Issuu

ORIGO 162 | Vinter 2025 | kr 80,- i løssalg

Origo nr 162, vinter 2025

ORIGO

Indhold nr. 162, vinter 2025

Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik Webadresser: skabelse.dk & biocosmos.no Email: origo@live.dk Bankkonto: 8117 1855683 ISSN 0109-6168 Mobilepay: 94642 Cvr: 30376390

Liv på Mars Af Arne Kiilerich

Livet er det mest unaturlige Af Erik Hedin

Elementær sandsynlighedsregning Af Arne Kiilerich

Universets opståen

Redaktionskomité Finn L.N. Boelsmand, cand.polyt. finn@datering.dk Holger Daugaard, cand.scient. holger@skabelse.dk Mikael Larsen, lektor, cand.polyt. mikael.larsen@live.dk Arne Kiilerich, rådgivende ingeniør, statiker info@akiaps.dk Peter Øhrstrøm, professor, dr.scient. poe@ikp.aau.dk Anton Thortzen, fysioterapeut anton@thortzen.dk Helge Hoffmann, cand.phil., forfatter kerstinoghelge@gmail.com Asbjørn Lund, aktuar, master i infosystemer asbjlund@gmail.com Steinar Thorvaldsen, professor, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no

Af Julie Hanna Fuglen der går og flyver under vand Af Holger Daugaard

Enormt STORE tal—fortsat Af Anton Thortzen

Sans for skønhed

Af Göran Schmidt.

Evolution eller skabertro Af Sven Løbner

Derfor lader evolutionen sig ikke nægte Af Daniel Witt

Mitokondrie DNA Af Mikael Larsen

Pris: 250 kr. Tegnes på www.skabelse.dk. Abonnenter får tilsendt et girokort omkring årsskiftet eller kan tilmelde sig betalingsservice.

En faglig opdatering Af Steiner Thorvaldsen

Abonnement i Norge:

Vandtyper, del 1. Af Finn Boelsmand

Redaktør dette nummer: Arne Kiilerich Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

Pris i løssalg: 80 kr. (+ evt. forsendelse) Abonnement i Danmark:

Pris: NOK 300 som støttepartner for BioCosmos. Bankkonto 1503 0218210. Opgiv navn, adresse og e-mail.

Origo nr 162, vinter 2025

Hvad vil Origo, og hvad tror vi på? Redaktionel leder af Arne Kiilerich

Det er måske på tide at redaktionen bag Origo informerer om noget af hensigten med bladet? Det har næppe forbigået nogens opmærksomhed, at Origo er kritisk over for Darwinistisk Evolution. Dvs. evolution, der er blind og tilfældig, og som ikke synes at være styret af kendte naturlove. Hvad så med Teistisk Evolution, Intelligent Design, Ungjords-kreationisme og Gammeljordskreationisme? Måske bør vi ganske kort definere, hvad vi mener med disse begreber, men udtømmende definitioner er det umuligt at levere på grund af forskellige varianter og sammenblandinger.

Ungjords-kreationismen tager skabelsesberetningen bogstaveligt mht. de seks skabelsesdage – med den variant at nogle tror på en ung jord, men på et gammelt univers. Dette knytter forbindelsen til Gammeljords-kreationismen, der på samme måde tror på en skaber, men mener, at Han har været i proces med jorden og universet i millioner eller milliarder af år.

Hvordan skal man navigere imellem disse synspunkter? Man skal først og fremmest være sig bevidst, at man rent videnskabeligt ikke kan bevise, men kun sandsynliggøre det ene eller det andet. Derfor vil vi heller ikke lægge os fast på en bestemt model vedr. universets alder, livets skabelse, menTeistisk Evolution (TE) accepterer, at evolutionen neskets historie osv., men vi vil forsøge at belyse har fundet sted, men med den underliggende tan- hvad der taler for, og hvad der taler imod de forke at Gud har startet processen, som derefter er skellige modeller. Vi anser det ikke for vores rolle forløbet af sig selv, eller at Han også har medvirket at kridte banen skarpt op, eller støde nogens overi forløbet. TE accepterer evolutionslæren og rambevisning. mes derfor af den samme kritik som er rettet mod ateistisk evolution. De teologiske implikationer ved Origo vil forsætte den kritiske holdning over for ideen om ren Darwinistisk Evolution, og vil fortsat TE synes også at være problematiske, men dette er virke for at levere information, der underbygger umiddelbart ikke noget der ligger indenfor Origos ideen om, at tro og (sand) videnskab er venner, og virkefelt. at de hver for sig leverer et vidnesbyrd om en suveIfølge Intelligent Design (ID) er livet på jorden ikke ræn Skaber. blevet til ved en spontan stokastisk (tilfældig) proces. ID afviser altså evolution som forklaring og hævder, at livet i dets ufattelige kompleksitet må være et resultat af en intelligent designers virke. ID afstår dog – i modsætning til kreationismen – fra at sætte navn på denne designer.

Origo nr 162, vinter 2025

Liv på Mars Af Arne Kiilerich

10 september 2025 ifølge DR.DK:

Kæmpe Mars-opdagelse: 'Lige nu har vi ingen andre forklaringer, end at der engang var liv'

livsformer på Mars? Egentlig ikke, men hvad er det, der udløser den store begejstring? Er der noget ideologisk, der blander sig i de nøgterne videnskabelige data? Hvad er det der gør at vi meget gerne vil se i retning af liv på andre planeter? Læg mærke til fremhævningen i overskriften: Lige nu har vi ingen andre forklaringer, end at der engang var liv. Allerede her har vi fået armen drejet om på ryggen ved hjælp af udelukkelsesmetoden. Det ideologiske der forsøges bekræftet videnskabeligt, er at ”Liv opstår blot de rette betingelser er tilstede”. Hvis liv kan spores andre steder i universet, bliver det lettere at se bort fra denne brutale kendsgerning: at vi absolut intet ved om, hvordan livet er opstået på vores egen planet, uagtet de ideelle livsbetingelser på kloden – og i laboratoriet!

Leopardpletter. Potentielle biosignaturer. Prøver, maskinelt udtaget der viser indhold af jern og fosfat. Forskerne mener desuden, at kunne se indhold af organisk kulstof ? Men dette udsagn kan man let få galt i halsen, da flere kulstofforbindelser kan have en uorganisk oprindelse. For nogle år siden var man optaget af nogle metanudslip på Mars fordi metanforekomsten på vores egen klode hovedsageligt har en organisk oprindelse. Dengang var begejstringen dog knapt så stor, fordi metan også forekommer ved vulkansk aktivitet og findes på så øde steder som i Saturns ringe. Prøveudtagning og analyse er foretaget på stedet (på Mars) af robotten. Endnu er der ikke tekniske muligheder for at få stenene hentet ned til jorden for en nærmere analyse.

I DR´s artikel hedder det også, at der ikke er enighed i forskersamfundet om, hvordan livet opstår. Om der er enighed eller uenighed på dette område er ret ligegyldigt, så længe der mangler det mindste tilløb til konkret viden på området. Der er naturligvis heller ingen, der ved noget om, hvordan ”primitivt” liv andre steder i universet er opbygget eller ser

ud? Men hvis liv på Mars har afleveret en såkaldt biosignatur må det være noget, der i lighed med livet på jorden er i stand til at håndtere et stofskifte og ikke mindst at kunne kopiere sig selv i endeløse antal. Vi har ingen grund til at tro, at dette kan fungere uden liv, der er baseret på kompleks information nedlagt i DNA som i tilfældet med alt liv på jorden. Idet det må siges at være ekstremt usandsynligt, at en DNA baseret organisme opstår spontant, vil det være endnu mere usandsynligt, at det samme er sket to eller flere andre steder. Vi vil i Origos redaktion tage åbent imod alle nye videnskabelige opdagelser. Blot de ikke er blandet med for meget ønsketænkning. Vi må derfor afvente lidt mere substans i formodningen om eksistensen af nulevende eller afdøde marsboere.

Har vi noget imod, at der er eller engang kan have været,

Origo nr 162, vinter 2025

Livet er det mest unaturlige Erik Hedin

Mit ræsonnement Stof bevæges af stof og i mindre udstrækning af lys. Hvorfor fremhæve dette velkendte faktum? Fordi det har konsekvenser for den nuværende debat om design i naturen. Er naturen et resultat af en intelligent designers virke, eller ser det bare sådan ud? En konsekvent materialist må naturligvis mene, at alt det, vi kan iagttage i universet, er blevet til af naturlige årsager. Men lad os et øjeblik betragte vores indledende konstatering ud fra fysikken. Enhver struktur i universet, hvad enten det drejer sig om galakser, stjerner, planeter, måner eller bjerge, er altså dannet, ved at stof har påvirket stof. Stof får tyngdekraft til at koncentrere andet stof, og det er den dominerende kraft i udformning af universets struktur på det største plan. Stofpartikler med ladninger skaber den elektriske kraft, der skubber eller trækker andre ladede partikler langs med en linje og forbinder deres midtpunkter. Denne kraft er den altdominerende ’bevæger’, når det gælder molekylære samspil. Kernekræfter mellem protoner og neutroner opererer over så korte afstande, at vi ikke er i stand til at konstatere det med vores almindelige sanser. Fotoner af lys (elektromagnetisk stråling) indeholder også momentum i omvendt proportionalitet med deres bølgelængde. Dette momentum er forsvindende lille, men kan dog flytte rundt på enkelte elektroner, hvilket udnyttes i fotosensorer og i solceller. Under det konstante bombardement af store mængder fotoner fra lysende stjerner kan hele gasskyer i nærheden af en stjerne blive drevet ud i det tomme rum.

Med risiko for at have mistet mine læseres interesse under denne forklaring af grundlæggende fysik, vil jeg nu forsøge at drage nogle letforståelige konklusioner. Forestil dig for eksempel, at du overværer en balletforestilling. De flydende, yndefulde og kunstnerisk afbalancerede bevægelser kan ifølge en materialist ikke bestå af andet end stof, der bevæger stof ved hjælp af elektriske kræfter og tyngdekraft. Ud fra alt, hvad vi ved om det fysiske samspil i stof, kan vores univers ikke frembringe den komplekse, funktionelle struktur, vi kender som en ballerina, og kan heller ikke frembringe hendes bevægelser i en ballet. Selv om hver eneste bevægelse i dansen udløses af de intermolekylære kræfter i ballerinaens muskler, ville summen af hver eneste partikel i hendes legeme ligge som en bunke støv på gulvet, hvis det var op til naturens love alene. Hvad er så forskellen på en ballet og stoffets naturlige bevægelser? Forskellen er, at de love, der regulerer naturen, ikke besidder intelligens; de følger blot nogle enkle regler. Masse tiltrækker masse ved hjælp af tyngdekræfter, og den samlede bevægelse af det komplekse, inter-atomariske samspil vil uvægerligt bevæge sig mod det lavest tilgængelige energiniveau. Der bliver ingen dans ud af det, kun en gradvis bevægelse nedad mod en uinteressant ligevægt.

Stjerner og molekyler Når vi kender og kan sætte tal på disse naturkræfter, bliver vi i stand til ved beregninger at forudsige strukturer så forskellige som stjerner og enkelte molekyler. Når vi så sammenligner vores teoretiske forudsigelser med de faktiske strukturer og finder overensstemmelse, giver det os tillid til vores forståelse af, hvad naturen kan frembringe, ud fra maksimet om at stof bevæger stof. Stofpartikler påvirker – i kraft af en de fire grundlæggende kræfter i naturen – andre partiklers bevægelse og påvirkes til gengæld selv af de andre partikler.

