Skip to main content

Et samfund med uforløst potentiale – 10 anbefalinger

Page 1

ET SAMFUND MED UFORLØST POTENTIALE Knap 50.000 unge i alderen 15-24 år står uden job og er ikke undervejs eller færdige med uddannelse. Sådan har det været i årtier — på trods af adskillige reformer. Tusindvis af unge får aldrig forløst deres potentiale, men kobles langsomt af samfundets fællesskaber. Det har enorme konsekvenser. Både for den enkelte ung, som ender på kanten af samfundet med markant dårligere livsvilkår end de unge, der får en uddannelse eller kommer i arbejde. Og for vores samfund. Både fordi det koster mange milliarder kroner hvert år, at så mange står udenfor fællesskaberne. Og fordi ekskluderingen af denne gruppe går imod grundlæggende værdier i vores demokrati og velfærdssamfund. Unge, der har haft svært ved at finde vej til uddannelse og job, peger selv på, at der er noget grundlæggende galt med måden, vi har skruet vores systemer sammen på. I stedet for at få en stærk hånd i ryggen, bliver man som ung med udfordringer skubbet uden for. Fordi man ikke passer til systemets kasser. Fordi man oplever at være under konstant pres og mistrives, uden at møde forståelse, hjælp og støtte fra systemet. Og fordi hjælpen, på trods af gode intentioner, alt for ofte gives på systemets præmisser frem for den unges.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Et samfund med uforløst potentiale – 10 anbefalinger by Bikubenfonden - Issuu