.

Instagram: @equipagefys • Facebook: equipagefys • www.equipagefys.dk

TALENTERNE FRA

INTERVIEW

MED STEFFI SVENDSEN

TALENTERNE FRA

TELAND

PÅ TELAND DRØMMER DE OM FORTSAT AT KUNNE VÆRE BLANDT DE BEDSTE AVLERE, SIKRE AT DE HESTE, DER SÆLGES VIDERE, KOMMER TIL GODE HJEM, HVOR HESTENS

NATURLIGE BEHOV ER I CENTRUM - OG IKKE MINDST, AT DE SOLGTE HESTE

LEVERER EFTER EJERNES ØNSKER OG FORVENTNINGER.

AF ANNE BOLS ZEUTHEN

Steffi Svendsen er født og opvokset i Tyskland, hvor hun også har redet og trænet heste i årevis. I 2011 flyttede hun til Danmark fra Norge sammen med sin mand Rune Svendsen, og sammen driver de Teland videre på dansk jord, hvor de selv står for driften og træningen af gårdens mange heste.

Som stutteri har Teland en meget lang historie. Teland var nemlig oprindelig en gård, Runes familie havde i det sydlige Norge, mellem bakker og bjerge

-Det var en ret lille gård. Rune havde allerede etableret sin avl i mindre skala, da vi fandt hinanden. Han havde et par rigtig gode hopper, som er grundlaget for den danske avl fra Teland. Vi oplevede, at finanskrisen mødte hesteavlen og hestesporten som en bombe. Efter finanskrisen blev avlen af islandske heste halveret i forhold til årene inden. Og det gik meget hurtigt. Avlerne ville sælge deres avlshopper - og afslutte avlen. Men kriser er ikke kun skidt. Vi så en mulighed for at købe rimelige avlshopper og vente på et bedre marked. Men gården i Norge var lille, så vi skulle tænke nyt - og derfor endte vi i Nordjylland, fortæller Steffi Svendsen og fortsætter:

Steffi og Rune vil gerne avle heste fra Teland, der er over middel store og byder sig godt til under rytter.

vet modtaget af naboer og hestevenner på bedste vis. Udover at vi har fået rigtig mange nye venner og bekendtskaber, så er hestene fra Teland nu også kendt over hele Europa. Vi sælger heste til Danmark, Norge, Tyskland, Belgien, Nederlandene, Schweiz, Østrig, Australien og New Zealand - og tilmed har vi mange kunder, som vender tilbage, det er dejligt.”

Hestene fra Teland har gennem årene været populære som både luksus skovtursheste og ikke mindst på konkurrencebanerne og til kåringer.

På gården ved den lille by Tuen i Nordjylland er der gennem de sidste 15 år blevet avlet over 300 heste. Steffi fortæller, at udover muligheden for at avle en del flere heste, da de flyttede til Danmark, så er landet også velegnet til hestehold, og forholdene er generelt mere praktiske, end hun har været vant til:

-I Danmark var der jord og gårde for rimelige penge, og det gav os et godt grundlag til at avle flere føl. Vi har ikke fortrudt ét sekund, at vi flyttede til Danmark. Vi er ble-

- I Danmark er der meget mere plads, som gør det mere hestevenligt at holde hest. Jeg er fra det sydlige Tyskland, og der bliver meget varmt om sommeren. Den nordjyske sommer er fantastisk for hestene sammenlignet med en sommer i Sydtyskland. Rigeligt med plads og marker gør også hestelivet bedre. Tilgang til folde og marker med græs er meget begrænset i Tyskland. Så der er mere plads til hestene her - og derudover er det jo ingen sag at komme rundt i landet.

Hvis man har beskæftiget sig med heste i Tyskland og Norge - og derfor har været vant til de afstande, der er mellem gårde, arrangementer, stævner og kåringer der - så kommer den diskussion, der ofte er i Danmark, omkring afstanden mellem Sjælland og Jylland altså til at virke ret ubetydelig.

Flyvende femgængere med sind i særklasse

På Teland ønsker de at avle heste med et godt og positivt sind, stærkt byggede og med gode gangarter. De ønsker at bevare de gode anlæg for pas, som også indebærer tempo, balance, samt at passen skal være let

tilgængelig og nem. Udover god pas skal takten i tølt være god, og egentlig gælder det, at hvis hestene også skal klare sig godt på ovalbanen, så må de have hele pakken rent gangartsmæssigt. Steffi og Rune vil gerne avle heste fra Teland, der er over middel store og byder sig godt til under rytter.

Steffi fortæller, at der er mange gode heste i vente fra Telands avl, og hun giver her et indblik i nogle af de heste, vi tidligere har set på banerne og som forhåbentlig er i vente på banerne inden længe:

Hvilken hest er din favorit i stalden for tiden?

-Det er virkelig svært at udpege en enkelt - vi har så mange gode i stalden lige nu. Men som erfaren stævnehest er det nok Atlas fra Teland. En fantastisk god hest og måske en af meget få - måske den eneste – farveveksler hingst i verden som både er i 1. klasse og har gode resultater fra konkurrencebanen og altså bærer genet. Vi har også startet hans første afkom, og det gør bestemt ikke, at han rykker ned på favoritlisten.

Vi har lige nu to meget lovende 4-års hingste i stalden. Den ene er Kómpas fra Teland, som netop er efter Atlas og 1. klasses hoppen Taktik fra Teland, der var finalist i 5-gang til DM 2025.

Kómpas viser et rigtig stort talent, og vi holder ham i gang, indtil græsningssæsonen starter. Så får han en lang pause, og så ser vi, hvordan han udvikler sig til næste år, hvor han bliver 5 år.

Vi har også Pegasus fra Teland på stald. En meget stor og smuk hingst efter Heljar fra Brekknarkoti. En rigtig “uphill” fyr med super godt sind og spændende gangarter.

-Der er også et par nye hopper, som klart er øverst på listen for tiden: Solrun fra Teland, som blev kåret sidste år med 8,30 og dermed blev højest kåret danskavlede 6 års hoppe i 2025, er en af favoritterne. Hun har virkelig gode gangarter og er en meget samarbejdsvillig og positiv hest. Jeg har planer om at tage hende med til nogle stævner i denne sæson, og hun gjorde det allerede flot til årets Nordic Ice Game i 5-gang.

-En anden ung hoppe til som jeg har lyst til at nævne er den 6 år gamle Talenta fra Teland. Hun bærer sit navn meget godt, måske en af de mest talentfulde Telandheste nogensinde. Hun blev kåret i 1. klasse sidste år som 5 års, og hun gemmer på meget mere, end kåringen viser. Måske vil jeg vise hende i lidt futurity denne sommer - og muligvis også noget 5 gang og stilpas.

Hun giver mig faktisk lidt af den samme fornemmelse, som Saga gav i pas - og det siger lidt. Saga fra Teland kan mange sikkert huske fra både DM, NM og VM – hun sikrede sig sølvet i stilpas til VM i 2023.”

Hvilken hest forventer du dig allermest af de kommende år?

-Hvis vi snakker præstationer på stævnebanerne og måske også i forhold til kåringsresultat, så er det nok Talenta fra Teland. Jeg mener, at hun har alt det, der skal til for at komme virkelig langt. Men det er også lidt ærgerligt, når det er en hoppe. Hos os hører de gode hopper til i avlen, og de skal ikke løbe for mange år rundt på stævne-banerne. Det betyder at på et eller andet tidspunkt, skal hun ind i avlen; og det skal der ikke være for mange år til.

-Så hos os får de bedste hopper måske nok aldrig den tid, de skal have for at vise det fulde potentiale, men det er heller ikke det vigtigste for os. Vi ønsker at træne og ride dem længe nok til, at vi selv bliver overbevist om kvaliteten. Så er resten af livet som avlshoppe for dem. Vi synes, at de gode hopper også skal have lov at leve livet ude på marken sammen med føl og andre avlshopper. Derfor er vi heller ikke tilhængere af embryotransfer eller lignende reproduktionsteknikker.

Hvad er din største oplevelse på en Teland hest?

-Der har været mange gode oplevelser, og den periode, hvor jeg lå nummer 1 på World Rankinglisten i 4-gang med hjemmelavede Sjoli fra Teland – det var da en god tid.

-Men den allerstørste oplevelse til hest var at komme med Saga fra Teland til VM 2023. Hun var egentlig en meget uerfaren stævnehest med kun én sæson bag sig fra tidligere. Saga er fra naturens side en meget ængstelig hest. Til alle stævner hang hun på mig som en klæg og ville helst, at jeg skulle sove i boksen med hende. Da vi så kom til Holland med de store tribuner og alle de mennesker, så ville Saga egentlig helst hjem til Teland. Jeg brugte mange timer på at trække hende rundt på stævnepladsen, møde mennesker, biler, traktorer, is-sælgere og publikum. Det utrolige med Saga er dog, at når hun føler sig ængstelig, så binder hun sig meget til mig, og jeg var trygheden for hende.

-Jeg glemmer ikke første gennemløb i stilpassen, hvor jeg var virkelig nervøs for, om hun turde løbe forbi tribunen med alle de mennesker. Men Saga stolede alligevel så meget på mig, at det blev piece of cake. Det at vinde sølv for Danmark, på vores egen avl - Saga fra Teland – det er langt det største, jeg har oplevet. Og så må jeg bare sige, at sammenholdet, venskabet og de gode kolleger på det danske landshold. Dét er noget særligt - og jeg er så stolt af at være dansk.

Der er altså godt gang i både avlen og resultaterne på den nordjyske gård. Der er endda også flere heste med avl fra Teland på begge sider af forældreskabet. Steffi fortæller, at man altid må passe på med avlen på egne hingste, og de har i en årrække bevidst holdt igen med at bruge deres egne hingste for meget i avlen. De må dog erkende, at det faktisk har givet ret gode resultater

de gange, de har valgt at gøre det. Steffi afviser derfor heller ikke, at vi måske nok vil se endnu mere avl fra dem i fremtiden, hvor Teland er at finde i efternavnet på både mor- og farsiden.

Vi glæder os til at se endnu flere flotte visninger af Telands heste - og ikke mindst til dette års Icehorse Festival!

RIDEANGST • 4. DEL

NÅR TANKEN OM HVAD ANDRE TÆNKER SPÆNDER BEN FOR DIN PRÆSTATION

AF SOFIE CRONEGAARD, MENTAL TRÆNER, COACH & PSYKOTERAPEUT

Du kender det måske. På opvarmningen føles det egentlig fint. Hesten går godt, du har en god rytme, og det du har trænet derhjemme fungerer. Men så rider du ind på banen. Der står mennesker langs banen, dommerne sidder klar, og pludselig begynder tankerne at larme:

Ser det godt nok ud? Kan de se, at den ikke går helt som hjemme? Hvad tænker de andre mon?

Det interessante er, at vi sjældent ved, hvad andre egentlig tænker. Alligevel reagerer vi, som om vi gør. Ofte er det vores egne forventninger til præstationen, der bliver så høje, at vi næsten automatisk forestiller os, at andre vurderer os ud fra dem.