Origo nr 162, vinter 2025

Hvor kommer ballerinaen så fra?

at livet må stamme fra en intelligent designer, finder vores håb om et liv efter graven en solid støtte i virkeligheden. I Alle levende væsner lige fra amøber til mennesker kan for en den jødisk-kristne tradition formulerer vi denne fortrøstning tid undgå at ende som en bunke støv i ligevægtstilstand. Det ved at sige, at Gud ”er ikke Gud for døde, men for levende, kan de, fordi de er i stand til at omdanne energi fra deres thi for ham er alle levende.”3 omgivelser (kemisk energi i mad eller stråling fra solen eller termisk energi) til bevægelse og varme. Omdannelse af én Noter form for energi til en anden er et velkendt fysisk fænomen. 1. ”I en ikke-ligevægtig proces bliver statistiske variationer så Hvorfor så ikke konkludere, at liv bare er et naturfænomen små, at de ingen betydning har, og det er tilfældet for etpå linje med døde strukturer? Fordi de molekylære mekanis- hvert system, der har relevans for livets oprindelse og udvikmer inden i levende systemer repræsenterer en voldsom ling … Små statistiske variationer fra den mest sandsynlige afvigelse fra den naturlige, direkte vej til bunken af støv. Det konfiguration af et sådant system (hvor dets partikler er tiler et universelt princip i naturen, at de naturlige processer fældigt blandet) vil slet ikke opstå inden for en tidsramme så altid går den kortest mulige vej på den kortest mulige tid til kort som hele vores univers’ historie. Det betyder, at et hvil1 den lavest tilgængelige ligevægtstilstand. Derfor er liv det ket som helst håb, om at statistisk variation kan være en kilmest unaturlige fænomen i universet. de til ny biologisk information, er fuldstændig uforeneligt med den statistiske mekaniks fysik.” Se Eric Hedin: Canceled Efterhånden som vi mennesker bliver ældre, går det i tiltaScience: What Some Atheists Don’t Want You to See (Seattle: gende grad op for os, at vi lever på lånt tid. Vi mærker, hvorDiscovery Institute Press, 2021), s. 160. dan den tid nærmer sig, hvor vores krop vil ophøre med at fungere. Men som vores kolleger Michael Egnor og Denyse 2. Michael Egnor og Denyse O’Leary: The Immortal Mind: A O’Leary argumenterer for det i en kommende bog, fortsætter Neurosurgeons Case for the Existence of the Soul (Hachette vores essens med at eksistere i en udødelig sjæl. 2 I den fryde- Worthy, 3. Juni 2025). fulde ’undtagelsestilstand’, som vi kalder liv, har vi utallige 3. Lukasevangeliet 20,38. gange triumferet over naturens vedvarende træk mod en livløs ligevægtstilstand. Men selv vores mest succesrige omdannelser af materien til ikke-naturlige strukturer, hvad enten det er pyramider, slagskibe eller vores egne legemer, vil i det lange løb vende tilbage til støvet. To konklusioner Ud fra det ovenstående kan vi konkludere to ting. Den første konklusion er videnskabelig og baseret på naturens love, og den lyder: Livet er designet. Hvorfor det? Fordi kun en intelligent skaber kan have iscenesat den mirakuløse omformning af dødt stof til de funktionelle former i levende væsner. Den anden konklusion, som ingen af os kan undgå at drage, er at fysisk liv er noget forbigående. Livet er en fantastisk gave, og vores selvbevidsthed indgiver os en følelse af, at livet burde fortsætte, selv om vi ved, at det ophører. Ikke desto mindre har vi et håb at holde fast i. Når vi erkender universets almindelige virkemåde og derved bekræftes i,

Eric R. Hedin fik sin doktorgrad i eksperimentel plasmafysik fra University of Washington, og gennomførte postdoktorgradsforskning ved Royal Institute of Technology i Stockholm, Sverige.

Origo nr 162, vinter 2025

Lidt elementær sandsynlighedsregning. Af Arne Kiilerich

Ikke alle har haft sandsynlighedsregning i skolen, men sandsynlighedsregning indgår i videnskabeligt arbejde og ikke mindst i ingeniørvidenskab. Vi vil gerne kunne sætte os ind i en bil, et hus eller en flyver og føle os sikre. Men lige meget hvor sandsynligt det er, at vi slipper heldigt fra det, er dette altid forbundet med en risiko. Risikoen kan beregnes ved hjælp af statistik og sandsynlighedsregning.

Hvis vi har foretaget mange kast, vil vi dog statistisk få bekræftet, at ”sekseren” kom øverst i gennemsnitligt hvert sjette kast. Sandsynligheden udtrykkes på denne måde: P=1/6 som brøk eller 0,1667 som oprundet i decimal. Chancen er altså en sjettedel. Hvis vi spiller med 2 terninger i pakkelegen for at få det til at gå lidt stærkere, hvad er så chancen? Den bliver så 1/6 + 1/6 = 2/6 eller 1/3. Det vil sige at vi i gennemsnit vil slå en ”sekser” i hvert tredje kast så nu forsvinder pakkerne hurtigt. Hvad er så chancen for at få 2 ”seksere” hvis vi spiller med 2 terninger? Den er 1/6 x 1/6 = 1/36 eller 0,02778 (oprundet decimal). Hvis vi forlanger dette, vil nogle formentlig falde i

Når vi har opfundet begrebet ”Den heldige planet”, tænker vi på, at jorden er mere heldig end matematikken tillader. Dvs. at så mange gunstige betingelser for organisk liv optræder samtidigt må opfattes som så sjældent et lykketræf, at vi bliver nødt til at anvende et andet begreb: ”held”. Den heldige planet eksisterer desuden i et heldigt univers hvor tyngdekraften, den elektromotoriske kraft, massetætheden, massetiltrækningen, universets entropi, ekspansionsraten og meget mere skal være ekstremt finjusteret for at søvn i løbet af pakkelegen, fordi det vil kræve 36 slag (i genuniverset overhovedet kan fungere. nemsnit) at slå 2 seksere. At arbejde med begrebet ”held” i ingeniørberegninger eller Det er således ret indlysende, at når mange ”heldige” omanden videnskab må vel siges at være øjeblikkeligt fyringsstændigheder skal optræde samtidigt mindskes sandsynlighegrundlag. I stedet arbejder vi med sandsynligheder der kan den for succes dramatisk. Hvis vi aktiverer alle de viste 6 terberegnes. Dog uden sikre forudsigelser. Man kan således ikke ninger hvor mange slag vil det da kræve at få 6 ”seksere” ? være sikker på at man ikke får loftet i hovedet, når man Det er ganske enkelt: 1/6 x 1/6 x 1/6 x 1/6 x 1/6 x 1/6 eller lidt sætter dig til rette i lænestolen, selvom risikoen forenklet (1/6)6 hvilket er 1/46656 eller 0,0000214. Et meget lille tal. Vi skal altså bruge i nærheden af 50 000 slag for at få 6 ”seksere”.

Der er forskere, der har forsøgt at beregne sandsynligheden for jordens ”held”. Forudsætningerne for, at en sådan beregning er realistisk, er baseret på sandsynligheden for forekomstens af de enkelte dele, og det er naturligvis umuligt at komme til et korrekt resultat. Hvordan man end vender og drejer det vil man dog komme frem til et tal for sandsynligheden, der er så lille, at det reelt er ”0” (nul). (sandsynligheden) for dette er lille. Vi kan udregne sandsynligheden for at slå ”en sekser”. Idet terningen har 6 sider vil ”sekseren” vende opad i hvert sjette kast, men ikke sikkert.

Deraf er multiversteorien også opstået. Dvs. teorien om at der er et utal af universer; for uden dette ville der aldrig være en chance for, at en enkelt klode ville vinde lotteriet med så ideelle livsbetingelser som vores.

Origo nr 162, vinter 2025

Hvordan er vores univers opstået, ved en skabelse eller ved tilfældigheder? Af Julie Hannah

Hvor sandsynligt er det, at vores univers er et resultat af tilfældige fysiske hændelser? Forskere har påpeget, at universet i dets nuværende form kræver en meget præcis balance mellem en lang række finindstillede fysiske konstanter: * Tyngdekraften. Denne kraft må være nøje afbalanceret med universets udvidelseshastighed, for at strukturer skal kunne dannes. * Forholdet mellem tyngdekraften og den elektromagnetiske kraft. Hvis dette forhold var bare en smule anderledes, ville det resultere i, at alle stjerner var enten hvide dværge eller blå kæmper, og så kunne komplekse livsformer ikke eksistere noget sted i universet.

Hvad så med teorien om, at der findes et utal af universer? For at undgå den næsten uundgåelige konklusion, at universet er designet, har nogle forskere fremsat den hypotese, at der findes et uendeligt antal universer med hver deres fysiske tilstande. Hvis det er tilfældet, er der intet mærkværdigt ved, at vores univers tilfældigvis er så præcist indrettet til at huse organisk liv. Men der er problemer med denne hypotese.

* Paul Davies skriver: ”Den står i diametral modsætning til Ockhams ragekniv (princippet om, at den forklaring, der kræver antagelse af færrest forudsætninger er den mest sandsynlige) ved at introducere en enorm (faktisk uendelig) kompleksitet som forklaring på forholdene i et enkelt univers. Jeg * Elektronernes elektriske ladning Hvis ladningen varierede finder denne ’spredhagl’-metode til at forklare vores univers’ bare en anelse, ville stjernerne ikke kunne brænde hydrogen ganske særlige indretning videnskabeligt tvivlsom” (Mind of God, s. 218-19). og helium og ville ikke kunne eksplodere og sprede tunge elementer. * Den stærke kernekraft. En lidt svagere kraft ville have forhindret dannelsen af tunge elementer, mens en lidt stærkere kraft ville have omdannet alt hydrogen til andre elementer, så der ikke havde eksisteret hverken vand eller brændstof til stjernerne. * Dannelsen af karbon. Stjernerne er kun i stand til at omdanne helium til karbon, fordi karbon-kernen har helt bestemte værdier for omdrejning og medsvingning. * Oprindelig entropi (uorden). Entropien i vores univers er i konstant vækst, men har endnu ikke nået sit maksimum. Den oprindelige entropi må derfor have haft en uendeligt lille værdi, der har en sandsynlighed på 1 til 10^(10^123). Dette grotesk store tal har flere nuller end det anslåede antal af protoner og neutroner i hele universet!

Hvis karbonbaseret liv som vores skal være muligt, må omkring seksogtyve af den slags fysiske egenskaber have ekstremt nøjagtige og statistisk usandsynlige værdier. Dertil kommer, at par af stof-antistof partikler tilintetgør hinanden, og at der kun eksisterer stof, fordi der findes en ekstra stofpartikel for hver milliard par. Det er en gåde for forskerne, hvordan denne lillebitte ubalance kan være opstået.

Origo nr 162, vinter 2025

* Multiversteorien kan ikke bekræftes videnskabeligt, fordi den ikke kommer med nogen forudsigelser, der kan afprøves. Ifølge fysikeren Peter Woit har teorien derfor ikke plads inden for videnskabens område: ”Det er selvfølgelig muligt, at vi eksisterer i et ’multivers’ af forskellige mulige universer … [men] denne tænkemåde om fysik synes ikke at føre til nogen falsificerbare forudsigelser og hører derfor rettelig hjemme blandt de udsagn, fysikere normalt regner for uvidenskabelige” (Not Even Wrong, xi). Billede 1. Multivers – hvordan AI-værktøjet ser det

muligt, er generelt problematisk. For eksempel tænker man, at aber, der uendeligt længe skriver på skrivemaskine, i det lange løb vil komme til at skrive en hvilken som helst tekst, men hvis der er 50 taster, vil sandsynligheden for at få bare et bestemt ord på fem bogstaver være 1/50 x 1/50 x 1/50 x 1/50 x 1/50 = 1/312.500.000 Dette er en voldsomt lav sandsynlighed, som formindskes eksponentielt for hvert bogstav, der tilføjes. Et computerprogram, der simulerede tilfældig indtastning, frembragte på et tidspunkt en rækkefølge på nitten bogstaver og tegn,

* Kosmologen George Ellis, som er medforfatter til nogle af Stephen Hawkings værker, forholder sig også kritisk til teorien. Han argumenterer for, at ethvert univers, som rent faktisk eksisterer og ikke bare er teoretisk muligt, vil kræve bestemte love og sandsynligvis dele oprindelse med andre eksisterende universer (se ”Multiverses and Physical Cosmology”). * Ethvert univers, der udvider sig, må have en begyndelse i tid, som under alle omstændigheder vil kræve en forklaring (se Borde og Vilenkin: ”Eternal Inflation”, 1). * Der er også alvorlige problemer med at applicere den matematiske forestilling om uendelighed til en fysisk situation. Som matematikeren David Hilbert har påpeget: ”Uendelighed lader sig ikke finde i virkeligheden” (”On the Infinite”, 151). George Ellis og andre argumenterer for, at forestillingen om en uendelighed af universer er højst problematisk og ikke giver noget svar på spørgsmålet om oprindelse. Han og hans med-forskere spørger: ”Kan man virkelig forestille sig et uendeligt antal faktisk eksisterende universer? Vi vil mene, at baseret på almindeligt kendte filosofiske argumenter må svaret være nej. Den udbredte opfattelse af, at det er muligt, bunder i, at man ikke tager vanskelighederne ved denne ekstreme forestilling alvorligt nok … Mange universer i en sådan samling af universer kan i sig selv være af uendelig rumlig udbredelse og indeholde en uendelig mængde stof – med de begrebsmæssige selvmodsigelser dette afføder … Påstanden ’alt, hvad der kan eksistere, eksisterer’, implicerer en sådan uendelighed, men ser stort på alle de voldsomme forestillingsmæssige vanskeligheder dette er forbundet med.” Som Ellis påpeger: ”Eksistensen af denne hypotetiske mangfoldighed vil aldrig kunne baseres på noget bevis, men kun på tro. Desuden repræsenterer det i sidste instans en kausal ringslutning. De ultimative spørgsmål forbliver ubesvarede” (”Multiverses and Physical Cosmology”, 921; 927-28; 935).

der faktisk optræder i et skuespil af Shakespeare, men først efter en simuleret indtastningsperiode på 42.162.500.000 milliarder år! (se Werschler-Henry: History of Typewriting). Ifølge forskerne Kittel og Kroemer er sandsynligheden for ved en tilfældighed at skrive Hamlet derfor i enhver praktisk henseende lig med nul (Thermal Physics, 53). Hvad er så på denne baggrund sandsynligheden for, at alle de fysiske konstanter, et univers som vores kræver, skulle være et resultat af tilfældigheder? Den ringe sandsynlighed for et finindstillet univers som vores har fået nogle forskere til at afvise tilfældighed som en brugbar forklaring. Her er nogle eksempler: Paul Davies: Der er ”vægtige indikationer på, at der foregår noget bag ved det hele … Det ser ud, som om nogen har finindstillet naturens konstanter for at frembringe universet … Indtrykket af design er overvældende.” (Cosmic Blueprint, 203). ”Jeg tilhører den gruppe af videnskabsmænd, som ikke tilslutter sig en konventionel religion, men ikke desto mindre må benægte, at universet udgør en formålsløs tilfældighed” (Mind of God, 16).

