AUTOBRANCHEN DANMARK
Medlemsmagasin
Nr. 25 januar 2026

Thomas Østergaard, værkstedschef hos N.O. Jensen i Aaborg:
“Det handler om at være positiv og se nye muligheder, så vi både sikrer indtjening og skaber værdi for kunderne”
side 14

Leder: Slagsmålet om afgifterne udestår
side 5
”Har livet givet dig citroner? Så lav limonade – eller find en, der har tequila og salt!”
side 11
“Det svarer til, at man som restaurant ikke længere må sælge rødvin”
side 26
Medlemsmagasin for AutoBranchen Danmarks medlemmer

Vidste du, at ...
Santander tilbyder attraktiv og fleksibel finansiering til dine kunder?
o
Vi tilbyder billån med og uden udbetaling samt leasing.
o Vi giver en hurtig tilbagemelding på kundens ansøgning, så du kan afslutte handlen med det samme.
o Vi stiller et stærkt Key Account Management Team, uddannelse gennem Santander Business Academy og daglig rådgivning til rådighed for dig og din virksomhed.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan tilbyde en af markedets bedste finansieringsløsninger, er du velkommen til at kontakte din eksisterende Key Account Manager eller:
Rasmus Qvist Møller
Key Account Manager
T 21 51 29 33 (øst)
Frank Fisker
Key Account Manager
T 22 94 42 19 (vest)
Du kan også læse mere om vores forskellige
finansieringsløsninger på www.santander.dk


LEDER
05 Slagsmålet om afgifterne udestår
JURA
06 Seks nye regler, du skal kende i 2026
BILHUS
08 Forhandler blev mødt af fuckfingre – men nu er der flere thumbs up
NYT ÅR, NYE TRENDS
11 Når citronerne vælter ind – medlemmernes egne veje til forretningsudvikling
PORTRÆT
14 “Elbiler er ikke fejlfri, det er bare en anden type fejl”
NYT ÅR, NYE TRENDS
16 Kina i dit storcenter
KORT NYT
18 Nyheder og korte opdateringer fra autobranchen
AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere, autoværksteder, autolakererier og leasingselskaber.
Vi har ca. 1.200 medlemmer over hele landet og magasinet læses af knap 18.000 ansatte hos vores medlemmer.



STARTUP
20 “Jeg har taget nogle chancer, som andre ikke ville tage”
ARBEJDSGIVERFORENING
22 Nye krav om løndokumentation er på vej
BEREDSKAB
23 Biler som en del af beredskabet
AUTOLAK
24 “Vi skal følge reglerne, men reglerne skal også følge med branchen”
KARROSSERI
26 “Det svarer til, at man som restaurant ikke længere må sælge rødvin”
KURSER OG EVENTS
28 Kursuskalenderen
FORDELSAFTALER
29 Her er aftalerne til dig med benzinbiler
30 Ny fordelsaftale med OptiFo.ai
Redaktion: Public affairs- og kommunikationskonsulent Rune Langhoff Sørensen Kommunikationskonsulent Rebekka Knudsen Kommunikations- og politisk rådgiver Christian Richter Grafiker og marketingkoordinator Lene Søbo
Udgivelse: Januar 2026 Oplag: 1.200 eksemplarer
Billeder: AutoBranchen Danmark og Colourbox
Kontakt: AutoBranchen Danmark 33314555 Langebrogade 3 b 1411 København K info@abdk.dk autobranchendanmark.dk
Kun for medlemmer af AutoBranchen Danmark

Gjensidige Bilforsikring
Vil du øge din indtjening ved salg af attraktive bilforsikringer til dine kunder?
Som medlem af AutoBranchen Danmark, har du mulighed for at sælge bilforsikringer med mange fordele:
• Høj nysalgsprovision
• Mulighed for årsbonus
• Bilerne retur til jeres værksted ved en forsikringsskade

Kontakt din lokale Gjensidige konsulent, og hør hvordan du kommer i gang med at tjene ekstra penge på salg af bilforsikringer.