Og i det øjeblik, de tanker tager over, sker der noget afgørende: Vores opmærksomhed flytter sig. Fra opgaven og til, hvad andre mon tænker.

Pludselig er koncentrationen ikke længere på rytmen, timingen i hjælperne eller følelsen i sædet. Den er flyttet over på, hvordan det mon ser ud udefra. Hvad dommeren mener. Hvad de andre ryttere måske tænker eller forventer.

Og så mister vi faktisk adgangen til alt det arbejde, vi har lagt i træningen. Alle de gentagelser, hvor vi har redet øvelserne igen og igen for at få dem ind

i kroppen. Den rideteknik, vi har øvet hundredvis af gange, bliver sværere at få frem, fordi opmærksomheden pludselig er et andet sted.

I samme øjeblik sker der også noget i kroppen. Vejrtrækningen ændrer sig lidt, spændingen stiger, og de signaler, der normalt flyder naturligt gennem kroppen til hesten, føles pludselig langsommere. Nogle oplever det som om, klappen går ned. Andre mærker mylder af tanker, og nogle mister nærværet og kan ikke helt huske, hvad de lavede på banen. Det er forskelligt, hvordan vi reagerer, men fælles er, at forbindelsen til opgaven forsvinder. Mange konkurrenceryttere kender følelsen af at kunne ride langt bedre derhjemme end til stævne.

Som mental træner møder jeg mange ryttere, der fortæller præcis det samme. De har trænet øvelserne igen og igen hjemme. Frustrationen kan være stor, når der bruges uendelige ressourcer på undervisning, og det alligevel ikke rigtig fungerer, når man står på banen.

Den største årsag er ofte opmærksomheden. Når vi rider optimalt, er koncentrationen rettet mod opgaven: rideteknikken, rytmen, kontakten til hesten, følelsen i sædet og timingen i hjælperne. Men i det øjeblik, tankerne begynder at handle om, hvordan vi bliver vurderet udefra, flytter fokus sig væk fra opgaven

LUKSUS HESTEEJENDOM

BÆKKEGÅRDEN

BÆKKEGÅRDSVEJ 4, 3200 HELSINGE

3 BOLIGER OG EN ÅRLIG INDTÆGT PÅ 1,1 MIO

Bækkegården er en unik landejendom, som kombinerer bolig, erhverv og natur på én matrikel. Ejendommen strækker sig over 13 hektar med udsigt til Arresø og adgang til Tisvilde Hegn. Her findes 3 sepertate boligenheder, 1 udlejningsklinik, 1 lagerhal, stort kontor og et topmoderne hesteanlæg på 1250m2.

I hesteanlæget er der opvarmet rytterstue, med udsigt til den lækre ridehal med fiber bund. 14 bokse, 8 løsdrift stalde, unghestefold med læskur og en stor udendørs ridebane. Herudover er der ovalbane-spor og ride adgang til Tisvilde Hegn, 100 meter nede af vejen. Der har været drevet professionelt hestehold på ejendommen i flere år og stedet er oplagt til opstaldningsforretning og kursuscenter. Alt dette kan du få for 14 mio kr.

HVORFOR SKAL JEG KØBE BÆKKEGÅRDEN?

Unik mulighed for at bo flere familier sammen

Få Danmarks (måske) flotteste islandsheste center

Bo i skøn natur – fantastisk udsigt over Arresø – Tisvilde Hegn og Tisvildeleje strand i baghaven

KONTAKT

Sælger

Carlos +45 30554636

carlos@heikir.dk

Agrovi mægler

Anette +45 20 26 78 13 avh@agrovi.dk

For hjernen kan det faktisk opleves som en form for trussel at blive set og vurderet af andre. Og når reptilhjernen går i gang med at passe på os, prioriterer den overlevelse – ikke finmotorik, timing eller præcision i hjælperne.

og over på noget udenfor os selv. Det skifte påvirker både vores tanker, vores følelser, vores krop – og allervigtigst af alt samarbejdet med hesten.

Mange ryttere tror, der er noget galt med dem, når de ikke kan få det frem på banen, som de uden problemer rider derhjemme. Men i virkeligheden er der sjældent noget galt. Det, der sker, er langt mere menneskeligt – og biologisk.

Når vi rider ind i en situation, hvor vi føler os vurderet eller under pres, aktiveres en ældre del af hjernen, som kaldes reptilhjernen. Dens vigtigste opgave er at holde os i sikkerhed. Den scanner konstant omgivelserne for tegn på fare og reagerer hurtigt, hvis noget føles utrygt.

For hjernen kan det faktisk opleves som en form for trussel at blive set og vurderet af andre. Og når reptilhjernen går i gang med at passe på os, prioriterer den overlevelse – ikke finmotorik, timing eller præcision i hjælperne.

Derfor kan det pludselig føles som om, signalet fra hjernen ikke helt når ud til arme og ben i tide, eller som om forbindelsen til det, vi egentlig godt kan, bliver svagere. Ikke fordi teknikken er væk, men fordi hjernen i det øjeblik har flyttet sin prioritet fra præstation til beskyttelse.

Nogle ryttere går i kamp og begynder at override eller kontrollere for meget. Andre går i flugt og glæder sig bare til, at det er overstået, eller begynder at tænke på alt muligt andet. Og nogle oplever en frys-reaktion, hvor kroppen næsten føles handlingslammet, som om signalet fra hjernen ikke helt når ud til arme og ben i tide.

Noget af det fascinerende ved ridesport er, at vi ikke præsterer alene. Vi præsterer sammen med hesten, som er ekstremt følsom overfor vores signaler. Heste aflæser i høj grad vores kropssprog og energi.

Hvis du er rolig og sikker i din krop, sender du et signal om tryghed. Men hvis du er spændt eller mentalt et andet sted, ændrer dit kropssprog sig – ofte uden du selv opdager det. Alene en anderledes vejrtrækning kan få hesten til at reagere. Husk, du er dens ven og leder. Når lederen (dig) signalerer ”fare på færde” gennem en kortere og mere anspændt vejrtrækning, fortæller du i virkeligheden hesten: lad os komme væk.

Hesten registrerer ofte længe før dig selv, at noget er anderledes. Faktisk kan det allerede begynde derhjemme, inden I overhovedet kører afsted. Måske skal den gøde flere gange. Allerede dér har den opfanget, at dit kropssprog og din energi ikke er helt som normalt.

Den ved selvfølgelig ikke, at du tænker på, ”hvad de andre tænker”, og på point, dommere eller resultatet. Den mærker bare, at du føles anderledes end i de trygge rammer derhjemme.

Derfor oplever mange ryttere også, at deres hest reagerer anderledes til stævner. Den kigger mere rundt, bliver mere opmærksom på omgivelserne eller reagerer på ting, den normalt ikke lægger mærke til. Ikke fordi hesten er vanskelig, men fordi den registrerer, at dens rytter ikke helt føles som derhjemme.

En vigtig forståelse i mental træning er, at vores tanker har en direkte effekt på vores præstation. En tanke skaber en følelse. Følelsen påvirker vores adfærd, og vores adfærd skaber i sidste ende vores resultat.

Hvis tanken er, at de andre sikkert er bedre end mig, eller jeg skal ride mod ham/hende den gode professionelle, så vil følelsen ofte være tvivl og usikkerhed. Den følelse påvirker kropssproget – måske bliver man lidt mindre i sadlen eller mere tøvende med at give den gas. Og det påvirker igen signalet til hesten og dermed resultatet.

Vi bygger til hestefolket over hele landet, så det er os du skal tale med, hvis din drøm skal blive virkelighed.

VI STØTTER RIDESPORTEN

Kontakt

Henrik B. Lund

Tel. 23 99 94 19

hl@bundgaardbyg.dk

Carsten H. Rasmussen

Tel. 87 88 53 17

cr@bundgaardbyg.dk

bundgaardbyg.dk

Bundgaard Byg er også en erfaren partner i byggeri til industri, logistik og erhvervsdomiciler. Har du brug for rådgivning, konstruktionsløsninger og et godt tilbud så kontakt os.

SOFIE CRONEGAARD, uddannet psykoterapeut, coach og mentaltræner, stifter af ”RytterCoaching” og ”Op på hesten igen.”

I sport generelt bruger vi mange timer på at træne teknik, og det er naturligvis vigtigt. Men mange ryttere overser, hvor stor en rolle den mentale tilstand spiller for, om teknikken faktisk kommer til udtryk, når det gælder. Du kan have trænet en øvelse hundredvis af gange hjemme. Men hvis tankerne begynder at handle om, hvad dommeren tænker, eller hvordan det ser ud fra sidelinjen, mister du forbindelsen til det, du helt konkret skal gøre.

Det er derfor så mange ryttere oplever den klassiske situation: Hvis jeg bare red som derhjemme, ville jeg slå dem alle. Forskellen ligger ofte ikke i teknikken, men i det mentale fokus. At præstere handler ikke om at være uden nerver. Det handler om at kunne holde opmærksomheden på opgaven, selv når presset er der. Når ryttere vil præstere bedre, er den første tanke næsten altid: jeg må træne mere. Flere timer, flere øvelser, mere teknik. Men i virkeligheden ligger en stor del af forskellen et helt andet sted.

I mental træning tales der om, at kun omkring 20 procent af resultatet kommer fra teknikken, mens op til 80 procent hænger sammen med den mentale tilstand.

Det vil sige, hvordan du håndterer dine tanker, dit fokus og dit pres, når du rider ind på banen.

Derfor er løsningen ikke nødvendigvis flere timer i sadlen, men at arbejde med den mentale del af

Siden 2016 har Sofie specialiseret sig i mentaltræning for den ambitiøse konkurrencerytter, der ønsker at præstere med mentalt overblik og mestre stævnepres. Derudover hjælper hun også ryttere, der oplever rideangst eller har mistet rideglæden, med at genfinde tillid, tryghed og mentalt overskud i sadlen. Vil du vide mere?

præstationen, så det niveau du rider på derhjemme, også kommer frem, når det virkelig gælder til stævnet.

For i sidste ende er der én ting, der betyder mest:

Hesten mærker ikke, hvad publikum tænker.

Den mærker kun dig.

ISLANDSK NATUR,

STÆRKE HESTE OG EN REJSE IND I

STILHEDEN

AF SHAILA ANN SIGSGAARD

Når man taler om rideture på Island, dukker navnet Ishestar hurtigt op. Virksomheden, grundlagt i 1983 af Einar Bollason, er gennem årtier vokset til en af landets mest erfarne udbydere af rideeventyr – uden nogen-sinde at miste forbindelsen til hesten, naturen og den islandske kulturarv.

En af de personer, der har været med til at forme Ishestars identitet de seneste tre år, er Gigja Einarsdottir, marketingchef og passioneret hestefotograf.

Gigja har arbejdet i Ishestars marketingafdeling i tre år. Og selvom hendes titel siger “marketing manager”, er hendes opgaver langt fra begrænset til et skrivebord.