Den almindeligt udbredte tro, på at uendelighed gør alting

Origo nr 162, vinter 2025

Fred Hoyle, ateist og astrofysiker: ”En almindeligt fornuftig fortolkning af kendsgerningerne peger på, at et superintellekt har fiflet med fysikken så vel som med kemien og biologien, og at der ikke findes nogen blinde kræfter af betydning i naturen” (”The Universe”, 12). Freeman Dyson, teoretisk fysiker: ”Jo mere jeg studerer universet og detaljerne i dets arkitektur, jo mere opdager jeg, der tyder på, at universet på en eller anden måde må have vidst, at vi ville komme” (Disturbing the Universe, 250). Stephen Hawkings (i en alder af nogen-og-fyrre): ”Universets oprindelige tilstand må have været særdeles omhyggeligt valgt, hvis modellen for et varmt ’big bang’ skal holde helt tilbage til tidens begyndelse. Det ville være meget vanskeligt at forklare, hvorfor universet skulle være begyndt på netop den måde, med mindre det blev indrettet sådan af en Gud, der havde til hensigt at skabe væsner som os” (Brief History of Time, 133-34).

Referencer

Allan Sandage, en fremtrædende kosmolog, der er blevet kristen: ”Verden er for kompliceret i alle dens dele og forbindelser til udelukkende at skyldes tilfældigheder” (”A Scientist Reflects on Religious Belief”, 57).

Davies, Paul: The Mind of God: Science and the Search for Ultimate Meaning (London: Penguin, 1992).

Selv en ateistisk professor i astronomi som George Greenstein må ud fra universets finindstilling sige: ”Jo mere jeg læser, jo mere overbevist bliver jeg om, at det ikke kan passe, at den slags ’tilfælde’ skyldes tilfældigheder”; ”Når vi tager alle kendsgerningerne i betragtning, trænger den tanke sig uimodståeligt på, at en overnaturlig aktør – eller retter Aktør – må have en finger med i spillet.” Samtidig afviser Greenstein imidlertid med væmmelse denne tanke. ”Mens denne overbevisning voksede frem, voksede også noget andet frem … En intens afsky, som nogle gange ligefrem antog fysisk karakter”; ”Jeg vil ikke have noget med det at gøre. Min faste overbevisning er, at verden adlyder bestemte love, naturens love, og at der aldrig kan forekomme noget, der er undtaget disse love” (Symbiotic Universe, 72,24,87). Greenstein taler nok for mange mennesker, der stejler ved enhver antydning af, at der skulle findes andet og mere end blinde naturkræfter og -love, men både kosmologiske og fysiske kendsgerninger vidner ganske overbevisende om, at vores univers ikke kan forklares som et resultat af fuldstændigt tilfældige hændelser.

Ellis, George F.R., U. Kirchner, W.R. Stoeger: ”Multiverses and Physical Cosmology” i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, 347 (2004), 921-36.

Det kan derfor ikke karakteriseres som intellektuelt svagt, uvidenskabeligt eller logisk forkert alvorligt at overveje, om der står en bestemmende intelligens bag universets fysiske fænomener og love.

Woit, Peter: Not Even Wrong: The Failure of String Theory and the Search for Unity in Physical Law (New York: Basic, 2006).

Borde, Arvind og Alexander Vilenkin: ”Eternal inflation and the initial singularity” i Physics Review Letters 72 (1994), 3305-309.

Davies, Paul: The Cosmic Blueprint. New Discoveries in Nature’s Creative Ability to Order the Universe (New York: Simon and Schuster, 1988).

Dyson, Freeman J.: Disturbing the Universe (New York: Harper and Row, 1979).

Greenstein, George: The Symbiotic Universe: Life and Mind in the Cosmos (New York: William Morrow, 1988). Hawking, Stephen W.: A Brief History of Time: From the Big Bang to Black Holes (New York: Bantam, 1989). Hilbert, David: “On the Infinite” i Philosophy of Mathematics: Selected Readings (Englewood Cliffs, NJ: Prentice-Hall, 1964), 134-51. Hoyle, Fred: “The Universe: Past and Present Reflections” i Engineering and Science 54 (1981), 8-12. Sandage, Allan: “A Scientist reflects on religious belief” i Truth: An Interdisciplinary Journal of Christian Thought 1 (1985), 56-57.

Wilczek, Frank: “On Absolute Units, iii. Absolutely Not?” i Physics Today 59 (2006), 11.

Origo nr 162, vinter 2025

Fuglen, der går og flyver under vand Af Holger Daugaard

Sagen kort: Vandstæren flyver og går under vand for at finde føde. Dens akrobatiske evner er alt for præcise til at være udviklet gradvis. Snarere er den designet fysisk og adfærdsmæssigt. På norsk hedder den Fossekall og er landets nationalfugl. Vandstæren er en 18 cm stor spurvefugl, der yngler Vandstæren har brug for rindende ferskvand, fordi ved stærkt strømmende floder og vandløb i store det er der, dens primære fødekilder er. Og Norge dele af Europa. I Danmark er den meget sjælden som byder på masser af hurtigt rindende ferskvand, når ynglefugl, men almindelig som vintergæst fra Norge fjeldsneen smelter og flyder i sprækker, vandfald, og Sverige. Selv har jeg bl.a. set den ved flere åer i vandløb og andre veje til havet. Denne spurvefugl Jylland og desuden også i udlandet, f.eks. i Tjekkiet, anses derfor for at være en "akvatisk" fugl på grund hvor den er almindelig ved rindende ferskvand. af dens velkendte vane med at dyppe sig i ferskvand

Vandstæren er Norges nationalfugl, og her forekom- Og "gå" over vandløb, mens den fisker efter undermer den almindeligt som standfugl. Nok er det en vandsinsektlarver og andre spiselige smådyr. almindeligt udseende fugl, men den opfører sig på meget ekstraordinære måder. Det er en buttet fugl Vandstæren har to adfærdsmæssige bevægelser, der på størrelse med en stær – deraf navnet - oftest brun passer til dens navn. Når den sidder i nærheden af med hvidt bryst. Den er designet til at fouragere un- hurtigt strømmende vandløb, vugger den ofte pludder vand, men ikke som en svømmeand. Snarere selig med halen vendt opad (lidt som en gærdedypper denne fugl ned (heraf det engelske navn dip- smutte) tæt på vandet. Og nogle gange - efter at haper), flyver, ror og går endda under vand for at fange ve vadet ud i vandkanten - dykker den ned i det sin føde. Ikke overraskende har evolutionister ingen strømmende vand og dykker derefter ned ved hurtigt plausibel forklaring på, hvordan denne adfærd opat kaste sig ned med et lille plask. Når den manøvrestod, og endnu mindre hvorfor denne lille fugl er så rer under vand, ser dens vinger ud til at "flyve", som dygtig til disse strategiske ubådsstunts. en pingvin gør, når den svømmer. Origo nr 162, vinter 2025

Når strømmen er stærkere, "ror" fuglen til tider Hvilken mærkelig fugl! Den bruger specialdesignet kraftigt med sine robuste vinger som årer for at mod- anatomi og styrke til at få sin føde, og ser endda ud til stå strømmen og for at stabilisere sin position. at trodse tyngdekraften, mens den gør det. Meget tyder på, at denne fugl blev udstyret med de bemærFantastisk! Hvordan ved vandstæren, at den skal ud- kelsesværdige færdigheder, den har brug for til at høste rigdommene i ferskvandsstrømme til at dække føre denne undervandsadfærd? En uprogrammeret eller på anden måde tilfældig "trial and error"-proces dens daglige behov, af en intelligent designer. er ikke en tilstrækkelig forklaring, fordi fiaskoer er lig med drukning. En druknet vandstær ville ikke få en ny chance for at udvikle sådanne evner under vandet. Vandstæren har ligesom andre fugle brug for at have forsynets programmering på plads for at udfylde sin særlige niche. Vandstæren bruger også sine stærke kløer til at gribe fat i fremspringende underlag på bunden af et vandløb, mens den spænder sine muskler og holder hovedet under vand for at forhindre den i at stige op til overfladen - hvilket giver indtryk af, at den går på bunden af vandløbet! Den mad, som vandstæren indsamler, er ofte fastsiddende på bundsedimenterne, f.eks. vårfluelarver og andre insektlarver, samt små ferskvandsbløddyr, fisk, padder og små rejer.

Origo nr 162, vinter 2025

Enormt STORE tal fortsat og et enkelt astronomisk Af Anton Thortzen Kan forbløffende store og små tal i vores kroppe give et fingerpeg om, hvor vi kommer fra? Eller peger de mere i retning af, hvordan vi højst sandsynligt ikke er blevet til? Vi kigger på, hvor tallene fører os hen.

I Origo nr. 161 kom vi omkring nogle enormt store tal, og syntes du, det var interessant, så læs endelig videre, for du vil måske blive overrasket. Vi var bl.a. inde på, at antallet af kontaktpunkter (synapser) mellem vores hjerneceller kunne sammenlignes med antallet af stjerner i tusindvis af galakser på størrelse med vores mælkevej. Det er virkeligt store tal, men det kunne være interessant at undersøge, om der er tal i naturen, der overstiger disse astronomiske størrelser, og det er der. Undervejs er det tilladt at stoppe op og forundres over tallene i vores kroppe og naturen. Store tal som ligger uden for vores øjnes umiddelbare rækkevidde. Er du klar?

I Origo 160 (Bedstefar sætter fut i….) nævnes store tal. Man kan bl.a. læse, at et blads celler har 20-100 grønkorn, som hver indeholder ca. 600mio klorofylmolekyler – altså 12-60 mia. klorofylmolekyler pr. bladcelle. Nu kan et blad bestå af flere mio. celler, og et bøgeblad kan f.eks. sagtens have 20mio celler (1). Det betyder, at hvert blad indeholder 240-1200 mio. mia. altså 2,4-12 x 1017 klorofylmolekyler!! Da der er tusindvis af blade på et bøgetræ, kan antallet af klorofylmolekyler i et enkelt bøgetræ nemt overstige antallet af sandkorn på verdens strande (1021 iflg. Origo160) – imponerende!

se, en bullen finger eller værre, vi bemærker vores immunforsvar i aktion. Nu tænker du sikkert, at der findes andre endnu større tal i vores immunforsvar, og det gør der. Er vores akutte beredskab ikke i stand til at bekæmpe udefra kommende fjender, aktiveres det såkaldt adaptive immunforsvar, som kan tilpasse sig stort set alt. MEGET forenklet kan menneskeheden lave intet mindre end 7x1020 (2) specifikke ”virus-detektorer”, som hjælper immunforsvaret med at finde og dermed bekæmpe virus. Forskere mener, at dette tal er mange gange større end det antal mutationer forskellige vira kan producere. Det er da utrolig godt gået af vores immunforsvar. Og det skulle være opstået helt tilfældigt? Hmm… Der er meget mere i vores immunforsvar, men det kan være, der kommer en uddybende artikel om dette på et senere tidspunkt.

Nu er der efterhånden ikke en kat, der kan falde i svime over at høre, der i vores knoglemarv dagligt dannes ”sølle” 100 mia. såkaldte neutrofile celler(2), som hører til de hvide blodlegemer, der bruges i vores komplicerede immunforsvar. Det er nu stadig et enormt antal, men helt nødvendigt for at bekæmpe de virus og bakterier, vi møder dagligt. De neutrofile celler - og flere andre celler - er vores beredte ”kampsoldater”, som tilhører vores akutte beredskab. Bliver de ikke brugt, går de til grunde og erstattes af nye. Alt sammen uden vi aner, det foregår. Det er først, hvis vi får en forkølel-

Origo nr 162, vinter 2025

Neutrofil celle

Vi skal tilbage til vores helt fantastiske røde (vi har også gul) knoglemarv. Foruden de mindst 100mia. immunforsvarsceller, skal vores knoglemarv lave ca. det dobbelte antal røde blodlegemer(3), ca. 100mia. blodplader(4) samt andre hvide blodlegemer – hver eneste dag! Før et rødt blodlegeme kan sendes ud i årerne, skal det først ”tankes op” med hele 270mio ilttransporterende hæmoglobinmolekyler (HGM) (5;6).

