Bibelselskabets Forlag
Bibelselskabets Forlag
Bibelen holder os fast
CITAT FRA BOGEN
Omslag: henriettemork.dk
Fotos © Henriette Mørk
50 BIBELTEKSTER DU SKAL KENDE
Sørine Gotfredsen
50
BIBELTEKSTER DU SKAL KENDE
Bibelselskabets Forlag
50 bibeltekster du skal kende
© 2023 Sørine Gotfredsen og Det Danske Bibelselskab
2. udgave, 1. oplag, 2026
ISBN 978-87-7232-400-5
Forlagsredaktion: Mathias Anker Kure
Forfatterportrætter og omslagsdesign: Henriette Mørk Grafisk tilrettelægning: Bjørn Ortmann Collager frit efter Gustave Doré Tryk: Totem.com.pl.
Bogen er sat med Roslindale og trykt på 100g Munken Print Cream
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Al bibeltekst er gengivet efter Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992 © Det Danske Bibelselskab.
Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 | 1360 København www.bibelselskabet.dk
Forord — 9
INDHOLD
1 Fra mørke til lys — 11
Altings begyndelse
2 Forsvar for synden — 17
Den forbudte frugt
3 Bibelens første onde handling — 21
Kain og Abel
4 Regnbuens dybeste betydning — 27
Noas ark og tegnet
fra Gud
5 Sprog og kærlighed
uden ord — 33
Babelstårnet
6
Den chokerende ordre fra Gud — 39
Abraham og Isak
7 Det hellige skal mærkes — 45
Jakobs drøm
8
Had og kærlighed mellem søskende
49
Josef i Egypten
9 Gud giver sig ikke helt til kende — 53
Den brændende tornebusk
10 Om magt og afguder — 57
Guldkalven
11 At turde give sig selv til kende — 63
David kæmper mod Goliat
12
Evnen til at føle skyld — 69 »Sæt Urias i forreste linje«
13 Drømmen om de unges visdom 73
Salomos kloge dom
14 Vi er fortsat slaver af skønheden — 77
Dronning Ester
15 Længsel efter mening i lidelsen — 83
Herren gav, Herren tog
16 Det selvretfærdige fangenskab — 87
Gud sætter Job på plads
17 Den sidste protest mod døden — 91
Min Gud, min Gud!
18 Den blinde tillid — 97
Herren er min hyrde
19 Vi skal ikke forstå alle følelser — 101
Alting har en tid
20 Frygten for at leve overfladisk — 107
Folket skal se et stort lys
21 Det udvalgte folk — 111
Pottemagerens hus
22 Det er fornuftigt at tro — 115
I begyndelsen var
Ordet
23 Gud giver sig til kende i en dreng — 119
Jesu fødsel
24 Det onde er personligt — 125
Jesu dåb og fristelse i ørkenen
25 Jesus har brug for nogen at holde af — 131
Disciplene kaldes
26 Saligheden kan tage bolig i os — 135
Saligprisningerne
27 Den forargelige prædiken — 139
Elsk din fjende
28 At blive født på ny — 143
Jesus og Nikodemus
29 At bære ordene i sit hjerte — 147
Om bøn
30 Gennem lydighed besejres bekymring — 153
Om liljen og fuglen
31 Din næste står lige foran dig — 157
Den barmhjertige samaritaner
32 Den rigtige gudsfrygt — 161
De betroede talenter
33
Man må bede om mere tro — 167 »Jeg tror, hjælp min vantro.«
34 Den frygtelige forfængelighed — 171
Peters bekendelse og fald
35 At vende hjem fra tusmørket — 175
Den fortabte søn
36 Nu bor loven i samvittigheden — 181 Kvinden, de ville stene
37 Jesus tænker ikke politisk — 185
Det største bud i loven
38 Barnet er billedet på afmagt — 189
Om næstekærlighed
39 At finde sin bestemmelse — 193
Indtoget i Jerusalem
40 Måltidet afslører hvem vi er — 197 Jesu sidste måltid
41 Tilgivelsen oprejser os til frihed — 201
Forræderi og fornægtelse
42 Jesus måtte dø så vi kan tro — 205 Korsfæstelsen
43 Der er ingen grund til at græde — 211
Jesu opstandelse
44 Skepsis og tomhed — 215
Tvivleren Thomas
45 Vi er alle Jesu brødre og søstre — 219 »Jeg er med jer alle dage«
46 Nogle mennesker er kaldet — 223 Saulus bliver kristen
47 Når kærligheden hører op — 229 Størst af alt
48 Lighedens revolution — 233 Alle er én i Kristus
49 Åh, at være en hykler — 237 Ordets gørere
50 Hvad Bibelen handler om — 243 Gud elskede først
FORORD
Der er spor af Bibelen overalt. I sproget, i historien, i kunsten og i vores indre tankeverden, og uanset om vi er bevidste om det eller ej, tiltales vi hele livet af det bibelske univers. Jo mere man kender til Bibelen, desto bedre forstår man derfor både verden og sig selv. I denne bog har jeg udvalgt 50 bibeltekster, som det er særligt vigtigt at kende. Bibelen er så omfangsrig, at man naturligvis kunne vælge flere andre, men disse 50 tekster er i mine øjne uomgængeligt betydningsfulde.
Som menneske og som præst indser jeg mere og mere, hvordan det bibelske løber som en rød tråd gennem både min selvopfattelse og min oplevelse af vores kultur. Mange af teksterne tolker jeg derfor gennem litteratur, film, dramaserier og andet fra det fælles kreative tankegods. Bibelens og kristendommens stemme ligger som en bund under så overvældende meget af det, vi hver dag lytter til, læser, ser, tænker og fortæller hinanden, og med denne bog vil jeg minde alle om, hvilken åndelig rigdom vi bærer med fra vores forfædre.