“Jeg tager de fleste af vores billeder, håndterer sociale medier, møder, brochurer og Facebook-annoncer. Og jeg tager med på turene – ofte bare med mit kamera og en hest.”

Det var hendes kærlighed til heste og fotografering, der førte hende til Ishestar, hvor hun blev ansvarlig for virksomhedens markedsføringsprofil.

Når man spørger Gigja, hvad der gør Ishestar særligt, taler hun ikke om store luksushoteller eller avancerede systemer. Hun taler om hestene.

“Vi stiller normalt 3–4 heste til rådighed pr. deltager pr. dag på de længere ture, afhængigt af hvor lang dagen er. Vores mål er at sikre høj hestevelfærd og samtidig give hver rytter en federe og mere personlig oplevelse. Med flere heste i gruppen får hestene længere hvileperioder, og rytterne får mulighed for at knytte bånd til og ride forskellige heste gennem turen.”

Chasing waterfalls tour.

En ridetur ved det berømte bjerg: Kirkjufell Adventure Tour.

I praksis skaber det en bedre oplevelse med motiverede heste og et stærkere bånd mellem rytter og hest. Samtidig prioriterer Ishestar små grupper, ofte kun 14–15 ryttere.

Ishestar arbejder tæt sammen med lokale bønder, som både leverer nogle af hestene og fungerer som guider.

“Vi tjekker altid hestenes tilstand, deres sko og deres form. Vi rider korte ture med dem, før sæsonen starter, så de er klar. Og ryttere kan låne sikkerhedsveste, hvis de ønsker det.”

At sikre, at hestene føler sig trygge og forberedte, er afgørende for, at gæsterne kan føle det samme.

I sidste ende er det ikke kun landskaberne, tempoet eller hestene, der gør Ishestars ture særlige, understreger Gigja.

For mange ryttere bliver turen en oplevelse, de aldrig glemmer, forsikrer Gigja.

Ishestar arbejder aktivt for at fremme idéen om slow travel. Men hvad betyder det?

“Det handler om at skrue ned for den mentale støj –ikke nødvendigvis farten. Vi rider steder uden internetforbindelse, kun natur og heste. Det bliver hurtigt en indre rejse, næsten spirituel. Det er følelsen af at ride dybt ind i naturen, hvor telefonen ikke ringer, og verden står stille et øjeblik.

“Nogle gange føles det, som om man rejser tilbage i tiden. Man hører kun hestenes hovslag og vinden. Det er som om sindet skifter til et lavere gear.”

Gigja rider ofte dele af ruterne selv – nogle gange som guide, andre gange som en “usynlig fotograf, der følger flokken”. Det er her, hun fanger de billeder, der har gjort Ishestars univers så levende.

“Der er mange steder, man kun kan komme til på hesteryg. Ikke i bil. Ikke til fods. De øjeblikke er guld for mig som fotograf.”

Fåresamling i efteråret.

Nogle gange føles det, som om man rejser tilbage i tiden. Man hører kun hestenes hovslag og vinden. Det er som om sindet skifter til et lavere gear.

Kirkjufell Adventure

Et særligt højdepunkt er turen, som Gigja og hendes partner, Atli Mar Ingolfsson, leder: Kirkjufell Adventure. Turen går rundt om det ikoniske bjerg Kirkjufell i det vestlige Island, også kendt som “Arrowhead Mountain” fra Game of Thrones. Selvom Ishestar officielt står for turen, er det Gigja og Atli, der er hovedguiderne.

“Atli er bedst til at snakke og fortælle historier,” griner Gigja. “Jeg hjælper, tager billeder og sørger for, at stemningen er god.”

Ture for alle

Ishestar tilbyder alt fra to-timers ture til 10-dages ekspeditioner gennem Islands mest rå landskaber: over sorte sandstrande, mellem bjerge og farverige højlande, gennem områder uden spor af civilisation. De lange ture er krævende – både fysisk og mentalt – men oplevelsen er noget helt særligt.

For Gigja er det en arbejdsdag – og stadig en passion, der driver hende hver eneste dag.

langtur på Löngufjörur Beach.

rideture på islandske heste

TURE

Dagsture, flerdagsture og skræddersyede ture i hele Island

GUIDETEAM

Erfarne ryttere med stor viden om heste og islands natur

FOKUS

Bæredygtighed, lokalt samarbejde og minimal miljøpåvirkning

HESTEVELFÆRD

Eget veterinærteam og høj standard for træning og pleje

ANERKENDELSER

Modtager af flere priser, bl.a. TripAdvisor Excellence Experience the thrill of horseback riding in Iceland with Ishestar.

12-ÅRIGE NANNA ER KLAR TIL

ICEHORSE FESTIVAL PÅ SIN DRØMME HEST

NANNA THORMANN OG FAMILIENS HINGST ADAM FRA OREN ER KLAR TIL ENDNU EN TUR IND PÅ BANEN TIL ICEHORSE FESTIVAL.

SIDSTE ÅR MÆRKEDE HUN FOR FØRSTE GANG DEN HELT SÆRLIGE STEMNING I DEN FYLDTE HAL – OG I ÅR VENDER MAKKERPARRET TILBAGE MED ENDNU MERE ERFARING.

AF BRITT SØBY

Du red også Adam til Icehorse sidste år –hvad husker du allerbedst fra den oplevelse?

-Jeg husker helt specielt den følelse, det gav at ride ind i den fyldte hal til Sparkle Tölt, og alle der griner og klapper og hujer og Adam, der bare havde en kæmpe fest. Man mærker tydeligt på ham, at han elsker at vise sig frem og få al den opmærksomhed.

Hvad føler du, er blevet anderledes fra sidste år til i år – både hos dig og hos Adam?

-I år ved jeg, hvad vi går ind til. Sidste år var vores første store indendørs stævne. Jeg ved, at Adam er en meget cool hest, men det er altid ekstra nervepirrende at skulle ride ind med så meget publikum, der sidder helt tæt på.

Hvordan har I udviklet jer som makkerpar siden sidst?

-Vi arbejder hele tiden på at blive bedre sammen. Vi går mere kontinuert til undervisning og øver os meget.

Hvad lærte du af din debut sidste år, som du tager med dig ind i årets stævne?

Jeg tænker meget på at få varmet op på den rigtige måde. og det er meget nemmere i år, når man ved, hvordan forholdene er.

Hvordan er det at ride familiens hingst – føles det som et særligt ansvar?

-Adam er bare min drømmehest. Jeg tænker ikke så meget over ansvaret, for det vigtigste er bare, at vi to har det sjovt sammen. Ud over han kan vrinske lidt ind imellem, så mærker man ikke, han er hingst, men det er da noget, jeg har vænnet mig til altid at tænke på.

Hvad er Adams største styrke på banen?

-Adam elsker bare hurtigt tempo tølt - og specielt, hvis nogen gider klappe ad ham imens.

Er der noget, I har trænet ekstra meget på op til årets Icehorse Festival?

-Adam og jeg er jo først ved at øve os på at ride B-klasser, så vi træner rigtig meget al den teknik, der følger med. Øgningerne synes vi er det allersværeste, så det træner vi meget. Men der er jo noget af en opgave at løfte med Sparkle Tølt, så der har vi også forberedt os rigtig meget.

Hvordan tackler du nerverne, når du rider ind på banen?

-Jeg prøver altid bare lade som om, Adam og jeg bare træner derhjemme og undlade at fokusere på publikum og på dommere.

Hvad betyder Adam for dig – udover at være din konkurrencehest?

-Han gør mig bare glad. For et er, at jeg gerne vil ride ham til stævner, men det vigtigste er, at han også burde være verdensmester i skovtur. Jeg elsker også en tur uden sadel med hans bedste ven, shetlænderen Superman, der løber ved siden af. Derudover har jeg også avlet mit eget afkom, som nu er syv år, efter ham. Det er helt specielt at tilride og uddanne et afkom også.

Hvis du drømmer stort – hvad håber du så, I to oplever sammen i fremtiden?

-Jeg drømmer om, at jeg en dag kan ride ham for helt usynlige hjælpere. Vi øver, men der er stadig arbejde. før jeg kan ride ham helt uden sadel og hovedtøj og kun med cordeo. Desuden drømmer jeg om, vi skal ud og starte 5-gang.

NANNA THORMANN

ALDER: 12 år

HVOR LÆNGE

HAR I HAFT ADAM: Siden 2018 og jeg rider ham fast nu mod vores tredje sæson.

BEDÆKKER ADAM I ÅR: Ja, han håndbedækker hjemme i Bryrup, syd for Silkeborg.

Sundhed starter i foderspanden

Kvalitetsfoder udviklet til islandske hestes særlige behov – for trivsel i hverdagen og overskud på stævnebanen.

Optimal 6 - Icelandic Power

Et müslifoder, specielt udviklet til den islandske konkurrencehest og andre nøjsomme konkurrence heste og –ponyer. Icelandic Power har et lavt energiindhold (kalorieindhold), et højt indhold af vitaminer og mineraler, samtidigt med at den daglige dosering er lav, hvilket medfører et lavt kalorieindtag.

Optimal 10 - Icelandic Nature

Icelandic Nature er en koncentreret, fiberholdig müsliblanding beregnet til udvoksede Islandske heste og andre nøjsomme heste/ponyer i vedligehold eller let arbejde. Består af råvarer rige på essentielle næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler samt fibre, som bidrager til en god og naturlig fordøjelse.

Hartog Haycobs

Består af hø, tørret græs, bygstrå, hørfrø, hyben og brændenælder. De indeholder ingen korn eller melasse. De har derudover et lavt sukker- og stivelsesindhold og kan derfor også være et super alternativ til kornrige mashtyper hvis du prøver at undgå for meget sukker og stivelse til din hest.

Brogaarden Elektrolytter

En blanding indeholdende organiske- og uorganiske mineraler samt E-vitamin til at vedligeholde en stabil væske- og elektrolytbalance. Velegnet til heste i hårdt arbejde, ved transport eller hvis hesten har svedt meget.

Læs mere om produkterne på www.brogaarden.eu

CHARLOTTE BØJE SCHMIDT OG SJÓLI FRA GAVNHOLT

DER SKAL RIDE 4.2 OG T.3

1

Hvordan har du forberedt dig selv og din hest til jeres første Icehorse Festival?

Lige siden jeg var til Icehorse Festival første gang i 2022, har det været min store drøm en gang selv at deltage. Hesten jeg deltager på, har jeg kun haft i ca. 1/2 år. Til gengæld er han en "erfaren herre" på 15 år.

Sjóli fra Gavnholt har nemlig selv været med til Icehorse Festival 2018. Jeg har trænet målrettet mod dette arrangement og får undervisning af Jeanette Holst Gohn. Jeanette har meget erfaring, og er god til at lave træningsplaner og sætte mål. Det har jeg haft stor gavn af.

Jeg går op i, at træningen er så afvekslende som muligt, så Sjóli bliver også trænet fra jorden samt vandbåndstræning.

2

Hvad glæder du dig mest til at opleve ved Icehorse Festival, både på og udenfor banen?

