Issuu

Tingløkkeskolen 1960-1970 - belyst gennem skoleblade Ebbe Larsen

© Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening Layout: Barbra Brix Redaktion: Frans Bay og Lars Hagensen Korrektur: Redaktionen samt Connie Koch Rasmussen og Torben Jakobsen Tryk: Step Print Power, Ryttergade 12B, st., 5000 Odense C, Tlf. 70 10 12 13 Oplag: 700 ISBN-nr. 978-87-974707-1-8 Forsidefoto: Bagsidefoto:

! s e t et

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Tingløkkeskolen 1960-1970 - belyst gennem skoleblade Ebbe Larsen

Forord

Lars Hagensen, formand for Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Træk af Tingløkkeskolens historie frem til 1960

Efterkrigstidens stigende børnetal og ekspansion i boligbyggeriet i Dalum bl.a. i Rikkesmindekvarteret betød, at der var et desperat behov for flere undervisningslokaler. Dalum skolevæsen havde tre skoler: Dalum Centralskole, Rytterskolen på Hjallesegade og Dalum Skole på Dalumvej bag rådhuset. Med det stigende befolkningstal (og ikke mindst det stigende børnetal), kunne skolerne ikke rumme de mange klasser. Man havde vandreklasser, der f.eks. blev placeret i Dalum kirkes konfirmandstue, i lokaler på Rådhuset og Missionshuset i Hjallese. Så behovet for en ny skole var stort.

Efter den anden verdenskrigs afslutning udartede skoleforholdene i Dalum sig på en fortvivlende måde på grund af det store boligbyggeri i kommunen. Der byggedes 50 – 100 lejligheder pr. år efter krigen. Det førte efterhånden til at 810 skolepligtige børn i 1951 måtte undervises 4 steder udenfor de daværende skoler, Hjallese skole, Centralskolen og Dalum skole. Sognerådet påbegyndte undersøgelserne om bygning af Tingløkkeskolen i 1945. I 1946 erhvervedes et areal på 23,5 ha. Tilhørende Dalumgård for en pris af kr. 453.681. 15,3 ha udstykkedes og resten 8,2 ha blev reserveret til skolebyggeri for en pris af kr. 82.000.

I 1949 blev der afholdt en arkitektkonkurrence, som blev vundet af de to arkitekter Werner Mejrup og Orla Jensen. Deres tegninger skulle danne baggrund for byggeriet af Tingløkkeskolen. Selve byggeriet gik i gang 1951, og skolen

Den 6. april 1851 meddelte skoledirektionen for Odense amtsrådskreds, at undervisningsministeriet havde givet tilladelse til påbegyndelse af Tingløkkeskolen på vilkår, at byggearbejdet grundet de vanskelige materiale- og arbejdsfor-

blev allerede indviet 1. april 1952.

hold blev delt over 3 regnskabsår.

Grundstensnedlæggelse I 1951 var der grundstensnedlæggelse på Tingløkkeskolen. Et dokument blev muret ind i bygningen. Dokumentet indeholder flere interessante oplysninger: År 1951, den 14. august i Kong Frederik den Niendes fjerde regeringsår, seks år efter Danmarks befrielse fra den tyske besættelse nedlagdes grundstenene til denne bygning – Tingløkkeskolen.

Arbejdet på Tingløkkeskolen påbegyndtes den 21. maj 1951, og anskaffelsessummen beregnes at blive ca. kr. 3.000.000. Følgende får vi nogle interessante fakta om Dalum: I kommunen findes apotek – kommunalt gas- og vandværk samt andelselektricitetsværk. Kommunens indbyggertal ved skolens påbegyndelse var 7.529, skatteydernes samlede indtægt i 1951/52 var kr. 21.246.802 og den sam-

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

lede formue kr. 45.333.442. I samme år blev der i kommuneskat udskrevet kr. 1.136.540 og i kirkeskat kr. 60.501 – ligningsprocenten til kommunen er 5,5 og til kirkeskat 0,3. Sognerådets medlemstal er 11. Skolevæsenets budget var kr. 300.570 En arbejdsmand tjener ca. kr. 140 ugentlig – et kilo smør koster kr. 6,20 – en liter sødmælk koster 51 øre – et par herresko ca. kr. 50 – en skoforsåling ca. kr. 18 – en skræddersyet herrehabit ca. kr. 480.

Den lave bygning ned mod drengenes gymnastiksal indeholdt undervisningslokaler til mellemtrinet i stuen og til de ældste elever på 1. sal. De yngste klasser var placeret i bygningen ud mod Bergendals Allé. Den høje bygning blev i løbet af de første år indrettet med to kontorer, et lærerværelse, en tandklinik, et lægelokale, undervisningslokale til hjælpeklasser, en badeafdeling (kælder), husgerningslokale, maskinsløjd, læsestue (senere skolebibliotek), fysiklokale, sanglokale, naturhistorie/biologilokale, geografilokale.

Dokumentet slutter: Måtte denne bygning stå gennem sekler som vidnesbyrd om Dalum Kommunes offervilje, når det gælder de kommende slægters uddannelse og medmenneske-

På Kristiansdals Allé blev der bygget et hus til skoleinspektøren. Også pedellen fik hus og have på Bergendals Allé med baghave ud mod

lige opdragelse.

Bøgedals Allé.

Dokumentet er underskrevet af sognerådsformand P. M. Madsen.

Skolegården ned mod Bergendals Allé var til de yngste elever. Skolegården blev udstyret med et læskur, som eleverne kunne søge læ i for regn o. lign., men blev mest benyttet som mål til frikvarterets fodboldkampe. Her var også plads til skolemælken. I skolegården var der vandposter. Toiletterne lå lige ud til skolegården. Fra hoved-

Tilbage til byggeriet Skolen bestod af to forskudte bygninger (en lav og en høj) og en gymnastiksal med tilhørende boldbaner. Skolen var klar til at modtage 16 normalklasser. Få år senere var Tingløkkeskolen fuldt udbygget med en ny fløj mod Bergendals Alle samt en kombineret gymnastiksal (til pigerne) og møde/festsal med en fast scene. Lokalet var udstyret med alle sceniske hjælpemidler. Faste og løse kulisser, belysning, projektører m.v. Gymnastiksalen var bygget til afholdelse af møder, skolefester, forældre- og lærerarrangementer. Det skulle også kunne lejes af kommunens foreninger. Lokalet blev bygget med to store vinduer fra gulv til loft ud mod Kristiandals Alle. På den modsatte side var der selvfølgelig ribber.

indgangen og op til gymnastiksalen og boldbanerne lå skolegården for mellemtrinet og de ældste elever. Her var også vandposter og hele tre læskure: to små og et stort. Ved siden af gymnastiksalen var der bygget både pige- og drengetoiletter. Vandposterne blev selvfølgelig benyttet, særligt på varme dage, til at drikke vand, men også til buksevand. Ved siden af skolegården mod Bøgedals Allé lå

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

cykelskurene, hvor cykler og knallerter kunne parkeres i læ. Skolegårdene blev overvåget af to gårdvagter. De havde nok at se til, da der var mange regler, der skulle overholdes. De ældste elever overtrådte dagligt skolens rygeforbud. Det foregik enten på toiletterne eller i det fjerneste læskur. Mange elever forsøgte også at krydse skolens grænse mod Bergendals Allé, for her lå Tingløkkebageren, der bl.a. fristede med lækre studenterbrød til 10 øre stykket. I Edens Have var der forbud mod at spise æblerne fra Kundskabens træ. På Tingløkkeskolen var der forbud mod at hente studenterbrød fra Tingløkkeskolen i skoletiden. Dette forbud betød dog ikke udvisning af ”Paradiset”, men tvært imod med en times forlængelse af skoledagen. Til bygning af skolen blev der brugt de solideste materialer, der skulle kunne klare særdeles hård slitage. Det gjaldt også inventar. Gulve og fliser bl.a. på toiletter skulle kunne nedsætte vedligeholdsudgifterne. Det æstetiske element var i det store hele be-

visningslokaler blev indrettet efter tidens krav. Hvad betød det for et almindeligt undervisningslokale i 1952? Nå man kom til lokalet, så var der nummererede knager til elevernes tøj udenfor lokalet. Døren ind til lokalet var udstyret med et lille vindue øverst, så man kunne se, om man var kommet til det rette lokale, eller om man kunne banke på uden at forstyrre for meget. Når man kom ind i lokalet, så var der en forhøjning. Her var lærerens kateder, der indeholdt skuffer, som var forsynet med lås (eleverne skulle selvfølgelig ikke rode rundt i disse skuffer). På endevæggen samt på sidevæggen var der sorte vægtavler. Disse var udstyret med en tynd kridthylde nederst, hvor kridtet skulle ligge samt opsamle kridtstøvet. Der var også plads til en tavlesvamp. I lokalet var der tomandsborde. Ofte fra 12 til 14 borde. Bordene var udstyret med huller til blækhuse. Under bordpladen var der en lidt forskudt plade, hvor man kunne lægge bøger, hæfter og pennalhuse ind. På siderne af bordet

grænset til valget af farver. Når besøgende af og til mente, at skolen var lidt for flot, så skyldtes det anvendelsen af farver og naturtræ. Der var dog en undtagelse: gulvet i forhallen. Her valgte man en lidt dyr belægning: ”Norsk marmor” (Porsgrundfliser). Man valgte også at pynte lidt på de kedelige gange med blomsterkrukker. Overraskende nok led disse

var der knager, hvor man kunne hænge sin skoletaske. På sidevæggen ud til gangen var der en lærredstavle, hvor der kunne ophænges beskeder med mere.

blomsterkrukker aldrig overlast fra elevernes side.

retræk yderst og mørklægningsgardiner inderst. Alle lokaler var selvfølgelig udstyret med en affalds- og papirspand.

På endevæggen over tavlen var der ophæng til kort og filmskærm. Vinduerne ud til skolegården var udstyret med lyse lærredsgardiner med sno-

Alle lokaler som gymnastiksale og fag- og under-

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Der blev passet godt på skolen allerede fra start. Der blev ikke løbet og leget på gangene el-

Reglementet for dukse i denne periode: • Duksenes navn ses i klasseværelset • Duksene sørger for udluftning af lokaler. Vinduer lukkes op efter timens afslutning og lukkes, når duksearbejdet er forbi • Tavlerne rengøres • Duksene bringer orden i klasseværelset, ser efter papir og kridt på gulvene, mælkeflasker, kapsler og brødkrummer på bordene,

ler i klasserne. Når det ringede til frikvarter, så skulle eleverne ud i skolegården og have frisk luft. Nogle af de ældste elever blev udnævnt til præfekter (gangvagter), og de havde autoritet til at få elever ud, hvis de prøvede at blive inde. Klasserne blev holdt pænt. Det sørgede bl.a. duksene for. Man var ofte to dukse.

glemte sager • Duksene forlader klasseværelset sidst og døren lukkes • Når duksearbejdet er forbi, kan duksen forlade klassen • Personale og elever var sammen om at passe på den nye skole.

Da vi gik ind i året 1960, var Tingløkkeskolen en veludstyret og funktionel skole. Alt i alt havde Tingløkkeskolen kostet 4.255.325 kr. med jord og bygninger. Inventaret løb op i 426.955 kr.

Lærerstaben 1955. Skoleinspektør Vagn Eriksen 2. række nr. 4 fra venstre

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Ideen bag særtrykket Tingløkkeskolen 1960 til 1970 Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening og Arkiv har til formål at udbrede kendskabet til og forståelsen for kulturhistorien og de kulturhistoriske værdier i Dalum-Hjallese. Dette bliver blandt andet gjort gennem foreningens årsskrifter, mange foredrag og udstillinger.

Skolebladenes opstart og to ildsjæle Dette særtryk om Tingløkkeskolen fra 1960 til 1970 bygger på skolens årsberetninger fra årtiet samt fra rigtig mange skoleblade i perioden 1962 til 1970. De indeholder en guldgrube af oplysninger og gode historier, som virkelig afspejler denne spændende tid. I skolebladene fornemmer man både skolens hverdage, men også hvordan nye tanker indgår i og præger

I vores område har vi tre skoler. Dalumskolen (før 1970 Dalum Centralskole), Hjalleseskolen og Tingløkkeskolen. Foreningen har sikret sig et omfattende arkivmateriale fra Dalumskolen. Flere artikler om skolen har allerede været udgivet i årsskrifterne og flere vil komme. Hjalleseskolens protokoller med mere overlevede desværre ikke en kraftig vandskade på skolen.

debatterne på skolen.

Her må vi samle på de mundtlige beretninger, vi kan få. Tingløkkeskolen har vi stort set intet historisk materiale fra.

Leif Tvilum tog realeksamen fra Tingløkkeskolen i 1965. Leif boede på Benedictes Allé. Hans værelse blev ofte brugt som redaktionslokale. Mens redaktionen spillede dart, så vrimlede det frem med gode ideer. Disse ideer blev så omsat på Tingløkkeskolen, hvor redaktionen havde fået et lille kælderlokale stillet til rådighed. Skolen havde endda installeret en skrivemaskine i lokalet. Så manglede man bare at få dækket

Det skyldtes en ubetænksom skoleinspektør, der fik ryddet et lokale, da man stod og manglede et lokale på skolen. Desværre var dette lokale fyldt med arkiveret materiale fra Tingløkkeskolens start og hverdag. Mødeprotokoller, forhandlingsprotokoller, regninger, tegninger og fotos. Alt dette er væk. Det materiale, vi har på vores arkiv, er primært indleveret af privatpersoner. Særlig Harald Grauslund, der var viceinspektør på Tingløkkeskolen i en menneskealder og Vagn Eriksen, skoleinspektør, har bidraget med personlige beretninger. Endvidere har vi nyere materiale fra Ole Kjellerup, som både har været elev og lærer ved Tingløkkeskolen samt Dalum Ungdomsskole.

I årtiet udkom tre forskellige skoleblade. Det startede med Skosålen, der startede op i 1962. I 1963 startede man et nyt blad op: Frikvarter. Det blev bl.a. startet op af Leif Tvilum. Jeg har haft den store glæde at interviewe Leif om disse år. Frikvarter skiftede navn til OCULUS i 1964.

udgifterne til trykning af bladene. Det krævede bogstaveligt godt benarbejde. Redaktionen gik simpelthen fra butik til butik i Dalum for at tegne reklamer. Heldigvis blev de godt modtaget mange steder, så økonomien var på plads, da det første nummer af Frikvarter gik i trykken. Bladet blev trykt af Fyns Tidendes Bogtrykkeri. Senere overtog et reklamebureau arbejdet med at finde annoncører. Det betød mange flere reklamer, men også reklamer fra odenseanske forretninger og butikker. De unge var jo købedygtige læsere. Selv Ekstra Bladet reklamerede.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

To tidligere redaktører og artiklens forfatter. Fra v. Ole, Ebbe og Leif.

Der var også internationale reklamer bl.a. fra Levi´s og Wrangler. En elev, der gik på skolen fra 1960 til 1970, Ole Buhl Hansen, har gennem alle årene samlet på og gemt disse skoleblade. Da Ole kom i realen i 1967, blev han involveret i både elevråd og skolebladet OCULUS. Også ham har jeg haft lejlighed til at interviewe. Da Ole kom med i arbejdet med OCULUS, var forholdene lidt mere trange. Der var ikke længere lokale og skrivemaskine til rådighed, men dog et skab på skolen. Ole var både involveret i skolebladsredaktionen og i elevrådet. Så han var med inde i skolens ”maskinrum”. Nogle mennesker lader sig involvere, fordi de er util-

fredse med noget. Det gjaldt ikke Ole. Han nød alle de 10 år, han gik på Tingløkkeskolen. Han oplevede et rigtigt godt kammeratskab, som fik ham og vennerne til at tage 3. real med i stedet for at gå direkte i gymnasiet efter 2. real. Et kammeratskab der stadig holder den dag i dag. Ole fremhæver, at arbejdet med skolebladet ikke blev mødt med egentlig censur, men med rigtig god opbakning fra ledelse og lærere. Lærerne tog del i bladets debatter, som var meget sobre. Der blev lyttet til elevernes synspunkter. Også inspektøren, Vagn Eriksen, skrev i bladet. For Ole var arbejdet med blad og elevråd meget givende. Ved at involvere sig, lærte han at stå frem for en stor forsamling. Han lærte at bruge retoriske virkemidler, når der skulle forhandles med ledelse og skolekommission. Han må i dag

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

tage på sine skuldre, at han var chefforhandler, da elevrådet fik gennemført, at skolen fik et rygelokale. Pengene til indretning fik elevrådet ind ved at afholde en koncert med to rock and roll grupper. Også dette lærte Ole af. Ole og hans klassekammerat, Hans Linde Thomsen, har sidenhen arrangeret talrige rigtig store koncerter på Fyn.

I 2024 udkom den norske forfatter Jan Kjærstads (født 1953) bog Valgdage. Hans hovedperson, Einar Olsen, sammenfatter fint, hvad der var ved at ske i midten af 1960erne: ”Vi skrev 1965, og for mig er 1965 nøgleåret i de højt besungne 60`ere. 1965 var en optakt til det, som endnu ikke helt var synligt, endnu ikke var brudt igennem og havde foldet sig ud, hele den kulturrevolution, som satte sit præg

Takket være mundtlige kilder som Leif og Ole, de mange skoleblade og årsberetninger fra Dalum Skolevæsen kan historien om perioden 1960 til 1970 på Tingløkkeskolen nu blive fortalt.

på verden, i hvert fald på Vesten, og som kulminerede i kærlighedssommeren 1969. Rubber Soul stod med det ene ben i den tidlige Beatles-lyd og det andet i en musik, som førte ind i nye sfærer. Kedeligt tøj ville snart blomstre i alle farver. Frisurerne ville stikke helt af, ikke mindst mændenes, og p-pillen åbnede for større seksuel frimodighed. 1965 gav en følelse af, at hele

Jeg blev meget overrasket, da jeg så mange år efter genlæste skolebladene. De er af meget høj kvalitet. Det gælder layout og redigering, og så er de særdeles velskrevne. Her er alvorlige debatter, hvor seriøse argumenter mødes med andre. Her er humor og ironi. Mange indlæg har krævet stor tolerance fra både redaktør (altid en lærer) og fra skoleinspektør Vagn Eriksen.

samfundet befandt sig på toppen af en løjpe, klar til et langt svæv ned af en ukendt bakke.”