Verden raser afsted, tempoet er ubegribeligt, og vi spørger os selv, hvad der mon sker med os i denne til tider helt uoverskuelige færd fremad. De bibelske tekster er det dybt forankrede omdrejningspunkt, der til alle tider og ganske uafhængigt af tidernes vilde skiften holder os fast på, hvem og hvad vi inderst inde er. Og ikke mindst disse 50 tekster hjælper os til at forstå det.
Sørine Gotfredsen
1 FRA MØRKE TIL LYS
Altings begyndelse
Første Mosebog 1 og 2,1-4
Ibegyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.
Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.
Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete.
Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.
Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.
Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så,
1. FRA MØRKE TIL LYS
at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.
Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!« Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.
Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.
Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.
Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. Det var himlens og jordens skabelseshistorie.
SØRINE
Jeg er vokset op på landet, hvor udsynet til stjernehimlen er overvældende og bjergtagende. Om aftenen, når jeg i mine træskostøvler løb hen over gårdspladsen på vej over i stalden for at se til min hvide pony, standsede jeg tit på halvvejen og kiggede op på alt det mageløse og spekulerede lidt over, hvorfra alting mon stammer. Tanken melder sig igen og igen hele livet igennem, for forundringen sidder dybt i os, og når man ret hurtigt opgiver at finde frem til et tilfredsstillende svar på den store gåde, giver man sig måske i stedet til at forestille sig, hvilken grundstemning der mon herskede i livets første tider. Jeg forbinder dem med en tilstand af forjættelse og endeløst håb, fordi alt i begyndelsen må have udgjort ét stort løfte om, at livet skulle være en magtfuld udfoldelse af kærlighed. Ellers kunne alt det skabte vel ikke være så smukt. Denne følelse af det vidunderlige ved altings begyndelse har taget bolig hos menneskene som en fortælling, man altid kan vende tilbage til. Vi finder den i Astrid Lindgrens roman Brødrene Løvehjerte. Her forsøger Jonatan i
1. FRA MØRKE TIL LYS
fortællingens indledning at trøste sin lillebror, Carl, også kaldet Tvebak, ved netop at tale om de skønne indledende tider. Tvebak er uhelbredeligt syg, og fra sin plads på slagbænken i køkkenet hører han de voksne tale lavmælt om, at han snart skal dø. Men en dag fortæller Jonatan sin lillebror, at han efter sin død skal flyve til landet Nangijala, og han forklarer, at i Nangijala er det »stadig lejrbålenes, sagaernes og eventyrernes tid.«
I Nangijala findes livet i sin smukkeste vorden, og mange af os bærer taknemmeligt Brødrene Løvehjerte med os i hjertet. Det skyldes sandsynligvis, at vi med dette eventyr tidligt i livet blev bekræftet i troen på, at livet virkelig er godt, at begyndelsen virkelig er smuk, og at den om og om igen kan fortælles som trøsterig påmindelse om, at det gode er stærkere end det onde. Man mærker den fortrøstning, når man som det første i Bibelen læser ordene om skabelsen, der udgør den dybeste urberetning om altings skabelse fra mørke til lys, fra intet til alt. Fordi det hele er indrammet i Guds vilje, minder skabelsesberetningen mig om, at også mit liv eksisterer af en årsag, og at det er båret af den dybeste velvilje. Det er ikke tilfældigt, at jeg lever, og inde i mig er det stadig sagaernes og eventyrenes tid. Vi bærer hver især den store begyndelse med os. Den udgør den konstante kilde til håb. For Gud så, at livet var godt. En dag ad gangen.
2 FORSVAR FOR SYNDEN
Den forbudte frugt Første Mosebog 3,1-13
50 BIBELTEKSTER DU SKAL KENDE
Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag, I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt
2. FORSVAR FOR SYNDEN
at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste.
Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.
Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven.
Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.«
Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen?
Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?«
Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«
Forrygende udlægning af Bibelen …
af en forfatter, der ikke er bange for at inddrage samtidsfænomener og udforske
sider af sig selv undervejs.
KRISTELIGT DAGBLAD
Ved du ikke, hvordan du kommer i gang med bøgernes bog?
I denne bog har præst og debattør Sørine Gotfredsen udvalgt
50 bibeltekster, der ikke er til at komme uden om. Hver bibeltekst danner grundlag for en kort, personlig refleksion, der åbner de gamle fortællinger på nye måder og spejler dem i vores fælles verden: film, dramaserier, litteratur, historiske begivenheder og genkendelige dilemmaer fra hverdagen.
Ifølge bogens forfatter er ingen bog nemlig vigtigere at kende end Bibelen. Og jo mere man kender til Bibelen, desto bedre forstår man sig selv og verden omkring sig. Men hvordan får man hul på det hele, og hvad er egentlig det vigtigste at læse?
50 bibeltekster du skal kende er en guidet indgang til det bibelske univers – og nye bibellæsere kan begynde her.
Bibelselskabets Forlag
Sørine Gotfredsen
født 1967, er præst, journalist, debattør og forfatter. Hun har markeret sig som en af tidens vigtigste stemmer og har skrevet flere anmelderroste bøger, senest Livskraft (2023) og Som Sørine læser Bibelen (2020). Hun er desuden fast tilknyttet Berlingske og Kristeligt Dagblad som anmelder og kommentator og er vært på den populære podcast Sørine & Livskraften samt en del af værtspanelet på Damerne først.