Jeg glæder mig vildt til at ride ind i den "arena" og mærke atmosfæren fra hesteryg. Det er altid en fornøjelse at være til sådan et arrangement og være sammen med en masse dygtige ryttere og nyde alle de smukke islandske heste.

3

Hvad er dit mål for 2026?

Mit mål i 2026 er, udover at deltage i Icehorse Festival, fortsat at udvikle mig sammen med Sjóli og forhåbentlig skabe nogle gode resultater på stævnebanerne.

Der er sket mange store forandringer på Egebjerggård siden Hrannar og Anne Clara overtog stedet for 3 år siden.

STUTTERI EGEBJERGGÅRD

VI BYGGER VORES DRØMME

EYVINDUR HRANNAR GUNNARSSON

OG ANNE CLARA MALHERBES VESTERGAARD HAR GENNEM DE SIDSTE PAR ÅR HAFT TRAVLT MED AT BYGGE STUTTERI EGEBJERGGÅRD OP.

AF STINE MUNK KEPP

I efteråret 2025 kunne Hrannar og Anne Clara for første gang byde officielt velkommen til deres helt nye og skønne faciliteter i Lejre, som inkluderer et nyt stort og moderne ridehus og ovalbaner til både sport og Gædingakeppni. Og så er de i gang med at blive godkendt som EU hingstestation.

- Vores vision er, at Egebjerggård kan udvikle sig til et anerkendt stutteri med islandske heste på topniveau i Europa. Vi vil også gerne kunne afholde forskellige arrangementer, især med fokus på avl, så vi kan inspirere andre hestefolk til at komme ind i den verden, fortæller Hrannar, der ikke har interessen for avl fra fremmede. Han er nemlig søn af Gunnar Arnarsson og Kristbjörg Eyvindsdóttir, som ejer gården Auðsholtshjáleiga - et stort og succesfuldt stutteri på Island.

Mange kender Hrannar fra stævnepladserne, da han er sports- og gædingadommer, og så har han været holdleder for det danske landshold i flere år.

- Det er lige blevet besluttet, at jeg fortsætter i den rolle de næste to år også, oplyser Hrannar.

Anne Clara kommer fra Svogerslev tæt på Roskilde. Hun har familie i Island, og som barn var hun ofte på ferie netop dér. Interessen for islandske heste førte hende endnu en gang til Island i 2012, hvor hun arbejdede hos det professionelle rytter-par Sigurður Vignir Matthíasson og Edda Rún Ragnarsdóttir. Og det var under dette ophold, at hun mødte Hrannar. De flyttede sammen i 2013, og i 2018 rykkede de til Danmark.

Et stort projekt

For 3 år siden købte de ejendommen Egebjerggård i Lejre på hele 36 hektar, men inden da boede de i et dobbelthus i den lille by Rye. Planen var hele tiden at finde et sted, hvor de kunne have hestene hjemme og begynde at avle fra egen gård.

Hljómur fra Auðsholtshjáleiga blev højest bedømt i den ældste klasse for hingste ved VM i Schweiz i 2025. For bygning opnåede han 8,76 for rideegenskaber 8,78 og i samlet bedømmelse 8,77. Hljómur er efter Organisti fra Horni og Tíbrá fra Auðsholtshjáleiga.

- Den drøm opfyldte vi endelig i 2023 efter flere års søgen. Vi gik straks i gang med at renovere gamle hegn, ombygge en gammel løsdriftsstald til faciliteter for heste og lave forskellige forbedringer. Nu har vi opført en ridehal på 61 x 24 meter, som vi er utrolig glade for. Derudover har vi fået anlagt en 250 meter ovalbane og en 300 meter gædingabane med en 60 x 20 dressurbane i midten, fortæller Hrannar.

Så der er fuld gang i at skabe fantastiske faciliteter til arbejdet med hestene – både til egen avl og til at afholde stævner og arrangementer. De er også i gang med at opføre en EU-godkendt hingstestation, som de forventer står klar til foråret.

- I første omgang vil vi koncentrere os om at tilbyde kølesæd fra vores egen hingst Hljómur frá Auðsholtshjáleigu, siger Anne Clara.

- Så har vi første sæson til at få noget erfaring med at tappe, inseminere og alle de andre praktiske ting, der vil være i den forbindelse.

Hvordan gik det til, at Hljómur blev jeres avlshingst?

- Vi havde talt om, at det kunne være spændende at have en avlshingst, og jeg syntes, at vi skulle kigge efter en ung “up and coming” blandt Hrannars forældres heste på Auðsholtshjáleiga, som vi kunne få lov til at købe, siger Anne Clara.

- Hrannar foreslog Hljómur, selv om jeg mente, at de nok ikke ville være interesseret i at sælge ham, da han allerede var højt kåret på det tidspunkt. Men da vi spurgte dem, blev de meget glade for, at vi havde lyst til at bygge videre på den avl, som de har brugt hele deres liv på at bygge op. Og samtidig ville hesten jo blive i familien. Det var hele tiden håbet, at Hljómur ville kvalificere sig til VM i 2025 og så derefter komme hjem. Men vi ville også gerne have, at han kom ud og blev vist frem på stævnebanerne fremadrettet, og Gunnar og Kristbjörg ville gerne vide, hvem vi havde tænkt på som rytter i Danmark. Så i februar 2025 inviterede vi Dennis Hedebo Johansen med til Island, så han kunne prøve hesten. Alle var enige om, at det var et godt match.

I efteråret blev første arrangement afholdt i de nye faciliteter. Her kom Hrannars forældre og fortalte om deres avl på Auðsholtshjáleiga.

Spá fra Søgård, som repræsenterede Danmark i avlsklassen 5 års hopper til VM i 2025. Spá er efter Vökull fra Gedehøjgård og Depla fra Søgård.

Til Icehorse Festival kan man se equipagen i hingsteshowet, og derefter skal Hljómur arbejde som avlshingst på Egebjerggård.

- Efter sæsonen kommer han tilbage til Dennis. De skal have tid til at nyde hinanden lidt og forberede sig på næste års stævnesæson. Det tager jo noget tid at bygge en hest op til sporten, siger Hrannar. Et stutteri kræver gode hopper, så Hrannar og Anne Clara har indkøbt et par stykker, som skal indgå i avlen.

- Jeg havde set Spá fra Søgaard til hendes kåring på Hedeland i sommers og senere til VM i Schweiz.

Jeg var imponeret over, hvor cool hun var på trods af den overvældende oplevelse, det kan være for en femårs hest at deltage ved et VM. Og så har hun power-gangarter, siger Hrannar, som købte hende af avler, Nina Rosén, efter VM.

- Vi har også købt 1. klasseshoppen Kleópatra fra Lynghóli, som er efter Aron frá Strandarhöfði og hoppen Leista frá Lynghóli, som har ærespræmie for afkom. Og så har vi et par hopper i Island, som vi også avler på, slutter Hrannar.

STINE NIELSEN OG BASTIAN FRA BELLA VISTA

DER SKAL RIDE 4.2 OG T.3

Hvordan har du forberedt dig selv og din hest til jeres første Icehorse Festival?

Jeg har kun redet islænder siden september 2025, så det her føles både stort og lidt vildt. Derfor har mit fokus ikke været perfektion, men udvikling. At finde balancen og opbygge styrke og stabilitet sammen med min hest.

Min forberedelse har derfor handlet meget om at lære. Lære min hest bedre at kende, lære at forstå gangarterne – og lære mig selv at stole på processen. Vi øver os hele tiden, i vores tempo og med fokus på, at vi finder vores vej sammen. Vi møder op så godt forberedt, som vi kan – og med en følelse af, at vi udvikler os sammen.

For mig handler det ikke om at være fuldendt, men om at turde stille mig til start alligevel, selv midt i en udviklingsfase. Det i sig selv føles som en sejr.

Hvad glæder du dig mest til at opleve ved Icehorse Festival, både på og udenfor banen?

På banen glæder jeg mig til hele oplevelsen – stemningen, energien og det øjeblik, hvor alt det arbejde, vi har lagt i det, får lov at komme til udtryk. Jeg glæder mig til at mærke forbindelsen mellem min hest og mig midt i det hele. Udenfor banen glæder jeg mig til at få en kæmpe oplevelse. At være omgivet af mennesker, der brænder for det samme, og hente inspiration fra dygtige ryttere. Det bliver fantastisk at være en del af det miljø og suge erfaring og motivation til mig.

Hvad er dit mål for 2026?

Icehorse Festival er allerede mere, end jeg havde forestillet mig for 2026. Men mit mål er at bygge videre på det fundament, vi er i gang med at skabe. Jeg vil blive mere sikker i gangarterne, mere bevidst i min indvirkning og endnu stærkere mentalt, når jeg rider.

Jeg vil turde sætte mål – uden at miste glæden undervejs. Målet er at blive bedre og stærkere sammen. Og vigtigst af alt: at bevare glæden og samarbejdet, for det er fundamentet for alt det andet.

HESTE VELFÆRD

SET FRA MIDTEN AF BANEN

DISKUSSIONEN OM HESTEVELFÆRD FYLDER MERE END NOGENSINDE I RIDESPORTEN. I DANSK ISLANDSHESTEFORENING

HAR BÅDE DOMMERE OG SPORTSKOMITÉ ARBEJDET

MÅLRETTET MED NYE REGLER, MERE VIDEN OG ÆNDRINGER I KRITERIERNE FOR BEDØMMELSER FOR DE HESTE, VI SER PÅ OVALBANERNE.

EN DEBAT DER OGSÅ NÅEDE ISLÆNDERSPORTEN.

AF EMMA ALNOR

De seneste år har diskussionen om hestevelfærd fyldt meget i ridesporten. Den begyndte for alvor i den internationale springog dressurverden, men har hurtigt bredt sig til andre discipliner – også til islænderverdenen.

Spørgsmålet er grundlæggende: Hvad er god hestevelfærd? Og hvordan sikrer vi et godt og værdigt liv for vores dyr, der ikke selv har valgt at leve blandt mennesker eller blive brugt som rideheste?

Debatten fylder i dag blandt både turryttere, avlere og konkurrenceryttere. Dansk Islandshesteforening har derfor sat en række initiativer i gang for at sikre en bevægelse i den rigtige retning. Foreningen har blandt andet deltaget i forskningsprojekter og gennemført kurser i hestevelfærd i mere end 40 lokalklubber. Samtidig blev der i 2024 lanceret en pulje til børne- og ungeaktiviteter, der fremmer god hesteforståelse.

Men særligt i sporten – hvor præstation, bedømmelse og resultater er i centrum – har diskussionen haft stor betydning.

Nye regler og tydeligere konsekvenser

Sportskomitéen i Dansk Islandshesteforening har gennem længere tid arbejdet med at styrke reglerne omkring hestevelfærd, både nationalt og i samarbejde med den internationale organisation FEIF.

Ifølge sportskomitéens formand, Ole Frandsen, har arbejdet blandt andet handlet om tydeligere sanktioner over for ryttere, der behandler hestene på en uetisk måde.

