BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT 2025
1.
4. Sociale forhold
Arbejdsvilkår og trivsel
Læring og fremtidskompetencer
Inklusion og mangfoldighed
5. Selskabsledelse God fondsledelse
1. Bæredygtighed –et strategisk princip
Vi arbejder for en mere bæredygtig verden – til gavn for generationerne der kommer. Det betyder, at vi har sat os for at handle så ansvarligt og hensigtsmæssigt som muligt, både når det gælder miljø, klima, sociale forhold og selskabsledelse. Derfor er bæredygtighed også et strategisk princip i vores arbejde.
Selvom dette er vores første rapport, har vi i mange år arbejdet målrettet med ansvarlighed og bæredygtige løsninger. Allerede i 2005 gik vi i gang med at omlægge en gammel produktionsskov til vild natur for at styrke biodiversiteten. Siden 2021 har vi fået udarbejdet en årlig analyse af vores investeringsportefølje, så vi kan træffe beslutninger på et solidt grundlag og aktivt skubbe udviklingen i en mere bæredygtig retning. I 2024 tog vi endnu et vigtigt skridt, da størstedelen af vores bygninger blev forsynet med solceller, hvilket reducerede vores klimaaftryk yderligere.
Vores bygning på Thoravej 29 er et godt eksempel på, at vi nogle gange går forrest for at skabe inspiration. I 2025 kunne vi endelig åbne dørene og vise resultatet af en længere -
varende byggeproces, hvor det lykkedes os og hele byggeholdet at transformere Thoravej 29 ud fra et princip om, at bygningen skulle kunne genanvende sig selv.
Med rapporten her ønsker vi at skabe større gennemsigtighed om vores arbejde med bæredygtighed. Vi ved, at vi ikke er perfekte, og derfor vil vi blive ved med at lære, skubbe på forandring og forsøge at blive ved med at bidrage til en ansvarlig og bæredygtig samfundsudvikling. Vi ved også, at bæredygtighedsområdet udvikler sig konstant, og vi er bevidste om, at det, der anses som bæredygtigt i dag, kan ændre sig i morgen. Det er derfor et emne, vi hele tiden orienterer os mod for at søge inspiration til nye handlinger.
I årets rapportering er det blevet klart, hvor vanskeligt det er at gøre klimaaftryk op i et naturområde som Svanninge Bjerge. Her indgår blandt andet kvæg som en vigtig del af forvaltningen, og deres påvirkning af området er uundværlig for vores arbejde med at fremme biodiversiteten. Netop fordi vores kvæg græsser ude det meste af året, falder vores driftsform uden for de standarder, der normalt anvendes i klimaopgørelser. Det har gjort det nødvendigt at tilpasse udregningerne, så de bedre afspejler den virkelighed, vi arbejder i. Undervejs er et tydeligt dilemma også trådt frem: De dyr, som gennem mange år har været uundværlig i forhold til at fremme biodiversiteten, bidrager samtidigt til CO2-udledningerne i klimaregnskabet. Det gør området komplekst at opgøre og minder os om, at arbejdet med naturen kræver forståelse for de processer, der former den.
Også i vores filantropiske indsatser arbejder vi på at skabe positive forandringer i samfundet. Det gør vi ved at skabe bedre vilkår for unge i udsatte positioner, for at give kunsten en central plads i samfundet og for at sikre mere biodiversitet i vores natur.
I 2026 vil vi styrke integrationen af bæredygtighed i det arbejde. Det er en vigtig udvikling, men også en kompleks opgave, der rummer flere dilemmaer. Stadigt flere fonde stiller ESG-krav til deres bevillingsmodtagere. Det er både positivt og nødvendigt for at styrke ansvarlighed. Men kravene varierer betydeligt fra fond til fond og kan skabe unødvendig kompleksitet og ekstra administrati-
ve byrder for dem, vi samarbejder med. I værste fald kan det udfordre den udvikling, vi gerne vil være med til at fremme. Hvordan, vi som fond bedst kan bidrage i denne sammenhæng, er ikke givet på forhånd. Det kræver nysgerrighed, dialog og en fælles undersøgelse af, hvordan ansvarlighed kan styrkes uden at skabe barrierer for de initiativer, der gør en forskel. Det arbejde fortsætter vi med at udforske i tæt samspil med andre.
2. Vores koncern og struktur
Vi er en uafhængig erhvervsdrivende fond, der arbejder for at løse komplekse problemer i samfundet. Vi går sammen med andre om missioner, sætter gang i handling og tester nye løsninger for at forbedre vilkårene for unge i udsatte positioner, styrke kunstens rolle i samfundet og fremme biodiversitet i naturen.
Vi ejer en række aktiver og datterselskaber. Nogle af vores aktiver bruger vi som en investering, så vi har midler til at uddele til de missioner, vi arbejder med. Andre aktiver har vi primært, da de understøtter vores formål og vores arbejde med missioner. Vores struktur sikrer, at vi har både økonomiske ressourcer og fysiske rammer til at omsætte missionerne til praksis og sætte handling bag vores ambitioner. Hertil kommer vores medarbejdere. Deres kompetencer, viden og erfaring er afgørende for at skabe forandring. Det er samspillet mellem vores økonomiske ressourcer, vores fysiske rammer og vores medarbejderes faglighed, der gør det muligt for os at lykkes med de missioner, vi arbejder for.
Hvor kommer pengene fra?
Hvad drifter vi?
Naturområdet
Svanninge Bjerge Thoravej 29
Hvad arbejder vi for?
Sikre mere biodiversitet i vores natur
Give kunsten en central plads i samfundet
Bedre vilkår for unge i udsatte positioner
Virksomheden Enkotec
Bikuben kollegierne
Investeringer
Hvor kommer pengene fra?
For at kunne gøre en forskel i samfundet investerer vi målrettet i værdipapirer og virksomheder, der skaber afkast til vores arbejde med at løse komplekse samfundsudfordringer.
En anden drivkraft i vores økonomiske fundament er virksomheden Enkotec, som vi ejer. Enkotec har hovedsæde i Skanderborg og udvikler højkvalitetsmaskiner til produktion af præcisionssøm, som byggeindustrien anvender verden over.
Læs mere om vores økonomi her.
Hvad drifter vi?
Thoravej 29
Thoravej 29 er mere end bare vores bygning i Københavns NV-kvarter – det huser et community. Her har 38 organisationer, inklusiv os selv, hjemme, og sammen arbejder vi med kunst, udvikling af socialt formål, bæredygtighed, social innovation, demokrati, digital udvikling og politik for at skabe positive samfundsforandringer.