Hvorfor er perioden fra 1960 til 1970 så interessant?

Før 1960 var skolen præget af traditioner, læring, almen klassisk dannelse, hvor eleverne lærte at begå sig samfundet. I skolerne var der disciplin og orden. Lærerne havde den fulde autoritet, som blev respekteret af elever og forældre. Man lærte, hvordan man skulle opføre

Perioden er interessant både lokalt, nationalt og internationalt, da 1960`erne var et årti med store opbrud. Udviklingen i den vestlige verden efter 1945 gik stærkt. Normer og traditioner stod for skud. Allerede i 1958 fik man et varsel om, hvad der var på vej. Dette år udkom Leif Panduros Rend mig i traditionerne. Her lader forfatteren sin hovedperson sige følgende i en samtale med Doktor Schmidt: ”Jeg kan ikke fordrage voksne mennesker, altså rigtige voksne, fordi de altid kender hele verden. Hele verden. Jeg vil tillade mig at sparke hele verden i røven!”

sig, når man omgikkes andre. Man rejste sig, når en lærer kom ind i klasse. Man sagde De til læreren. Tiltalte læreren med fru, frøken eller hr. Man var på efternavn med læreren. Dybest set byggede skolen på et kristent nationalt fællesskab. Eleven blev udstyret med en salmebog og en sangbog allerede fra 1. klasse. Der var stadig udenadslære (salmevers). Der var mange skrevne som uskrevne regler, der skulle overholdes. Ellers var der forskellige straffe. Alt fra en sides skrivning (jeg må ikke…) til en eftersidning (en hel klokketime fra kl. 15 til 16).

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Da skolen gik ind i 1970erne kom eleverne på fornavn med deres lærere. Lærernes autoritet var svækket. Samfundet udviklede sig i multikulturel retning. Tidligere var kodeordet stabilitet. I dag er det omstillingsparathed. Forandringer og tilpasning går hånd i hånd. Der er en verden til forskel på, hvordan samfund og skole så ud i 1950erne og i 1970erne.

var et opgør med uddannelsesinstitutionernes magtstrukturer. Dette forplantede sig til andre dele af samfundet fx gymnasier og skoler. Kvinderne kom i vid udstrækning ud på arbejdsmarkedet. Her blev krævet ligestilling. Kønsrollemønstret ændrede sig indenfor familierne. To forsørgere gjorde familien stærkere økonomisk. Det kom også de unge til gode. De blev en købedygtig gruppe, hvilket prægede ung-

Tingløkkeskolen 1960 til 1970 viser, hvordan skole og samfund ændrede sig på bare 10 år. Alting blev ændret for både Dalum kommune og Tingløkkeskolen, da man med kommunalreformen i 1970, fik lagt Dalum med skoler ind under Odense kommune. Det var ikke en reform, der var populær i Dalum, da Dalum var en veldrevet kommune med penge på kon-

domskulturen. Hvad der rørte sig i samfundet i tiåret, kan tydeligt aflæses i Tingløkkeskolens skoleblade, der første gang udkom i 1962. I deres spalter spejles samfundsudviklingen godt. I bladene fornemmer man både skolens hverdage, men også hvordan nye tanker indgår i debatterne på skolen. Nogle numre er lidt tynde, så derfor kan to eller tre numre være slået sam-

toen.

men i denne beretning.

I Marcel Proust` bog På sporet af den svundne tid bringer mange erindringsklip forfatteren på sporet af den forsvundne tid. Han forsøger at genkalde og forstå sit forgangne liv og følelser. Fortiden bringes tilbage og kan give livet mening. Hvad var det, der formede mig? Jeg tror og håber, at læserne, der har oplevet det

1960 Elevtal: 956 (493 dr. – 463 pi.). 43 ansatte lærere. Skolebibliotek: 10.317 udlån. -Forældreforeningen holder møde over emnet ”Bør der indføres seksualundervisning i skolen?” Der var stor interesse for emner og en positiv indstilling til det stillede spørgsmål. Årets skolestykke: Et

beskrevne årti, vil blive ledt på sporet af den svundne skoletid. God læselyst!

Folkesagn

Tingløkkeskolens skoleblade 1962 til 1970 1960’erne var en brydningstid både internationalt og nationalt. Danmark ændredes radikalt i løbet af dette tiår. Danmark gik fra at være et landbrugssamfund til primært at være et industrisamfund. Normer blev nedbrudt. Traditioner var under angreb. Der blev stillet spørgsmål ved autoriteternes magt. Ungdomsoprøret i 1968

1961 Elever kan forlade skolen efter 7. klasse. Det benyttede 6 elever sig af (3 dr. og 3 pi.). Viceinspektør Årets skolestykke: Onkel Toms Hytte. 1962 Skosålen nr. 1 november 1962 Tingløkkeskolens første skoleblad så lyset november 1962. Det fik navnet ”Skosålen”.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Redaktøren hed Poul Skytte. Lærer Holger Madsen var ansvarshavende. Derudover var der en annoncechef, Henrik Jeppesen og en redaktionssekretær, Ole Enig. Annoncechefen havde lavet et usædvanligt godt arbejde, da bladet var spækket med lokale annoncer. Det første nummer starter med en leder. Den har overskriften ”Om raceproblemet i USA”. Det er en leder, der går til stålet: ”Hvor er det dog

Robert Kennedy tog sagen op, og derefter blev Meredith optaget. Imponerende at et dansk skoleblad på lederplads tager sådan en sag op!

sørgeligt, at et menneske kan synke så dybt, at det ligefrem skelner mellem hvide og sorte mennesker og regner de sorte mennesker for mindre værd, der med alle midler skal holdes udenfor de hvides samfund.” Lederen handler om den behandling James Meredith fik, da han blev nægtet adgang til universitetet i Mississippi. Meredith lagde sag an, men en dommer gav universitetet medhold i, at negre ikke kunne optages ved universitetet. Justitsminister

ste nummer. En overskrift ”Forskelligt nyt” har nogle små korte nyheder om skolens lærere ikke uden humor:

Men der var også en anden artikel i bladet, der beskæftiger sig med USA, dog på en mere positiv måde. Artiklen ”Lidt om jazzens historie” fortæller om jazzens start i perioden 1890erne og frem til 1927. Historien vil fortsætte i næ-

17/7: Da lærerne i dag var til tuberkuloseundersøgelse, var det ret morsomt at iagttage, hvordan Hr. Cilius Petersen (viceinspektøren) jog skolens elever bort fra undersøgelsesvognen, da de ellers kunne have den fornøjelse at se lærerne i corpus nudus. 20/9: Da Hr. Grauslund var syg i dag, noterede bageren et meget stort brødsalg (Grauslund var gårdvagt og holdt skarpt øje med, at eleverne ikke gik til bageren i frikvartererne. Hvis man blev opdaget, vankede der er eftersidning). Eleverne måtte jo støtte Tingløkkebageren, for han støttede bladet som annoncør. 4/10: I dag var der lærerrådsmøde, og eleverne morede sig meget over at kunne tage afsked med lærerne allerede kl. 11. Der er flere fine og meget humoristiske tekster i bladet. Bl.a. en vittighed, der blev brugt, når man kunne se en lærer vise sit ansigt i dørens rude ind til klassen: Ssss-, der er en torsk i akvariet!

Skosålen nr. 1 november 1962.

Skolebladet må siges, at være kommet godt fra start.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Skosålen december 1962 Lederen slår et slag for, at Tingløkkeskolen skal have et elevråd. Fordelene ved et sådant opridses, og eleverne opfordres til at henvende sig til bladets redaktion, hvis de er interesserede i at arbejde videre med ideen. Redaktionen har hørt, at der er mulighed for at få oprettet en ungdomsklub for de 14 – 18-årige. Derfor interviewer redaktionen overlærer Hans Wester-

1963 Frikvarter nr. 1 november 1963 Tingløkkeskolen fik nyt skoleblad i efteråret 1963. Bladet fik navnet ”Frikvarter”. Bladets chefredaktør blev Erik Baun. Redaktionssekretær: Leif S. Nielsen. Menige medarbejdere var Leif Tvilum, Peer J. Rasmussen, Dorte Hultgren, Lis Gregersen og Hans J.M. Madsen. Ansvarshavende var lærer Holger Madsen. Fra første

gaard. Han bekræfter, at sognerådet arbejder med ideen, men kan endnu ikke sige, hvornår ungdomsklubben kommer i gang. Der er også en lille artikel om den forestående jul. Her opfordres lærerne til at have forståelse for, at eleverne har travlt med alle mulige forberedelser til julen, så de kan blive skånet for alt for mange lektier! Ak, ja - husmødre og skoleelever var

nummer var bladet fyldt med reklamer, så redaktionen havde nogle penge at arbejde med. Det var overvejende lokale reklamer, men det skulle ændre sig.

hårdt spændt op i juletiden. På bladets bagside er der en kryds & tværs. Her udloves en præmie for en rigtig besvarelse. Præmien, hvis en rigtig besvarelse bliver udtrukket, er på 5 kr. Hele opgaven er knyttet til årets skolestykke: Aladdin. Flot udarbejdet af en eller flere kvikke elever. Skosålen havde mange lokale annoncører: Høyers Blomster, Dalumvej, slikbutikken Kandi, Dalumvej, Cykelsmed Bekker, Dalumvej, Frisør Hans Aage Knudsen, Dalumvej, Handelsbanken, Faaborgvej, skobutikken Høegh, Faaborgvej, Slagtermester Per Hansen, Rosenvænget, Urmager Jørgen Mårtensen, Faaborgvej, Salon Lotte, Jernbane Allè, Købmand Inger og Emil, Dalumvej, Farvehandler Naurbys Eftf., Dalumvej, Tingløkkebageren, Bergendals Alle, Centrakøbmanden, Bøgedals Allè, Farvehandler Børge Hansen, Faaborgvej. Et stort arbejde for eleverne, at få fat i alle disse annoncører.

Frikvarter nr. 1 november 1963.

Det første nummer, november 1963, blev indledt med overskriften: Bladdød - Bladfødsel. Her bekendtgjorde redaktøren: ”I de senere år har man opereret med et begreb, der hedder bladdød. Efter krigen er mange danske blade

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

afgået ved en ikke altid blid og salig død. Bladdøden er efter manges opfattelse et fænomen. For hver gang et blad gik ind, tav en stemme til stor sorg for mange. Nu er der til gengæld født et nyt blad. Redaktionen håber, fødslen bliver godt overstået, og at ungen viser sig at være levedygtig. Det er meningen, at vi vil noget med dette blad. Hvad det er, vi vil med det, finder I forhåbentlig ud af i et af de første blade. Vores mening er også at gøre Tingløkkeskolen til et hyggeligere sted, hvor vi synes bedre om at være, fordi vi hjælpes ad.” Bladets succeskriterium: ”Hvis blot bladet kan sætte lidt humør på et spisefrikvarter, slå ti minutter af en engelsktime ihjel, så er dets mission opfyldt.” I første artikel bekendtgøres: ”Det triste skoleårs eneste lyspunkt, skolefesten.” Her var underholdning i form af et teaterstykke og efterfølgende dans til hhv. La Strada og Brd. Klints orkester. En anden artikel lægger også op til festen under titlen ”Miss Teenager”. Den er skrevet af to piger under aliasset ”Lido”. Bag Lido gemmer sig Lis (Gregersen) og Dorte (Hultgren). Den henvender sig til pigerne: ”Hvis I ikke allerede er begyndt at tænke på kjolen såvel som på frisuren, er det på høje tid.” Tips til frisuren Derefter giver Lido nogle tips til frisuren. Det fremgår tydeligt, at tidens mode er tæt på 50’ernes, men også at der er opbrud på vej. Lido anbefaler tre frisurer: • ”Boyish Look”: Den korte og smarte frisure. • ”Japanese Look”: Mørkt, glat hår. • ”The College Look”: Sidehåret er svunget ind bag øret og frem, pandehåret touperet.

Anbefalingerne er fulgt op med tre tegninger. Pigerne anbefales at vælge de blide, gennemsigtige lakker og at spare på sprøjterne. Endelig er der en anbefaling til de piger, hvor det kniber at komme i festkjolerne. I stedet for morgenmad og frokost er der gode erstatninger i to drinks (opskrifter følger), der kan udgøre det for disse måltider. Ja - man må lide for skønheden! I dette første nummer berettes også om en historisk begivenhed i Dalum-Hjallese: Dalum/ Hjallese har endelig fået en ungdomsklub. Den har til huse i Centralskolens kældre og består af to store rum og et hobbyværksted. Det ene rum er fyldt op med smalfilmsfremviser, båndoptager og grammofon. Der findes en bar, hvor der udskænkes liflige drinks, selvfølgelig uden spiritus. Der er åbent to gange om ugen, og så er der lørdagsbal en gang om måneden. Et månedskort koster 2 kr. Det kræver, man er mellem 14 og 18 år. Ungdomsklubben bliver brugt flittigt i resten af årtiet. 1964 Frikvarter januar 1964 Bladets indledes med en artikel, der behandler nytåret historisk. Den ser på, hvordan begrebet nytår er forskellig for forskellige kulturer på forskellige tidspunkter i historien. Konklusionen er gunstig for skolens festaber, da man kan fejre nytår på mange forskellige tidspunkter og altså holde mange nytårsfester. Artiklen under overskriften ”Miss Teenager” i første nummer må have været en succes. Som lovet følger Lido op med flere gode råd til teenagepigerne. Denne gang er der fokus på teenageværelset. Det anbefales, at værelset indrettes som en stue, ikke

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

et soveværelse. Rigtig mange gode råd følger. Bl.a. hvordan man selv kan lave toiletborde og bogreoler af mursten og brædder. Det rå look er blevet IN. De første kritiske elevrøster Nu kommer der også kritiske røster i bladet. Først er der en artikel om det at blive en popstjerne. Med stor ironi beskrives fænomenet:

har også spurgt viceinspektøren, Hr. Grauslund (som jo sad i sognerådet for Konservativt Folkeparti). Hans svar er meget politikeragtigt: ”Jeg er principielt modstander af for mange forbud af den slags, men på grund af de mange skader og ulykker, der sker, og ikke mindst den store gene det er for dyr og ældre mennesker, synes jeg, at alt skyderi skal forbydes.” Ja, sådan svarer mange jo også i dag.

”Man tager en tilfældig tilstrækkelig imbecilt udseende yngling, pakker ham ind i en blanding af kvalmende gudelighed og rørstrømsk sentimentalitet, lærer ham at oplade røsten, lader ham udgyde sin strøm af smagløse vulgariteter og flæbende banaliteter over et publikum, der med åben mund og vidt opspærrede øjne lapper denne appetitvækkende åbenbaring i sig.” Et læserbrev indeholder også en kritisk røst under overskriften: ”Diktaturstaten Tingløkke”. Her klages der over, at eleverne ikke er dækket ind under Danmarks Grundlov § 77 (enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker dog under ansvar for domstolene). Kritikken går på, at man ikke kan udtrykke sig frit i skolebladet. Det er jo en lærer (Holger Madsen), der er ansvarshavende. Redaktionen svarer straks på kritikken: ”Den sidste tilføjelse (under ansvar for domstolene) er væsentlig, når det drejer sig om et skoleblad. Vi kan jo ikke med vores alder stilles for en domstol, og derfor må en person, der er myndig, stå til ansvar for det, der skrives. Derfor censur. ” Man må sige, at det er juridiske spidsfindigheder på højt niveau, der finder plads i skolebladets spalter. I bladet er der også en diskussion om, hvorvidt nytårsfyrværkeri skal forbydes. Redaktionen har spurgt forskellige elever. Alle er imod et forbud. Man

OCULUS nr. 1 september 1964.

OCULUS nr. 1 september 1964 September 1964 udkommer skolebladet under et nyt og langtidsholdbart, navn: OCULUS. Redaktionen, som består af Erik Baun, Hanne Christensen, Bo Gregersen, Lis Gregersen, Ulla Krogh, Frode Rasmussen, Peer J. Rasmussen, Bente Salling, Leif Tvilum, Boye Top og Peter Skræ, skriver om navneskiftet: ”Endvidere har vi også udskiftet bladets navn således, at det

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

nu hedder OCULUS, hvilket på latin betyder ”øje”.” Årsagen til navneskiftet var, at flere danske skoleblade havde navnet ”FRIKVARTER”. Samtidig kan man læse, at det nye skoleblad udkommer i et større oplag, så nu også 5. klasserne modtager bladet. Bladet bliver ikke længere duplikeret, men trykt af et rigtigt bogtrykkeri.

Kan det betale sig at være flittig i skolen? Det stiller en vittighed i bladet spørgsmålstegn ved: En ung mand gik ud af skolen uden eksamen, og da han skulle have noget at bestille, søgte han et embede som klokker. Menighedsrådet gav sig til at undersøge mandens papirer, og da det viste sig, at han ikke en gang havde kunnet tage en eksamen, ville menighedsrådet ikke ansætte ham. Manden begyndte så at handle

I dette første nummer stilles et, for skoleelever, stadig aktuelt spørgsmål: Har vi for få fridage? Eleverne på Tingløkkeskolen har jo netop overstået sommerferien med hele 50 fridage. For at svare på spørgsmålet er der gået grundigt til værks. Man har undersøgt, hvor mange årlige fridage man har i Frankrig, Tyskland, Italien, England, USA og Sverige. Det giver et trist resultat:

med cigarer, og han udvidede hurtigt sin forretning. Nogle år senere søgte han banken om et lån. Bankdirektøren så på mandens papirer og svarede ham: Hvad vil De dog med et lån, De har jo 300.000 kr. i banken?