Ved FEIF’s seneste konference i januar blev der vedtaget nye regler for uddeling af kort ved forskellige forseelser. I yderste konsekvens kan det føre til suspension af ryttere. I øjeblikket arbejdes der på at fastlægge præcist, hvor lange suspensioner de enkelte overtrædelser skal udløse.

I udtagelseskriterierne til landsholdet er det nu tydeligt formuleret, at tildelte kort i sidste ende kan koste en rytter muligheden for at blive udtaget.

-Konsekvenserne kan også få betydning på topniveau. I udtagelseskriterierne til landsholdet er det nu tydeligt formuleret, at tildelte kort i sidste ende kan koste en rytter muligheden for at blive udtaget, fortæller Ole Frandsen.

Samtidig arbejder sportskomitéen med at samle mere viden om udstyr og skader. Ved udstyrskontrol anvendes en særlig app, som registrerer data fra stævnerne. Det giver mulighed for at analysere, om bestemte typer udstyr eller klasser er forbundet med flere skader.

-Ambitionen er, at data på sigt kan dokumentere problematiske forhold – og i sidste ende føre til ændringer eller forbud mod udstyr, der påvirker hestene negativt, siger Ole Frandsen.

Dommerne påvirker træningskulturen Også blandt dommerne har hestevelfærd været et gennemgående tema i de seneste år. Den danske dommergruppe har haft omfattende diskussioner om,

hvordan god ridning og hestevelfærd skal afspejles i bedømmelserne.

-Vi har ikke snakket om andet end hestevelfærd og den gode ridning i den danske dommergruppe i to år. Og det er jo også dét, der skal til, hvis vi skal finde et fælles perspektiv på, hvad hestevelfærd er set med dommerøjne, fortæller nationaldommer Liv Malskær. Og dommerne er meget bevidste om deres rolle:

-Som dommere kan vi være med til at sikre god hestevelfærd ved at honorere heste, der trives med den opgave, de bliver stillet – og lykkes med den.

Bedømmelserne påvirker nemlig den måde, rytterne træner på. Derfor har dommerne i stigende grad fokus på blandt andet biomekanik, bindevævets betydning, og hvordan udstyr påvirker hesten. Liv Malskær oplever da også, at bedømmelserne har flyttet sig. Den meget spændte og højt rejste form, som tidligere kunne ses – selv på topniveau – bliver i dag i langt mindre grad belønnet.

-I stedet lægges der vægt på en harmonisk hest i balance, som anvender sig selv korrekt. Jeg studser selvfølgelig over, når det ikke sker og er ind imellem selv i tvivl om, hvornår noget er for spændt, for ueftergivende eller på anden måde uharmonisk i forhold til helheden.

-Vi er jo mange dommere i hele verden, der skal nærme os en ny konsensus for, hvad der er en fantastisk præstation. Alle forandringer tager tid og kræver fokus, forklarer Liv Malskær.

Mere viden – mindre synsning Nationaldommer Iben Merete Toftvang Ottesen fortæller, at diskussionen om hestevelfærd også har været en personlig refleksion. Da hun første gang læste Dyreetisk Råds rapport om heste i sport, overvejede hun faktisk at stoppe både som dommer og stævnerytter. Men hun nåede frem til en anden konklusion:

-Som dommere kan vi være med til at arbejde for at bevare vores sport, siger hun.

-Vi skal honorere den ridning, der kompromitterer hestens velfærd mindst muligt.

Derfor arbejder dommergruppen i stigende grad med et evidensbaseret grundlag. Diskussionerne bygger ofte på input fra dyrlæger og eksperter i hesteadfærd, og målet er at undgå rene mavefornemmelser.

-FEIF’s Guidelines bliver også løbende opdateret. Et nyere eksempel er, at hyppige tegn på ubehag hos hesten – relateret til rytterens ridning – nu kan medføre en karakter i fejlområdet, siger Iben Toftvang.

En fælles opgave

Der er ingen tvivl om, at både Sportskomiteen og den danske dommergruppe har et fælles mål om at sikre glade heste på sportsbanerne.

Hvis ikke alle – ryttere, ejere, instruktører, dommere og arrangører – sætter hestens velfærd først, risikerer ridesporten at miste sin såkaldte social license to operate og dermed selve grundlaget for sporten.

-I sportskomiteen tror vi også på, at fokus på guidelines og italesættelse af, hvornår dommere skal trække en rytter i karakter ,vil være et skridt i den rigtige retning. De fleste ryttere vil jo gerne have så høj en karakter som muligt, så der vil være en selvstændig motivation hos den enkelte rytter i forhold til at undgå den uskønne ridning, der vil resultere i den dårlige karakter, siger Ole Frandsen.

Her er samspillet mellem sportskomiteen og dommergruppen altså afgørende.

-Som dommer er det mit ansvar at bedømmelsen afspejler, hvorvidt ekvipagen lykkedes med opgaven uden at gå på kompromis med hestens velbefindende, siger Liv Malskær.

Men selv om regler og bedømmelser spiller en vigtig rolle, kan hestevelfærd ikke sikres på stævnebanerne alene.

Ifølge Ole Frandsen er langt de fleste ryttere allerede meget optagede af at behandle deres heste ordentligt. Men nogle gange kan det være svært at aflæse hestens signaler i pressede situationer – både i træning og konkurrence.

Derfor arbejder sportskomitéen også med formidling og dialog. Informationsmøder, webinarer – blandt andet for ungdomseliteryttere – og løbende orientering på foreningens platforme skal hjælpe med at udbrede viden.

For i sidste ende handler hestevelfærd om en fælles kultur i sporten. Som Iben Toftvang formulerer det:

-Hvis ikke alle – ryttere, ejere, instruktører, dommere og arrangører – sætter hestens velfærd først, risikerer ridesporten at miste sin såkaldte social license to operate og dermed selve grundlaget for sporten.

PORTRÆT AF KÅRINGSRYTTER

ÞÓRÐUR ÞORGEIRSSON

ÞÓRÐUR ÞORGEIRSSON ER LIDT AF EN LEGENDE. HAN ER DEN KÅRINGSRYTTER, DER HAR KÅRET FLEST ISLANDSKE HESTE NOGENSINDE. HAN HAR ARBEJDET PROFESSIONELT MED HESTE GENNEM DE SIDSTE 45 ÅR - BLANDT ANDET PÅ DEN STATSFINANSIEREDE HINGSTESTATION GUNNARSHOLT PÅ ISLAND I 90’ERNE.

HAN HAR RUNDET DE 60 OG ER STADIG EN AKTIV KÅRINGSRYTTER, TRÆNER, AVLER OG UNDERVISER.

STINE MUNK KEPP

Þórður bor på 14. år i Tyskland, hvor han driver en professionel stald med sin kone Josefin Þorgeirsson. Sammen har de to børn, Theodóra Ísmay og Stormur Þór. Nogle gange lykkes det, midt i hans travle program, at lokke ham til Danmark for at undervise og vurdere kåringspotentiale. Det var i den forbindelse, jeg mødte ham på Avlmosegården ved Kirke Såby til et hyggeligt aftensmåltid og en samtale, som udviklede sig til en form for “20 spørgsmål til professoren”.

Hvorfor skal vi gå op i, om heste er kårede eller ej?

Kåringen siger noget om, hvilken slags hest man har med at gøre. Både bygningsmæssigt og ridemæssigt. Det skal være med til at give os en idé om, hvorvidt vi skal bruge den til at avle på.

Hvad motiverer dig mest i arbejdet med heste?

Heste har en sjæl og følelser, og de skal behandles godt fra start. Hvis man håndterer dem hårdt fra starten, kan det sidde i dem for altid.

Jeg kan rigtig godt lide arbejdet med de unge heste, når de skal påbegynde tilridning. Jeg er altid meget spændt på at se, hvad de unge heste indeholder. Jeg tager dem hjem som 3,5 års og påbegynder tilridningen. Jeg presser dem ikke, men hvis jeg efter fire uger kan ride en unghest fra stalden og ned til min ovalbane uden en selskabshest, er jeg tilfreds. I den alder bliver de hurtigt trætte, og det er her jeg tydeligt kan se, hvordan deres sind er. Nogle begynder at opføre sig dårligt, når de bliver trætte, andre synes, at det er spændende at lære nye ting. Man får vist deres sande karakter, og så kan man sortere i dem på den måde.

Þórður på hingsten Vörður vom Neddernhof, efter Viti frá Kagaðarhóli og Brá vom Neddernhof. Vörður blevet kåret i sommer med bl.a. 9 for tølt, arbejdsgalop, form under rytter og langsom tølt.

Lillehellebæk Sadelmageri

Lillehellebæk Sadelmageri

S ADLER TIL KVINDER

TILPASSET DEN KVINDELIGE ANATOMI

STOR SKULDERFRIHED

GOD TIL KORTE HESTE

GOD KAMMERPLADS

KAN SKRÆDDERSYES TIL BÅDE HEST OG RYTTER

MONO ELLER DOBBELT KLAP

OPFYLDER DIN SADEL DE 9

VIGTIGSTE KRITERIER?

1: Ligger i balance

2: Fri af lansemærket - over og på siden

3: Der er kammerbredde nok hele vejen igennem

4. Paneler har fuld kontakt hele vejen

5: Gjordstropper peger mod gjordleje

Side 103.

Vores heste har brug

for en

leder. Hvis du ikke selv er i balance, er du en dårlig chef.

De aflæser dit kropssprog og din ansigtsmimik, selv på din kropslugt kan de aflæse, om du er presset eller ej.

De gode heste suger lærdommen til sig som svampe. Derefter giver jeg dem seks måneders pause, før jeg fortsætter træningen. Der er delte meninger om, hvorvidt man skal kåre fireårs heste eller ej. I Tyskland må man ikke, men jeg synes, man skal kigge på, om den regel ikke er lidt forældet. Kan man kåre en fireårs med f.eks. 7.85 total, er det virkelig godt, og den vil gennemsnitligt ende på ca. 8.20 som seksårs.

Hvad lægger du vægt på i kommunikationen mellem hest og rytter?

Vores heste har brug for en leder. Hvis du ikke selv er i balance, er du en dårlig chef. De aflæser dit kropssprog og din ansigtsmimik, selv på din kropslugt kan de aflæse, om du er presset eller ej. Heste har en sjæl og følelser, og de skal behandles godt fra start. Hvis man håndterer dem hårdt fra starten, kan det sidde i dem for altid, og hvis du kommer med en godbid hver gang den skraber i jorden med forbenet eller viser utilfredshed, ender det heller ikke godt.

Hvordan startede din interesse for heste?

Jeg kommer fra Reykjavík, og mine forældre havde om vinteren heste på stald i det område, som hedder Fákur. Det var på hobby-plan. Om sommeren tog jeg ud på landet og arbejdede på forskellige gårde. Så udviklede det sig derfra. Som 17-18-årig arbejdede jeg med heste på fuld tid, og det har jeg gjort lige siden. Jeg interesserer mig for alt, hvad der handler om avl. Jeg er en ægte nørd.

Hvad er den store forskel på at avle heste i Tyskland og Island?