Faciliteterne i huset er skabt til at understøtte dette arbejde. Thoravej 29 rummer alt fra værksteder, udstillings- og projektrum til kontorpladser, lyd- og videostudier, en black box, atelierer, fremtidslaboratorie, café og en åben scene.
Læs mere om Thoravej 29 her.
Naturområdet Svanninge Bjerge
På Sydfyn ejer vi et naturområde på 615 hektar: Svanninge Bjerge er en del af ’de fynske alper’. Det er sammen med naboområdet Svanninge Bakker det største samlede naturområde på Fyn. Her forvalter vi naturen med ét mål for øje: at skabe plads og betingelser for, at biodiversiteten kan vokse. I vores naturforvaltning benytter vi blandt andet kvæg og heste, som er med til at forme et landskab, hvor skov møder lysninger samt vådområder og skaber levesteder for mange forskellige arter. Antallet er tilpasset områdets bæreevne. Derudover forpagter vi et areal på 94 hektar hos Naturstyrelsen, som vores kvæg også afgræsser.
Læs mere om vores forvaltning her.
Bikuben kollegierne
Med vores kollegier i Odense, Aalborg og København ønsker vi at stille så gode boligforhold til rådighed for de studerende som muligt. På den måde kan de fokusere på at dygtiggøre sig og danne fællesskaber med andre. Samlet set tilbyder vi 264 boliger på tværs af de tre kollegier, og 10% af værelser og lejligheder på kollegierne i København og Odense er reserveret til unge i udsatte positioner af samfundet.
Læs mere om kollegierne her
Hvad arbejder vi for?
Store dele af det overskud vi skaber, går til vores filantropiske arbejde for at løse nogle af samfundets fastlåste problemer. Gennem missioner arbejder vi for at skabe bedre vilkår for unge i udsatte positioner, for at give kunsten en central plads i samfundet og for at sikre mere biodiversitet i vores natur. Vi arbejder aldrig alene, men går sammen med andre for at ændre de betingelser, der fastholder et problem i stedet for at fokusere på problemets symptomer.
Læs mere om vores missioner og arbejde her
3. Klima og miljø
Vi ser det som en vigtig opgave at tage hånd om både de klimaudfordringer og den biodiversitetskrise, vi står midt i. For os handler miljøog klimaansvar om at gøre en reel forskel – ikke kun i vores egen organisation, men også i det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi på at reducere vores aftryk, skabe bedre vilkår for naturen og tænker nøje over, hvordan vi bruger ressourcerne.
Klimaaftryk
Vi har udarbejdet et klimaregnskab for hele vores koncern. Med et klimaregnskab i hånden har vi nu et indblik i vores CO₂-udledning og dermed et udgangspunkt for målrettet at reducere vores aftryk i fremtiden.
For at skabe gennemsigtighed i vores klimaaftryk har vi opgjort vores CO₂ udledninger efter den internationalt anerkendte Greenhouse Gas Protocol. Det betyder, at vi rapporterer både på direkte udledninger fra egne eller kontrollerede kilder i egen drift (Scope 1) og indirekte udledninger fra den energi, vi køber og forbruger (Scope 2).
De øvrige indirekte udledninger – eksempelvis fra leverandørkæden og transport (Scope 3). Her arbejder vi fortsat på at opbygge et tilstrækkeligt datagrundlag for hele koncernen. I 2025 rapporterer vi derfor udelukkende på klimaaftrykket fra vores investeringer, som udgør en af vores væsentligste aktiviteter i Scope 3.
Vores klimaaftryk i procent
Egen drift (Scope 1) 12%
Energiforbrug (Scope 2) 2%
Investeringer (Scope 3) 86%
Klimaaftryk fra egen drift
Vi har en mindre direkte udledning fra maskiner, køretøjer og opvarmning med naturgas i koncernen på 60 tCO₂ e, mens hovedparten af vores direkte udledninger stammer fra de kvæg og heste, der indgår i naturpleje.
Vi forvalter 615 hektar natur fordelt på skov, landbrugsjord, vådområder og lysåben natur, hvor 269 dyr –hovedsageligt kvæg – græsser frit for at fremme biodiversitet. Denne driftsform ligger langt fra de standarder som gængse klimaberegninger bygger på, da modellerne typisk er udviklet til konventionel husdyrproduktion. Det betyder, at vores udledninger ikke kan beregnes med standardopsætningen af de eksisterende modeller. Derfor har vi valgt at samarbejde med virksomheden ConTerra, som med gældende me-
toder og vores specifikke driftsdata, har udarbejdet beregningerne. Herved får vi en mere retvisende beregning af kvægenes metan- og lattergasudledninger baseret på skånsom drift.
Tallene viser, at skovdriften i 2025 har et CO₂e nettobidrag på 689 tons, mens markdrift og husdyr samlet set står for en udledning på 797 tCO₂e. Omkring 64% af udledningen fra markdrift stammer fra et areal på 94 hektar, som vi forpagter hos Naturstyrelsen, og som naturligt består af lavbundsjord.
Samlet set viser opgørelsen, at naturens CO₂e optag næsten balancerer vores direkte udledninger. Samtidig minder arbejdet os om, at natur ikke kan indfanges i ét tal. Når vi forvalter vores arealer, handler det om at fremme biodiversitet – og ofte lever de to hensyn ikke i en simpel balance. Kvæget bidrager til udledningerne men er samtidig helt centralt for den naturpleje, der øger biodiversiteten. Netop her opstår kompleksiteten - at klima og biodiversitet ikke altid peger i samme retning. Det er en kompleksitet, vi må erkende og have med i vores overvejelser, når vi skal træffe ansvarlige valg for naturens fremtid.
Mark Lavbundsjord
Kvæg og heste
Brændstof og udslip fra maskiner
Kulstofbinding fra skoven
af vores energiforbrug kommer fra vedvarende energi.
Vores energiforbrug
Vi arbejder målrettet for at reducere vores indirekte udledninger og gøre brug af en energiforsyning, der understøtter den grønne omstilling. Derfor har vi etableret solcelleanlæg på stort set alle vores bygninger. Vores egenproduktion af solenergi reducerer vores behov for at købe energi udefra, og når vi producerer mere, end vi selv kan bruge, sender vi den overskydende strøm tilbage til energinettet, så den kan indgå i den samlede omstilling til vedvarende energi.
Den elektricitet, der ikke allerede kommer fra vedvarende energikilder, er 64% dækket af oprindelsesgarantier fra Ørsted. Garantierne dokumenterer, at der er produceret en tilsvarende mængde vedvarende energi. De ændrer ikke den fysiske strøm, vi modtager og anvendes udelukkende i den markedsbaseret opgørelse af Scope 2-udledninger. Ud over elektricitet anvender vi, hvor det er muligt, fjernvarme til op -
varmning af vores bygninger. Fjernvarmen, vi køber, kommer i stigende grad fra vedvarende energikilder og overskudsvarme, hvilket reducerer vores klimaaftryk betydeligt sammenlignet med individuelle opvarmningsløsninger.