Tina Agerbæk - Fyn og Sønderjylland tina-holm.agerbaek@gjensidige.dk
Mobil: 60 25 17 34
Dia-Maria Riber - Sjælland Dia-maria.riber@gjensidige.dk
Mobil: 52 39 21 60
Trine Dahlgaard Jensen - Midt- og Nordjylland trine-dahlgaard.jensen@gjensidige.dk
Mobil: 41 77 53 42
Læs mere på www.autobranchensforsikring.dk
Slagsmålet om afgifterne udestår

Et nyt år er skudt i gang, og ligesom vi sidste år oplevede store forandringer, bliver det nok ikke mindre i år. Snarere tværtimod.
Sidste år fik vi en midlertidig løsning på afgiftsspørgsmålet, og det er fortsat attraktivt at købe elbiler for danskerne. Men den virkelige armlægning blandt de politiske partier blev udsat, og før jul nedsatte regeringen så et ekspertudvalg, der skal give deres bud på en langtidsholdbar løsning for, hvordan bilbeskatningen skal skrues sammen.
Skal registreringsafgiften helt afskaffes? Skal vi i stedet have roadpricing? Eller skal de løbende afgifter stige? For nu bare at tage tre af de helt store spørgsmål. Ekspertudvalget skal først afrapportere i udgangen af året, så vi får et folketingsvalg inden. Her er der risiko for, at bilbeskatningen bliver et hedt emne, netop fordi spørgsmålet er skudt til hjørne - og fordi der var så store uenigheder om vejen frem, da regeringen forsøgte at lande et kompromis sidste sommer.
Det politiske slagsmål udestår med andre ord, hvilket vi godt kunne være foruden. Stor usikkerhed og kontrameldinger er sjældent godt for bilsalget. Og hvem ved overhovedet, hvordan det politiske flertal kommer til at se ud? Der er mange ubekendte.
Men der er ikke andet at gøre end at fokusere på sin egen forretning. Og her er så sandelig også nok at se til. Derfor er dette magasin fyldt med tips og tricks og trends og tendenser, som du kan lade dig inspirere af i året, vi er gået ind i.
Vi ved, at eftermarkedet bliver vigtigere og vigtigere, så her får vi flere bud på, hvordan man kan sikre indtjeningen på det. Vi ser også på nye bilsalgsmetoder. Og så er der også fokus på alt det formelle, der skal være på plads i forbindelse med bilsalget. Annoncering, moms og ikke mindst de nye regler og love, der er trådt i kraft ved nytår.
Og apropos love og regler, så hører vi også fra en autolakerer, der efterlyser, at netop de mange love og regler, der regulerer autolakering her til lands, følger med den indiskutabelt positive udvikling, der har været i lakbranchen. Det er et vigtigt opråb, for selvfølgelig skal man følge loven, men vi skal heller ikke drukne i unødigt bureaukrati, sådan som vi desværre ser flere eksempler på i disse år.
Vi er også på besøg hos nogle medlemmer, der skiller sig ud og går nye veje, hvilket af og til kræver lidt hård hud. Men det har de fleste i autobranchen heldigvis. I giver ikke op så let, I går til udfordringerne med rejst pande, I er klar til at give jeres bedste.
Og det bliver der også brug for i året, der kommer. Vi ved, at branchen ændrer sig hurtigere end nogensinde i disse år. Vi ved, at der bliver stillet store krav, hvis man skal nå at kunne tilpasse og udvikle sin forretning.
I AutoBranchen Danmark ser vi frem til året, der kommer. Vi er klar til at hjælpe jer med udfordringer af alle slags. Både på salg, eftermarked og jura – og ikke mindst også når de kommer til alle de fordelsaftaler, som I har adgang til som medlem. Og som måske kan være med til at gøre bundlinjen lidt bedre.
Lad os sammen holde danskerne godt kørende i 2026.