Opvæksten kan være meget anderledes. I Island lever hestene deres første år fra føl til unghest i naturen i flokke. De har nok plads og fred for mennesker, og de kan opføre sig, som de ville gøre fra

naturens side. De skal lære at opføre sig som heste af deres mor, ikke af mennesker. Det kan være svært at gøre dette i Tyskland, da folk her som regel har for lidt jord til rådighed. Jeg har følhopperne gående derhjemme på vores gård. Når føllene bliver fravænnet, står de på stald i nogle uger. Derefter sender jeg dem til Nordjylland, hvor de bliver lukket ud på store områder, hvor de kan leve det naturlige flokliv indtil de er 3,5 år. De får selvfølgelig ormekur og får ordnet hove, men derudover vil jeg helst have, at de bliver håndteret så lidt som muligt.

Så er der fodringen af rideheste. Der er mange rideheste i Tyskland, som har problemer med overvægt, forfangenhed og diabetes. Når folk spørger mig, hvad de skal gøre ved dette, plejer jeg at sige: Giv dem mindre at spise! En hest islandsk hest skal ikke stopfodres 24 timer i døgnet. Det ligger i deres gener, at de skal spise sig fede om sommeren for at kunne overleve vinteren. Sådan var det i gamle dage, men nu hvor de har adgang til kvalitetsfoder hele året rundt, skal man begrænse dem.

Hvad synes du om brugen af rugehopper og embryoner?

Føllet lærer at opføre sig på en bestemt måde af sin mor. Så man skal virkelig overveje, hvilke hopper man bruger som rugehopper. Jeg kender et eksempel på en islandsk hoppe, som blev født af en hoppe, der var af en helt anden og stor hesterace. Den kom aldrig til at fungere i en flok med islandske hopper. Den blev jaget væk af de andre og kom til at koste mange penge i dyrlægeudgifter, fordi den ofte kom til skade i konflikter i flokken.

Hvad mener du om BLUP-systemet?

Vi kan ikke lade os forblænde af BLUP-systemet. En hest bliver ikke en bedre avlshest af at blive kåret eller af at have et højt BLUP.

Þórður på hoppen Þrúða von der Dresdnerheide efter Álfasteinn frá Selfossi og Þraut frá Þingeyrum. Þórður fremviste hende i 2023 til en kåring i Verden, hvor hun fik 8.63 for rideegenskaber.

Þórður på hingsten Gormur fra Villanora, som han fremviste til VM i 2025 i avlsklassen hingste, 7 år og ældre til 8.58 for rideegenskaber. Gormur er efter Álfur frá Selfossi og Grágás frá Gýgjarhóli.

BLUP er guidelines, en forudsigelse, men det er ikke fakta. En god hest er en god hest. Vi havde gode heste, inden BLUP blev opfundet. Men det kan hjælpe os med at finde de bedste hingste til hopperne, når vi kigger på de enkelte elementer i vurderingen.

Hvordan bliver man en succesfuld avler?

Følg dit hjerte og instinkt. Du skal tro på din hest. Du kender den, fordi du har redet den. Du kender måske også forældrene og bedsteforældrene.

Et godt eksempel er Órri frá Þúfu. Det var planen, at han skulle kastreres, fordi han havde korte ben, en tyk hals og et BLUP på under 100. Men Rúna Einarsdóttir troede på ham, og han er blevet en af de mest succesfulde avlsheste i historien. Avl er et langsigtet projekt. Man ved ikke, hvordan en hest vil slå igennem som avlshest, før der er gået rigtig mange år. Det, synes jeg, er fascinerende. I dag ser vi en tendens, hvor der er få populære hingste, som bliver brugt rigtig meget, fordi de har fået en god kåring eller har et højt BLUP. Efter min mening er det blevet en industri. Folk tænker mere på at kunne sælge afkom end på om hingsten passer til deres hoppe.

Hvornår deltog du første gang ved et VM?

Mit første VM var i 2005, der blev afholdt i Sverige. Her repræsenterede jeg Island i avlsklassen for seksårs hopper på Maístjarna frá Útnyrðingsstöðum. Siden har jeg været med hver gang. Senest her i 2025, hvor jeg havde syv heste med i avlsklasserne og repræsenterede henholdsvis Tyskland, Danmark og Østrig.

Hvad synes du om de nuværende guidelines, som hestene dømmes efter til en kåring?

Det gode ved de nye guidelines er, at vi bliver belønnet for at træne samling af hesten. Det er vigtigt, for at den bliver en bedre ridehest. Det er derfor vigtigt, at en hest er bygget til, at den kan trænes til at bære sig i samlingen. Nogle heste har naturligt nemmere ved det. Det er den slags heste, vi vil have. Heste der er nemme at samle og er bløde samtidig. Det er ikke et spørgsmål om, at de kan gøre det i et super højt tempo.

Jeg er dog glad for, at de sløjfede reglen om, at man skulle kunne vise en hest for løs tøjle. Det kriterie handlede nemlig mere om uddannelsen af hesten end avlskvaliteten. Vi kan lære en hest at gå

med løs tøjle et øjeblik, men en hest kan sagtens have en masse talent, selvom den ikke har lært lige præcis det trick endnu.

Hvor mange heste har du kåret?

Det skal du slå op på WorldFengur.

Der står 2345 kåringer.

Man skal virkelig være skør for at vise så mange heste! Nogle af de heste, som jeg har kåret, har jeg kun redet til selve kåringen. Når man gør dette, har man ca. 15 minutter til at aflæse hesten, inden man rider ind på banen.

Er der nogen, der kommer til at slå dette antal?

Jeg tror, der er nogle unge ryttere på vej, som kommer til at vise flere.

Hvordan holder du dig i form?

Som ung dyrkede jeg meget sport, og på Island brugte jeg en hot tub hver aften. Det er vigtigt at strække ud, man skal især pleje sine rygmuskler, indersiden af benene og triceps.

Hvor længe tror du, at du vil blive ved med at træne og kåre heste?

Nu har jeg været i denne branche i 45 år. Hvis passionen forsvinder, finder jeg noget andet at lave. Så må vi se hvad det bliver.

Har du overvejet at blive kåringsdommer?

Det kan jeg ikke blive, som det ser ud nu, da jeg ikke har den rette uddannelse. Det kræver en universitetsuddannelse at blive optaget på dommeruddannelsen. Så enten skal reglerne bøjes eller laves om, hvis jeg skal være dommer.

Þórður og hans to børn, Theodóra Ísmay og Stormur Þór.

KONCEPTET PÅ GUNNARSHOLT

Den islandske stats hingstestation blev grundlagt i 1973 på gården Litla-Hraun. Siden flyttede den til gården Gunnarsholt. Målet med hingstestationen var at forbedre kvaliteten af hesteavl på Island.

Avlslederen og drivkraften på projektet var Þorkell Bjarnason.

Avlsudvalget skulle hvert år udvælge de bedste hingsteføl, som skulle indgå i avlsarbejdet.

De udvalgte hingste blev sendt til hingstestationen, og her stod man for opvæksten, træningen og kåringen. Det var helt gratis for ejerne, som så kunne hente dem igen som fem- eller seksårs, når de var færdigkåret. Hvert år i starten af maj måned, var der en stor kåring på Gunnarsholti, hvor man kunne komme og se de nyudklækkede stjerner. Denne begivenhed tiltrak flere tusinde tilskuere.

Hingstestationen blev lukket i 2003.

Fra det første klap til det sidste kram.

Hos Agria er vi der for dig og din hest gennem hele livet og tilbyder rådgivning baseret på over 130 års erfaring. Som medlem af Dansk Islandshesteforening får du nogle helt særlige fordele, blandt andet 10% rabat på din forsikring.

Ring på 70101065 eller skan QR-koden og læs mere.

Agria. Et mere ubekymret liv med dyr.

Et års gratis ansvar og Premium ved køb af sygeforsikring på Icehorse

Ridelejr i Rold Skov og Rebild bakker juni 2025.

PORTRÆT AF

ASKA ISLANDSHESTEKLUB

DE FEDESTE ARRANGEMENTER ER DREVET AF LYST OG PASSION

eMagasinet Islandsk Hest har mødt

AF MOGENS MARKER

Marlene Sick og Marie Aarkrog fra ASKAs bestyrelse, der fortæller om alle de muligheder, der er for den store klub, der har til huse på Vilhelmsborg i Beder, lidt syd for Aarhus.

ASKA er stiftet i 2015 og har 488 medlemmer. Klubben satser på den fulde bredde inden for islænderryttere og rummer alle fra junior- og ungdomsrytterne, turrytterne, avlerne og til de professionelle eliteryttere.

Det giver selvfølgelig nogle muligheder at være en stor lokalklub – og med muligheder følger drømme, og dem har ASKA masser af.

En af de helt store drømme er, at man i samarbejde med Vilhelmsborg kan skaffe midler til at udvide baneanlægget, blandt andet med et nyt passpor og en 300 meter ovalbane, så man kan afholde de helt store stævner i fremtiden.

Bestyrelsen har også valgt Gæðingalist som et område, man gerne vil booste. Tilbage i 2024 afholdt ASKA en stor clinic med Mette Manseth med over 200 deltagere. Siden har klubben afholdt både træningsstævne og workshops, hvor man kunne få

mere viden og inspiration til at lægge sit program sammen med en underviser. Til sommer planlægges der endnu et Gæðingalist-stævne, og både Marlene og Marie er meget begejstrede for denne konkurrenceform. Dels fordi alle, der selv kan styre deres hest, kan være med, og dels fordi det er fremmende for hestevelfærd, da man tænker grundøvelser ind i de opgaver, ekvipagen vælger at udføre. Og så kan de godt lide, at man selv vælger sin musik.

Klubben oplever generelt stor opbakning fra sine medlemmer, og der er altid god tilslutning til arrangementerne, som er drevet af de mange udvalgsmedlemmer og øvrige frivillige i ASKA, der lægger en stor indsats i planlægning og afvikling af aktiviteter.

Marlene og Marie er næsten ikke til at stoppe, når begynder at remse op om alle de arrangementer, der er i støbeskeen.

Det førstkommende store stævne er Kristi Himmelfartsstævne, hvor ASKAs stævneudvalg over tre dage afholder både sportsstævne og Gæðingakeppni. Ved samme lejlighed skal ASKAs 10-års jubilæum markeres.

Klubdagsarrangement på Jysk Væddeløbsbane med tölt- trav-og galopløb.

I februar blev der afholdt Vinterstævne med 100 deltagere. Der var fuld tilmelding og venteliste efter arrangementet havde været på Sporti i kun 1 time!

Der er også både Kratluskerstævne og Orienteringsridt i ASKA-regi, som typisk afholdes i den smukke natur omkring Moesgård og Fløjstrup. Samtidig er der gode kræfter i gang i forhold til at udleve drømmen om at få gang i ALRID igen.

