Illustrationer af Claus Muldstrup
Forord af H.M. Kongen
bibelselskabets forlag
Rimbert
Den første fortælling om Nordens apostel
Oversat af Torben Bramming
Illustrationer af Claus Muldstrup
Forord af H.M. Kongen
bibelselskabets forlag
Hjertelig tak for støtte til udgivelsen fra:
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Augustinus Fonden
Provstiudvalget for Ribe Domprovsti
Ribe Sti sråd
Ansgars liv
Oversat til dansk fra latin af Torben
Bramming e er Rimbert: Vita Anskarii auctore Rimberto. Accedit Vita Rimberti, i Scriptores Rerum Germanicarum in Usum Scholarum, del 55. Georg Waitz (red.), Hannover 1884.
Illustrationer af Claus Muldstrup
Redaktion: Louise Langho Koch © 2026 Det Danske Bibelselskab
Gra sk design: Carl-H.K. Zakrisson Tryk og indbinding: Narayana Press Sat med Quadraat og trykt på Lessebo Design Smooth Natural
1. udgave, 1. oplag 2026 isbn 9788772323282
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50·1360 København K·www.bibelselskabet.dk·info@bibelselskabet.dk
indhold
Rimberts forord: Hilsen til Ansgars tidligere klosterbrødre i Corbie 13
1.Ansgars barndom og ungdom 17
2.Ansgars anden omvendelse 20
3.Ansgar bliver leder af Sankt Peters skole i klosteret 24
4.Drengen Fulberts død og Ansgars vision om hans frelse 26
5.Ansgar ytter til Ny Corvey 27
6.Ansgar vælges til danernes apostel 28
7. Ansgars mission i Danmark 35
8.Missionen til Sverige begynder 36
9.Ansgar overfaldes på rejsen af vikinger og mister 40 bøger 39
10. Missionen blandt svenskerne i Birka 40
11.Ansgar bliver missionsærkebiskop i Hamborg 44
12.Ansgar drager til Rom 46
13.Ansgar og Ebo deler missionen mod nord 48
14.Turholt kloster 49
15.Hamborg overfaldes af vikinger 50
16.Nidhardt myrdes i Birka, og biskop Gautbert fordrives 53
17. Guds straf rammer indbyggerne i Birka 54
18.Ardgars rejse og Herigars mirakler 56
19.Den fromme Fredeborg og Katla 63
20. Frankerriget går i opløsning og Ansgar mister Turholt 68
21.Ansgar bliver biskop i Bremen 69
22.Paven stadfæster beslutningen e er ny strid 71
23. Missionen til Danmark begynder igen 75
24.Ansgar forbereder ny rejse til Sverige 78
25. Ansgars anden missionsrejse til Sverige 82
26. Forhandlingerne om Kristus i Birka 85
27. En kirke bygges, og en præst udnævnes i Birka 88
28.Ansgars bekymringer før rejsen 89
29. Kristus bringer sejr til de hedenske svenskere 91
30.Kristendomsforfølgelser i Danmark 95
31.Ansgar får lov at bygge kirke i Slesvig og Ribe 96
32.Der sendes igen præster til Sverige 98
33.Ærkebiskop Ebo af Reims’ profeti for missionen mod nord 100
34.Ansgars kamp for sin egen frelse 102
35. Modstand mod Ansgar i Bremen 108
36.Ansgar som prædikant 111
37. Ansgar sætter kristne slaver i frihed 113
38.Ansgars helbredende evner 115
39.Ansgars sygdom 116
40.Ansgars død og begravelse 118
41.Anstars store fortjenester 121
42.Blev Ansgar martyr? 123
Torben Bramming: Oversætterens e erskri Baggrund, samtid og perspektiv 129
Her begynder bogen, som handler om Ansgars liv, gerninger og død. Ansgar var den første ærkebiskop for Nordelbingerne. Han var også udsending for den hellige apostolske stol til svenskerne, danskerne, slaverne og øvrige folk i nord, som på dette tidspunkt endnu var hedninge.
Bogen er skrevet af munken Rimbert i årene e er Ansgars død i år 865. Nyoversat fra latin af Torben Bramming.
