SUPER DÆK SERVICE DANMARK ER NYT MEDLEM
Super Dæk Service har meldt sine 63 afdelinger ind i AutoBranchen Danmark og har solide ambitioner om at vækste - og bidrage positivt til hele branchens udvikling.
RAPPORT OM FORSKELLENE PÅ VILKÅR FOR SKADESBRANCHEN AUTOLAKERER DRØMMER STORT I TØRRING
VÆR EKSTRA OPMÆRKSOM, NÅR DU TAKSERER KINA-BILER
Scan QR-koden.
Er et partnerskab noget for dig?
Lad os kontakte dig.
Bilbranchen forandrer sig, og Bosch Car Service sikrer, at dit værksted følger med. Som partner får du adgang til viden, værktøjer og support fra en af verdens største værkstedskæder, så du er klar til fremtidens udfordringer og muligheder. Som del af kæden får du:
◾ Verdenskendt brand: Tiltræk nye kunder med et anerkendt kvalitetsstempel.
◾ Branchens bedste efteruddannelse: Hold dig opdateret og bliv ekspert i el/hybrid, ADAS og den nyeste bilteknologi.
◾ Målrettet markedsføring: Øg din synlighed og kundetilgang.
◾ Online booking: Strømlin din kundeservice og værkstedsplanlægning.
◾ Garanti for topkvalitet: Vores anerkendte standarder sikres gennem uvildig kontrol af en ekstern partner.
◾ Bosch teknisk hotline & fjerndiagnose: Hurtig ekspertviden til komplekse opgaver.
◾ Lokalt flådemonitoreringssystem: Nye forretningsmuligheder med erhvervskunder.
Lad os sammen gribe fremtidens muligheder. Med Bosch Car Service får du de bedste forudsætninger for varig succes – i dag og langt ind i fremtiden.
Har du lyst til at høre mere om Bosch Car Service konceptet? Så kontakt venligst kædechef Tommy Stuckert på mobil 40 49 03 54 eller mail tommy.stuckert@dk.bosch.com
For everything your car needs.
HAR DU EN GOD HISTORIE?
Har du en historie eller et emne, som du synes, vi skal tage op i magasinet, så kontakt os på mail: info@abdk.dk
LEDER
05 Fra fusion til hele branchens organisation
PORTRÆT
06 Super Dæk Service: “Planen er, at det skal vokse – det hele”
AUTOTAKS
09 Vær ekstra opmærksom, når du takserer Kina-biler
NY RAPPORT
10 Rapport kortlægger forskelle i skadesbranchens vilkår
12 Har samlet autobranchen gennem 90 år
Brancheorganisationen AutoBranchen Danmark repræsenterer en lang række bilforhandlere, autoværksteder, autolakererier og leasingselskaber.
Vi har ca. 1.200 medlemmer over hele landet og magasinet læses af knap 18.000 ansatte hos vores medlemmer.
ARBEJDSGIVERFORENING
14 Vil du ansætte lærlinge? Det her skal du være opmærksom på
KURSER OG ARRANGEMENTER
15 Kursuskalenderen - nye kurser og arrangementer til dig
MEDLEMSBESØG
16 Autolakerer flygtede fra Assad og Hizbollah – nu drømmer han stort i Tørring
FORDELSAFTALER
18 Digitale værktøjer gør eftermarkedet til ny indtjeningsmotor
Redaktion: Public affairs- og kommunikationskonsulent
Rune Langhoff Sørensen
Kommunikationskonsulent
Rebekka Johanne Knudsen
Kommunikations- og politisk rådgiver
Christian Richter
Grafiker og marketingkoordinator
Lene Søbo
Hold dig opdateret på eftermarked.dk
Ansv. red.: Medlemschef Nicky Bobak
Udgivelse: Juli 2026 Oplag: 1.200 eksemplarer
Billeder: AutoBranchen Danmark og Colourbox
Kontakt: AutoBranchen Danmark Ørestads Boulevard 55E, 5. sal 2300 København S 33314555 info@abdk.dk autobranchendanmark.dk
Kun for medlemmer af AutoBranchen
Danmark
Få et gratis og uforpligtende forsikringstjek
AutoBranchen Danmark samarbejder med Gjensidige om erhvervsforsikringer herunder attraktive priser og gode dækninger målrettet bilforhandlere, værksteder og autolakerier.
Særlige gode dækninger herunder:
• Forhandler/værkstedsforsikring
Dækning på op til 1 mio. kr. pr. bil i varetægt (kan forhøjes)
• Bilforsikring af låne/demobiler
Fast præmie på lånebil med nyværdi op til 600.000 kr. pr. bil
• Arbejdsskadeforsikring
• Erhvervsbygnings- & erhvervsløsøreforsikring
• Prøvenummerpladeforsikring
Dækning på op til 1 mio. kr. pr. bil i varetægt (kan forhøjes)
• Netbank & Cyberforsikring
• Sundhedsforsikringer
Ønsker du et gratis forsikringstjek?
Vi er klar til at hjælpe dig
Sjælland & Lolland-Falster: Lars Ibsen, mobil 41 77 52 30
Syd- & Vestjylland, samt Fyn: Bo Hviid Hansen, mobil 41 77 53 00
Nord- & Østjylland: Jesper Andersen, mobil 21 17 39 23
Ligesom branchen ændrer sig, ændrer AutoBranchen Danmark sig også.
Som I ved, blev vi til i fusionen mellem Foreningen af Auto- og Industrilakerere og Danmarks Automobilforhandler Forening.
Den trådte i kraft i 2014, men begge foreninger blev grundlagt i 1930erne, hvilket vi for nylig fejrede til vores 90-års jubilæum.
Nu har fusionen været en realitet i over 12 år.