Seks nye regler, du skal kende i 2026
Selvom både regeringen og Europa-Parlamentet i 2025 lagde op til at reducere bureaukrati, byder 2026 på en række nye bestemmelser. Fra afgiftsændringer over skrotningsgodtgørelse og til løngennemsigtighed – nogle regler medfører øgede administrative krav, mens andre giver økonomiske fordele eller nye muligheder. Det er afgørende at være opdateret, så virksomheden kan planlægge og rådgive kunder korrekt og udnytte de økonomiske incitamenter.

1Afgiftsændringer for elbiler skudt til hjørne – men ikke for pluginhybrider
Sent i efteråret 2025 faldt der endelig en aftale på plads om bilafgifterne. Eller rettere sagt: Der kom en aftale om at vente med at lave en egentlig aftale. Den 23. oktober 2025 indgik regeringen og Konservative en finanslovsaftale for 2026, som fastfryser registreringsafgiften for elbiler på 2025-niveau. Planlagte stigninger er dermed udskudt til 2027. Aftalen indebærer også, at der nedsættes et ekspertudvalg, som skal komme med forslag til, hvordan bilbeskatningen skal se ud på længere sigt – præcis som AutoBranchen Danmark har foreslået i samarbejde med FDM.
For pluginhybrider – lavemissionsbiler i afgiftsmæssig forstand – foretages mindre justeringer: Indfasningsprocenten af registreringsafgiften ændres fra 65 % til 68 %, bundfradraget sænkes fra 45.000 kr. til 43.000 kr. og der gennemføres årlige justeringer i CO2-tillæg og skalaknæk. Disse justeringer kan få betydning for salgspriserne og rådgivningen af kunder om lavemissionsbiler, som skal navigere mellem afgifts-fordele og fremtidige prisstigninger.
2

Af Rebekka Johanne Knudsen
Kommunikationskonsulent

Skrotningsgodtgørelsen hæves – miljøbidrag sænkes
Skrotningsgodtgørelsen stiger fra 2.200 kr. til 2.770 kr. per bil, mens det årlige miljøbidrag falder fra 84 kr. til 61 kr.
Ændringerne skyldes overskud i den eksisterende skrotordning og giver nu et økonomisk incitament til korrekt skrotning. For branchen betyder det:
Autoophuggere får flere biler ind over rampen, hvilket kan øge omsætning og effektivitet.
Bilforhandlere kan bruge højere godtgørelse som argument, når en byttebil ikke længere er reparationsværdig.
Værksteder og lakererier kan rådgive kunder, hvor skrotning er mere fordelagtig end dyre reparationer, især ved ældre eller nedslidte biler.
Håbet er, at de nye satser vil gøre det nemmere at træffe økonomisk fornuftige valg og mindre attraktivt at lade gamle biler forfalde eller skrotte ulovligt.



Midlertidig lempelse af emballageafgifter
Den volumenbaserede emballageafgift sættes midlertidigt til 2027. Virksomheder som bilforhandlere, autolakererier og værksteder – der bruger bilplejeprodukter eller betaling og indberet-

Nye regler om løngennemsigtighed fra juni 2026
direktiv om løngendansk lovgivning lige løn mellem mænd oplyse startlønnen før ansættelse og tydeligt beskrive, hvordan løn fastsættes og arbejde belønnes bedre udgangspunkt
øgede omkostninger, som emballage, der trådte i branchen økonomisk med mange nye krav. Kritiske stemmer fremhæver dog, at nul-afgiften kan reducere incitamentet til at anvende mere miljøvenlig emballage eller genanvendelse – en balance som alle virksomheder må navilagerstyring. gang. Og mon ikke, der trods politikernes
Forhandler blev mødt af fuckfingre – men nu er der flere thumbs up
Hos S&S Bilhus sælger man biler, som de fleste har en holdning til.
Men manglen på arbejdskraft og den amerikanske præsident har skabt udfordringer.

