BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM
Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm .
‘Unge på kanten’
INDLEDNING
Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden ‘Unge på kanten’ har Bikubenfonden samarbejdet med SOF’s ungepanel (frem til slut 2018 forankret i Københavns kommunes socialforvaltning, herefter Børns Vilkår). Samarbejdet blev faciliteret af en repræsentant fra Bikubenfonden og en partner fra SocialRespons. Den primære opgave for Ungepanelet var at give sparring til seks projekter på Udviklingsdagen d. 7. november 2018 (se boks). Ungepanelet havde op til Udviklingsdagen to forberedende møder med facilitatorerne og herefter et enkelt opfølgningsmøde. Dette er en erfaringsopsamling på samarbejdsforløbet.
Bikubenfonden involverede med dette samarbejde den selvsamme målgruppe, som de med ‘Unge på kanten’ søger at hjælpe. Denne deltagerorienterede tilgang til fondsarbejdet var tydeligt meningsgivende for både de unge og de seks projekter, der deltog i Udviklingsdagen. Her lagde de unge blandt andet vægt på værdien i at blive hørt og taget alvorligt. Projektgrupperne lagde vægt på relevante og vigtige input fra unge, der repræsenterede deres egen målgruppe og dermed kvalificerede projektets forberedelsesfase.
Denne evaluerende opsamling peger på, at et fortsat arbejde med involvering af målgrupper i både de forberedende og evaluerende processer omkring fondsarbejdet vil tilføre værdi til og en øget oplevelse af meningsfuldhed i fondens samarbejde med projekter fremover.
'Unge på kanten’
På socialområdet i Bikubenfonden er det besluttet, at en del af pengene skal gå til sociale indsatser, der vil hjælpe unge hjemløse og unge, som er udenfor job og uddannelse.
I september var der frist for konceptidéer. Ud af de 94 ansøgninger blev seks udvalgt til at gå videre til fase 2 –videreudvikling. I denne fase indgår der blandt andet en udviklingsdag. Denne blev afholdt d. 7. november 2018, hvor projekterne var samlet for at modtage sparring og have dialog med to paneler – et fagpanel og et ungepanel. Herefter arbejder projekterne videre frem til februar 2019 med at skærpe deres koncepter. Bikubenfonden udvælger derefter totre koncepter, der støttes i op til fem år.
FORLØBET
De unge fra Ungepanelet blev inviteret ind til samarbejdet som eksperter med henblik på at kvalificere, udfordre og inspirere de seks projekter i videreudviklingsfasen. De seks projekter er målrettet unge, der muligvis har stået eller står i nogle af de samme udfordringer som Ungepanelet selv har stået i. Derfor gav det god mening for de unge at forholde sig til projekterne, og de havde meget på hjertet i de forberedende diskussioner.
Der blev af facilitatorerne lagt vægt på, at der skulle være plads til en nysgerrig, kreativ og åben dialog, hvor alle meninger var velkomne. Derudover var der ærlighed om, at det hele også var et uafprøvet forløb, og at de unge endelig måtte bidrage med deres holdninger både før og efter i forhold til processen. Det gav en god og ærlig dialog i hele forløbet, og det virkede til at alle bød ind, når de oplevede at have noget at bidrage med.
For at sikre at de unge fik en god proces, oplevede at være velforberedte og have kendskab til hhv. Bikubenfonden og de seks projekter, var der lagt vægt på forberedelsestid for de unge. Her fik de blandt andet præsenteret projekterne mundtligt og fik plads til at diskutere og kommentere sammen. For at sikre diskussionen og refleksionsarbejdet gode vilkår havde SocialRespons udarbejdet en dialogmodel – Dialogstjernen (se bilag), som kunne fungere som dialogkort. Dette blev ikke nødvendigt, men modellen fungerede som indirekte inspiration til de unge, da de blev præsenteret for den som en diskussionsramme på den første dag.
Derudover var der også et opfølgende møde for at samle op på
processen. Her fik de unge feedback fra Bikubenfonden – deres oplevelse af de unges bidrag på Udviklingsdagen, og de unge blev bedt om at evaluere samarbejdet. Denne opsamlende dag var givende for de unge og for facilitatorerne, da den fungerede godt som både afrunding, opfølgning og evaluering.
De unge var tilfredse med den måde, forløbet var blevet planlagt. De lagde vægt på, at forberedelsestiden var vigtig, da de oplevede at kunne møde op til Udviklingsdagen velforberedte.
