Skip to main content

Nyt fra autobranchen danmark nr 2 2015

Page 1

Nr. 2 · 28. januar 2015 (uge 5)

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Codan vil sende danskernes biler til Polen - farvel til danske arbejdspladser, kvalitet og sikkerhed Codan vil sende trafikskadede biler til Polen for at blive repareret. Det er en rigtig dårlig nyhed for Codans danske kunder og de danske værksteder. Det er nemlig langt fra uproblematisk, når reparationen bliver udført på et værksted i udlandet, hverken for bilejeren eller for det danske værksted, som samarbejder med Codan. For værkstedet er problemerne store. Det danske værksted, som gør skaden op og sender bilen til Polen for at blive repareret, står med ansvaret for, at reparationen er korrekt udført, hvis der efterfølgende kommer reklamationer fra bilejeren.

”De danske værksteder kommer til at skulle stå på mål for det arbejde, som er udført på et værksted i Polen, som de hverken kender eller har nogen mulighed for at kontrollere kvaliteten på ved selvsyn. Det stiller værkstederne i en helt urimelig situation, hvor de med bind for øjnene skal stole på den polske kvalitet”, siger Jens Brendstrup, adm. direktør i AutoBranchen Danmark. Hvis der så er sket fejl med bilens reparation i Polen, står det danske værksted ikke bare tilbage med en sur kunde, men også med bøvlet for enten selv at udbedre skaden korrekt eller sende den retur til Polen for at blive lavet

AutoBranchen Danmark repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier, vi har 900 medlemmer med 1.100 forretningssteder over hele landet, som til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. AutoBranchen Danmark er en fusion af Danmarks Automobilforhandlerforening (D·A·F) og Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) pr. 1. januar 2014.


dér endnu en gang. Det giver sig selv, at hvis en bil skal flyttes helt til Polen, tager det længere tid at udføre reparationen. Codan slår ud med armene og lover en lånebil til bilejeren, men i realiteten er det en ekstra byrde på det danske værksted, som skal stille lånebil til rådighed i ekstra dage. Det er en meromkostning for værkstedet på 300-400 kr. om dagen.

kan der være anvendt dele af tvivlsom kvalitet eller hvad som helst, der kan fremskaffes på markedet. I Danmark er der tradition for anvendelse af høj kvalitet, og der er få konkrete eksempler på, at der anvendes forkerte dele, eller at værkstederne ikke lever op til deres ansvar for bilisternes sikkerhed”.

”Jeg kan lige forestille mig, at kundens bil kommer hjem fra Polen, og så er der en reklamation. Jeg vil nødigt anbefale en kunde at sende sin Opel Insignia til et vildt fremmed værksted. Hvor er garantien for sikkerhed og kvalitet i det projekt? – Her tænker jeg ikke i teorien, men i praksis”, siger Peter Hansen direktør i Andersen & Martini.

Flere danske bilforhandlere overvejer nu, i lyset af dette tiltag, om de fremover overhovedet vil sælge forsikringer for Codan i forbindelse salg af nye biler.

Overvejer samarbejde med Codan

”Som jeg ser det, gør Codan forbrugerne en bjørnetjeneste. Vi kan ganske enkelt ikke støtte og anbefale en virksomhed, som viser alt andet end samfundssind, og gad vide, hvor mange af vores mekanikere og pladesmede, der fortsætter som kunder ret længe endnu, hvis det her teoretisk smarte projekt bliver ført ud i livet”, siger Peter Hansen.

For bilejeren er det også en rigtig dårlig pakke, de bliver præsenteret for af Codan. Der er muligvis en smule at spare på forsikringen, men kunden får også et discountprodukt. Det polske værksted er certificeret af Eurogarant i samarbejde med SKAD. Eurogarant-certificeringen er ikke anerkendt af bilimportørerne. Det kan være problematisk i forhold til både nyvogns- og rustgarantien og eventuel kulance fra importøren.

I en tid hvor danske arbejdspladser er under pres, går Codan i samarbejde med Eurogarant i den modsatte retning ved at flytte arbejdspladser ud af landet. AutoBranchen Danmark arbejder stenhårdt for at få en forlængelse af totalskadegrænsen for at sikre danske arbejds- og lærepladser på værkstederne. Med Codans markedsandel på cirka 12 %, får de udført skadesreparationer for 800-900 mio. kr., hvilket svarer til mere end 1.000 danske arbejdspladser, som Codan nu vil flytte til Polen.