Den var en klog og rigtig beslutning, der blev truffet dengang, og jeg er stolt af at sige, at vi i AutoBranchen Danmark i dag repræsenterer hele branchen.
I nogen tid har det måske særligt været lakererne på den ene side og salgsafdelingerne på den anden. Men gennem årene er det blevet bredere og bredere.
Fordi branchen ændrer sig, og indtjeningsmulighederne ændrer sig. Så fylder den hele forretning mere. Så fylder eftermarkedet mere. Så fylder pladeværkstederne, men også de mekaniske værksteder. Det hele hænger mere og mere sammen.
I dette magasin kan du læse om et af vores nyeste medlemmer – Super Dæk Service, der har 63 afdelinger over det meste af landet. Det er også en historie om en virksomhed, der begyndte med ét fokus – nemlig dæk - men som med årerne er blevet meget mere.
Det mekaniske værksted fylder i dag langt mere hos SDS, end de fleste nok havde forestillet sig, og nu laves der også skader.
Og på samme måde ændrer vi os som organisation. Vi tilpasser os hele tiden – så vi kan yde den bedst mulige service til jer medlemmer.
Noget af vores lange historie kan du derfor dykke ned i dette magasin.
På de kommende sider kan du dertil læse om vores nyeste rapport, der er lavet af Teknologisk Institut, og som sammenligner vilkårene for skadesarbejde i Danmark med vilkårene i landene omkring os. Der er nok at lære af.
Rapportens konklusioner er derfor også et af temaerne på vores årsdag til september, hvor jeg håber at se mange af jer. Her er der i øvrigt også en fagsnak om elbilernes indtog på eftermarkedet, og hvad det betyder for det mekaniske værksted specifikt, så jeg er sikker på, at det kan blive en udbytterig dag - også for dedikerede eftermarkedsfolk.
I dette magasin kan du også len guide fra vores arbejdsgiverforening, til hvordan du håndterer ansættelse af elever og lærlinge bedst muligt.
Endelig er der, som altid, også et indblik i de mange fordelsaftaler, som du har adgang til som medlem af AutoBranchen Danmark.
Sidst, men ikke mindst, kan du læse en solstrålehistorie om autolakereren Haydar, der måtte flygte fra Assad og Hizbollah, og nu driver sin egen forretning i Tørring.
Jeg vil gerne sige tak til alle jer, der har støttet AutoBranchen Danmark og før det FAI i vores lange historie. Det er jer, der giver os styrken til at kæmpe kampen for hele branchen.
Adm. dir. i AutoBranchen Danmark
Super Dæk Service har meldt sine 63 afdelinger ind i AutoBranchen Danmark og har solide ambitioner om at vækste - og bidrage positivt til hele branchens udvikling.
Dæk fylder stadig – naturligvis – en del i Super Dæk Service. Ja, faktisk har man aktuelt hele 85.000 opbevaringssæt på lager. Men selvom det vil tage pusten fra de fleste at skulle holde styr på omkring 340.000 hjul i alle verdens størrelser og vægtklasser, betyder det ikke, at man fra hovedkvarteret i Brørup mellem Kolding og Esbjerg ikke har ambitioner om mere.
Tværtimod.
Igennem de seneste 50 år er Super Dæk Service vokset til i dag at have 63
filialer fordelt over det meste af landet. Men hvor man i starten primært solgte dæk, har man over de sidste 10 år fået skabt en betydelig vækst i mekaniske reparationer og service, og runder snart én milliard kroner i årlig omsætning.
“Vores ambition er at være det centrale kontaktpunkt for alle vores kunder. Vi har mange biler inde for at få skiftet hjul og dæk, og her er vores målsætning at hjælpe vores kunder med hele bilen - også alle de nye el- og hybridbiler, der kommer på markedet,” siger John Hornbech Christensen, der siden 2023
Af Rune Langhoff Public affairs- og kommunikationskonsulent
har været adm. direktør for SDS-koncernen.
“Og som jeg ser det, er der ingen øvre grænse for, hvor mange afdelinger vi kan være. Vi har nogle steder på danmarkskortet i dag, hvor vi endnu ikke er fysisk til stede med afdelinger, og vi skal fylde endnu mere i markedet om fem år,” siger han videre.
Den første Super Dæk Service åbnede i Fredericia i 1974 og SDS ejes af den familieejede NDI-koncern, der blev grundlagt af Benny Kristensen i 1970.
Og ambitionen er klar:
“Planen er, at det skal vokse – det hele. Altså både dæk og det mekaniske,” siger Peder Hansen, der er business operations specialist i SDS, og som har udfyldt en lang række roller i koncernen gennem årene.
“Vores ambition er hverken at være landværksted eller glashus. Men vi stræber efter at ligge et sted herimellem med velplejede kunde- og værkstedsfaciliteter og kvalitetsservice til konkurrencedygtige priser,” siger han.
John Hornbech Christensen, der i foråret meldte Super Dæk Service ind i AutoBranchen Danmark, fortsætter: “Når kunderne kører til os, kan de få det hele, og service efter fabrikantens anvisninger med registrering i fysisk eller online servicebog, således at garantien bevares.”
Og de ambitioner kræver investeringer og klare prioriteringer.
Man arbejder i SDS derfor strategisk med partnerskaber og investerer samtidig massivt i uddannelse og opkvalificering af arbejdskraften. Virksomheden har indgået samarbejde med Bosch Car Service om certificering af værksteder, og man har aktuelt 60 lærlinge og satser udover egne SDS-akademier massivt i obligatoriske højvoltsuddannelser for alle teknikere, dette med mere end 1000 kursusdage pr. år – svarende til 5 dage pr. ansat. Og SDS investerer årligt et tocifret millionbeløb de kommende år for at blive klar til elbilerne med indkøb af testere, lifte og andet.