Danmark er i denne forbindelse ligefrem et ”Uland”. Frankrig har sommerferie fra 1. juli til 15. september! I alt 117 fridage årligt. ”Til sammenligning har vi stakkels slaver på Tingløkke kun 81 fridage, regnet fra 1. januar i år (1964) til 1. januar næste år, og her er selv valgdagen regnet med, men selvfølgelig er det uden søndage, for så er vi oppe på 133 dage. I Frankrig har eleverne også 21 dages påskeferie, 15 dages julefe-

siger det, må det jo være rigtigt.

rie, men dog kun 4 dages efterårsferie. Der er et land, Italien, der overgår Frankrig. Italien har 141 fridage årligt. Mere en tredjedel af året! ”Det er nok, fordi disse lande har et varmere klima end Danmark”. Der konkluderes: ”… så vi må vente med mere frihed, til lørdagsfri bliver aktuelt, hvornår det så end bliver.” Bladet indeholder artikler om skolehistorier fra andre skoler, flere boganmeldelser, ”Pop-hjørnet” med personbeskrivelser af de fem medlemmer af The Rolling Stones, læserbreve samt et indlæg om, at der ønskes et elevråd.

fessionelt. Fire elever, alle piger, bliver udnævnt til journalister. En dreng bliver sportsjournalist. Der kommer både en annoncechef og en annonceassistent. Bladet bliver medlem af DANSK SKOLEBLADRÅD og EUROPEAN SCHOOLMAGAZINE ASSOCIATION. Det indskærpes også at Eftertryk uden kildeangivelse er forbudt!

- Nej, har jeg virkelig, sagde manden. Ja, jeg kan jo ikke skrive og regne så godt, men når De

Bankdirektøren lagde sig tilbage i stolen og svarede: De ville kunne have drevet det endnu videre, hvis De havde kunnet regne og skrive. Nej, svarede manden, så var jeg blevet klokker! OCULUS oktober 1964 Med dette nummer bliver bladet endnu mere pro-

Bladet trykkes i 700 eks. hos Fyns Tidendes Bogtrykkeri. Første ”Breaking News” er, at lærerrådet har vedtaget, at Tingløkkeskolen får et elevråd, men det skal først lige godkendes af

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

skolekommissionen. Der berettes om Den Engelske Uge, som løb af stablen fra den 25. september til den 4. oktober. I Odense fik man besøg af prinsesse Margaret og Jarlen af Snowdon, der kørte gennem byen en tirsdag eftermiddag. Et sækkepibeorkester gik også gennem byen, men de unge fik også lidt musik til deres sarte ører, da The Swinging Blue Jeans gav koncert i Fyns Forsamlingshus for 1.200 skrigende unge. Denne

trakonservative præsidentkandidat i USA, Barry Goldwater, der både ville angribe Kina og give NATO´s generaler beføjelser til selv at bestemme brugen af atomvåben. Han har også plæderet for selvtægt i racespørgsmål. Bladet er stærkt kritiske overfor Goldwater - selvfølgelig. Bladet indeholder desuden boganmeldelser, Pop-Hjørnet (om The Searchers), Pigesiden (om broderi), Årets sportsbegivenhed (fælles idræts-

koncert blev selvfølgelig anmeldt i OCULUS. Ja, ikke bare anmeldt, men de fik også interviewet både Johnny Reimar, som stod for koncerten, og selveste The Swinging Blue Jeans. Interviewet stod redaktøren Erik Baun og sportsjournalisten Boye Top for. Bl.a. afslører The Swinging Blue Jeans, at der er aftner hjemme i Liverpool, hvor de hygger sig sammen med The Beatles. De var

dag sammen med Hjalleseskolen og Dalum Centralskole) og læserbreve. Den første farvereklame ser dagens lys i bladet: Jolly Cola.

glade for at give koncert i Odense og håber snart at komme igen.

bytte frimærker.

En meget politisk artikel fortæller om den ul-

Der er gode tilbud til eleverne i 4., 5. og 6. klasse, der interesserer sig for frimærker. De kan hver onsdag kl. 14 – 16 mødes i læsestuen og

Samme tilbud får 7. – 10. årgang mandag aften kl. 17.30 – 19.30.

Lærerpersonalet 1964.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

OCULUS november 1964 Her nævnes, at Leif Tvilum må forlade redaktionen til fordel for sin lektielæsning. Han takkes for det store arbejde, han har udført i bladets tjeneste. Lektierne kommer selvfølgelig først! I dette nummer bekendtgøres en meget vigtig nyhed af de to lærere, Agnete Nygård og Hr. Bang. Det er besluttet, at der skal oprettes et elevråd på Tingløkkeskolen. Det kommer til at

tilkende. De timer kunne sagtens tages fra en religionstime eller en gymnastiktime.

bestå af 19 medlemmer med en valgt formand, en næstformand og en sekretær. To lærere bliver ”assistenter” - naturligvis uden stemmeret. I artiklen beskrives valgproceduren. Lærerne håber, at elevrådet og OCULUS vil arbejde sammen til fælles glæde for de 650 elever skolen rummer.

kr. årligt for dårlige noveller og romaner i ugebladene. Er det til at forstå?” Jo, mon ikke eleverne på Tingløkkeskolen har forstået budskabet. Nummeret slutter med at råbe Hurra for, at Tingløkkeskolen nu har fået et elevråd. Fru Nygård og Hr. Bang takkes for det store arbejde, de har gjort for at få sat et elevråd på benene.

I en artikel under overskriften Tør du være dig selv? – viser journalisten god viden om psykologi. Det beskrives, hvordan det spæde barn viser masser af personlighed og udtrykker sig spontant. Denne spontanitet varer, indtil barnet kommer i skole. Her skal man følge kæft, trit og retning og gemme sine meninger til efter skoletid. Hvis man vover ”at vise sig”, bliver man hurtigt sat på plads. Det vil være befriende for

OCULUS december 1964 I OCULUS`s første julenummer ønskes alle læsere og annoncører en rigtig glædelig jul. En artikel stiller spørgsmålet: Hvem er modeslaver - kvinder eller mænd? Konklusionen er (lige ud ad landevejen): Mændene følger moden for ikke at blive lagt mærke til! Kvinderne følger moden for at blive lagt mærke til – af mændene! Mændene er ”stavnsbundne slaver

barnet, at det bliver hørt og får lov at fremsætte egne meninger. Lærerne skal jo ikke bare undervise børn, men også opdrage dem. En fremsat mening skal ikke straffes med eftersidning eller at skrive 500 gange, ”jeg vil aldrig mere mene noget”. Journalisten, SIS, går på tiende år på skolen og oplever, at lærerne ikke har tid eller lyst til at tale med eleverne: ”Det er der ikke tid til, vi må først og fremmest tænke på eksamen.” SIS foreslår, at man bør have 1 til 2 ugentlige timer, hvor man bare diskuterer alverdens problemer, og hvor alle frit kan give deres mening

af den én gang vedtagne mode, at de aldrig tør tage den mindste lille afvigelse fra reglen. Men kvinderne er i allerhøjeste grad afhængige af mændenes smag. Kvinder ønsker at se yndige ud og blive tilbedt og erobret. Ja, man kan roligt sige, at det dette syn på kønsrollerne bliver ændret markant i løbet af ganske få år.

En anden artikel handler om 2.Rb´s stilemne: Lødig og underlødig litteratur. Artiklen er en lang kritik af den underlødige litteratur, man finder i ugebladenes noveller. Artiklens fornuftige konklusion er: ”Gode romaner kan man låne gratis på biblioteket, så hvorfor betale 140

Det er ikke angivet, hvem der har skrevet artiklen, men mon ikke det er sis, der er på spil igen. Artiklen vidner i hvert fald om stor psykologisk indsigt.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Det første elevråd Den 8. december 1964 er en historisk dato for Tingløkkeskolen: På denne dag trådte skolens første elevråd sammen kl. 15 (det foregår selvfølgelig uden for skoletiden). Skoleinspektøren, Vagn Eriksen, bød velkommen med en fin lille tale. Han sagde bl.a.: ”Vi taler tit om, når vi har lejlighed til det, om det at ville opdrage vore elever til selvstændighed, opdrage jer til at kun-

Klage over hygiejnen i gymnastiksalen fremsat af Kenneth Kibsgård (er i dag socialmedicinsk overlæge). Fem lærere bliver spurgt, om det kan være rigtigt. Tre mandlige lærere Bang, Skov og Kirketorp afviser klagen fuldstændig. Men Kenneth får ret af en kvindelig lærer, Fru Petterson, og delvis ret af Fru Nygaard. Hun anbefaler badesko, så man undgår fodsvamp.

ne tage stilling til at vurdere og til at træffe en afgørelse.” Han fortsatte: ”Der er intet, der er så godt, at det ikke kan blive bedre, og jeg tror, at I også får lejlighed til at gøre et arbejde, så forholdene på skolen kan blive endnu bedre”. Han sluttede med at ønske elevrådet held og lykke og god fornøjelse med arbejdet. De 19 medlemmer valgte Frode Nygård 3.Ra til for-

Der har været møde blandt elevrådsrepræsentanter på Kroggårdsskolen. Et emne er kommet op på elevrådsmødet: Rygelokale til de ældste klasser, men det har ikke flertal bag sig. Lørdagsfri vendes i en artikel. Her er der skepsis, da man jo nok bare vil hente disse fridage et andet sted fra f.eks. sommerferien og måske helt afskaffe efterårsferien. Det frygtes også, at

mand, Klavs Skjerbek 3.Rb til næstformand og Solvejg Christensen 1.Ra til sekretær. Der blev desuden nedsat flg. udvalg: Forretningsudvalg, fritidsudvalg, ordensudvalg og et sportsudvalg. Kontaktpersonen til OCULUS blev Kirsten Rasmussen 9.a. Nu er det jo et julenummer, så der er både en julesang, en opgave, der kan løses i juleferien, mange humørpiller samt personlige annoncer bl.a. denne: Ung realist søger jule-

man bare får flere lektier for, så lørdagen vil gå med lektielæsning!

arbejde. Alt har interesse. Ak, ja - julen koster mange penge.

er livet” (en farce) kl. 19. Fra kl. 20 til 24 er der bal med orkestret Teen beats. Det koster 3 kr. at deltage i festlighederne.

Der må komme mange penge ind på skolebladets konto. Bladet har nu 47 annoncører! 1965 OCULUS januar 1965 Artikel om impressionisme skrevet af Karen Lehrmann 3.Rb. Musik og kunst har gode forhold i bladet. Mange farvereklamer præger bladet. Ekstra Bladet reklamerer stadig i skolebladet.

OCULUS februar 1965 Så reklameres der for Fastelavnsfesten. For de yngste (1. til 5. klasse) er der fest lørdag den 27. februar med tøndeslagning, sodavand og fastelavnsboller. De ældste bliver søndag den 28. februar forkælet med teaterstykket ”Sådan

Et læserbrev tager i dette nummer et vigtigt emne op: Hvorfor kræver undervisningsministeriet, at opgaver skal være skrevet med fyldepen? Hvorfor dette krav, når kuglepennen er opfundet! Fyldepenne er besværlige: De løber tør, og man skal have fyldt blæk på, ord/sætninger tværes ud osv. Det skal nævnes, at Fyldepenne Magasinet, Vestergade 56, reklamerer

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

i OCULUS, så det læserbrev falder nok ikke i god jord hos annoncøren. En artikel om USA ”Sådan gør man i USA”, viser forskelle mellem amerikanske og danske skoler. F.eks. ang. tøj. I USA skal kjoler og nederdele have en bestemt længde. Hvis en pige lægger sig på knæ på gulvet, så skal kjolen nå gulvet – ellers er det hjem og skifte. Drengene skal gå med livrem, og skjorten må ikke hænge ud over bukserne.

Der var et rigtigt godt samarbejde mellem elever og lærere. Festen gav også et overskud på 541 kr.

Hverken lærere eller elever må ryge på skolen. I USA kan elever stemme ting igennem, selvom lærerne er uenige.

stille denne. Diskussionen om lørdagsfri fortsætter. Nu er en elev nervøs for, at lørdagsfri vil medføre en nedskæring af pensum, så man skal gå et ekstra år i skole for at nå samme pensum.

Pop-hjørnet har nu fået en Top Twenty. I 1965 topper The Beatles (I feel fine), The Rolling Stones (Little Red Rooster) og Les Rivals (Move on). OCULUS marts 1965 Stor ros til elevrådet for fastelavnsfesten. Det var alletiders! Også tak til de tre lærere, der hjalp til.

En artikel om ”Fysikernålen” fortæller, at den kan uddeles til elever, der fremstiller et apparat med tilknytning til fysik. To elever fra Tingløkkekolen har fået denne. De havde fremstillet en dampturbine. Så følger opskriften på at frem-

Et læserbrev skriver om den uretfærdighed, der fandt sted, da en elev havde glemt sin madpakke og bad en lærer om lov til at løbe hjem efter den i frikvarteret. Dette fik han nej til. ”Dette er ikke i orden, da man kan blive utilpas af at sulte.” Han foreslår samtidig, at de store elever

Fastelavnsfest 1965.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

får lov til at forlade skolen i det store frikvarter. Man går frivilligt i skole, men holdes indespærret som fange i et fængsel. Dette problem vil blive drøftet i kommende numre af skolebladet. På bladets Top 20-liste er The Beatles skubbet helt i bund. Listen toppes af The Rolling Stones med Under the Boardwalk. To danske grupper har sneget sig ind på listen: The Defenders med Mashed Potatos og Peter Belli og Les Rivals med Move On. OCULUS april 1965 Dette og mange andre numre af OCULUS vidner om elevernes store interesse for kunst, litteratur, musik og sport. Rigtig mange numre har anmeldelser af lødig litteratur, moderne

sens drenge, John, mod betaling skulle komme meget originalt klædt den følgende dag. ”Det var et noget usædvanligt syn, man mødte, da man lørdag morgen kl. lidt i otte kom op i cykelskurene. John var iført en ildrød skjorte, der hang uden på et par slidte cowboybukser, og han havde bare ben i et par hvide tennissko. Hans lange hår var redt ned i panden, så han næsten ikke kunne kigge ud, og skønt det var gråvejr, havde han solbriller på hele dagen.” Alle lagde mærke til ham under morgensangen. I timerne var der lærere, der hele tiden skulle overhøre ham i lektierne, mens andre helt ignorerede ham. Det gjorde eleverne ikke i frikvartererne, hvor han blev omringet af elever, der skulle se ham. Nogle elever var dybt

kunst og forskellige former for musik, alt fra jazz til Rock & Roll. Sportsanmeldelser går udelukkende på aktiviteter, som skolens elever har været involveret i. Sportsjournalisten skriver om skolemesterskabet i volleyball, som netop er blevet afviklet Det satte 3. real sig på både hos pigerne og hos drengene. Der er flotte fotos af de vindende hold.

forargede og erklærede ham ligefrem sindssyg, mens andre syntes, at det var forfriskende, at der var en, der turde skille sig ud fra mængden. John tjente 7 kr. (det svarede til 70 studenterbrød hos bageren) på denne happening.

Happening på Tingløkkeskolen I dette nummer sniger det første lille ”oprør” sig ind på skolen. Folk, der husker 1960’erne, husker også de mange happenings, der fandt sted både i indog udland.

heldig at få billet til. ”Massehysteriet ved deres koncerter overgår alt, hvad der endnu er set. Mange gange skriger teenagerne så højt, at de overdøver The Stones. Gruppen nærmest hypnotiserer publikum.” Opvarmningen til koncerten bestod af The Space-Makers (en sørgelig forestilling), Teen Beats (klarede sig nogenlunde), The Defenders (bemærkelsesværdig dygtighed). Endelig kom Stones på scenen og startede med ”Tell Me”. Alle numrene nævnes, og koncerten sluttede med ”The Last Time”. Koncerten blev anmeldt af synonymet Kinky.

Den 19. marts 1965 fandt en happening sted på Tingløkkeskolen. Baggrunden var sagen om Amdi Petersen, der pga. sit lange hår og påklædning ikke kunne blive ansat på Kroggårdsskolen. I 2.Ra blev de enige om, at en af klas-

Så er der en anmeldelse af The Rolling Stones koncerten i Fyens Forum den 27. marts; en koncert artiklens forfatter i øvrigt selv var

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Kunst- og litteraturkritik i OCULUS En kunstinteresseret elev, Anette Nielsen, skriver om en abstrakt billedkunstner, der udstiller på skolen: Asger Andersen. ”Der er ikke ret mange mennesker i dag, der forstår sig på kunst, og det er faktisk synd, for der ligger mange tanker og et stort arbejde bag kunstnerens værker.” Selve udstillingen har Anette et lidt ambivalent forhold til. Om maleriet ”Tvillingerne” skriver

umiddelbar nærhed af de spillende, fordi hele stykket drejer sig om, at de seks unge, nemlig fortælleren, den usikre, den troende, den svage, den der adlyder, og en der tjener. De skal vælge mellem frihed og det andet, der befinder sig bag døren, og som ingen af de seks ved, hvad er. Det lyder mærkeligt, men efterhånden som man lever sig ind i rollerne, er det som om, stykket bliver til virkelighed, og så kan

hun: ”Der ligger sikkert en mening bag dette billede, men da jeg ikke selv formår at finde denne mening, synes jeg ikke, at billedet er ret godt.” Men nogle af billederne har vældig gode farver, og det er hun begejstret for. Journalisten, der skriver under signaturen SIS, skriver også om skoleteater og moderne kunst. Hun mener, den moderne kunst spiller for lille

man bedre forstå meningen med de forskellige replikker. Ved at stifte nærmere bekendtskab med den moderne kunst, kan man bedre forstå den.” Alle, der stiftede bekendtskab med Holger Madsens store arbejde med drama på Tingløkkeskolen, ved, at han var vild med moderne kunst og drama, og kunne formidle denne begejstring videre til de elever, han ar-

en rolle i undervisningen. I faget dansk dyrkes den moderne litteratur overhovedet ikke. Og dog: ”OCULUS har opsnuset, at en lille gruppe fra ældste klasse under ledelse af en lærer (Holger Madsen) netop nu beskæftiger sig med et radiospil, som hedder Døren. Det er et meget moderne stykke, og ved en flygtig gennemgang af manuskriptet kunne man absolut ikke finde nogen mening i det.”

bejdede med. Skoleteatret på Tingløkkeskolen blev besøgt af lærere og andre interesserede fra hele Danmark.