Klubben har et flittigt Foredrags- og Kursusudvalg. De har for eksempel arrangeret en Hestevelfærdsdag, hvor 20 medlemmer deltog og sammen fik de gennemført Dansk Islandshesteforenings kursus i Hestevelfærd. Det var en succes, at man kunne hjælpe hinanden igennem kurset, og der blev åbnet op for mange relevante snakke om, hvordan man kan gøre det bedste for sin hest.

Udvalget arrangerer også Føl- og Unghesteshow med stor tilslutning. Sidste år var det med en Føl & Plage Bedømmelsesklinik forinden, hvor man fik hjælp til at opstille sit føl eller plag, så den præsenterede sig bedst muligt. I år er der planer om en foredragsrække om flokadfærd, hvor man kan blive klogere på forskellige aspekter af hestens flokliv og få ny inspiration og viden om, hvordan man sikrer trivsel i sin hesteflok.

ASKAs turudvalg arrangerer en række fællesture hvert år, samt en årlig voksenridelejr. I 2025 gik turen på tredage til Rold skov med overnatning for heste og ryttere på Danhostel i Rebild.

En af de helt store drømme er, at man i samarbejde med Vilhelmsborg kan skaffe

midler til at udvide baneanlægget, blandt andet med et nyt passpor og en 300 meter ovalbane, så man kan afholde de helt store stævner i fremtiden.

Der bliver afholdt rytteryoga og ryttergymnastik, og generelt er der fra klubbens side et fokus på rytteren som atlet.

Marie Aarkrog fortæller om sin baggrund som storhesterytter i både spring og dressur. Efter hun er skiftet til islænder, savner hun lidt det gamle rideskolemiljø, som hun var vant til. Dengang var rideklubben beliggende på den rideskole, hvor man red, og man fik undervisning af den tilknyttede berider. ASKAs bestyrelse er aktuelt i gang med at puste liv i et junior-og ungdomsudvalg og håber, at der af den vej kommer en masse spændende arrangementer, der kan samle klubbens unge medlemmer.

Generelt er der et godt samarbejde med naboklubberne. Man tager hensyn til hinandens klubkalender, når man laver arrangementer i sin egen klub, så man ikke planlægger aktiviteter de samme dage, men i stedet kan støtte op om de arrangementer, der er planlagt.

Ligeledes er der godt samarbejde med Vilhelmsborg, som er Det Nationale Hestesportscenter. ASKA har mulighed for at leje sig ind i ridehallerne og det udendørs baneanlæg på Vilhelmsborg, hvilket de i vid udstrækning benytter sig af. Særligt i vinterhalvåret

til at lave stævnetræning og Åben Ridehal, hvor man kan komme og træne med sin hest.

Udover at ASKA er en aktiv aktør på Vilhelmsborg har Dansk Islandsforening sit kontor - lige som blandt andre Aarhus Rideklub, Dansk Varmblod og Hippologisk Selskab Vilhelmsborg har til huse i de historiske bygninger.

ASKA er en aktiv klub med mange fede arrangementer for bredden og mange frivillige kræfter, som også er afgørende for, at det lykkes. Den netop afholdte generalforsamling havde omkring 50 deltagere. Der var mange gode input fra medlemmerne og en opfordring fra bestyrelsen:

Har man en ide, er man velkommen til at byde ind og bidrage, der hvor man selv mærker gejsten og energien - for vi vil gerne lave arrangementer, som vores medlemmer brænder for.

Det hele kræver blot frivillige kræfter til at afvikle arrangementerne – og ressourcerne lyder til at være der langt hen ad vejen.

Som Marie så fint siger, så er det de fedeste arrangementer, der er drevet af lyst og passion.

www.ASKA-islandshesteklub.dk

SÅDAN RIDES DE FORSKELLIGE KLASSER

I SPORTEN FOR ISLANDSKE HESTE ER KLASSERNE DELT OP I A, B, C OG D-KLASSER.HER FÅR DU EN OVERSIGT OVER, HVILKE DISCIPLINER, DER RIDES I A OG B-KLASSER.

A-klasser er følgende:

T.1 T.2 4.1 5.1

I A-klasserne er ekvipagen alene på banen i udtagelsen, mens der er flere ekvipager på banen i finalerne.

T.1: Langsomt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden og hurtigt tempo tølt.

T.2: Valgfrit tempo tølt – langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volte-skift) - tølt for løse tøjler

4.1: Rytteren vælger selv rækkefølgen, men skal vise: Langsomt tempo tølt - langsom til middel tempo trav - middel tempo skridt - langsomt til middel tempo galop og hurtigt tempo tølt.

5.1: Rytteren vælger selv rækkefølgen, men skal vise: Langsomt til middel tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – pas.

B-klasser er følgende: T.3 T.4 4.2 5.2

Her rides klasserne med op til tre ekvipager på banen i udtagelsen.

T.3: Langsomt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden – hurtigt tempo tølt.

T.4: Valgfrit tempo tølt – langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volteskift) og tølt for løse tøjler

4.2: Langsomt tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middeltempo skridt – langsom til middel tempo galop – hurtigt tempo tølt.

5.2: Langsomt til middeltempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – pas.

HINGST

DER ER MANGE OVERVEJELSER, EN AVLER KAN GØRE SIG I FORBINDELSE

MED VALG AF HINGST. IGEN I ÅR KOMMER EMAGASINET ISLANDSK HEST

MED EN LILLE GUIDE TIL WORLDFENGUR OG OPSUMMERER EN RÆKKE AVLERES TANKER OM VALG AF HINGST.

I år har mange set ekstra meget frem til foråret grundet den lange vinter. Men nu er det her endelig, og det betyder også, at bedækningssæsonen nærmer sig. På de sociale medier begynder det at spire frem med opslag om hingste, som bliver udbudt til avl. Man kan også finde opslag angående tanker om avl, bl.a. fra Stald Tankefuld, som hvert år laver et opslag med statistik over de afkom, som er blevet født i Danmark året forinden. Her bliver det tydeligt, hvilke hingste, der var det populære valg i 2024. Den mest brugte hingst det år, har fået over dobbelt så mange afkom i 2025, som den med næstflest afkom. Data viser også, at der er et fald på 10% i antal føl, som bliver født i Danmark. Det er andet år i træk.

Tanker fra avlere

Når man har besluttet sig for, at ifole sin hoppe, er der mange ting at tage hensyn til, og der er forskel på, hvad man vægter højest i den proces. Også fordi selve målet med avlen kan variere meget. Ens for alle er dog, at der er mange hingste at vælge mellem, samt en masse information og praktiske ting, som man skal tage højde for, når man planlægger et føl.

e-Magasinet Islandsk hest har igennem årene talt med avlere omkring deres overvejelser i forbindelse med valg af hingst og avlsmål, og her har vi samlet forskellige citater til inspiration:

Anette Vestergaard

Gingsholm Islandsheste

-Jeg kan godt lide at se hingstene i sporten, det siger noget om at være hjemmefra og dermed sindet. Der er mange forskellige ting, der spiller ind, når jeg

vælger hingst. Først og fremmest en god tølt, gerne god arbejdstølt, - rummelige bevægelser, godt løftog så må de gerne kunne “sætte” sig i tølten, hvilket der ikke er så mange, der virkelig kan. Desuden vil jeg gerne have, at hingsten er velrejst med en flot form under rytter. Man skal være ærlig omkring “mangler” ved hoppen - find hingsten, der supplerer hende godt. Og så er det altid vigtigt med en god mavefornemmelse.

Amanda Lundberg Lørup

Stald Adriansminde

-Jeg finder ofte hingste via Facebookgrupper, hvor folk reklamerer eller spotter nye hingste ved kåringer. Jeg har altid nogle bestemte linjer, som jeg har lidt i kikkerten. Jeg ser gerne kåringer, fordi det er vigtigt at se, hvordan hingsten tager sig ud i virkeligheden. 8,5 for en gangart kan se meget forskelligt ud i virkeligheden, da der er mange parametre, der spiller ind.

Rikke Munk Madsen

Lærkely

-Jeg er så heldig, at jeg blev taget under en dygtig avlers vinger. Hun startede med at vise mig film fra Landsmót, hvor hun forklarede om avlslinjer. Hun tog mig også med ud til kåringer, avlsarrangementer og følbedømmelser, hvilket var virkelig lærerigt, spændende og meget inspirerende.

I dag bruger jeg stadig at tage ud til disse ting - både for at se hingstene og deres afkom. En hingst skal, udover en spændende afstamning og god kåring,

gøre indtryk på mig, når jeg ser den – jeg skal kunne huske den. Herudover har jeg et lille ”tæt” netværk, som jeg deler avlsinteressen med. Vi taler åbent om vores erfaringer ift. de hingste, der er blevet brugt, og de føl vi får – både på plus og minus siden - vel vidende, at hoppen jo også bidrager til føllet.

Hanne Dueholm Nielsen Avlmosegård

-Jeg tilrider selv mine heste, så sindet betyder meget for mig. Når jeg har udset mig en hingst, kan jeg godt finde på at ringe til ejeren eller en træner og spørge ind til, hvordan den var i tilridning. I år har jeg også spurgt en hingsteejer, om hun ville sende hverdagsbilleder, som jeg synes siger mere, end lige det moment, hvor den går allerbedst på stævnebanen.

Luther Gudmundsson

Arnarholl

- Jeg lærte meget af mit første forsøg som avler på Island. Jeg købte nogle gode hopper og tog til Landsmot i Skagafjörður i 2006. Her så jeg en flot hingst, som fik 9,5 og 9,0 for rigtig mange ting. Så den kørte jeg alle hopperne til for at få dem bedækket. 4 år senere måtte jeg aflive alle afkommene pga. at de var kugleskøre. Det, jeg måtte indse, var, at jeg kun havde set på tallene. Jeg havde ikke undersøgt nærmere eller sat mig bedre ind i, hvad det var for en hingst, jeg havde brugt. Derfor siger jeg i dag til folk, som gerne vil avle: Lad være med kun at avle på baggrund af tal, BLUP og farver. Det er vigtigt, at man får så mange oplysninger om hingsten med som muligt. Jeg synes, at det er super vigtigt, at man møder op til kåringerne og ser hestene, hvordan de opfører sig på banen, og hvordan gangarterne ser ud i virkeligheden, ikke bare som tal på papir.

Anne Marie Veistrup

Stutteri Oren

-Jeg lægger i min avl vægt på en rummelig 5-gænger med god udstråling og tempo. Vi skal passe på, at vi ikke kun fokuserer på forparten. En ren 4-gænger

er jo ikke en hest for mange at gangsætte og ride. Der må gerne være gode forbensbevægelser, men de skal være bløde og naturlige, så det føles godt at sidde på hesten.

Jón Már Gudmundsson

Stald Akur

- Hvis man ønsker at avle gode sportsheste, skal den have en god skridt, trav og galop. Galop er en undervurderet gangart. Hvis den er god, plejer det at hænge sammen med en stærk overlinje, og den er med til at udvikle de andre gangarter, når man træner den.

