MÅLTIDET Erfaringsopsamling Kunsthal Spritten Oktober 2025
INDHOLD
一 一 一 一 一
Introduktion Sammenfatning Anbefalinger Indsigter Metode
SIDE 2
Introduktion
SIDE 3 Foto: Andreas Johnsen
Introduktion Hvordan kan samtidskunst bidrage til styrket madkultur i ældreplejen og folkeskolen? Det udforsker Kunsthal Spritten med pilotprojektet MÅLTIDET. I en tid hvor, velfærdsinstitutioner står overfor komplekse udfordringerne, og måltidskulturen er udfordret, har Kunsthal Spritten undersøgt, hvordan kunsten kan gøre en forskel. Ønsket er at gøre en forskel i hverdagssammenhæng med måltidet som arena. Ved at indgå samarbejder med velfærdsaktører og afprøve nye formater, eksperimenterer Kunsthal Spritten med samtidskunstens potentialer under nytænkende rammer. Med afsæt i kunstnerisk praksis bliver frokostmåltidet omdrejningspunkt for fællesskab, trivsel, sundhed og social interaktion.
Baggrund og formål med MÅLTIDET Kunsthal Spritten er initiativtager og drivende kraft bag pilotprojektet MÅLTIDET med ønsket om at bidrage nytænkende til en dagsorden med en bred samfundsmæssig relevans. Kunsthallen har igangsat tætte samarbejder med Madservice Aalborg og Vesterkærets Skole med Bikubenfonden som udviklingspartner. Projektet har taget afsæt i institutionernes virkelighed og de allerede eksisterende rammevilkår, herunder de økonomiske. På Vesterkærets Skole påhvilede der et pædagogisk
hensyn, hvorfor skolen bidrog med en lærerressource i projektforløbet samt ekstra rengøring i kantineområdet, som udenfor projektperioden står tom. På skolen blev samtlige råvarer til madlavningen sponsoreret af AB Catering.
Eksperiment med kunst som metode Projektet hviler på en tilgang, hvor kunsten ikke er et færdigt værk men en metode til at forandre hverdagspraksis. Hvor en relationel æstetik træder ind i hverdagens måltider med et forandringspotentiale. Projektet har været delt i to faser. Første del var med Madservice Aalborg som samarbejdspartner – det centrale køkken, der leverer mad til 38 plejehjem med 1700 plejehjemsbeboere i Aalborg Kommune og billedkunstner Johanne Anastasia Stoffersen, der indgik i køkkenet dagligt på lige vilkår med det øvrige personale. Hver uge var to måltider udviklet af Stoffersen i samarbejde med personalet hos Madservice Aalborg, men den faglige og kunstneriske udveksling pågik dagligt i hele februar 2025. Her har fokus været på processen i køkkenet hos Madservice Aalborg med personalet som primær målgruppe og sekundært plejehjemsbeboerne. Anden del har været med Vesterkærets Skole, hvor udskolingselever har været den primære målgruppe. I september 2025 har Stoffersen hver dag tilberedt frokostmåltider med fire elever på skift fra 6.-9. klasse, som er blevet serveret to gange ugentligt for samtlige udskolingselever i kantinen.
“Kunsthal Spritten står i en situation, hvor de skal definere sig som ny kunsthal. MÅLTIDET er et interessant eksperiment, der tester grænserne for, hvad man kan som kunstinstitution.” Dina Vester Feilberg, kunstchef, Bikubenfonden
SIDE 4
Sammenfatning
SIDE 5 Foto: Andreas Johnsen
Sammenfatning MÅLTIDET viser et stort potentiale for, hvordan samtidskunst kan bidrage aktivt til at løse samfundets udfordringer gennem nye typer samarbejder mellem kultur- og velfærdsinstitutioner. Erfaringerne fra projektet viser, hvordan et kunstnerisk eksperiment kan bidrage til meningsfulde forandringer i skoler, plejehjem og offentlige køkkener. Det stiller krav til nytænkende samarbejder og fordrer alliancer, der rækker ud over kunstbranchen selv, hvilket Kunsthal Spritten formår med MÅLTIDET.