Hun er begejstret for, at der arbejdes med teater og drama på Tingløkkeskolen. Her var Holger Madsen en ildsjæl, der gjorde Tingløkkeskolen til Danmarks måske mest spændende skolescene i 1960’erne. Han beskæftigede sig bl.a. med et meget moderne radiohørespil ”Døren” sammen med en lille gruppe elever fra de ældste klasser. En af de medvirkende fortæller: ”Stykket foregår i et værelse, hvor seks unge sidder eller står rundt omkring med tekopper i hænderne. Det er nødvendigt at have en dør i

OCULUS maj 1965 Forskellige elever bliver i bladet spurgt, om de er tilfredse med elevrådets arbejde. Gennemgående er der stor tilfredshed med elevrådsrepræsentanterne og deres arbejde, dog synes en enkelt, at der arrangeres for få fester. En elev foreslår, at man får et nyt skole-amatørteater i kælderen. Der er vedlagt en tegning med scene og tilskuerpladser (58). Der er nemlig to lokaler i kælderen, der ikke benyttes til noget. Bladets annoncechef har en artikel om OCULUS, der nu har fungeret i 2 år. Han forsikrer læserne, at redaktionsmedlemmernes pengepunge ikke bliver fede, men overskuddet bliver brugt til at pleje OCULUS-interesser. Interessen fra annoncørerne er steget, og dermed overskuddet. Bladet udgives i 700 ex. og har op mod 2.000

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

læsere, da forældre og søskende jo også læser det. Så fremtiden for OCULUS tegner lyst. Og så bydes der et velkommen til Kenneth Kibsgård, Ebbe Lund og Karsten Moth-Iversen, der træder ind i redaktionen. Elevrådets love er trykt i dette nummer. De består af 11 paragraffer. Så kan ingen være i tvivl om rammerne for elevrådet. OCULUS september 1965 En ting ændrer sig med dette nummer af OCULUS, da det bliver: Organ for Tingløkkeskolens lærere og elever. Tidligere var ”organet” kun for elever, men redaktionen synes, at lærerne skal kunne komme frem med deres meninger. Det viser den store tolerance og demokratisk

lange skoledage og de mange lektier bagefter). En anden artikel har overskriften: ”Endnu en regnvejrsdag.” Den 24. august 1965 mødte Tingløkkeskolens elever op på Fruens Bøge Station kl. 8.30. Her bragte toget dem til Svendborg og en færge videre til Ærø. Regnen silede ned, men på Ærø kunne de få lov til at indtage maden indendørs på en kro. På egen hånd kunne eleverne gå på opdagelse i Ærøskøbings små brolagte gader. Dagen på Ærø sluttede med en volleykamp mellem elever og lærere. Så alle var trætte, da de om aftenen igen nåede Fruens Bøge Station. En pæn stor artikel handler om skolens bibliotek og de nye bøger, der kan lånes f.eks. ”Morsom matematik” (en titel, der nok overrasker

indstilling, eleverne gik ind i debatten med! Det tager lærerne straks imod, og selveste Hr. Vagn Eriksen har skrevet en artikel, som bladet bringer. Den har overskriften ”Fritiden”. Han skriver, at ordet fritid for alle aldre har en forjættende klang. Takket været den voldsomme tekniske udvikling i det 20. århundrede, så er der blevet mere og mere fritid for den enkelte. Han ændrer de gamle ord ”sig mig, hvem

en del elever), ”Tøj og unge piger” (skal nok få et stort publikum), ”Polarforskningens helte” og ”Biologiens helte”. En ret avanceret bog var ”Musikalsk modernisme” af Jan Maegaard. Interessant er det, at biblioteket har åbent efter skoletid torsdage kl. 17.30 til 18.30, så forældrene kan besøge det sammen med de små børn. Holger Madsen var skolebibliotekar.

du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er” til ”sig mig, hvordan du udnytter din fritid, så skal jeg sige dig, om du lever!” Han henviser til en hel del fritidsmuligheder, nogle tidstypiske fx dukketeater, bogbinding, radioteknik, men også f.eks. sport. Selv var Vagn Eriksen frimærkesamler, og der var da også en frimærkeklub på Tingløkkeskolen. Da det er en opbyggelig artikel, skal den jo slutte med et godt råd: ”lediggang er jo roden til alt ondt”, så de unge opfordres til at finde sig en hobby, selvom fritiden forekommer de unge knap (der er jo de

En af bladets faste spalter ”Pop-hjørnet” har denne gang en lidt interessant oplysning. I en gennemgang af rhytm & blues gruppen The Pretty Things, fortælles det, at trommeslageren, Viv Prince, har boet i Odense et par år, hvor han spillede sammen med jazzorkestret Kardinalerne. Det samme gjorde lærer på Tingløkkeskolen Alfred Hansen. Han var bassist.

Skolen set i litteraturens tegn Nedenstående viser, at eleverne må kende ganske godt til både dansk og udenlandsk littera-

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

tur og kan behandle den med god ironi. Bag en overskrift ”Skolen i litteraturens tegn” foreslår eleverne følgende titler, der passer godt til skolen f.eks. Morgensang: Rend mig i traditionerne (Panduro) – Morgensang: Rend mig i traditionerne (Panduro) -Klasseværelset: Dødscelle 2599 - Lærerværelset: Forargelsens hus (Chevalier) - Elever og lærere: Mus og mænd (Steinbeck) - Lærere

vejelser om begrebet ”frihed” i den lille artikel. Elevrådet ønsker den frihed, der ligger i medbestemmelse. Det ser Grauslund gerne, og der vil antagelig komme mere frihed på forskellige områder de kommende år. Han slutter: ”Jeg er tilhænger af den størst mulige frihed for det enkelte menneske; men man må gøre sig klart, at øget frihed medfører øget ansvar.” ”Når mennesker i frihedens navn udfolder sig på en

og elever: Hajer og småfisk (Ott) - Tysk: Borte med blæsten (Mitchell) - Engelsk: Nederlagets time (Kornbluth) - Fransk: Stormfulde højder (Brötne) - Latin: Nu opgiver han (M. A. Hansen) - Kemi: Jeg er femten, og jeg vil ikke dø (Arnoth) -Matematik: Lille mand, hvad nu? (Fallada) -Terminsprøve: Man gjorde et barn fortræd (Ditlevsen) - Læseferie: Det forsømte forår

sådan måde, at det går ud over deres medmennesker, må der sættes en grænse.”

(Scherfig)- Eksamen: Livsens ondskab (Wied) -Sommerferie: Lang dags rejse mod nat (O´Neil) -Legater: 13 øre - alt iberegnet (Storm P).

sammen med, at vi lærere i lidt for høj grad har vænnet os til at fungere som barnepiger.” Noget der går meget igen i både Vagn Eriksens og andre læreres indlæg er, at man (også eleverne) skal tage ansvar for eget liv under hensyntagen til andres liv.

En afsluttende lille historie fortæller os, at selvom ikke alle elever havde stor historisk viden, så var de absolut kvikke nok: Lærerinden: Kan du fortælle mig lidt om de videnskabsmænd, der levede i det 18. århundrede, Jens? - Jens: Ja, de er døde alle sammen. OCULUS oktober - november og december 1965 Harald Grauslund var gårdlærer, og i den anledning har han skrevet en pæn lang artikel om opgaven. Han kommer med flere små sjove episoder i gården. Når der er problemer, så er det trygt med en gårdlærer. Hvis man selv er på den forkerte side af ”loven”, ja, så er man knap så tilfreds. Grauslund var jo sognerådspolitiker (konservative), og han gør sig også nogle over-

Eleverne kunne jo også tage ansvar for kammeraternes opførsel. ”Egentlig har det undret mig, at elever kun i meget sjældne tilfælde har belært en ”uheldig” kammerat om, hvorledes han bør opføre sig, men måske hænger det

Bladet annoncerer, at der er en stor chance for, at prøveordningen med fri i spisefrikvarteret (for de store elever) går igennem, og skolebladet vil gerne gøre sit til, at alt går vel. Derfor opfordres eleverne til at tage hjem i det store frikvarter og ikke hænge på gadehjørnerne. Man skal også sørge for at være tilbage på skolen til tiden! Så er der også stor ros til skolefesten, der løb af stablen den 13. og 14. november. God musik (The Stringmasters) og en fantastisk skolekomedie opført af 2.Ra og instrueret af Holger Madsen. Under overskriften ”ØV! Jeg keder mig.” skriver lærer og gårdlærer Knud Kirketorp om

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

emnet. Han starter med sætningen Intelligente mennesker keder sig aldrig. Han fortsætter: ”Når vi hører den sætning, er vi vist mange, som en gang imellem føler sig lidt dumme.” Kirketorps opfattelse er, at mange mennesker keder sig, når de lader sig underholde f.eks. ser tv eller en fodboldkamp. Men man keder sig ikke, når man selv er med. Man skal ikke betragte livet, men deltage i det - være aktiv fx

bliver bange for, at folk ikke vil tro ham, og han putter Jensens lig i en stor kuffert. Det giver mange forviklinger, men filmen ender lykkeligt, nemlig med et bryllup. Manuskriptforfatteren til filmen var ingen ringere end Tingløkkeskolens tandlæge Bent Oxenvad. Peter interviewer Oxenvad, men det er desværre ikke et særligt dybtgående interview. Han var ellers en interessant mand, da han var aktiv modstandsmand

på det kreative og kunstneriske område. Spille fodbold – ikke bare se fodbold. En vigtig pointe i tiden, hvor julen nærmer sig hastigt.

under besættelsen (BOPA) og involveret i mange film. Han døde i 2024 – 100 år gammel.

Hr. Bang har også en artikel om frihed. Han konstaterer, at for mange betyder frihed fri for. Fri for lektier, arbejde, moralprædikener osv. Dette og andre indlæg om begrebet frihed er yderst kompetente refleksioner om begrebets flertydighed. Bente Salling giver et portræt af billedkunstneren Axel Hansen i artiklen ”Månedens kunstner”. Hans billeder pryder denne måned (november/december) skolens vægge. Han er landmand fra Thyrsberg, og hans atelier er indrettet i et gammelt hønsehus. Han har lavet mange tegninger og malerier inspireret fra en rejse rundt i Lapland. Tandlægens film bliver anmeldt i OCULUS Det er ikke kun lærere og elever på Tingløkkeskolen, der har kunstneriske interesser. Den ansvarshavende redaktør, Peter Skræ, har en filmanmeldelse af filmen Jensen længe leve, der er et lystspil om en ung mand, som lige var kommet ud af et ungdomsfængsel. Det første, den unge mand gør, er at gå hen for at tale med en hr. Jensen. I lokalet finder han Jensens lig. Han

Årets sidste boganmeldelse (Ebbe Lund): Aldous Huxley – Fagre nye verden. Anmelderen konkluderer: ”Det er en bog, man absolut bør læse og tage stilling til.” 1966 OCULUS januar og februar 1966 Der er kommet mindre ændringer i OCULUS. Bl.a. er ”Pophjørnet” udgået. Læserne bliver spurgt om deres syn på bladet. Gennemgående er eleverne godt tilfredse. En lærer, Knud Kirketorp, påpeger nogle mangler i bladets indhold: ” Det eneste, jeg er sprunget over ved min gennemlæsning af OCULUS er ”Pophjørnet”. Et af de områder, skolebladet forsømmer at beskæftige sig med, er aktuelt politisk stof. Et flertal af eleverne har sikkert ikke interesse på dette felt, men det vil uden tvivl komme. Boganmeldelser er udmærkede; men de bør dog ligge på et noget højere og mere kulturelt niveau. Desuden bør ”OCULUS” have stof fra den af elevrådet startede skakklub (en gang ugentlig aften i ungdomsskolens lokale på Dalum Centralskole).” En lærer, Erik Rask-Sørensen, savner en linie i

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Læserbreve med verbalt slagsmål Der er kommet godt gang i læserbrevene. I dette nummer er der en meningsudveksling mellem to klassekammerater. John Holler henviser til sidste nummer, hvor hans elevrådsrepræsentant, Niels Ove Skøtt, har kritiseret en nu udgået elev, P.J.R.

”Har vi den skole vi fortjener?” Agnete Nygård har et indlæg med overskriften: ”Har vi den skole, vi fortjener?” Agnete Nygård var lærerrepræsentant i elevrådet, så det ligger hende virkeligt på sinde at være med til at udvikle dette. Agnete Nygårds far var den kendte redaktør for Middelfart Venstreblad, som var knyttet til Det Radikale Venstre. Hun var i rigtig mange år nabo til artiklens forfatter og kom

(Peer J. Rasmussen tidl. Annoncechef på OCULUS). Han skrev artikler i bladet, som Niels beskrev som ”en imponerende bunke pladder. Ja, man kunne kaste op, når man havde læst hans indlæg.” P.J.R. har skrevet kritisk om elevrådsarbejdet, og det huer ikke Niels. Nu kommer John Holler P.J.R. til undsætning. Han kalder kritikken for uforskammet og uberettiget. ”Man får det

næsten dagligt i mit hjem, og hun var altid parat til at diskutere politik med en ung dreng. Hun tog unge som gamle alvorligt. Ja, hun overdyngede mig med bøger, og jeg kan i høj grad takke hende for mine boglige interesser. Hun var også min tysklærer, og hendes undervisning var både sjov og lærerig. Alle havde stor respekt for Fru Nygård, og der var altid ro i klas-

indtryk, at hver gang det langsomt arbejdende elevråds forhandlinger bliver kritiseret i skolebladet, optager du det som en personlig fornærmelse og kaster dig ud i en voldsom debat med kritikkerne.” Niels forstår ikke denne kritik i et noget højstemt læserbrev og vil gerne have uddybet ”det langsomt arbejdende elevråd”. John ved åbenbart, at ironi er et godt våben i en debat, og indleder sit svar: ”Jeg har åbenbart ikke

sen. Eneste ulempe for mig dengang: Jeg var nødt til at være velforberedt til tysktimerne. Fru Nygård fokuserer i indlægget på, at skolen er et samlingssted, der både skal bringe lærdom, men lige så vigtigt er det, at eleverne udvikles som mennesker. Hun sætter fokus på, at Tingløkkeskolen i de sidste år har fået en del mere frihed med elevråd, skoleblad og muligheder for at gennemføre mindre arrangementer. På

udtrykt mig så klart, at DU kunne forstå det.” Han fortsætter: ”Min mening om dit indlæg er, at det var lige rigeligt langt, og sproget var holdt i en fortidig kancellistil”. Ja, hvad skal man gå efter: Manden eller bolden?

kort sigt ændrer et elevråd ikke elevernes syn på lærerne og omvendt. Det kræver tid at få dette samarbejde til at fungere - en kløft skal udjævnes. Eleverne skal også lære, at med gennemførelse af elevernes ideer følger også ansvar. ”Først når alle arbejder for skolens trivsel i dens helhed og bortkaster egne interesser til fordel for helhedens, får vi den skole, vi fortjener.” Vise ord, Agnete!

bladet, at bladet vil noget. ”En redaktion må gerne have en skarp og præcis mening.”

En artikel beskriver en tidstypisk trend: Folkemusikken. Frode Rasmussen skriver om The Seekers, Donovan, Bob Dylan, men også om danske Cæsar. En rigtig god lille artikel om denne musikart.

Skakklubben Springeren Så er der en artikel om skakklubben ”Springe-

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

ren”. Den holder til i ungdomsklubbens lokaler på Dalum Centralskole hver fredag kl. 19. Der er denne aften 20 deltagere, ”som alle sad andægtigt bøjet over skakbrætterne.” Der kan købes sodavand og lidt forskelligt slik. Formanden, Alfred Heinrich, fortæller om klubben. ”Det er som ung, med de friske hjerner, man skal spille skak”. Der er en indbyrdes turnering, hvor Peter Klenø fra 6.a fører med 16 sejre i 20

anstrengelser, men slutningen er alligevel trist for eleven:

kampe. Ole Kjellerup nr. 2 med 14 sejre, men kun for 16 kampe (han tabte dog til Peter). Planen for klubben er at arrangere holdkampe med tre andre klubber. Man har også tænkt sig at udfordre lærerne. Her skal man dog passe på, da lærer Børnsen har spillet simultanskak mod 20 elever og vundet de 18 partier. Peter Klenø bliver spurgt om skak og svarer: ”Skak er

dede metoder som præfekterne (ældre elever, der er gangvagter) tager i brug, når de jagter elever, der ikke må være på gange eller klasseværelser i frikvartererne. Flere elever har oplevet slag, skub, at blive hevet i armene af præfekterne. ”Præfekterne kunne i stedet henstille til os om at gå ud. Hvis vi ikke lystrede henstillingen, kunne vi blive noteret, og senere

et udmærket spil, fordi man skal bruge hjernen, og der burde være mange flere skakspillere for jo flere dygtige des bedre.” Karin Heinrich 6.a er en af de få piger, der spiller skak. ”Skak er sjovt, især når man vinder. Drengene er alt for pjattede, og nogle burde smides ud.”

blive irettesat af en lærer.” Jeg husker også selv gangvagterne som ”den udøvende magt”, der godt kunne tage hårdhændede midler i brug.

