Nr. 1 · 13. januar 2016 (uge 2)
Nyt fra AutoBranchen Danmark
Få svar på dine spørgsmål om ændringerne i registreringsafgiften Invitation til medlemsmøde med SKAT om de nye bilafgifter Siden regeringen offentliggjorde nedsættelsen af registreringsafgiften fra 180 procent til 150 procent, er spørgsmålene væltet ind om fx leasing og import. Derfor har AutoBranchen Danmark inviteret SKAT til at orientere medlemmerne af AutoBranchen Danmark om de nye regler ved et medlemsmøde, så branchen kan få svar på alle de spørgsmål, der er opstået i forbindelse med de to nye lovændringer af bilafgifterne.
Det er SKAT, der skal håndhæve de nye lovændringer, og derfor er SKAT de helt rigtige til at give en vejledning i, hvordan de nye regler skal fortolkes. Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at høre, hvad den historiske ændring i registreringsafgiften betyder for dig og din forretning. Vi foreslår, at I tager jeres økonomichef med, da de til dagligt også sidder med disse spørgsmål.
AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.400 medlemmer over hele landet, der til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. Vi er brancherettede i vores arbejde og uafhængige af andre interesser.
Tid og sted: Odense: Torsdag d. 21. januar kl. 10-12 med efterfølgende sandwich i Auditoriet på Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Petersmindevej 1 F, 5000 Odense C.
Program for mødet:
Tilmelding:
Oplæg af SKAT om ændringen er registreringsafgiften.
Skriv til Anne Heldgaard på anh@abdk.dk. Det er GRATIS at deltage for alle medlemmer af AutoBranchen Danmark. Seneste dag for tilmelding er tirsdag d. 19. januar.
Velkomst v/ Administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup
Spørgsmål fra salen Afrunding v/ Jens Brendstrup
Farvel-og-goddag reception Michael Nørregård gik på pension ved årsskiftet og fra d. 1. januar blev underdirektør Mads Engberg ansvarlig for autolakererne i AutoBranchen Danmark. I den anledning vil der være mulighed for at hilse på både Michael og Mads til deres farvel-og-goddag reception.
Tid: Fredag d. 15. januar kl. 14 Sted: Skagensgade 1, 2630 Taastrup
Husk at indberette Den 7. januar udsendte vi et indberetningsskema til beregningen af jeres medlemskontingent for 2016. Derfor vil vi bede dig udfylde skemaet, som vi skal have senest den 20. januar 2016 – gerne før.
somhedsoplysninger overholdes. Manglende indberetning kan resultere i forkerte opkrævninger af kontingent for 1. kvartal 2016. Har vi ikke modtaget indberetningerne rettidigt, vil vi derfor korrigere virksomhedens nuværende kontingent beregningsgrundlag med +8%.
Af hensyn til korrekt kontingentberegning, er det afgørende, at tidsfristerne for indberetning af virk-
Hvis man har spørgsmål, kan man skrive til indberetning@abdk.dk
Salget af både elbiler og personbiler er eksploderet
til og med d. 31 december kunne købe en elbil uden afgift. Det har virkelig slået igennem på elbilsalget, hvor især luksuselbilerne har haft et eksplosivt salg i den periode. Det samlede elbilsalg er mere end fordoblet sammenlignet med sidste års salg”.
Det samlede elbilsalg er mere end fordoblet sammenlignet med sidste års salg. Helt nye tal fra Det Digitale Motorregister viser også, at der i december 2015 blev solgt 18.482 personbiler, det er knap 19 procent højere end samme måned sidste år. Dermed ender 2015 med et bilsalg på 208.226, hvilket svarer til en stigning på mere end 8 procent sammenlignet med sidste år. Det er det højeste antal solgte personbiler nogensinde og slår dermed rekordsalget fra 2014! De seneste måneder er salget af elbiler eksploderet, hvilket skyldes udsigten til afskaffelsen af afgiftsfritagelsen for elbiler, der først trådte i kraft d. 1. januar 2016.