10-746. Det betyder en decimalstart efter 746 nuller astronomisk lille.” - Tallet 20 er her de forskellige aminosyrer, og 574 er antal aminosyrer i et HGM. Det vil sige nul komma 746 nuller før det første tal optræder! Sagt på en anden måde, skal der 10746 tilfældige forsøg til for at danne et HGM. Hvis universet er 13,8 mia år gammelt, er der ”kun” gået godt 4,35x1017 sekunder. Dvs. at evolutionen hvert eneste sekund siden uni-

Dvs. knoglemarven hver dag skal producere 5,4x1019 versets begyndelse skal have lavet mange millioner af (HGM) for at holde os i gang. Det mest fantastiske er, at milliarder forsøg på at danne et enkelt HGM. AI fortsatte denne enorme daglige produktion af celler og molekyler med at belære mig om, at evolution forgår i små skridt, foregår helt umærkeligt i vores knoglemarv, som blot via mutationer og naturlig udvælgelse over mange år og vejer ca. 1kg. Det er en kolossalt effektiv kemifabrik. Hvis mente mit spørgsmål var irrelevant. Selvfølgelig, det vi medregner, at vores krop rummer ca. 30-40 billioner havde jeg glemt! Millioner af år, lidt ønsketænkning og (1012) røde blodlegemer ender det samlede antal HGM i vupti så er den der. Spøg til side. Øvelsen går i virkelighevores kroppe på 1,6-2,2 x 1033. Sådan! Endelig begynder den ud på at få lavet en kemifabrik (knoglemarv), der det at ligne noget stort. dagligt kan flette 20 aminosyrer sammen i den rette sekvens for at lave et HGM, producere ca. 54 milliarder milliarder af dem og få dem proppet ind i et par hundreNu skal det omvendt handle om et usandsynligt lille tal. de mia. røde blodlegemer. Så måske var mit spørgsmål Hæmoglobin er et avanceret og fascinerende protein irrelevant, for hvad er mest kompliceret, fabrikken, der som består af 10000 atomer, hvoraf 4 er jern, som bin- skal lave produkterne, eller de producerede produkter? der ilten. Jeg kunne ikke dy mig for at spørge den kunsti- Fabrikken, ikke sandt? Det må betyde, at sandsynlighege intelligens (AI) ChatGPT om, hvad sandsynligheden er den for at lave knoglemarv ved tilfældig evolution må for at danne et hæmoglobinmolekyle (HGM) ved tilfæl- være mindre end 10-746, og hvor kommer aminosyrerne dig evolution. Det korte svar var: ”sandsynligheden for fra? Skal ChatGPT konsulteres igen, eller er det tilstrækat danne et HGM ved tilfældig evolution er astronomisk keligt at bruge sin sunde fornuft? lille – praktisk talt tæt på nul. Vil du have et uddybende svar?” Ja tak!! Kort efter fortsatte den: ”Sandsynligheden for præcis den ene sekvens = 20-574 = Origo nr 162, vinter 2025

Tilbage til store tal og endnu et kik på vores hjerne. Hjernen kan befinde sig i forskellige tilstande, som defineres som: "gentagne aktivitetsmønstre fordelt over hjernen, der opstår fra fysiologiske eller kognitive processer relateret til adfærd.” (7). Vi mener, at det samlede antal atomer i universet ligger på 10801090, og læser man på nettet, er der flere bud på, hvor mange tilstande, vores hjerne kan være i. For at få et kvalificeret bud, har jeg været i kontakt med en af landets førende hjerneforskere, som har svaret, at nyeste forskning viser, det beregnede antal tilstande, vores hjerne kan være i, er ca. 10125 fulgt af en kommentar om, at tallets størrelse i sig selv gør det umuligt at komme til bunds i forståelsen af vores hjerne. Her gik jeg og troede, at antal atomer i universet måtte være det største tal, der findes. Er du forundret?

blevet til ved helt tilfældige, planløse og uigennemtænkte processer? Store tal beviser i sig selv ingenting, men er for nogle af os stærke indicier på, at der er noget, der er større end os. Noget vi ikke kan fatte, men som vi kan se og studere produkterne af og forundres over. Statistiske beregninger over, hvor sandsynligt det er, at naturens kompleksitet er blevet til ved blinde uigennemtænkte tilfældigheder, ender som regel med at vise, sandsynligheden er så tæt på nul, at det bliver meningsløst at tro, mennesket, naturen og universet er opstået tilfældigt af sig selv fra ingenting. Alt, hvad man studerer i naturen, råber op om at være genialt designet og yderst gennemtænkt fra A-Å. Er det virkelig kun søm, cykler og smartphones, der åbenlyst er blevet til ved design og gennemtænkte processer? Hvad tænker du? 1:https://www.answers.com/biology/ How_many_plant_cells_are_in_a_leaf#:~:text=50% 2C000%2C000%20Cells%20are%20in%20a%20full% 20grown%20plant,water%2C%20and%20carbon% 20dioxide%20into%20glucose%20and%20oxygen. 2: Bog: ”!mmunforsvaret – kampen i kroppen af Ib Søndergaard og Mads Duus Hjortsø 3: https://www.drlogy.com/calculator/faq/how-much -blood-is-made-in-a-day 4: https://www.oneblood.org/blog/seven-things-youdidnt-know-about-platelets.html#:~:text=Each% 20day%2C%20the%20average%20healthy%20adult% 20produces%20about,your%20donation%20must% 20be%20transfused%20within%20five%20days. 5: https://www.droracle.ai/articles/84350/how-many -hg-molecultes-in-one-rbc

6: https://biologyinsights.com/where-are-plateletsLad os slutte med det absolut mest vanvittigt enorme produced-and-how-are-they-formed/ tal, som er umuligt at rumme og forholde sig til. Vi skal kigge på interaktomer. I molekylærbiologi defineres et interaktom som den samlede mængde af mole- 7: https://theconversation.com/alpha-beta-thetakylære interaktioner i en bestemt celle – f.eks. mellem what-are-brain-states-and-brain-waves-and-can-wecontrol-them-219236#:~:text=According%20to%20a% proteiner. Det er lige præcis, hvad et hold forskere 20recent%20definition%2C%20brain%20states% har gjort. De har kigget på antallet af interaktioner 20are,relevant%2C%20which%20means%20they% mellem proteiner i en enkelt gærcelle, og deres beregninger viser, at antallet af protein til protein inter- 20are%20related%20to%20behaviour. aktioner i en gærcelle er intet mindre end 8: Peter Tomba and George d. Rose, "The Levinthal 1079.000.000.000 – et 1-tal med 79 milliarder nuller efter paradox of the interactome," Protein Science 20 sig (8). Det er lammende stort og nærmest til at besvi(2011): 2074 https://onlinelibrary.wiley.com/doi/ me over. Aldeles meningsløst at forsøge at fatte. epdf/10.1002/pro.747 Vi er ved vejs ende efter svimlende mange tal og nuller. Der er mange andre store tal i naturen, som du Hvis du vil læse mere om vores blod: https:// kan prøve at lede efter. Kan sådanne enorme tal, som www.britannica.com/science/blood-biochemistry/ er udtryk for, hvor komplekst konstrueret vores krop- Red-blood-cells-erythrocytes pe og naturen er, forenes med tanken om, at alt er Origo nr 162, vinter 2025

Sans for skønhed Af Göran Schmidt. Oversat og forkortet af Helge Hoffmann

Den 3. april skrev Charles Darwin i et brev til den amerikanske botaniker Asa Gray, at han fik det helt dårligt bare ved synet af en påfuglefjer. Det forekommer mærkeligt, for selv synes jeg, at påfuglens fjer er helt vidunderlige. Er skønhed da ikke noget, man får det godt af?

Vi kommer altså ikke uden om, at mennesker sætter pris på skønhed. Spørgsmålet er hvorfor? Som altid er svaret afhængigt af vores grundlæggende forestillinger om verden. Hvis vi anlægger et naturalistisk, evolutionært synspunkt, får vi én slags svar; hvis vi tror på en Skaber, får vi et andet. I denne artikel vil vi se Sandheden er jo, at skønhed gennemsynærmere på den evolutionære forklaringsmodel og derrer hele skaberværket og virker tiltrækkende på os alle. efter holde den op mod den bibelske. Kunsthåndværk og smykker kendes helt tilbage fra de tidligste menneskelige kulturer. Er det så udelukkende mennesker, der kan identificere og værdsætte skønhed? Næppe. Det synes åbenbart, at også dyr kan vise en vis forkærlighed for individer af det modsatte køn, som de opfatter som tiltrækkende. Om en elg påskønner solsortens sang eller en flot solnedgang på samme måde som os mennesker, er selvfølgelig svært at vide, men netop derfor bør vi vel ikke udelukke det. Skønhed findes

Men hvad er så skønhed? Hvad mener vi, når vi siger, at en blomst, en person eller en bygning er smuk? Er det en helt subjektiv vurdering, som dikteres af vores kultur og sociale sammenhænge? Eller findes der et objektivt skønhedsbegreb, som er uafhængigt af tid og geografi? En blomst kan have smukke og harmoniske farvekombinationer, former og mønstre, og den kan dufte godt. En bygning kan have afbalancerede, symmetriske dimensioner og være smagfuldt indrettet. Et menneske kan være velbygget og have fin, glat hud, klare øjne og flotte krøller, men en kvindes skønhed kan Den evolutionære forklaring også bestå i, at hun er velsoigneret og velklædt, glad, rolig, betænksom, musikalsk, kærlig, retsindig, pålidelig, Elleve år efter at Darwin i 1859 skrev sin berømte bog Arternes oprindelse, mente han at have fundet løsninpositiv og kreativ. gen på det problem, som det tidligere havde gjort ham Når det overhovedet er muligt at opregne disse dårlig at tænke på. Nu forklarede han påfuglens smukke egenskaber, skyldes det, at vi er udstyrede med et sind, halefjer, med at påfuglehønerne gennem tusindvis af som kan opfatte og påskønne skønhed, og det uanset generationer havde foretrukket hanerne med de smukhvor på jorden vi har hjemme. Sans for skønhed er med keste fjer og forbigået de andre. Der var altså tale om andre ord en karakteristisk egenskab ved os menneen variation af den naturlige udvælgelse. sker, og det må naturligvis have en årsag.

Origo nr 162, vinter 2025

Skønhed og funktion

dygtigt, end hvis den havde valgt en ringere partner. På den måde vil de smukkere individer, som også er de Inden for evolutionen arbejder man udelukkende med sundere individer, have større chance for at videregive det formålstjenlige, det rentable og det velfungerende deres gener til den næste generation. ud fra den grundtese, at de bedst tilpassede overlever, og hvis ikke skønheden som fænomen havde bidraget Medaljen har dog en bagside, for individer med til det, ville den ikke have eksisteret eller havde i hvert klarere farver vil også løbe en større risiko for at blive fald været et særsyn. Fra et evolutionært synspunkt vil opdaget og nedlagt af et rovdyr, og det kunne give skønhed, der ikke fremmer funktion, blot være overdem mindre tid til at videreføre deres gener. I visse flødigt ”ekstraudstyr”; en energimæssig belastning for tilfælde er dyrenes ’prydelser’ også så overdådige, at en organisme, som den naturlige udvælgelse i længdet hæmmer deres bevægelighed og dermed deres den ville udrense. chancer for at undslippe et jagende rovdyr. Det gælder for eksempel påfuglehaner med ekstremt lange haleAt alle mennesker tiltrækkes af skønhed, skyldes fjer. derfor udelukkende, at de individer, som har savnet sans for skønhed gennem årmillionerne er blevet udNogle detaljer i evolutionsbiologernes ræsonnerenset af den naturlige udvælgelse. Sansen for skønmenter forekommer også tvivlsomme. Det gælder for hed er derved blevet ”fikseret” i hele den menneskeli- det første påstanden, om at en hane med gode gener ge population; den er blevet allemandseje. Ellers ville vil have en mere prangende fjerdragt end en hane der have eksisteret befolkningsgrupper, hvor menne- med dårligere gener. For hvordan kan man egentlig sker var helt ligeglade med, hvad der kunne regnes for vide det? Det kunne jo meget vel tænkes, at det er harmonisk og smukt. Men det er jo ikke tilfældet. andre gener end dem, der giver sig udslag i fjerdragten, som er vigtigere for overlevelsesevnen, og da vil det jo være mindre formålstjenligt at vælge partner efter udseendet (det kan jo også nogle gange være tilfældet blandt os mennesker

For det andet er det jo ikke givet, at en påfuglehøne nødvendigvis har samme smag som os mennesker, hvad fjerpragt angår. Og når vi så tænker på, at jorden vrimler med dyr og planter, som mennesker finder særligt smukke, vokser betydningen af dette spørgsmål. For er det særligt sandsynligt, at vores skønhedsidealer deles af koralfisk, sommerfugle, biller, bier eller mikroskopiske kiselalger?3 Charles Darwin indrømmede hen mod Men hvordan tænker en moderne evolutionsbi- slutningen af sit liv om, at han havde mistet sin naturlige, barnlige påskønnelse af skønhed. Skyldes det måolog sig så, at sansen for skønhed hænger sammen med funktion, overlevelse og forplantningsmæssig suc- ske, at den evolutionære tanke om skønhed som en nyttig illusion uden selvstændig værdi, til sidst bar en ces? bitter frugt? Jo, sammenhængen skulle bero på, at en sund hane – hvis vi bliver ved påfuglene – som regel er smukkere end en svag og syg hane; at den for eksempel er lidt klarere i farverne og i kontrasterne eller mere yndefuld i bevægelserne. Når hønen bemærker disse forskelle i skønhedsgrad, vil den vælge den smukkeste hane og derved få afkom, som er lidt mere leveOrigo nr 162, vinter 2025

Findes der et alternativ? Set i et designerperspektiv og ikke mindst i et bibelsk perspektiv er skønhed i høj grad noget objektivt. En skaber kan benytte sig af skønheden for dens egen skyld, uafhængigt af funktionelle hensyn. Han kan tilføre bløde, behagelige former og en harmonisk farvesammensætning, selv om det skabte ville have fungeret lige så godt, hvis det havde været kedeligt eller ligefrem grimt. På samme måde findes der ingen evidens for, at den menneskelige kærlighed til aktiviteter som sang, musik, kunst, dans og teater tjener noget egentligt biologisk formål. Der er derimod tale om kreative aktiviteter, som næppe har øget overlevelseschancerne for dets udøvere i fortiden (med mindre selvfølgelig man ligefrem har det som sin indkomst). Her må evnen til at flygte fra eller forsvare sig imod vilde dyr eller fjender have en ganske anderledes væsentlig betydning.