Skolen har haft besøg af billedkunstneren Weber. 30 tilhørere lyttede til hans foredrag fra kl. 19.30 til kl. 22 en onsdag aften. Med udgangspunkt i det naturalistiske billede (han holder ikke af dybden i det naturalistiske billede) forklarer han det abstrakte maleri: Betragteren skal have et umiddelbart indtryk af farvernes overensstemmelse i maleriet. Man skal ikke analysere et maleri. Han foretrækker farver og det nonfigurative. En anonym elev har skrevet en novelle i bladet: Jeg myrdede min matematiklærer. Ganske rigtigt myrdes matematiklæreren efter mange

”5 uger senere: Nu har vi fået en ny matematiklærer. Han er endnu værre end den foregående. Forbrydelse betaler sig altså ikke.” OCULUS marts, april og maj 1966 Et læserbrev klager over de ofte lidt hårdhæn-

Endnu en artikel om kunst, som under denne overskrift ”Kunstneren – og samfundet” beskæftiger sig med kunstnerens rolle i samfundet og kunststøtte. Kulturminister Hans Sølvhøj startede debatten, da han bevilgede kunstnerne penge (3 mill.kr). Mange fandt dette helt urimeligt, da de abstrakte maleres værker var intetsigende, og forfatternes bøger var ganske uforståelige. Skribenten, Leif Ejlertsen, mener, at der skal oplysning til. Dels i skolen, hvor faget formning skal give eleverne en udvidet kunstforståelse, dels skal skoler, gymnasier, højere læreanstalter og arbejdspladser udstille kunstværker. Museerne skal også spille en større rolle for at fremme kunst.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Teater på skolen Holger Madsen havde arrangeret en teateraften for elever og forældre. Elever fra 2. og 3. real spillede første akt af ”Livets rødder”, som Madsen havde instrueret. Efterfølgende underholdt fire skuespillere fra Odense Teater eleverne med meget moderne tekster. Efterfølgende blev der serveret kaffe ved små borde, og der blev i forældreforeningen talt en del om det

klandrer børnene, at de intet kendte til kristendom, da de startede konfirmationsforberedelsen. Alligevel mindes hun de mange timer med glæde og vemod. Hvorfor? Det skal jeg sige jer: ”Simpelthen fordi I behandlede mig som et almindeligt menneske. Jeg husker tydeligt de præster, jeg som barn kom i kontakt med. Vi så på dem som et slags højerestående dyr af anden race end vi andre.” ”Her har jeg lyst til at

kommende teater på Tingløkkeskolen. Blandt elever og lærere var der stor ros til de fire elever, der havde rollerne i Livets rødder, men enkelte voksne (forældre) ”følte sig lidt stødt over, at så pæne unge mennesker som Hanne, Winnie, Bo og Carsten skulle tage så skrappe replikker i deres mund.”

blive sentimental, så jeg siger jer tak. En gammel kone har vel også lov til at blive rørstrømsk en gang imellem.” Et enkelt hjertesuk: ”Det er jo sket, at jeg var ved at ryge i flint over, at jeg ikke kunne trække jer op. I sad bare med tyggegummi i munden og lignede babyer, der var helt væk i nydelsen af sutten.” Hun slutter: ”Tak for timerne vi har haft sammen.” Lidt

Rygning har igen været oppe i elevrådet. Men rygning på skolen afvises helt og aldeles både af lærere og elevråd. ”Rygning er usundt, og et rygelokale vil inspirere elever fra de mindre klasser til rygning” er argumenterne fra elevrådet.

mere kirkeligt: I flere helsides annoncer i 1966 reklamerer Indre Mission for IM-skolerne (Indre Missions skoler). Der var i alt 25 IM-skoler.

Præsten siger pænt farvel I dette nummer er der et overraskende indlæg. Pastor Elisabeth Fabricius, som blev præst ved Dalum Kirke i 1959, forlader Dalum. Hun skal nu være præst i det noget mindre sogn Vester Skerninge (her var hun en afholdt præst til hun stoppede gerningen i 1986). Hun siger, at det næsten føles, som hun skal skrive sin nekrolog. Det er et indlæg med stor humor. Hun skriver selvfølgelig til de mange elever fra Tingløkkeskolen, hun har konfirmeret. ”Konfirmanderne bliver på en måde ens børn.” En ældre dame spurgte hende, hvor mange børn hun havde. Hun svarede: ”I øjeblikket har jeg ca. 350 hjemmegående (spejdere og konfirmander)”! Hun

OCULUS september 1966 Lærer Kold har en lang artikel om at bruge de fem kanaler (sanserne). Er kanalerne i dårlig stand, så forringes ”billedet”. Derfor skal disse udbedres. De skal trænes for at komme i topform. Kold giver læseren forskellige råd og øvelser, der kan hjælpe sanserne. Han fortæller bl.a. om forfatternes iagttagelsesevne, der bruges, når fx lyde eller dufte skal beskrives. Der er også en artikel om Dalums venskabsby, Loanhead i Skotland. Ebbe Lund har haft en herlig tur til Loanhead denne sommer. Man var privat indkvarteret. Skotterne har været i Dalum, og de kommer igen næste år. Hvis man kan have en ung skotte boende, så kan man komme på tur til Skotland året efter.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

OCULUS oktober 1966 Holger Madsen fortæller om oprettelsen af Tingløkkeskolens børne- og ungdomsteater. Teatret blev oprettet på Tingløkkeskolens forældre- og lærerforenings generalforsamling den 28. september. Det vil blive indrettet som et kælderteater i skolens gamle fyrrum. Allerede nu kan elever, der er interesseret i teater tilmelde sig. Der bliver tre hold:

kritisk indlæg: Er forbud kun til for at overtræde??? ”For mange elever mener, at det er ok at overtræde forbud selvom det går ud over andre elever. F.eks. er botanisk have blevet lukket i frikvartererne, da rygningen blomstrede i haven. 10. årgang havde sidste år lov til at gå hjem i spisefrikvarteret. En del elever fra 8. og 9. årg. gik også hjem (uden tilladelse), så nu er tilladelsen til 10. årg. inddraget”. Nogle af synderne

Hold 1: 10 år og hold 2: 11 – 14 år samt hold 3: 15 – 17 år

sad faktisk i elevrådet, og Mogens spørger, om de er egnede til dette hverv.

De forskellige grupper af elever skal lære lidt om alle områder indenfor teaterarbejdet (skabende dramatik, mime, fremstilling af kulisser og dragter, sminkning, lys og selvfølgelig at indstudere en forestilling.

Astrid Lindgren roser Tingløkkeskolen Så var der stor international anerkendelse til Tingløkkeskolen!! Man har netop gennemført ”Børnebogsugen” i Odense. Her blev bl.a. opført små skuespil i rådhushallen i Odense. Der

Mogens Grauslund fra elevrådet har skrevet et

deltog kun elever, nuværende og tidligere, fra Tingløkkeskolen. ”Med Ruth Jensen som in-

B3292. Holger Madsen instruerer eleverne på det nye børne- og ungdomsteater.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

struktør opførte 7.c Kejserens nye klæder af H. C. Andersen. Det var et mimespil, og det blev gjort så godt, at Astrid Lindgren, der var æresgæst ved børnebogsugen, udtalte, at det var den bedste opførelse af H. C. Andersens værker, hun endnu havde set.” Man opførte også et lille stykke af Astrid Lindgren ”Der er ingen røvere i skoven”. Inden første forestilling fik aktørerne lejlighed til at veksle et par bemærknin-

to lærere skal fremme medbestemmelsen. Rygning har være til afstemning i klasserne, men blev nedstemt af et pænt stort flertal.

ger med Astrid Lindgren.

ter Klenø. Lærer Gerner Larsen tabte til Alfred Heinrich. Men lærerne kunne alligevel gå af med en overvældende sejr, da lærer Børnsen spillede simultan mod de resterende 10 elever og vandt alle ti partier! Alfred Heinrich gør sig ikke bare i skak, men også foto. På ungdomsskolen er der blevet oprettet en fotogruppe, hvor man lærer alt fra mørkekammerteknik, at

En vigtig meddelelse i dette nummer af OCULUS er, at Dalum nu endelig får den hal, man i flere år har sukket efter. Dalum Idrætsring har ved indsamling og arrangementer skaffet 100.000 kr., og kommunen har skænket en grund ved Mejerivej til formålet. Ud over hal får man også selskabslokaler, kantine, og der anlægges tre håndboldbaner udendørs og en skydebane. Dalumhallen blev indviet officielt januar 1967.

Lærer Børnsen lammetæver eleverne i skak Så har der været en længe ventet skakturnering: Lærere mod elever. Kun tre lærere stillede op mod tolv elever. Lærer Ejlertsen tabte til Pe-

fremkalde og forstørre billeder og selvfølgelig at fotografere ordentligt. Alle kan fotografere, men ikke alle kan tage gode billeder!

Kirsten Åskov giver en rigtig fin anmeldelse af Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld. ”Bogen handler på en meget ærlig og realistisk måde om ungdommens problemer, og Klaus Rifbjerg

Der har været skolebal igen. De små elever morede sig, men ikke de store. Den ansvarshavende redaktør Ebbe Lund kommer med en ganske overraskende forklaring: ”Men skulle man alligevel finde en grund til den manglende

har på en enestående måde indlevet sig i, hvordan unge har det med sig selv og andre samt deres besvær med at finde ind til sig selv.” Kirsten anbefaler, at man læser bogen flere gange, da man for hver gang vil få mere og mere ud af den.

stemning, må det blive den, at det er musikken, det er galt med. Pigtråd er blevet for almindelig, det skaber ikke nogen skolebalstemning. Jeg tror, vi må gøre en indrømmelse og bede om Brdr. Klint igen, for den gang, de spilede, morede vi os.

OCULUS november 1966 På elevrådsmødet foreslog en elev, Christian Søgård, at skolen skulle have et lilleputråd. De mindre klasser føler sig undertrykt af de store elever. Så et lilleputråd fra 2. til 5. klasse samt

Inger-Merete Jensen har stor ros til Leif Panduros bog De uanstændige. Hun er også anmelder af Månedens kunstnere, denne gang om malere fra Den blå citron, der udstiller på skolen.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

OCULUS december 1966 I dette julenummer forekommer der flere små juletegninger. De er tegnet af Steen Andersen, der siden blev en kendt tegner (Steen har tegnet dette særtryks forside og bagside). Lærer Børge Skov har en dramatisk artikel om Tanganyikasøen. Vi får historien om Livingstone og Stanleys rejser. Der bliver ikke sparet på dramatiske effekter: ”Man vandrede til fods med hundrede

Mogens Grauslund gør sig i dette nummer som filmanmelder. Det er filmen Der var engang krig af Klaus Rifbjerg og Palle Kjærulff-Schmidt.

af afrikanske bærere, og på rejsen blev man den ene gang efter den anden overfaldet af fjendtlige negerstammer som ofte dræbte deres fanger og spiste dem. Men i dag er civilisationen i voldsom fremtrængen. Der anlægges baner, veje og havne. Man dyrker jorden og indfører europæisk kvæg og fjerkræ. Alene i Nairobi bor der ca. 200 danskere og mange nordmænd, svenskere og

elever (mod Bergendals Alle) og en for de store (mod boldbanerne). En del elever ved ikke helt, hvilken gruppe de tilhører (det er nok 6. og 7. klasserne, der tænkes på), så de vælger den lille skolegård, så de kan dominere og hævde sig. De små bliver ofte kede af det, når de mellemstore elever snupper deres bold eller blander sig i deres lege. Nogle piger fra 3. real har inviteret

englændere. Mange af dem kristne missionærer.” Dette skulle selvfølgelig med, da Skov var leder i KFUM-spejderne.

elever fra 1. klasse på forskellige traktementer, som glæder de små rigtigt meget. ”Kunne blot de mellemstore på samme måde lære at acceptere de små som små og behandle dem derefter.”

Kælderteatret er nu startet op med en voldsom succes. 165 elever har meldt sig. De er fordelt på 8 hold mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 15.30 til 20. Fem lærere og en lærerinde leder holdene. Da julen nærmer sig, har vittige

1967 OCULUS januar og februar 1967 Et hjertesuk fra lærerinde A. Hjortkjær: ”Frikvarter på godt og ondt”. Tingløkkeskolens skolegård er delt op i to dele: En for de små

Det annonceres, at årets skolefest bliver med musik af selveste The Baronets, som man har fået til en gunstig pris, da forsangeren, Frank

elever tænkt over, hvad lærerne mon ønsker sig i julegave, og har fundet frem til følgende:

Lauridsen, jo har gået på skolen. Det koster kun 5 kr. at deltage i skolefesten.

Hr. Rask Sørensen: Et krøllejern (han var tyndhåret) Hr. Børnsen: En magelig sofa i geografilokalet Hr. Vagn Eriksen: En idealskole Fr. Kristiansen: Et par cykelklemmer Frk. Weiss Hansen: En sukkermad Der nævnes flere lærere, men mange er udeladt. Årsag: ”De lærere, der ikke er nævnt, er på grund af dårlig opførsel ikke blevet taget i betragtning af julemanden.”

Den kendte fynske billedkunstner Frank Hammershøj var på besøg i december. Han fortalte om sine billeder og maleteknik. Publikummet var godt blandet med elever og lærere. Der er årligt flere besøg af kunstnere på skolen. Særligt var Ruth Jensen, Rask-Sørensen og Holger Madsen involveret i at fremme kunstinteressen blandt eleverne.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Knud Møller – lærer, landmand og fodbolddommer I dette nummer er der også et indlæg af Hr. Knud Møller. Udover at være lærer og fritidslandmand, kunne man møde ham på Odense Stadion som fodbolddommer eller linjevogter. Han stiller spørgsmålet: Skal man indføre professionalisme i dansk fodbold? Sidste år (1966) tabte Danmark 6 – 0 til Ungarn, så spørgsmålet

Elevrådet meddeler, at deres tre forslag til lærerrådet: Indendørs idrætsdag, flere cykelstativer og indeordning i frikvarteret alle blev afvist. Forklaring: Ikke plads nok i gymnastiksalene, der er nok cykelstativer, der vil blive for meget svineri på gangene. Elevrådet foreslog, at man fremover skulle fremlægge sine ønsker mundtligt på et lærerrådsmøde i stedet for skriftligt, da det vil have større slagkraft. Mogens Graus-

er aktuelt. Møller oplister fordele og ulemper, men der er altså flest ulemper. Knud Møller konkluderer: ”Den eneste vej frem mod bedre internationale resultater vil være at gøre grundigere forberedelser før en landskamp og at styrke kammeratskabet.”

lund har været med i elevrådet i en del år. Han har været aktiv både som medlem af OCULUS`s redaktion og som skribent. Han skal til realeksamen om kort tid, så nu gør han sig en status over elevrådet og OCULUS. Han kritiserer generelt eleverne for stor passivitet ifm. elevråd og skoleblad. ”Det er desværre en udbredt opfattelse blandt ”folket”, at det eneste, de behøver

Kirsten Åskov anmelder Hans Scherfigs Det forsømte forår. En lang anmeldelse giver et godt indblik i bogens mange karakterer og den bidende ironi, Scherfig benytter sig af. En kritisk røst fra annoncechef Jan Moth-Iversen, der har en artikel om seksualvejledning. Der bliver vist nogle film i kælderen for de enkelte ældste klasser (drenge og piger for sig) bl.a. Fra dreng til mand og Fra pige til kvinde samt en film om kønssygdomme. Skolelægen indleder filmene og er åben for spørgsmål efter filmforevisningen. Kritikken går på, at når der er lærere til stede, så tør ingen stille spørgsmål. Så ud med lærerne. Jan konstaterer i øvrigt, måske lidt overraskende, at drengene skal stille mundtlige spørgsmål, mens pigerne kan aflevere skriftlige spørgsmål anonymt, da de jo altid har været mere generte end drengene!! Men stor ros til skolelægen. OCULUS marts og april 1967

at foretage sig, er at vælge en repræsentant, hvorefter de kan kritisere (det samme gælder skolebladet). Hvis der intet gøres, kommer der vrøvl, og når der endelig gøres noget, kritiseres indholdet. Den store misforståelse, at alt kun skal komme fra elevrådet, bør hurtigst muligt rettes.” Mogens forslår, at der rettes lidt på elevrådsstrukturen, så hver klasse repræsenteres af en fast og en løs repræsentant. Det løse mandat skal gå på skift i klassen. Det vil gøre arbejdet langsommere, men demokrati er nu engang mere besværligt end diktatur. Der skal indføres en bedre arbejdsdeling i elevrådet, så alle bliver involveret og ikke kun få (som det er for nuværende). Spændende besøg på skolen Så var der endnu en gang fornemt besøg på Tingløkkeskolen. Torsdag den 13. april afholdt elevrådet i forening med forældreforeningen Kabaretaften. Elevrådsformand Palle Olsen

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

holdt velkomsttalen. Så underholdt skolens lille sangkor med nogle muntre sange. Koret blev efterfulgt af tre unge skuespillere fra Odense Teaters elevskole, Birgitte Kolerus, Lars Knutson og Ole Ernst, som leverede deres litterære kabaret. Derefter var der kaffe ved de små borde. Aftenen blev en kæmpe succes. Under rubrikken ”Fra katederet” tages vores modersmål op. Her vises, hvor svært det kan være, men dog

absolut læseværdig – den ligefrem skal læses! Meget kan man sige om anmeldelsen (og det er nok blevet sagt), men Olav er godt nok en modig dreng.

også til klasselærernes fornøjelse:

enkelt kryds, så går tiden ikke med at opdigte fantasifulde årsager til fraværet.