Klimaaftryk fra vores investeringer
Vi vælger at rapportere på klimaaftrykket fra vores investeringer, fordi de udgør en væsentlig del af vores samlede udledninger. Opgørelsen er udarbejdet af vores uafhængige investeringsrådgiver Curo Capital, som hvert år gennemfører en bæredygtighedsanalyse af vores investeringsportefølje. Curo Capital vurderer også, om de virksomheder, vi investerer i, lever op til Parisaftalen, har Science-Based Targets, og hvordan deres drift påvirker klimaet. Analysen bygger på data fra Sustainalytics, Morningstar og Impact-Cubed, og vi sammenligner porteføljen med relevante benchmarks for at vurdere klima- og ESG-performance. Curo Capital foretager ikke investeringsrådgivning, men vurderer uafhængigt om vores investeringer lever op til vores krav og principper. I 2025 udgjorde klimaaftrykket fra vores likvide investeringer 301 tCO₂e for deres Scope 1 og 2 udledninger og 5.762,9 tCO₂e for Scope 3 udledninger. For vores illikvide portefølje har det ikke været muligt at opgøre klimaaftrykket, da data ikke er tilstrækkelig tilgængelig.
Ressourceforbrug og
genanvendelse
Vi ser ressourcer som noget, der skal bruges med omtanke – og genbruges med ambition. Transformationen af Thoravej 29 er et konkret bevis på den tilgang, hvor vi fra start til slut har haft et gennemgribende fokus på genanvendelse og på at give materialer nyt liv og derved minimere ressourceforbruget. Hele bygningen er skabt ud fra et princip om at skulle genanvende sig selv. Loft er blevet til trapper, vægge til gulv og en stor del af møbler og inventar er udviklet af eks. døre og karme fra den oprindelige bygning.
DTU-lektor Kristoffer Negendahl har udarbejdet en analyse af, hvad genanvendelse har betydet for CO₂e-belastningen, hvis man sammenligner med nybyg. Her viser analysen, at CO₂-udledningen er reduceret med op til 88% sammenlignet med nybyggeri, 95% af materialerne er genbrugt, og 90% af alt affald er minimeret.
Som en naturlig forlængelse af arbejdet blev Thoras Have etableret i 2025. Hvor der tidligere kun var asfalt, arbejder vi nu på at skabe grønne rammer, hvor planter og blomster kan få plads til at gro. Målet er at skabe et lille grønt åndehul midt i nordvest, som kan fungere som samlingspunkt for lokalområdet.
Enkotec arbejder også efter at bruge ressourcer ansvarligt og undgå spild ved blandt andet at tilrettelægge produktionen, så materialeforbruget holdes nede, energiforbruget reduceres, og miljørigtige løsninger prioriteres.
I 2026 fastholder vi de høje ambitioner og arbejder målrettet på, at vi fortsat har et ansvarligt ressourceforbrug.
Biodiversitet
I det seneste årti er biodiversitet blevet et centralt emne i Danmark. Mange dyr, svampe og planter i naturen udfordres af, at deres levesteder forsvinder på grund af menneskelige aktiviteter. Når der bliver færre steder at leve, falder antallet af arter, naturen mister variation, og hele vores økosystem kommer under pres.
Biodiversitet afhænger af både plads og variation i levesteder. Selvom skovarealet i Danmark er vokset de sidste 200 år, er naturindholdet faldet. Det skyldes blandt andet ensartet skovbrug, dræning af vådområder og fjernelse af dødt ved, som har skabt en mere ensartet skovstruktur. Nogle arter kan tilpasse sig ændringer, men arter med særlige krav – som f.eks. dem, der er afhængige af gamle træer, urørte skovsumpe eller uforstyrret jordbund – er under pres. For at øge biodiversiteten er det vigtigt at skabe betingelser for en mere varieret natur. Det kan blandt andet ske ved at genskabe naturlige processer, skabe forskellighed i skovens opbygning og genoprette naturlige vandstande.
Lige præcis den tilgang er grundlaget for vores arbejde i Svanninge Bjerge. Siden vi i 2005 tog de første skridt ind i området og overtog en gammel produktionsskov, har vi arbejdet målrettet for at give naturen mere plads. I dag forvalter vi et område på 615 hektar, og vi arbejder hver dag for at skabe gode betingelser for, at biodiversiteten kan udvikle sig.
Vi bruger naturområdet som et levende laboratorium – et sted, hvor vi afprøver nye metoder, lærer af vores erfaringer og deler dem, så andre også kan bidrage til at gøre en forskel for biodiversiteten. Skovforvaltning og biodiversitet er komplekse områder, hvor der ikke findes én enkel løsning. Derfor arbejder vi med mange forskellige tilgange og justerer løbende, når vi bliver klogere.
I 2026 vil vi sætte ekstra fokus på at dele de erfaringer, vi har samlet gennem de sidste 20 år.
Vi følger udviklingen
For at skabe de bedste betingelser for en mangfoldig natur arbejder vi med en bred vifte af naturtyper, herunder skove, enge, overdrev, skovbryn, moser, hængesække, søer og vandhuller.
Vi følger nøje med i, hvordan naturen udvikler sig, og hvordan vores indsatser virker. For at sikre at vi gør en reel forskel, måler vi både kvaliteten af udvalgte naturtyper og holder øje med udvalgte arter. Men vi ser også på, hvordan arterne er afhængige af hinanden, fordi én art giver liv til en anden. På den måde kan vi se, om levevilkårene og biodiversiteten bliver bedre.
For at sikre troværdighed og sammenlignelighed indsamler og anvender vi data baseret på anerkendte standarder og metoder, der er udviklet og valideret af faglige eksperter. Det betyder, at vores data ikke blot er pålidelige, men også anvendelige for andre, så vores erfaringer kan
skabe bred værdi. Metoder og data hentes blandt andet fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, ekspertvurderinger på arter.dk, skovdata fra Dalgas samt certificeringsordninger som FSC og PEFC.
I 2023 blev vi tildelt den mest omfattende økosystemtjenestecertificering for biodiversitet (ESC), der endnu er lavet i Danmark. Certificeringen er en tillægscertificering hos FSC og sikrer kvaliteten af vores nuværende og fremtidige indsatser.
Udviklingen inden for de forskellige naturtyper er generelt positiv. Vi kan se, at naturen er blevet rigere der, hvor vi har sat målrettet ind, og flere arter har fået bedre levevilkår. Det viser, at vores målrettede indsatser virker, og derfor forsætter vi med vores langsigtede indsats.