Der er også ambitioner om at blive endnu dygtigere på personbiler og varebiler, værkstederne skal kunne løse flere opgaver, der skal udvikles digitale systemer og på sigt skal elbilsbatterierne kunne skiftes på værkstederne.
Samtidig er der i samarbejde med EWII blev sat ladestandere op ved samtlige værksteder og man har skruet kraftigt op for det, SDS selv kalder en “aggressiv og taktisk” markedsføring.
Det skal tilsammen løfte Super Dæk Service til et nyt niveau.
SDS er foruden Danmark også til stede i Sverige og Norge, hvor der samlet er over 300 afdelinger. Men her ejer man fra SDS’ side ikke værkstederne, som det er tilfældet i Danmark.
SDS er en kapitalejet kæde hvilket betyder, at beslutninger kan tages centralt, så værkstederne ikke behøver at lave lokale samarbejdsaftaler, dette kan gøres nationalt. Med få undtagelser skal afdelingerne kunne det samme, men filosofien er, at der skal være plads
til lokale initiativer, hvor fokus ligger mere på et segment end et andet.
“Vi har arbejdet med, hvordan vi kan bevare det lokale ejerskab. Det skal nærmest være som at drive sit ejet værksted, men at gøre det for andres penge,” forklarer John Hornbech Christensen.
På det seneste har der været en pause i ekspansionen. Opkøbet af Euromaster endte med, at man kun kunne overtage ni afdelinger, men flere opkøb kan være på vej fremadrettet, lyder det fra Brørup.
“Men vi har fortsat en opgave i at styrke driften i vores afdelinger, så vi står stærkere på de lokale markeder, vi befinder os på. Vi vil som koncern ikke acceptere, at tingene ikke er i orden, så vi skal have alle til at levere, inden vi rykker videre,” siger John Hornbech Christensen, der fortæller, at det er gået hurtigere end ventet med at vende røde tal til sorte i de overtagede afdelinger.
“Vi befinder os i en foranderlig verden, hvor vi hele tiden kigger på nye muligheder,” siger han.
Og netop SDS’ store ambitioner er også grunden til, at man har meldt sig ind i AutoBranchen Danmark.
“I AutoBranchen Danmark kan vi få de nye indsigter. Det gælder fx, når det kommer til at blive klogere på de nye måder at have bil på, som kommer til at gælde i fremtiden. Og så får vi ikke mindst en vej ind i det politiske system, så vi kan være med til at påvirke udviklingen,” siger John Hornbech Christensen.
Blandt de emner, der fylder, er nye bæredygtighedskrav og krav til ESGrapportering og den stigende kompleksitet i meget lovgivning. Herunder CSRD-lovginingen, som NDI-koncernen bliver omfattet af fra 2028. Samti -
dig er bortskaffelsen af dæk noget, der skal håndteres politisk, ligesom SDS forventer juridisk hjælp fra AutoBranchen Danmark i forhold til håndtering af kunderne, hvor tvister fylder mere og mere.
“Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet. Vi vil meget gerne bidrage til en positiv udvikling for hele branchen,” siger John Hornbech Christensen.
Og det er gengældt, fastslår Gitte Seeberg, der er adm. direktør i AutoBranchen Danmark:
”Super Dæk Service er en stor og vigtig aktør i branchen, og vi er glade for, at de ser værdi i et medlemskab hos os. Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet, som jeg er sikker på, vil blive en fordel for begge parter,” siger Gitte Seeberg. ”Eftermarkedet får større og større betydning i hele branchen. Det gør det også hos vores medlemmer, og vi opruster i disse år både i skadesbranchen –altså til fordel for autolakererne og karrosseriværkstederne – men i høj grad også, når det kommer til de mekaniske værksteder, som lige nu går igennem en hastig udvikling. Med samarbejdet med Super Dæk Service står vi endnu stærkere,” tilføjer hun. ■
Data for en lang række kinesiske bilmærker i Autotaks er særdeles mangelfulde. Det øger arbejdsbyrden for værkstederne.
De kinesiske bilmærker fylder mere og mere i bilsalget. Indtil videre i år udgør de omkring hver ottende af nyregistreringerne, viser tal fra Bilstatistik.dk.
Men selvom de kinesiske biler ofte beskrives som teknologisk avancerede, får de naturligvis stadig skader.
Derfor skal de kinesiske biler selvfølgelig også takseres i Autotaks, men det er her problemet opstår. For de data, der er på en række kinesiske bilmærker, er særdeles mangelfulde.
Det viser en gennemgang, som AutoBranchen Danmark har lavet.
Ud af 15 kinesiske mærker i Autotaks, er der således kun tre af mærkerne, der har en model i grafikken i Autotaks. Det gælder BYD, MG og Polestar.
Omvendt er der ingen model af godt sælgende mærker som Xpeng, Zeekr, Leapmotor og Navor, ligesom der heller ikke er modeller af Aiways, Hongqi, Jac Motors, Jaecoo, Lynk & Co, Maxus, Nio og Omoda.
Det betyder, at man for den lange række biler skal lave såkaldte fantomopgørelser, der betyder, at man ikke kan lave en reel opgørelse af skaden på bilen, men skal finde en model og et mærke, der ligner den bil, der skal takseres.
“Det er dybt utilfredsstillende,” siger Jørgen Petersen, der er forsikringskonsulent i AutoBranchen Danmark.
Manglen på modeller kræver yderligere, at man indhenter priser på alle de reservedele, der skal udskiftes, at man tager stilling til tidsforbruget ved udskiftning af reservedelene og manuelt skal indsætte disse data i Autotaks.