Af Rune Langhoff
Public affairs- og kommunikationskonsulent
Allerede som 19-årig købte Michael Sand en stor pickup truck fra Chevrolet til sig selv. For han elsker amerikanske biler af den velvoksne slags.
Derfor lå det også i kortene, at han i dag – sammen med tre medejeredriver S&S Bilhus, der har afdelinger og værksteder i midtjyske Herning og i sjællandske Havdrup mellem Roskilde og Køge.
S&S Bilhus, der i dag er autoriseret forhandler af RAM, Dodge, Chevrolet, GMC, Maxus og Cadillac, blev grundlagt i 2013. Det skete, da Michael Sand og Brian Bach, der begge blev udlært som mekanikere hos Peugeot i Herning, slog deres to forretninger, Skærbæk Autohandel og Snejbjerg Autoteknik, sammen.
“Vores passion og DNA lå i de amerikanske biler. Han skruede i dem, og jeg solgte dem,” fortæller Michael Sand.
Der var dog ikke mange, der troede på, at det kunne blive en god forretning at sælge så store biler - når danskerne
på det tidspunkt købte mikrobiler som aldrig før.
Salget af store amerikanske biler og pickup trucks var nemlig fuldstændig kollapset med finanskrisen i 2008.
“Folk sagde “Det løb er kørt” eller “det er en dødssejler. Der er ingen, der vil købe V8 i Danmark længere”, men vi troede på det. Der var et vakuum, og vi greb muligheden,” siger Michael Sand, der i starten da også kun solgte nogle få af de store biler om året.
Men det skulle ændre sig.
For siden havde de amerikanske mærker, der gerne vil ind på markedet igen, googlet sig frem til S&S Bilhus, der var en af få forretninger i Danmark, der havde et klart amerikansk fokus, og de blev således autoriseret forhandler i 2018.
Kunder fra mange segmenter
I dag sælger S&S Bilhus omkring 200 blandede nye og brugte amerikanerbiler årligt, og laver både service og skader
på bilerne, mens de også sælger reservedele. I alt beskæftiger S&S Bilhus 20 medarbejdere.
Kunderne er i høj grad erhvervsdrivende eller folk med særinteresser og tæller blandt andet entreprenører, hesteejere, bådfolket, anlægsgartnere, landmænd, håndværkere, jægere og ja, andre bilforhandlere, der skal kunne trække autotraileren.
“Der er altid nogen, der har brug for en stor og stærk firhjulstrækker, der først lige er begyndt, når den trækker 3500 kilo,” griner Michael Sand.
Derfor har man også givet sig i kast med det sjællandske marked med afdelingen mellem Køge og Roskilde.
“Efterspørgslen på Sjælland er gået lodret op, siden vi startede derover,” fortæller Michael Sand, der i alt beskæftiger fem personer i Havdrup.
Og han tror da også, markedet for de store biler er kommet for at blive.
“Hvis du først har haft en RAM som arbejdshest til din trailer, så kan man ikke
gå tilbage,” siger Michael Sand, der dog ikke forudser, at markedet bliver kæmpestort.
“Størrelse er ikke det nye sort. Ikke i Danmark. Men det er et marked, der er kommet for at blive. Og vi tror på, at markedet kan udvikles yderligere, men vi er nået langt på ti år.”
I foråret sidste år oplevede S&S Bilhus dog også konsekvenserne af at være tæt knyttet til danskernes opfattelse af USA.
“Der var et par måneder i foråret, hvor salget gik i stå. Alt amerikansk var i skammekrogen – M&Ms, cola og også vores biler,” siger han om den periode, efter Donald Trump genindtrådte som præsident, og ikke bare rystede den etablerede verdensorden, men samtidig også truede med at kaste verden ud i en handelskrig.
“Det kom som en tyv om natten. Og mange af vores kunder, der er erhvervsdrivende, oplevede, at deres kunder reagerede negativt, når de kom kørende i en stor amerikansk bil. Vi fik dog talt de fleste ned igen, og nu er det meste drevet over,” fortæller Michael Sand, der også selv oplevede at få dumme kommentarer på tankstationen – eller ligefrem fik fuckfingeren, når han kom kørende.
“Jeg reagerede typisk ikke i situationen, men bagefter jeg tænkte da: “Hold da op, det var lige godt frækt”. Det er utroligt, hvad én mand, der er mange tusinde kilometer væk, kan ødelægge,” siger han med henvisning til den amerikanske præsident.
Den markante opbremsning i salget betød også, at man måtte tilpasse medarbejderstaben – og det manglende salg har sat spor i regnskabet.
Har fået ridset lånebiler
“Men i dag er der heldigvis mange flere thumbs up end fuckfingre igen. De fleste synes, det er fedt,” siger han.
Og han kan da også godt lide, at de biler, S&S Biler sælger, er nogen, som folk har en holdning til. Nogen hader dem – fx klimaaktivister, der både har ridset hans kunders biler og deres egne lånebiler. Og andre elsker dem.
“Vi sælger til dem, der siger: “Fuck janteloven. Jeg arbejder 60 timer om ugen, og jeg vil gerne have sådan en bil på min arbejdsplads.” Og så kan udgifterne jo trækkes fra i skat,” siger Michael Sand.
Og det gælder blandt andet andre bilforhandlere, der som nævnt fx bruger en RAM til at trække en autotrailer. Eller som selv har kunder, der efterspørger de amerikanske biler.