Kunstaktører som medspiller i velfærdsinstitutioner Med MÅLTIDET placerer Kunsthal Spritten sig i en nytænkende rolle som kunstinstitution. Her er kunsthallen drivende kraft i et eksperiment, der aktiverer velfærdssamfundet og engagerer nye former for samarbejder. Kunsthallen muliggør, at billedkunstneren kan blive en medskabende procesleder frem for en mere statisk leverandør. MÅLTIDET bliver en katalysator, der skubber til vaner – med respekt og blik for det, der allerede fungerer. Her bliver kunstnerens blik og æstetiske greb en motor for samtaler, samarbejde og strukturel udvikling. Disse nye dynamikker får det kunstneriske arbejde til at folde sig ud og skaber grobund for både
refleksion og ny praksis i de offentlige køkkener. Projektet viser, hvordan man som kunstinstitution kan drive et relationelt æstetisk format, hvor kunst og velfærdsudvikling bliver en del af hinanden.
Fællesskab og trivsel Det sanselige og visuelle spiller en central rolle i MÅLTIDET. Farver, former, utraditionel anretning og borddækning bliver konkrete greb, der inviterer til nysgerrighed, fællesskab og samtale. Det kreative fungerer som en inkluderende ramme, hvor alle kan deltage, og hvor samtidskunsten når bredt ud til flere. Skoleelever og køkkenpersonale møder kunsten i deres hverdag og må på én eller anden måde forholde sig til den. Resultatet er måltider, hvor både ældre og børn bliver længere ved bordet, får lyst til at tale sammen og mod på at smage nyt. Den kreative tilgang bliver dermed også en social metode. Både i køkkenet, når måltiderne bliver tilberedt, og når de bliver spist.
Deltagelse giver ejerskab og faglig stolthed Når skoleelever får mulighed for at tage ansvar og være en aktiv del af forberedelse og afvikling, vokser selvværdet. Hos Madservice Aalborg har projektet givet anledning til faglig stolthed, udvikling, nye opskrifter og idéer i køkkenet. Medarbejdere får øje på deres egne kompetencer påny, og elever blomstrer i nye roller. SIDE 6
Anbefalinger
SIDE 7 Foto: Andreas Johnsen
Anbefalinger Anbefalingerne er rettet særligt til aktører, der ønsker at arbejde med kunst i velfærdsfeltet. De bygger på indsigter og erfaringer fra pilotprojektet og peger på, hvordan man som kunstaktør kan arbejde borgernært med kunst i dagligdagen i velfærdsinstitutioner. MÅLTIDET er et pilotprojekt med fokus på ældreplejen og folkeskolen. Anbefalingerne kan derfor ses som afsæt for videre udvikling på andre velfærdsområder.
1.
Skab klarhed over forløbet ved opstart og inddrag tidligt alle parter for at sikre relevans og medejerskab
2.
Indtænk den kunstneriske metode i en løbende sparring, så den passer med værtsinstitutionens hverdag
3.
Skab plads til kunstnere som praksisnære forandringsagenter
4.
Kast lys på de gode historier og skab nye narrativer
5.
Opbyg fælles netværk og metoder for kunstaktører, der arbejder i velfærdsfeltet og for offentlige aktører, der arbejder med kunsten som kreativ ressource
SIDE 8
Anbefalinger til kunstneriske indsatser, der vil styrke velfærd Skab klarhed over forløbet ved opstart og inddrag tidligt alle parter for at sikre relevans og medejerskab
Skab plads til kunstnere som praksisnære forandringsagenter
Med MÅLTIDET bliver der udviklet kunstneriske måltider og etableret nye samarbejder, der rækker ud over branchen selv. Det stiller krav til et fælles engagement, hvor alle parter står sammen – også før bevillingerne er givet. Ejerskab opstår, når formål, roller og proces står klart fra begyndelsen, og når engagementet er til stede bredt. Rammesættende møder og introduktionsmateriale — som videoer — har vist sig vigtige for at skabe retning, overblik og lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde.
