Jesus tættere på (uddrag)

Marianne Iben Hansen

Nye døre ind i den store fortælling

illustreret aF

Tea Bendix

Lignelsen om den fortabte søn Du er velkommen, humpende, med slidte sko og tomme hænder, velkommen, selvom du har brændt dit lys i begge ender, velkommen, det’ okay, at du gik vild i verden, bare kom med dine nederlag, med tvivlen og med smerten. Du er velkommen, nu og her, med skrammer og med bristet hjerte, velkommen, selvom du på bunden tror, du ikke er det, velkommen, løb du lidt for hurtigt, så du faldt? Eller var du fej og veg tilbage, da det gjaldt? Du er velkommen, kom, og lad os fejre det, du lærte, du er velkommen, lad det ikke tynge i dit hjerte, du er velkommen, vejen fører ikke altid frem, det kan være i orden at gi’ slip og vende hjem. Du er velkommen. – Fra bogen

JESUS tættere på - Nye døre ind i den store fortælling Af Marianne Iben Hansen Illustreret af Tea Bendix © 2026 Det Danske Bibelselskab Redaktion: Louise Langhoff Koch Omslag og tilrettelægning: Tea Bendix og Rasmus Funder Tryk og indbinding: Balto Press, Litauen Sat med Alpina og trykt på Munken Lynx Rough 120g Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. 1. udgave, 1. oplag 2026 ISBN 978-87-7232-3831 Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K mail@bibelselskabet.dk www.bibelselskabet.dk

Tak for støtte til udgivelsen fra: Statens Kunstfond

Tømmerhandler Vilhelm Bangs Fond Jorck’s Fond

INDHOLD Forord

7

Maria Fødsel Den gode hjemve Johannes Døberen Dåben Djævelens fristelser Første fristelse Anden fristelse Tredje fristelse Folkets reaktion Tro og tvivl Manden med den urene ånd Se mig, se mig Din tro har frelst dig Alt er forandret Den første sten Vi, der tror, vi er to At søge stilhed Bjergprædikenen Tomme hænder Vend den anden kind til Som en lilje Bøn Splinten i øjet Skal man altid være vågen? At lytte Stormen

8 11 13 15 16 18 19 20 23 25 26 29 30 35 37 39 40 43 44 45 47 49 50 53 55 56 59

Lignelser 60 En klang 61 Sædemanden 63 Vi skal bare lige 64 Du er velkommen 67 Og han sagde … 69 Guds rige 71 Prisen for efterfølgelse 72 At gå på vandet 75 Lyset 76 Den lille nåde 79 Lad de små børn komme til mig 80 Kamelen og nåleøjet 83 Jesus forudsiger sin død og opstandelse 85 Tempelrensningen 87 Jesus vasker disciplenes fødder 89 Nadveren 90 Dette er min krop 90 Dette er mit blod 91 Hvad med mig? 95 Judas 97 Getsemane Have 98 Kysset 100 Hvem er du, ypperstepræst? 103 Peters fornægtelse 105 Den tungeste færd 107 At bære sit kors 111 Korsfæstelsen 112 Kristus 116 Farisæeren i mig 119 Den tomme grav 121 Kald mig ved navn 123 Forvandling 124 Der ligger et frø i mørket 126

FORorD Historien har vandret fra mund og til mund om Jesus, som fandtes iblandt os en stund, og noget blev skrevet – det meste af mænd – en del varierer, en del går igen, og noget blev husket, og noget blev glemt, og noget blev fravalgt, og noget blev gemt, og noget blev fundet årtusinder efter, forseglede krukker med hellige skrifter, måske er der mere, vi ikke fik med. Sandheden bor et bevægeligt sted. Og hvad gør vi så, alle os, der er vant til at spørge, om noget er falsk eller sandt? Måske skal vi lytte med helt andre ører. Måske skal vi åbne og la’ os berøre af noget, en gåde, vi knap kan forstå. For vejen er indad. Kom tættere på.

7

Det fortælles, at Jesus blev født af en jomfru. En nat kom englen Gabriel til hende og fortalte, at hun var udvalgt. Maria sagde til englen: ”Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.” Englen svarede hende: ”Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.” (Lukasevangeliet 1,34-35)

MARIa Et ubeskrevet, blankt papir. Et åbent landskab uden stier. Et træ, der vokser i det fri, som intet navn er ridset i. En åben dør, et morgengry. En kvinde, der gør verden ny. Hun siger ja, og i det ord kan himlen finde sted på jord. Hun siger ja med udelt tro, og i det ja kan barnet gro. Hun ta’r imod og siger: Kom til ham, som alting handler om.