Græssere og åbne landskaber
Lysåben natur og overdrev er vigtige for biodiversiteten, fordi de giver lys, varme og variation. I Svanninge Bjerge er store græssere – Welsh black-kvæg og Dülmener heste - med til at bevare og udvikle naturen. Når dyrene græsser, tramper og slider, opstår der bare pletter og små huller i jorden, som giver plads til nye planter og insekter. Dyrenes gødning skaber mikrohabitater for rødlistede arter såsom stor gød-
ningsrovfluen. Derudover udpiner dyrenes græsning langsomt jorden, og det giver gode vilkår for de urter, der nyder godt af næringsfattig jord. De bidrager også til næringsstofcyklussen, frøspredning og skabelse af levesteder for fugle, insekter og smådyr. Uden græsning ville områderne gro til med buske og skov, hvilket ville reducere biodiversiteten markant.
Vi passer på vores store græssere, som har det godt under de nuværende forhold. Det vidner anbefaling fra Dyrenes Beskyttelse og tre hjerter fra det statslige Dyrevelfærdsmærke om.
Genopretnings af vådområder
Vådområder spiller en afgørende rolle for naturens mangfoldighed, fordi de skaber levesteder for et bredt spektrum af planter og dyr. Variation i vandstand – fra konstant våde områder til dem, der kun lejlighedsvis står under vand – giver plads til mange arter og er afgørende for vigtige økologiske processer. Vandets tilstedeværelse påvirker også, hvilke træarter og planter, der kan vokse i området. Når vi bevarer eller genskaber vådområder, øger vi variationen i levesteder, og flere arter får mulighed for at trives.
Da vi overtog arealerne i Svanninge Bjerge, var området præget af mere end 100 års intensivt skovbrug. Mange af de oprindelige vådområder var blevet drænet og tilplantet for at fremme skovdrift, og de tilbageværende områder var ofte tilplantede, gødskede og sprøjtede. Siden 2005 har vi arbejdet målrettet på at genoprette vådområderne. Resultatet er, at antallet af søer og vandhuller med frie vandspejl nu er
mere end fordoblet, og tørvemoser samt hængesække er steget markant. Skovsumpe er stort set uændrede, mens moser og enge har ændret karakter og udviklet sig til nye naturtyper.
I dag fremstår Svanninge Bjerge som et mere varieret naturområde, hvor de forbedrede vådområder bidrager til øget mangfoldighed og styrker naturens evne til at udvikle sig på egne præmisser. En monitorering foretaget i 2024 viser en forbedret tilstand i de vådområder, som vi har lavet aktive indsatser for.
Det voksende antal flagermus i Svanninge Bjerge er et tydeligt bevis på, at vores naturforvaltning virker. En ny monitorering i 2025 dokumentere flere flagermus end tidligere - blandt andet er den rødlistede frynseflagermus dokumenteret i området. At arter som disse vender tilbage og trives, understreger effekten af vores indsats for at skabe mere sammenhængende og varieret natur – og at vores langsigtede arbejde for biodiversitet bærer frugt.
Arbejdet med at forbedre biodiversiteten tager tid og strækker sig over mange år. Vi følger udviklingen tæt og justerer vores indsatser for at skabe de bedste betingelser for naturens trivsel.
4.Sociale forhold
Social ansvarlighed er en del af vores DNA. I mange år har vi arbejdet for at skabe positive samfundsforandringer og bidraget til at forstærke fællesskaber, hvor man tager ansvar for hinanden, og hvor flere får mulighed for at deltage og bidrage. Også når vi vælger leveran-
dører og samarbejdspartnere, prioriterer vi inklusion, mangfoldighed og social ansvarlighed.
Samtidig ved vi, at vi kun kan lykkes med at skabe forandringer i samfundet, hvis vi også selv har en arbejdsplads, hvor der bliver taget hånd om alle, der arbejder her. Derfor har vi et stærkt fokus på at skabe rammer, hvor alle trives, kommer til orde og har mulighed for at bringe deres kompetencer i spil.
Kønsfordeling i koncernen
Arbejdsvilkår og trivsel
Vi er mange forskellige fagligheder samlet i koncernen. Fælles for os alle er ambitionen om at skabe et sundt arbejdsmiljø, hvor alle føler sig trygge og trives. Alle har klare og ordentlige vilkår, og vi lægger vægt på ligestilling, sundhed og sikkerhed – blandt andet ved at følge op på sygefravær, forebygge arbejdsulykker og gennemføre trivselsmålinger.
Enkotec følger koncernens overordnede ambition om et sundt arbejdsmiljø, men har egne rammer og tiltag tilpasset produktionen og de lokale forhold. Det sikrer en fælles retning, samtidig med at hver virksomhed kan udvikle løsninger, der bedst matcher behov og virkelighed.
Vi arbejder aktivt med både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø for at skabe rammerne for et godt arbejdsliv i hele koncernen. Det betyder, at vi har fokus på trivsel, god ergonomi, ordentlig belysning og et sundt indeklima på vores forskellige loka liteter. På Thoravej 29 har vi indrettet huset, så det rummer mange typer arbejde og behov: stillezoner til fordybelse, mindre rum til kon centration, mødelokaler i forskellige størrelser og områder, der inviterer til samskabelse eller uformelle samtaler. Alt sammen for at skabe mulighed for både ro og samarbejde – alt efter opgaven.
Derudover tilbyder vi ordninger, der understøtter trivsel og udvikling, tilpasset de lokale behov i koncernen. Det omfatter fx fleksible arbejdsdage, fysioterapi, Body SDS samt kvartalsvise MUS-samtaler og løbende dialog mellem leder og medarbejder.
I Bikubenfonden anvender vi desuden talenttest i både ansættelsesforløb og udviklingsmøder for at styrke dialogen om kompetencer, samarbejde og motivation. Vi arbejder også med situationsbestemt ledelse og konstruktiv feedback i hverdagen for at skabe et miljø, hvor alle kan trives og udvikle sig. Vi forebygger arbejdsulykker gennem nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og -udstyr samt grundig instruktion i evakueringsplaner, brandsikkerhed og sikker brug af farlige materialer, kemikalier og maskiner.