Samtidskunsten kan bidrage med nye greb og perspektiver i institutionernes hverdag. Det stiller krav til den måde, kunstinstitutionen rammesætter kunstnerens rolle på, og den måde kunstnerens bringer sin faglighed i spil. Når kunstneren får en eksperimenterende kraft, kan der opstå både sociale og æstetiske forandringer. Det er i krydsfeltet mellem det æstetiske og sociale, at nye praksisser opstår. Det forudsætter en åbenhed for det uforudsigelige og en forståelse af, at værket ikke nødvendigvis er et objekt, men kan opstå i relationer og aktiviteter.
Indtænk den kunstneriske metode i en løbende sparring, så den passer med værtsinstitutionens hverdag MÅLTIDET viser, hvordan samtidskunst kan styrke både faglighed og engagement og også løfte kerneopgaverne. Men kun, når det passer ind i institutionens øvrige planer og dagsordener. At gå ind på velfærdsinstitutionernes arena kræver gensidig respekt for faglighed – kombineret med mod til at udfordre sædvane. Dertil stiller det krav til dialog, og udtalt åbenhed er en grundlæggende forudsætning for et succesfuldt samarbejde.
SIDE 9
Anbefalinger fortsat… Kast lys på de gode historier og skab nye narrativer En væsentlig styrke ved MÅLTIDET er projektets evne til at bringe nye og positive fortællinger frem fra velfærdsområder, der ofte er præget af kritik og negativ omtale. Ældreplejen og folkeskolen – i dette tilfælde særligt plejehjemsmad og skolemad – er områder, der rummer både udfordringer og potentialer, og hvor der er brug for at nuancere det offentlige narrativ. Kunstprojekter som MÅLTIDET er med til at kaste nyt lys på det eksisterende og styrke stoltheden blandt fagprofessionelle. Det handler ikke kun om mediedækning, men også om at identificere og formidle de historier, som giver håb og inspirerer til forandring.
Opbyg fælles netværk og metoder for kunstaktører, der arbejder i velfærdsfeltet og for offentlige aktører, der arbejder med kunsten som kreativ ressource Det kan være komplekst at arbejde som kunstaktør med etablerede velfærdsinstitutioner, der er optaget af deres daglige drift. Det stiller krav til, at man har en særlig metode at arbejde med, som giver mening for alle deltagere. Samarbejdet med en kunstnerisk aktør udefra kan for flere velfærdinstitutioner fremstå som ressourcekrævende. Det kræver erfaring, perspektiv og gåpåmod, hvis man som kunstaktør skal rammesætte projektet tydeligt og etablere en udviklende relation på trods af skepsis og travlhed. Sparring og faglige fællesskaber med relaterbare kunstog velfærdsaktører kan styrke refleksion og kvalitet. Et netværk kan også samle erfaringer og udvikle et fælles sprog og metoder på tværs af kunst og velfærd. Det kan både åbne for nye måder at tænke drift som institution og give kunstaktører redskaber og sparring.
SIDE 10
Indsigter
SIDE 11 Foto: Andreas Johnsen
“Mange af vores ældre er småt spisende, og når de kommer i sygdomsforløb spiser de mindre og mindre. Med det her projekt er vi med til at skrue på noget, som gør, at de ældre synes, maden ser mere indbydende ud.” Plejehjemsleder Foto: Johanne Anastasia Stoffersen
SIDE 12
En grønnere appetit hos børn og ældre En af ambitionerne med MÅLTIDET er at højne de ernærings- og sundhedsmæssige kvaliteter i offentlige køkkener. Alle retter er vegetariske, og projektet inviterer børn og ældre til at spise grønt. I både skolekøkken og på plejehjem har kunstnerens æstetiske blik inspireret til at eksperimentere med råvarer og anretning. Blandt andet for at præsentere grøntsagsbaseret mad på nye måder. På skolen anretter Stoffersen maden på nytænkende måder og er kreativ sammen med eleverne, som hun inviterer til at lave plancher og menukort. I Industrikøkkenet hos Madservice Aalborg kommer det kunstneriske udtryk i den enkelte ret; som et mønster i butterdejen, en hjerteformet kartoffelmos eller et gennemgående fokus på farver og former. Generelt er der en oplevelse af, at både skoleelever og beboerne på plejehjemmet i højere grad har spist det grønne mad. Både fordi den er serveret indbydende og har associationer til genkendelige retter.