Sidst men bestemt ikke mindst er der sikkerhedsspørgsmålet. Det er vigtigt for forbrugerne, at de reservedele, der anvendes har samme kvalitet, pasform og sikkerhedsmæssige egenskaber som de originale dele. Det er ikke tilstrækkeligt, at reservedelene passer i facon, hvis de ikke sikkerhedsmæssigt bringer bilen i samme stand som før skaden.

”Samfundsøkonomisk virker det helt komisk, at vi sender arbejde ud af landet. Ydermere virker det miljø- og trafikmæssigt helt forkert, at man bruger brændstof og danske veje til at transportere arbejde ud af landet. Codan bør tænke sig rigtig godt om. Hvor er deres CSR (Corporate Social Responsibility) henne i det her? De fjerner danske arbejdspladser samtidig med, at de øger forurening og trafikmængden på de danske veje for at optimere marginalt”, siger Peter Hansen.

I en kommentar fra AUTIG, de danske leverandørers organisation, tager direktør Frank R. Hansen afstand fra Codans tanker. ”Eurogarant er en beskrivelse af de arbejdsprocedurer, som den certificerede virksomhed følger, men giver ikke særlige garantier for de enkelte komponenter der bruges. Hos den polske virksomhed

Få direkte adgang til support til Motorregistret SKATs kundecenter har derfor oprettet et direkte telefonnummer kun til henvendelser om Motorregistret, så forhandlerne og nummerpladeoperatørerne kan få bedre og hurtigere support.

Det bliver fremover nemmere og hurtigere for forhandlere og nummerpladeoperatører at få svar på deres spørgsmål vedrørende Motorregistret. SKAT får rigtig mange henvendelser om Motorregistret, hvor det typisk drejer sig om at operatøren har opdaget en fejl i Motorregistret eller selv har lavet en fejl.

Det direkte telefonnummer, til support til Motorregistret, er 72 22 28 75.

2


AutoBranchen Danmark på Christiansborg for at tale mærkesager AutoBranchen Danmarks formand Hans-Jørgen Jørgensen og administrerende direktør Jens Brendstrup var onsdag den 21. januar til møde med Socialdemokraternes skatteordfører, Astrid Krag til en snak om de danske bilafgifter og reparationsgrænsen. På mødet fremlagde de bl.a., AutoBranchen Danmarks forslag om at udskifte den værdibaserede registreringsafgift til en teknologineutral, teknisk baseret afgift og forslaget om en permanent forhøjelse af reparationsgrænsen.

Problematikken med de manglende regelsæt for forhandlerne til at beregne registreringsafgiften var ukendt for Astrid Krag, men hun forstod og anerkendte problemstillingen”, siger Jens Brendstrup.

Folketingsvalget er lige på trapperne, og partierne er i gang med at finde de mærkesager, som de vil satse på. AutoBranchen Danmarks møde med Astrid Krag er ét af flere møder med ordførere fra forskellige partier:

”Astid Krag var positivt overrasket over de jobskabende effekter, der er ved en permanent forhøjelse og spurgte meget ind til reparationsgrænsen. Jeg synes, at vi har vores argumenter i orden, og det er min vurdering, at Astrid Krag og de andre partier lytter til os”, siger Jens Brendstrup.

En anden af AutoBranchen Danmarks mærkesager er en permanent forhøjelse af reparationsgrænsen. Den nuværende forhøjelse er kun en midlertidig ordning, der gælder til udgangen af 2015.

”Vi var alle enige i, at en teknisk omlægning af registreringsafgiften er vejen frem, og at den nuværende liste af fradragsberettiget sikkerhedsudstyr skal opdateres.

Samlet set et meget positivt møde, som giver grund til optimisme for det fremtidige samarbejde.

Peugeot på linje med AutoBranchen Danmark om reservedele Dermed understreger Peugeot Danmark en pointe, som AutoBranchen Danmark længe har haft på fornemmelsen. - Nemlig at hvis forsikringsselskaberne insisterer på, at der skal bruges uoriginale reservedel, så er de ansvarlige for at informere kunderne om det og påtage sig en eventuel garantiforpligtelse, hvis der efterfølgende opstår problemer på grund af den pågældende reservedel. Det sidste er imidlertid langt fra givet, men mindre reparatøren skriftligt bekræfter det. Ellers er det værkstedet, som står tilbage med ansvaret for, at skaden er korrekt udbedret, og med ansvaret for eventuelle følgeskader som rust eller reduceret kollisionssikkerhed.