Den evolutionære mekanisme med tilfældigheder og naturlig udvælgelse kan vel højst forklare, hvordan skønhed kan bevares fra den ene generation til den næste, men ikke hvordan eller hvorfor skønheden er opstået. Et designperspektiv på tingene kan derimod forklare begge dele. Ifølge Bibelen er skønhedens egentlige årsag, at Skaberen selv er skøn og sætter pris på skønhed. Og i det stykke ligner vi mennesker ham, fordi vi er skabt i hans billede. Konklusion

Den skønhed, der findes i verden, er alt for markant og udbredt, til at den kan bortforklares som tilfældige produkter af en planløs evolution. Skønhed er ganske enkelt en del af livets design, som vidner om skabelsens hensigt, om Skaberens vilje. Heraf det skabte menneskes sans for skønhed.

Ny bog af Karsten Pultz skrevet med særlig adresse til elever på de højere klassetrin (8.-10. klasse). 50% rabat ved køb af klassesæt (15 stk. eller flere). Køb den på vores hjemmeside, skabelse.dk.

Origo nr 162, vinter 2025

Evolution eller skabertro – eller begge dele? Af Svend Løbner, freelancejournalist Evolutionsteorien fortæller, at mennesket er en del af naturen. Intelligent Design-teorien betyder, at mennesket har et særligt ansvar for at passe på naturen. I en ny podcast fortæller biolog og forsker Holger Daugaard om begge tilgange, som et eller andet sted bygger på antagelser, teser eller… tro.

Er der en modsætning mellem evolution og skabertro? Ikke nødvendigvis, mener Holger Daugaard, der selv er tilhænger af Intelligent Design-teorien med åbenhed for udvikling indenfor visse rammer af arter. I en ny podcast fortæller han om udviklingen fra en enten-eller-position til en mere integreret forståelse. Evolutionsteorien hævder, at mennesker er en del af naturen. Skabertro viser, at mennesket har et ansvar for naturen. Og så kan der naturligvis være yderligheder i begge retninger. Tilfældig udvikling udfordrer meningen med livet. En fundamentalistisk skabertro overser naturvidenskaben.

Holder Daugaard er biolog, nærmere betegnet cand.scient. og har i mange år forsket i produktion og forædling af frugttræer og -buske. Han har også været gymnasielærer og senest rektor på Vejlefjordskolen. Han forklarer om sin interesse: - Jeg har allerede fra 12-årsalderen interesseret mig for biologi. Det blev så til et biologistudium efter at jeg havde gået Utterslev Mose tynd for fugle. Samtidig var jeg optaget af, hvor vi kommer fra, og hvordan hænger det hele sammen. Observationer som videnskabelig metode Og her kommer de to fløje så ind, hvor den ene, evolutionsteorien, anses for videnskabelig, og troen på en skaber pakkes ind i det religiøse. Men netop her, hvor banen er kridtet op, er der alligevel områder, hvor de to teser kan mødes, mener Holger Daugaard.

Men i Origo, som er et forum for kristne naturvidenskabsfolk, søger man at forene de to modeller, det fysiske med det metafysiske. Som det hedder på Origos hjemmeside Skabelse.dk, så hylder man naturvidenskaben, mens man samtidig tror på, ”at der står en - Begge fløje tager udgangspunkt i det samme. Man større intelligens bag skabelsen og tilblivelsen af livet tager udgangspunkt i den videnskabelige metode, som og universet”. går ud på at observere og gøre sig tanker om, hvorfor Biolog, forsker, lærer og rektor en genstand er som den er. Hvis man kan lave forsøg og test, så gør man det. Det kan man så ikke altid. Men Vi møder Holger Daugaard i hans hjem i Munkebo til udgangspunktet for begge idéer er det samme, nemlig en podcast-samtale, hvor banen bliver kridtet op meldet vi ser, det vi hører, og det vi kan føle. Og så tolker lem evolution og Intelligent Design, og hvor vi samtidig man det derfra. får afklaret, hvor mødestederne er. En af dem er, at begge teorier netop er antagelser, hypoteser eller tro, Og det er netop i tolkningen af virkeligheden, at de to om man vil. En anden at begge inviterer til at undre sig teorier udlægger virkeligheden forskelligt. Og det er selvfølgelig, fordi man har hver sin grundidé, man går over naturens fantastiske indretning. ud fra.

Origo nr 162, vinter 2025

- Hvis man går ud fra som grundidé, at der ikke er no- I intelligent design går vi ud fra en tese om, at selvfølget, vi ikke kan se og høre, der er ikke noget metafysisk, gelig kan der ske ændringer, men at de sker inden for så er man jo også nødt til at gå ud fra, at tingene er ble- et vist spillerum. Og at der er nogle barrierer, de ikke vet til uden nogen indgriben og i stedet har udviklet sig kan komme over. Hvor de barrierer er, kan vi så diskupå en eller anden finurlig måde gennem meget lang tid. tere, men inden for plantearter og dyrearter er der sket Men hvis man derimod ikke udelukker, at der er en me- ændringer. Og vi kan jo også se, at vi som mennesker tafysisk del, så er der også åbent for en mulig intelligent har skabt nogle helt andre køer og nogle helt andre designer. Men udgangspunktet er det samme, nemlig kornsorter end de oprindelige. Så der er potentiale for, det vi observerer. at levende organismer kan ændres. Cellen – en fantastisk lille computer

At være ansvarligt til stede i naturen

Kan du give nogle eksempler?

Hvad kan de to teorier, evolution og skabelse, egentlig lære os?

- Ja, et af de mest kendte er den levende celle. Vi består jo alle sammen af levende celler. Indtil for 50-100 år - Evolutionsteorien pointerer, at vi mennesker er en del siden, der troede man, at den enkelte celle var en ret af naturen. Og det giver jo mening i forhold til, at vi er enkel lille sag. Men jo bedre teknikker vi har, jo mere en del af et kæmpe fællesskab, ikke bare menneskelige viden vi får, jo mere finder vi ud af, at cellen er en fan- fællesskaber, men en del af naturen, for alle levende tastisk lille computer, som jeg bare ikke kan forestille organismer er jo en del af et fællesskab. mig kan blive til af sig selv. Den er så kompleks, at jo Og intelligent design? mere vi finder ud af det, jo mere kompleks bliver den! - Det giver mening for mig på to måder. Den ene er den - Men også i det store økologiske spil er vi er blevet meundren, man kan sende den op og placere den på en re og mere opmærksomme på, at hvis bare en enkelt skaber og sige: Hvor er det fantastisk, at det er lavet på del mangler, så kan det hele risikere at bryde sammen. denne måde. Den anden ting er ansvaret, forvaltningsDerfor er der så stort fokus på alle de planter og dyreskabet. Hvis du er et resultat af tilfældigheder, hvor er arter, som vi mister i de her år. Det er man nervøs for, ansvaret så henne? Så kan du jo bare gøre det som du at det faktisk får hele naturens system til at bryde samkan og vil. Hvorimod, hvis du er en del af et skaberværk men. og er sat til at forvalte det, så har du også et ansvar for - Jeg har selv arbejdet i det, man kunne kalde bestøvat passe på det. Det er jo det, der er så meget fokus på ningsbiologi, altså om hvilke insekter, der bestøver hvil- nu om dage. Hvor nogen jo hævder, at de her skabelke planter. Og der er nogle planter, der har de mest sesmyter har givet mennesket grønt lys for at udnytte finurlige bestøvningsteknikker, som betyder, at hvis det naturen. Her mener jeg modsat, at der er et ansvar, vi enkelte insekt uddør, så uddør planten også. De er fuld- har fået pålagt, og at vi ikke skal misbruge det. stændig afhængige af hinanden.

Udvikling indenfor visse rammer Kan vi så slet ikke se udviklingstendenser i naturen?

Lyt til podcasten ”Evolution eller skabertro – eller beg- Jo, det kan vi. Og det er måske også forskellen fra om- ge dele?” (LINK) kring 100 år siden, hvor skabelsestroen ville sige nej: Dyk ned i Intelligent Design-universet på Tingene er, som de altid har været skabt som. Men nu www.skabelse.dk kan vi jo se, at sådan er det ikke. Der er sket ændringer. Spørgsmålet er bare, hvor store ændringer man kan forestille sig?

Origo nr 162, vinter 2025

Derfor lader evolutionen sig ikke benægte Af Daniel Witt (Evolution News på scienceandculture.com 25. juli 2025)

Det er meget svært at tage en akademisk grad inden for en biologisk faggren uden at komme til at acceptere Darwins redegørelse for livets historie. Det skyldes, at Darwins teori om evolution tilsyneladende bekræftes af så mange små forhold. Der findes ikke noget enkelt, overbevisende og uimodsigeligt bevis og heller intet fremragende teoretisk argument for teorien – det er mere mængdevirkningen af tusindvis af små ting, der synes at understøtte teorien. Den ene dag lærer man måske om, hvorfor frøer udviklede hjerter med to forkamre i stedet for et; den næste dag hører man om, hvorfor fuglenes næb på den ene ø er anderledes udformet end fuglenæb på den anden ø. Evolutionen synes at kunne forklare så meget om den verden, der omgiver os.

Et foruroligende mønster Denne konstatering tilskrives som regel Karl Popper, en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det tyvende århundrede. For Popper var det ikke så vigtigt, hvad en teori kunne forklare; det var vigtigere, hvad den ikke kunne forklare. I sit klassiske essay: ”Science: Conjectures and Refutations” indbyder Popper sine læsere til at se nærmere på Alfred Adlers psykologiske teori, der havde som hovedtese, at megen menneskelig adfærd kan forklares af en underbevidst følelse af mindreværd, et ”mindreværdskompleks”. Ifølge Popper var problemet med denne teori ikke, at den ikke var i stand til at forklare menneskers adfærd. Problemet var derimod, at der ikke syntes at være noget, som Adlers teori ikke kunne forklare. Hvis en mand skubbede et barn ud fra en bro, skyldtes det, at manden følte sig mindreværdig og ville bevise over for sig selv, at han turde gøre det. Hvis så en anden mand sprang i vandet for at redde barnet, gjorde han det for at overvinde en følelse af mindreværd ved at bevise, at han turde vove livet for barnet.

Popper så det samme foruroligende mønster tegne sig inden for andre samtidige ’videnskaber’. Han skrev:

Nogle gange kan det faktisk føles, som om evolutionen forklarer for meget. Man begynder måske at tænke: Hvad kan evolution egentlig ikke forklare? Kan man forestille sig en observation, der ikke problemfrit kan indarbejdes i teorien? Og hvis man ikke kan … er det så en styrke ved teorien?

”Jeg fandt, at når nogle af mine venner beundrede Marx, Freud og Adler, gjorde de det på grund af visse pointer, som de tre teoretikere har til fælles, og især på grund af teoriernes forklaringspotentiale. Disse teorier syntes at kunne forklare stort set alt, hvad der skete inden for de fagområder, de beskæftigede sig med. Studiet af den ene eller den anden af disse teorier syntes at føre frem til en form for intellektuel omvendelse eller åbenbaring, der åbnede ens øjne for en ny sandhed, der var skjult for de uindviede. Og når først ens øjne var blevet åbnet på den måde, fandt man bekræftelser overalt; verden syntes fuld af verifikationer af teorien.”

Ifølge almindeligt anerkendt videnskabsfilosofi er det ikke en styrke, tværtimod. Hvis en teori tilsyneladende kan forklare ethvert fænomen, som man kan forestille sig, kan det være et tegn på, at der er tale om cirkulær tænkning, som er konstrueret til at være uigendrivelig.