Vores APV-målinger viser, at vi generelt har velfungerende arbejdspladser i alle dele af koncernen. Samtidigt peger målingerne på områder, der fortsat kræver vores opmærksomhed - særligt i forhold til vores måde at arbejde på og den oplevede arbejdsbelastning. Vi er en organisation i bevægelse, og derfor må vi også undersøge, om der er bedre måder for os at samarbejde, prioritere og organisere vores hverdag på. Derfor vil vi i 2026 fortsætte med at sætte initiativer i gang, der styrker trivsel og skaber et mere bære
Læring og kompetencer til fremtiden
Læring er helt centralt for os - både i vores tankesæt og kultur. Vi ser læring som en motor, der driver både fonden og medarbejdernes udvikling og sikrer, at vi hele tiden kan tilpasse os og skabe værdi i en foranderlig verden.
Vi investerer løbende i kompetenceudvikling for at styrke medarbejdernes faglige udvikling, og vi deltager aktivt i både danske og internationale netværk og uddannelsesaktiviteter – blandt andet Philea Future School, ROCKPA og System Shift samt masterclasses for INVI - Institut for vilde problemer. Derudover opretter vi programmer som Future Fellows og Kunstens Stemmer, der er med til at styrke andres perspektiver og læring.
Enkotec arbejder ligeledes for at styrke læring og udvikling, men med tiltag tilpasset en produktionsvirk somhed.
I 2025 lancerede vi et læringsprogram i Bikubenfonden, der skal styrke vores evne til at eksperimentere, udfordre vanetænkning og finde nye løsninger dér, hvor facit ikke er givet. Programmet hjælper os med at omsætte viden til handling og navigere i det ukendte. Samme år etablerede vi Snart – et laboratorium for mulige fremtider. Laboratoriet er et praktisk læringsrum, hvor vi arbejder aktivt med fremtiden som et værktøj til at træffe bedre beslutninger i nutiden. I en tid hvor kun hver tiende dansker tror på, at samfundet bliver bedre om ti år, tilbyder Snart en ramme til at udvikle fremtidskompetencer, åbne nye perspektiver og styrke evnen til at tænke langsigtet. Siden åbningen i marts 2025 har mere end 100 organisationer deltaget i sessioner, og vi ser allerede tegn på, hvordan Snart omsætter læring til konkret handling.
Læs mere om Snart her.
Inklusion og mangfoldighed
Vi har som samfund brug for mangfoldighed, og vi står langt stærkere, hvis vi kan arbejde sammen, lytte og integrere dem, der ikke ligner os selv. Derfor arbejder vi aktivt med inklusion – både i det daglige samarbejde på tværs af organisationen og ved at skabe reelle muligheder for unge mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet eller har brug for støtte til at få fodfæste.
Inklusion er også noget, vi tager højde for i vores valg af samarbejdspartnere. For eksempel ansætter vores rengøringsleverandør Service by Larsen mennesker med særlige arbejdsbehov og arbejder målrettet for at fremme mangfoldighed og inkluderende fællesskaber. Derudover udfører de som princip ikke natarbejde for at sikre et sundt og ansvarligt arbejdsmiljø. Det er en tilgang, der står i stærk kontrast til, hvad der ellers er almindelig praksis i branchen.
På Thoravej 29 har vi samtidig skabt et community, hvor 211 mennesker fra 38 organisationer arbejder sam-
men om at skabe forandring gennem kunst, social innovation, bæredygtighed, demokrati, digital innovation og politik. Som community er Thoravej 29 i sig selv et levende eksempel på et mangfoldigt og inkluderende fællesskab, hvor mennesker med forskellige fagligheder, perspektiver og erfaringer mødes og skaber nye forbindelser med ambitionen om at løfte hinanden.
På Thoravej 29 har vi i samarbejde med Meyers også udviklet spisesalen Langar, caféen Thoras og et eventprogram, hvor fællesskab og social inklusion er i centrum. Meyers bidrager med solid erfaring i at løfte sociale dagsordener gennem mad, blandt andet ved at give unge uden job eller uddannelse mulighed for at blive en del af nye fællesskaber.
I 2025 gennemførte Enkotec et otte ugers forløb for talenter uden for arbejdsmarkedet. Deltagerne fik mulighed for at udvikle nye kompetencer og styrke deres CV, mens Enkotec fik adgang til nye idéer og en eksperimenterende tilgang til udvikling.
Også på vores kollegier i København og Odense arbejder vi for at skabe plads til flere. Her reserverer vi 10 procent af pladserne til unge i udsatte positioner. De får ikke blot et sted at bo, men også adgang til et støttende fællesskab, hvor de bliver set, hørt og hjulpet videre.
5. Selskabsledelse
Som en uafhængig erhvervsdrivende fond dedikeret til at løse komplekse samfundsproblemer er vores ledelse solidt forankret i værdierne mod, engagement, handlekraft og forestillingsevne. Det betyder, at vi tager fat om problemernes rod og sammen med andre handler, afprøver nye løsninger og træner evnen til at forestille os positive samfundsmæssige forandringer. Vi benytter en bred vifte af værktøjer for at opnå størst mulig forandring. Et klassisk virkemiddel er finansiering, som vi som fond naturligvis har i værktøjskassen. Men værktøjskassen indeholder også andre elementer, som at facilitere, mobilisere, opbygge alliancer og kapacitet, advocacy, public affairs og fysiske faciliteter.
Læs vores strategi og hvordan vi
Vores arbejde hviler på flere grundlæggende principper. Et af dem er, at bæredygtighed skal integreres på tværs af alt, hvad vi gør. Det afspejler sig blandt andet i de retningslinjer, politikker og processer, som er med til at drive vores aktiviteter på tværs af koncernen. Arbejdet er forankret hos vores ESG-ansvarlige, der samarbejder på tværs af organisationen. Beslutninger og nye tiltag forankres i ledelsen og direktionen, hvilket sikrer en tydelig retning og fælles prioritering. Denne struktur gør det muligt for os at arbejde helhedsorienteret og træffe så ansvarlige og langsigtede beslutninger som muligt.
God fondsledelse
Vi følger anbefalingerne for god fondsledelse. Det betyder i praksis, at vi arbejder systematisk med bestyrelsens sammensætning og uafhængighed, gennemfører årlige selvevalueringer og opretholder fuld gennemsigtighed omkring vores filantropiske strategi. I 2026 vil vi undersøge nye måder at samarbejde med bestyrelsen på, så den endnu bedre understøtter
Integritet
Vi prioriterer beskyttelsen af både den enkelte og vores fælles data højt. Derfor har vi klare retningslinjer og processer, der understøtter en åben og tryg virksomhedskultur og sikrer, at vi arbejder systematisk med databeskyttelse.
Whistleblowerordning
Vi ønsker en åben og tryg virksomhedskultur. Derfor har vi etableret en uafhængig whistleblowerordning, hvor både medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere trygt og anonymt kan indberette kritiske eller uregelmæssige forhold. Hvis der bliver indberettet en klage, vil vi igangsætte de nødvendige tiltag for at undersøge henvendelsen samtidig med, at vi passer på den, der indberetter.