Læsere opfordres til at orientere sig i oversætterens e erskri for fuldt udbytte og perspektiv på det oprindelige manuskript.
Ansgar møder i drømme
Jomfru Maria og sin afdøde mor.
ansgars barndom og ungdom
1Fra en tidlig alder begyndte Ansgars inderlige fromhed ved Guds nåde at vokse, og år for år tog hans gudsfrygt til.Allerede da han var helt lille, modtog han åndelige åbenbaringer, og ved Herrens nåde blev han o e vejledt ved besøg fra himlen. Når det skete, løsrev han sit sind fra det jordiske og stræbte af hele sit hjerte e er det himmelske. Han betroede ganske vist kun disse åbenbaringer til dem af os, som stod ham nærmest, og på den betingelse, at de ikke måtte åbenbares for nogen, mens han levede. Vi har dog her e er hans død besluttet at indføje disse åbenbaringer til Guds ære i dette værk. Det gør vi, for at give læserne mulighed for at begribe den store nåde, som Herren formede sin tjener med allerede fra han var barn, og hvordan Han senere gjorde ham berømt for alle hans gode gerninger.
Første vision: Ansgar ser sin mor og Jomfru Maria Ansgar fortalte os nemlig, at han i sin barndom, da han var omkring fem år gammel, mistede sin mor, som var en meget from kvinde. Ikke længe e er sendte hans far ham i skole for at lære at læse. Da han var blevet anbragt der, begyndte han, som det er almindeligt for børn i den alder, at lege med sine kammerater og ville hellere løbe rundt og pjatte end at lære noget ordentligt. Mens han var optaget af disse drengestreger, havde han en nat et syn, hvor han befandt sig på et mudret og glat sted, hvor han kun med største besvær kunne komme frem. Ved siden af løb der en vidunderlig vej, hvor han så en fornem kvinde gå. Hun var meget prægtigt klædt og udstrålede stor værdighed. Flere andre hvidklædte kvinder fulgte hende, og en af dem var hans mor. Da han genkendte hende, forsøgte han at løbe hen til hende, men han kunne næsten ikke komme fri af det mudrede og glatte sted. Men da gruppen af kvinder var kommet tæt på, 17
forekom det ham, at hende, der måtte være de andres frue, og som han var sikker på måtte være den hellige Maria, sagde til ham: ”Søn! Ønsker du at komme op til din mor?” Han havde da svaret hende, at det ville han så hurtigt som muligt. Hun talte så igen til ham: ”Hvis du vil være sammen med os, må du holde dig fra olleri og barnagtigheder og leve et alvorligt liv. Vi nærer nemlig stor afsky for alt, som er tomt og ligegyldigt, og man kan ikke være i vores selskab, hvis man elsker den slags.”
E er denne vision begyndte drengen straks at opføre sig mindre ollet og undgik sine legekammerater. Han begyndte i stedet for at beskæ ige sig med læsning, åndelige øvelser og andre nyttige fag, og hans legekammerater undrede sig meget over, at han pludselig helt havde ændret opførsel.
Ansgar modtager tonsuren, som er en barbering af issen, der viser, at han er munk.
1. En a arbering af håret øverst på hovedet som et tegn på, at man var trådt ind i munkeordenen.
2. Karl den Store (742-814), Frankerrigets første kejser, kronet i Rom af paven i år 800.
ansgars anden omvendelse
2Da Ansgar senere hos jer havde fået tonsuren1 og var blevet indført i munkelivet og var blevet ældre, begyndte han på grund af den menneskelige naturs skrøbelighed at køle en smule af i forhold til den tidligere strenge måde at leve på.
Så var det, han hørte, at den ophøjede kejser Karl2 var død. Han havde selv set ham i al hans magt og vælde og havde hørt, at han havde regeret kejserriget med en stor og beundringsværdig klogskab. Han blev overvældet af skræk og rædsel over den store kejsers død, og han omvendte sig og huskede på den hellige Guds moders formaning. Da han havde sagt farvel til al tidligere letsindighed, begyndte han at angre og gik helt og holdent i Guds tjeneste og koncentrerede sig om at bede, våge og faste. Han viste sig med disse fromhedsøvelser som en sand Guds atlet. Verden døde for ham ved denne målbevidste alvor, og han døde for verden. Den hellige pinsedag var nær, og Helligåndens nåde, som blev udgydt over apostlene på denne højtidsdag, blev også udøst over hans sind. Vi tror, at det var for at oplyse og opmuntre ham.