Origo nr 162, vinter 2025

Ting, der giver mening i lyset af evolutionen Poppers ord leder næsten uvægerligt tanken hen på Theodore Dobzhanskys berømte udtalelse: ”Intet i biologien giver mening undtagen i evolutionens lys.” Det kan man selvfølgelig mene, men når man har lyttet til evolutionistiske biologer længe nok, bliver det svært at forestille sig noget, som ikke kan give mening i evolutionens lys. Darwins teori kan forklare hvad som helst. Det er det, der gør den så slagkraftig. For eksempel: Hvis en egenskab gavner en organismes tilpasning, harmonerer det selvfølgelig med tanken om darwinistisk evolution. ”Den stærkeste overlever” er jo en af teoriens helt grundlæggende antagelser. På den anden side: Hvis en egenskab ikke synes at fremme tilpasning, kan dette tages som bevis for en anden af darwinismens grundlæggende antagelser – antagelsen om tilfældige, ustyrede variationer. For hvorfor skulle en ”intelligent designer” skabe noget ufuldkomment? Hvis vi kan iagttage en langsom og trinvist stigende variation af arter i de fossile lag, synes dette naturligvis at bekræfte Darwins teori, fordi Darwin netop forudså en langsom, gradvis evolution. Men når så nogle arter synes at have forandret sig meget hurtigt, ja så tages det bare som et vidnesbyrd, om at evolutionen er mere slagkraftig og kan forløbe hurtigere, end vi hidtil har troet (som den evolutionistiske biolog Andreas Wagner for nylig fremførte)1. Den Nobelpris-vindende genetiker Francois Jacob forudså, at evolutionen aldrig kunne have frembragt helt særegne ”de novo” gener, fordi sandsynligheden, for at det ville ske, var ”så godt som 0”. Da det så viste sig, at der faktisk findes de novo gener, forklarede evolutionistiske biologer, at dette blot ”beviser, at evolutionen kan skabe komplekse genetiske strukturer ud af ingenting”, og at de novo gener ”lærer os, at vi ikke må undervurdere evolutionens skabende kraft”.2

Før resultaterne fra ENCODE-projektet forelå i 2012, fik vi at vide, at store mængder tilsyneladende ubrugeligt bras (”junk DNA”) i genomerne var efterladenskaber fra den evolutionære proces. Da det senere viste sig, at meget af det, der var blevet regnet for bras, slet ikke var bras alligevel, bedyrede man, at dette på ingen måde undergravede den darwinistiske hypotese. ”Tværtimod,” skrev Richard Dawkins. ”Det er netop, hvad en darwinist forventer at finde: nyttige strukturer i livets verden…” Traditionelt er fælles træk ved forskellige organismer blevet kaldt ”homologe” strukturer og regnet for et slagkraftigt bevis, for at organismerne har en fælles afstamning. I de tilfælde, hvor det er indlysende, at to organismer med fælles træk ikke kan have en fælles forfader (p.gr.a. geografiske eller kronologiske forskelle, eller fordi en autoritativ udviklingsrækkefølge modsiger det), regnes lighederne ikke længere for et bevis på fælles afstamning. Så tager man det i stedet som et eksempel på ”konvergent evolution”. Hvis en organisme overhovedet eksisterer eller har eksisteret, regnes dette i sig selv for et bevis på, at den har udviklet sig. Jo, for hvordan skulle den ellers være blevet til?

Origo nr 162, vinter 2025

Men hvad findes der så, som evolutionen ikke kan forklare? Jo mere man tænker over det, jo sværere bliver det at forestille sig en opdagelse, der ville blive regnet for en afkræftelse af teorien om evolution. Tanken, om at dette skulle blive så meget som antydet i et tidsskrift som Nature, er nærmest komisk. Det vil aldrig ske, uanset hvilken kendsgerning videnskaben afdækker. Et hvilket som helst fænomen kan – som den ovenstående opremsning viser det – bringes til at passe med den darwinistiske evolution, og derfor kan alting tages som ’bevis’ for evolutionen. Alle for en og én for alle Nogle vil mene, at det vil være tåbeligt af forskere at fremstille nogen som helst ny videnskabelig opdagelse som et ”bevis mod darwinismen”, fordi enhver mulig ny opdagelse må fortolkes i lyset af den store mængde beviser for darwinismen, som vi allerede ligger inde med. Men Karl Popper fremhævede netop denne holdning som årsagen, til at uvidenskabelige ideologier var så svære at udfordre. Netop fordi alt bevismateriale bliver fortolket i lyset af den helhed, man forestiller sig – det vil sige således, at man ikke kommer til at modsige det en gang vedtagne – vil man aldrig kunne oparbejde en tilstrækkeligt stor mængde af beviser imod det allerede vedtagne. Denne paradigme-forstærkende effekt blev Popper først opmærksom på under en samtale, han havde med Alfred Adler selv. Som ung havde Popper engageret sig i Adlers sociale arbejde, og i den forbindelse var han stødt på et børnepsykologisk tilfælde, der på ingen måde syntes at harmonere med Adlers teori. Men da han omtalte det for Adler, bedyrede psykologen straks, at det pågældende barns tilfælde netop kunne forklares med et mindreværdskompleks. Da Popper spurgte Adler, hvordan han kunne være så sikker på det, svarede Adler: ”På grund af mine tusindfoldige erfaringer.”

Et luftkastel

”Det, jeg dermed mente,” skriver Popper, ”var, at hans tidligere erfaringer måske ikke havde været mere overbevisende end denne nye, men at hver erfaring efter tur var blevet fortolket i lyset af ’tidligere erfaringer’ og umiddelbart derefter regnet for yderligere bekræftelse.” Det var et luftkastel uden noget solidt fundament. Man kan se begyndelsen til denne cirkulære argumentation allerede i Darwins egne skrifter. ”Den store kløft i den organiske kæde mellem mennesket og dets nærmeste forfædre, som ingen uddøde eller levende organismer kan slå bro over,” skrev han, ”er ofte blevet fremført som en alvorlig indvending mod troen på, at mennesket stammer fra en lavere livsform. Men denne indvending vil ikke veje særligt tungt for den, som af generelle årsager føler sig overbevist om evolutionens princip.”3 I årtierne efter Darwin har problemet blot vokset sig større. Udfordringerne bunker sig op, men bunken holdes kunstigt nede, ved at enhver indikation på, at evolutionslæren er fejlagtig, afvises eller omfortolkes af ”generelle årsager”. Men uigendrivelige paradigmer, der ikke kan forklare alle kendsgerningerne, er ikke ’videnskab’. De må gives en anden betegnelse, og de virker kun overbevisende, hvis man holder sig til det allerede vedtagne. Noter 1. Andreas Wagner (2023): Sleeping Beauties: The Mystery of Dormant Innovations in Nature and Culture, s. 27-28. 131. Oneworld Publications. 2. Ibid. s. 131-133.

3. Darwin, Charles: The Descent of Man, s. 200201. Murray.

Poppers (lidt frække) kommentar til det var: ”Og nu regner De vel så Deres erfaringer for tusind-og -en-foldige.”

Origo nr 162, vinter 2025

Kan mutationer i mitokondriernes DNA understøtte Bibelens slægtshistorie? Af Mikael Larsen

Uanset om man regner syndfloden for en jordomspændende begivenhed eller en lokal oversvømmelse så er konservative kristne enige om, at kun otte mennesker overlevede syndfloden: Noa, hans kone, hans tre sønner og deres respektive koner. Derefter er der en periode, som vi anslår til omkring tre århundreder, mellem Syndfloden og Babelstårnet, hvor mennesker levede sammen i én befolkning. Befolkningen steg sandsynligvis igen eksponentielt, men det er naturligvis en meget kortere periode, så den når ikke så høj en værdi, som vi ser i tiden før Syndfloden. Ved Babelstårnet sker sprogforvirringen og de forskellige sprogstammer adskilles. Herefter er der små 300 generationer til i dag. Spørgsmålet er, om den moderne DNA-forskning kan bekræfte eller afkræfte denne historie? I dag benyttes blandt andet mitokondriernes DNA til forskning i befolkningsgruppernes stamtræ, alder mm. Mitokondrierne indeholder deres eget separate DNA (mtDNA). Dette DNA bliver direkte overført til kvindens æg. Der kommer ikke mitokondrier fra mandens sædceller. Dette betyder, at mtDNA arves direkte fra moder til børnene, og igen er det kun pigernes mtDNA, der går videre.

Hvis man måler mutationsraten på nulevende generationer, finder man, at en mutation sker hver 6. generation. Ifølge bibelen er der 10 generationer fra Eva indtil Noas sønner, og i den tid vil omkring to mutationer være sket – måske flere, da de levede længere tid og fik børn senere i livet. Der kan således være tre forskellige mtDNA for konerne til Sem, Kam og Jafet. Deres slægter vil have boet sammen indtil Babelstårnet, og her vil der ske en opsplitning i de forskellige sprogstammer og befolkningsgrupper. Traditionelt siges at, Jafets efterkommer gik imod nord bl.a. mod Europa, Kams efterkommere gik imod Afrika og Sems efterkommere blev i dels Mellemøsten og gik imod Asien. Herefter har der levet omkring 275 generationer, og gennem disse generationer vil der være dannet omkring 43 mutationer i mtDNA. Forskeren N. Jeanson har fundet frem til, at en konstant mutationsrate kan resultere i 20 til 79 forskelle i mtDNA’ets nukleotider. I de ikke-afrikanske befolkningsgrupper finder man 38-40 forskelle i nukleotiderne, men blandt afrikanske befolkningsgrupper finder man 77 forskelle i nukleotiderne. Der er altså en ganske fin overensstemmelse.

De ændringer, der forekommer i en population, der stammer fra et enkelt kvindeligt individ, må stamme fra mutationer på mtDNA’et. mtDNA’et består af en serie af nukleotider på 16.569. Lidt over en tredjedel af disse kan mutere fra et nukleotid til et andet nukleotid uden at gøre mitokondrie-DNA'et ubrugeligt.

Figur 1 Den bibelske slægtshistorie.

Origo nr 162, vinter 2025

Baseret på det foregående burde et mtDNA stamtræ se ud som i figur 2. Afstandene fra det fælles udgangspunkt af de individuelle grene repræsenterer forskelle i mtDNA’et. Der vil kun være få mutationer, der separer de tre hovedgrene – svarende til Noahs svigerdøtre – fra hinanden.

Figur 2 Et muligt mtDNA-stamtræ baseret på den bibelske slægtshistorie.

Men hvordan ser stamtræet så egentligt ud? På figur 3 ser vi, at der er tre noder (streger) – svarende til Noahs tre svigerdøtre – der ikke ligger langt fra hinanden. Det er som forventet i betragtning af de få generationer, der er kommet til siden Eva.

Figur 3 mtDNA stamtræ baseret på målte mtDNA sekvenser adopteret fra Jeanson, N “On the Origin of Human Mitochondrial DNA Differences, New Generation Time Data Both Suggest a Unified Young-Earth Creation Model and Challenge the Evolutionary Out-of-Africa Model.” [4.] Origo nr 162, vinter 2025

Hvordan er den traditionelle evolutionistiske fortolkning?

Den traditionelle model angiver også tre hovedbefolkningsgrupper, den afrikanske, den asiatiske og den indoDen evolutionære model sætter oprindelsen af afrikan- europæiske. Ofte deles den indoeuropæiske gren op i en ske etniske grupper først og daterer denne begivenhed europæisk og en australsk/nordamerikansk gren som i til for omkring 200.000 år siden. I overensstemmelse illustrationen. Dette passer for så vidt fint med den bibelmed afrikanernes evolution hævder evolutionister, at en ske fortælling, dog ser der ud til at der bør justeres i den lille delpopulation af mennesker migrerede ud af Afrika titusinder af år senere for at give anledning til de moder- traditionelle fortælling af Sems, Jafets og Kam efterkommere. ne ikke-afrikanske folkegrupper. [2]

Figur 4. Befolkningsgruppernes udbredelse adopteret fra Wikipedia. [3]

Problemet for den bibelske model er, at der observeres evolutionisterne oftest benytter til at overvinde dette større variation i mtDNA for de afrikanske befolkninger. problem og ’korrigere’ den genetiske mutationsrate Dette kan tolkes som, at de er ældre, og dermed understøtte den gængse evolutionære forklaring, at menne- ved at sammenligne sekvenserne af moderne mennesket oprandt i Afrika. N. Jeanson derimod forklarer den sker og chimpanser og derefter rekonstruere de relestørre diversitet blandt de afrikanske befolkningsgrup- vante gensekvenser for den fælles forfader for chimper med, at i de afrikanske befolkninger bliver kvinder- panse/menneske. Ifølge den palæontologiske optegnelne typisk mødre noget tidligere end i ikke-afrikanske se kan den sidste fælles forfader til mennesker have befolkningsgrupper. [4] Der vil således være flere gene- levet for omkring 6 millioner år siden. [5] Ud fra den rationer her inden for den samme tidsperiode. gængse evolutionistiske tidsfæstning af udviklingen for menneske og aber kommer man frem til en mutationsProblemet for den evolutionære model er, at med de rate, der er næsten 10 gange langsommere. Men det genetiske mutationsrater, man observerer på nærtbe- bliver lidt af en ringslutning, hvor den gængse tidssætslægtede individer, kommer man frem til, at menneske- ning i sidste ende kommer til at bestemme befolkningsheden er yngre end 10.000 år gammel. Den metode, gruppernes alder og historie.