Ordningen giver først og fremmest en sikker kommunikationskanal, hvor man kan komme til orde. Samtidig er den med til at forebygge risici og sikrer, at vi kan reagere tidligt og effektivt, hvis noget ikke er, som det skal være.
I 2025 har vi ikke modtaget nogen indberetninger via whistleblowerordningen.
Vi overholder alle gældende regler for persondata og datasikkerhed for koncernen, ansatte og samarbejdspartnere, herunder GDPR. Det omfatter indsamling, opbevaring, opdatering og sletning af almindelige, følsomme og fortrolige personoplysninger samt forretningsoplysninger. Vores processer og procedurer er beskrevet i vores persondatapolitik.
Ansvarlige investeringer
Vi investerer for at skabe afkast til vores arbejde med at løse komplekse samfundsudfordringer. Det gør vi med fokus på ansvarlighed.
Alle investeringer foretages gennem nøje udvalgte eksterne kapitalforvaltere. Vores portefølje spænder bredt: noterede og unoterede aktier og obligationer, ejendomme, industri samt private equity- og private debt-fonde.
Vores investeringsstrategi er langsigtet og bygger på solid styring af risiko og likviditet. Det giver stabile afkast, der understøtter vores missioner over tid. Fordi vi ikke har behov for hurtige uddelinger, kan vi tage kalkulerede risici for at opnå et bedre afkast.
Det er vigtigt for os, at vi er tydelige og transparente om, hvordan vi investerer. Derfor har vi samlet vores eksklusionskriterier, principper om aktivt ejerskab, krav til eksterne forvaltere, missionsdrevne investeringer samt monitorering af kapitalforvaltere i en ESG-politik for investeringer.
Politikken tager udgangspunkt i de internationale standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd fra OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. Desuden støtter vi op om UN Global Compacts 10 principper om ansvarlig virksomhedsadfærd inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø samt antikorruption.
For at sikre, at vi ikke er investeret i områder eller selskaber, der strider mod vores politik, får vi hvert kvartal foretaget en bæredygtighedsanalyse af vores uafhængige investeringsrådgiver Curo Capital. De foretager ikke investeringsrådgivning for os, men fungerer som ekstern analyseenhed, der vurderer, om vores investeringer lever op til vores krav og principper.
Hvert år udgiver vi en rapport fra Curo Capital baseret på disse analyser, hvor vores forvaltere og selskaber vurderes på, hvordan deres porteføljer påvirker klima, mennesker og samfund. Analysen giver os et objektivt grundlag for løbende at vurdere, om vores investeringer udvikler sig tilfredsstillende, eller om der er behov for handling.
Vi erkender, at vi i mange sammenhænge er en mindre investor, og derfor ved vi godt, at vi ikke alene kan flytte bjerge. Men vi vil blive ved med at prøve at skubbe på forandring. Vi stiller spørgsmål og går i dialog, når der er investeringer, som analysen flager. Med denne tilgang til aktivt ejerskab tror vi på, at vi kan opnå størst mulig indflydelse.
Læs mere om vores investeringer her
Indkøb og leverandørsamarbejder
Retningslinjer for ansvarlige indkøb
Vi sigter mod ansvarligt forbrug, grønne indkøb, genbrug og genanvendelse. Vi har derfor udarbejdet retningslinjer for ansvarligt indkøb, der giver os selv og vores samarbejdspartnere inspiration til, hvordan vi bedst indtænker energieffektivisering, genbrug, bæredygtig transport og social ansvarlighed, når vi køber ind. Retningslinjerne er gældende for både vores sekretariat i Bikubenfonden og vores datterselskab Høbbet.
På større projekter og i langvarige samarbejder lægger vi positivt vægt på leverandører, der tager ansvar. Vi ved, at ansvarlighed kan se forskelligt ud fra branche til branche, og det tager vi højde for i vores vurdering: For os handler det om at skabe læring og udvikling, og derfor tager vi først og fremmest gerne dialogen.
Læs vores retningslinjer for ansvarligt indkøb her
Leverandørkodeks for Enkotec
Enkotecs leverandørkodeks beskriver de krav og forventninger, som Enkotec stiller til sine leverandører og samarbejdspartnere. Kodekset bygger på FN-principper og omfatter arbejdsforhold, menneskerettigheder, miljø og etik.
Læs Enkotecs Supplier Code of Conduct her.
6. ESG-opgørelse 2025
Opgørelsen er udarbejdet efter den frivillige VSME-standard og tager udgangspunkt i basismodulet. Den er udarbejdet på et konsolideret niveau og dækker hele Bikubenfonden-koncernen og ser på tværs af vores aktiver og datterselskaber. Vi anvender “operationel kontrol” som princip for klimaregnskab, så aktiviteter/ enheder med operationel kontrol indgår.
Oplysningerne bygger på interne registreringer og eksterne datakilder (f.eks. leverandørdata/forsyningssel skaber) samt eksterne faglige bereg ninger for klima og biodiversitet.
Der er et område i VSME-standarden, der ikke er inkluderet. Det er om forurening (B4), da koncernen ikke er omfattet af særskilte krav om rapportering af forurening, og vi har ikke valgt at rapportere via miljøsystem. For at styrke transparensen har vi derimod suppleret opgørelsen med oplysninger om kønsfordelingen i både ledelsen og bestyrelsen. Disse oplysninger indgår som en del af VSME’s udvidet modul. Vi medtager dem, fordi de giver et mere fyldestgørende billede af vores organisation og vores arbejde med ansvarlig selskabsledelse.
Rapporten er godkendt af Bikubenfondens bestyrelse. ESG-opgørelsen er valideret af konsulenthuset Koral og udgør ikke en uafhængig assuranceerklæring.
B1: Oversigt over datterselskaber,
der indgår i ESG-opgørelsen
Navn på datterselskab
Enkotec A/S
BIFI A/S
Høbbet
Svanninge Bjerge
Thoravej 29
Food TV29 ApS
Black Box TV29 Aps
Bikuben Kollegiet Odense
Bikuben Kollegiet Aalborg
Bikuben Kollegiet Ørestaden
Adresse på datterselskab
Sverigesvej 26, 8660 Skanderborg
Thoravej 29, 2400 København NV
Odensevej 160, 5600 Faaborg
Odensevej 160, 5600 Faaborg
Thoravej 29, 2400 København NV
Thoravej 29, 2400 København NV
Thoravej 29, 2400 København NV
Rosenbæk Torv 15, 5000 Odense
Rendsburggade 7-11, 9000 Aalborg
Amagerfælledvej 50A, 2300 København
B1: Grundlæggende informationer om Bikubenfonden
Virksomhedsform EFO – Erhvervsdrivende fond
NACE-sektor koder 889910 Støtteaktiviteter relateret til sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål
015000 Blandet landbrugsdrift
021000 Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter
682040 Udlejning af erhvervsejendomme
Kilde: CVR-registeret
Balancesum
352,0 mio. EUR
Omsætning 27,7 mio. EUR
Antal ansatte (FTE) 105
B1: Grundlæggende informationer om Bikubenfonden
Adresse og geolokation på væsentlige aktiver og anlæg som Bikubenfonden ejer eller forpagter.