“Mange af de kinesiske biler er nye på det danske marked, så vi skal nok have lidt ekstra tålmodighed, men det holder ikke, at der fortsat skal være så mange udfordringer med at opgøre bilerne. Især ikke på dem, der er meget populære,” siger Jørgen Petersen.
Eksempelvis er der indtil 17. maj i år blevet nyregistreret tæt på 1700 biler fra Xpeng, hvilket svarer til knap 2,5 procent af nyvognssalget, og der er aktuelt over 8000 biler fra mærket i bilparken.
“Manglen på data sætter nogle langt større krav til takseringen på værkstederne, som kommer til at tage langt længere tid,” siger Jørgen Petersen og fastslår videre:
“Det bør reparatørerne selvfølgelig kompenseres for.”
Forhold dig kritisk
Han understreger, at der for værkstedet også er en markant ekstraopgave i at kommunikere med lakereren, for lakopmålingerne også kan være forkerte på fantommodellerne.
Selv for de tre kinesiske mærker, der er modeller oprettet i Autotaks - altså MG,
Af Rune Langhoff
Public affairs- og kommunikationskonsulent
BYD og Polestar, er der dog også problemer. Her er der reservedele, der ikke er prissat, pointerer Jørgen Petersen, ligesom der kan være problemer med tidsværkerne.
Han opfordrer derfor til, at man generelt forholder sig særdeles kritisk til alle de udskiftningstider, der er benævnt UN Autotaks. Det er nemlig ikke data fra bilfabrikkerne.
AutoBranchen Danmark tilbyder support ved opgørelse af Autotaks-rapporter, og selvom der næsten altid kan være penge at tjene, hvis man får gennemgået sine takseringsrapporter af Autotaks-supporten, kan det være særlig relevant ved taksering af kinesiske biler, understreger Nicky Bobak, der er medlemschef i AutoBranchen Danmark.
“Vi opfordrer altid til, at man har fokus på takseringen og regelmæssigt får tjekket sine rapporter for fejl, mangler og glemte tillæg, men særligt med Kina-bilerne er det relevant, når data er så mangelfulde, som tilfældet er i dag,” siger Nicky Bobak.
Hvis du har adgang til Eurolak, kan du derigennem få adgang til de korrekte data om lakering for flere af de modeller, der ikke er data på i Autotaks. Det gælder i hvert fald Nio, Aiways og Zeekr. Hvis du vil købe adgang til Eurolak, kan du kontakte AutoBranchen Danmark.
Der er markante forskelle på vilkårene i skadesbrancherne i Danmark, Tyskland, Sverige og Norge, viser ny rapport.
Teknologisk Institut har siden sidste år arbejdet på en rapport om forskellene på vilkår for skadesbranchen i Danmark, Sverige, Tyskland og Norge.
Og nu er rapporten, der er bestilt af AutoBranchen Danmark, så på gaden.
Vi bringer her på siden rapportens konklusioner i overskriftsform, mens du kan læse rapporten i dens fulde længde på AutoBranchen Danmarks hjemmeside.
På AutoBranchens Danmarks årsdag d. 24. september vil en af rapportens forfattere, sektionsleder hos Teknologisk Institut, Kristian Kriegbaum Jensen, gennemgå rapportens konklusioner grundigt, ligesom der vil blive lagt op til debat om for skadesbranchens fremtid.
AutoBranchen Danmark har også delt rapporten og dens konklusioner med konkurrencemyndighederne.
Rapporten er opdelt i fem hovedafsnit, som hver især behandler centrale elementer i et skadesforløb.
Sammenligningen af skadesforløbet i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland viser klare forskelle i forretningsmodeller og magtbalance mellem værksteder og forsikringsselskaber.
Her er hovedkonklusionerne:
LÅNEBILER:
Fra
Af Rune Langhoff
Public affairs- og kommunikationskonsulent
Den danske model, hvor værkstedet bærer den fulde omkostning for en gratis lånebil, er unik i sammenligningen. I Norge og Sverige er lånebil en formaliseret forsikringsydelse, som kunden tilvælger og betaler for via sin forsikringspræmie. Det fjerner den økonomiske byrde fra værkstedet og gør omkostningen transparent. I Tyskland afhænger ansvaret af skadestypen: Ved ansvarsskader betaler modpartens forsikring, ved kaskoskader afhænger det af den individuelle police. I Danmark er lånebilen en skjult udgift, der belaster værkstedernes økonomi uden at være synlig i afregningen med forsikringsselskabet.
LAKVÆRKSTEDER:
I alle fire lande er lakværkstedet underleverandør til karrosseriværkstedet og har ingen direkte forhandlingsrelation med forsikringsselskabet. De bliver underleverandører til karrosseriværkstedet, som selv forhandler med forsikringsselskabet. Samtidig bærer lakværkstederne i alle lande en uforholdsmæssig stor del af de logistiske omkostninger: I Danmark og Tyskland påtager de sig ofte selv transporten for at sikre ordretilgang. I Norge og Sverige har denne dynamik – kombineret med forsikringsselskabernes manglende vilje til at forhandle med lakværksteder –accelereret en konsolidering, hvor karrosseri og lak samles under samme tag. For de tilbageværende selvstændige lakværksteder er konsekvensen den samme på tværs af landene: et stigende økonomisk pres, der tiltagende fører til opkøb eller lukning.
GENBRUG AF RESERVEDELE:
Øget genbrug afhænger af tre faktorer: velfungerende digitale platforme, klare økonomiske incitamenter for værkstederne og et organiseret leverandørmarked. Sverige er længst fremme på alle tre punkter og har en skønnet andel af brugte dele på 10-12%. Sverige har en model, hvor værksteder kompenseres med en højere timepris for at nå deres mål for genbrug fastsat i forhandlinger med forsikringsselskabet. Danmark halter bagefter med en skønnet andel på kun 2%, hvilket primært skyldes svage incitamenter, et fragmenteret marked og ukompenseret merarbejde for værkstederne. Konklusionen er, at uden en model, der gør det økonomisk attraktivt for værkstederne at håndtere brugte dele, vil andelen forblive lav, uanset pres fra forsikringsbranchen.