Elever, der spiser – og tør smage På skolen oplevede lærerne til deres overraskelse, at eleverne var mere åbne overfor det vegetariske køkken, end de havde forventet. MÅLTIDET er derved med til at bryde med måltidsvaner, udfordre eleverne og give erfaring med nye råvarerne. Mange elever får
mod på at prøve smagsløgene af. De taler sammen om maden og er både begejstrede og skeptiske. De spiser bl.a. store mængder broccoli, rygeost og spinat. Trods de mange positive modtagelser, er der også elever, som er mere kritiske. De efterspørger kød og kage som del af frokosten. Andre udtrykker også en vis forundring over for de særprægede anretninger, fx direkte på bordet. Her er det kunstneriske element med til at skabe et fælles sammenhold og møde ved maden, som skaber en højtidelig stemning, hvor børnene sætter sig roligt ned og får mad i maven.
Kunst som driver for god ernæring MÅLTIDET har givet anledning til en øget opmærksomhed på ernæring på skolen – blandt andet fordi eleverne tydeligvis spiser store portioner. Nogle lærere får med MÅLTIDET øjnene op for, at mange elever kan være sultne til daglig og har brug for et solidt frokostmåltid. Flere elever kommer fra socialt udsatte familier og bliver ikke præsenteret for tilstrækkeligt sund mad derhjemme. Her er MÅLTIDET med til at udvide deres perspektiv. På plejehjemmene, hvor der er stort fokus på ernæring, er det meget varierende, hvordan beboerne oplever den vegetariske frokost. Vegetarretterne har styrket opmærksomheden på grøntsagskøkkenet, både hos beboerne og i særdeleshed hos Madservice Aalborg. Projektet har givet mulighed for at prøve nye opskrifter og få nye vinkler på, hvordan man kan sammensætte grøntsagsbaserede retter.
“De er sygt lækre, de her champignoner”. Dreng, 6 kl. som tidligere i samtalen fortæller, at han ikke bryder sig om svampe.
“Vi oplever børn, som er noget mere madmodige, end vi havde regnet med.” Udskolingsleder, Vesterkærets Skole
“Ham der sidder der, plejer faktisk kun at spise suppe.” Plejehjemspersonale om beboer, der spiser MÅLTIDET
SIDE 13
Indsigter 一
Ejerskab og stolthed gennem madlavning
一
Mere fællesskab og nærvær
“Vi stod oppe i boden, og så kom folk 一 En grønnere appetit hos børn og ældre derhen, og så skulle vi bare give 一 Faglig stolthed og nye perspektiver maden til dem. Det var mega fedt.” 一 Kunstneren som velfærdsaktør Pige 8. klasse
SIDE 14 Foto: Andreas Johnsen
Ejerskab og stolthed gennem kunstnerisk madlavning En bærende del af MÅLTIDET er de dynamikker, der opstår i køkkenet. Skoleeleverne udviser ejerskab og interesse, mens der er en fornyet faglig stolthed blandt medarbejderne hos Madservice Aalborg. Med pilotprojektet, MÅLTIDET, har Kunsthal Spritten afsøgt to måder at gå ind i et køkken som kunstaktør. På skolen er kunstneren i tæt samarbejde med elever, der laver mad, dekorerer og tegner plancher. Eleverne, som er i køkkenet, spiser MÅLTIDET sammen med lærere, klassekammerater og øvrige elever fra udskolingen. Hos Madservice Aalborg er kunstneren afkoblet fra spisesituationen på plejehjemmene, og værdien opstår særligt under tilberedningen i køkkenet.