Det var ligeledes positivt, at de ikke skulle læse alle projekterne, men at de blev præsenteret mundtligt. På for-møderne fik de papirer, der beskrev de enkelte projekter i korte træk, som de både kunne tage noter i og tage med sig hjem efterfølgende, hvis de havde behov for at læse op på dem til Udviklingsdagen. Det var de glade for. Der blev ligeledes arbejdet med vægplakater, hvor alle de unges kommentarer blev nedfældet og efterfølgende udskrevet til de unge, så de havde deres egne kommentarer på hver enkelt projekt på Udviklingsdagen. Hermed kunne de få et hurtigt overblik over de vigtige pointer fra deres forudgående diskussioner om de enkelte projekter.
I dette samarbejde med et allerede etableret ungepanel var forløbet således passende, de unge oplevede tid nok til forberedelse, og var glade for opfølgningen. På udviklingsdagen ville de gerne have haft lidt mere tid med enkelte af projekterne, men var også her - overordnet tilfredse. Ved et nyetableret panel, skulle der have været påregnet flere for-møder for at sikre tryghed og forståelse for det at give kritik.
PERSPEKTIVER PÅ DELTAGERINDDRAGELSEN
De unges perspektiv på samarbejdet
For Ungepanelet har samarbejdet omkring sparring til de seks projekter til Udviklingsdagen været et interessant forløb at deltage i.
De unge lægger vægt på, at de synes idéen med deltagerinddragelse giver rigtig god mening. De oplevede at kunne bidrage med vigtige erfaringer fra deres eget liv til projekterne og oplevede også, at projektgrupperne tog godt i mod deres anbefalinger og kritiske refleksioner. Herved fik de en oplevelse af at kunne gøre gavn for andre unge i målgruppen. De unge oplevede også, at forløbet var lærerigt for dem selv, fordi de fik nye indsigter i arbejdet i og omkring ungeindsatser. Enkelte fortalte også, at det var ny læring for dem at arbejde med at give konstruktiv kritik. Endelig fik de også afprøvet Ungepanelet i en ny setting, hvilket gav dem indsigter, de oplever at kunne bruge i arbejdet med panelet fremover.
De unge var glade for, at der var plads til at reflektere inden de mødtes med projekterne, hvilket styrkede deres oplevelse af at kunne give meningsfuld feedback, som blev taget godt imod. Det var givende for dem, at de oplevede at blive lyttet til og taget alvorligt af alle parter i processen.
Samarbejdet med projekterne
Selve mødet med projekterne fungerede godt. Der var, ifølge de unge, enkelte projektgrupper, der ikke virkede lige så vant til at tale med unge som andre og derfor ikke fungerede lige så konstruktivt i dialogen. Der var fx nogle projekter, der brugte for lang tid på at tale selv, selvom de blev rådet til at lade de unge tale, eller som gik i forsvar, når de unge gav dem råd. Her ville der muligvis være en fordel i, at Ungepanelet var præsenteret bedre på forhånd, således at projekterne vidste, hvilken baggrund de havde, og hvad der gjorde, at de var relevante at have med som sparringspartner.
Projektgrupperne virkede glade for at kunne få de unges perspektiv på deres projekt, og glade for at kunne gå i dialog med de unge. Flere grupper gav på dagen udtryk for, at de ønskede at mødes med de unge igen længere henne i processen, og flere blev selv inspireret til at implementere ungepanel i deres eget projekt. Enkelte projektgrupper har også rakt ud til Ungepanelet efterfølgende, og der har allerede været afviklet et enkelt møde mellem et projekt og Ungepanelet. Der var ligeledes projektgrupper, der lagde vægt på, at de fik nogle meget konkrete råd, de ikke ville have tænkt over ellers.
ET MENINGSGIVENDE SAMARBEJDE
Der er både nationalt og internationalt et stigende fokus på deltagerinddragelse i både evalueringsarbejde og fondsarbejde (ex: Collaborative Evaluation + Participatory grantmaking). Herved søges det at sikre målgruppernes medindflydelse og at skabe et skifte i de magtstrukturer, der ligger indenfor disse arbejdsområder.