TIMEPRISER:
Værkstederne i alle fire lande oplever vanskeligheder med at opnå et økonomisk overskud, der giver rum til investering og udvikling – forsikringsopgaver udgør typisk over 90 % af omsætningen, og timepriserne er derfor afgørende for værkstedernes levedygtighed. Fastsættelsen sker overalt gennem individuelle forhandlinger, men rammerne varierer markant. I Danmark er forhandlingerne mindst formaliserede – der er ingen fast proces for genforhandling, ingen automatisk indeksregulering, og ifølge brancheorganisationerne har mange værksteder ikke fået reguleret timepriser i 10-15 år. I Sverige og Norge er forhandlingerne mere strukturerede med regelmæssige genforhandlinger og i nogle tilfælde kobling til værkstedets præstation på nøgletal. Tyskland skiller sig ud ved en juridisk ramme, der ved ansvarsskader giver værkstedet ret til selv at fastsætte sin timepris. Et gennemgående træk er dog en informationsasymmetri: Forsikringsselskaberne har overblik over alle værksteders priser, mens det enkelte værksted ikke kender andres vilkår.
DIGITALE KALKULATIONSSYSTEMER:
Ejerskabet af de digitale kalkulationssystemer er en afgørende faktor for magtbalancen i branchen. I Danmark, Norge og Sverige giver forsikringsbranchens ejerskab af de dominerende systemer (Autotaks, DBS/CABAS) dem en enorm kontrol over data, normtider og prisfastsættelse. I skarp kontrast hertil står den tyske model med konkurrerende systemer (Audatex1 og DAT2), hvor data er transparente for begge parter. Konklusionen er, at den danske model, med et lukket, forsikringsejet system, skaber informationsasymmetri og magt-ubalance, som ikke findes på det tyske marked, hvor systemerne i højere grad fungerer som et fælles, uafhængigt forhandlingsværktøj. ■
I 1936 blev grundstenene til det nuværende AutoBranchen Danmark lagt. Men vejen til den samlende forening, vi kender i dag, har været lang – og ikke helt uden vejbump.
I år er det ikke mindre end 90 år siden, fundamentet blev lagt til den forening, der i dag bærer navnet AutoBranchen Danmark og favner omkring 1200 medlemmer fra alle dele af autobranchen.
Da foreningen blev grundlagt i 1936, havde den dog et andet navn. Dengang hed den Danmarks Automobilforhandler Forening eller D·A·F, som den velkendte forkortelse af navnet lød, og opstod som en landsdækkende sammenslutning mellem Jydsk Automobilforhandler Forening og Øernes Automobilforhandler Forening.
Dengang var der ingen tyste Tesla’er eller kinesiske elbiler til at skabe store omvæltninger for værksteder og forhandlere. I stedet var der de karakteristiske lyde fra benzinmotorerne i biler som Ford V8 og Opel Olympia. Og mange af dem var faktisk produceret lokalt her i Danmark, hvor både Ford og GM havde samlefabrikker.
Til gengæld var der heller ikke mere end blot 95.000 personbiler i hele landet – i dag er der omkring 30 gange flere personbiler i den danske bilpark.
Af Christian Richter Kommunikations- og politisk rådgiver
”Rigtig meget var anderledes dengang. Men der er desværre også visse ligheder. Ligesom nu var verden præget af store spændinger. Der var kraftig oprustning i flere lande. Og det var også en tid præget af økonomisk usikkerhed,” siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Gitte Seeberg, om tiden i 1930’erne, hvor D·A·F blev til.
”Og i alle de 90 år, der er gået siden, har vi som branche holdt danskerne godt kørende. Vi har sørget for, at danskerne kunne komme fra a til b. Når bilen skulle serviceres, når en bule
skulle rettes ud, når dækkene skulle skiftes, når kofangeren skulle lakeres, så har vores værksteder og autolakerere stået klar. Det er en præstation, vi være stolte af.”
Konkurrence efter 65 år
Gennem de første 65 år af D·A·F’s historie eksisterede foreningen side om side med det, der dengang hed Motorbranchens Arbejdsgiverforening (MAF), som blev grundlagt i 1935.
De to foreninger havde forskellige fokusområder, indtil vi kom ind 00’erne, hvor forholdet mellem de to foreninger forandrede sig radikalt.
Hvor D·A·F var en brancheforening, så var MAF en arbejdsgiverforening, der tog sig af bilforhandlernes faglige interesser som arbejdsgivere over for arbejdstagerne. Mange var dobbeltmedlemmer, og omkring årtusindskiftet var de to foreninger ca. lige store. MAF var på det tidspunkt en del af Jernets Arbejdsgiverforening, som blev til Dansk Industri i 1990’erne.
I 2001 blev det besluttet at omdanne MAF til Bilbranchen under DI. Samtidig udvidede man sit fokus til også at omhandle branche-relaterede områder som politik og juridisk rådgivning.
I den forbindelse forsøgte man hos Dansk Industri at få D·A·F og alle medlemmerne ind i folden under DI Bilbranchen. Trods mange dobbeltmedlemmer mødte forslagene dog tilstrækkeligt stor modstand hos D·A·F’s bestyrelse samt på generalforsamlingerne til, at de blev forkastet. Dermed bevarede D·A·F sin selvstændighed.