Engagement og begejstring hos nye typer af elever Et gennemgående mønster på Vesterkærets Skole er, at MÅLTIDET formår at engagere en bredere type elever, end de der normalt engagerer sig i skolearbejdet. Det skal ses i lyset af det ansvar og anderledes arbejdsopgaver, børnene får. Med en fornemmelse for den enkelte elevs interesse får børnene konkrete opgaver med at snitte, anrette, servere og vaske op. Praksisfaglig læring med en æstetisk ramme. Her er flere eksempler på, at elever, der ellers har svært ved at finde fodfæste i klasselokalet, oplever, at de lykkes. Det inddragende element har både sin styrke i køkkenet, og når
maden bliver præsenteret for lærere og elever. Eleverne er tydeligt stolte over at have lavet maden og begejstrede ved at præsentere den for skolekammeraterne.
En stolt fortælling om plejehjemsmad At deltage i et projekt, der adskiller sig fra den daglige rutine, vækker begejstring hos Madservice Aalborg. Det skaber fornyet samtale om madlavning. Medarbejderne udveksler erfaringer med Kunsthal Spritten og billedkunstneren om den praksis, de har til daglig. Her beretter de om deres produktion af mad fra bunden og bliver bekræftet i, at det, de allerede laver, har et højt ambitionsniveau. Den stolte fortælling om plejehjemsmad blev også delt, da Kunsthal Spritten inviterede Ældreminister, Mette Kierkgaard, til Madservice Aalborg for at se madlavningen og hilse på personalet.
Et tiltrængt positivt medielys Både Madservice Aalborg, plejehjemmene og Vesterkærets Skole udtrykker begejstring for den positive medieopmærksomhed, samarbejdet har bidraget til. De bliver relateret til et avantgardistisk kunstprojekt, hvor de får en anderledes form for faglig udvikling. Denne kobling bidrager til en øget faglig stolthed. En forfriskende og positiv fortælling om plejehjemsmad, som i andre sammenhænge er forbundet med negative fortællinger. MÅLTIDET giver således skoleelever og køkkenpersonale mulighed for at udfolde deres kunnen på nye måder.
“Vores fag trænger til et løft og faglig stolthed, og vi er sindssygt dårlige til at give den selv. Vi laver faktisk kvalitetsmad fra bunden. Med MÅLTIDET er vi kommet på landkortet og har fået noget andet PR, end at vi bare er dem, der laver det der trælse ældremad. Leder, Madservice Aalborg
“Vi ser nye sider hos eleverne. Nogle får lov at shine, når de får en anden form for ansvar. ” Lærer, Vesterkærets Skole
SIDE 15
“Det var noget helt andet end normal frokostpause. Hele udskolingen sad sammen, og man kunne få lov til at snakke med nogle, man ikke snakker sammen med i timerne.” Dreng, 8. klasse
Foto: Johanne Anastasia Stoffersen
SIDE 16
En æstetisk ramme for nærvær og fællesskab Kunsthal Spritten demonstrerer med MÅLTIDET, hvordan spisning sammen under æstetisk rammesætning kan skabe nærvær og fællesskab.
Samtidskunst for flere
I både køkkenet på plejehjemmet og i skolens kantine har MÅLTIDET fungeret som en ramme for nye relationer. Det kommer særligt til udtryk på Vesterkærets Skole, hvor skolens tidligere bod, som måtte lukke på grund af økonomi, er genopstået for en stund. MÅLTIDET er et højdepunkt, og når døren går op til spisesalen, er der spænding om menu og oplevelsen, der er i vente.
Elever, køkkenpersonale og ældre møder med MÅLTIDET kunsten i øjenhøjde på en måde, der forbinder sig til et hverdagsritual. Med frokostformatet når samtidskunsten ud til flere, end hvis den fx hang på et museum. Kunsten træder ind i hverdagen og i elever og køkkenpersonales egen arena og vante rammer. Det velkendte skaber en åbenhed over for det, de præsenteres for, hvor de modtager kunsten på en ærlig og umiddelbar måde. Der opstår samtaler, meningsudvekslinger og følelsesmæssige udbrud under MÅLTIDET.