OCULUS maj 1967 For at gøre arbejdet lettere for lærere såvel som elever har man i bladet trykt et forslag til en ”sygeseddel”, hvor eleverne bare skal sætte et

• ”Jeg vil gerne, om Karl måtte have fri i morgen, da jeg skal på hospitalet med hans ene øje.” • ”De bedes give Peter fri, da han skal til læge. Han har hul i hovedet, der er åbent fra kl. 1 – 2.” • ”Gud den almægtige har på en cykeltur i Finland hjemkaldt Peters far, hvorfor denne har forsømt nogle dage.” I dette nummer bliver der bragt nogle lidt vovede kapitler fra den meget omdiskuterede erotiske roman Lady Chatterleys elsker af D.H. Lawrence. Den er altså gået gennem skolens nådige censur. Olav Nygård bevæger sig ud på et mineret område, da han har fået til opgave at anmelde bogen Hvordan man dresserer en kvinde let og smertefrit af Shephard Mead. Han konstaterer, at kvindelige læsere skal være i besiddelse af stor overbærenhed, hvis de ikke smider bogen langt væk. Anderledes for den mandlige læser, der vil få meget ud af denne ”systematiske hjælpebog, som blot kræver tålmodighed og koldblodighed (af manden) for at kunne føre ud i livet.” Olav anbefaler ”denne bog som

Sygesedlen, der gør arbejdet lettere for elever, forældre og lærere. En elev, Palle Aabom, gør sig tanker om en 5- eller 6-dages uge. Store lande som USA og England har allerede 5-dages skoleuge. Sam-

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

fundet kræver en 5-dages uge, da flere og flere virksomheder holder lukket om lørdagen. Men en 5-dages uge er ikke uden problemer for skoleeleverne. ”Kan det lade sig gøre at presse stoffet sammen til 5 dage med samme udbytte for eleverne? For tiden har man i de ældste klasser 35 timer om ugen. Hvis de skulle presses ned til 5 dage, ville man komme til at gå i skole 7 timer hver dag.” Palle frygter, at man ikke

OCULUS september 1967 Hans Westergaard, der er leder af ungdomsskolen, har en artikel om denne. Ungdomsskolen har en lidt mere fri tone end den almindelige skole, og hvad der skal undervises i, bestemmer eleverne i vid udstrækning. Hvis 10 elever ønsker et bestemt fag, så er det lederens pligt at finde en egnet lærer og få holdet i gang. Så er der også ”pigtrådsballet” en lørdag i hver

kan koncentrere sig så længe, det vil gå ud over de sidste timer. Man vil også få flere lektier for i de 5 dage. Fritiden bliver også indskrænket, da man nok ville gemme de store opgaver til lørdag og søndag. Palle konkluderer: ”Faktisk kan der ikke siges noget synderligt positivt om 5-dages skoleugen.”

måned - det trækker også mange elever til.

I en artikel Tingløkkeskolens Børne – og ungdomsteater evaluerer Holger Madsen det første år i teatrets historie. 100 børn har deltaget i teaterarbejdet, og mødeprocenten har været høj. Meget skal læres f.eks. at gå på en scene eller sætte sig på en stol. Man skal lære at se hinanden i øjnene, at se på noget tæt på eller langt borte. De forskellige grupper arbejder meget med improvisationer, hvor eleverne laver

res cykler og knallerter i god ro og orden). Erik Rindorf fortæller om skotteinvasion i Dalum. 15 skotter fra Loanhead (Dalums venskabsby) besøgte Dalum den 28. juli til den 11. august. De var privat indkvarterede. Alle dagene var fyldt med aktiviteter og besøg rundt på Fyn. Der var også en tur til København bl.a. med et besøg i Tivoli. En enkelt aften blev ungdomsklubben i Dalum besøgt. Det var en aften med dans til

en lille situation over et givent emne. Øvelserne tilstræber at frigøre eleverne, så de lærer at optræde på en naturlig måde. Noget de også kan bruge uden for scenen. Næste år vil man arbejde med én forestilling, som vil blive vist for kammeraterne. Det er kun lærere, der arbejder med teatret, men man vil gerne i forbindelse med forældre, der kunne tænke sig at deltage i dette arbejde. Allerede nu er succesen med teatret så stor, at det ikke er muligt at optage alle tilmeldte elever.

The Mandies. Alle var glade ved skotternes besøg, og man glædede sig allerede til at besøge Skotland den kommende sommer.

Et nyt elevråd blev konstitueret. Forslag om tilladelse til at gå til bageren i frikvarteret mellem kl. 14 og 15. Ja, hjernen kunne nok trænge til lidt sukker på det tidspunkt! Man vil også godt have tilladelse til at cykle fra cykelskurene og ud til Bergendals Allé (alle trak dengang de-

Sex giver opmærksomhed Under overskriften SEX skriver redaktionen: ”Ja, vi tænkte nok, at det lige var den overskrift, der skulle til for at vække dig af din døs og henlede din opmærksomhed på, at OCULUS søger nye redaktionsmedlemmer. Ja, redaktionen kendte nogle tricks til at få læsernes opmærksomhed! Børge Skov bliver interviewet om blokfløjte-

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

undervisningen på skolen, som han leder. Den ugentlige undervisning er gratis, og hvis man ikke har en blokfløjte, kan man låne en på skolen. Man øver primært små stykker af Mozart. Skolen er i besiddelse af en meget omfattende nodesamling. Desuden meddeler Skov også i interviewet, at han desværre snart forlader skolen og ikke ved, hvem der kan overtage undervisningen. Han skal være højskolelærer. OCULUS oktober 1967 Redaktionen fik én medarbejder som svar på sidste nummers avertering efter nye medarbejdere til OCULUS, men man mangler stadig 2 – 3 elever, da det er et stort arbejde, der knytter sig til udgivelsen af bladet.

Elevrådet melder, at morgensangen endelig er afskaffet for 7. - 10. årgang. Godt for alle, da de alligevel ikke sang med. De mindre klasser fortsætter morgensangen. Svend Sander og Seppo Olesen har dannet Dalum Go-kart klub. Foreløbig har den 30 medlemmer. Der kan køres løb på en 600 meter lang bane i Langeskov. Senere blev det muligt at bygge sin egen Go-kart i Dalum Ungdomsklub. OCULUS november 1967 En ny elev er kommet med i OCULUS´s redaktion: Ole Buhl Hansen 1.Rb. Redaktionen har i dette nummer fundet på at spørge nogle lærere, hvordan en idealelev er, og eleverne hvor-

Lærer Henning Hjertebjerg anmelder teaterstykket ”Generation X”, der er blevet opført på Værkstedsteatret af teatrets unge skuespillere. Generation X baserer sig på en undersøgelse foretaget af to journalister, der fra 1963 til 1964 fik unge i alderen 15 til 24 år til at udtale sig om den verden, de levede i. Forestillingen viste 8 tidstypiske unge repræsentanter, der fortalte om deres had, håb og frygt. De kom

dan en ideallærer er.

ind på emner som religion, narkotika, ansvar, sex, popkultur og idealer. Det var barske ting, de unge fortalte om bl.a. om selvmordsforsøg, men stykket vekslede mellem alvor og humor. Det gav også en god virkning, at skuespillerne stod 1 - 2 meter foran publikum eller var nede blandt publikum. Generation X var anklagende, men nogle af de unge slog også festlige, folkelige og fornøjelige toner an. Hjertebjerg anbefaler unge at se stykket: ”Her får du med garanti et indblik i hvad andre unge på din egen alder går og tænker om deres samfund.”

pågældende føler sig selvstændig og ansvarsbevidst og er sin opgave voksen:” K. Kirketorp: ”Idealelever er folk, der ikke forstyrrer lærerne, når de spiser.” E. Stoustrup: ”Rent bortset fra at han er interesseret og aktiv i timerne, er en velopdragen elev en, der er indstillet på også at give andre en chance for at komme først ind ad døren, ligesom han levner sine medmennesker mulighed for at komme uhindret frem på gange og trapper. Han tillader også andre at have en anden mening end den, han selv synes er den

Først om idealeleven: N.K. Børnsen: ”Idealeleven skal være nogenlunde flittig, nogenlunde begavet og nogenlunde høflig:” Erik Rask Sørensen: ”Idealelever - det lyder uhyggeligt.” B. Skov: ”Det vigtigste for en idealelev er, at

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

rigtige og prøver at lade være med at afbryde dem, mens de udtrykker denne mening. Kort sagt: Han viser andre, de samme hensyn, som han forventer, at der vises ham.” Så om ideallæreren: Michael og Allan 7.d: ”En ideallærer bør have humoristisk sans, give få lektier for og være overbærende.”

ber. Han beretter, at den årlige fest ikke bliver en Flower Power fest, men en blomsterfest, da navnet Flower Power kunne virke i negativ retning på lærere og forældre. Der bliver dog pigtrådsmusik til festen. Så er der en artikel om Poul Dissing, der jo var en meget omdiskuteret musiker. Han var blevet sablet ned af mange, da han jo var meget

Birthe 6.a: ”Ideallæreren bør ikke give lektier for hjemme, men i stedet lade eleverne bestille noget i timerne. Ideallæreren bør heller ikke give svedere.” Niels 2.Ra: ”Ideallæreren skal gøre stoffet levende for eleverne, og han må ikke slå.” Ivar 1.Ra: ”Lille, spinkel og værgeløs.”

aparte. ”Hvorfor må en kunstner ikke slå sig løs uden at blive sablet ned af offentligheden? For kunst må det da være, at en person virkelig mener noget med det.”

Denne lille undersøgelse var lavet på baggrund af et større interview med den 18-årige realist, Birgitte Nielsen, på Realskoleforeningens årsmøde (Birgitte var gået ud af skolen året før). Hun ønsker demokrati i skolen: ”Vi må væk fra det autoritære.” Man kan f.eks. lære geografi på en demokratisk måde. Hjemmelæsning af et emne følges op i skolen med et oplæg og diskussion af emnet. Gruppearbejde skal ind-

samlet i en (Dommeren og hans bøddel og Mistanken). ”Den behandler med kulderislende uhygge og humor nogle af efterkrigstidens mest brændende problemer: menneskenes forhold til skyld og straf, hykleri og magtbegær og en overhåndtagende materialisme, og som den skeptiker Dürrenmatt er, anser han det ikke for sandsynligt, at verden i almindelighed og menneskene i særdeleshed vil ændre sig noget

føres på så mange områder som muligt. ”Der snakkes teamwork overalt i samfundet, kun for skolen synes ordet at være en by i Rusland. Af og til burde man kunne rive en time ud af skoleskemaet for at diskutere et eller andet aktuelt emne. Man kunne dels lære masse, og dels vil eleverne vænne sig til at tage ordet i forsamlinger. Sikke et nyt og bedre demokrati, vi vil få.”

videre til det bedre.” Det er en fremragende anmeldelse og som sprogligt befinder sig på et højt niveau.

Ole Buhl Hansen debuterer som OCULUS-skribent med et referat fra elevrådsmødet i okto-

Boganmeldelsen er skrevet af Palle Aabom. Det er bogen Kriminalkommissæren af Friedrich Dürrenmatt, der anmeldes. Det er to bøger

OCULUS december 1967 Viggo Lundegård Frederiksen 1.Rb fra OCULUS`s redaktion skriver om verdens bedste tegneserie: Radiserne. Her finder man replikker, der er Shakespeare værdige f.eks. da Trine siger til Tomas: ”Se så at humme dig, når storesøstre taler, springer lillebrødre!” Hvortil Tomas filosoferer: ”Lillebrødre er livets menige solda-

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

ter”. Viggo beskriver fint sin store begejstring for Radiserne. Bjarne Espersen 1.Ra, der var med til at arrangere Flower Power festen (nå, nej - den hed blomsterfesten af hensyn til de sarte lærere og forældre) for de store elever, skriver om denne: ”Aftenen igennem vekslede Shame og Mandies med at spille. Midt på aftenen var der uddeling af LP’er til den bedste udklædning og til nogle numre, der blev udtrukket. Alle gik glade hjem”.

Den hvide dame går igen Viggo Frederiksen 1.Rb (ja, det er ham der skrev om Radiserne) har skrevet en novelle med titlen: ”Rædselstimen”. ”Den hvide dame gik igen. Rygtet var begyndt af svirre, man hviskede ærbødigt om det, medens man rystede indvendigt, da man vidste, at turen kom til en selv – engang. Og så, i historietimen skete det, netop mens man havde det så rart med

Samme Bjarne Espersen har skrevet en anden artikel under overskriften: ”En afbrydelse af hverdagen”. Fredag den 24. november fik 1.Ra et afbræk fra den sædvanlige skolehverdag.

at gennemgå Nebukadnezars bedrifter år 586, viser den hvide dame sig i døren og forkynder med sukkersød stemme og honningsødt smil, at de tre første skal følge med op til tandlægen.” Viggo beskriver nu den tunge gang hen til tandlægen. ”På vejen derop mødte vi adskillige forkrøblede stakler, der var blevet ofre for tandlægens grusomhed, og nu kom haltende

Der var nemlig arrangeret et besøg hos kunstmaleren Asger Andersen, som boede i Ejby. Først kørte bussen eleverne til Langesø, så eleverne kunne gå en tur, så de rigtig kunne vågne op. Da de ankom til Ejby, viste Asger Andersen dem rundt i stuen og på 1. salen, hvor han havde mange af sine billeder hængende. Der blev stillet mange spørgsmål. Da madpakkerne var blevet indtaget, så eleverne på et stort væg-

ned af trappen, mens de klamrede sig til gelænderet”. Han beskriver den lange ventetid i venteværelset, hvor Karius og Baktus plakaterne nærstuderes, mens lyden af tandlægens bor får sveden frem på panden. Han kiggede ud ad vinduet og så på de heldige fugle, der ikke har tænder, men bare et næb. Endelig sidder han så i tandlægestolen og kan se alle torturinstrumenterne. Da disse dog ikke kommer i brug,

maleri ”Dansen om guldkalven”. Ved hjælp af associationer over dette billede skulle eleverne skrive et digt. Derefter fik eleverne selv lov til at male, mens kunstneren gik rundt og kommenterede. Endelig skulle nogle af eleverne opføre et lille mimisk stykke, inspireret over et af de udstillede billeder. Dette var Asger Andersen meget begejstret for. Bjarne konkluderer: ”En virkelig god afbrydelse af det dagligdags efterhånden lidt kedelige skolearbejde”.

og tandlægen erklærer: ”Tænderne fejler ikke noget”, så svæver Viggo ud af lokalet og ”styrter trallende hen ad gangen forbi lærerværelset og ud i den dejlige frie luft”. Jeg tror, at de fleste elever, der gik i skole i 1960’erne, vil kunne genkalde sig følelserne, når man blev kaldt op til tandlægen. Dem beskriver Viggo Frederiksen helt perfekt. Tandlægen, Bent Oxenvad, har garanteret læst novellen med stor fornøjelse, da han, som tidligere nævnt, selv gjorde sig som forfatter.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

1968 OCULUS januar og februar 1968 5-dages uge fylder en del i dette nummer. Ole Buhl har et længere indlæg, hvor han konstaterer, at 5-dages arbejdsuge er blevet almindeligt i samfundet. Men eleverne går stadig i skole om lørdagen. Det begrænser forældrenes muligheder for en lang weekend med bør-

Der havde været besøg på skolen af ikonkunstneren Peter Egor, der også var munk. Han fortalte om ikoner og ikonmaleri. Det var et meget interessant besøg, hvor man efterfølgende kunne besøge kunstneren i hans værksted. Fra elevrådet: Blomsterfesten blev en stor succes. Gav et overskud på 1.336 kr. fordelt på bil-

nene. Hvis man fjerner lørdagsundervisningen og lægger en time til de 5 hverdage, så skal de ældste klasser gå i skole til kl. 15 hver dag. Det bliver hårdt for både elever og lærere. Ole foreslår som et kompromis, at man kun holdt lørdagsfri i sommerhalvåret. Man kunne også rykke rundt på nogle fridage, så de blev lagt på lørdage. I bladet er der også fire læserbreve

let- og pølsesalg. Der blev dannet et kulturudvalg, som skal arrangere samlinger, hvor man synger og spiller, læser digte op eller diskuterer litteratur. Tingløkkeskolen var klart et sted, hvor kunst og kultur var i højsædet i 1960’erne. Lærerne gjorde meget for at skabe interesse for kunst, og det blev taget godt imod af eleverne. Der var også valg på skolen. Dette i forbindelse

om lørdagsfrihed. Tre af disse er imod lørdagsfri. Niels 6.a skriver bl.a.: ”Problemet er, at vi skal lære lige så meget. Hvis man nedskærer timetallet uden at skære fra diverse ferier, får vi meget mere for.” ”Jeg vil hellere beholde de længere ferier end få fri om lørdagen”. Det er hans klassekammerat, Peter Engholm Jensen, enig i. Mogens Brabæk Andersen 1.Rb synes, at det er svært at vænne sig til at starte i sko-

med, at der var folketingsvalg. Tre realklasser, 40 stemmer i alt, afgav deres stemme. Man havde mulighed for at stille op som kandidat til et parti. Nogle af de opstillede fik tildelt et parti, de ikke nødvendigvis selv ville stemme på. Ikke alle partier havde en kandidat opstillet, men en del havde.

len om mandagen, hvis man har fri både lørdag og søndag. Kortere ferier er også noget skidt. Det samme er flere timer og flere lektier om eftermiddagen. Maj-Brit Pedersen 8.a er enig med Ole Buhl, at man kun skal have lørdagsfri i sommerhalvåret.

stemmer og blå blok 13 stemmer. Som det var i mange år på det tidspunkt, så kunne Radikale Venstre og Retsforbundet bestemme, hvem der blev vindere! I virkelighedens verden havde Danmark jo på det tidspunkt en VKR-regering.