Origo nr 162, vinter 2025

En sjov ting er, at evolutionisterne opererer med én stammoder. Den hypotetiske kvinde, der ligger til grund for alle disse grupper baseret på mtDNA målinger (de såkaldte mtDNA-haplogrupper), er den matrilineære, seneste fælles forfader/moder (MRCA) for alle nulevende mennesker. Hun kaldes almindeligvis Mitokondrie Eva. Men evolutionisterne tilnærmer sig Mitokondrie Evas sekvens ved at sammenligne sekvenser fra de grupper i Afrika, som de betragter som de tidligste. MtDNAsekvenserne i nutidige menneskelige populationer vil generelt afvige fra Mitokondrie Evas sekvens med omkring 50 mutationer. [6, 7]

Konklusion

Den moderne kortlægning af mitokondrie-DNA kan godt bruges til at understøtte den bibelske fortælling om menneskehedens skabelse og udvikling. Som et efterskrift kan nævnes, at Ola Hössjer og Ann Gauger har arbejdet med kerne-DNA og i en artikel vist, at menneskehedens oprindelse er mulig med et enkelt par så nyligt som for 100.000 år siden eller endnu tidligere. [8]

Noter 1.

Jeanson, N “A Young-Earth Creation Human Mito- 5. chondrial DNA “Clock”: Whole Mitochondrial Genome Mutation Rate Confirms D-Loop Results.” Answers Research Journal vol. 8 (2015): 375–378. https://answersresearchjournal.org/ 6. mitochondrial-genome-mutation-rate/ Gomez F, Hirbo J, Tishkoff SA. Genetic variation and adaptation in Africa: implications for human evolution and disease. Cold Spring Harb Perspect Biol. 2014 Jul 1;6(7):a008524. 7. doi: 10.1101/cshperspect.a008524. PMID: 24984772; PMCID: PMC4067985. Wikipedia “Human mitochondrial DNA haplogroup “, https://en.wikipedia.org/wiki/ Human_mitochondrial_DNA_haplogroup Jeanson, N “On the Origin of Human Mitochondrial DNA Differences, New Generation Time Data Both Suggest a Unified Young-Earth Creation 8. Model and Challenge the Evolutionary Out-ofAfrica Model.” Answers Research Journal vol. 9 (2016): 123–130. https://answersresearchjournal.org/originhuman-mitochondrial-dna-differences/

Wikipedia “Human mitochondrial molecular clock” https://en.wikipedia.org/wiki/ Human_mitochondrial_molecular_clock Gonder, MK; Mortensen, HM; Reed, FA; de Sousa, A; Tishkoff, SA (2007), "Whole-mtDNA genome sequence analysis of ancient African lineages", Molecular Biology and Evolution, 24 (3): 757–68, doi:10.1093/molbev/msl209, PMID 17194802 Behar DM; Villems R; Soodyall H; Blue-Smith J; Pereira L; Metspalu E; Scozzari R; Makkan H; Tzur S; Comas D, D; Bertranpetit J; Quintana-Murci L; Tyler-Smith C; Wells RS; Rosset S; Genographic Consortium (May 2008). "The dawn of human matrilineal diversity". American Journal of Human Genetics. 82 (5): 1130–40. doi:10.1016/j.ajhg.2008.04.002. PMC 2427203. PMID 18439549. Hossjer O, Gauger A (2019) A single-couple human origin is possible. BIO-Complexity 2019 (1):1 - 20. doi:10.5048/BIO-C.2019.1

Origo nr 162, vinter 2025

En faglig oppdatering til Darwin-debatten Steinar Thorvaldsen Professor i informasjonsvitenskap UiT Norges arktiske universitet

Jeg har gjennom årene vært tilskuer eller deltaker i Darwins milepæl mange debatter omkring evolusjonsteorien, både i Da- Darwins teori representerte i sin tid en milepæl i biologen, Vårt Land, NRK og internasjonalt. Ofte blir tempe- gien. Det er mange sterke likhetstrekk mellom livsforraturen så høy at det til forveksling likner på en politisk mene vi ser på jorda. Samtidig framviser livet en dyp debatt der man prater på ulike måter og mye forbi sammenheng på det biokjemiske nivå. Med noen få hverandre. Jeg synes dette er unødvendig da saken for- unntak bruker alle livsformer DNA som sitt genetiske tjener noe bedre. Derfor skriver jeg dette forsøket på en materiale, og proteiner er konstruert fra de samme 20 liten faglig oppdatering om hvor saken nå står, sett med aminosyrene som byggesteiner. Å trekke opp utviklingsmine øyne. linjer ut fra slike likheter er ganske nærliggende. Noen finner fasiten og den åpenbare sannhet i det som fossilene viser oss, andre mener fasiten er å finne i Bibelen. Begge disse posisjonene er helt greie som personlige standpunkter. Men som kjent har du ikke et faglig argument eller begrunnelse ved å se i fasiten. Man må også gå igjennom den krevende vitenskapelige jobben, formulert i vitenskapens språk og metode, basert på de reglene som gjelder for vitenskapelig virksomhet. Grunnen til at dette bør verdsettes er jo at naturvitenskapen har høy status over det meste av verden, siden den har gitt oss verktøy som på rekke og rad har frambrakt gjennomgripende oppfinnelser som forandrer din og min hverdag.

Nå trenger jo ikke likheter å bety at et direkte slektskap eksisterer. Korrelasjoner er ikke noe bevis for årsakssammenhenger, slik vi lærer på våre universiteter. For å være god vitenskap, trenger man i tillegg en mekanisme som beskriver sammenhengen på en sakssvarende måte. Mekanismene som inngår i den tradisjonelle evolusjonsteori er grundig studert, og vi vet i dag mye både om denne teoriens virkeområde og begrensninger. Alt levende finnes i adskilte former med begrenset kapasitet for endringer. Disse tilpasningene kalles mikroevolusjon, og skjer på grunnlag av den eksisterende genetikk innen genpuljen. Her har Darwins teori sitt viktige poeng.

For oss som jobber innen naturvitenskap, er det viktig å Det er også gjennomført eksperimenter som viser poholde debatten på et naturfaglig nivå. Så la oss holde tensialet for endring. Richard Lenskis Long Term Evoludebatten på dette planet. De mer tverrfaglige perspekti- tion Experiment, med bakterien E.coli, regnes det som vene kan eventuelt komme inn i etterkant og legger det mest avgjørende evolusjonseksperimentet noensiningen avgjørende premisser for den rent faglige ekskur- ne. Eksperimentet startet i 1988, og bakterie-kulturene sen. av E.coli passerte hele 80 000 generasjoner for ett år siden. I følge Lenski skjedde den mest slående endringDet publiseres jo mye forskning og litteratur innen bioen i eksperimentet rundt generasjon 31 000. vitenskapene, og det er nesten umulig å henge med. En oppdatering om noe av det som er publisert i vitenska- Det uventede som skjedde, var at bakteriene hadde fått evnen til å spise citrat (et kjemikalie som finnes i rikt pelig sammenheng de siste årene kan derfor være til nytte. Sammen med gode universitetskolleger, har jeg monn i sitrusfrukter) der det fantes oksygen, noe vanliselv fått bidra i denne forskningen. Det er skrevet flere ge E. coli ikke kan. Her er det viktig å vite at vanlig E.coli lett kan konsumere citrat når oksygen er fravæfaglige artikler i gode tidsskrifter der referanser og derende. taljer er å finne.

Origo nr 162, vinter 2025

Videre forskning avdekket det molekylære grunnlag for den nye spiseevnen: Et protein som kan importere citrat inn i cellen for konsum har et kontrollområde ved siden av genet sitt som skrur det av når oksygen er til stede. Som art er E. coli karakterisert ved sin manglende evne til å vokse på citrat i nærvær av oksygen. En mutasjon kopierte så en sekvens med bakteriens DNA med et annet kontrollområde fra et gen i nærheten, og plasserte tilfeldigvis dette kontrollområde ved siden av citratgenet, slik at det nå kunne fungere med oksygen til stede.

En viktig gruppe kritiske forskere kaller seg The third way, med de kjente professorene Denis Noble og James Shapiro i spissen. Disse tar avstand fra darwinismen som de mener har opphøyet mutasjoner og naturlig utvalg til en unik kreativ kraft som over tid skal løse alle de vanskelige problemene i evolusjonsteorien uten å bygge på et reelt empirisk grunnlag. Disse forskerne jobber for en dypere og mer fullstendig utforskning av alle aspekter av evolusjonsprosessen.

En annen løselig organisert gruppe omtales ofte som Intelligent design (ID). ID forskningen innen biologi ble Altså er det en ren duplisering av allerede eksisterende tidligere forsøkt avvist med at den ikke bygde på naturDNA i bakterien. En slik mutasjonen regnes som vitenskapelige metoder. ID ble følgelig av mange stempen modifisering av funksjon, altså en nyvinning, men let som noe som ikke hørte hjemme i vitenskapen. Bruk egentlig ingen genetiske nyheter. Snarere en omorganiav metodologisk naturalisme som rammeverk som har sering av bakteriens DNA. Det er altså ikke et gen som mål å holde vitenskapen på rett spor ved å begrense konverteres til et grunnleggende nytt gen. Mekanismer vitenskapen til å fokusere på rent naturlige årsaksformed å skru av og på eksisterende gener via punktmutahold. Men denne innvendingen ble etter hvert oppklart sjoner er velkjent i biologien. Vi kjenner også til eksempda man innså at naturforskningen har en ganske pragler på genoverføring mellom ulike bakterier. Men disse matisk tilnærming til naturalismen. Pragmatisk naturalmekanismene skaper heller ikke grunnleggende ny geisme ønsker ganske enkelt å forstå naturen og bryr seg netisk informasjon. ikke om hvilke begreper som er involvert for å legge til rette for denne forståelsen, så lenge de viser seg fruktbare. Både spesifisert informasjon og design er et slike Nye forskningsmiljøer begreper. Pragmatisk naturalisme setter ingen begrensDet er egentlig ikke overraskende at flere kjente bioloninger på ID. ID har som mål å overholde de samme fagger nå stiller spørsmål ved den darwinistiske evolusjonslige standardene som andre vitenskapelige virksomheteori, i lys av dagens innsikt. Den tradisjonelle biologien ter, og er underlagt de samme metodene for evaluering er ofte dominert av en krampaktig darwinisme som ikke og kritikk. spør hva som er den underliggende forklaringen, men bare hva som passer. Det finnes flere aktive forsknings- En lang rekke forskningsartikler publiseres nå av persomiljøer som har tatt grundig tak i dette som egentlig er ner tilknyttet disse gruppene, både i ledende og nystartede tidsskrifter. Det avholdes også faglige konferanser en betydningsfull grunnlagsdebatt i biologien, og slik det er vanlig i forskningen. langtfra noe som er unødvendig. Men hva er det da som gjør at denne type forskning nå fortjener en klar plass på det vitenskapelige sakskartet?

Origo nr 162, vinter 2025

DNA: livets kode

Vi er vel rimelig enige om at kunnskap om DNA er det viktigste datagrunnlaget for å kunne forstå biologisk liv og de ulike livsformene. En av de overraskende oppdagelsene innen biologi har vært at genetisk informasjon er organisert på en måte som likner konvensjonell tekst, mens cellen fungerer på en måte som likner moderne teknologi. Arvestoffet i cellenes DNA og gener kan sammenliknes med teksten og kapitlene i en bok. I likhet med lesbare tekster har begreper som «kode», «språk», «transkripsjon», «budbringer» og «bibliotek» vist seg svært nyttige for å beskrive og forstå hvordan cellenes biologi er vevd sammen. Noen deler av DNA koder for gener med grunnleggende biologiske funksjoner, andre sekvenser regulerer gener, og andre tjener igjen strukturelle formål. Genene er de delene av DNA der vi har oppnådd best forståelse. Når det gjelder å forstå de ikke -kodende områdene i DNA, ser det ut til at vi bare har begynt å skrape i overflaten. Enhver levende organisme har et genom, bygd opp av DNA, som koder for organismens grunnleggende ingredienser, inkludert konstruksjonen av proteiner. På denne måten har informasjon blitt en sentral idé i moderne biologi, og det er en felles forståelse for at dette er en nøkkelegenskap ved livet – kanskje hovednøkkelen. Cellen kan lagre informasjon 10 000 vis av ganger tettere enn våre egne energislukende datasentre.

ved å opprettholde et helt spekter av funksjoner og mekanismer på cellenivå. Disse motorene består av noen tusen atomer arrangert i en svært organisert 3D romlig struktur i form av en funksjonell enhet. Biologi er full av slike smarte innovasjoner. Vi vet nå at cellene selv regulerer sine DNA-molekyler. Informasjon har dermed blitt et sentralt spørsmål i biologien. En informasjonsrevolusjon