Anden vision: Ansgar modtager sin missionsbefaling af Kristus
Han drømte nemlig den samme nat, at han uden forvarsel skulle dø, og at han i denne dødstime havde påkaldt den hellige apostel Peter og den salige Johannes Døber til hjælp. Da forekom det ham, at sjælen forlod kroppen. Den kom straks til syne i en helt anden, meget smukkere krop befriet fra forgængelighed og bekymring. I selvsamme dødsøjeblik kom de to førnævnte mænd til syne til hans store forundring.
Den første af dem var en ældre mand med gråt hår, som var tæt og glat. Han var solbrændt, men havde et sørgmodigt udtryk. Han
var klædt i en hvid dragt med farvede mønstre og var ikke ret høj. Uden nogen sagde det, forstod han straks, at det var Sankt Peter. Den anden var derimod ung, højere, havde stort skæg, brunligt krøllet hår og et magert ansigt, der havde et muntert udtryk. Han var iført en dragt af silke. Ansgar mente bestemt, at det var Sankt Johannes.
De to mænd stillede sig så ved siden af ham. Da hans sjæl havde forladt kroppen, forekom det ham, at han straks befandt sig i en grænseløs stråleglans, som fyldte hele verden. De to førte ham på en forunderlig og ubeskrivelig måde gennem denne stråleglans, uden han selv skulle gøre noget. Da de var kommet til et sted, som han var overbevist om måtte være Skærsilden1, forlod de ham. Der led han meget, særlig måtte han udholde det dybeste mørke, det tungeste pres og kvælninger. Enhver hukommelse forsvandt, og han kunne næsten ikke tænke på andet, end hvordan der kunne ndes en så forfærdelig straf. Han mente, at der gik tre dage, hvor han pintes der, selvom tiden forekom ham at være tusind år længere på grund af den frygtelige straf. Så vendte de to tilbage og samlede sig igen tæt om ham. Glade og med langt større fart end før førte de ham på en endnu mere behagelig måde ind i en om muligt endnu større stråleglans end før. De kom frem uden at bevæge sig fysisk.
Men lad os da høre hans egne ord: ”Jeg så,” sagde Ansgar, ”på lang afstand grupper af hellige. Nogle stod nærmere øst end andre, men alle så mod øst. De priste ham, som kom til syne i øst. Nogle tilbad med sænkede hoveder, andre med opadvendte ansigter og udstrakte hænder. Da vi var kommet frem til stedet i øst, se, så viste de 24 ældste sig, som det står skrevet i Johannes’ Åbenbaring.2 De sad på troner foran en meget stor plads. De kiggede også med ærbødighed mod øst og sang uudsigeligt smukke lovsange til Gud. Den fælles lovsang gav mig den behageligste nydelse, men e er jeg vendte tilbage til kroppen, kunne jeg ikke huske den. På det sted i øst var