Peugeot Danmark bakker AutoBranchen Danmark op i en artikel i MotorMagasinet den 23. januar i det synspunkt, at det er problematisk, at forsikringsselskaber i stigende omfang pålægger værkstederne at anvende alternative dele ved reparation af skader. For Peugeot Danmark er det afgørende, at hvis en skade udbedres med en del, som ikke er originale risikerer det at stille bilejerne dårligere, hvis de pågældende dele ikke har samme brudstyrke eller foldeevner, som de originale dele de erstatter. ”Vi ved med sikkerhed, at de originale dele er crashtestet, og det har stor betydning for kundens sikkerhed i forbindelse med et trafikuheld og ikke mindst den passive sikkerhed”, siger teknik- og garantichef hos Peugeot Danmark, Keld Seidler.

AutoBranchen Danmarks KS 2000-karrossericertificering stiller netop krav om, at de certificerede virksomheder benytter originale reservedele eller dele af samme dokumenterede sikkerhedsmæssige kvalitet. 3


Andersen & Martini karrossericertificeret efter KS 2000 standarden skyldes primært, at standarden er udviklet, så de enkelte bilimportører i Danmark kan få tilføjet mærkespecifikke krav i standarden. Det betyder, at blandt andet alle Opel karrosseriværksteder i den kommende tid vil blive certificeret i henhold til standarden. Opel er på den måde med til at stille nye standarder for karrosseribranchen.

Et af Danmarks største karrosseriværksteder er nu certificeret i henhold til KS 2000 karrosseristandarden. ”Vi har først og fremmest valgt KS 2000 standarden, fordi den fint hjælper med at løse vores behov for at kunne uddelegere opgaver og have styr på, hvem der gør hvad på værkstedet”, fortæller Carsten Ravn, skadeschef hos Andersen & Martini.

KS 2000 standarden har gennem de sidste 20 års hjulpet autolakererne med at få styr på arbejdsprocesser og kvalitet. Flere og flere karrosseriværksteder vælger nu KS 2000 standarden som værktøj til at sikre kvaliteten og styre arbejdet igennem hele reparationsprocessen. Standarden er skrevet, så den både dækker frie og autoriserede karrosseriværksteder.

Udviklingen har skærpet kravene til karrosserireparatørerne. Karrosserireparation og sikkerhed hænger tæt sammen i dag, og manglende viden eller manglende udstyr kan let ændre et 5 stjernet karrosseri til bare 1 eller 2 stjerner. Med KS 2000 karosseristandarden får kunder og forsikringsselskaber sikkerhed for, at det nødvendige karrosseriudstyr og de nødvendige reparationsvejledninger er til rådighed.

AutoBranchen Danmark ønsker Andersen & Martini tillykke med certificeringen.

Udviklingen går stærkt, efter kun et år har mange bilimportører taget KS 2000 karosseristandarden til sig. Det

NB! Ændring af betalingsbetingelser Autobranchen Danmarks hovedbestyrelse har besluttet at tilpasse foreningens betalingsbetingelser. Disse vil fremover være 15 dage fra fakturadato, gældende for levering af alle foreningens ydelser.

4


Nyt skridt i kampen mod indbrud og tyveri hos bilforhandlere pladser”, fortæller administrerende direktør i AutoBranchen Danmark Jens Brendstrup og fortsætter:

Til et velbesøgt forhandlermøde den 20. januar 2015 i Aabenraa blev der diskuteret og udvekslet erfaringer om, hvordan man får sat en stopper for de mange indbrud hos de danske bilforhandlere. Blandt deltagerne var indehaver af Kraft Biler, F&P, en sikringsekspert og endelig politiinspektøren for Sydøstjyllands Politi, Steen Edeling.

”Jeg er overbevist om, at vi skal bekæmpe disse tyverier ved at videndele i branchen og samarbejde med politiet og forsikringsbranchen. Man kan måske ikke helt undgå tyverier, når forhandlerne har værdifulde varer stående udendørs om natten, men man kan helt klart minimere antallet”.