“Vi sælger en del business to business, både brugte og fabriksnye, fordi der er rigtig mange faldgruber i selv at få en RAM til landet,” forklarer han.
En RAM skal eksempelvis ombygges, så der er varerumsadskillelse, der skal ISO-godkendes og der skal styr på anhængertræk, blinklys og dataerklæringen med rigtige kilometer/liter-angivelser, så den grønne ejerafgift bliver betalt korrekt.
Alt det har S&S Bilhus styr på i dag, hvor de ejer 2 ud af de 3 autoriserede forhandlinger, der er i Danmark af de amerikanske biler.
En udfordring, som man til gengæld deler med resten af branchen, er manglen på arbejdskraft. På Sjælland mister man ansatte til Novo Nordisk og i Jylland er det vindmølleindustrien, der headhunter mekanikerne.
Derfor forsøger man for alt i verden at fastholde de medarbejdere, man allerede har. Det gøres blandt andet ved at være meget åbne for, at medarbejderne kan prøve nye jobfunktioner eller skifte mellem de forskellige afdelinger.
“Vi har ikke noget imod at folk skifter job, det skal bare være her i huset,” griner Michael Sand.
Han oplever også, at nogle mekanikere indledningsvis er lidt bange for at give sig i kast med de store amerikanske biler.
“Nogle mekanikere er skræmte af det, men når de kommer i gang, kan de jo godt se, at der er ikke noget at være bange for. Det er bare en stor bil.”
Og for S&S Bilhus er det netop det, der er fornøjelsen: At eje, servicere og sælge store biler. Så det bliver de ved med. Fuckfingre eller ej. ■
Når citronerne vælter ind – medlemmernes egne veje til forretningsudvikling
”Har livet givet dig citroner? Så lav limonade – eller find en, der har tequila og salt!” For mange bilforretninger har de senere år budt på citroner i rigelige mængder. Ikke som en enkelt udfordring, men som en hel kasse leveret på én gang.