Vigtig fusion
Situationen skabte en urolig og konkurrencepræget periode i 00’erne, hvor begge brancheforeninger gik ned i medlemstal, men efter noget tid fandt tingene igen sit naturlige leje, og forskellene mellem de to foreninger fik lov at udvikle sig.
Nogle år senere gjorde D·A·F sig klar til en mere venskabelig fusion, der rent faktisk blev gennemført. Denne gang var det ikke med DI Bilbranchen, men derimod med Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI), som også havde en lang historie siden 1939 bag sig.
Allerede i efteråret 2011 var FAI og D·A·F flyttet sammen i Autobranchens Hus i Taastrup, hvor de to foreninger havde et tæt og godt samarbejde såvel politisk som strategisk samt i sekretariatet.
En fusion lå fra starten af samarbejdet i kortene, og fra januar 2014 blev den en realitet. Som et symbol på at foreningen nu favnede bredere end bilforhandlere, ændrede man samtidig navnet til AutoBranchen Danmark.
”Det var en god og vigtig beslutning, der blev truffet dengang. Og det har været med til at stille alle medlemmer under AutoBranchen Danmark stærkere,” siger Gitte Seeberg.
De to arbejdsgiverforeninger under DAF og FAI blev også fusioneret på samme tid og kom til at hedde AutoBranchens ArbejdsgiverForening (ABAF). I 2019 blev det besluttet, at AutoBranchen Danmark meldte sig ind i Dansk Erhverv, hvor arbejdsgiverforeningen kom til at høre hjemme.
”Gennem de 90 år, der er gået, har AutoBranchen Danmark udviklet sig i en mere samlende retning. I dag er vi både for de små og for de store. For værkstedet og for autolakereren. For det mekaniske værksted og pladeværkstedet. For forhandlere af nye såvel som brugte biler. Vi kæmper for bedre vilkår for alle i branchen, og vi taler hele branchens sag. Og det har vi tænkt os at blive ved med,” lyder det fra Gitte Seeberg. ■
Når værkstedet tager lærlinge, er der særlige regler, som adskiller sig markant fra ansættelsen af en almindelig medarbejder. Ifølge August Grave fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening (ABAF) begynder det hele med den rigtige aftale.
”Mange tror, at en lærling skal have en almindelig ansættelseskontrakt, men det er ikke tilfældet. Der skal laves en uddannelsesaftale, og fejl eller mangler kan blive en dyr fornøjelse,” forklarer August Grave.
Uddannelsesaftalen, som hentes på enten uvm.dk eller lærepladsen.dk, er fundamentet for hele lærlingeforholdet. Den fastlægger uddannelsens varighed, praktiksted og de vilkår, der gælder under forløbet. Hvis der senere sker ændringer, skal aftalen suppleres med et tillæg.
Det er også vigtigt at vide, hvilken uddannelsesoverenskomst der gælder. Lærlingens lønvilkår følger overenskomsten for uddannelsesområdet, og reglerne omfatter ikke kun grundløn, men også øvrige lønvilkår som fx fritvalg, pension, tillæg og betaling under skoleophold. For vognmalerelever gælder lønvilkårene i overenskomsten mellem AutoBranchens ArbejdsgiverForening og Malerforbundet i Danmark. For mekanikerlærlinge gælder lønvilkårene i Industriens Overenskomst.
”Det er afgørende at få afstemt rammerne fra start. Det giver både virksomheden og lærlingen et trygt grundlag for samarbejdet,” siger August Grave.
Det kan være svært at stoppe samarbejdet efter prøvetiden
Noget, som ofte giver anledning til spørgsmål, er regler for opsigelse. De første tre måneder fungerer som prøvetid, hvor aftalen kan opsiges af begge parter uden varsel og uden begrundelse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, om lærlingen kan være beskyttet af enten ligebehandlingsloven (opsigelse under graviditet, barsel og orlov) eller forskelsbehandlingsloven (opsigelse bl.a. pga. handicap og alder), som også gælder i prøvetiden.
Efter prøvetiden ændrer situationen sig markant.
”Skal uddannelsesaftalen bringes til ophør efter prøvetiden, kan det kun ske gennem ophævelse. Ophævelse adskiller
KONTAKT ABAF:
AUGUST GRAVE
Juridisk konsulent
Tlf.: 4187 0838. Mobil: 3374 6788 augr@danskerhverv.dk
sig fra en almindelige opsigelse, da der gælder strengere krav. En ophævelse af en uddannelsesaftale kræver, at der fra en af parterne foreligger en væsentlig misligholdelse,” understreger August Grave.
Væsentlig misligholdelse kan være tyveri, ulovlig udeblivelse eller anden alvorlig adfærd. Samtidig skal virksomheden reagere hurtigt og kunne dokumentere den konkrete hændelse eller forløbet, som begrunder ophævelsen med f.eks. referater af samtaler eller skriftlige advarsler.
Da kravene til ophævelse af en uddannelsesaftale er så strenge, anbefales det, at man som virksomhed søger rådgivning hos ABAF, inden man ophæver aftalen.
”Hvis reglerne ikke overholdes, kan det i værste fald koste en godtgørelse,” slutter August Grave. ■
Vi planlægger hele tiden nye kurser og events, som kan være til gavn og glæde for jer som medlemmer af AutoBranchen Danmark.
Information om tilmelding og andre praktiske oplysninger findes på vores hjemmeside under ”Kurser & events”.
August/september
Autotaks-kurser
Fredericia, Aalborg og Roskilde
24. september
Årsdag for vores medlemmer
Remisen i Brande
Haydar Jalo er gået fra at være flygtning til at være iværksætter med eget malerværksted og med drømme om endnu mere.
Der gik kun én måned fra den i dag 43-årige syriske kurder Haydar Jalo ankom til Danmark, til han stod i en malerkabine som autolakerer.
