Fakta
Ottorino Respighi (1879–1936)
Født: 9. juli 1879 i Bologna, Italien – 18. april 1936 i Rom, Italien
Død: 18. april 1936 i Rom, Italien
Hovedværker
Hovedsagelig kendt for: værkerne
Roms fontæner (1916)
Roms pinjer (1924)
Romerske fester (1928)
Periode / Stilart
Symfonisk digt—dvs. et orkesterværk i ét gennemkomponeret forløb, hvor musikken har et programmatisk indhold. Den skildrer noget uden for musikken selv: natur, steder, stemninger, historiske scener eller litterære forlæg.
Tekst og redaktion: Niels Mark
Ottorino Respighi – Klangmaler af Rom
Indledning
Ottorino Respighi (1879–1936) indtager en særlig plads i det 20. århundredes musik. Han forbindes ikke med modernismens radikale brud, men heller ikke med ren traditionsdyrkelse. Respighi formåede at skabe en egen position, hvor hans musik kombinerer senromantisk orkesterpragt med billedskabende tonekunst og en klar forankring i italiensk kulturarv.
Hans navn knyttes især til den såkaldte Rom-trilogi – Fontane di Roma (1916), Pini di Roma (1924) og Feste Romane (1928). Disse værker forener naturbeskrivelse, historisk fantasi og topografisk poesi i symfoniske billeder, der samtidig udnytter orkestrets fulde klanglige potentiale.
Respighis baggrund og stil
Respighi blev født i Bologna og uddannede sig som violinist og bratschist, men hans største talent viste sig hurtigt inden for komposition og instrumentation. Et afgørende vendepunkt kom under hans ophold i Sankt Petersborg i 1900, hvor han modtog undervisning af Nikolaj Rimskij-Korsakov. Hos denne russiske mester tilegnede Respighi sig en exceptionel beherskelse af orkestrale klangfarver, hvilket blev et livslangt kendetegn. I modsætning til samtidige komponister som Stravinskij, Schönberg eller Bartók var Respighi ikke optaget af at nedbryde den tonale tradition. Hans musik kan snarere beskrives som en syntese af forskellige elementer:
• Italiensk melodisk sans og folketone.
• Tysk senromantisk formtradition, inspireret af bl.a. Strauss.
• Russisk klangpragt og instrumentation i Rimskij-Korsakovs ånd.
En udpræget sans for natur- og stemningsbeskrivelse, som kan minde om fransk impressionisme.
Respighis musik er derfor både traditionsbundet og nyskabende – den søger ikke det radikale brud, men en fornyelse af orkestermusikken gennem billedskabende virkning.
Fontane di Roma (Roms fontæner, 1916)
Dette værk blev uropført i 1917 i Rom og markerer begyndelsen på trilogien. Respighi skriver selv i forordet, at han ønsker at skildre “de fire fontæner set på forskellige tidspunkter af dagen, og de indtryk de vækker hos betragteren.”
De fire satser er ikke blot topografiske billeder, men udtryk for en dramaturgi af lys og tid:
1. La fontana di Valle Giulia all’alba – Dagens første lys spejles i blide strygere og pastorale træblæsere. Tonen er intim og fredfyldt.
2. La fontana del Tritone al mattino – Med en mere rytmisk og lysfyldt musik skildres formiddagens liv og energi. Triton-fontænens barokke pragt oversættes til strålende orkesterspil.
3. La fontana di Trevi al meriggio – Ved middagstid når solen sit zenit, og Trevi-fontænens brus gengives i et mægtigt orkestralt klimaks. Respighi anvender hele orkestrets kraft til at skabe et billede af vandets overvældende styrke.
La fontana di Villa Medici al tramonto – Aftensatsens musik er dæmpet og gennemsigtig. Klangene opløses næsten i skumringens stille atmosfære, som en meditation over tidens gang. Værket viser tydeligt Respighis evne til at “male med toner”. Instrumentationen fungerer som farver på en palet, hvor lys og arkitektur gengives i musikalske strukturer.
Pini di Roma (Roms pinjer, 1924)
Med Pini di Roma skabte Respighi sit mest populære værk, ofte betragtet som kulminationen på hans klanglige billedkunst. Her er det de romerske pinjetræer, der danner udgangspunktet, men igen handler det ikke blot om naturbeskrivelse. Respighi skildrer træerne som vidner til både liv, død, drøm og historisk storhed. De fire satser spænder over et stort emotionelt spektrum:
1. I pini di Villa Borghese – Børns leg og løb i villaens have spejles i en sprudlende og rytmisk livlig musik. Klangene er skinnende, næsten stravinskij-agtige i deres energi.
2. I pini presso una catacomba – En brat kontrast: musikken er mørk, meditativ og næsten liturgisk. Respighi anvender dybe strygere og messing, som fremkalder indtrykket af en underjordisk procession.
3. I pini del Gianicolo – En natlig vision. Måneskin skildres med gennemsigtige orkesterklange, og Respighi indsætter en optagelse af en nattergal. Denne integration af naturlyd var en teknologisk og kunstnerisk nyskabelse i 1920’erne.
I pini della Via Appia – Værket afsluttes med en af musikhistoriens mest berømte crescendi. Respighi skildrer en romersk hær, der marcherer gennem morgendisen på den historiske vej. Orkestret udvides gradvist, og slutningen er en triumferende kulmination, hvor byens antikke storhed genopstår i lyd.
Pini di Roma kombinerer således naturlyrik med historisk fantasi og står som en syntese af Respighis æstetik: fra det intime til det monumentale, fra naturens poesi til civilisationens pragt.
Ottorino Respighi er en komponist, der i en tid præget af musikalsk modernisme valgte en anden vej: en orkestral billedkunst, forankret i både natur, historie og byrum. Fontane di Roma og Pini di Roma er eksempler på, hvordan musik kan fungere som et klangligt panorama – ikke blot som underholdning, men som en form for kulturel erindring.
Respighis Rom-trilogi er derfor mere end postkort fra den evige stad; den er en lydlig genoplivning af Roms lys, rum og historie. Hans musik kan beskrives som en bro mellem senromantikkens tradition og det 20. århundredes søgen efter nye måder at repræsentere verden på i lyd.
Overblik
Om komponisten
Wikpedia - dansk
<Link>
Wikpedia - engelsk <Link>
Britannica <Link>
Interlude <Link>
Om værket
Wikipedia engelsk Om værket ”Roms fontæner” <Link>
Wikipedia engelsk Om værket ”Roms pinjer” <Link>
Den2radio Radioudsendelse om ”Roms fontæner” <Link>
Ottorino Respighi, A Dream of Italy Dokumentarfilm af Christopher Nupen. Kan ses via bibliotekets adgang til Medici.tv <Link>
Ashkenazy Observed: Episodes from the Life of a Wandering Musician Dokumentarfilm af Christopher Nupen med koncertoptagelse af ”Roms pinjer”. Kan ses via bibliotekets adgang til Medici.tv <Link>
Riccardo Chailly conducts Shostakovich, Respighi, Rota, and Lincke in Berlin Med koncertoptagelse af opførelsen af ”Roms pinjer” og ”Roms fontæner”. Kan ses via bibliotekets adgang til Medici.tv <Link>