Af Rebekka Johanne Knudsen Kommunikationskonsulent
Regeltsunamier, geopolitisk uro, bilpriser, der bevæger sig op og ned, svingende elpriser og kunder, der ændrer adfærd hurtigere end før, har gjort det vanskeligere at skabe stabile resultater. Samtidig presses både forhandlere, værksteder og autolakerere af stigende omkostninger og øgede dokumentationskrav. Det er vilkår, som ingen i branchen selv har valgt, men som alle må forholde sig til.
Men heldigvis er der også eksempler på medlemmer af AutoBranchen Danmark, der på forskellig vis har formået at vende en sur situation til en mere sødmefuld af slagsen. Vi har samlet nogle af de ideer, som medlemmer har delt med os i året, der er gået. De handler om at arbejde klogere, styrke samarbejder og udvide forretningen dér, hvor det giver mening. Her deler vi nogle af de idéer og erfaringer, som medlemmer har givet videre i det seneste år.
Work smarter – not harder
Det er et velkendt fænomen, at mange lakerer- og skadesværksteder går glip af indtjening. Ikke fordi arbejdet ikke bliver udført, men fordi takseringerne ikke er tilstrækkeligt dækkende, eller fordi regulering af timepriser udebliver. Flere medlemmer har dog valgt aktivt at tage fat om problemet.
Hos Stens Autolakering i Randers har indehaver Ronni S. Steger inviteret sine værkstedskunder til fyraftensmøder
med ét klart formål: at blive bedre til at taksere korrekt og dermed sikre betaling for det arbejde, der faktisk udføres. AutoBranchen Danmarks eftermarkedskonsulent Lars Baun Vilhelmsen deltager som oplægsholder og gennemgår de typiske fejl og mangler, der opstår i takseringerne, samt giver konkrete værktøjer til forbedringer.
”Det handler grundlæggende om at sikre den betaling, man har krav på,” siger Lars Baun Vilhelmsen. Erfaringen er, at samarbejdet mellem lakerer og værksted kan øge indtjeningen med 5-10 procent pr. skade, fordi begge parter bliver mere opmærksomme på at få alle relevante ydelser med.
”Der er ingen grund til, at penge går tabt, fordi noget ikke bliver takseret fyldestgørende. Det handler om at få betaling for det arbejde, vi laver,” forklarer Ronni S. Steger.

Dialog med indkøbere giver årlige timeprisstigninger
BAT Automester i Bøvlingbjerg og Lemvig er et andet eksempel på medlemmer, der arbejder strategisk med deres indtjening. Her har man formået at sikre årlige timeprisstigninger til både værksted og lakerer – uden at skulle give bundlinjerabat til gengæld. Ifølge indehaver Leo Düring Jensen har nøglen været grundig forberedelse. Konkret har han haft tæt dialog med lakereren for at få klarhed over ønsker og behov. Derefter har han brugt sit gode forhold til lokale taksatorer til at få de rette kontaktoplysninger på forsikringsselskabernes indkøbere. Med velunderbyggede argumenter og tal for drift og dækningsbidrag har han taget dialogen direkte.
”Det er lykkedes os at få forhandlet timeprisstigninger hjem til både værksted og lakerer med alle forsikringsselskaber. Der har ikke været én indkøber, der blankt har afvist, at det kunne lade sig gøre,” siger Leo Düring Jensen.
Medindehaver Lars Kamstrup Jepsen understreger vigtigheden af de årlige forhandlinger: ”Hvis man ikke får reguleret løbende, udhules dækningsbidraget år for år. Det er nemmere at få en femmer ekstra hvert år end 50 kroner hvert tiende år.”
Tjen på det, der ikke er biler
For mange uden for branchen kommer det som en overraskelse, at selve bilsalget ofte ikke er den primære indtjeningskilde. En medlemsundersøgelse fra AutoBranchen Danmark, offentliggjort i november 2025, viser, at 48 procent af respondenterne peger på eftermarkedet som afgørende for, om forretningen giver overskud frem for underskud. Yderligere 27 procent svarer, at eftermarkedet betyder, at overskuddet er større, end det ellers ville være.
”Når man ser de tal, er det tydeligt, at eftermarkedet er en hjørnesten i økonomien mange steder,” sagde adm. direktør Gitte Seeberg, da undersøgelsen første gang blev offentliggjort.
Undersøgelsen viser også, at mange har valgt at opprioritere området. 29 procent har ansat flere medarbejdere på eftermarkedet, mens 45 procent har investeret i nyt udstyr, bedre indretning eller øget kapacitet. Det vidner om en erkendelse af, at fremtidens indtjening i høj grad ligger i service, reparation og vedligehold.