Vi mennesker har etter hvert lært oss selv å designe og utvikle koder. På samme måte som vi i dag har en informasjonsrevolusjon i samfunnet, ser vi også en informasjonsrevolusjon i biovitenskapene. Naturvitenskap er generelt opptatt av kvantifisering og målinger. Informasjonen som vi finner i genene er iboende egenskaper, og kan måles på samme måte som tyngde og lengde. Måleenheten er ikke kilogram og meter, men bits. Slik er Innholdet i de vanlige naturlovene er en veldig kort aldet nyttig å bygge på den vitenskapen som heter inforgoritme, mens livet krever mye mer informasjon enn masjonsteori og utgjør grunnlaget for all digital kommudet som finnes i disse lovene. Den genetiske informasjo- nikasjon. nen som finnes i selv den minste levende organisme er Informasjonsteorien kan i vår sammenheng utvides til å mye større enn informasjonen som finnes i de fysiske lovene. Biologisk liv krever ikke bare dannelsen av indi- inkludere DNA-språkets mening i form av proteinenes biologiske funksjon. I disse faglige arbeidene defineres viduelle proteiner, men også deres vellykkede «biologiske fusjon» til et hierarki av lag; som funksjonel- og detekteres biologisk informasjon med rent naturvile systemer, levende celler, flere vev, organer og levetenskapelige metoder som gjør det mulig å definere og dyktige populasjoner. Kapasiteten til gunstig biologisk kvantifisere mengden spesifisert informasjon som krefusjon eksemplifiserer hvordan levende systemer nødves for å generere en familie av gener med lik funksjon. vendiggjør ytterligere grader av forhåndsgitt funksjonell Denne informasjonsmengden er svært stor. Samtidig er integrasjon og helhet på hvert nivå i hierarkiet. sekvensene tilhørende forskjellige gener så ulike, at de I dag vet vi at biologisk liv er fullpakket med bioteknolo- ikke ligger innenfor de tradisjonelle darwinistiske progiske «oppfinnelser». Hver biologisk organisme spiller sessene med mutasjoner, naturlig seleksjon og genetisk på tusenvis av slike elementer i koordinert funksjon. drift. Gener som tilhører samme familie (domene) folder Molekylære motorer er nå en samlebetegnelse som vi seg grovt sett etter samme mønster i 3D. Slike domener bruker for biokjemiske systemer som består av flere har en liknende status i biologien som grunnstoffene har proteiner som kan løse de mest fantastiske oppgaver, i kjemien, men antallet er mye større.

Origo nr 162, vinter 2025

Den kunnskap vi i dag har om DNA, støtter ikke påstan- Etter hvert som molekylærbiologi har avdekket nye trekk den om at små tilfeldige mutasjoner er kilden til nye og ved cellens informasjons-prosessering, har det vokst nyttige gener. I den tradisjonelle evolusjonsteorien fram en ny oppfatning av genet – en oppfatning der gedreier en avgjørende del av argumentet seg om hvorvidt net ikke bare forstås som en singulær, lineær og lokalidet finnes en kontinuerlig vei, som fører til genuint nye sert enhet på en DNA-tråd, men snarere en oppfatning gener basert på eksisterende liv, hvor hvert trinn både er der genet forstås som et distributivt sett med datafiler begunstiget av naturlig utvalg og lite nok til å ha oppstått som er tilgjengelige for avlesning og kontekstavhengig ved tilfeldighet. Det ser ut til å bli presentert som et ekspresjon innen et helhetlig informasjonssystem. Cellespørsmål om logisk nødvendighet at en slik vei eksistene er konfigurert med sitt DNA for å spille med et stort rer, men rent faktisk finnes det ingen. Sannsynligheten repertoar på sitt eget lag. I tillegg til denne fleksibiliteblir forsvinnende lav. ten, kommer menneskets Orphan gener, som er særegne for hver art. Til sammen skaper dette et stort antall uniSlike studier og arbeider har med økende faglig styrke ke egenskaper, som bl.a. språksenteret i vår hjerne. etablert informasjon som en grunnleggende egenskap ved alt liv. Informasjonen i hver eneste gen-familie er derfor ingen metafor eller illusjon, den er høyst reell og anses som iboende egenskaper ved livet. Det er vel neppe overraskende at flere kjente biologer nå stiller spørsmål ved det gamle darwinistiske paradigmet. En gjennomtrengende informasjonsrevolusjon innen biovitenskapen gjør det også mulig å framsette nye hypoteser om gamle problemstillinger, alt fra eksistensen av «søppel-DNA» til pseudogener og SNPs.

Forskeren Svante Pääbo og skalle fra en Neandertaler. Mennesket Et svært viktig spørsmål for oss er selvsagt menneskets opprinnelse. Da menneskets DNA var ferdig kartlagt i 2001, var det en overraskelse at antall gener var så lavt som rundt 20 000. Enkle planter kan ha dobbelt så mange. Men igjen er det DNA-molekylet sine aktive egenskaper som utgjør den store forskjellen hos mennesket. Vi har funnet ut at cellene selv regulerer sine DNA-molekyler. Det er også oppdaget at – avhengig av hvordan cellen behandler informasjonen som er lagret i DNA – kan et enkelt gen bidra til produksjonen av tusenvis av proteiner og andre genprodukter.

Fossilt DNA er vanskelig å studere da det gjerne er forurenset med fremmed DNA når tingene brytes ned. Neandertalernes gener ble rekonstruert og kartlagt i 2010, og viser et overraskende nært genetisk slektskap med mennesket og kan klassifiseres som samme art. Neandertal DNA angis å være 99.7 prosent identisk med DNA fra moderne mennesker, og deler også såkalte DNAmarkører med nålevende mennesker.

Det fragmenterte lappeteppet vi har av menneskeliknende fossiler, dokumenterer ingen evolusjon av mennesket fra ape-liknende forfedre. Funnene faller naturlig inn i to separate grupper: ape-like og menneske-like. Slekten Homo dukker opp, plutselig og på ikke-darwinistisk vis. Det er nedlagt en stor forskningsinnsats i denne aktiviteten. Det som er funnet er alt annet enn ting som skriver seg fra en gradvis darwinistisk prosess.

Origo nr 162, vinter 2025

Tvert imot viser det i stedet en dramatisk diskontinuitet mellom ape-liknende og menneske-liknende former. Det er selvsagt også mye uenighet innen fagområdet da datamaterialet er fragmentert og fortolkningene har et betydelig subjektivt element. Genetisk degenerering grunnet isolasjon og innavl er også et problem. Men flere ledende paleontologer støtter hovedtrekkene i konklusjonen over.

Mennesket representerer også det som best kan beskrives som et «kulturelt big-bang». Det finnes i dag ikke avgjørende naturvitenskapelige argumenter mot at mennesket er en unik skapning på vår planet. Det er dermed ikke sterke faglige argumenter som tilsier at teologer og andre skal tilpasse sin forståelse av mennesket til et darwinistisk rammeverk.

Figuren viser hvordan informasjonsinnholdet i et gen kan avleses basert på data fra koden i DNA. Fra en forskningsartikkel i Journal of the Royal Statistical Society (Thorvaldsen og Hössjer, 2023).

Origo nr 162, vinter 2025

Vandtyper. Ændringer i ioner del 1 Af Finn Boelsmannd, cand.polyt. (kemi, fysik). Del 2 følger i et senere nummer.

Sagen kort: Grundvand er præget af den bjergart/jordart, den er i. Har ionsammensætningen fordelt på forskellige bjergarter/ jordarter ændret sig i tidens løb, således at der kan ses 1-2 hændelser i grundvandshistorien (som er præget af bjergarts-/ jordartshistorien? Kan der være tale om 1-2 dramatiske hændelser for Norge, i stedet for kun langsomme, ensartede ændringer? Hvilke ting fra fortiden følger aktualitetsprincippet/uniformitarisme og hvilke katastrofisme? Stemmer mønsteret af μg/L af lanthanider (=atomnummer 57-60, 62,71), sjældne jordarter med teorien om, at Jordens, Solsystemets, Mælkevejens grundstoffer er dannet ved kernereaktioner, hvor lige antal protoner er mere stabile?

Indledning: 476 vandprøver fra grundvandsboringer i Norge, fordelt på forskellige bjergarter/jordarter (lithologi kode 98, 97, … , 57, 54), præsenteres her for at give overblik og se tendenser i data. Data, tabeller, grafer, beregninger:

Figur 1. Vandtyper for 476 norske grundvandsboringer. Et Piper-Langelier diagram, der viser kationer (Ca2+, Mg2+, Na++K+), anioner (Cl-, SO42+, HCO3-+CO32-). (1), (2)

Origo nr 162, vinter 2025

Det er de 8 ioner med størst koncentration i vandanaly- De 476 punkter er spredt i vandtypediagrammet, men sen. For at få samme vandtype for 2 grundvandsman kan se nogle tendenser. Deles de 476 vandanalyanalyser, hvor den ene er mere koncentreret (har op- ser op i 19 grupper efter sine 19 lithologi koder (98, 97, løst bjergart/sediment i længere tid?), regner man for 96, 95, 94, 93, 92, 91, 90, 88, 86, 85, 80, 76, 74, 72, 71, eksempel 5,7969 mg/L Ca, 2, 1547 mg/L Mg, 71,08 mg/ 57, 54) og beregnes median (=typisk værdi). Hvis vandL Na og 4,70 mg/L K om ved at dividere med M analyserne for en bestemt lithologi kode har lige vægt, (=molarmasse), gange med Z (=ladning) og normere til kan man lave statistik og beregne middelværdien af %: (5,7969/40,08*2, 2,1547/24,31*2, stofmængdekoncentrationer. Hvis man ikke kan tilllæg71,08/22,99*1+4,70/39,10*1)/3,678*100% giver ge vægt til vandanalyser og beregne middelværdien, (7,86%, 4,82%, 87,32%). Tilsvarende med anioner og kan man i stedet beregne medianen, der er det midterdet rhombeformede diagram. ste tal af tallene for stofmængdekoncentrationer for en bestemt lithologi kode, og som kan bruges som en ”typisk” værdi.

Figur 2. Til venstre Boringsdybde i meter. Lithologi kode skal læses fra 98 til 54, fra ”gængse” lag: ”ældre alder” til ”yngre alder”. Med ”alder” menes datering (=aldersberegning efter bestemte formler og antagelser). Boringsdybe skal læses fra top til bund af yaksen, median ligger mellem 54 og 120 m. Det ses, at boringsdybden falder fra lithologi kode 98 til 54. Hvis man fjerner punkterne for lithologi kode 54 og 57, ses det, at boringsdybden stiger lidt fra lithologi kode 98 til 71. (Bemærk, at boringsdybde median på 120 m, er for lithologi kode 88, som viser sig central i artiklen Ændring af ioner del 2., der bringes i et senere nummer).

Figur 3. Normalitet i milliækvivalenter per liter. Det ses, at normaliteten (=ladning(Z) *stofmængdekoncentration(c) i mol per liter for Na+ + … for de andre 7 makroioner) stiger fra lithologi kode 98 til 54. Den stiger også (dog mere) fra lithologi kode 98 til 71. Der kan ses 2 hændelser i mønsteret: én gruppe fra lithologi kode cirka 98 til 86, én gruppe fra lithologi kode cirka 92 til 71 og én gruppe fra lithologi kode cirka 57 til 54. (I artiklen Ændring af ioner del 2 ses én hændelse ved lithologi kode 88.)

Origo nr 162, vinter 2025

Figur 4. Mikrogram per liter for lanthanider. Det ses, at lanthanider med lige atomnummer har højere koncentration end deres naboer med ulige atomnummer. At lige atomnummer (for atomnummer 57-60, 62-71) har højere koncentration end deres naboer med ulige atomnummer, forklares gerne med en teori for Jordens, Solsystemets, Mælkevejens grundstoffers dannelse ved kernereaktioner, hvor lige antal protoner er mere stabile. Sammenlign med litteratur (3)

Konklusion: Der ses 2 hændelser i grundvandshistorien (som er præget af bjergarts-/jordartshistorien, hvor normalitet (mækv/L) af ioner, median ændres/stiger. (I artiklen Ændring i ioner del 2 ses én hændelse, når man ser på bestemte ioner/sporstoffer.)

Det kan tyde på dramatiske hændelser for Norge (katastrofehændelser (4)) i stedet for kun langsomme, ensartede ændringer. Der kræves dog flere beregninger, for at se om hændelserne også er fremtrædende i øvrige data (se artiklen Ændring i ioner del 2).

Mønsteret af μg/L af lanthanider viser mere af grundstofferne med lige atomnummer end deres naboer med ulige atomnummer, hvilket passer med en teori for Jordens, Solsystemets, Mælkevejens grundstoffers dannelse ved kernereaktioner, hvor lige antal protoner er mere stabile.

Data: 476 norske grundvandsprøver.

Litteratur: (1) https://www.researchgate.net/figure/Diagrama-de-Piper-Hill-Langelier_fig7_290453486 (2) Nielsen, F. L. (1993): BOBLEPLOT og PIPERPLOT. Programpakke til præsentation af overvågningsdata. GEUS. 1993. Dansk. (3) https://da.wikipedia.org/wiki/Grundstof (forklaring på Grundstoffer og Grundstoffers forekomst sorteret efter atomnummer i planet-en Jordens øvre kontinentale skorpe, på atombasis vist med logaritmisk skala. (4) https://no.wikipedia.org/wiki/Aktualitetsprinsippet

Origo nr 162, vinter 2025

Spændende konference i Norge april 2026:

Origo nr 162, vinter 2025