Autobranchen har længe været plaget af tyverier af alt fra airbags til katalysatorer. Fokus på problemet skal skærpes, og antallet af indbrud skal bringes ned. For at komme problemet til livs holdt AutoBranchen Danmark et møde i Aabenraa, hvor både bilforhandlere, Politiet og forsikringsbranchen udvekslede erfaringer og kom med gode råd om at undgå tyverier.

Det var meget positivt, at både Forsikring & Pension og Politiet havde valgt at stille så talstærkt op til mødet. Det signalerer, at de tager branchens problemer alvorligt. Politiet fremhævede, at erhvervsnabohjælp har en dokumenteret effekt som forebyggelse mod indbrud og tyverier.

Indehaver af Kraft Biler, Jon Slot Hansen, kom på mødet med et stærkt oplæg og fortalte, at forhandleren så sent som den foregående dag havde haft indbrud i forretningen. Kraft Biler har videoovervågning af deres plads og forretning og kunne på mødet fremvise videooptagelser af tyveriet.

”Jeg er særlig glad for, at Politiet kom med gode råd til at forhindre indbruddene og samtidig lyttede til forhandlernes oplevelser. Nu er det vigtigt, at der fra politisk hold sættes fokus på problemet, så Politiet kan få de fornødne ressourcer til at gå mere aktivt ind i kampen mod tyverierne”, siger Jens Brendstrup.

”Videooptagelserne taler for sig selv. Tyvene er dybt professionelle, og de ved, hvad de går efter. Kraft Bilers oplevelse beviser, at videoovervågning i sig selv ikke er nok til at skræmme tyvene.

Forhandlerne er særligt hårdt ramt langs motorvejen i Syddanmark, Trekantsområdet og på Fyn. Det er netop det, der ligger til grund for placeringen af forhandlermøde i Aabenraa. På opfordring fra bilforhandlerne planlægger AutoBranchen Danmark at holde et tilsvarende arrangement i Københavnsområdet, hvor visse områder også ofte oplever tyverier.

Overvågning er kun én blandt flere egnede sikkerhedsforanstaltninger, hvor erhvervsnabohjælp, belysning og vagter også kan være med til at sikre bilforhandlernes

Politiinspektør for Sydøstjyllands Politi, Steen Edeling fortæller om fordelene ved erhvervsnabohjælp.

5


Pas på kvaliteten af trykluft til luftforsynet åndedrætsværn ”Når et nyt anlæg tages i brug, skal der også foretages kontrolmåling af åndemiddelluften, når der er større ændringer eller nedbrud af anlægget, samt efter eftersyn i de tilfælde, hvor en forudgående kontrolmåling viser større afvigelser fra acceptværdierne.”

Når der bruges trykluftforsynet åndedrætsværn hos autolakererne eller på værkstederne, indånder brugeren den trykluft, der tilføres åndedrætsværnet. Trykluften skal derfor være af en sådan kvalitet, at brugeren ikke bliver udsat for sundhedsskadelige påvirkninger. Ellers kan der skabes falsk tryghed hos brugeren, advarer AutoBranchens VidenCenter.

Værdi Et korrekt og vedligeholdt trykluftsystem til åndemiddelluft med årlige kontrolmålinger skaber tryghed hos brugerne og øger effektiviteten under arbejdet. Det vil også reducere omkostningerne i forbindelse med sygdom, som skyldes forurenet åndemiddelluft.

Miljørådgiver Johnny Lauridsen fra AutoBranchens VidenCenter påpeger, at det er vigtigt at sikre, at det trykluftforsynede åndedrætsværn får tilført ren og tør trykluft: • Der er uden variationer i kvaliteten. • Hvor der er sikkerhed i forsyningen. • Der er egnet til indånding.

Dokumentation Måleresultater over åndemiddelluftens kvalitet skal til enhver tid kunne dokumenteres og være skriftlig, eksempelvis med en eftersynsrapport.

Forurenet åndemiddelluft kan eksempelvis forårsage hoste, hovedpine, eksem, allergi, infektion herunder lungebetændelse eller andre gener i luftvejene og forgiftninger.

”Det er en god ide at skrive måleresultatet i trykluftudstyrets kontroljournal, for der er et myndighedskrav om dokumentation, som ikke må være ældre end 12 måneder”, siger Johnny Lauridsen.