I 2015 blev der solgt 4.647 elbiler, heraf er 2.357 solgt i perioden 8. oktober til 31. december. Til sammenligning blev der solgt 1.954 elbiler i hele 2014.
Forventninger om større biler Danskerne har i længere tid købt større biler, og AutoBranchen Danmark vurderer, at tendensen mod større biler fortsætter i 2016.
”Samfundsøkonomien er i bedring, og det er en afgørende forklaring bag dette års rekordsalg. Men leasingtrenden, der for alvor hitter lige nu, er den helt store drivkraft bag dette års bilsalg. De mange leasingaftaler har især været afgørende for, at salget af større personbiler er højere sammenlignet med sidste år”, siger AutoBranchen Danmarks adm. direktør Jens Brendstrup og fortsætter:
”Jeg forventer, at danskerne vil købe endnu større biler i 2016 dels pga. en generel forbedring af samfundsøkonomien og måske endnu vigtigere, fordi afgiftslettelsen kun gælder de større biler. Dvs. de større biler bliver relativt billigere. Vores forventning er ikke, at der vil blive solgt flere biler, derimod forventer vi, at personbilsalget vil falde lidt i forhold til bilsalget i 2015 men stadig holde sig på et flot niveau”, siger Jens Brendstrup.
”Regeringen indgik i efteråret en aftale med DF, S og R om at fjerne afgiftsfritagelsen af elbilerne, der først trådte i kraft d. 1. januar 2016. Derfor har man fra d. 8. oktober 3
ABAF opruster med stærk juridisk profil Marc Risvang er ansat pr. 1. januar 2016 til at betjene medlemmerne i AutoBranchens ArbejdsgiverForening. Marc er 48 år og uddannet cand.jur. Han kommer med en baggrund som ansættelsesretsjurist og har i de seneste 7 år arbejdet som medlemsrådgiver i fagforeningerne BUPL og Danske Fysioterapeuter.Her har han varetaget et bredt udsnit af arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger, herunder håndtering af forhandlinger med fagorganisationerne, fagretslige sager samt generel ansættelsesretlig rådgivning til såvel arbejdsgivere som lønmodtagere.
Bagdelen ved fordelsværksteder Når et værksted samarbejder med et forsikringsselskab og derigennem bliver fordelsværksted, giver det større omsætning. Og det lyder jo godt. Men hvem er det egentlig en fordel for? For bilejeren, værkstedet eller forsikringsselskabet?
For fordelsværkstedet stiger omsætningen, fordi forsikringsselskabet henviser en masse ekstra biler til dem. Men det er jo ikke kun ét bestemt mærke, som kommer ud for uheld, så vores værksted ser pludselig en masse andre mærker trille ind på værkstedet. Mærker som man ikke har reservedelene til på lageret, men skal bruge tid på at skaffe dem. Endda ofte med meget reduceret avance. Men også mærker hvor værkstedet ikke kender eks. svejseparametrene i bilens bærende og kollisionsabsorberende konstruktioner. Det er muligt at finde fabrikkens forskrifter online, men på en bil man ikke kender tager det dyrebar tid at sætte sig ind i dem. De kan søge hjælp hos andre mærkeværksteder. Hvis bilen ikke bliver repareret korrekt efter forskrifterne, og der sker en ny skade, så står værkstedet tilbage med ansvaret. Og det er i hvert fald ikke en fordel for værkstedet.