Kunsten som socialt samlingspunkt
Når MÅLTIDET sætter samtaler i gang på plejehjemmet
Hvert måltid har forskellige formater og temaer, som har indflydelse på den måde, bordene og måltiderne sammensættes. Eleverne sidder sammen, taler om maden og hygger sig. Samtalerne bliver længere og stemningen mere rolig, oplever både elever og lærere. Her fungerer den utraditionelle anretning som en æstetisk ramme, eleverne kan tale ud fra. Samtaler, der udvikler sig til andre emner. Det står i kontrast til det vanlige, diffuse format for spisepauserne i udskolingen: Enten spiser klassen egne madpakker under opsyn af en lærer – eller under mindre styrede forhold i uro og adskilt rundt på skolen. Nogle elever samles i små grupper, spiller alene på computer, fjoller eller spiller bold.
På plejehjemmene er der stort fokus på, at beboerne får en hyggelig stund omkring måltiderne, samtidig med at de ældre får den nødvendige næring. Der er dertil udfordringer med ensomhed. Medarbejderne forsøger derfor at dække bordet indbydende og give beboerne lyst til at deltage og tale sammen. De bemærker, at beboerne bliver længere tid ved bordet i forbindelse med MÅLTIDET. MÅLTIDET bliver igen et fælles tredje, man mødes og taler om. Der opstår situationer, hvor beboerne udveksler holdninger til maden, eller hvor den vækker minder. Nogle af de ældre byder projektet varmt velkommen, mens andre er mere kritiske. Fælles for begge grupper er det, at de oplever, at der sker noget nyt, og at det sætter samtalen i gang.
“I 9. klasse sidder de, ligesom man gør i en bus, ved hver sit bord og høvler maden ind. Men her sidder man overfor hinanden og får snakket sammen. Der sker noget, når man spiser sammen. Det skaber ro, forventning og fællesskab” Skoleleder, Vesterkærets Skole
“Det er spændende, at vi får noget andet, men den kartoffel, den er altså tør.” Beboer på plejehjem
SIDE 17
“Det er et værk, vi laver sammen. Et relationelt kunstværk, hvor madlavning er vores fælles sprog. Jeg går ind i det som kunstner, men på en måde hvor vi er ambitiøse sammen og mødes i et ligeværdigt samarbejde. ” Johanne Anastasia Stoffersen, billedkunstner Foto: Johanne Anastasia Stoffersen
SIDE 18
Når samtidskunst understøtter velfærd Vesterkærets Skole og Madservice Aalborg får med MÅLTIDET en ny platform til at styrke nogle af deres egne strategiske mål. Og en metode til at bruge kunst i sociale indsatser. MÅLTIDET har vist, hvordan et kunstnerisk projekt kan spille konstruktivt sammen med institutioners egne målsætninger og ambitioner.
En håndsrækning til velfærdsudfordringer Vesterkærets Skole er en lille folkeskole med kun ét spor på flere årgange. Skolen er placeret i et område, hvor der er mange tosprogede, og hvor mange ressourcestærke forældre vælger privatskolen i stedet. Skolen er derfor i hård konkurrence og har i årevis arbejdet for at styrke trivsel, fællesskab og positiv omtale. Her er MÅLTIDET blevet en ramme for at styrke denne dagsorden. På samme vis har plejehjemmene og Madservice Aalborg ønsket at skabe en mere nuanceret fortælling om plejehjemsmad. Gennem MÅLTIDET har køkkenpersonalet hos Madservice Aalborg fået lov til at eksperimentere og bidrage med nye idéer, samtidig med at deres eksisterende faglighed er blevet løftet frem og anerkendt.
Fra skepsis til fælles ejerskab omkring eksperimentet Ved den indledende introduktion til projektet har der været uklarhed og en vis skepsis fra nogle medarbejdere på Vesterkærets Skole og Madservice Aalborg. Uklarheden er blevet afhjulpet med tydelig kommunikation omkring projektets indhold og forløb. Samtidig har det været centralt for projektet at kommunikere, at det var et fælles eksperiment, som alle parter trådte ind i, og hvor resultat og værdi ikke var klart på forhånd. Værdien trådte frem i løbet af projektet. Lærerne oplevede børnene tage ansvar, og maden blive præsenteret med stolthed. Og køkkenpersonalet blev inspireret og fik fornyet engagement. Det viser vigtigheden af fælles engagement og åbenhed på tværs af samarbejdspartnere, og at kunsten skal have plads for at kunne gøre en forskel i velfærdsinstitutionerne.