Þórður Þorgeirsson Professionel kåringsrytter

Avl er et langsigtet projekt. Man ved ikke, hvordan en hest vil slå igennem som avlshest, før der er gået rigtig mange år. I dag ser vi en tendens, hvor der er få populære hingste, som bliver brugt rigtig meget, fordi de har fået en god kåring eller har et højt BLUP. Efter min mening er det blevet en industri. Folk tænker mere på at kunne sælge afkommene, end om hingsten passer til deres hoppe.

Hvor finder jeg hingsten?

Alle hovedmedlemmer af DI har adgang til WorldFengur, og det er en rigtig god idé at sætte sig grundigt ind i, hvordan databasen virker. (Se guiden til vigtige funktioner sidst i artiklen.) Ud over alle de nyttige informationer man kan få her, er der også mange andre ting, man skal overveje, f.eks. sind, bedækningsmetode, hvor hingsten bedækker og pris.

På DIs hjemmeside kan man finde en komplet liste over hingste, som har bedækningstilladelse i Danmark. Den danske liste består af hingste, som har meritter svarende til det nuværende stambogsreglement. Klikker man ind på hver enkelt hingst, kan man bl.a. se kåringsresultater, stamtavle, ejerforhold, samt hvor og hvordan hingsten bedækker.

I WorldFengur får man et godt overblik over stamtavlen.

Under "Simuleret avl" kan man måle indavlskvotienten.

Under “Grundoplysninger” kan man se om hestens genotype er CA = 4-gænger eller AA = 5-gænger.

Kilder: WorldFengur

• GUIDE TIL WORLDFENGUR •

WorldFengur er et fantastisk redskab, når man vil gå på opdagelse i afstamning, kåringer, sportsresultater, afkomsresultater, genetik og meget mere. Hvis man ikke kender WorldFengur så godt, kan man på menuen i venstre side finde en dansk introduktion til, hvordan man bruger databasen.

Afstamning

I WorldFengur får man et godt overblik over stamtavlen.

Man kan gå lige så langt tilbage i forfædrene, som man vil. Det er nemt at finde hingste med berømte og højt kårede fædre. Undersøg derfor også hoppelinjen. Gode hopper i stamtræet er mindst lige så vigtige som gode hingste. Hvordan er mor, mormor og farmor kåret? Hvor mange afkom har de, som er blevet kåret? Er de blevet afkomskåret? Har de fået ærespræmie for afkom?

BLUP

Man kan også bruge BLUP-tallet til at gennemskue en stærk afstamning. Det giver nemlig en indikation af en høj avlsmæssig værdi. BLUP-tal er en meget omdiskuteret størrelse. Det kan være en god idé at sætte sig ind i, hvordan BLUP er beregnet, for der er styrker og svagheder ved systemet. Men den korte version lyder, at en hests BLUP-evaluering estimeres

ud fra al tilgængelig information om individet selv, forældre, søskende, afkom og slægtninge. Informationen stammer fra kåringsresultater. Da det er en ret lav procentdel af heste, som bliver kåringsfremstillet i det hele taget, og pga. det faktum, at der foregår en stor udvælgelsesproces i forhold til, hvilke individer der bliver fremstillet, vil nogen mene, at dette billede ikke er retvisende nok.

Simuleret avl

Under “Simuleret avl” kan man bl.a. undersøge indavlskvotienten. I den medfølgende forklaring på WorldFengur anbefaler man at undgå en indavlskvotient på over 5%. Ligger den på mellem 5-7% bliver tallet farvet lilla, ligger den over 7%, bliver tallet farvet rødt. Her er et eksempel på simuleret avl på to halvsøskende:

Indavlskvotienten (F) ligger her på 16,2%, som er langt over den anbefalet værdi. Det er dog før set, at man har krydset halvsøskende og kaldt det linjeavl. De andre tal, som kommer frem i simuleret avl, er den beregnede BLUP-værdi for afkommets delkarakterer for bygning og rideegenskaber. Desuden kan man på samme side se sandsynligheden for, at afkommet bliver en 4- eller 5-gænger, samt de forskellige mulige udfald af pelsfarve.

4-gænger eller 5-gænger?

Under “Grundoplysninger” kan man se om hestens genotype er CA = 4-gænger eller AA = 5-gænger.

Nogle hingste er vist til kåring som 4-gængere og har altså fået 5 for pas, men det udelukker ikke, at de er 5-gængere af genotype. Hvis mærket for genotypen er blåt, betyder det, at man har udført en gentest på hesten. Er det gråt/gennemsigtigt, betyder det, at det er beregnet ud fra stamtræet og kåringsresultater. Man skal være opmærksom på, at det kan blive et problem, hvis man får avlet Aet helt ud af sine heste, da en hest med genotype CC er beskrevet som en 3-gænger, dvs. en meget travstærk hest, som ikke har naturlige anlæg for den laterale bevægelse, som tølten kræver.

Kåringsresultat

Når man kigger på en hingsts kåringsresultater i WorldFengur, kan man se, hvornår den blev kåret og hvor mange gange. Kigger man på yngre hingste, som endnu ikke har kårede afkom, kigger man typisk på hingstens egne kåringsresultater. Men læg også mærke til, hvornår den er kåret. En kåring i en ung alder (4-5 år) er som regel et tegn på naturtalent og ikke kun en professionel rytters arbejde gennem længere tid. De kommentarer, som dommerne har knyttet til de forskellige delkarakterer, er også værd at læse. Der kan være stor forskel på, hvordan f.eks. karakteren 8,5 for tølt ser ud i virkeligheden, og her kan kommentarerne være nyttige.

Den nuværende vægtning af delkarakterer for bygning og rideegenskaber. Kilde: FEIF Breeding Rules and Regulations 2022.

Er det en ældre hingst, man overvejer at bruge, kan man via afkoms resultater få en god indikation af, hvad hingsten giver videre i avlen. WorldFengur giver et godt overblik over antallet af afkom, hvor mange der er fremstillet til en kåring og resultaterne af disse.

I 2020 kom der nye guidelines for kåringer, hvor flere ting blev ændret og vægtet anderledes. Rid tæller nu 65% og byg 35% af totalkarakteren. Før var fordelingen 60/40. Da der er et øget fokus på at avle sportsheste, hævede man bl.a. vægtningen af form under rytter, forpart og overlinje, og langsom galop tæller med i den samlede karakter for rideegenskaber. Vilje og sind, som efter 2020 hedder ridbarhed, er én af de ting, som bliver vægtet lavere end tidligere. En hests kåringsresultat bliver ikke lavet om, når der sker ændringer i kriterier og guidelines, men vil altid være resultatet af de gældende guidelines på det tidspunkt, hesten er blevet kåret.

NY FORSKNING:

VORES FØLELSESDUFTE PÅVIRKER HESTES ADFÆRD

OG FYSIOLOGI

En ny undersøgelse offentliggjort i starten af 2026 kaster lys over et hidtil undervurderet aspekt af menneske–hest-interaktio er: vores følelsesmæssige kropsdufte. Selvom lugtesansen er et centralt kommunikationsmiddel hos dyr, har dens rolle på tværs af arter været sparsomt udforsket. Det ændrer sig nu med et studie, der dokumenterer, at heste reagerer markant forskelligt på menneskelige duftsignaler fra henholdsvis frygt og glæde.

Forskerholdet anvendte vatpuder, der bar menneskelige kropsdufte indsamlet under enten frygt- eller glædesfremkaldende situationer. Disse blev præsenteret for 43 heste under både frygttests (pludselige stimuli og møde med nye objekter) og interaktionstests med mennesker (grooming og tilnærmelse). En kontrolgruppe fik blot lugten af rene vatpuder.

Klar forskel i hestenes reaktioner

Resultaterne var tydelige. Heste udsat for frygtrelaterede menneskedufte viste:

• Mere udtalt forskrækkelsesreaktion

– Forskrækkelsesintensitet: Cohen’s d = −0.88

– Maksimal puls: Cohen’s d = 1.16

• Øget opmærksomhed mod nye objekter – 32 % mere kiggen på det nye objekt (RR = 1.32)

• Reduceret social kontakt med mennesker – 40 % mindre berøring af mennesket i tilnærmelsestesten (RR = 0.60)

Til sammenligning udløste glædesdufte og kontroldufte langt mildere reaktioner og en mere afslappet interaktion med mennesker.

Hvad betyder det?

Studiet understreger, at heste ikke blot aflæser vores kropssprog og stemmeføring – de opfanger også kemiske signaler, der afslører vores følelsesmæssige tilstand. Det åbner nye perspektiver på:

• Træning og håndtering: Rytterens eller trænerens følelsesmæssige tilstand kan ubevidst påvirke hestens reaktioner gennem duft alene.

• Velfærd og sikkerhed: Nervøsitet hos mennesker kan potentielt forstærke hestes frygtreaktioner i pressede situationer.

• Tilpasning til livet med mennesker og kommunikation:

Fundene rejser spørgsmål om, hvorvidt heste gennem årtusinders samliv med mennesker har udviklet en særlig følsomhed over for menneskelige duftsignaler.

Forskerne bag studiet – herunder Plotine Jardat, Alexandra Destrez og Léa Lansade – peger på, at resultaterne kun er begyndelsen. De viser, at lugtbaseret følelseskommunikation mellem mennesker og heste er reel, målbar og relevant for både praksis og forskning.

For professionelle i hesteverdenen er budskabet klart: Vores følelser kan lugtes – og hestene reagerer på dem.

PRODUKTNYHEDER

ICELANDIC POWER

Et koncentreret müslifoder til islandske heste og nøjsomme konkurrenceheste - udviklet til stabil energi og udholdenhed fra fibre og olier.

www.brogaarden.dk

MINILÆSSER

Avant e727 er en elektrisk minilæsser med høj løftekapacitet på 1.600 kg, støjsvag drift, lang driftstid og hurtig

www.avant.dk

TRENSEHOLDER

Elegant trenseholder fra Kystol i massiv egetræ – stilfuld, holdbar og perfekt når du skal organisere dine trenser.

www.kystol.dk

SORT

Velvet underlag med air mesh spine og silicone mod sadlen.

2 delt muffebid med sort sweet iron.

Stigbøjler med gummi for øget antiskrid effekt.

Find alle nyhederne her: www.nordic-horse.dk

HorsePro Vital B

B-vitaminer

MSM Kiesel Ølgær

HORSEPRO VITAL B

Koncentreret B-vitamin med MSM, kisel og ølgær. Tilskuddet kan supplere den daglige fodring i perioder med fældning, pelssætning, uoplagthed, manglende appetit, hård træning, miljø- og foderskift. Et tilskud af B-vitaminer understøtter en flot pels, sund hud og energiomsætningen. MSM (methylsulfonylmethan) indeholder svovl som ligeledes er vigtig for hud, pels og hove. Kiesel vedligeholder bindevæv, hud, pels, hove og skelet, og er desuden i stand til at binde visse toxiner i tarmsystemet.

Vejl. dosering (islænder): 25 g pr. dag. Kr. 179,- 1 kg. - 4,5 kr. pr. dag Kr. 379,- 3 kg. - 3,2 kr. pr. dag. www.nag.dk

Skræddersy din forsikring

– så den passer til dig og din hest

Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være!

Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.