Ungdomsoprøret har bredt sig til de ”små” klasser”. I Lilleputrådet er der en klage: ”De små ville helst være fri for at blive kaldt ”de små”, da de mente, at når de gik i 2. - 5. klasse var de ikke helt ”små” længere”.

Valgets resultat blev lidt broget: Rød blok fik 15

OCULUS marts og juni 1968 Ole Buhl har fået et brev fra Dalum kommunes Skolekommission. Det handler om lørdagsfri. Det starter flot: ”Der vil i den nævnte periode (25.5 - 31.8) blive tale om 7 frilørdage. Hurra! Men så læser Ole videre og undrer sig: ”Har

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Dalum kommunes Skolekommission virkelig lagt navn til dette?” Det årlige antal skoledage skæres ned fra 234 til 230 (i dag har man årligt 200 skoledage/ EL). Fint, men disse dage er lagt helt fjollet, så man f.eks. skal holde fri en mandag, i skole om tirsdagen og holde fri onsdag og igen i skole torsdag. Den sidste dag lægges på en lørdag. Af de fire lørdage, der inddrages, lægges en lørdag, hvor der holdes

uddannelse i det moderne samfund, vi lever i.” Sonja Bøtcher 3.Ra: ”Ja, for man kan alligevel ikke komme i lære, når man kun er 14 år.” Andre som f.eks. Niels Hansen 2.Ra har en anden holdning: ”Jeg synes ikke, at den bør udvides, for der er mange, der går ud af skolen efter syvende skoleår, og de skal ikke tvinges til at gå videre.” Dette bakker Jørgen Nielsen 1.Ra op: ”Nej, det synes jeg ikke. Folk skal selv bestem-

afslutning (og mange bliver væk), to andre i eksamensperioden. Ole skriver diplomatisk, at Skolekommissionen kan hente ny inspiration i OCULUS, hvor man har beskrevet, hvordan problemet kan løses.

me, om de vil ud af skolen efter 7.” Et synspunkt lidt imellem de to ”fløje” har Erik Loll 3.Ra: ”Jeg mener, at den ordning bør laves helt om. Der vil jo være nogle, der ikke egner sig til at gå i skole, og de bør have lov til at gå ud af skolen, men det skal være skolen og ikke dem selv, der afgør det.” Det skal nævnes, at man fik 9 års undervisningspligt i 1972.

Mogens Brabæk Andersen skriver om Gokart. På ungdomsskolen har eleverne mulighed for at bygge deres egen gokart. Vi får også gokartens historie. Mogens var meget teknisk interesseret og uddannede sig senere til civilingeniør. Både små og ældre elever er meget utilfredse med gangvagterne. De er simpelthen for strenge, og gangvagternes egne kammerater kan godt få tilladelse til at være på gangene. Det er dybt uretfærdigt. Morgensangen blev afskaffet for de ældre klasser, men nu er der forslag om også at afskaffe denne for de yngre klasser. OCULUS juni 1968 I 1968 var der stadig 7 års undervisningspligt. Nogle elever forlod skolen efter 7. klasse hvert år. OCULUS stiller derfor nogle elever spørgsmålet: Bør undervisningspligten udvides (til 9 år)? Meningerne er delte. Nogle f.eks. Erik Rasmussen 10.a: ”Jo. Der er et stort behov for

Børge Skov havde forladt Tingløkkeskolen, men ikke glemt den. Han er blevet højskolelærer, og har sendt OCULUS en god artikel om højskolelivet og om de forskelle, der er i forhold til livet i folkeskolen. ”Hvad er det så, højskolen giver den enkelte elev? Det er samvær med andre unge fra hele landet og ofte udlændinge. Altså unge med vidt forskellige forudsætninger, her tænker jeg på landmiljø contra bymiljø samt vidt forskellige skolekundskaber lige fra 7. klasse til studentereksamen.” OCULUS december 1968 Nummeret starter med at beklage den sene udgivelse: ”Vores trykkeri er ophørt, vor redaktør er rejst og vi mangler medlemmer.” Ny Redaktør er Viggo Frederiksen 2.Rb. Dette nummer adskiller sig fra de tidligere ved, at forsiden og al tekst i bladet er farvet rødt. Helt i overensstemmelse med denne farve er første artikel,

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

der med en stor rød overskrift bekendtgør: ”Revolution”. Denne artikel er skrevet af 3 piger fra 2.Ra Bente, Sussi og Karin. De går ”i kødet” på Tingløkkeskolens kultur. ”Undervisningen er til de fleste tider meget kedelig, da vi jo bare sidder på vores rumper og får proppet en hel masse ind i vores hoveder, som vi alligevel ikke husker. Kort sagt, vi får ikke lov til at sige ret meget, undtagen når vi skal høres.” De

ker. Vægge, borde, stole o.s.v., er kedelige og grimme.”

foreslår, at de i stedet f.eks. skal lave billeder til tekster. Komme ud i skoven i biologi. Spille stykker i sprogfagene. I det hele taget skulle lærerne diskutere mere med eleverne.

mange sider! ”Vore hæfter er brune og kedelige, men derfor må vi alligevel ikke male på dem for mange lærere. Det kan da ikke gøre noget, når bare navnet står tydeligt.”

”Skolens udseende er noget af det kedeligste at se på næst efter de grimmeste fabrik-

De foreslår billeder på væggene i klasserne. Blomster i vindueskarmene. Gardiner til vinduerne. Man burde have f.eks. potter med karse og purløg i vindueskarmen, så man kunne få lidt smag på madpakkerne. Skolegården vil de slet ikke komme ind på - det ville fylde for

Konklusion: ”Hvis alt dette blev lavet om og

De tre ”revolutionære piger. 1. rk fra venstre: nr. 1 Bente, nr. 2 Sussi, nr. 5 Karin. Klasselæreren var Holger Madsen er ”revolutionerede skolen med Børne- og ungdomsteatret.

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

meget mere, ja, ih hvor kunne vi så have det rart og hyggeligt, men det mener nok ikke alle.” En ordentlig opsang til lærere og ledelse om mere kreativ tænkning fra deres side. Artiklen har uden tvivl mødt stor opbakning fra et stort flertal af eleverne.

til deres fag fx får ”onkel Erling” (Erling Johansen) et sæt ”Den lille kemiker” osv. Heldigst er Agnete (Nygaard), da hun fandt mandlen i risengrøden. Mandelgaven? Jo, hun bliver flyttet op i en højere lønningsklasse. Flot julenovelle af Viggo og Ole.

Musikanmelselse Hans Linde Thomsen fra 2.Rb anmelder en

1969 OCULUS marts 1969

popkoncert. Hans blev senere som voksen koncertarrangør og adm. direktør for Odense Sport & Event, så han må siges at have fulgt sin store ungdomsinteresse. Hans havde overværet en fantastisk koncert i Fyens Forsamlingshus 1. september med Savage Rose og Young Flowers. ”Man var i en rus i ca. 2 timer og 30 minutter. Særlig begejstret var han for trommeslageren i

Der er stor udskiftning af redaktionen, hvilket har forsinket dette nummer. Holger Madsen har trukket sig. Nu er det de to lærere Henning Hjertebjerg og Kaj Ludvigsen, der er rådgivende lærere. Ellers er det elever fra 7. årgang, der udgør redaktionen. Uden at forklejne dette, så er marts-nummeret tyndt og uden megen saft. Dog med en enkelt undtagelse. Henning

Savage Rose, Alex Riel: ”I deres sidste nummer gav den tidligere ”Årets jazzmusiker”, Alex Riel, en trommesolo på et kvarter, som fik publikum til at forstå, at en jazzmusiker også kan spille beatmusik.” ”De lavede et dejligt show, nummer for nummer lagde man mærke til, hvor meget, der var lagt i akkompagnementerne, men de skulle alligevel kun være baggrund for Anisettes røst, og ih, hvor var det godt gjort.”

Hjertebjerg svarer i en længere artikel på sidste nummers artikel: ”Revolution”. Hjertebjergs artikel har fået overskriften: Revolution og evolution. Han refererer meget overordnet fra Den blå betænkning og læseplansudvalgets rapport fra 1960. Man kan ikke bare forkaste grundlaget og forlange noget helt nyt. Man skal være klar til at udvikle skolen i fællesskab (elever, lærere og forældre). ”Gennem en fælles aktiv

Artiklen slutter med. ”Det var en af de store dage for de beat-interesserede i Odense.”

indsats kunne der skabes de forhold, som så mange lærere og elever ønsker, og som mange forældre burde forlange.” De tre pigers indlæg i sidste nummer er i hvert fald blevet taget alvorligt, men det giver ikke de ændringer som de foreslog. Men man kan godt klandre Hjertebjerg for ikke at forholde sig konkret til pigernes indlæg. Der var rigtig mange gode forslag, der kunne gennemføres for små penge, så pæne ord, men ingen handling fra skolens side. Bladet er stadig fyldt med reklamer. Drikkevarer: Jolly Cola og Sunkist. Bukser: Lee Jeans og

Viggo Frederiksen og Ole Buhl har uden tvivl hygget sig meget med at skrive en lille julenovelle ”Jul på Speckenburg”, hvor den meget store familie mødes til julekomsammen. Familien kendes kun på deres fornavne (fornavne som pudsigt nok svarer til lærernes på Tingløkkeskolen). Hver har sin bestemte rolle fx er tandlægen blevet til ”Bent Oxygen” og bliver kaldt chefbøddelen. Deres julegaver passer fint

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Levi´s – en reklame der vel er lidt vovet i et skoleblad, da den viser en topløs pige iført Levi`s 502. Derudover en del lokale reklamer bl.a. for mange af de lokale købmænd. Ingen af disse butikker findes længere i dag. Med dette nummer begynder der at komme flere sportsresultater og sportsreferater med. OCULUS maj 1969

give anledning til konflikter.” Der er et oprør på vej på alle uddannelsesinstitutioner både i Danmark og udlandet. Man gør oprør mod autoriteterne. ”Alle steder kommer det bag på ledelsen og lærerne, og således vil det også gå herhjemme, når oprøret kommer til folkeskolen.” Den lille bog vakte ganske stor forargelse blandt mange. Den var måske lidt provokerende, men alt i alt oplyste den hovedsaligt ele-

Dette nummer har et interview med skoleinspektør Vagn Eriksen. Her fortæller han om sine mange opgaver og de stigende krav, der er til en skoleleder. Vigtigste opgave? ”Jeg mener, den vigtigste opgave er den, som har med den pædagogiske side af embedet at gøre, dvs. den, der har at gøre med den opdragende, den karakterdannende og den kundskabsmed-

verne om deres rettigheder.

delende opgave, som er skolens.” Fremtidsplaner? ”Jeg har ønsker om forbedring af en del lokaler på Tingløkkeskolen og indretning af endnu flere til aflastning af den lokalemangel, som har plaget os en snes år.” ”Jeg har ønsker om en forbedret udsmykning af vor skole, større bevillinger til moderne undervisningsmidler f.eks. på AV-området, i det hele taget undervisningsmidler, som fremmer aktiviteten hos den

bjerg: ”Nogle elever har tidligere givet udtryk for ønske om visse ændringer af skolen, som man ganske godt forstår, men som hr. Hjertebjerg alligevel lader afgå ved en stille og blid død ved hjælp af ord og atter ord.” Hjertebjerg skød også med skarpt mod de meget passive forældre. Her skriver læseren: ”Skolen har indtil i dag ikke givet mig noget indtryk af, at man ønskede aktivitet fra min side. Ja, jeg har

enkelte elev.” Vagn Eriksen understreger også: ”For at en skole skal kunne fungere godt, må der være tale om holdarbejde og et betydeligt samarbejde med alle, der er knyttet til en skole.” Interviewet vidner om en meget visionær skoleinspektør.

da af og til været inviteret til at deltage i en ”kødrand” på gangen i den bygning, hvor vore børns klasseværelse ligger i. Man bliver kaldt ind på tur, og kan sikkert få en meget udbytterig samtale med klasselæreren, men de øvrige lærere som mit barn omgås i det daglige, hvor finder jeg dem?”

I 1969 udkom Den lille røde for skoleelever samme format som Maos lille røde. OCULUS refererer fra en kronik om bogen i Ekstrabladet. ”Skolen har ikke forandret sig meget, men samfundet er blevet friere og friere, og det må

Så er der i dette nummer et spændende og usædvanligt læserbrev. Det er nemlig fra en mor til en elev på skolen (anonym, da det jo ikke skal gå ud over eleven, hvad moderen mener). Læseren skriver på baggrund af artiklen Revolution og evolution af Henning Hjerte-

OCULUS juni, september, oktober og november 1969 Redaktionen består nu af 5 elever fra 8. årgang: Stig Frederiksen, Max Jørgensen, Henrik Larsen,

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Arne Hansen og Else Svoller. Kvaliteten er dalet en del, men de er jo også uerfarne. Bladene er meget tynde. Humoren og de mange spidsfindigheder er væk. I juni-nummeret er der en artikel skrevet af en seminarielærer og en artikel om ”Dansk Folkehjælp”. Dette er søvndyssende læsning. Et enkelt læserbrev med ”bid” i, er skrevet af ”Else”. Læserbrevet handler om den ringe seksualundervisning på skolen. Hendes opfordring: ”Se så at få gang i sutterne lærere, det er på tide.” Mon hun har læst ”den lille røde”? Resten af bladet forsødes med vittigheder. September–nummeret er uden reelt indhold. Praktiske oplysninger om skolen. Oversigt over idrætsdagen. To sider med DHG´s træningstider.

November-nummeret må tage prisen for det absolut dårligste i skolebladets historie. Her er seks sider om, hvem der formelt bestemmer i skolen. De fleste, om ikke alle, har nok arkiveret dette nummer lodret. Nu kan det næsten kun gå fremad igen! OCULUS december 1969 Der er i dette nummer en helsides reklame for Dalums nye biograf: Imperial. Provinsens største lærred. 6-sporet stereofonisk lyd. Grillbar, der er åbent fra kl. 10 til 24 hver dag. Mødestedet i det store spisefrikvarter var normalt udenfor hos bageren på Bergendals Allé, men nu fik bageren konkurrence fra biografens grillbar. Mange foretrak en cola og en bakke pommes frites i stedet for studenterbrød. Særlig i regnvejr blev grillbaren valgt fremfor bageren.

Oktober–nummeret har seks siders resultater fra idrætsdagenden 9. september, men ingen artikel om dagen. Gamle elever vil genkende programmet: Kl. 8.00 – flaghejsning. Derefter holdt Vagn Eriksen tale. Så blev ”Jeg elsker de grønne lunde” sunget (hvor de ældste elever altid sang ”Jeg elsker de grønne flasker”), og så var tiden kommet til de årlige dyster på idrætsbanen. Dog er der en lille interessant artikel med lærer Ingrid Lambert Jensen. Hende og hendes mand har været lærere både i Vestjylland, Nordsjælland, Sydgrønland og Nordgrønland. ”I både Vestjylland, Sydgrønland og Nordgrønland var lærere og elever dus på en helt naturlig måde, ingen tænkte videre over dette i hverdagen, således mener jeg, at dus-formen må komme som noget naturligt på en skole og ikke som en revolution.”

Tingløkkebageren fik i 1969 konkurrence af den nye biograf Imperial på Dalumvej. Kritik af sexualundervisningen Kritikken over skolens ringe sexualundervisning breder sig. I syvende klasse fik man en seddel med hjem til forældrene, hvor de skulle give tilladelse til, at man måtte høre om dette ømtålelige emne. Fik man tilladelsen, så kunne man

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

sammen med klassens drenge eller piger (man blev selvfølgelig delt) se en meget sober film, der ikke afslørede noget interessant, og efterfølgende fortalte skolelægen lidt mere uddybende om de forskellige ting, der blev behandlet i filmen. Der blev sjældent stillet spørgsmål. Tandlægen, Bent Oxenvad, har en stor artikel om ”Aldrig mere huller i tænderne”. Den lanceres som ”Forbrugeroplysning”. En interessant anmeldelse af en panel-snak. Forældreforeningen havde arrangeret en diskussionsaften med emnet: Samarbejde mellem skole og hjem. Diskussionspanelet bestod af: Skolekommissionsformand B. W. Andersen Skoleinspektør Vagn Eriksen Lærer Lambert Jensen Elevrådsrepræsentant Ole Buhl Forældrerepræsentanter: Sonja Dieperinck og Willy Madsen. 180 var mødt op til denne diskussionsaften. Efter en velkomst fik hver paneldeltager i to runder mulighed for at fremføre deres mening om Skole-hjem-samarbejdet: Hvad har vi, og hvad kunne man mere ønske sig? Efter en kaffepause blev diskussionspanelet til et ”spørgepanel”, hvor man fra tilhørerne kunne stille både skriftlige (anonyme) eller mundtlige spørgsmål. Referenten konkluderer, at der er behov for flere af denne slags møder. Jeg husker selv mødet rigtigt godt. Jeg, og uden tvivl mange andre elever, var imponeret af Ole Buhl. Både at han havde modet til at sidde i panel med ”autoriteterne”, men også kvaliteten af hans indlæg. I det hele taget, så havde Ole et intellekt, der lyste op både i elevrådet og med mange indlæg i OCULUS.