Det var i 2014, og han var efter fængsling og politisk forfølgelse flygtet fra først den syriske diktator Bashar al-Assad og siden den iransk-støttede Hizbollah-milits i Libanon, som var blevet hans midlertidige hjem.
Her drev han et autolakereri, som han måtte forlade, da presset igen blev for stort. Men ti år efter ankomsten til Danmark – i slutningen af 2024 – havde han sparet penge nok sammen til igen at blive chef i egen malerkabine.
I dag driver han nemlig Tørring Autolak og beskæftiger 3,5 medarbejdere. Og han drømmer om endnu mere.
Flugten til Danmark tog ti måneder, han startede i praktik med det samme og han fik hurtigt fast job i Horsens med målet om igen at få sit eget værksted.
“Jeg arbejdede i sprøjtekabinen nonstop i 7-8 år,” fortæller Haydar Jalo. Turen gik siden forbi Pierre.dk og derefter Carbucks, inden han lejede sig ind på et lille værksted i Odder, som han drev, indtil der var penge nok til at købe værkstedet i Tørring.
Inden flugten havde han gjort sin research. En kunde på hans autolakereri
i Libanon, der levede af at eksportere biler fra Tyskland, fortalte om mulighederne. Og da han kom til Grækenland, kunne han få et overblik: I Tyskland ville det tage årevis at blive godkendt til at drive lakværksted, det samme i Sverige. Men gennem sin søster, der allerede var i Danmark og som forhørte sig hos en mekaniker, forstod han, at det ville være mere ligetil i Danmark.
Her kunne han modsat i Tyskland bruge den uddannelse, han havde med hjemmefra.
Og det gjorde udfaldet. Selvom han også hørte, det var sværere at få statsborgerskab i Danmark. Men det måtte han leve med, for han ville kunne forsørge sig selv fra start.
I dag har Haydar Jalo både lært dansk og fået statsborgerskab – og driver en sund forretning, som altså blev grundlagt på et lille lejet værksted i Odder:
“Den første måned omsatte jeg for 1500 kroner, den anden måned omsatte jeg for 50.000 og den tredje måned omsatte jeg for 350.000 kroner,” fortæller han stolt.
“Jeg vil vise mine kunder, hvad jeg kan. For kvalitet tiltrækker kunder,” siger han videre.
Og mens sproget var svært, havde Haydar Jalo god erfaring med at lakere.
Af Rune Langhoff Public affairs- og kommunikationskonsulent
Det har han trods alt gjort siden 1997. Alligevel var det noget af en omvæltning:
“Det var nogle helt andre forhold end i Danmark. Vi sleb i hånden, brugte vand og havde ikke friskluftsmasker,” fortæller Haydar Jalo.
“Det var nok ligesom, det var i Danmark i 1970erne,” griner han.
“Det er meget svært at forlade et land og komme til et nyt. Der er sproget, der er svært, især når man ikke er helt ung længere - og de mange regler. Men man vænner sig til det. Det er godt, der er mere fokus på helbredet i Danmark,” siger Haydar Jalo.
Det var også derfor, han meldte sig ind i AutoBranchen Danmark. Fordi han havde set en tidligere arbejdsplads skilte med deres medlemskab som en garant for kvalitet og ordentlige forhold.
Så nu nyder han at gå på arbejde:
“Det er en glæde at gå på arbejde hver dag,” siger han.
“Det er nemt at være autolakerer i Danmark. Der er varmt på værkstedet, så man fryser ikke. Man skal ikke gå udenfor eller kravle rundt som en VVS’er.”
Og derfor gør han sig også ekstra umage:
“Jeg vil levere kvalitet hver gang. Vi laver det altid om, hvis det ikke duer. Og vi afleverer aldrig noget, der ikke er pænt,” siger han.
Den tilgang har skabt grundlaget for, at han i dag har en god forretning. Men det betyder ikke, at han ikke har drømme om endnu mere:
“Jeg vil gerne købe et værksted til –gerne i Aarhus,” siger han. “Men det kommer an på, hvor mine kunder gerne vil have, jeg er.”
I dag er hans kunder en god blanding af meget store værksteder og en række små.
“Man skal ikke være for afhængig af en enkelt kunde,” siger han.
Alt er dog ikke fryd og gammen. Som så mange andre i lakbranchen, oplever han også, at det kan være en kamp at få hævet sine timepriser.
“Jeg prøver at justere mine timepriser årligt eller hvert andet år, så de følger
Den første måned omsatte Haydar Yalo for 1500 kroner, men måneden efter var han oppe på 50.000 og snart var det 350.000 om måneden. Kvalitet tiltrækker kunder, siger han.
prisudviklingen. Men det kan være svært at tale med taksatorerne,” siger han.
Så selvom hans baggrund er en anden, er der nogle ting, som gælder de fleste, må man konstatere. I hvert fald når det kommer til landets forsikringsselskaber. Men det forhindrer ikke Haydar Jalo i at drømme store drømme. Mens han hver eneste dag går glad på arbejde i sit nye hjemland. ■
Presset på indtjeningen i autobranchen mærkes mange steder. Avancerne på bilsalget er små, konkurrencen er hård, og kunderne forventer både høj service og hurtige svar. Derfor retter flere bilforretninger og værksteder blikket mod eftermarkedet, når der skal findes nye indtægtskilder.
Der breder sig en tendens i branchen: Digitale løsninger, der gør det lettere at få overblik over data, lager og kundeadfærd – og dermed også gør det lettere at tjene penge på områder, som tidligere har været oversete eller for tidskrævende at arbejde systematisk med. To af løsningerne kommer fra Hjulinfo og Auto IT, som begge er en del af AutoBranchen Danmarks fordelsunivers, hvor medlemmer kan få adgang til bonus og rabatter på attraktive vilkår.