I Bikubenfondens inddragende proces har de unge deltagere oplevet at blive hørt af de enkelte projekter og har dermed fået en stemme i forhold til det fremtidige arbejde med unge. Ungepanelet lagde dog stor vægt på, at de meget gerne ville være med i den fortsatte proces og var blandt andet meget optagede af, hvorvidt det var de projekter, de så som de bedste, der i sidste ende også får lov til at gå videre i næste fase. Derudover havde de også ønsker om at besøge de forskellige projekter og tale med de unge, der bliver deltagere i projekterne. Dette ønske om at fortsætte samarbejdet og følge op på deres inputs, afspejler den proces, det har været for de unge. Det viser, at de har fået et ejerskab til processerne, og at de oplever det meningsfuldt at være involveret i, hvordan ungeindsatser udmøntes.
Alt i alt har denne deltagerinddragende proces været meningsgivende på flere niveauer.
Bikubenfonden har således taget et vigtigt skridt mod deltagerinddragelse i fondsarbejdet, og det tyder på, at yderligere deltagerinddragelse i fx udvælgelses- og evalueringsprocessen vil være relevant for alle parter.
ANBEFALINGER TIL FREMTIDIG INVOLVERING AF UNGE
§ Forberedelsesfasen har været vigtig for de unge, da de herved fik ro til at gå i dybden med diskussionerne om de enkelte projekter. De fortalte selv, at de har erfaring med, at det kan være svært at møde uforberedt op til sådanne dialogmøder, da der bl.a. kan gå meget tid med indledningsvis at skabe en gensidig forståelse.
§ I forberedelsesfasen viste det sig vigtigt med ro til præsentation af samarbejdet og af hinanden.
§ Mundtlig præsentation på Udviklingsdagen af de pågældende projekter for at undgå for meget læsestof var givtigt for de unge, og herunder fungerede det godt med en genkendelig struktur til præsentationerne.
§ For hele processen har det været afgørende, at deltagerne – de unge blev modtaget som eksperter, der blev taget alvorligt af alle. Dette er også vigtigt i mødet med projektgrupperne, hvilket derfor taler for en tydeligere introduktion til samarbejdet og Ungepanelet, end det var tilfældet i denne proces. Derved skabes bedst muligt udgangspunkt for at undgå misforståelser i det endelig møde mellem projektgrupper og Ungepanel.
§ Processen og de unges dialoger på for-møderne blev synliggjort med løbende noter på vægplakater. Dette var et vigtigt element, da det både bidrog til gensidig forståelse og fungerede som afsæt for de noter, de unge fik med på Udviklingsdagen. Disse noter brugte de unge til at holde styr på de forskellige inputs, de havde til hvert enkelt projekt.
§ Opfølgningsmøde har været vigtigt for en god afrunding, hvor de unge fik mulighed for at få feedback på deres arbejde, og hvor facilitatorerne fik evaluering af processen.
§ Involvering af unge i de fremtidige processer med ‘Unge på kanten’ vil give mening for både unge, projektgrupper og dermed også fonden. Det vil sikre medindflydelse, og at ungeindsatser kvalificeres af den målgruppe de omhandler. Her er de unges ekspertrolle samt faciliteringen central.
BILAG: SAMARBEJDSFORLØBET MED UNGEPANELET
Forberedelse - Mandag d. 29.10 (3 timer):
Hvem er vi hver især?
Formål med forløbet
Præsentation af Bikubenfonden og formål med ‘Unge på kanten’
Oplæg og dialog om projekterne
Forberedelse - Mandag d. 5. 11 (3 timer):
Oplæg og dialog om projekterne
Forberedelse til Udviklingsdagen
Udviklingsdagen - Onsdag d. 7.11 (hele dagen):
Sparring fra panelet til de seks projekter
Afrunding - Mandag d. 3.12 (4 timer):
Middag, hygge og evaluering/opsamling på forløbet
BILAG: DIALOGSTJERNEN Relevant?
Anbefalinger?
Erdetengodidé? Erdet meningsfuldt? Eraktiviteterne relevante?
G o d e r å d ? H v a d e r s æ r l i g t v i g t i g t f o r a t d e l y k k e s ?
VKandetladesiggøre? mildekunnelykkes edderesmål?
V i l l e d u d e l t a g e ?
R e a l i s t i s k ?
S p ø r g s m å l ?
reekkiredgniT ?eralk laksredtegonredrE ?sejøflit/sebyddu
tgitgivtetedrE ?tkejorp ånennukedliV ?tgnal
H v e m a p p e l e r e r d e t t i l ?
H v a d g ø r d e t i n t e r e s s a n t ?
?tsøitibmA
?tvitkarttA