1. Skærsilden, Purgatorium, hvor man skulle renses for sine synder, før man kunne komme i himlen.
2. Visionen har mange elementer fra Johannes’ Åbenbaring i sig.
der en forunderlig stråleglans, et utilgængeligt lys af stor og umådelig klarhed. Inden i det var alle de mest fantastiske farver og al glæde. Alle grupper af hellige, som stod lykkelige rundt om, drak glæde af det. Så stor var stråleglansen, at jeg hverken kunne fatte dens begyndelse eller ende. Så umådeligt var selve dette lys, at selvom jeg kunne se overalt, hvad enten det var ernt eller tæt på, kunne jeg ikke gennemskue, hvad der var inden i. Det var kun over aden, jeg så. Alligevel mente jeg, at Jesus var inden i det, ham, om hvem
Peter siger: ”som englene begærer at få indblik i”.1 For det var fra ham, den umådelige stråleglans udgik, som de hellige nær og ern blev oplyst af. Selv var han i alle, og alle var i ham. Han omsluttede alting udefra, og indefra mættede og styrede han alle. Han selv beskyttede ovenfra og understøttede nedenfra. Hverken sol eller måne skinnede der, hverken himmel eller jord var synlige. Men selvom denne stråleglans’ styrke var så stærk, blændede den ikke øjnene på dem, der betragtede den. Den gjorde øjnene godt og opfyldte sindene hos dem, der stod omkring den, på sødeste vis. Og da jeg sagde, at de ældste sad, så sad de på en måde i ham. For der var intet materielt, men alt var immaterielt, selvom det virkede, som om de ældste havde en slags krop, og derfor var det ubeskriveligt. En stråleglans, der udgik fra ham, omspændte dem, der sad der, ligesom en regnbue.
Da jeg så, at Peter og Johannes stod foran det umådelige lys, hvor det med ét forekom mig, at den almægtige Guds majestæt måtte be nde sig, tilbad jeg sammen med dem. Den blideste stemme, klarere end enhver tone, som syntes at fylde hele verden, udgik fra samme majestæt og talte til mig og sagde:
”Gå bort og vend tilbage til mig, når du er blevet kronet med martyriet!”
Mens stemmen talte, standsede hele koret af Guds hellige i det samme deres sang og tilbad med sænkede hoveder. Men skikkelsen,
hvorfra denne stemme kom, så jeg ikke. Jeg blev sku et, da stemmen holdt op med at tale, fordi jeg var tvunget til at vende tilbage til verden, men trøstet ved lø et om at måtte komme igen begav jeg mig på hjemvejen med mine vejvisere. De talte ikke til mig, hverken på vejen derhen eller på tilbagevejen, men de så på mig med samme kærlige blik, som en mor betragter sin eneste søn med. Så var jeg tilbage i kroppen. Det kostede intet besvær og tog ingen tid at rejse derhen og tilbage. For vi kom straks hen, hvor vi ønskede det. Og skønt det synes, som om jeg har fortalt et og andet om den enorme nydelse, tilstår jeg alligevel, at ord aldrig kunne udtrykke så store ting, som sjælen føler. Men heller ikke sjælen føler det, som det var, fordi det syntes mig at være den slags, som ”øjet ikke kan se og øret ikke høre, og som ikke er steget op i noget menneskes hjerte”.1
På grund af denne vision, som han selv dikterede, og som vi her har genfortalt ordret, begyndte denne Guds tjener på én gang skræmt og trøstet med endnu større alvor at øve sig i gudfrygtighed.
Han havde hver dag travlt med at gøre gode gerninger og sætte sit håb til Guds barmhjertighed om, at han ville skænke ham en mulighed for at opnå martyrpalmen2. Han k dog ikke en voldsom død og døde ikke martyrdøden som håbet. Men lø et gik ved Guds barmhjertighed alligevel i opfyldelse gennem den askese, som han hele tiden lod sin krop udholde til Kristi navns ære.
2. Martyrpalmen gives til den, der enten dør en voldsom død for sin tro, eller som lever sit liv med a ald, askese og hellighed.
I år 826 går en ung munk frivilligt ind i vikingernes Danmark og satser alt på en tro, som ingen har bedt om. Denne bog fortæller om de dramatiske begivenheder, der fulgte, og er et sjældent blik ind i et afgørende kapitel i danmarkshistorien.
Historien om Ansgar bringer os tæt på et bemærkelsesværdigt og kompromisløst menneske, men også på de allerførste kristne, deres tankegang og på vikingetiden.
Læs om krige og togter, visioner og mirakler, den allerførste kirke og den første danske konge, der lod sig døbe. Alt sammen del af en bevægelse repræsenteret af den ydmyge munk Ansgar, der skulle få afgørende ind ydelse på samfundets udvikling, og hvis betydning kan a æses den dag i dag.
Ansgars liv er nyoversat af Torben Bramming, sognepræst ved Ribe Domkirke, cand.theol. med bifag i latin samt forfatter til en række historiske bøger.
ISBN 978-87-72323-28-2