Det fortælles, at den højgravide Maria måtte drage til Betlehem sammen med sin forlovede, Josef, fordi de skulle møde op til en stor folketælling. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. (Lukasevangeliet 2,6-7)

FøDSEL Mørket i stalden. Himlen, der baner sig vej. Kvinden, der gi’r sig, si’r ja, råber nej. Dyrenes kroppe, der damper, muskler, der trækker sig sammen i kramper, den blodige halm, sveden på panden, kvinden og manden, veer, der kommer og går som bølger, og dyrenes rolige øjne, der følger alt, hvad der sker, alting er her, himlen og jorden, stilheden, ordene, døren, der åbnes af smerten og lader det nye og ukendte komme til verden. Der ligger han, nøgen og ny hos sin mor. Uendeligt lille. Uendeligt stor.

Der fortælles ikke meget om Jesus’ opvækst. Han levede med sin far og mor og søskende i Nazaret, og hvert år drog familien til Jerusalem for at deltage i påskefesten. Da han var tolv år, forsvandt han under festlighederne i byen, og Josef og Maria måtte lede efter ham overalt. … og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: ”Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.” Men han sagde til dem: ”Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?” (Lukasevangeliet 2,46-49)

DEN GODE HJEMVE En puls, en rytme, et åndedrag, du tit har kunnet fornemme. Ja, her har du hjemme. Et blik, der ser dig og elsker alt, det vilde, det smukke, det grimme. Ja, her har du hjemme. Et sprog, hvor sjælen kan tale frit og strømme gennem din stemme. Ja, her har du hjemme. Den gode hjemve, der viser vej og ved, hvornår du er fremme. Ja, her har du hjemme. 13

Det fortælles, at Johannes Døberen var sendt af Gud for at bane vejen for ”ham, der skulle komme”. Johannes var en vild mand, der gik i kameluldstøj, levede af græshopper og holdt tordenprædikener for de mange, der kom til Jordanfloden for at lade sig døbe – ikke mindst farisæerne, en særlig gruppe jøder, der satte stor ære i at overholde de religiøse love og regler til punkt og prikke. Men da han så, at mange af farisæerne og saddu­kæ­ erne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: ”Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér.” (Matthæusevangeliet 3,7-9)

JOHANnES DøBeREn Han råber i ørkenen: Hør, hvad jeg siger! Messias skal komme, ryd veje og stier. Han råber i ørkenen: Gud gi’r mig mæle, så hør, hvad jeg siger, I selvgode sjæle. Han råber i ørkenen: I tror, I er gode, men rådnede træer skal fældes med rode, så bed til at øksen går jer forbi.

Den skærer til benet, og alt hykleri skal blottes og falde, det gælder for alle, så omvend jer, kom, lad jer døbe i vand, for snart kommer han, barmhjertig og mild, som døber os alle i sandhedens ild. Der står han i ørkenen, den hjemløse, vilde, og løfter sin snavsede finger og peger direkte mod sandhedens kilde. 15

Det fortælles, at også Jesus kom til Jordanfloden for at lade sig døbe. Johannes så med det samme, hvem det var, der kom imod ham, og først nægtede han at døbe Jesus. ”Det er jo dig, der burde døbe mig,” sagde Johannes. Men Jesus svarede bare: ”Lad det nu ske.” Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; og der lød en røst fra himlene: ”Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!” (Markusevangeliet 1,10-11)

DÅBEN At slippe en stund i det strømmende vand, at slippe alt det, som du er, og du kan, at slippe dit navn og din mor og din far, at slippe din magt, dine spørgsmål og svar, at slippe dig selv, blive ny, blive væk og hvile i floden et kort øjeblik, en pause, så sker det, et brus af din krop, der bryder igennem og strækker sig op, og du ånder ind, det er alt, hvad du vil, og livet er i dig, og du hører til. Du kigger på verden, du mærker dens klang som noget, du netop har mødt første gang, og alt er forbundet, og alting er frit, og du og din Gud og din verden er ét.

16

DJ Æ VELENS FRISTELSER Det fortælles, at Ånden førte Jesus ud i ørkenen, hvor han opholdt sig alene uden mad i fyrre døgn for at styrke og rodfæste sin tro.

Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: ”Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.” Men han svarede: ”Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.’” (Matthæusevangeliet 4,2-4)

føRstΕ fristεlSΕ Alene i sin ørken uden nogen distraktioner. Alene med sin frygt og sine håb og illusioner. Alene fyrre dage, døden nær af sult og tørst, og stadig veg han ikke fra den sandhed, der var størst. Dramatisk. Eventyrligt. Kender vi til det i dag? Frygten for at dø, når vi står op for vores sag. Den dag, du siger nej til det, som alle andre gør, og flokken kigger på dig, rynker brynene og spør’: Hvad sagde du? Ikke noget. Angsten prikker i din hud, nu rykker de sig sammen … eller sådan ser det ud, du føler dig forkert, de er inde, du er ude, alene i din ørken, hvorfor føler du dig truet? Du sulter ikke, nej. Du tørster ikke, nej. Du fryser ikke, nej, det er bare bagateller, men kroppens dybe drift er kodet ind i dine celler: Overleve! Overleve! Det er det, den vil, verden føles farlig, hvis du ikke hører til. Alene i din ørken uden flokken vil du dø, for ingen er en ø. Og frygten hvisker: Kom. Gå bag din egen ryg, så bli’r du tryg.