For bilejeren kan det måske være en fordel, hvis forsikringsselskabet sænker den årlige præmie eller sænker selvrisikoen. Bagsiden af medaljen er, at kørselssikkerheden og måske endda garantien kan ryge. Der er nemlig ingen garanti for, at en skadet Peugeot kommer på et Peugeot-værksted, hvor de er eksperter i og har det rigtige værktøj til at reparere netop det mærke. Bilen risikerer at komme på et værksted, hvor de kun sjældent ser det mærke, og hvis bilen ikke repareres korrekt efter fabrikkens forskrifter, kan den mekaniske- og rustgarantien ryge. Hvad værre er, kan bilen sikkerhedsmæssigt være uforsvarlig at køre i. Og det er i hvert fald ikke nogen fordel for bilejeren.
Forsikringsselskaberne er storindkøbere af reparationer hos værkstederne, og derfor er det naturligt, at 4
de forsøger at få en rabat. Aftalerne med fordelsværkstederne er en måde at presse timeprisen, fordi der er stor volumen i dem, men samtidig oplever mange værksteder, at så snart bilen er over 2-3 år gammel, skal der sættes uoriginale eller brugte reservedele på. Problemet for forsikringsselskabet er, hvis kunden mister sin garanti på bilen eller sin førlighed på grund af en forkert udført reparation med forkerte dele. Er det en fordel for forsikringsselskaberne?
Man kan i hvert fald sige, at det som forsikringskunde aldrig har været vigtigere at læse det med småt i forsikringspolicen. For man skal kende sin ret og de præcise vilkår, man kan kræve ud fra forsikringen, hvis man vil være sikker på, at man får en trafiksikker bil med alle garantier i behold tilbage efter en skade. Og som værksted har det aldrig været vigtigere at gøre sit hjemmearbejde og lave de rigtige beregninger, når forsikringsselskabet lokker med 10 procent flere skader til gengæld for en rabat på 10 procent.
Forsikringsselskaberne er storindkøbere af reparationer hos værkstederne, og derfor er det naturligt, at de forsøger at få en rabat.
Du kan finde AutoBranchen Danmarks beregningsværktøj til fordelsværksteder her: http://abdk.dk/autobranchens-videncenter/autoteknik-oglak/rabatmodel.aspx
5
Klare retningslinjer for brugte dele AutoBranchen Danmark og Dansk Autogenbrug (DAG) tog for over et år siden initiativ til at udarbejde et sæt fælles retningslinjer for anvendelse af brugte dele i skadesreparation. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af to store forsikringsselskaber, de to genbrugerorganisationer, DAG og Bilgenbrug Danmark (BGD) samt AutoBranchen Danmark. Efter en række møder og drøftelser blev der lagt sidste hånd på publikationen – Guidelines til anvendelse af brugte dele i skadesreparation.
alle metaldele, der er af B2 kvalitet eller bedre, afregnes som Li1, og at alle plastdele, der er af B2 kvalitet eller bedre, afregnes som Li. Hvis plastdele er af ringere kvalitet end B2, afregnes de som LE3 (K1G i AutoBranchen Danmark Eurolak). Det er et væsentligt fremskridt for autolakererne, at disse forhold nu ligger helt fast. ”Det er meget vigtigt, at kvalitetsopmærkningen af de brugte dele er korrekt, for ellers kan den korrekte afregning af lakeringen ikke sikres”, siger Mads Engberg.
For autolakererne er det et stort fremskridt, at der nu endelig foreligger en aftale, som alle parter har tiltrådt.
Guidelines-publikationen vil blive distribueret elektronisk til alle medlemmer af AutoBranchen Danmark via mail og hjemmesider og sendes også i trykt form sammen med næste nummer af Lak & Karosseri i begyndelsen af marts. Yderligere trykte eksemplarer kan rekvireres hos AutoBranchen Danmark ved henvendelse til Kristina Strunge på mail: ks@abdk.dk. Elektronisk findes publikationen på nedenstående link
Formålet med retningslinjerne er at skabe enighed, bedre forståelse og klarhed mellem forsikringsselskaber, værksteder, autolakerere og autogenbrugere omkring brugen af brugte dele. Ønsket er at sikre kvaliteten og mærkningen af de brugte dele, så effektiviteten kan øges ved brug af brugte dele. Der har tidligere ligget en aftale mellem DAG og det gamle FAI om afregning for lakering af brugte dele, men det nye er nu, at hele branchen samt alle forsikringsselskaber bakker op om den nye aftale.
http://www.autobranchendanmark.dk/media/434763/ Guide_til_anv_af_brugte_dele_dec2015_final.pdf
”Det glæder mig, at det er lykkedes for hele branchen at blive enige om dette sæt spilleregler”, udtaler Mads Engberg, underdirektør i AutoBranchen Danmark og udtrykker samtidig håb om, at branchen kan stå sammen om endnu flere af den type vejledninger. Publikationen beskriver kort og præcist de kvalitetskoder de brugte dele skal mærkes med, tilgangen til brugte dele på online kataloger, logistikken samt skadesopgørelsen og reklamationshåndteringen. Udgangspunktet for skadesopgørelsen er, at anvendelsen af brugte dele skal stemme overens med bilens alder og beskaffenhed, og at der tages højde for specielle krav til fragt, klargøring og lakering.
Guidelines til anvendelse af
brugte dele i skadesreparation
For autolakererne er det et stort fremskridt, at der nu endelig foreligger en aftale, som alle parter har tiltrådt. Selve lakopgørelsen af brugte dele er meget enkel, idet 6
Udsigt til afklaring om flytning af avance Skatteankestyrelsen har indkaldt til de første kontormøder i slutningen af januar og begyndelsen af februar til nogle af de 8 prøvesager fra SKATs kontrolprojekt: ‘Flytning af avance’. For at få den størst mulige gennemslagskraft, havde AutoBranchen Danmark samlet SKAT Taskforce gruppen, så gruppen sammen kunne planlægge en fælles strategi. ”Det er i alles interesse, at vi benytter den samme argumentation til kontormøderne, da Skatteankestyrelsen vil behandle prøvesagerne simultant. Denne gruppe er et ekstremt godt værktøj for os, men også for deltagerne i Taskforce gruppen, som alle har lignende sager, og derfor kan bruge Taskforce gruppen til at dele erfaringer og synspunkter. Selvom de arbejder for forskellige revisions- og advokatselskaber og i en vis forstand er konkurrenter, er der en åben og konstruktiv dialog, hvor vi alle arbejder mod samme mål. Og det er at få klarlagt, hvornår SKAT anser, at man flytter avance”, siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup, og fortsætter:
”De udvalgte prøvesager afdækker to områder, nemlig salg af ekstraudstyr og fortjeneste over gennemsnittet på byttebiler, og det er områder, som vi længe har bedt SKAT forklare nærmere i et styresignal, hvilket er blevet afvist med baggrund i, at sagerne er for komplicerede til at give generelle retningslinjer. Nu er der endelig udsigt til, at vi får nogle retningslinjer, ved at prøvesagerne vil afklare, hvornår man kan tale om, at der er flyttet avance fra salget af nye biler til byttebiler eller salg af ekstraudstyr”. SKAT havde i første omgang indstillet 6 sager til behandling som prøvesager. AutoBranchen Danmark gjorde indsigelse i forhold til en række af de indstillede sager, da de ikke var retvisende som prøvesager, og Skatteankestyrelsen har på den baggrund lagt en række sager til side og taget nye prøvesager ind. En del af de 8 prøvesager, som nu kører, var derfor ikke blandt de udvalgte i første omgang men har været sager, som vi har gjort Skatteankestyrelsen opmærksom på.
Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Lisa Sandager Ramlow Redaktion: Underdirektør Mads Engberg, økonom Kim Høegh, kommunikationskonsulent Sebastian List Feirup, Grafiker og Marketingmedarbejder Kristina Strunge Layout: Kristina Strunge Udkommer: ca. 20 gange pr. år Oplag: omkring 1.500 elektronisk modtagere.