Kunstneren som velfærdsaktør Med MÅLTIDET placerer Kunsthal Spritten billedkunstneren i en rolle, der rækker ud over den klassiske forestilling om skabelsen af et værk. Her er kunstneren ikke en uafhængig aktør, der dyrker sit eget værk, men en integreret del af hverdagen. Stoffersen er en medspiller og sætter rammerne for de kunstneriske greb samt det sociale og praktiske flow, der opstår i mødet mellem madlavning, pædagogik og kollegialt samarbejde. Projektet viser potentialet i at bruge kunstnerens faglighed som en ressource i nye institutionelle arenaer. Det kunstneriske blik bliver en anledning til at udvikle på vaner og systemer – og åbne dem op.
“MÅLTIDET kan give Kunsthal Spritten erfaring med, hvad det kræver at skrue en driftsaftale sammen med kommunen for at blive morgendagens kunsthal. En institution, hvor man ser på, hvordan man understøtter andre forvaltningers arbejde i stedet for at måle på antal besøgende.” Dina Vester Feilberg, kunstchef, Bikubenfonden
“Det interessante ved MÅLTIDET er, at det nu lever nedefra. Det er et projekt udefra, men nu vil lærerne have, at det skal fortsætte. “ Skoleleder
SIDE 19
Metode
Illustrationer: Johanne Anastasia Stoffersen
Metode Erfaringsopsamlingen er en kvalitativ undersøgelse med fokus på de erfaringer og perspektiver, der opstod med MÅLTIDET. Erfaringsopsamlingen bygger på kvalitative interviews, observationer og uformelle samtaler med aktører, der har været en del af MÅLTIDET. Dertil kommer gennemgang af baggrundsmateriale og videopræsentation af projektet. Video om MÅLTIDET v. Vesterkærets Skole kan ses i linket: https://vimeo.com/1117548906?share=copy&fl=sv&fe=ci MÅLTIDET v. Madservice Aalborg kan ses i linket: https://vimeo.com/1061193322?share=copy&fl=sv&fe=ci Gennemgående opmærksomhedspunkter har været: 一 一 一 一
Madkultur og ernæring Fællesskab og trivsel Samtidskunst i nye hverdagskontekster Samtidskunst som proces og metode
Erfaringsopsamlingen afdækker de erfaringer, muligheder og perspektiver, pilotprojektet har sat i gang. I kraft af Kunsthal Sprittens høje ambitionsniveau med MÅLTIDET, vil en yderligere
afdækning af effekterne kræve, at indsatsen fortsættes og følges over flere år. For perspektiver om projektet på tværs har vi afholdt interviews med: -
Dina Vester Feilberg, Bikubenfonden Bibi Henriksen Saugman, Kunsthal Spritten.
Metode for første fase Dataindsamlingen har forløbet i to faser. Første del er foregået hos Madservice Aalborg i februar 2025. Her har Seismonaut deltaget og observeret madlavningen i industrikøkkenet i Aalborg. Efterfølgende har Seismonaut fulgt maden, når den kom ud til plejehjemmene. Vi har besøgt to plejehjem, hvor vi har deltaget i madlavning og spisning og haft uformelle samtaler med ældre og personale. Dertil har vi afholdt interviews med følgende: -
Assisterende leder, Madservice Aalborg Afdelingsleder, Madservice Aalborg 2 Køkkenmedarbejdere hos Madservice Aalborg 2 plejehjemsledere 4 plejehjemsmedarbejdere Uformelle samtaler med 14 ældre beboere SIDE 21
Metode for anden fase Anden del på Vesterkæret Skole i september 2025 bestod også i deltagelse og observation i forbindelse med madlavning i køkkenet med børnene samt de efterfølgende måltider med hele udskolingen. Dertil har vi afholdt interviews med følgende: -
Skoleleder Udskolingsleder 1 Lærer, tilknyttet MÅLTIDET som pædagogisk ressource 3 lærere, herunder dansk som andetsprog samt trivselsog inklusionsvejleder 19 udskolingselever
SIDE 22
Kunsthal Spritten Oktober 2025