Nervøsitet afløses af en befriende latter Mange år senere har Vagn Eriksen fortalt om en episode fra denne aften. Efter de mange indlæg var der en pause. Efter pausen kunne man lægge skriftlige spørgsmål i en krukke. Efter pausen ville man prøve at besvare så mange spørgsmål som muligt. Et af spørgsmålene, der blev trukket op af krukken gav Vagn Eriksen lidt sved på panden: ”Er det i orden, at en lærer tænder sin pibe inde i klassen, inden han går ud til frikvarter?” Inden Vagn Eriksen kunne finde et diplomatisk svar frem, så lød der en kraftig røst fra en af paneldeltagerne: ”Nej, det er ikke i orden og jeg gør det aldrig mere!” Den formastelige synder var ingen ringere af den meget afholdte gårdvagt, matematik- og fysiklærer Halfdan Lambert Jensen. Det svar fremkaldte stor latter i både panel og i salen. 1970 OCULUS januar 1970 Et lidt forsinket julenummer bl.a. med hele julesangen ”Silent Night” trykt over to sider med både noder og tekst. Nå, men nummeret kan vel gemmes til den kommende jul! Det mest ophidsende i dette nummer er et interview med medlemmerne af gruppen Unfamiliar date. Medlemmerne var Ole Kjellerup (guitar), der nu var fyldt 18 år og gik i gymnasiet, Carsten Eistrup (organist), Jan Johansen (trommeslager) og Palle Åbom (bassist). De havde spillet på Tingløkkeskolen fredag den 5. og lørdag den 6. december til det årlige skolebal for de små og store elever. Det anføres, at de har opnået ry som et af byens bedste beatorkestre. Medlemmerne kom fra forskellige bands, og byggede i løbet af en sommer

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

et nyt repertoire op og blev godt sammenspillet. De startede med at spille i Dalum-Hjallese Ungdomsklub, men en optræden på det daværende ”Sexløberen” (lå i Fyens Forum) fik gang i sagerne, og bandet måtte efterfølgende faktisk sige nej tak til en del jobs. Bandet skrev selv en del af deres numre. De har også spillet i Jylland og bl.a. givet koncerter i Esbjerg på det kendte ”Africano”. Fremtiden byder, håber bandet,

livsholdning. ”Ingen af de to bøger kan sikkert vinde fuld tilslutning blandt lærere, elever og forældre. Det, som mange af skolens implicerede parter ønsker, er uden tvivl en vis balance i tingene - at finde frem til noget, som forskellige grupper kan være fælles om.”

på et nyt anlæg, et nyt hammondorgel og nye sange.

fristes til at kalde OCULUS ”Den lille lyserøde.”

Som underholdning i juletiden har to elever lavet et labyrintspil med 95 poster. Som ved Matador skal man lade en terning vise, hvor man skal flytte sin brik hen. Men der er selvfølgelig forhindringer, hvor man skal vente en omgang eller flytte nogle felter tilbage, før det igen bliver ens tur f.eks.: Lambert stopper dig – vent en omgang. Forhør hos Grauslund – tre felter tilbage. Gemmer sig for inspektøren – vent to omgange. Rundtur i smøglokalet – vent to omgange osv. OCULUS februar 1970 Redaktionen på OCULUS har skrevet en slags leder under overskriften ”Nytårsforsætter”. Ved indgangen til 1970’erne, kigges tilbage på 1960’erne. Årtiet sluttede med bogen ”Den lille hvide”. Den blev skabt som en modvægt til ”Den lille røde”. Den lille røde beskrives som en delvis revolutionær bog, der flere steder vil sætte forskellige grupper op mod hinanden. Den giver dog også saglig orientering på en del områder. Men den er klart venstreorienteret. Den lille hvide beskrives som konservativ eller højreorienteret. Den er udgivet af unge kristne og ser på mange spørgsmål ud fra en kristen

OCULUS ønsker at være alsidig og midtpunktsøgende. ”Man kunne næsten

Har elevrådet nogen berettigelse? I forlængelse af dette, stiller elevrådet spørgsmålet: Har elevrådet nogen berettigelse? Spørgsmålet bedes overvejet af eleverne, som gerne må svare på dette og de følgende spørgsmål: • Er din elevrådsrepræsentant valgt omhyggeligt nok? • Bliver der givet tilstrækkelige meddelelser fra elevrådet? • Burde elevrådet offentliggøre hvad de i den kommende tid vil arbejde med? • Burde der afholdes møder med hele skolen i skoletiden? • Giver din klasselærer dig tid nok til at diskutere? • Burde der afholdes mindst et klassemøde for hvert elevrådsmøde? • Burde elevrådet reklamere noget tydeligere med tidspunkter for dets møder? Ja, det er svært at få elever såvel som voksne til at involvere sig helhjertet i de mange vigtige demokratiske organer i vores samfund. Man kan dog også se på bladets artikler og respons på disse, at elevernes involvering er faldet lidt

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

det seneste års tid. Tidligere var der mere bid i artiklerne, og det reagerede mange på med en god respons.

gratis. Arrangementet blev en stor succes, og sangsalen var stuvende fuld.

OCULUS Marts 1970 En elev fra 3.Ra, Troels Torstein Andersen, kræver i et læserbrev medbestemmelse i skolen. Han fremfører ganske logisk sit argument: ”Elever vil gerne betragtes som mennesker,

OCULUS april 1970 Som noget nyt lader redaktionen en klasse, 9.a, lave det meste af dette nummer. En artikel beskriver faget orientering. Andre kommer med forslag til at gøre skolen bedre. Klassen har besøgt Sanderumskolen. Her har man i 9.a i to

man skal tage lige så meget hensyn til, som man skal til andre mennesker. De mener, at når de skal tilbringe så megen tid i tilknytning til skolen, så skal de også trives der. Selvfølgelig skal de trives der, og så må man også gøre noget for denne sag.” ”Man må nødvendigvis finde ud af, hvordan eleverne gerne vil se skolen indrettet. Men selvfølgelig er det lærerne, der

måneder beskæftiget sig med rumfart i faget orientering. Slutproduktet blev en udstilling, som de inviterede Tingløkkeskolens 9. klasser til at se. Det var et fremragende initiativ og satte tankerne i gang. Da nu 9.a var på Sanderumskolen, fik de endnu en god ide. Noget ironisk skriver de: ”På Sanderumskolen er man i besiddelse af en ”vaks” skoleinspektør, og det

bestemmer mest. Jeg mener derfor, at der må være en dirigent, ellers bliver der sikket ingen musik.” Ja, det må noteres, at det sproglige billede ikke er helt tilfældigt. Troels blev senere klarinettist i Sønderjyllands Symfoniorkester.

er muligvis derfor, der bliver gjort noget ved sagerne. Deres vægge var ligesom vores: kedelige, kolde og hospitalsagtige, indtil en lærer tog initiativet til at få malet en væg i et spændende jungleagtigt landskab.” Så hvorfor ikke lade elever male Tingløkkeskolens kedelige vægge med nogle sjove motiver?” Endelig har eleverne fra 9.a et forslag til ”Det superpædagogiske klasseværelse”. Hver klasse skal have det sam-

I dette nummer er der også (igen) fokus på AVmidler, som slet ikke er nået til Tingløkkeskolen. Nye skoler har fået fx fotokopiering, flip-over, overheadprojektor med mere. Artiklen sætter også spørgsmål til lærernes kendskab til de nye AV-midler. Måske kan nogle af de yngste lærere bruge disse, men nok ikke de ældre lærere. Selvom vi skriver 1970, så er der stadig begejstring for jazz på skolen. Den særdeles dygtige og afholdte lærer og jazzmusiker Alfred Hansen (spillede fremragende bas og klaver bl.a. i Kardinalerne), stillede lørdag den 10. februar op sammen ni andre jazzmusikere og spillede både traditionel og moderne jazz. Dette ganske

me klasseværelse i hele skoletiden. Man kan løbende skifte/bytte inventaret efterhånden som man bliver ældre. Langs væggene skal der være hjælpemidler (skrivemaskine, lysapparat, båndoptager, farver og papir med mere. Klassen bestemmer gardiner og billederne på væggene. Hver klasse sine love som eleverne sørger for bliver overholdt. Opslagstavle til ideer, meddelelser og udklip. Sådan et klasseværelse vil man føle sig hjemme i - og derfor lære mere! Faktisk rigtig gode ideer!

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

Der var også blevet lavet en undersøgelse blandt forældrene: Skal de ældste elever have lov til at ryge på skolen? En afstemning blandt forældrene gav flg. resultat: Forældre 1. til 7. klasse: For 105 – Imod 122 – Ved ikke 2 Forældre 8. til 10. klasse: For 118 – Imod 76 – Ved ikke 2 I alt var 223 for og 198 imod mens ved ikke udgjorde 4 stemmer. Nu skal skolen altså forholde sig til, hvordan man vil gribe rygepolitikken an. Skal man have et inde eller ude rygelokale? Skal rygerne have forældrenes tilladelse til at ryge? OCULUS maj 1970 En del af dette nummer er lavet af 4.c. De har en (meget lang) opremsning af regler, de har lavet både i klassen og ude i skolegården. I alt er der 47 regler. De 42 regler er ”Man må ikke… ”, der er 3 ”Man skal… ” og 2 ”Man bør… ”.

21 elever har meldt sig til turen til Loanhead, Skotland, fra de 24. juli til den 11. august. Deltagerne bliver privat indkvarterede. Da man råder over 32 køjepladser, er der stadig ledige pladser, og det gode tilbud gælder både for elever og lærere. OCULUS juni 1970 Fra 1. august 1970 var det slut med at gå i skole om lørdagen. Det bliver ikke positivt modtaget af eleverne. Færre dage betyder længere dage. Det kommer til at gå ud over koncentrationen. Flere lektier og kortere forberedelsestid. Weekenden skal altså bruges på lektier og større arbejder som fx stil. ”Faktisk kan der ikke siges noget positivt om 5-dages skoleugen.”

Kurt E. Nielsen 1.Rb klager over, at religionstimerne bruges til fx regne- eller skrivetimer.

Skolen har fået to overheadprojektorer. Brugen af disse moderne hjælpemidler beskrives detaljeret. Ja, de vil faktisk revolutionere undervisningen: Opstillingen er hurtig og ingen mørklægning Læreren vender front mod eleven og har god kontakt til disse, da han kan undgå at ”tale til tavlen” Der kan spares tid i timen, da materialet kan

”Jeg tror det ville være godt, om vi på skolen fik lejlighed til en gang imellem at tale med en præst, som kunne fortælle os om, hvad vores tro var bygget på. Så havde vi forudsætninger for at kunne forstå det, der bliver talt om i vores kirker, og vi fik selv lyst til at komme der.”

være forberedt Øget opmærksomhed fra eleverne, idet disse lettere kan samle sig om det oplyste lærred end den langstrakte mørke tavle, hvorpå det skrevne i øvrigt kan være svært at se pga. reflekser fra vinduerne (og lærernes tvivlsomme håndskrift)

Så annonceres det, at Tingløkkeskolen endelig får AV-midler. Skolen har fået 50.000 kr. som ekstrabevilling til dette formål. Der er indkøbt overheadprojektor, lysbilledapparat, 3 båndoptagere, 2 højtalere, 1 episkop samt en filmfremviser.

Så fik eleverne et rygelokale Endnu et stort fremskridt dog ikke på højde med månelandingen. Man har fået et rygelokale. Ole Buhl fortalte, at man lavede en koncert, hvor man samlede ind til indretning af lo-

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

kalet. Entreen var 4 kr. (ganske mange penge dengang), men så var der også to orkestre, der underholdt. Bl.a. Unfamiliar Date (det lokale band) samt et andet band, der ikke havde noget navn. Man kaldte dem Greek Workshop (det var Jan Højgårds (3.Rb) gode idé) i indbydelsen, men til koncerten fandt de selv frem til navnet ”De Sydfynske Alpedrenge”. Et navn de fortsatte med og fik en ganske pæn succes. De

nogle lærere. Her diskuteres oplæggene. Derefter samles alle til en paneldiskussion med indlæg fra grupperne. Lærere og elever vil møde nye sider hos hinanden. Det vil skabe bedre forståelse. Det vil måske kunne befordre større arbejdsglæde og dermed bedre indlæring. Glade børn lærer nu engang mere end sure og modvillige. Nogle dage efter vælges et elevråd og en elevrådsformand. Et vigtigt valg både for

to bands ”jammede” også undervejs.

elever og lærere. Kontaktlærere udvælges (et halvt år ad gangen). Alle elevrådsmøder skal holdes i skoletiden. Elevrådsrepræsentanten skal have stillet tid til rådighed af klasselæreren til at forelægge sager for klassen. Måske skal elevrådet vælges for et halvt år ad gangen for at give flere mulighed for dette engagement. Gode tanker fra Henning Hjertebjerg. Et reelt

En nyhed fra Ungdomsskolen fortæller, at det nu er muligt at få et latinkursus i skoleåret 1970/71 og få den lille latinprøve (hvis man altså består). Der rapporteres fra sidste skoledag, og der er nogle citater fra ”blå bog”. I den alvorligere ende har Henning Hjertebjerg en lang artikel om ”En ny struktur”. Han stiller nogle væsentlige spørgsmål: ”Hvordan kan der skabes en atmosfære, der befordrer forståelse mellem lærere og elever? Hvordan kan man lede negative, utilfredsstillede behov i en mere positiv retning? Alt for ofte er det enkelte lærere, der som øer på Atlanten forsøger sig. Nogle gange kan grupper af lærere blive enige

forslag om medbestemmelse, der vil udvikle elevernes opfattelse af demokratisk medvirken.

om visse liberale pædagogiske metoder.” Hjertebjerg har følgende forslag til en ny struktur på skolen. Elever og lærere skal nærme sig hinanden. Elevrådet skal brydes ned og bygges op fra grunden! ”Elevrådet har for lang tid været en ramme om et tomt lærred. Forbindelsen mellem rådet og flertallet af skolens elever har været temmelig ringe. I skoleårets første uge samles skolen i festsalen. Fx 1. – 4. kl., 5. – 7. og 8. – 10. til møder. Her kommer forskellige lærere med nogle oplæg til diskussion. Elever deles i nogle mindre grupper sammen med

der var på Tingløkkeskolen, da 1960’erne startede, og så da årtiet slutter med skoleåret 1969/70. Eleverne stiller krav til skolen. Kræver en mindre revolution. Vil bestemme over ”deres” klasseværelse. Gassen er langsomt ved at gå ud af ”den autoritære ballon”. Lærerne selv kommer nu med forslag til nye strukturer. De svarer på elevernes forespørgsler. De involverer sig i samtalen. Eleverne bliver taget alvorligt. Da tresserne startede, rejste eleverne sig op, når læreren kom ind i klassen. Det hed Hr., Fru eller Frøken. Nu nærmer tiden sig, da

Skoleåret 1969/70 er til ende, og det er denne lille odyssé også. 1960’erne var et årti, hvor der skete meget i samfundet, men også på Tingløkkeskolen. Skolebladene viser tydeligt den store forskel,

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

eleverne bliver dus og på fornavn med deres lærere. 1960’erne var en opbrudstid, hvor der skete et paradigmeskift (på godt og ondt). Det autoritære system blev nedbrudt. Traditioner var blevet ændret. Arbejdsfordelingen i hjemmet var ændret. Den ældre elev var blevet mere købestærk og kunne følge med moden både tøj -og musikmæssigt. Skoleeleven kunne nu holde fri om lørdagen, men måske skulle der

det etablerede samfunds regler og normer i musik og påklædning. Mantraet var No Future. Anarki og pessimisme trivedes side om side. På den anden side havde vi Yuppiebevægelsen. Det var unge konservative i hvid skjorte, slips og dyre jakkesæt. Hurtige handler på Børsen blev omsat i hurtige biler og flittige besøg på fancy cafeer og natklubber.

laves lidt flere lektier i løbet af weekenden. I skolen kunne den ældre elev stresse af med en smøg i rygelokalet, i stedet for at stresse med rygningen inden gårdlæreren nåede op til det bagerste læskur. De ældste elever kunne også forlade skolen i frikvartererne uden at få en eftersidning.

Man kan roligt sige, at 80erne var et mere individualistisk årti end et kollektivistisk. Men det var altså i 1960erne, at de unge fandt ud af, at de udgjorde en indflydelsesrig gruppe både politisk, finansielt og kulturelt. 1960erne blev kimen til ungdomskulturens videre udvikling. Lad os slutte med at kigge på de to neden-

Hvad 1960erne førte med sig Det der blev sat i gang i 1960erne udviklede sig i forskellige retninger i 1970erne. Marxismen stod stærkt på uddannelsesinstitutionerne. Hippiebevægelsen var synlig i første halvdel af 70erne. Det udmøntede sig i Thylejren og Christiania, men fik ikke den store indflydelse på de unge. Rødstrømpebevægelsen stod stærkt i årtiet og fik også pæn indflydelse på politisk

stående fotos af to realklasser fra henholdsvis 1960 og 1970. De viser en hel del om udviklingen fra 1960 til 1970.

Ebbe Larsen er frivillig arkivmedarbejder, fagbogsforfatter, tidl. lærer og naturvejleder

niveau, f.eks. blev flere kvinder valgt ind i Folketinget og i byråd. Sidst i årtiet blev diskoteker populære. De tiltrak en anden del af ungdommen. Her var elegant tøj og popmusik in. Man ser tydeligt, at der hele tiden blandt unge kommer reaktioner på det bestående samfund. 1960ernes ungdom reagerede på et meget autoritært samfund. Reaktionerne i 70erne var politiske og kulturelle. De unge var generelt mere venstreorienterede. I 1980erne kom der reaktioner på dette. Punkbevægelsen var en såkaldt subkultur, der viste sin modstand mod

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

3.Rb 1960 med klasselærer Frode Kristensen.

3.Rb 1970 med Klasselærer Else Stoustrup

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026

ISBN 978-87-974707-1-8

NY!

9 788797 470718 52

Særtryk - Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Forening og Arkiv, 2026