Udvid butikken
Når markedet strammer til, vælger nogle at spare sig ud af udfordringerne, mens andre vælger at investere sig ud. LKA Farve & Lak i Hjørring hører til den sidste kategori. Virksomheden begyndte som et rent malerværksted, men har taget bestik af branchens konsolidering og stigende krav og udvidet til også at være skadesværksted.
I dag håndterer LKA Farve & Lak op mod 80-100 skader om ugen, når det går bedst, og 20-30 af dem udføres også på karrosseriværkstedet. Virksomheden er samtidig blevet officiel Tesla bodyshop, hvilket har åbnet for nye opgaver og et bredere forretningsgrundlag.
Bil Center Syd er et andet eksempel på en forretning, der har valgt at udvide i stedet for at skære ned. Efter at være blevet opsagt som Renault-forhandler stod indehaver Gitte Enggaard over for et strategisk valg. I stedet for at nedskalere valgte hun at udvide forretningen.
Bil Center Syd fusionerede med et uautoriseret værksted i nærområdet og åbnede et skadescenter i egne lokaler. I dag er forretningen brugtvognsforhandler med eget værksted, der servicerer alle mærker. Kædesamarbejdet betyder blandt andet, at værkstedet kan få leverancer op til fem gange dagligt mod tidligere én gang om dagen, hvilket har givet større fleksibilitet og bedre drift.
Fokus på elbilernes potentiale
En del af investeringerne handler om at gøre forretningen klar til flere elbiler. 29 procent af værkstederne forventer, at elbiler allerede om to år vil udgøre mere end halvdelen af deres eftermarked. Kun 18 procent forventer, at elbilerne fortsat vil fylde under 20 procent. Det stiller krav til både kompetencer, udstyr og arbejdsgange. Samtidig er der muligheder for at skabe indtjening på ydelser, der ikke er direkte knyttet til bilerne. Formidling af finansiering, forsikringer og ladeløsninger er eksempler på områder, hvor flere medlemmer har fundet nye indtægtskilder.
Når det gælder mulighederne for at tjene på det, der ikke er biler, er formidling af finansiering, forsikringer og leads til
ladeløsninger også blandt mulighederne. For medlemmer af AutoBranchen Danmark er der betydelige penge at hente til bundlinjen i de fordelsaftaler, som er indgået med Santander, Gjensidige, OK og Clever. Informationen om de enkelte aftaler, og hvilke bonusser der kan hentes gennem dem, kan ses på AutoBranchen Danmarks hjemmeside under menupunktet fordelsaftaler.
Den gode limonade presses ud af fællesskabet
Fælles for de mange eksempler er også, at de bygger på videndeling og dialog. Enten internt mellem samarbejdspartnere eller gennem sparring i branchen. Flere medlemmer peger på, at det netop er i samtalen med kolleger,

Du kan ringe eller skrive direkte til vores juridiske afdeling, som er klar til at hjælpe med rådgivning inden for bl.a. købeloven, afgifter, moms, GDPR, kontrakter og ankenævnssager. Politisk interessevaretagelse Vi tager dialogen med Motorstyrelsen, ministerierne og politikerne på både Christiansborg og EU, for at sikre dig de bedst mulige vilkår som forretningsdrivende.