Sted Adresse Postnr. By Land Geolokation
Thoravej 29 Thoravej 29 2400 København NV Danmark 55.705627 12.528346
Svanninge Bjerge Odensevej 160 5600 Faaborg Danmark 55.122266 10.254747
Høbbet Odensevej 160 5600 Faaborg Danmark 55.122266 10.254747
Enkotec Sverigesvej 26 8660 Skanderborg Danmark 56.052261 9.946434
Vi forpagter jord ejet af Naturstyrelsen
55°8’32.61”N 10°15’36.66”E og 55°8’23.73”N 10°14’26.04”E
ESG-certifikater og miljømærker
Navn på ESG-certifikat Kort beskrivelse
El-certifikater fra vedvarende energikilder
FSC-certificering –herunder tillægsforsikringen om økosystemstjenester (ESC)
PEFC
Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse
Dyrevelfærdsmærket
Unesco Global Geopark
Gennem Ørsted køber vi certifikater fra europæiske vindmøller, som dækker en væsentlig del af vores elforbrug, men ikke hele vores samlede forbrug.
En FSC-certificeret understreger, at vores skovforvaltning bidrager til at bevare og genskabe biodiversitet og værdifulde økosystemtjenester. Dette omfatter bl.a.: Bevarelse og styrkelse af naturnetværk, genskabelse af naturlige skovstrukturer og fremme af artsdiversitet.
En PEFC-certificering understreger at vores skovforvaltning beskytter biodiversitet, vandmiljø og jordbund.
Vores kvæg er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, som tilser dem årligt. Det betyder, at vores forvaltning lever op til deres krav om høj dyrevelfærd.
Vores kvæg har tre hjerter i Det Statslige Dyrevelfærdsmærke, hvilket er højeste niveau.
Sammen med resten af det sydfynske øhav, er Svanninge Bjerge anerkendt af Unesco Global Geopark. Det forpligter os til at bevare og udvikle området bæredygtigt.
Dato for udstedelse/ gyldighed
2025 -2027
2025
2025
2025
2025
2024
B2: Indsatser, politikker og fremtidige initiativer for omstilling til en mere
bæredygtig økonomi
Områder Bikubenfonden har en konkret politik/indsats på området?
Politikken/indsatsen er offentlig tilgængelig
Indeholder politikken/ indsatsen målsætninger eller fremtidige initiativer?
Klimaforandringer Ja Ja Ja
Forurening Ja Ja Nej
Vand- og havressourcer Ja Ja Nej
Biodiversitet og Økosystemer Ja Ja Ja
Cirkulær økonomi Ja Ja Ja
Egen arbejdsstyrke Ja Nej Ja
Arbejdere i værdikæden Ja Ja Ja
Berørte samfund Ja Ja Ja
Slutbrugere Ja Ja Ja
Virksomhedsledelse Ja Ja Ja
B3: Energiforbrug og CO₂e-udledning
B5: Biodiversitet
Områder i nærheden af eller i biodiversitetsfølsomme områder, som vi ejer.
Lokation
Svanninge Bjerge på Fyn
Høbbet på Fyn
Areal 2025 Enhed
Biodiversitetsfølsomt område
521 ha Et biodiversitetsfølsomt område
96 ha Et naturorienteret område
Specifikation
Anerkendt af Unesco Global Geopark og anses derfor som et biodiversitetsfølsomt område.
Er i nærheden af et biodiversitetsfølsomt område og forvaltes med henblik på at fremme biodiversitet.
Områder i nærheden af eller i biodiversitetsfølsomme områder, som vi forpagter
Areal ejet af Naturstyrelsen på Fyn
B6:
Vand
94 ha Et naturorienteret område
Er i nærheden af et biodiversitetsfølsomt område og afgræsses med henblik på naturpleje.
B7: Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og
affaldshåndtering
Anvendes principper fra cirkulær økonomi Ja
Vi arbejder generelt ud fra principper om cirkulær økonomi på tværs af Bikubenfondens drift. Byggeprocessen for Thoravej 29 er et godt eksempel herpå. I vores retningslinjer for ansvarligt indkøb understøtter vi, at vi prioriterer genbrug og genanvendelse.
Affald
Væsentligste materialer i produktionen i Enkotec
B8: Egen arbejdsstyrke: Generelle karakteristika
Enhed
C5: Supplerende (generelle) oplysninger om arbejdsstyrken
B9: Egen arbejdsstyrke: Sundhed og sikkerhed
B10: Egen arbejdsstyrke: Vederlag,
og uddannelse
Alle ansatte modtager en løn, der som minimum er på niveau med minimumslønnen
Procentvise
Uddannelsestimer
B11: Virksomhedsadfærd
Noter til ESG-opgørelsen
B2: Indsatser, politikker og fremtidige initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi
Opgørelsen omfatter vores indsatser, politikker og fremtidige initiativer. En politik og indsats kan dække flere områder. Hvor en indsats, politik eller initiativ er offentligt tilgængeligt, fremgår det på Bikubenfondens og Enkotecs hjemmeside. Udover denne rapport har vi ikke offentlige beskrivelse af, hvordan vi arbejder med arbejdsmiljø, trivsel og arbejdsvilkår for egen arbejdsstyrke.
B3: CO₂e-udledning og energiforbrug
Vi følger den operationelle tilgang i Greenhouse Gas Protocol, hvilket betyder, at alle selskaber, hvor vi har operationel kontrol, indgår i klimaregnskabet – herunder Enkotec, BiFi, Bikubenfonden, Høbbet, Svanninge Bjerge og Bikubenkollegierne. Også vores forpagtning af naturarealer, som ejes af Naturstyrelsen, er en del af opgørelsen.
Energiforbrug: Energiforbruget registreres dagligt via egne elmålere gennem et API. Egen solcelleproduktion forbruges før køb af elektricitet fra elnettet. Data om el- og varmeforbrug indhentes fra ElOverblik samt vores energi- og fjernvarmeleverandører og deres miljødeklarationer. Data for solcelleproduktion leveres af ElOverblik og vores solcelleoperatører.