Regler for kontrol af åndemiddelluft Kontrolmåling af åndemiddelluften skal foretages én gang årligt og udføres efter ISO 8573-serien eller anden målemetode af tilsvarende kvalitet. Kontrol foretages ved udtag for åndemiddelluft.

Kvaliteten for åndemiddelluften skal ligge inden for Arbejdstilsynets acceptværdier.

”Årsagen til dette krav er, at der indimellem opstår forhold, der medfører, at anlægget ikke længere leverer åndemiddelluft af tilstrækkelig høj kvalitet. Den årlige kontrolmåling af åndemiddelluften skal sikre, at medarbejderne fortsat indånder en luft, som ikke er sundhedsskadelig”, forklarer Johnny Lauridsen og fortsætter:

AutoBranchens VidenCenters miljøafdeling kan tilbyde alle autolakerere og værksteder, der anvender trykluft til åndemiddelluft, at foretage den årlige kontrolmåling af trykluften.

Nyt team i AutoBranchen Danmarks reception AutoBranchen Danmark har ansat Britt Hansen som ny administrationsmedarbejder. Britt har mange års administrativ erfaring, hvor hun har taget sig af forskellige opgaver som f.eks. kalenderstyring, koordinering af møder og telefonbetjening. Britt er placeret i receptionen sammen med Anne Heldgaard, som overtog fra Jane Larsen i efteråret. Britt kommer bl.a. til at tage sig af henvendelser omkring AutoBranchen Danmark Forsikring, og derudover skal hun assistere Anne med de daglige administrative opgaver. Det nye receptionsteam: Britt (tv) og Anne (th)

6


Vær med til at fejre Michael

Underdirektør Michael Nørregård har 25 års jubilæum den 1. februar 2015. Vi inviterer alle medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset til reception for at fejre Michaels mange år i autobranchen. Det sker

AutoBranchen Danmark deltager på Transport 2015 besøg os i Hal J 19.-22. marts

fredag den 30. januar 2015 kl. 13-15 i vores domicil, Skagensgade 1, 2630 Taastrup.

Kalendernyt 30. januar – 25-års-jubilæums reception for Michael Nørregård 19.-22. marts – Transportmessen 23. marts – Bestyrelsesmøde 29. april – Generalforsamling og årsdag Se flere begivenheder på www.autobranchendanmark.dk

Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Lisa Sandager Ramlow Redaktion: Chefkonsulent Mads Engberg, økonom Kim Høegh, kommunikationskonsulent Katja Petersen og kommunikationsmedarbejder Mathias Westermann Layout: Katja Petersen Udkommer: ca. 20 gange pr. år Oplag: 900 elektronisk og 350 trykte eksemplarer


AutoBranchen Danmark Skagensgade 1 2630 Taastrup Tlf. 33 31 45 55 www.autobranchendanmark.dk

Se flere nyheder på autobranchendanmark.dk

Autobranchen Danmark Forsikringer – masser af fordele for dig og din forretning... Vær med i en sikker succes! DE HÅNDGRIBELIGE FORDELE: Hver gang du sælger en Autobranchen Danmark ETABLERINGSPROVISION:

910,-

VÆRKSTEDSREPARATIONER:

Kr. pr. solgt bilforsikring

DIREKTE PÅ BUNDLINIEN – INGEN LAGERBINDING

Bilen bliver repareret / serviceret på det værksted hvor forsikringen er købt.

Udover etableringsprovision på kr. 910,- for hver

ØGET OMSÆTNING – ØGET LOYALITET

solgt og betalt forsikring, får du nu også mulighed

EKSEMPEL PÅ INDTJENINGSPOTENTIALE I ET KVARTAL: 70 bilforsikringer

forsikring, er der kontante fordele direkte til dig.

• Kaskoskader • Vejhjælpsskader

x kr. 910,- . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 63.700,-

DERUDOVER OPTJENER HVER SÆLGER 150 BONUSPOINT = KR. 150,TIL KØB AF FEDE PRÆMIER I PONDUX POINT DER KAN BRUGES TIL KØB AF ATTRAKTIVE PRODUKTER!

for at optjene point i www.pondux.dk som du kan købe attraktive præmier for.

Har du spørgsmål til hvordan du opretter dig i Pondux og får adgang til de lækre præmier eller til forsikringerne generelt så ring på 33 66 83 00.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook