Ekstrasprøjten Nr21 november 2009

EKSTRA SPRØJTEN

Samme mål og fælles interesser Få alle dine nyheder direkte fra FAI

side 3

Rekorddeltagelse i verdensmesterskaber side 11

EKSTRA SPRØJTEN

Ny FAI hjemmeside side 8

21. UDGAVE NOVEMBER 2009

Virtuel Sprøjtetræner

side 11

Humor kan forløse

side 13

Ny KS2000 – Det bedste

side 14

Mester blander sig ikke

side 19

EKSTRA SPRØJTEN

Side 2 November 2009

Alle medlemmer af FAI bør blive certificeret

Udgiver: Foreningen af Auto- og Industrilakerere Islands Brygge 26 2300 København S Telefon 3263 0460 Fax 3263 0464

Af Poul Erik Christensen, landsformand FAI

Efter mere end et års arbejde har FAI her i november på en række afdelingsmøder præsenteret et nyt fleksibelt kvalitetsstyringssystem for autolakeringsbranchen. I det nye system fokuseres der på arbejdsprocesserne, på udvikling og forbedring af den enkelte virksomhed og på løbende dialog. Udgangspunktet for KS 2000 er den elektroniske platform, KS 2000 WEB, som byder på en række faciliteter for den moderne virksomhed.

Incite Telefon 75 50 48 00 info@incite.dk

Derfor bør alle i FAI certificeres! Hovedbestyrelsen er ved at afslutte en handlingsplan der skal sikre at alle FAI’s medlemmer kan blive certificeret. Målsætningen er at 90% af alle FAI’s medlemmer er certificeret pr. 1. januar 2012. Endviderere lancerer FAI i foråret 2010 en ny miljøcertificering der også lever op til de nye miljøstandarder. Det når vi ikke uden alles fulde opbakning.

Deadlines 2010 Annoncer og artikler: 8. februar 3. maj 9. august 1. november

Indsendelse af Annoncer PDF-filer (PressOptimized), EPS-filer eller dokument i QuarkXPress fra version 3.3 til 4.1, samtlige skrifter og illustrationer skal vedlægges. Anvend kun PostScript fonte. Kontakt Incite på telefon 75 50 48 00 for nærmere information. Annoncemateriale leveres elektronisk eller på CD til Incite vedlagt print af annoncen.

Nøgleordene er målrettethed, effektivitet, udvikling og dialog og jeg er stolt over at kunne sige at FAI med det nye KS 2000 og den elektroniske platform har skabt et rigtig godt værktøj for branchen. KS 2000 er målrettet moderne ISO standarder og moderne miljøstandarder, således at de der vil mere også kan det.

Annoncetegning:

KS 2000 er allerede anerkendt i hele branchen, men det er vigtigt at alle bakker op om det nye system, så det får den slagkraft og indflydelse det fortjener.

Poul Erik Christensen, landsformand FAI

Annoncer kan sendes elektronisk via info@incite.dk og kan komprimeres via Stuff-It. Med annoncen skal altid følge en PDF-fil til visning og kontrol. Ved afsendelse af materiale på CD vedlægges et print af annoncen til visning og kontrol til: Incite, Bredgade 15, 6000 Kolding.

Oplag: 1.000 stk

Ny svendeklasse fra september Igen en dygtig svendeklasse fra Silkeborg Tekniske Skole fra september måned. 5 elever fik ros, 1 fik en bronzemedalle og 1 fik sølv. Tillykkke!

1. række fra venstre

Jacki, Steffen, Kenneth, Ulf, Mads og undertegnede.

2. række fra venstre

Camilla, Rebeka, Thor, Torben, Erik og Daniel.

3. række fra venstre

Daniel H, Lasse og Jesper.

EKSTRA SPRØJTEN

Side 3 November 2009

Samme mål og fælles interesser Malerforbundet og FAI er modstående organisationer med fælles mål og interesser. Så - inviter Malerforbundets organizere ind til en snak på værkstedet. Det kan koste dig en mindre formue, hvis du for alvor rager uklar med dine uorganiserede svende. Taber du en sag i byretten, kan du risikere – udover en erstatning til svendene – også at skulle betale svendenes og egne sagsomkostninger. Og advokater er ikke blufærdige, når de skriver regninger, der opererer med timelønninger på flere tusinde kroner. Havde de ’opsætsige’ svende derimod været organiseret i Malerforbundet, som FAI har overenskomst med, kunne uoverensstemmelserne have været behandlet fagretsligt, - gratis for dig -og med den yderligere fordel for begge parter, at de, der træffer afgørelserne, kender arbejdsmarkedets spilleregler.

Så, som du kan se af dette ene eksempel, har du som medlem af FAI og medlemmerne af Malerforbundet fælles interesser. Derfor er det også en god ide for dig som medlem af FAI, at støtte Malerforbundets bestræbelser på at organisere dine uorganiserede medarbejdere.

Åbn døre

Malerforbundet har søsat et storstilet projekt. I løbet af 1½ år vil Forbundets seks organizere besøge nuværende og kommende medlemmer af Malerforbundet på deres arbejdspladser, - dels for at høre hvad medlemmerne ønsker sig af Malerforbundet, dels for at fortælle, hvad Malerforbundet kan tilbyde medlemmerne. Lokalt yder Malerforbundets afdelinger hurtig og kvalificeret hjælp. I dag forventer medlemmerne hurtige svar på deres spørgsmål - og en effektiv løsning af deres problemer. Og når alle har en mobiltelefon indenfor rækkevidde, er de ansatte i fagforeningen godt beskæftigede. I en hektisk hverdag kan medlemmer uden de store problemer godt føle sig overset. Det forsøger Malerforbundet nu at rette op på: Dels ved at opsøge og få en snak med samtlige medlemmer, og samtidig formidle tilbuddet om et medlemskab til dem, der nyder godt af overenskomsten mellem Malerforbundet og FAI, men har ’glemt’ at betale til fællesskabet.

Forbundssekretær Søren Kjærsgaard: ”Forudsætningen for en overenskomst er, at FAI har en modpart at forhandle med”

-I FAI’s centrale ledelse kalder de samarbejdet mellem FAI og Malerforbundet forbilledligt. Og i Malerforbundet er vi klart interesseret i, at Danmarks vognmalerværksteder er organiseret i FAI, siger forbundssekretær Søren

Kjærsgaard. Ellers har vore medlemmer ikke glæde af overenskomsten mellem MFD og FAI. Til gengæld har vi i Malerforbundet også en forventning om, at de enkelte medlemmer af FAI ikke lægger hindringer i vejen for, at vore organizere kan servicere og organisere svendene på værkstederne. For organiserede svende er grundlaget for, at der i fremtiden vil være en vægtig overenskomst-modpart for FAI at forhandle med – og det er hele grundlaget for den danske model.

Sammenhold

Med overenskomsten mellem FAI og Malerforbundet, har medlemmerne af organisationerne et dokument, der fastlægger alt det de to parter er enige om skal gælde på arbejdspladserne. At der derudover er et sammenhold blandt de ansatte, er tilmed en fordel for arbejdsgiveren. Sikkerheds og tillidsrepræsentanter er samarbejdspartnere for virksomheden, og letter tilværelsen for ejeren. Men derudover har du, som medlem af FAI og svendene som medlemmer af Malerforbundet fælles interesseområder, som organisationerne med fordel kan udvikle sammen. Det drejer sig eksempelvis om udviklingen af rammerne for lærlingenes uddannelse, efteruddannelsen og arbejdsmiljøet. - Så alt i alt må man sige, at organizernes indsats er et plus for virksomhederne – de kommer jo ikke for at sluge produktionstid, siger forbundssekretær Søren Kjærsgaard. De er på udkig efter ildsjæle på begge sider, der kan løfte branchen sikkert ind i fremtiden.

FAI underviser FDM prøveassistenter I september afholdt FAI´s tekniudvalg to kurser for en række af FDM’s prøveassistenter. Kurserne blev afholdt hos TR Autolakering i Hedehusene og hos Lakspecialisten i Risskov, hvor Lasse Jæger Jensen og Kurt Black jensen fra FAI’s teknikudvalg fortalte om lakering og lakforståelse. Gennem konkrete skadeseksempler blev spørgsmål som afmontering, afdækning ved falser og kanter, udsprøjtning, farvetilpasning, farvekort, farver og farvevarianter gennemgået.

Prøveassistenterne fik også en gennemgang af KS 2000 standarder og normer, FAI’s lakopgørelsesfolder samt taksatorrapportens opbygning og betydning. Møderne var et led i FAI’s intentioner om hele tiden at føre en åben og konstrutiv dialog med alle parter omkring skadesudbedringen. FDM’s prøveassistentener var meget tilfredse med forløbet og det er aftalt med FDM at disse kurser kan gentages efter behov.

Lasse Jæger Jensen instruerer

Lakfolderen gennemgås

FDM prøveassistenter hos Lakspecialisten i Århus

EKSTRA SPRØJTEN

Side 4 November 2009

VIGTIGE ÆNDRINGER I SYGEDAGPENGELOVEN Vær opmærksom på at der er indført visse ændringer i forbindelse med sygemeldinger! • Arbejdsgivere skal inden 4 uger afholde samtale med sygemeldte medarbejdere (fra den 4. januar 2010) • Arbejdsgivers forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsesforholdet ophører • Der er indført en mulighedserklæring, som arbejds giver og lønmodtager udfylder sammen, men mulig heden for lægeerklæring bevares

4-ugers samtale

Arbejdsgiver skal senest 4 uger efter første sygedag holde en samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejde. Samtalen kan afholdes personligt eller telefonisk. Arbejdsgiver skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen.

Lempeligere konsekvenser når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen Retten til sygedagpenge bortfalder fremover så længe den sygemeldte ikke uden rimelig grund medvirker ved kommunens opfølgning, afviser lægebehandling eller indlæggelse eller forhaler helbredelsen.

Arbejdsgivers forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsen slutter Arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Ændringen ophæver således den eksisterende regel, der udstrakte sygedagpengeforpligtigelse ud over ansættelsesforholdet. Den nye regel får bl.a. betydning, hvis lønmodtageren melder sig syg i forbindelse med afskedigelse.

Mulighedserklæring: Ret, pligt og frist Mulighedserklæringen er en ny form for lægeerklæring. Arbejdsgiver kan kræve mulighedserklæringen på et hvilket som helst tidspunkt i et sygdomsfravær. Arbejdsgiver

kan også forlange en mulighedserklæring i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen om mulighedserklæringen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op pga. sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. I loven gives arbejdsgiveren det pressionsmiddel, at hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen uden rimelig grund, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder i de første 21 dage af sygefraværsforløbet – i arbejdsgiverperioden. Hvis lønmodtager ikke deltager i samtalen om mulighedserklæringen uden for arbejdsgiverperioden, afhænger det af almindelig ansættelsesretslig konsekvens.

Pris og betaling

Prisen for mulighedserklæringen fastsættes af den enkelte læge. Dette sker således på det frie marked. Det forventes, at lægerne vil kræve mere end for de hidtidige lægeerklæringer.

Lægeerklæring i øvrigt

Arbejdsgiver kan stadig forlange en lægeerklæring, der ikke er en mulighedserklæring, men den nuværende blanket hertil er afskaffet. Lovændringerne ophæver reglen om, at arbejdsgiver betaler for lægeerklæringen.

Reglerne om den nuværende lægeerklæring fremgår ikke længere af sygedagpengelovens tekst, men kan stadig kræves af arbejdsgiveren. Dog afskaffes formularen, og lægeerklæringen skal fremover skrives af lægen i fritekst. På den baggrund har en arbejdsgiver derfor fortsat mulighed for at kræve en anden lægeerklæring end mulighedserklæringen. Denne erklæring kan kræves uafhængigt af mulighedserklæringen. Da lovforslaget udtrykkeligt ophæver fristerne, kan lægeerklæringen kræves fra første sygedag.

Lægeerklæring fra første dag

Begrænsningen er væk, da 4-dages reglen for lægeerklæringen fjernes. Arbejdsgiver kan derfor kræve en lægeerklæring fra første dag.

Hvor kan man få mulighedserklæringen? Mulighedserklæringen kan downloades som pdf fil på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk eller fra FAInettet www.fainettet.dk.

Vejledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har sammen med mulighedserklæringen udarbejdet en vejledning til arbejdsgiver om udfyldelse af mulighedserklæringen. Vejledningen kan downloades sammen med mulighedserklæringen fra www.ams.dk eller www.fainettet.dk.

Ny adm. direktør i Håndværksrådet Håndværksrådets bestyrelse har udnævnt rådets vicedirektør Ane Buch til ny adm. direktør i Håndværksrådet. Hun skal nu stå i spidsen for Danmarks eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for små og mellemstore virksomheders interesser. “Livet er ikke blevet lettere for små og mellemstore virksomheder de seneste år. Finansieringskrisen og den kreditklemme, mange små og mellemstore virksomheder i dag befinder sig i, presser mange hårdt, ligesom kommunernes stadigt større udbud er en alvorlig udfordring for mange små og mellemstore virksomheder. Det skal der gøres noget ved, og Ane Buch har rigtig gode forudsætninger for at løfte den store opgave, det er at sætte små og mellemstore virksomheder højt på den politiske dagsorden”, siger Håndværksrådets formand, Niels-Erik Lundvig. Håndværksrådet har næsten 100 medlemsorganisationer med en medlemsskare på

20.000 små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, mindre industri og serviceerhvervene.

Sund drift skal sikre innovation

“Alle store virksomheder har engang været små, og det er i høj grad den store innovative kraft i underskoven af små og mellemstore danske virksomheder, der i dag sikrer Danmark vores gode konkurrenceevne. Men en sund drift er forudsætningen for innovation og vækst i virksomhederne, og derfor er der nogle grundvilkår, som skal sikres: For eksempel adgang til kapital, veluddannet arbejdskraft og mulighed for at deltage i offentlige udbud”, siger Ane Buch. Ane Buch er uddannet cand. mag. og blev i 2001 udnævnt til vicedirektør for Håndværksrådet. Hun sidder bl.a. i Danmarks Vækstråd på vegne af Danmarks små og mellemstore virksomheder. Hun har 2 børn, Martin og Line, og bor i Roskilde.

For kommentarer og yderligere oplysninger Ane Buch, administrerende direktør Telefon 40 53 11 53 Frederk Faurby, kommunikationschef Telefon 51 34 43 77

EKSTRA SPRØJTEN

Side 5 November 2009

Hos os betaler du kun for dit reelle forsikringsbehov Skadesmønstret på kontoret er anderledes end i sprøjtehallen. Derfor er der forskel på, hvad det koster at forsikre autolakerere og kontorpersonale. Så enkelt er det i bund og grund. Alligevel snyder mange virksomheder t sig selv og betaler samme høje pris for forsikring af medarbejderne uanse funktion og risiko. FAI og If har udviklet en forsikring til FAIs medlemmer, der tager højde for branchens særlige behov.

2264:0 X2M 0509

g Ring til os på 70 12 12 22 og hør mere om den attraktive forsikringsordnin for FAIs medlemmer.

Side 6 November 2009

EKSTRA SPRØJTEN

§

Det juridiske hjørne Ny EU-dom skaber tvivl om ferieregler

Jeppe Rosenmejer, jurist i Håndværksrådet

Faktum

EF-domstolen afsagde den 10. september en dom, der har skabt tvivl om ansattes ret til erstatningsferie i tilfælde af sygdom under ferie. Dommen er blevet fortolket vidt forskelligt af DA og LO.

Domstolen udtaler, at det er vigtigt for ansatte, at de får reel mulighed for at hvile ud i sin ferie og hvis man er syg, så kan man ikke hvile sig, men skal i stedet forsøge at komme sig over sin sygdom. Ansatte har derfor ret til erstatningsferie, hvis de er syge under deres ferie.

§

En spansk chauffør skulle have ferie fra den 16. juli til den 14. august 2007. Han kommer imidlertid ud for en arbejdsulykke den 3. juli, der gør, at han er sygemeldt frem til den 13. august – altså næsten hele hans ferie. Han gør derfor krav overfor sin arbejdsgiver om, at han vil have erstatningsferie på et senere tidspunkt på året, hvor han ikke er sygemeldt. Det afviser arbejdsgiveren og den ansatte indgiver en klage til den lokale domstol.

Domstolens dom

med vanlig sans for svært læselige domme formulerer sig temmelig uklart.

Den spanske domstol spurgte EF-domstolen om arbejdstidsdirektivet 2003/88 giver den ansatte ret til erstatningsferie på et senere tidspunkt, når sygdommen, der er til hinder for afholdelsen af ferien, er indtruffet inden den fastsatte feries påbegyndelse. Dvs. i princippet om sygdom er en feriehindring, når sygdommen er opstået inden feriens påbegyndelse. Altså det der i dag gælder efter dansk ret. Årsagen til usikkerheden og uenigheden om dommens rækkevidde og konsekvenser ligger i, at EF-domstolen

Dette er for så vidt alt sammen meget fint. Problemet er bare, at der er svært at se ud fra dommen, hvorvidt domstolen udtaler sig om sygdom under ferie generelt – dvs. både sygdom opstået inden ferien, men også sygdom opstået under ferien – eller om domstolen kun forholder sig til det konkrete spørgsmål – altså sygdom opstået inden ferien.

lede kun retten til erstatningsferie, hvis sygdommen opstod inden ferien og det er det spørgsmål domstolen besvarer. Hvis domstolen ønskede at gå ud over dette spørgsmål og tillige udtale sig om sygdom opstået under ferien, ville det have været naturligt, at domstolen havde angivet dette. En fortolkning, der giver ansatte ret til erstatningsferie for sygdom opstået under ferien, lukker desuden op for en lang række andre spørgsmål, bl.a. om dokumentation for sygdom opstået under ferien, misbrug af reglerne og hvorledes virksomheden og den ansatte i øvrigt skal forholde sig. For endeligt at få afklaret om EF-domstolen mener, at ansatte har ret til erstatningsferie for sygdom opstået under ferien må vi nok afvente en ny sag, der specifikt omhandler denne problemstilling. Indtil da er det Håndværksrådets opfattelse, at de ikke har ret til dette.

LO er selvfølgelig af den opfattelse, at domstolen giver ansatte ret til erstatningsferie, også hvis sygdommen er opstået under ferien, hvilket er en udvidelse af ansattes nuværende rettigheder. DA mener derimod, at dommen alene omhandler sygdom opstået inden feriens påbegyndelse – og dermed status Håndværksrådet quo i forhold til dansk ret. Håndværksrådet er enige med DA i, at dommen ikke giver de ansatte bedre rettigheder end hvad der allerede gælder efter dansk ret.

”

er enige med DA i, at dommen ikke giver de ansatte bedre rettigheder end hvad der allerede gælder efter dansk ret

Faktum i sagen og det spørgsmål, der blev forelagt EF-domstolen omhand-

Pressemeddelelse

Ny partner i Danmark Med virkning pr 1. september 2009 er C. Flauenskjold A/S forhandler af DeVilbiss sprøjtepistoler til autolakbranchen i Danmark. Marketingchef Bjarke Stryn-Hajslund udtaler, at vi er meget stolte over have fået forhandlingen af DeVilbiss pistolerne. DeVilbiss mærket er meget velkendt og velrenomeret hos autolakererne - og ikke mindst er DeVilbiss en producent, som hele tiden er på forkant med den nyeste teknologi indenfor sprøjtepistoler. Over den kommende tid glæder vi os at til præsentere de mange spændende produktnyheder fra DeVilbiss. Med vor faglige ekspertise vil vi lægger stor vægt på at yde alle forhandlere den mest kompetente service og vejledning.

C. Flauenskjold A/S vil yde en førsteklasses service: komplet lager af reservedele og produkter, reparation og garanti service samt træning tilbydes. C. Flauenskjold A/S vil aktivt arbejde sammen med autolakererne for at reducere værkstedernes omkostninger og begrænse deres risiko. Firmaet har allerede sammen med DeVilbiss planlagt adskillige

salgskampagner for at forbedre lakereriernes rentabilitet. C. Flauenskjold A/S er et firma med stolte traditioner i konstant udvikling. Vi har siden Chresten Flauenskjold i 1960 grundlagde firmaet arbejdet målrettet på at blive førende på det danske marked. Vi gør vores yderste for at være den foretrukne leverandør og partner indenfor de 3 fagområder, vi arbejder med. Vore leverandører er førende indenfor hver deres område og har anerkendte mærkevarer ikke blot i Danmark, men også i store dele af Europa og resten af verden.

Autolak (auto):

Vi har i 50 år været leverandør til landets autolakerere og har gennem tiden opbygget et attraktivt produktsortiment bestående af autolak, sprøjtepistoler, kabinetilbehør, afdækning, rengøringsanlæg m.v.

Farvehandlere/”Gør det selv” markeder (detail)

Vi arbejder hele tiden på at have et bredt og tidssvarende sortiment til alle farvehandlere og ”gør det selv” markeder.

Metal- og træindustrien (industri)

Vi har gennem lang tid været leverandør til metal-, jernog træindustrien med førende overflade produkter af høj

Chresten Flauenskjold og Guy Hallard fra DeVILBISS

kvalitet. Hertil kommer et omfattende tilbehørs program. At arbejde indenfor 3 forskellige, dog relaterede fagområder kræver meget af firmaets medarbejdere. Vi sætter derfor en ære i at yde vore kunder en høj service, der afspejles i stor faglig viden. Det er et stort mål, der kræver meget af alle i firmaet, og vi sørger hele tiden for at tilegne os et højt produktkendskab samt opdatere alles ”know how”. Firmaet beskæftiger i dag 60 medarbejdere, hvoraf de 13 er salgs- og tekniske konsulenter i marken. Hovedsæde er i Aalborg, hvor der rådes over et fuldt udstyret kursuscenter med sprøjtekabine og farvelaboratorium.

C. Flauenskjold A/S

Nålemagervej 1, 9000 Aalborg, Denmark Tlf. 96 31 47 00 - Fax 98 16 13 00 info@flauenskjold.dk - www.flauenskjold.dk

EKSTRA SPRØJTEN

Side 7 November 2009

Nye bilmodeller i

FAI euro LAK Abarth

500 (Mod.09) Grande Punto (Mod.09)

3-dørs 3-dørs

2009 2009

Aixam

Scouty (Mod.05) Crossline (Mod.05)

Cabriolet Minivan

2-dørs 2005 Kombi-3 2005

BMX

Z 4 (Mod.09)

Cabriolet

2-dørs

2009

Chevrolet

Cruze (Mod.09)

Lift-back

4-dørs

2009

Citroën

C3 Picasso (Mod.09)

Kombi-5 2009

Fiat

500C (Mod.09)

Cabriolet

2-dørs

2009

Ford (USA)

Ranger (Mod.09) Ranger (Mod.09) Ranger (Mod.09)

Enkeltkabine 2-dørs Extrakabine 4-dørs Dobbelltkabine 4-dørs

2009 2009 2009

Honda

Insight (Mod.09) Legend (Mod.09)

Eedan Lift-back

5-dørs 4-dørs

2009 2008

Hyundai

i20 (Mod.09) i20 (Mod.09) Coupé (Mod.07)

Sedan Sedan

3-dørs 5-dørs 3-dørs

2009 2009 2009

KIA

Magentis (Mod.09) Opirus (Mod.08) Soul (Mod.09)

Lift-back Lift-back

4-dørs 2009 4-dørs 2007 Kombi-5 2008

Lexus

RX 350/450h (Mod.09)

Station

5-dørs

2009

Mazda

Mazda 3 (Mod.09) Mazda 3 (Mod.09)

Lift-back Sedan

4-dørs 5-dørs

2009 2009

Mercedes-Benz E200-E500 (Mod.09) E250-E500 (Mod.09)

Lift-back Coupé

4-dørs 2-dørs

2009 2009

Nissan

Pixo (Mod.09) Cube (Mod.09) GT-R (Mod.09) NV200 (Mod.09) NV200 (Mod.09) Primastar L1H2 Primastar L2H2 Cabstar (Mod.06) Cabstar (Mod.06)

Sedan 5-dørs 2009 Kombi-5 2009 Coupé 2-dørs 2009 Kombi/Bus 5-dørs 2009 Kasten 2009 Kasten 2003 Kasten 2003 Enkeltkabine 2-dørs 2007 Dobbelltkabine 4-dørs 2007

Opel

Astra H

Lift-back

4-dørs

Peugeot

206+ (Mod.09) 206+ (Mod.09) 308 CC (Mod.09) Bipper (Mod.09) 3008 (Mod.09)

Sedan Sedan Cabriolet Station

3-dørs 2009 5-dørs 2009 2-dørs 2009 Kombi-5 2009 6-dørs 2009

Porsche

Panamera (Mod.09)

Coupé

5-dørs

Renault

Mégane III (Mod.09) Grandtour Scénic III (Mod.09) Grand Scénic III (Mod.09) Kangoo II (Mod.09) Be Bop

Kombi-5 2009 Kombi-5 2009 Kombi-5 2009 Kombi-3 2009

Seat

Exeo (Mod.09) Exeo ST (Mod.09)

Lift-back Station

4-dørs 2009 Kombi-5 2009

Suzuki

Alto (Mod.09)

Sedan

5-dørs

Toyota

Verso (Mod.09) Prius (Mod.09) Urban Cruiser (Mod.09)

Sedan Station

Kombi-5 2009 5-dørs 2009 5-dørs 2009

VW

Polo V (Mod.09) Polo V (Mod.09) Golf VI

Sedan Sedan Variant

3-dørs 2009 5-dørs 2009 Kombi-5 2009

Vi sikrer dig den bedste service og højeste kvalitet gennem fokus på konstant udvikling af vores værksteder

2007

2009

2009

LAKexperten er danmarks største frivillige kæde af autolakerere med over 50 værksteder fordelt over hele landet Telefon: 70 25 00 02 · lakexperten.dk · info@lakexperten.dk

Vores sammenhold - din styrke! exsp_Lak_ann_127x356_okt09.indd 1

19/10/09 12.06

Side 8 November 2009

Ny FAI hjemmeside FAI har arbejdet et stykke tid på en bedre løsning for vores hjemmesider, der bl.a. kan samle dem og gøre det nemmere for brugerne – både interne og eksterne. Og nu er vi klar til at gå i luften! Den nye hjemmeside samler fai.dk, FAInettet, Ridser i lakken?, KS 2000 samt LAKinfo, som før lå hver for sig på selvstændige hjemmesider. Du kan få adgang til dem alle blot ved at taste www.fai.dk. Øverst på hjemmesiden vil du finde en fane for hver af siderne, og du kan få adgang til den enkelte side ved at klikke på den pågældende fane. Hver side har stadig har en forside og en menu for sig selv, som de havde, da de lå hver for sig. Siderne indeholder de informationer, du kender, men funktionaliteten og menu-strukturen er nogle steder blevet opdateret. Du kan fx bladre i Ekstra Sprøjten som pdf-fil direkte på skærmen, og vi har udviklet et kort over alle FAI’s medlemmer på ’Ridser i lakken?’ i stedet for en liste. Vi håber, du vil synes, at siderne er blevet mere brugervenlige og lettere overskuelige, når du skal finde de informationer, du sørger.

FAInettet

EKSTRA SPRØJTEN

Fai.dk

Denne side er foreningens hovedside, og den er primært tiltænkt dem, som ikke kender noget til FAI i forvejen og som ønsker at vide mere om foreningens virke. Det kan være kommende medlemmer, forsikringsselskaber, kommende vognmalerelever og andre, der kunne tænkes at ville vide mere om FAI og autolakering.

www.fai.dk

FAInettet

Denne side er stadigvæk medlemmernes side med alle de oplysninger, der er brugbare og nødvendige for at drive en sund virksomhed og et godt autolakereri som fx overenskomst og satser. FAInettet vil stadig kræve, at man logger sig ind, for at informationerne ikke er tilgængelige for ikke-medlemmer.

Ridser i lakken?

Denne side er tiltænkt kunderne, der på egen hånd ønsker at finde et værksted, der kan male deres bil. Denne side er opbygget væsentligt anderledes end den tidligere, som bestod af en liste over FAImedlemmerne samt en mulighed for at sende e-mail til en eller flere værksteder. På den nye side er der oprettet et kort, hvor man kan se alle værkstederne på én

Ridser i lakken?

gang. På den måde kan kunden finde det værksted, der ligger tættest. Når kunden så klikker på det enkelte værksted, vil han/hun kunne se det pågældende værksteds kontaktoplysninger, samt hvad det kan tilbyde mht. personvognslakering, KS 2000 osv.

KS 2000

Denne side er en introduktion til KS 2000 for udenforstående, eksempelvis kunder og forsikringsselskaber. Her vil de bl.a. kunne læse fordelene ved at vælge et værksted, der er KS 2000 certificeret. Men der er også en knap på forsiden til

KS 2000

dig som medlem, så du nemt kan komme ind på det nye KS 2000 web.

LAKinfo

På denne side finder du bl.a. systembeskrivelsen for AT-lak/FAI euro LAK og andre nyttige oplysninger vedrørende lak. Folderen ’Lakeringsopgørelse’ kan også læses på denne side. Siden er tiltænkt både dig som autolakerer, værkførere på autoværkstederne, forsikringsselskaberne og deres taksatorer. Med andre ord, så kan du nu få adgang til det hele ved blot at taste www.fai.dk.

LAKinfo

Nye rabataftaler på vej gennem ny rabatportal Af Katja Petersen

FAI og Håndværksrådet har lanceret en ny internetportal, hvor du som medlem gratis får adgang til rigtig mange nye og endnu bedre rabataftaler Du og din virksomhed kan spare mange penge på de mange rabataftaler, FAI og Håndværksrådet nu har samlet i en ny rabatportal på www.hvr.dk/rabatportal. Her kan du også finde de rabataftaler, du formentlig allerede kender gennem Håndværksrådet og FAI. Rabatportalen har på dine vegne indgået rabataftaler med en række leverandører inden for forskellige områder, som alle kan være brugbare i den daglige drift af din virksomhed. Du kan se alle aftaler og fordele i et let og overskueligt register på hjemmesiden. Du kan enten søge på pro-

duktkategori eller leverandørens navn, så du hurtigt kan få et overblik over, hvilke rabatter og fordele du kan opnå. ”Vi glæder os til at gøre det mere overskueligt for medlemmerne at få et bedre overblik over vores rabataftaler. Vi arbejder hele tiden på at indgå endnu flere og attraktive aftaler, hvor man som virksomhed hvert år kan spare mange penge på fx telefoni og brændstof ”, siger afdelingschef, Anne Holm Sjøberg fra Håndværksrådet.

Vælg mellem 50 aftaler

Du vil få adgang til mere end 50 aftaler – udover de aftaler som FAI har i forvejen. Du vil kunne få rabat på lønsystemer, kontorartikler, dankortterminaler, brændstof, fyringsolie, telefoni, bredbånd, ferierejser, fitness, Mols-linien, dagblade, Mitsubitshi og meget mere.

Portalen og de gode aftaler er kun for medlemmerne, derfor kræver det din e-mailadresse og en kode for at komme ind til de mange tilbud. Du vil i nær fremtid modtage nærmere information om brugen af portalen og din kode.

Udover at du kan logge dig ind på portalen for at se og tilmelde dig rabataftalerne, vil der også være en række leverandører, hvor det er nødvendigt at fremvise et fysisk medlemskort. Det kan bl.a. være ved afrejse med MolsLinien, eller hvis du ønsker at benytte et af de fitnesscentre, der er indgået leverandøraftaler med. Derfor vil du også modtage et medlemskort på et tidspunkt. Rabatportalen er et kommercielt drevet indkøbsfællesskab, som kører selvstændigt ved siden af Håndværksrådets øvrige virke og politiske arbejde. Har du spørgsmål om rabatter eller portalen, er du velkommen til at kontakte Håndværksrådets rabatansvarlige: Lisette Møller Andersen Telefon 33 93 20 00.

EKSTRA SPRØJTEN

Side 9 November 2009

Tips til HELIOS Sådan ændrer du lakparametrene i Eurotax

a. Start Eurotax ved at klikke på spray dåsen i toppen af salgsordren. b. Klik på den orange pil. c. Foretag de ønskede rettelser og tryk på Enter indtil markøren står på linien nedenunder. d. Gem ændringerne med F3. Hvis du kun skal bruge en ændret lakpa rameter til en enkelt salgsordre, kan du med fordel benytte fanebla det Parametre: e. Vælg en lakparameter og klik på fanebladet Parametre. f. Foretag de ønskede ændringer og tryk på OK.

Sådan opretter du en kreditnota

a. Stil dig på den ordre, der skal kre diteres. b. Klik på Kopiér ikonet i toppen af salgsordren (ikonet forestiller en blå mappe og en gul mappe). Helios opretter og viser nu en åben ordre. c. I salgsordrens øverste højre hjør ne ændres Prestatus fra Faktura til Kreditnota.

d. Klik på printerikonet og på Udskriv kreditnota. Den oprindelige salgs ordre er nu krediteret.

Sådan opretter du en momsfri faktura

a. Opret salgsordren. b. Klik på fanebladet Ordre i toppen af salgsordrevinduet – til højre for fanebladet Generelt. c. Sæt hak i Momsfri. d. Klik på printerikonet og på Udskriv faktura. Du har nu udskrevet en momsfri faktura.

Sådan sender du e-mail fra HELIOS

a. I hovedmenuen klikkes på System og Diverse parametre. b. På det første faneblad (Generelt) skal du udfylde Email-feltet med din e-mailadresse. c. Klik på fanebladet Diverse og sæt hak i Kopi til egen mailadresse, Vedhæft pdf filer samt Spørg for afsendelse. Gem med F3 og svar ja til at overskrive.

Se din overflade 200 gange større Nyt elektronisk lommemikroskop med kamera DPM 100 med software. BYK-Gardner GmbH har udviklet det elektroniske ”DPM 100 Digital Pocket Microscope Advanced”. Mikroskopet har en knap påmonteret i siden som gør det muligt for brugeren at tage et foto af overfladen med det indbyggede CCD-kamera. DPM 100 er ideelt til vurdering og dokumentation af overflader, f.eks. ved udførelse af gittersnit, fleksibilitets-, elasticitets og hårdhedstest.

Ændring af lakparametrene

Med en vægt på kun 90 gram er det nemt at tage med sig, det leveres med software der kan gemme billederne samt indbygget kalibrerings funktion for kameraet.

nder Sådan se ils a du e-m

d. Under debitor og debitorregister indtastes kundens e-mailadresse og gemmes med F3 . e. Opret en salgsordre på normal vis f. For at sende en faktura med e-mail isf. at udskrive den, klikkes nu på e-mailikonet Kontroller at adres sen er korrekt og tryk på OK. Du vil nu modtage en faktura i din egen indbakke og kunden vil mod tage en faktura i sin indbakke. Du kan vælge at sende andet end kun faktura som e-mail; tilbud og kre ditnotaer er oplagte til e-mail. Hvis du vil, kan du under kontoudtog sætte hak i E-mail og kontoudtoget ryger af sted udenom Post Danmark og ganske gratis. Hvis du har et logo, brevpapir el. lign., du gerne vil have som baggrund på dine

e-mailfaktura er HELIOS naturlig vis behjælpelige med at få det lagt på.

Vidste du

at din revisor kan logge sig ind i dit regnskab fra sit eget kontor? a. Ring og aftalt det med en konsulent fra HELIOS. b. Revisoren kontakter efterfølgende HELIOS og vi sætter det op vha. fjernstyring.

Vidste du

at dit FAI-medlemskab gratis giver adgang til forsikringsselskabernes skadesopgørelsessystem, Autotaks? a. Ring til HELIOS på tlf. 4457 0088 og hør nærmere. Du kan også sende en e-mail til hotline@rst.dk.

If it matters, we’re on it.TM

Hvis du ønsker et perfekt resultat!

For yderligere oplysninger, kontakt BYK Gardner`s agent i Danmark:

PA-Teknik

Snerlehaven 61 2630 Taastrup 43 71 43 30 www.pa-teknik.dk

bv

NJ Handel ApS Industrihegnet 18, Tune 4000 Roskilde T: 46 13 68 00 F: 46 13 68 03 E: nj@nj-handel.dk I: www.nj-handel.dk

WaterBase 900-serien er en af de mest brugervenlige vandbaserede laksystemer på markedet. Formlen er farvemæssigt utrolig nøjagtig. Systemet har også 25% færre blandefarver end sædvanlig, på den måde har du et både kompakt og komplet system. Den unikke beholder sikrer, at malingen ikke tørrer ud og ikke en dråbe maling går til spilde. Systemet skal ikke omrøres. I kombination med De Beer Refinish grundere, klarlak og hærdere tilbyder WaterBase 900-serien et fantastisk resultat til lige så fantastiske priser.

EKSTRA SPRØJTEN

Side 10 November 2009

Havde da håbet det var gået bedre

Jeppe Bjørnberg Hansen – repræsenterede autolakererfaget, der medvirkede i verdensmesterskaberne i World Skills for tredie gang – i år i Calgary i det vestlige Canada

Jeppe Bjørnberg Hansen fik en fortjenstfuld femteplads under årets verdensmesterskaber i håndværk.

I god tid , in polerersv den klokken rin ampen fr g a sig: Væ ede i slag, kunn e rket var fuldbrag Jeppe Bjørnberg t Hansen

lægge

Af Adam Pade

»Da jeg stillede op, regnede jeg ikke med at vinde. Derfor var det lidt overvældende med al den interesse. Men jeg kan godt lide at være på. Det er super sjovt.« Og på – det kom han, 20-årige Jeppe Bjørnberg Hansen fra Bogø, efter at have vundet danmarksmesterskaberne i autolak i Silkeborg i 2008. I det følgende halvandet år fulgte både træning, flere konkurrencer, et kursus i Bruxelles, en “spejderlejr” med de andre danske WorldSkills-deltagere, et fælles “kickoff ”-arrangement på Rådhuspladsen i København – og endelig selve verdensmesterskaberne i Calgary i Canada i september. »Om verdensmesterskaberne levede op til mine forventninger? Ja. Det var rigtig overvældende!« fortæller Jeppe i dagene efter at være vendt hjem. Trods en fin placering som nummer fem ud af seksten deltagere havde han håbet på, det var gået bedre. »Men noget af det, jeg kunne have gjort anderledes eller bedre, stod jeg

magtesløs overfor. Klarlakken kendte jeg slet ikke på forhånd,« fortæller Jeppe. »Og så har deltagerne forskellige vilkår. Japaneren, der vandt guld, var frikøbt til at træne et helt år inden mesterskaberne. Det gør selvfølgelig en forskel.«

Har Jeppe et råd til de ansvarlige for den danske deltagelse i World Skills, er det dette:

Opgaverne er kendte

»Inddrag mig mere!«

Prøverne er i nogen grad kendte på forhånd, hvilket gør det muligt at træne præcis de discipliner, deltagerne bliver prøvet i. Men 30 procent af opgaverne laves om umiddelbart inden mesterskaberne. Under konkurrencen nyder deltagerne støtte af deres coach, Theis Fatum Carlsen, der også har taget sig af dem, siden de blev til et hold forud for verdensmesterkaberne. »Det var meget spændende at arbejde sammen med Theis. Man lærer nye sider af sig selv at kende – om, hvorfor noget går godt, når det går godt, og hvad man kan lære af det.«

»Inddrag mig mere, når den næste deltager er udpeget. Selv hjalp det mig rigtig meget at snakke med Lars Kielsen, der var vores første danske deltager (i Finland i 2007). Som konkurrencedeltager har du fingrene endnu mere nede i suppen,« fastslår Jeppe. Jeppe blev udlært hos i Nykøbing Falster hos Jimy Sørensen og arbejder i dag hos Ebbe Elmer Automobiler i Tårnby ved København. Han holder stadig af sit fag, men kunne godt forestille sig en fremtid som salgskonsulent og få mere med mennesker at gøre.

Maling… uden maling En virtuel sprøjtekabine kan spare lak, forudsætter ikke åndedrætsværn og sladrer om det øjeblikkelige lakforbrug. Mere end 150.000 skolebørn, forældre og bysbørn i Calgary slog vejen forbi friluftsområdet Stampede Park i udkanten af byens centrum under verdensmesterskaberne i håndværk – World Skills – i september. Og ud over at nyde synet af alskens frembringelser kunne publikum stifte nærmere bekendtskab med en bred vifte af håndværksfag i et telt, hvor de

lokale faglige organisationer havde opstillet arbejdende værksteder. Her kunne man slå søm i, sætte planter ud og prøve kræfter ved komfuret.

– Og sprøjtemale

Canadas svar på de danske malerorganisationer havde medbragt en elektronisk sprøjtekabine, der gjorde det muligt at sprøjtemale – helt uden lak, åndedrætsværn eller udsug, men afgjort med fornemmelsen af at male. At både fladen, man “lakerede” på, og sprøjten selv var computerstyret havde

tilmed den fordel, at man konstant kunne se, hvor meget lak man påførte fladen og den resulterede lagtykkelse. Så inspirerende var oplevelsen, at det danske autolakererfag nu arbejder på højtryk på at få en lignende indretning til Danmark. Hvad den koster i indkøb vil på sigt kunne spares i materialer, og så er den transportabel og fylder en brøkdel af en traditionelt sprøjtekabine.

EKSTRA SPRØJTEN

Side 11 November 2009

Rekorddeltagelse i verdensmesterskaber

Alle sejl sattes til, da årets arrangører – World Skills i Canada – iscenesatte verdensmesterskaberne.

Mere end 150.000 mennesker lagde vejen forbi konkurrenceområdet i udkanten af Calgarys centrum.

World Skills er den fornemmeste markedsføring af erhvervsuddannelserne og godt håndværk, man kan forestille sig. I år var mesterskaberne henlagt til Calgary i Canada i september. Stadig flere lande verden over får øjnene op for perspektiverne i at konkurrere i godt håndværk: Hér er muligheden for at hædre de dygtigste blandt de dygtigste og dermed skabe prestige om håndværket, her er muligheden for at vise den brede offentlighed, hvad godt håndværk formår – og her er muligheden for uddannelsesstederne til at holde deres egen uddannelse op mod de andre landes. I år dystede ikke færre end 900 blandt de allerdygtigste håndværkere fra 55 lande i 45 fag om guld-, sølvog bronzemedaljerne under verdensmesterskaberne i Canada – også kaldet World Skills. Fra Danmark medvirkede hele 15 kandidater, og autobranchen var for første gang repræsenteret med både en automekaniker og en karrosserismed.

Autolakererne med for tredie gang

Men det var ikke første gang, autolakererfaget var med; faktisk var det tredie gang. Og for tredie gang opnåede faget – repræsenteret af 20-årige Jeppe Bjørnberg Hansen fra Bogø – en overordentlig hæderfuld placering, i år som nummer fem ud af 16 deltagere. Det rakte til en hædersmedalje – og mod til fortsat deltagelse. Måske indgydes deltagerne også den sidste dosis adrenalin af den gevaldige iscenesættelse: Mere end 1.000 uddannelsesfolk, organisationsrepræsentanter, venner og pårørende, holdkammerater og repræsentanter for arrangørerne overværede den stor stilede åbningsceremoni i Stampede Park – et friluuftsområde med stadion’er og konferencefaciliteter – i udkanten af Calgarys centrum. Her viste artister, musikere og dansere det yperligste af, hvad de kunne præstere – ganske som konkurrencedeltagerne nu skulle over de kommende fire dage. Glans over arrangementet kastede også tilstedeværelsen af selveste Canadas premierminister, Stephen Harper.

Selvsagt ville jublen næsten ingen tage, da guld-, sølv, bronze- og hædersmedaljerne skulle overrækkes fem dage senere.

22 timers prøver

Som hidtil spænder prøverne over 22 timer. For autolakererfagets vedkommende omfatter prøverne et veldefineret antal opgaver, herunder behandling af en forpart – en amerikansk Ford Focus, var det – reparation af en skade, en farveefterligningsprøve, udførelse af en dekoration og montering af en folie. Men modsat den kendte danske svendeprøve skal udgaverne udføres på tid. Det kunne godt være frustrerende, når nu man godt kunne bruge mere tid på ét end på noget andet – det mente i hvert fald Jeppe, der ikke desto mindre blev færdig i rigelig tid, inden klokken ringede i slag. Verdensmesterskaberne blev i år afholdt for 40. gang. I 2011 rykker de væsentlig tættere på – til London – hvilket forhåbentlig giver mulighed for, at endnu flere kan få oplevelsen af verdens største håndværkerbegivenhed.

Virtuel sprøjtetræner På world skills I Calgary I Canada så FAI en speciel virtuel sprøjte træner. Med dette system kan nye elever træne I sprøjteteknikker på en meget realistisk made, men uden brug af materialer overhovedet. Systemet er bygget op omkring en rigtig HVLP pistol, som er tilsluttet et særligt computerprogram og en storskærm. Eleven kan så under ganske realistiske forhold lære de basale sprøjtetekniker ved at sprøjte forskellige karrosseridel på en storskærm. På den måde kan nye elever lære de grundlæggende forhold omkring sprøjtetryk, dyseindstilling, lagtykkelse osv., og der er hele tiden en nøjagtig måling på hvorledes eleven klarer sig. Det er således en meget effektiv måde at få nye vognmalerelever i gang med at lære at sprøjte uden brug af materialer. Systemet er udviklet på Universitetet i Iowa på et særligt center for udvikling af affaldsreducerende systemer. Oprindeligt udviklede de systemet til hæren

som havde brug for hurtigt at lære folk at sprøjtelakere uden brug af en masse materialer. Systemet er solgt 50 steder i USA, men er endnu ikke kommet til Europa. FAI håber sammen med Silkeborg Tekniske Skole at kunne erhverve dette system til Danmark.

En skole p

ige forsø

FAKTABOK S

Iowa W a Univers ste Reduction C ity of N enter er o denne a fdeling rthern Iowa. S en afdeling af iden 19 ger I min arbejdet 8 afdeling dre virksomhed med miljøforb 7 har en at fo edrine r . I 90’erne kusere p og udvik b e g å y le ndt o d v e erfladeb forskellig at optim ehandlin e e c e o r e m g p den før brug af ste sprø utersystemer t materia il jtetrænin ler. g uden

ger sig so

m sprøjt

elakerer

eviser

tensen b

rik Chris , Poul E er n e d n a r rm Landsfo n rigtig autolake re e n a h t a

EKSTRA SPRØJTEN

Side 12 November 2009

Konkurrence

med omvendt fortegn Skæve screeninger, barske konkurrencevilkår – men også en vellykket fusion og perspektiver for nye markeder – var blandt emnerne, da Poul Erik Christensen aflagde beretning på FAI’s generalforsamling den 19. september

Konkurrencelovgivningen tager ikke højde for, at store enkeltkunder på et marked også kan skade konkurrencen, lød en af pointerne i formandsberetningen Af Adam Pade

Købermagt er godt! Således lød konklusionen efter et møde med Konkurrencestyrelsen, hvorefter små og mellemstore virksomheder er henvist til at lægge sig sammen eller dreje nøglen om, hvis de ikke kan klare mosten. Om denne tilskikkelse berettede FAI’s for-

mand, Poul Erik Christensen, under foreningens generalforsamling den 25. september. Baggrunden var naturligvis det forhold, at beskyttelsen af den frie konkurrence på det nærmeste forekommer sat ud af kraft, når kunderne – læs: Forsikringsselskaberne – indtager en så dominerende stilling, at de påvirker prisdannelsen. Endog i en sådan grad, at virksomhederne kan have svært ved at overleve. At konkurrencen har svære kår viste også den skriftlige del af beretningen, der opgjorde den gennemsnitlige forskel på de timepriser, værkstederne forhandler sig frem til med forsikringsselskaberne, til omkring 10 kroner.

Skæve screeninger

Og nok en anstødssten, der fandt vej til beretningen: Mens størsteparten af medlemsvirksomhederne er kommet vel igennem Arbejdstilsynets screening, er

Familietræf Omkring 100 FAI’ere og ledsagere, gæster og venner af faget var samlet, da FAI afholdt ordinær generalforsamling i Aalborg den 19. september.

Det skete på Hotel Hvide Hus – med sin karakteristiske prægtige udsigt ud over byen – og for en gangs skyld holdt generalforsamlingen lidt på damerne, inden de to på ledsagertur: Forfatteren og kommunikationskonsulenten Karen-Marie Lillelunds indledende causerie om humor havde nemlig bud til alle.

Mens ledsagerne fik forevist nogle af Aalborgs smukkeste sider – lige fra det nye havnekvarter til det prægte håndværkerhus midt i centrum – drøftede generalforsamlingen kvalitet, uddannelse og fremtid under en aktiv debat med en masse gode betragtninger. Dagen blev afsluttet med en vellykket fest, der også rummede humoristiske indslag. Blandt gæsterne var repræsentanter for de øvrige brancheorganisationer, for Malerfagets Faglige Fællesudvalg og Teknisk Skole i Silkeborg.

det påfaldende, i hvor mange tilfælde Arbejdstilsynet har udvist manglende konduite, ligesom der er en markant forskel på mængden af grønne smileyer øst, henholdsvis vest for Storebælt. Ifølge tal fra den skriftlige årsberetning er der således uddelt tre gange så mange grønne smileyer øst for Storebælt som på Fyn og i Jylland. Herudover talte Poul Erik Christensen om et turbulent år præget af et styrtdykkende bilsalg, der påvirker hele autobranchen – også autolakererfaget. Blandt de nye tiltag i året var dannelsen af Skadesrådet, der ligesom Lakrådet skal være et forum for erfaringsudveksling og dialog med sigte på at effektivisere og smidiggøre reparationsarbejdet. Her er parterne – en samlet autobranche samt forbrugerorganisationen FDM – stødt på den barriere, at forsikringsselskaberne frygter for lov-

medholdeligheden i konkurrencemæssig henseende og under ét har afvist at medvirke. På den baggrund har Skadesrådet bedt Konkurrencestyrelsen om at tage stilling til rådets virksomhed.

350 medlemmer

Formanden glædede sig over en vellykket fusion med DAO fra 1. januar i år, hvorpå den nye organisation samler omkring 80 procent af de danske auto- og industrilakerere med i alt 350 medlemmer. På det tekniske felt ser FAI frem til på ny at gribe markedet for plastreparationer. Ny teknologi og stigende interesse i den øvrige branche har åbnet for, at det kan blive lønsomt at etablere en kæde af plastreparatører. Alene i Sverige bliver op til 30 procent af alle skadede plastdele repareret, hvilket skaber en omsætning på mere end 300 millioner kroner.

Dk-mesterskaber igen igen Konkurrencer – danske som internationale – har vist sig at være en rigtig god måde at engagere eleverne på – ja, hele faget, og så har de givetvis medvirket til en fortsat høj tilgang til faget. Derfor er det med samme gejst, at Silkeborg tekniske Skole i 2010 – bistået af faget og forhåbentlig rigtig mange af dets samarbejdsparter blandt leverandørerne – på ny gennemfører danmarksmesterskaberne i 2010. Faglærer Jens Søndergaard oplyste på FAI’s generalforsamling, at danmarksmesterskaberne finder sted i dagene 26.-28. marts.

EKSTRA SPRØJTEN

Side 13 November 2009

Humor kan forløse Karen-Marie Lillelund – ekspert i humor – foredrog om humoren som mentalt overlevelsesværktøj forud for FAI’s generalforsamling i september

skuddet, og det er der ikke meget grin ved. Humoren forhindrer os i forfalde til den danske nationalsport: At være en flok gryntere, der helst kommunikerer så lidt som muligt. “Pobelobbe”, var et ord, hun lærte forsamlingen den morgen. Ordet anvendes i udstrakt grad af kassedamer i supermarkeder og besvares som regel med et udtalelsen af et pengebeløb. “Pobelobbe” betyder nemlig “på beløbet” og knytter sig til betaling med dankort. Karen-Marie Lillelund lagde ikke skjul på, at humor er en krævende disciplin og advarede imod udelukkende at bruge ord: Humoren må først finde til kropssproget, ellers kan den kvikke bemærkning enten lede til skibbrud – eller gøre situationen værre. – og er således både et ledelses- og overlevelsesværktøj, lød det fra Karen-Marie Lillelund på generalforsamlingsdagen.

stængt. Eller leg konflikten ud med en kvik bemærkning, der virker forløsende på alle parter.

Der er tre måder at løse en konflikt på: Gå til kamp og slå fra dig; tag konflikten. Bid arrigskaben i dig og bliv inde-

Humor er simpelt hen en nødvendighed for at overleve mentalt, fastslog forfatteren, kommunikationskonsulenten – og

tilmed bakkesangerinden Karen-Marie Lillelund over for en tæt pakket sal på Hotel Hvide Hus i Aalborg forud for generalforsamlingen den 19. september. Humor giver overskud – et overskud, det er vigtigt at dele ud af – sædvanligvis deler vi udelukkende ud af under-

– Eller man kan synge sig frem, som hun gjorde til slut: Med eksempler fra sit brede og velkendte bakkerepertoire. Karen-Marie Lillelund har skrevet hele bøger om ledelse – til med om humor som ledelsesværktøj.

Ønske om obligatorisk certificering Forslag om tvungen kvalitetscertificering faldt til fordel for et ønske om en handlingsplan, der kan fremme, at flere bliver cetificeret.

Mens forslagsstillerne trak deres forslag tilbage, enedes generalforsamlingen om

at bede hovedbestyrelsen om at udarbejde en handlingsplan for, hvordan flere – og

Bør FAI gå foran og pålægge samtlige medlemsvirksomheder at være certificerede inden en bestemt dato og på den måde og på den måde vise vilje til kvalitet? – Eller må medlemsdemokratiet og virksomhedernes egen udviklingstakt gå forud? Således lød nogle af pointerne, da generalforsamlingen debatterede et forslag stillet af blandt andre Ib Møller, Midtglans i Brande, om, at samtlige FAI-værksteder senest 1. juni 2010 skal være certificeret efter KS 2000. »Vi vil gerne gå foran og vise, at vi tager miljøet alvorligt. Fælles certificering vil styrke foreningssammenholdet og vil også styrke samarbejdet med forsikringsselskaberne. Det bør være FAI’s opgave at hjælpe de helt små værksteder frem til en certificering,« sagde Ib Møller blandt andet. Men selv om hensigten kunne være god nok, kunne FAI’s hovedbestyrelse ikke tilslutte sig forslaget: Certificering må og skal være en frivillig sag og er som sådan en konkurrenceparameter, der kan tilvælges af det enkelte medlem. Tvang vil føre til medlemsflugt, og det kan faget da slet ikke være tjent med, sagde formand Poul Erik Christensen.

måske på længere sigt alle – medlemmer af FAI kan kvalitetscertificeret.

SPRØJTE & TØRRE

KABINER

- TIL ALLE FORMÅL I ALLE STØRRELSER

Energirigtige kabiner Produktion på egen fabrik Sprøjte -og tørrekabine samt blanderum, EM Inventar A/S, Horsens

Konkurrencedygtige priser Professionel montage 20 års erfaring Rekvirer referenceliste

Sprøjte/tørrekabine med frekvensstyring og varmegenvindingl Bader Metalbau Gmbh Tyskland

Wild Vestvej 10 Tel.: +45 9829 3494 info@servicegear.dk DK-9310 Vodskov Fax: +45 9829 3646 www.servicegear.dk

Ny KS2000

EKSTRA SPRØJTEN

Side 14 November 2009

Man tager det bedste af det bedste ”Det nye KS2000 bliver mere praktisk anvendeligt – og så bliver det internetbaseret, så det ikke fylder i reolen” Ole Lundis, MANconsult

Af Adam Pade

Som var det tilberedningen af et gourmetmåltid, det gjaldt, har konsulent Ole Lundis, MANconsult, taget de bedste ingredienser fra DAO’s QMS og FAI’s KS2000 og skabt en ny generation af fagets kvalitetsstyringssystem. Det skal være praktisk anvendeligt – et styringsværktøj. Det må aldrig blive et system for systemets egen skyld. Det skal være så nemt at gå til, at man næsten ikke ka’ la’ være.

Allerede inden sammenlægningen af DAO og FAI var en realitet, kastede medlemsvalgte, medarbejdere og kvalitetskonsulenten sig over at revidere de to foreningers respektive kvalitetsstyringssy-

stemer, så den samlede organisation allerede fra starten havde ét fælles værktøj. Samtidig benyttedes anledningen til at gøre det nemmere at bruge. Det er der rigtig meget, der tyder på, at det bliver. Slut med tykke mapper, blanketter med gnidret skrift og kasser, der skal sættes kryds i – og ikke mindst slut med fornemmelsen af at blive kigget over skulderen af en auditor med lutter pegefingre på hænderne. Det nye system bliver fremdeles tilgængeligt via internettet, og så bliver det baseret på tillid frem for kontrol, lovede Ole Lundis, der på stor-

skærmen illustrerede, hvordan systemet er bygget op. Programelle bag det nye KS2000 er en kende mere avanceret end det tidligere og vil gøre det muligt at tilkøbe moduler, så man kan bruge det til mere end kvalitetsstyring. Og – jo, der vil være nogle krav i det reviderede system, som medlemmerne lige skal lære. Men dem tager man op i takt med audit-besøgene, forsikrede Ole Lundis, der sammen med FAI vil gennemføre en række intromøder landet over i snarlig fremtid.

Praktikum – trin for trin Tid at lære nyt: Nu skal eleverne gennemføre det såkaldte praktikum undervejs i deres uddannelse. Der er rigtig mange muligheder for at tage en elev – også uden at binde sig for tre et halvt år. Herom berettede uddannelseschef Karsten Jul, Silkeborg tekniske Skole, da han tog ordet under slutningen af FAI’s generalforsamling. Endnu findes de traditionelle kombinationsaftaler, hvorefter virksomhederne kan deles om uddannelsesansvaret; man kan aftage en elev endnu, mens vedkommende er i skolepraktik, eller man kan indgå helt korte praktikaftaler. Karsten Jul berettede herudover om, hvordan Silkeborg tekniske Skole i år har iværksat en indsats, der formentlig kan medvirke til at skabe større respekt om både uddannelsen, skolen og ele-

verne selv: Der er simpelt hen indført forbud mod tændte mobiltelefoner i undervisningen, og beruselse medfører bortvisning. Mere muntert lød det, da Dore Kruse Mathiassen introducerede generalforsamlingsdeltagerne til det nye ord: Praktiktum. Praktikum er betegnelsen for det “samarbejdsprojekt”, der skal medvirke til at bygge bro mellem opholdet i praktikvirksomheden og på skolen. Projektet tager udgangspunkt i et problem eller en udfordring, som eleven har mødt i sin praktikvirksomhed. Der skal arbejdes med formidling og fordybelse. Med sigte på at afmystificere begrebet havde Dorte Kruse udarbejdet en lille pjece, der trin for trin gør rede for, hvordan man bedst gennemfører praktikum.

Uddannelseschef Karsten Jul berettede blandt andet om de mange forskellige muligheder for at tage elever – også uden at skulle forpligte sig tre et halvt år frem.

EKSTRA SPRØJTEN

Side 15 November 2009

Gittersnittet

nemt at bruge, svært at tolke? Gittersnit metoden en enkel og hurtig måling af hvor godt malingen hæfter på grundmaterialet.

Gittersnitmetoden – enkel og ligetil at bruge I mange år har det været og er det stadigvæk, det mest udbredte udstyr til måling af malings vedhæftningsegenskaber, gittersnittet. Det er et simpelt udstyr som alle kan betjene, og dertil kommer at det er overkommeligt at indkøbe. Men der er flere ting man skal være opmærksom på, for er resultatet nu så ligetil at tolke som udstyret er at anvende?

Gittersnit – en destruktiv målemetode Lad os slå fast, at selve metoden jo er en ”destruktiv” målemetode, det vil sige at emnet man udfører testen på, i langt de

fleste tilfælde ikke kan anvendes igen. Så den anbefalede løsning er at bruge en såkaldt ”prøveplade”, en plade der gennemgår samme proces som de ”rigtige” emner og som man derefter kan foretage målingen på.

På kryds og tværs

DIN/ISO 2409 normen foreskriver “at antallet af skær skal være 6 og skæringen I hver retning skal være den samme, af hensyn til lagtykkelsen” og skæret, det vil sige selve skærene på kniven skal have følgende mellemrum i forhold til lagtykkelsen: 0-60 my: 1 mm mellemrum til hårde malinger. 0-60 my: 2 mm mellemrum til bløde malinger. 61-120 my: 2 mm mellemrum til hårde og bløde malinger. 121-250 my: 3 mm mellemrum til hårdeog bløde malinger. ASTM D-3002 og D-3359 normen har følgende forhold:

Ny næstformand i FAI På et møde i FAI’s hovedbestyrelse umiddelbart efter landsgeneralforsamlingen den 19. novemer blev Lasse Jæger Jensen fra Lakspecialisten A/S i Århus valgt til FAI’s næstformand for de næste to år. Lasse har stor erfaring fra mangeårigt organisationsarbejde.

BYK Gardner`s gittersnit sæt, som leveres komplet med afrivningstape

1 mm mellemrum for film op til 2 mils (50 my) og 2 mm mellemrum for film mellem 2 – 5 mils (125 my). Nedenfor ses eksempel på, hvordan snittet skal se ud:

Når man har foretaget skæringerne, børster man feltet rent, hvorved man fjerner evt. løse afskårne malingsstykker fra felterne og som derfor skal børstes væk før man sætter det specielle Tesa tape på – trykker tapen godt fast over feltet og river det af med et ryk.

Vurderingen – hvor god er vedhæftningen? Gittersnit metoden er ikke en “færdig beskrevet” test, man får ikke et færdigt, uafhængigt resultat, man skal selv bedømme kvaliteten/resultatet. Gittersnit standarden, DIN EN ISO 2409, som bl.a. kan købes hos Dansk Standard, beskri-

ver 6 forskellige inddelinger, den bedste vedhæftningsgrad hvor der ikke er nogen afskalning i nogle af felterne, til den dårligste kvalitet hvor mange felter skaller af, ”skæve” hjørner og en maling der nærmest følger med tapen op ved afrivningen. Nedenfor ses et eksempel på et karakter ”3” gittersnit, en middelgod vedhæftning.

Husk nu – at skifte knivbladet ud hvis det bliver beskadiget eller slidt, det kan købes løst og man kan selv skifte det uden besvær. FAI medlemmer kan købe gittersnittet hos PA-Teknik.dk

Artiklen er skrevet af Per Andersen Direktør og ejer PA-Teknik www.pa-teknik.dk

Certificering og Rådgivning S å fa l d e r b r ik ke r n e p å p l a d s ...

Kvalitet og ledelse

Arbejdsmiljø og trivsel

• KS 2000 certificering i samarbejde med FAI

• Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver (påbud)

• Kvalitetsstyring efter ISO 9001

• APV, kemistyring og ATEX-vurdering

• Elektroniske platforme og dokumentstyring

• Målinger, støj og indeklima

Miljøvurderinger og miljøgodkendelser

Vi arbejder tæt sammen med FAI. Som medlem kan du GRATIS ringe og få gode råd og vejledning om KS 2000. Kontakt:

Energi- og klima

• Miljøstyring efter ISO 14001

• Målinger, besparelser og effektivisering

• Miljøansøgning, målinger og beregninger

• Projektering og optimering af tekniske anlæg

• Dialog med miljømyndigheder

• Energiforbrug, priser og afgifter

Ole Lundis 60 40 77 00

Poul Nielsen 60 40 77 01

Vi skaber bevægelse og fremdrift hos vores kunder

Se mere på www.manconsult.dk Aalborg

Århus

København

Sofiendalsvej 87 9200 Aalborg SV

Gunnar Clausensvej 32 8260 Viby J

Lindeengen 20A 2740 Skovlunde

Tlf.: 96 30 34 62 Fax: 96 38 34 62 Mail: info@manconsult.dk

EKSTRA SPRØJTEN

Side 16 November 2009

KS 2000

kvalitetsstyring i pilotvirksomhed Der indsamles løbende viden og erfaringer for at sikre, at det nye KS 2000 kvalitetsstyringssystem følger med tiden, udvikles og forbedres. En del af systemet er blevet afprøvet i forhold til certificerede virksomheder, og flere FAI medlemmer har allerede meldt sig til at blive ny-certificeret. Nogle medlemmer starter således helt forfra – og det giver en god test af kvalitetsstyringssystemet. I dette og kommende numre af ”Ekstrasprøjten” følger vi på tæt hold, hvilke forventninger og erfaringer, Struer Billakering har og får med det nye KS 2000.

Struer Billakering

Struer Billakering blev etableret i 1979 på havnen i Struer (Godthåbsvej). De nuværende lokaler på Gørtlervej 4 i Struer blev købt i 1999 af en konkurrerende virksomhed, og der blev bygget en ny slibehal og storvognskabine inden man flyttede ind i januar 2000. For et år siden var der gang i byggeriet igen, og her blev man færdig med nyt kontor og velfærdslokaler til medarbejderne, samt en ny personvognskabine og en udvidelse af klargøringshallen. Struer Billakering er familieejet og drives af Tage Skydsgaard og sønnen Brian Skydsgaard. Virksomheden arbejder for en række store værksteder/kunder i området (80% forsikringsskader), og har en økonomisk veldrevet forretning. Der er 12 ansatte på virksomheden, heraf 5 svende og 4 lærlinge (heraf en kvindelig). Struer Billakering har endvidere lejet autolakeringsværksted hos Honda/Mitsubishi for at male deres biler og som en aflastning af eget værksted. Dette samarbejde startede for 4 år siden, og der går fast en svend hos denne kunde. Brian blev medejer af virksomheden for 4 år siden, hvor man indledte et generationsskifte. I øjeblikket forestår Tage Skydsgaard det mere administrative og planlægningsmæssige arbejde mens Brian Skydsgaard er aktiv på værkstedet, både i forbehandlingen og som sprøjtemaler i kabinerne, ligesom han har ansvaret for lærlingene. ”Vi har gode folk”, fortæller Brian, ”dygtige folk, der kan arbejde selvstændigt”. Og de seneste 4 svende udlært hos Struer Billakering er uddannet med ros fra skolen”.

Interview med Brian Skydsgaard

Vi har stillet Brian en række spørgsmål om, hvordan indførelse af KS 2000 kan bidrage til styringen på værkstedet og måske styrke kvaliteten yderligere. Der har indtil nu været afholdt et forberedende besøg til arbejdet med KS 2000 – med et tilfredsstillende resultat.

Hvilke udfordringer står I overfor på værkstedet? Vi skal tilpasse os markedet – og det er nok den største udfordring. De nærmeste større konkurrenter ligger i hhv. Holstebro og Lemvig, 15-17 km herfra, og her i byen er en enkeltmands autolakerer lige lukket. Vi har haft et godt år, uden behov for at fyre medarbejdere, som det er sket andre steder. Vi søger aktuelt en autolakerer til forbehandling/slibning og klargøring. Som man siger her i Vestjylland: ”Det er ikke så ringe”. Jeg mener selv, at vi i øjeblikket har det mest moderne værksted i Vestjylland. Vi er opmærksom på gode forhold for medarbejderne, bl.a. de nye velfærdslokaliteter og så selvfølgelig liftene i forbehandling, kabine og klargøring og nye slibemaskiner.

retning. Vi skal ikke være stædige og holde ved vores eget, når udviklingen siger os, at KS 2000 får betydning for kvalitetsarbejdet og arbejdet på garantisagerne. Hvad viste det forberedende besøg? Vi havde det forberedende besøg i juni måned. Jeg var selvfølgelig spændt på, hvad det var for noget, men jeg synes selv vi har et godt værksted. Det syntes konsulenten fra MANconsult heldigvis også. Yderligere havde Arbejdstilsynet lige godkendt os med en grøn smiley, så jeg var ikke nervøs, men nok mere spændt.

0 2 S K

Hvorfor ønsker I at indføre KS 2000? Oprindeligt var vi meget imod KS 2000. Det var jo nogle frygtelige skrækhistorier, som vi hørte fra kollegerne om kontrol, kontrol og atter kontrol. Der skulle eksempelvis sættes krydser for at bevise, at der blevet fejet på værkstedet – og det var simpelthen ufatteligt. Måske overdrevet, men ikke desto mindre afskrækkende. Kritikken fra kollegerne omkring systemet har gået på kontrollen og papirarbejdet, som man ikke har kunnet se fornuften i.

For 3 år siden kom jeg så med i FAIs lokalbestyrelse i Midtjylland, og fik derigennem mere kendskab til KS 2000. Det ændrede dog stadig ikke min holdning om, at vi ikke kunne bruge det til noget med alle de unødvendige krav. Det er først her med ”det nye KS 2000”, at jeg kan se, at vi kan få noget ud af det. Det ser ud til, at det er blevet simplere at arbejde med. Det er ikke kontrol og der skal ikke udfyldes så meget papir.

Og så er den elektroniske løsning også ganske tiltalende. Jeg har jo ikke set den endnu, men forventer, at den giver mindre papir. Jeg ved godt, at man ikke kan undgå at skulle have noget i mapper, men det at kunne gemme tingene elektronisk og dermed let finde det frem igen – det er tiltalende. Med KS 2000 forventer vi at få sat fokus på kvaliteten og kvalitetsstyringen. Importørerne stiller krav og vi kan mærke, at vi skal til at arbejde i den

Vi gennemgik tjeklisten, så jeg fik et overblik over kravene, og så gik vi en tur på værkstedet, hvor han også påpegede et par ting. Men det var kun småting, som vi hurtigt kunne få rettet til. Min tidligere skepsis mod KS 2000 gik jo også på, at jeg ikke vidste hvad det var, og ikke rigtig kunne få et overblik over, hvad der var påkrævet. De andres kritik af KS 2000 har nok pustet til min mistro til systemet. Ved forbesøget fra MANconsult fik jeg et overblik over kravene, og hvordan vi lå i forhold til disse krav – og det er faktisk der vi er nået til nu. Jeg har ikke fået lukket de huller der viste sig ved forbesøget, men de er nemme at få lukket. Det har blot ikke været prioriteret og jeg vil hellere lave en rigtig løsning end en hurtig løsning.Jeg glæder mig til at se den elektroniske udgave, specielt hjælpeværktøjerne, så jeg ikke selv skal ud og opfinde fx skema til registrering af fejl. Som sagt kan vi nok ikke undgå mapperne, men jeg vil så vidt muligt benytte det elektroniske system. Hvilke resultater vil I gerne have ud af arbejdet med KS 2000 ? Jeg forventer, vi får en godkendelse, som vi kan være stolte af - evt. arbejde videre med en certificering af miljø eller arbejdsmiljø. KS 2000 kan jo også udbygges til at opfylde kravene til ISO 9001, men det er vi nu ikke interesseret i. Forhåbentlig giver KS 2000 os også en hjælp i forhold til Arbejdstilsynet og andre myndigheder, idet vi får styr og samling på informationer og data.

EKSTRA SPRØJTEN

Side 17 November 2009

Forsat udvikling af KS 2000 indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Af Ole Lundis, MANconsult Danmark A/S

Introduktion til KS 2000

På landsgeneralforsamlingen i september 2009 blev der givet en første introduktion til det nye KS 2000 kvalitetsstyringssystem – og i november måned præsenteres FAI`s medlemmer nærmere for systemet rundt om i lokalafdelingerne. På disse møder drøftes mere detaljeret, hvilke krav FAI stiller til en KS 2000 certificering, ”FAI´s kvalitetsstandard” – og hvordan man kan opfylde kravene på en enkel og praktisk måde. Der lægges endvidere vægt på, at synliggøre fordele ved at anvende kvalitetsstyringssystemet i det daglige arbejde på værkstedet.

For yderligere at understøtte arbejdet med forbedringer, så planlægger FAI og MANconsult i den kommende tid at indsamle en række praktiske forslag, som kan nyttiggøres i virksomheden. Der udarbejdes løbende et katalog over muligheder for forbedringer, som vil bygge på konkrete eksempler fra medlemsvirksomheder, erfaringer fra leverandører og MANconsult m.fl. Herudover er det planlagt at opbygge en oversigt over årsager til forskellige fejltyper. Dette vil medvirke til, at virksomheden hurtigt og effektivt kan rette opmærksomhed og indsats mod de områder, hvor det er påkrævet – så det giver værdi her og nu.

0 0 0 Præsentationen af KS 2000 sker ud fra web-løsningen, som er en særdeles attraktiv mulighed for langt de fleste virksomheder. Det gælder bl.a. med hensyn til brugervenlighed, overskuelighed, administration og ajourføring af systemet. Der er dog også mulighed for at få KS 2000 på papirform, og dette omtales også nærmere på møderne.

KS 2000 – kvalitet

I det nye KS 2000 har udgangspunktet været at fokusere på kvalitetsdelen. Dette er sket for at inspirere og bidrage til den enkelte virksomheds forretningsmæssige udvikling – og for at skabe opmærksomhed på, at det er nødvendigt hele tiden at styrke konkurrenceevnen på et marked, der er i hastig forandring. De vigtigste grundpiller i det nye system er derfor, at vænne den enkelte virksomhed og dens medarbejdere til systematisk at arbejde med forbedringer. Dette sker ved at fastsætte årlige mål om forbedringer og gennemførelse heraf – og også ved at registrere og lære af sine fejl, så de ikke gentager sig.

For mere ambitiøse virksomheder er KS 2000 endvidere udbygget, så man har muligheden for at følge konkrete anvisninger frem til en certificering efter den internationale standard ISO 9001. FAI og MANconsult har indledt en dialog med Det Norske Veritas, Danmark A/S, om et samlet attraktivt medlemstilbud - fra en start med KS 2000 og frem til certificering efter ISO 9001. Yderligere oplysninger herom følger på et senere tidspunkt. Der arbejdes endvidere på at etablere et tættere samarbejde mellem de forskellige aktører, der rådgiver, vejleder og leverer til FAI`s medlemmer. Det handler her om at samle kræfterne, så alle trækker i samme retning til fordel for den enkelte autolakerer. MANconsult har allerede været i dialog med enkelte leverandører af lak og måleudstyr for at udveksle viden og erfaringer. Og denne proces vil fortsætte i tiden fremover.

KS 2000 – miljø og arbejdsmiljø

menter af arbejdsmiljø- og energistyring. Denne ordning har eksisteret i længere tid – og flere virksomheder er KS 2000 certificeret på dette område. Helt tilsvarende den gennemførte revision af KS 2000 kvalitet, så har det på et tidligt tidspunkt været drøftet at revidere, forenkle og udvide overbygningen med miljøstyring. Her er det også muligt at supplere med et forløb fra KS 2000 og helt frem til en miljøcertificering efter ISO 14001 og/eller en arbejdsmiljøcertificering efter OHSAS 18001 (”Kronesmiley”). Da revision af KS 2000 - kvalitet blev igangsat, var der således opmærksomhed på, at systemets opbygning skulle være fleksibelt for udvidelse af emner som miljø og arbejdsmiljø m.m. Så den nuværende opbygning og brugerflade er forberedt og velegnet til formålet. Miljøcertificering efter ISO 14001 kan bl.a. medvirke til at give virksomheden et godt omdømme (image), færre tilsyn af miljømyndigheden og mulighed for besparelser m.v. Arbejdsmiljøcertificering kan bl.a. medvirke til et godt omdømme, til at tiltrække kvalificerede medarbejdere og virksomheden fritages for besøg af Arbejdstilsynet m.v. Muligheder for revision og udvidelse af KS 2000 miljø og arbejdsmiljø drøftes aktuelt mellem FAI og MANconsult. Dialogen med Det Norske Veritas, Danmark A/S omfatter også et forløb frem til certificering indenfor disse områder. Der orienteres nærmere om planerne for KS 2000 miljø og arbejdsmiljø primo 2010.

Miljø og arbejdsmiljø indgår allerede som et centralt element i KS 2000, og man skal forpligte sig til at overholde gældende love og regler. Der findes endvidere en overbygning med miljøstyring, der også omfatter ele-

Kom i gang med det nye KS2000 på et målrettet brugerkursus Formål med kurset i KS 2000 WEB Kurset har til formål at klæde FAI medlemmet på til at bruge KS 2000 WEB som basisbruger. Som basisbruger er det nødvendigt at vide noget om: • Navigering i KS 2000 WEB • Oprettelse af dokumenter/bilag i KS 2000 WEB • Redigere i eksisterende dokumenter. Da kurset baseres på ’learning by doing’, er det vigtigt at hvert FAI medlem er forberedt til kurset med følgende:

10.00 – 10.30

Velkommen

10.30 – 11.15

Introduktion til KS 2000 WEB Opbygning af systemet Navigering i systemet Muligheder og begrænsninger i systemet. Basisbruger og udvidet bruger.

11.15 – 11.45

Øvelser Navigering (find XXX dokument) Hvilke dokumenter er opdateret siden sidste log-in

11.45 – 12.00

Opsamling på navigeringsopgave

12.00 – 12.30

Frokost

12.30 – 13.30

Funktioner i KS 2000 WEB Oprettelse af nye dokumenter Oprettelse af bilag Redigere eksisterende dokumenter Udskrift af dokumenter

• Egne dokumenter på USB eller CD-rom som skal ind i jeres system (eks. scannede dokumenter, PDF’er, Word-dokumenter, Excel mv.) • Er oprettet som bruger af KS 2000 WEB (KS 2000 WEB) og har testet at det virker! Derudover kan det være en god ide at have orienteret sig i systemet ved blot at navigere rundt.

13.30-14.30

14.30-15.00

Opgaver Opret dokument Opret bilag/upload dokumenter Udskriv dokument Opsamling og yderligere spørgsmål til KS 2000 WEB

Tid og sted

25. januar 2010 Ballerup: EG A/S, Lautrupvang 12 2750 Ballerup 1. februar 2010 Kolding: EG A/S, Kokholm 3 6000 Kolding 8. februar 2010 Silkeborg: Silkeborg Tekniske Skole Hotel- og Restaurantskolen Kejlstrupvej 99 (Ikke skolens hovedadresse) Indgang F 8600 Silkeborg

Pris

1.450,- kr. pr. person

Timelding

Til FAI’s sekretariat senest 10 dage før kursusstart.

EKSTRA SPRØJTEN

Side 18 November 2009

Duesenberg Af Thorben Damsgaard

Duesenberg biler var det ultimative bilmærke i tyverne og starten af trediverne i U S A .Mærket blev startet af de to tyskfødte Duesenberg brødre i 1913. Det var ekstremt hurtige sportsvogne brødrene fremstillede i Staten Iowa USA. Indiapolis 500 og det Franske grandprix blev vundet flere gange i perioden fra 1921 til 1927. I 1928 havde deres luksus sportsvogn en topfart af det uhørte 190 km i timen. Den var også trukket af en 256 HK stærk motor med kompressor.En så unik bil kan ses på dansk grund. Et eksemplar har nemlig fundet vej til det meget fine bilmuseum Strøjer Samlingen på Fyn. Skulle man få lyst at anskaffe et sådant køretøj ( hvis nogen er til salg? ), så må man påregne at skulle bytte med et pænt landsted. Altså et af dem Med personaleboliger osv. Så vi er nogle der må nøjes med at nyde synet - og det gør vi så.

Glasurit tilbyder reparationsløsninger til fremtidens farvetrends for biler allerede idag

Pressemeddelelse

Alt andet end sortsyn Skønt turbulenserne på verdensmarkederne har efterladt deres spor alle steder, kan der ikke være tale om sortsyn i forbindelse med fremtidens bilfarver. Dette er et resultat, som flere farvedesignere fra BASF Coatings AG er kommet til i forbindelse med deres nyeste trendprognose for Europa. Deres farvetrends er en fond af bilfarverne af i morgen og i overmorgen – hvorved de samtidig og indirekte er med til at bestemme, hvilke farvetoner og effekter Glasurit skal udvikle reparationsløsninger til.

De nævnte prognoser om farvetrends giver reparationsbranchen det første indtryk af, i hvilken retning markedet udvikler sig. Farvedesignerne Eva Höfli og Mark Gutjahr er ansvarlige for det europæiske marked. I deres aktuelle trendprognose for fremtidens bilfarver kan de se tre væsentlige udviklinger.

De nye miljøbevidste: Jordens gudmødre og -fædre Miljøtemaet har fået en omfattende udbredelse og fået større og større betydning. De forhenværende miljøaktivister er blevet til gudmødre og -fædre til jorden og vokset til en stor og stærk trendkraft. De har fået miljøbevidsthed, komfortbevidsthed og individualitet til at smelte sammen. Denne tematiske som emotionelle udvidelse kan også mærkes inden for farveklimaet.

Tid for noget nyt eller: Glæde ved eksperimenter

Selvfølgelig eksperimenteres der også fortsat og uforblommet på området farvetrends for biler. Selvbevidst,

krævende og alligevel legende orienterer man sig mod indflydelser fra et levende kunst- og kulturlandskab. „Vi kalder resultatet for Bold Colors“, siger Gutjahr: Kraftige, vovede farver såsom giftige gullige toner og kombinationer af rød og lyserød - er iøjnefaldende på grund af deres usædvanligt kromatiske farveskift.

Fra det gamle til det nye eller: Uden for sølv

Der søges efter nye råstoffer, for at opbygge farvernes verden af i morgen. De nye krav, der stilles til videnskab og teknik, kan også mærkes ved futuristiske metaller. I stedet for teknisk raffinesse er det også her de sanselige aspekter, der er i høj kurs, f. eks. haptik. Man vil gerne begribe verdenen på ny, og den bløde og nærmest voksagtige overfladeoptik samt lyse, brudte hvide områder henviser til den opstående interesse i det modelagtige og formbare. „Vi bevæger os uden for den klassiske metal-optik“, siger Eva Höfli. Vigtige elementer indenfor effekternes udformning er her ekstremt lyse sparkles. Mørkt og tonet sølv og sort med stærke farveforløb samt effektfuld dybsort er andre kendte repræsentanter i denne trendverden.

Farver og teksturer til en trendverden “Jordens gudmødre og -fædre“ Grå-rosé

Lette, pastelfarvede områder på kølig, metallisk grundtone

Apricot

Meget fine, lette farver med en høj andel af hvid og grå

Brun til bronze

Dybe, varme brunlige toner fra mørk honning til chokolade og bronzeagtige toner

Grøn

Grågrønne eller sølvagtige nuancer; meget varm og med farvet flop

Mørkegrøn

Mætte farver med gylden highlight og mørk flop

Blå

Dybe, kølige områder med indeslutninger af grøn og turkis (ingen rødnuance)

Farver og teksturer “Glæde ved eksperimenter“ Gul

Kraftige farverum med tendens til grøn og stor effekt

Rød

Intense farver med pinkfarvet flop

Blå

Isnende blå områder med stor effekt og lidt flop

Violet

Mørk grundtone med meget grov effekt

Farver og teksturer “Uden for sølv“: Sort

Dyde, ekstremt mørke farver med subtile effekter/sparkles

Sort

Farveforløb; f.eks. fra rød til grøn

Sort

Mørk grundtone med farvede highlights fra rød til violet

Hvid

Varme, brudte farve områder med lån fra beige

Koksgrå

Mørk og superfin med meget svage røde eller grønne effekter

Mester blander sig ikke EKSTRA SPRØJTEN

Side 19 November 2009

Valg af fagforeningen er en personlig sag -Jeg ved ikke, hvilke svende, der er medlemmer af Malerforbundet. Det betragter jeg som deres personlige valg. For min skyld må de da gerne være medlem. Men det er svendenes helt egen beslutning, forklarer Ole Elkjær, der sammen med broderen Frank ejer Elkjærværkstedet i Ballerup. Elkjær-gruppen består af syv vognmalerværksteder, der ligger spredt rundt i hovedstadsområdet og markedsfører sig som kæde med fælles indkøb, fælles markedsføring og som samarbejder under spidsbelastninger. Som gruppe er Elkjær-virksomhederne største aktør på markedet i hovedstadsområdet, - men i virkeligheden drejer det sig om syv virksomheder, hvoraf de seks er individuelt ejet af medlemmer af Elkjær familien.

Intet at skjule

På Ole og Franks værksted i Ballerup, er Malerforbundets organizere velkommen til at komme på værkstedet og hilse på Forbundets medlemmer. -Det er rart nok, at gæster, der kommer på besøg, lige stikker hovedet indenfor og hilser på os først. Men vi har intet at skjule, så selvfølgelig må Malerforbundets folk komme og få en snak med deres medlemmer, siger Ole. I løbet af 25 år har Ole kun haft et par små-kontroverser med Malerforbundet. En arbejdssky svend præsenterede vidtløftige anklager i fagforeningen, og en lærling ’havde glemt’ at præsentere sine krav til Ole, inden han præsenterede dem i fagforeningen – hvad der kunne have ryddet misforståelser af vejen og sparet lærlingen for turen og ulejligheden. Men Ole Elkjær bærer ikke nag, og han har da også lånt sin Cadillac til fagfor-

I tilknytning til malerværkstedet har brødrene Elkjær bygget et pladeværksted, og har investeret tre kvart million i den første lastvogn med trailer og er ved at indkøbe endnu en lastvogn, så de to chauffører kan hente og bringe biler og dele til lakering.

eningen, da fagforeningen holdt jubilæum. Selv er Ole medlem af FAI.

Føler du slet ikke et ansvar for, at dine ansatte er organiserede? Nej, det er ikke mit ansvar. Det er svendenes personlige valg. Svendene vælger forskelligt ligesom mestrene. Det er ikke noget vi blander os i, siger Ole. Det er spillerne på banen, der må enes om reglerne. - Vi sørger for at holde vores sti ren. Vi er KS2000 certificerede og vi er miljøcertificerede. Det stiller krav til os. Og vi overholder alle krav til ansættelseskontrakter og indbetalinger af pensioner. Så har vi gjort vores, fastslår Ole, der på baggrund af nye kontrakter har ansat to svende i en tid hvor hele branchen er hårdt ramt. Markedssituationen er desværre sådan i øjeblikket, at hele autobranchen er presset på deres indtjening, hvilket betyder øget pres på autolakererne for at opnå højere rabatter. Men det må ikke blive på bekostning af kvalitet og den gode service, vi yder vore kunder, konstaterer Ole Elkjær.

Af og til bestiller Ole højtbelagt smørrebrød til de ansatte, der selv krydser af på en smørrebrødsseddel, så de får, hvad de vil have. Siden har de mulighed for at gå i motionsrummet og brænde kalorierne af sig igen.

EKSTRA SPRØJTEN

Side 20 November 2009

Dameturen ved FAI’s kongres Dameturen havde vi lagt i hænderne på ”Visit Aalborg”, med nogle få specielle ønsker fra vores side. Vi blev hentet i en bus med guide, og kørte fra hotel Hvide Hus,ned forbi vores smukke Budolfi Kirke, Gammel Torv med Aalborg Kloster,og div.cafeer. Derfra forbi Jens Bangs Stenhus, og Tyren på Vesterbro, ud gennem vestbyen, hvor vi passerede Spritfabrikken. Vi gjorde holdt ved Skudehavnen, hvorfra vi kunne se alle de nye boliger på Nørresundbysiden, deriblandt den gamle silo,der også er indrettet med boliger.

Pressemeddelelse

Derfra kørte vi forbi Jørgen Berthelsens Minde, som er de første kolonihaver, der blev anlagt i Danmark.Turen gik videre forbi ”Kunsten”, og en kunstnerpark, op gennem Mølleparken, hvorfra der

Nordjysk afdeling, der arrangerede FAI’s kongres i september fortæller om dameturen

er en skøn udsigt ud over Limfjorden. Ned langs Zoologisk Have, hvorfra vi kunne se Aalborg Tårnet. Turen gik også forbi ”Eternit-grunden”, hvor man er ved at rydde op, så der kan blive bygget boliger og forretninger. Videre forbi Tivoli Karolinelund, Nordkraft, som er vores gamle elværk, der er ved at blive ændret til et multikulturhus. Busturen endte på Utzon Centret, hvor vi fik en rundvisning i det meget specielle hus, og guiden fortalte om Jørn Utzon’s tanker omkring byggeriget og hans materialevalg. Vi afsluttde en spændende tur med en meget lækker ”pigefrokost” i cafeen, hvorfra der er en skøn udsigt ud over fjorden.

Grund til glæde i LAKexperten På trods af den aktuelle finanskrise, er der grund til glæde blandt aktionærerne i kædesamarbejdet LAKexperten A/S. Det stod klart efter weekendens kædeseminar – et seminar som blandt andet satte fokus på, hvad arbejdsglæde betyder for værkstedernes bundlinje.

Et klap på skulderen – eller et venligt ment ’godmorgen’. Det lyder banalt – og er det i virkeligheden også. Ikke desto mindre er både skulderklappet og den første morgenhilsen noget af det første, der ryger i glemmebogen, når opgavebogen er fyldt og der er travlt på værkstedet. Derfor landede foredraget med arbejdsglædekonsulent Alexander Kjerulf også på sin rette plads, da aktionærerne og værkførere i kædesamarbejdet LAKexperten A/S i weekenden var samlet til kædeseminar i Middelfart.

Tankevækkende pointe

Alexander Kjerulfs foredrag handlede i bund og grund om, hvilket udbytte en arbejdsplads kan have af at skabe større arbejdsglæde blandt sine ansatte. - Alle virksomheder er jo generelt meget optaget af at se på bundlinjen, fordi en god bundlinje skaber glæde i sig selv. Men opnår medarbejderne på vores værksteder isoleret set en større glæde ved at gå på arbejde, så er der jo undersøgelser som dokumenterer, at større arbejds-

glæde rent faktisk kan give en endnu bedre bundlinje. Blandt andet fordi sygefraværet falder og det bliver nemmere at fastholde den enkelte medarbejder, forklarer aktionær og bestyrelsesmedlem i LAKexperten A/S, Ib Møller Pedersen, indehaver af Midtglans i Brande. To parametre er dog helt afgørende for, at der er tale om reel arbejdsglæde – relationerne på arbejdspladsen og de resultater, som virksomheden opnår. Ib Møller Pedersen føler derfor også anledning til at fastslå, at udgangspunktet for at skabe større arbejdsglæde absolut er til stede i LAKexperten A/S. - Når vi ser på hele strategien bag vores arbejde i LAKexperten, så kan vi kun sige, at det harmonerer rigtig godt med de pointer, som Alexander Kjerulf luftede i sit foredrag. Vi lægger blandt andet meget stor vægt på at skabe relationer, ikke kun på det enkelte værksted, men også mellem værkstederne på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Relationer, som bliver skabt gennem vores uddannelseskoncept, som involverer alle i vores organisation – lige fra lærlinge til værkstedsejere. - Derudover er det selvfølgelig glædeligt, at vores værksteder også opnår bred anerkendelse individuelt. Det er jo med til at skabe stolthed over det arbejde, vi udfører – og i sidste ende også større arbejdsglæde, fastslår Ib Møller Pedersen.

Individuel succes

Blandt de LAKexperten-aktionærer, som i årets løb har udmærket sig, optræder

blandt andre Tåstrup Autolakering. Et værksted, som først på efteråret modtog Dagbladet Børsens Gazelle-pris. - Både jeg selv og medarbejderne har knoklet for vores kunder. Vi har haft nok at lave, selv i en tid, hvor en del brancher er ramt af finanskrisen. Det i sig selv er jo en positiv ting. Og det har betydet, at vi har forøget vores omsætning, ligesom vi også har øget staben af medarbejdere fra fem til ni inden for de seneste to år, fremhæver Jan Elvekjær fra Tåstrup Autolakering. Udover vækstprisen fra Dagbladet Børsen hjemførte en LAKexperten-aktionær Mosegaards Autolakering også i år Nordic Trophy for at præstere den bedst lakerede lastbil i Norden.

Lys fremtid

Lægger man oveni, at der er flere aktionærer, som har iværksat udvidelser og renovering af deres værksteder - som Bjørns Autolak i Slagelse; eller værksteder, der som Jersie Autolakering netop

har fejret sit 40-års jubilæum i autolakererbranchen, så står LAKexperten A/S tilbage som et langtidsholdbart og bæredygtigt foretagende. - Der er mange gode grunde til at være glad. Men priser, meransættelser, udvidelser og jubilæer gør det ikke alene. Det er selvfølgelig rart med anerkendelse og skulderklap, men vi ved også godt, at vejen mod vores mål om at levere arbejde af højeste kvalitet starter på det enkelte værksted. - Fortiden har lykkeligvis vist, at vi kan levere et gedigent stykke arbejde til vores kunder. Og det er vores klare ambition, at vores værksteder også for fremtiden vil levere et arbejde, som vi kan være stolte af. Sætter vi selv en høj standard for vores arbejde, og det gør vi, så er der også stor sandsynlighed for, at vi kan fortsætte den gænge, vi er inde i. Både på de enkelte værksteder, men også som en kæde, der hele tiden udvikler sig, fastslår Ib Møller Pedersen.

EKSTRA SPRØJTEN

Side 21 November 2009

I Esbjerg har man sat effektiviteten i system Hos Elmkvist Autolak sørger man for at behandle personalet godt. Resultatet er blevet en moderne arbejdsplads, hvor godt arbejdsklima og høj effektivitet følges ad Elmkvist Autolak har de seneste 55 år været en del af branchen i Esbjerg, og har altid stået for arbejde af høj kvalitet. På trods af den lange historie er Elmkvist Autolak dog i dag langtfra en virksomhed, hvor tingene står stille og opgaverne løses på samme måde som de altid er blevet gjort. Det er en virksomhed i stadig udvikling. Specielt siden Steen Termansen overtog virksomheden for knap tre år siden er det gået stærkt og der er sket meget, selv om det mildest talt ikke begyndte alt for godt.

Fra modgang til succes

I forbindelse med overtagelsen af værkstedet besluttede Steen Termansen, at totalrenovere hele værkstedet og to eksisterende storvognskabiner. Herudover blev der etableret to nye 11-meters personvognskabiner. En forkert monteret midlertidig styring af olietilførslen til de to renoverede storvognskabiner bevirkede imidlertid, at storvognskabinerne og de nyistandsatte kontorlokaler blev forurenet af flere hundrede liter fyringsolie. Resultatet var, at man i de første syv måneder havde kontor i en skurvogn. Siden den uheldige start er værkstedet flere gange blevet ramt af vandskader, men hver gang er Steen Termansen og hans team kommet styrket ud af modgangen.

Et effektivt værksted tager form

Steen Termansen blev i 1990 udlært på et lille autolakereri, og kom som ung svend til Elmkvist Autolak. Opholdet blev dog af kortere varighed, da han kort efter blev selvstændig ved at overtage sit gamle lære-

sted. I 1996 lukkede Steen Termansen sit eget værksted, og begyndte som værkfører hos Elmkvist med aftale om at overtage værkstedet. Selve overtagelsen fandt sted 1. januar 2007. I årene som selvstændig og senere som værkfører hos Elmkvist Autolak havde Steen Termansen lært en masse om hvordan arbejdet kan udføres mest optimalt. Da Steen Termansen vendte tilbage til Elmkvist Autolak i 1996 var der 15 ansatte, men arbejdsgangene var ikke særlig effektive. Steen reducerede antallet af ansatte til ni men kunne takket være nye og mere effektive arbejdsgange alligevel opretholde den hidtidige omsætning. I dag er Elmkvist Autolak et moderne, strømlinet autolakereri med 11 ansatte heriblandt én lærling.

Sygefravær er et fremmedord

Personalet hos Elmkvist Autolak er gjort af et helt særligt stof. Sidste år havde de ansatte tilsammen således kun otte sygedage, hvis der ses bort fra to medarbejdere, der løb ind i alvorlig sygdom. Det lave sygefravær kan uden tvivl henføres til det gode arbejdsklima, der findes hos Elmkvist Autolak. Man spiser fælles morgenmad, har betalt frokost og der er gratis frugt og chokolade til alle i løbet af dagen. Ifølge Steen Termansen føler de ansatte et stort ansvar for, at det daglige arbejde skal forløbe optimalt. Hvis en af de ansatte skal have en fridag, sørger de øvrige ansatte således selv for at fordele arbejdsopgaverne så tingene bliver gjort. Personalet har de seneste par år også omfattet fire polakker, der alle er super-

loyale – og i øvrigt er dygtige fagfolk og med til at skabe en god stemning på værkstedet.

Nyt laksystem gavnede effektiviteten Da Steen Termansen overtog Elmkvist Autolak i begyndelsen af 2007 meldte han straks virksomheden ind i den frivillige kæde LAKexperten A/S, som han er særdeles glad for at være en del af. Som medlem af LAKexperten blev Elmkvist Autolak opfordret til at vælge én af de to lakleverandører, der støtter kæden. Efter i en kort periode at have brugt personvognslakker fra en anden lakleverandør, er Elmkvist Autolak nu gået over til personvognslakker fra Spies Hecker og dermed et samarbejde med Baden-Jensen A/S. Steen Termansen roser Spies Heckers laksystemer i høje toner. Han finder således forlakken helt suveræn og nævner, at den har en rigtig god dækkraft og ikke støver særlig meget. Sidstnævnte er særdeles vigtigt hos Elmkvist Autolak, da man ofte har 6-8 farver inde i kabinen samtidig. Herudover anfører Steen Termansen, at farvedokumentationen er fremragende og indeholder præcis de farver, der er brug for. Det Steen Termansen angiver som den primære fordel ved laksystemerne fra

Spies Hecker er dog den nemme arbejdsgang, der gør systemerne utrolig effektive. Som eksempel nævner Steen Termansen, at man i den forgangne uge malede 72 skader med en enkelt overtime. Tidligere kunne man maksimalt nå at male 46-48 skader – og det med 8-10 overtimer. Efter at der med indførelsen af Spies Heckers vandfortyndbare laksystem er kommet styr på vådvarerne, har man hos Elmkvist Autolak kastet sig over en optimering af tilbehørsprodukterne. For øjeblikket arbejder man med at blive 3M Pro Partner, og håber det kan bidrage til en yderligere sikring af effektiviteten. Med Baden-Jensen som eneleverandør bruger Steen Termansen ikke længere så meget tid på at snakke med sælgere, og han nævner også, at det er blevet langt lettere at tælle lageret op. Endelig roser Steen Termansen de ansatte i BadenJensens interne salgsafdeling i Kolding i høje toner. ”De ved en masse og har fuldt overblik over hvilke produkter, jeg plejer at købe”, slutter Steen Termansen interviewet af med at konstatere.

Yderligere oplysninger

Baden-Jensen A/S Lars Ejstrup Johansen Direkte tlf. 4477 8752 Mobil-tlf. 4057 7642 E-mail: lej@baden-jensen.dk

EKSTRA SPRØJTEN

Side 22 November 2009

LakGruppen a/s er glade for det nye samarbejde med Henrik Guldager og Mosegaards Autolakering, Bramming omkring Guldagers nyeste udstillingsbil. Det er den første lastbil der er lavet i samarbejde med LakGruppen (DuPont Refinish).

hjem fra USA, hvor den har deltaget i et løb på den berømte Bonneville racerbane, som ligger på den enorme saltslette i Nevada-ørkenen. Den er utrolig flot lavet og der er kræset om detaljerne. Ray Hill fra Sverige har stået for lakering og design af det kunstneriske på bilen.

Guldagers nye Volvo er lavet meget utraditionelt i mat lak. Bilen hedder ”Bonneville Bomber”, og er malet i bedste 50’er stil med pin-up piger og andre spændende detaljer. Meningen med Lastbilen er, at den skal se ud som om den er 50 år gammel og lige er kommet

At bygge en lastbil op på denne måde kræver en masse dygtige fagfolk. Udover Ray Hills utrolig flotte arbejde, har som tidligere nævnt blandt andre Mosegaards Autolakering og LakGruppen (DuPont Refinish) været involveret.

Godt modtaget Blandt Malerforbundets seks organizere tager 35-årige Mette Dehn-Dauer på arbejdspladsbesøg i Østdanmark. Alene på Sjælland har hun besøgt over 100 værksteder, hvor hun oplever, at hun er blevet godt modtaget. -Mange mestre giver udtryk for, at de synes, at det er en god ide, at vi besøger svendene på værkstederne. Branchen har været lidt forsømt, og de hilser bare spontant nye initiativer omkring vognmalerne velkomne, fortæller Mette. Og selv om organizernes opgave er at besøge Malerforbundets medlemmer,

giver Mette sig da også tid til en snak med mestrene om blandt andet uddannelse og efteruddannelse. -Vi har eksempelvis fået rigtig mange positive tilbagemeldinger på kurset om limning og svejsning af plast, som blev afviklet på Silkeborg Tekniske Skole i september. Det er et fagrelevant kursus, der tager udgangspunkt i hverdagen. Og så har jeg da forklaret og omdelt en del brochuremateriale, blandt både svende og mestre, om de nye kompetencefonde, fortæller Mette.

Mette Dauer-Dehn med sit rullende arkiv og kontor

EKSTRA SPRØJTEN

Side 23 November 2009

Lær noget nyt Tag på efter- eller videreuddannelse. Tag en pause fra dagligdagens rutiner. Lær noget nyt, og saml ny energi sammen med dine kolleger Gør brug af din ret til efteruddannelse. Hvad enten du er lærling eller svend har du brug for at holde dine færdigheder ved lige og få nye impulser. På www.malkom.dk kan du se alle de udbudte kurser beskrevet, og du kan også se, hvor og hvornår de forskellige kurser bliver afviklet. Det er en god ide at kigge ind på hjemmesiden med mellemrum, fordi tilbudslisten løbende bliver opdateret.

Spændvidde

Du kan vælge mellem kurser i historiske maleteknikker og de nyeste materialer og maleteknikker. Du finder både kurser, der kvalificerer dig til arbejde på Frilands- og Veteranbilmuseer og kurser, du har brug for i hverdagen - så som undervisning i spartling af gipsplader og lakering, limning og svejsning af plastdele. Men du har flere muligheder for efteruddannelse end erhvervsskolernes annoncerede kurser. Kunne du tænke dig et kursus med et andet indhold eller en anden afvikling, har du mulighed for selv at rette henvendelse til din erhvervsskole og sætte ord på dine ønsker– så skolen kan strikket kursus sammen til netop dig.

Efteruddannelsen er fleksibel.

Er I flere på din arbejdsplads, der ønsker at følge samme uddannelsesforløb, kan I – i samråd med virksomheden - foreslå en kursusafvikling, der er tilpasset lige netop jeres dagligdag og temperament. Mulighederne er mangfoldige: fx kan I vælge, at efteruddannelsen afvikles som halvdagskurser ude på arbejdspladsen eller fem tirsdage, fem uger i træk. Skolerne har mulighed for at tilgodese jeres specielle ønsker. Og er I umiddelbart ikke mange nok til at få etableret et efteruddannelsesforløb, har skolerne mulighed for at etablere åbne værksteder, der kan fungere som opsamling for forskelligrettede ønsker.

Du får fuld løn

Er du autolakerer, og arbejder på en overenskomst mellem Malerforbundet og FAI, får du en uges selvvalgt efteruddannelse om året. Til gengæld har mester altid mulighed for at sende svende og lærlinge på efteruddannelse. Arbejder du på en overenskomst mellem Malerforbundet og henholdsvis Danske Malermestre og FAI kan du få fuld løn, deltagergebyr, transport og ophold betalt under din efteruddannelse. Staten yder VEU-godtgørelse på størrelse med dagpengene, og hvad der ligger ud over de 725 kr. om dagen, betaler Malerfagets kompetenceudviklingsfond (Malkom), - en fond som parterne aftalte at etablere ved overenskomstforhandlingerne i 2007, og som arbejdsgiverne indbetaler til. Det er din mester, der administrativt håndterer papirgangene og både henter dit statstilskud hjem og søger penge i Malkom, der samlet udgør hele eller størstedelen af din lønudbetaling, mens du er på efteruddannelse. Du skal altid først søge fri til din efteruddannelse hos din mester. Får du et ’ja’ kan du tilmelde dig på erhvervsskolen, og når du er optaget på det ønskede kursus, skal du atter orientere din mester.

Nye Sprøjteteknikker

I vognmalerbranchen er den mest udbredte efteruddannelse leverandørkurserne. Sikens har eksempelvis seriøse kurser i Stockholm i høj kvalitet, fortæller Jan Sørensen fra Brøndby Autolakering. -Vi skal jo have et efteruddannelsessystem, der kan klare mere end veteranbiler. Efter vi er gået over til de vandbaserede produkter og de nye perlemor farver, der skal sprøjtes på med nye teknikker og stadig lavere tryk, har mange svende behov for kurser. -Mange malere render rundt med pistoler, som vi brugte for fem år siden.

Søg om tilskud på

www.malkom.dk

Det er bare ikke tidssvarende. Men en lille autolakerer, som lakleverandørerne ikke gider besøge, og som derfor ikke bliver teknisk opdateret, taber deres forretning på gulvet, fordi de ikke er effektive og bliver lette ofre for de landsdækkende kæder. -Hvis de små værksteder stadig bruger lakker, der skal tørre 40 minutter i kabinen, hvor vi andre bruger lakker, der er tørre på 13 minutter, bliver de små værksteder sejlet agter ud. De har meget større energiforbrug og kan udbedre færre skader pr. dag, forklarer Jan. Jan foreslår i øvrigt efteruddannelseskurser i virksomhedsøkonomi. Unge med initiativ skal klædes på, så de kan overtage værkstederne. For nogle år siden så jeg, at mestrenes gennemsnitsalder var 56 år. Det er en katastrofe. Der er behov for iværksætterkurser, siger Jan, der selv har en søn på 27 år, der er ansat i fi rmaet. Noget af det jeg gennem 20 år har fået øretæver for, kunne han blive sparet for, hvis han fik nogle efteruddannelseskurser, siger Jan.

Jan Sørensen fra Brøndby Autolakering

EKSTRA SPRØJTEN

Side 24 November 2009

TÆT PÅ Hvad drev dig ind i faget?

Kurt hansen

AUMA ApS Autolakering, Frederikssund

Min far, Knud Hansen, grundlagde virksomheden i 1946. Der var ikke så mange muligheder for en 14-årig knægt i det korsbæk’ske Frederikssund, så jeg kom i lære i firmaet i 1964. Dengang var vi otte lærlinge!

mister markedsandele i takt med, at fabrikanterne i stigende grad leverer færdiglakerede biler direkte til vognmændene. Det ser vi allerede på nogle områder. Tilbage bliver skadesarbejdet og skiltningen.

Hvordan blev du selvstændig?

Hvor er du henne om fem år?

Hvilken type virksomhed driver du?

Hvis din virksomhed var et dyr – hvilket dyr ville din virksomhed da være?

Det lå i luften, at jeg skulle overtage. Vi etablerede et ApS i 1973, og generationsskiftet var endelig tilendebragt i 1981. Først og fremmest lakering og dekorering af storvogne, men vi udfører også en del industrilakering, metallisering og sandblæsning. Herudover behandler vi både. Vi har skam leveret til flere kongehuse! Af medarbejdere er vi i alt otte, heraf én lærling. Vores primære kundekreds er vognmændene selv. Vores ældste kunde er kommet her siden 1950! Navnet AUMA? Det står for AUto-MAler – godt fundet på i 1946!

Hvor ser du dit fags største udfordring de kommende år?

Generelt risikerer faget at mangle kvalificeret arbejdskraft, fordi vi tager for få lærlinge. Storvognslakererne

Her! Måske er jeg i færd med et generationsskifte, men jeg overvejer hverken efterløn eller pension.

Hm ... En løve! Det ligger i lastbilerne og i hele den kultur, der omgiver lastbilerne og vognmandserhvervet.

Hvilken bil kører du selv i? Altså – biler interesserer mig egentlig ikke. For tiden kører jeg i VW MultiVan. Den er rummelig og velindrettet og bærer alligevel præg af en personbil.

Hvad laver du, når du har fri? Jeg sejler – både med motor og med sejl. Og så er jeg lige begyndt at spille golf. Det havde jeg svoret, jeg aldrig nogensinde ville, men den lokale golfklub havde et tilbud, jeg ikke kunne afslå!

���

�

��������

Kurt Hansen (60) driver AUMA på Holmensvej i Frederikssund, hvor han beskæftiger i alt otte medarbejdere. Han er gift med Linda, der tidligere har arbejdet i virksomheden.

Spar tid og penge med vores pakkeløsning Når du som autolakerer skal vælge leverandør af lak og tilbehør er det vigtigt, at du vælger en leverandør, der kan hjælpe dig hele vejen. Hos Baden-Jensen har vi en viden som ingen i branchen kan matche. Vi har eksempelvis stor erfaring med at optimere vores kunders arbejdsgange, og kan rådgive dig om bl.a. ledelse af medarbejdere, bonusordninger, udvikling af værkstedet, arbejdsmiljø - og mange andre relevante områder. Ring og aftal tid for en demonstration eller for besøg af en salgskonsulent. Vælg Baden-Jensen som leverandør og samarbejdspartner - det betaler sig!

B-J pakken.indd 1

13-11-2009 12:05:11