19

Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: ”Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: ’Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’” Jesus sagde til ham: ”Der står også skrevet: ’Du må ikke udæske Herren din Gud.’” (Matthæusevangeliet 4,5-7)

ANDEN FRISTELSE Den dag, de klapper ad dig, ved et lykketræf måske, du scorer i den store kamp, du får en vild idé, du stråler, du er sjov, du spiller supergodt klaver, men det, du elsker, skifter lisså stille karakter fra det, du bare gjorde, til det, de andre ser. Og åh, det er berusende at fange deres blikke, du pynter lidt på sandheden, helt løgn er det jo ikke, du er jo noget særligt, ja, det er du, helt bestemt! Men det er, uanset om du er husket eller glemt.

20

Så fristende at tro, at du fortjener det, du får. Belastende, hvis du forsøger, og det ikke går. Men lige midt på linjen, mellem indbildskhed og skam, der er et punkt, hvor du kan la’ dit væsen tone frem. For hvem har skabt din stemme? Og hvem har skabt din fod? Og hvem har skabt den livfuldhed, der bruser i dit blod? Hvor kom de fra, talenterne, der gjorde dig til stjerne? Hvor kom de fra, ideerne, der summer i din hjerne? Hvor kom den fra, den flamme, som er din at passe på? Fra Gud? Fra selve livet? Eller lige ud af det blå?

Fotograf: Simon Klein-Knudsen

Marianne Iben Hansen har siden sin debut i 2004 høstet stor anerkendelse for sin leg med sproget og sin evne til at få det svære gjort enkelt og udfolde det enkle i dybden. Flere af hendes udgivelser for børn og unge regnes i dag for klassikere. Til det voksne – og næsten voksne – publikum rummer forfatterskabet både bøger, sangtekster og spoken word med eksistentiel klangbund.

Fotograf: Jacob Stage

Tea Bendix er prisbelønnet billedbogskunstner og illustrator, uddannet fra Designskolen Kolding samt Danmarks Designskole. Hun har illustreret en lang række børneog voksenbøger og er desuden performancekunstner og står bag utallige events og udstillinger. Sammen har Marianne Iben Hansen og Tea Bendix tidligere udgivet Fuglen, der var nomineret til Kulturministeriets forfatter- og illustratorpris for børnelitteratur, og Mørkemusen, der blev præmieret af Statens Kunstfond som et værk af særlig høj kunstnerisk kvalitet.

men hvad skermen der, hvad når visker træder på? tættere på? der,tættere når vi træder Når vi genkender fortabte søns høre til. Nården vi genkender denlængsel fortabteefter sønsat længsel efter at høre til. Når vi selv stårNår med i hånden. Når vi mærkerNår Judas’ skam, Judas’ skam, vistenen selv står med stenen i hånden. vi mærker Peters vaklen og det håb, som i Jesus’ nærhed. Når vinærhed. Når vi Peters vaklen ogvågner det håb, som vågner i Jesus’ kæmper med menneskelivets frygt og fristelser de og stiller de kæmper med menneskelivets frygtogogstiller fristelser spørgsmål, som ingen alder har: Hvem er jeg? spørgsmål, som ingen alder har: Hvem er jeg? Hvor hører jegHvor til? Hvad jeg tro på?skal jeg tro på? hørerskal jeg til? Hvad

Jesus tættere på er en nutidigpå ogersanselig gendigtning Jesus tættere en nutidig og sanselig gendigtning af Det Nye Testamentes fortælling om Jesus. Gennem en Gennem en af Det Nye Testamentes fortælling om Jesus. række poetiskerække tekster åbner Marianne Iben Marianne Hansen skriftpoetiske tekster åbner Iben Hansen skriftstederne indefra og laderindefra Jesus komme ordekomme – også der, stederne og ladertil Jesus til orde – også der, hvor han ikke giver mengiver bare kalder. hvorsvar, han ikke svar, men bare kalder. Bogen invitererBogen læseren til at mærke, deltage og reflektere inviterer læseren til at mærke, deltage og reflektere og taler både tilog dem, er hjemme i Bibelen, og tilidem, talerder både til dem, der er hjemme Bibelen, og til dem, der nærmer sigder med nysgerrighed. nærmer sig med nysgerrighed.

9

788772

3238319

788772

323831

Bibelselskabets Forlag Bibelselskabets Forlag

Marianne Iben Hansen

Historien om Jesus er blevet fortalt gange,utallige gange, Historien om Jesus erutallige blevet fortalt