Scope 1: Opgørelsen af vores naturområder er udarbejdet af ConTerra og følger anvisninger og metodik fastlagt i de nationale IPCC/NID -retningslinjer. Emissioner fra mark-, skov- og naturarealer er beregnet ud fra aktivitetsdata, normtal og emissionsfaktorer. For markdriften anvendes de delposter, der fremgår af IPCC/NID -metoden, suppleret med data fra Enkeltbetalingsordningen (markarealer, jordbundstyper og afgrøder). Lysåbne arealer og engarealer behandles beregningsmæssigt som ”vedvarende græs med meget lavt udbytte”. For søer, moser og andre vådområder benyttes emissionsværdierne fra bilagsmaterialet til NID -2025. Da vores kvæg afgræsser ude størstedelen af året, falder driftsformen uden for de standarder og normtal, der normalt anvendes i klimaopgørelser. ConTerra har derfor tilpasset beregningsforudsætningerne, så opgørelsen i højere grad afspejler den faktiske driftsform og forholdene på arealerne. Dette muliggør en mere retvisende beregning af kvægbestandens metan- og lattergasudledninger baseret på skånsom drift og lokale data.
Brændstofforbruget er baseret enten på omkostningsdata eller på leverandørernes registrerede oplysninger om faktisk literforbrug. Udledningerne er beregnet ved anvendelse af emissionsfaktorer fra UK Department for Environment, Food and Rural Affairs (DEFRA, 2022) og United States Environmental Protection Agency (USEPA, 2023). For gasforbrug i USA er udledningerne beregnet på baggrund af forbruget og ved brug af emissionsfaktorer fra U.S. Energy Information Administration (EIA).
Scope 2: Scope 2 emissioner er beregnet efter den lokationsbaserede metode, da denne tilgang giver en retvisende opgørelse af vores faktiske klimaaftryk. Beregningen baserer sig på officielle emissionsfaktorer fra Energinet og relevante leverandørdata. Den markedsbaserede metode er ligeledes oplyst, hvor vores oprindelsesgarantier fra Ørsted indgår. Oprindelsesgarantierne ændrer ikke den fysiske elektricitet, der leveres gennem elnettet, men indgår alene i den markedsbaserede opgørelse af Scope 2 og reflekterer efterspørgslen efter vedvarende el-attributter.
Scope 3: Udledningerne omfatter investeringer i aktier og virksomhedsobligationer, som tilsammen udgør 58,68% af den likvide portefølje. Den resterende del af den likvide portefølje er primært stats- og realkreditobligationer. CO₂e - emissionerne inkluderer porteføljeselskabernes rapporterede udledninger inden for Scope 1, Scope 2 og Scope 3. Opgørelsen er udarbejdet af Curo Capital i overensstemmelse med PCAF-standarden (Partnership for Carbon Accounting Financials).
CO₂eintensitet:
Scope 4: Undgåede emissioner
B5: Biodiversitet
CO₂e-intensiteten beregnes som den samlede CO₂e-udledning divideret med årets omsætning, jf. de generelle oplysninger under B1.
Kulstofbinding i skov er beregnet med VIDAR-modellen og er udarbejdet af ConTerra med baggrund af skovdata fra Dalgas. I opgørelsen indgår netto -bindingen, dvs. ændringen i vedmassen efter fradrag for hugst. For skovrejsningsarealet fra 2018 forudsættes ingen hugst. For søer, moser og øvrige vådområder anvendes emissions- og optagsværdier fra bilagsmaterialet til NID -2025.
Arealerne er opgjort af ConTerra på baggrund af data fra enkeltbetalingsordningen og gældende matrikelkort.
B6: Vand
Vandudtaget dækker den samlede mængde vand anvendt af koncernen fra alle kilder i 2025. Vandforbrug er vandudtag minus vandudledning, som kommer fra mængden af spildevand. Data er indhentet direkte fra forsyningsselskaberne.
B7: Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og affaldshåndtering
Opgørelsen af affaldsmængder er baseret på data indhentet fra affaldsfirmaer og officielle statistikker fra leverandører. Data omfatter den samlede mængde affald fordelt på fraktioner og behandlingsformer. Affald, der hentes af kommunen på vores kollegier og udlejningsejendomme, er ikke medtaget, da datagrundlaget er for usikkert, og vi har ikke operationel kontrol over denne del af affaldshåndteringen. Oplysninger om den genanvendte andel af det indkøbte stål er baseret på estimater fra dialoger med leverandører og interne fagpersoner.
B8: Egen arbejdsstyrke: Generelle karakteristika
Opgørelsen af FTE (Fuldtidsækvivalenter) er foretaget for at gøre arbejdsbyrden sammenlignelig på tværs af ansættelsesformer. En FTE på 1,0 svarer til én fuldtidsstilling og er beregnet som registrerede arbejdstimer divideret med 1.924 timer årligt. Medarbejderomsætningen er opgjort som antallet af medarbejdere, der har forladt koncernen i 2025, divideret med det gennemsnitlige antal ansatte i perioden og omregnet til procent.
C5: Supplerende (generelle) oplysninger om arbejdsstyrken
Vi vælger at supplere vores opgørelse med kønsfordelingen på bestyrelsesniveau og ledelsesniveau. Ledelsesniveauet er defineret som koncernens øverste daglige ledelse. Det vil sige direktionen i Bikubenfonden. Direktioner i datterselskaber indgår ikke, da de udelukkende har ansvar for lokal drift. Kønsfordelingen er beregnet som forholdstallet mellem kvinder og mænd (antal kvinder divideret med antal mænd). Et forholdstal over 1 angiver, at der er flere kvinder end mænd. Et forholdstal på 1 angiver lige fordeling. Beregningen er baseret på personer pr. 31.12. 2025.
B9: Egen arbejdsstyrke: Sundhed og sikkerhed
Opgørelsen af arbejdsulykker er baseret på koncernens indberetninger til myndighederne via det digitale indberetningssystem Easy. Frekvensen af arbejdsulykker er beregnet som antallet af arbejdsrelaterede ulykker pr. 100 fuldtidsansatte pr. år. Beregningen følger en fælles europæisk standard, hvor et fuldtidsarbejdsår er defineret som 2.000 timer, hvilket muliggør sammenligning på tværs af virksomheder i EU.
B10: Egen arbejdsstyrke: Vederlag, overenskomster og uddannelse
Uddannelsestimer i gennemsnit pr. ansat er opgjort som det antal timer, der er registreret til uddannelse i systemet vores tidsregistreringssystemer. Datakvaliteten afhænger af medarbejdernes registreringer, og der tages derfor forbehold for en vis usikkerhed i opgørelsen.