Skip to main content

Nyt fra Opbyggersektionen

Page 1

Nr. 1. 14. august 2015 (uge 33)

Nyt fra Opbyggersektionen

KS2000 opbygger Basisdelen af KS2000 Opbygger er stort set klar, og den skal derefter tilrettes yderligere i samråd med foreløbig 2 pilotvirksomheder, før den er klar til gennemsyn. Dette arbejde foregår i august og primo september. Aftaledelen er fortsat under udarbejdelse. Vognmandsorganisationerne har bedt om at få den til gennemsyn, når udkast foreligger klar, da man søger et aftalekompleks, som kan anbefales til medlemmerne.

AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.400 medlemmer over hele landet, der til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. Vi er brancherettede i vores arbejde og uafhængige af andre interesser.


Møde i Trafik- og Byggestyrelsen Der har været afholdt møde i Trafikstyrelsen, hvor bl.a. ITD og DTL deltog. Begge organisationer presser på for højere totalvægt og nye vogntog med flere påhængskøretøjer. Lykkedes det at ændre på reglerne, vil det have stor betydning for opbyggerne. Det er selvfølgelig noget, som vi følger meget tæt. Referatet af mødet er udsendt til medlemmerne for kommentarer.

Forslag til ændringer i bekendtgørelse fra Trafikstyrelsen – til høring Trafik- og Byggestyrelsens ændringer vedrørende medbringertruck er udsendt til medlemmerne for kommentarer. Vi vil derefter forberede et svar til Trafik- og Byggestyrelsen. Fremover indgår AutoBranchen Danmark Opbyggersektionen i høringsgruppen.

Udbudsmateriale for offentlige/statslige indkøb Vi har fået en forespørgsel fra det offentlige vedrørende udformning af udbudsmateriale knyttet til et større konkret indkøb. Erfaringer fra de medlemmer, som tidligere har deltaget i lignende leverancer, vil vi indsamle, hvorefter vi vil melde tilbage til dem – også vedrørende krav til leverandør omhandlende kvalitetssikring.

ELMIA I sidste nyhedsbrev tog vi initiativ til et fælles koncept for medlemmerne på ELMIA-messen. Men det var ikke den nødvendige opbakning denne gang. Vi må dog erkende, at vi var sent ude, så næste år vil vi være ude i meget bedre tid.

Uddannelse af karrosseribygger På opfordring af Teknisk Skole Silkeborg deltager vi i udvikling af en mere målrettet uddannelse for karrosseribyggere. Trin 1 – 5 i hovedforløbet er fælles for karrosseribyggere og karrosserioprettere. På det sidste trin 2 i hovedforløbet skræddersyes indholdet til henholdsvis karrosseribygger og opretter. Forslag til indhold ligger klar fra Teknisk Skole Silkeborg, hvor vi sammen med et par af medlemmerne givet input til indhold og supplement. Men vi får behov for input fra flere medlemmer, når vi kommer lidt længere frem. Hvis det har interesse – så meld venligst ind til Hans Bruun på hans.bruun@firma.tele.dk

Flere medlemmer Jo flere vi er – jo stærkere står vi! – og jo mere tæller vores mening. Hvis du kender en kollega/konkurrent, som endnu ikke er medlem, så opfordre ham til at blive det.

2


Fortsat fremgang i transportbranchen Sidste gang, vi tog temperaturen i transportbranchen, var der en klar optimisme at spore. Den optimisme holder stadig. Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for transportindustrien viser fortsat fremgang i produktionen, ordreindgangen, eksportordreindgangen, salgspriserne og beskæftigelsen. Indikatorerne peger på, at tilstanden i transportindustrien er i bedring, og nøgleparametrene er faktisk ved at være på niveau som før krise tiden.

Forventningerne til det 3. kvartal 2015 ser også meget positive ud, hvor produktionen, beskæftigelsen, ordreindgangen, og eksportordreindgangen peger i den positive retning, hvor især forventningerne til beskæftigelsen er meget positive. Hele 98 procent af respondenterne svarer, at de forventer en stigende eller stabil udvikling i beskæftigelsen. De sæsonkorrigerede forventninger, som er afbilledet i figur 2, viser en kraftig stigning i optimismen i transportbranchen. Det er kun forventningerne til salgspriserne, der er negative.

3


Stigende transportarbejde lover også fremgang Transportarbejde og aktiviteten i opbyggerbranchen er tæt forbundet. Hvis der er meget aktivitet i transportbranchen er der også en stor efterspørgsel efter ydelser fra opbyggerbranchen. Selvom niveauet er langt fra det, man så i slut 90érne til ca. 2006, så er der en stigning i transportarbejdet. Hvis man bare sammenligner med 1. kvartal 2015 med 1. kvartal 2014 så transportarbejdet steget med knap 5 procent.

4


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Nyt fra Opbyggersektionen by AutoBranchen Danmark - Issuu