Fra støvsamler til ekstra indtjening
Hos mange bilforretninger står der hjul på lager, som ingen har overblik over. De kommer ofte ind sammen med byttebiler, bliver sat på lager og ender med bare at samle støv. Men i virkeligheden kan hjullageret gemme på betydelig værdi.
Det er tankegangen bag platformen Hjulinfo, som hjælper forretninger med at registrere hjul, skabe overblik og se, hvilke biler de enkelte hjul passer til. Dermed bliver det lettere for både sælgere og værksteder at få hjulene i spil over for kunderne.
Ifølge Anders Brogaard fra Hjulinfo har nogle virksomheder haft hjul for store beløb stående uden at vide det. Når medarbejderne kan slå op, hvilke hjul der er på lager, og hvilke
modeller de passer til, bliver det muligt at gøre hjullageret til en aktiv del af forretningen.
Det kan være værkstedet, der opdager, at kunden mangler vinterhjul, eller sælgeren, der kan tilbyde et ekstra sæt brugte hjul i forbindelse med en handel. På den måde bliver noget, der tidligere kostede lagerplads og penge, forvandlet til en ny indtægtskilde.
Som en del af fordelsaftalen med AutoBranchen Danmark får medlemmer rabat på både opstart og abonnement hos Hjulinfo. Opstarten inkluderer hjælp til registrering af hjul og oplæring af medarbejdere.
Mere data giver stærk kundefastholdelse
Et andet eksempel er Auto IT’s AutoDesktop Sales og det helt nye program Aftersales, der er beregnet til værksteder.
AutoDesktop Aftersales er udviklet med fokus på frie forhandlere og værksteder, og i samspil med salgsprogrammet AutoDesktop
Sales bliver det lettere at arbejde samlet med både bilsalg og eftermarked, da sælgere og værksted kan dele oplysninger om kunden i et samlet system, i stedet for at arbejde i flere forskellige løsninger.
Det betyder, at oplysninger om servicehistorik, reparationer, finansiering og kundekontakt samles ét sted, hvilket giver et stærkere billede
af kundens samlede relation til forretningen.
Hos Auto IT peger man på, at bedre indsigt i kundernes behov og adfærd gør det lettere at tilbyde relevante services på det rigtige tidspunkt:
”Det største potentiale ligger i at gøre værkstederne mere proaktive og datadrevne, samtidig med, at kundeoplevelsen bliver bedre. Med AutoDesktop Aftersales vil vi hjælpe værkstederne med at styre tid, processer og kundedialog mere effektivt, så kunden oplever gennemsigtighed og bedre service”, forklarer Claus Nyboe, der er direktør hos Auto IT.
Ifølge Claus Nyboe vil løsningen åbne for online betjening og selvbetjening, hvor kunden kan booke, følge med og tage stilling digitalt. ”Når Aftersales samtidig hænger sammen med Sales, betyder det, at virksomheden får et 360 graders-billede af kunden, kundens vaner og behov. Det giver bedre grundlag for fastholdelse, mersalg og relevante beslutninger i hele kunderejsen”, siger han.
Systemet får samtidig en AI-komponent, som skal hjælpe virksomhederne med at analysere data og skabe bedre kundeoplevelser. Målet er at gøre datadrevet kundeservice tilgængelig også for små og mellemstore virksomheder.
”Det handler ikke om at erstatte medarbejdernes erfaring, men om at give dem bedre beslutningsstøtte: Hvilke kunder bør kontaktes nu, hvilke opgaver skal priori -
teres, og hvor er der størst sandsynlighed for at skabe værdi for både kunden og forretningen? Når den viden kombineres med et 360 graders-kundebillede på tværs af Sales og Aftersales, får forretningen et stærkere grundlag for at øge både indtjening og kundeloyalitet,” siger Claus Nyboe.
Plads på pilotholdet
Den nye løsning vil være at finde hos Auto IT inden årets udgang. Inden lanceringen bliver hele systemet testet grundigt for at sikre, at løsningen passer til de behov, som værkstederne har:
”Det har hele tiden været planen at indlede med et par måneder hos nogle få udvalgte værksteder for at få testet systemet i en allerførste version og få fjernet børnesygdommene, før vi for alvor lukker op for mange værksteder,” fortæller Claus Nyboe. ”Vi har undervejs erfaret, at der sjældent er to værksteder, der bruger præcis de samme funktioner, så vi har valgt at bygge flere features på løsningen, før vi sender den til test.”
Claus Nyboe fortæller, at der allerede er indgået aftaler med flere ”pilot-værksteder”:
”Men skulle der være et par stykker blandt AutoBranchen Danmarks medlemmer, som vil bruge tid og kræfter på en rolle som pilot, så er der plads på holdet og gode muligheder for at påvirke løsningen på et tidligt stadium,” siger han.
Du kan finde alle fordelsaftalerne på AutoBranchen Danmarks hjemmeside. ■
Sættet indeholder SATA vision 2000 n -kappe, bælteenhed med aktivt kulfilter samt SATA-luftslange 1,2 m og leveres i en praktisk opbevaringsboks.
Helmasken med friskluftsystem giver:
Maksimal beskyttelse
Hoved-/brystkappe, som er åndbar, modstandsdygtig over for opløsningsmidler, fnugfri, flammehæmmende og lukkes med en burrelukning.
Høj bærekomfort
Individuel justerbar
Stort synsfelt
Gennemgående visirsystem fås kun hos SATA.
SATA-bælteenheden med aktivt kulfilter
Ekstra stort kulfilterelement for optimal kvalitet af åndeluften–, endda oliedampe filtreres