Kim Quistgaard Medlemskonsulent, Sjælland og øerne kiq@abdk.dk 31 25 70 04
Nærhed Vi kender din hverdag som bilforhandler, på værkstedet og som autolakerer og de problemstillinger, som du skal håndtere i hverdagen. Vi kan rådgive dig inden for stort set alle aspekter af din forretning og kommer gerne på besøg.
Nyhedsbreve og medlemsblade Vi sender målrettede ugentlige nyhedsbreve til din mail, i det omfang du ønsker det. Vi udgiver også trykte medlemsblade, som vi sender direkte til vores ca. 1200 medlemmer. Her går vi i dybden med særlige problemstillinger, nyheder og udfordringer i branchen.
Her kan du blive KS 2000 certificeret, som kan øge din indtjening og styrke forholdet til dine samarbejdspartnere. Du kan også få personlig Autotaks support, sparring til arbejdet på værkstedet og mulighed for at deltage på voresAutotaks kurser rundt om i landet.

Fordelsaftaler

konsulenter og samarbejdspartnere, at nye idéer opstår. Ikke som færdige koncepter, men som justeringer, der passer til den enkelte forretning og dens lokale marked. For nogle har det betydet bedre struktur i hverdagen, for andre et stærkere fokus på økonomistyring eller mere systematisk opfølgning på aftaler. Små greb, der hver for sig kan virke beskedne, men som tilsammen kan gøre forskellen mellem pres og fremdrift i en travl hverdag. Det er ofte her, udviklingen for alvor begynder. Ikke med store armbevægelser, men med viljen til at justere kursen. Og til at handle, mens der stadig er mulighed for det. Citronerne forsvinder næppe foreløbig. Men medlemmernes erfaringer viser, at de kan presses til noget, der smager lidt bedre. ■
Aktiviteter Vi inviterer løbende til spændende medlemsarrangementer, informative webinarer, deltagelse i netværksgrupper og inspirerende studieture.
Klaus Schultz Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn kls@abdk.dk 30 62 07 26
Flemming Ransborg Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm fr@abdk.dk 25 30 46 50
BrugAutoBranchen Danmarks fordelsaftaler til at forbedre bundlinjen i din forretning. Vi har en lang række attraktive aftaler, som du kan bruge til at optimere din forretning her og nu. Vi er autobranchens stærke interesseorganisation med cirka 1200 medlemmer, som er nyvogns- og brugtvognsforhandlere, leasingselskaber, autolakererier og værksteder. Styrken har gjort os i stand til at forhandle en række fordelsaftaler på plads med samarbejdspartnere inden for områder, som du enten dagligt eller med mellemrum har brug for din virksomhed. Gennem dit medlemskab kan du få adgang til besparelser, indtjeningsmuligheder og andre fordele, som oftest er en del bedre, end dem du selv kan opnå. Vil du vide mere om vores fordelsaftaler og hvordan vi ellers kan hjælpe dig, så ring eller skriv til en af os:

Kim Quistgaard Medlemskonsulent, Sjælland og øerne kiq@abdk.dk 31 25 70 04

Klaus Schultz Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn kls@abdk.dk 30 62 07 26



Lars Baun Vilhelmsen Medlemskonsulent lbv@abdk.dk 53 62 11 54
Flemming Ransborg Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm fr@abdk.dk 25 30 46 50

Henrik Bitzer Partnerskabschef heb@abdk.dk 31 47 49 97
Brug fordelsaftalerne og inddrag vores konsulenter i din hverdag
“Elbiler er ikke fejlfri, det er bare en anden type fejl”
Elbilernes indtog mærkes i hele branchen. Men det handler om at være positiv og skabe nye muligheder, så man både sikrer indtjening og skaber værdi for kunderne, lyder det fra værkstedschef.
Trods sine kun 38 år har Thomas Østergaard, værkstedschef hos N.O. Jensen i Aalborg, allerede 22 års erfaring fra autobranchen. Men aldrig har han oplevet større forandring, end de forandringer, vi har set de sidste år, hvor elbilerne har gjort deres indtog i den danske bilpark – og samtidig forandret det eftermarked, som han har ansvaret for hos den nordjyske Suzuki-, Mazdaog Hyundai-forhandler, der i over 80 år har serviceret aalborgenserne.
I dag er Thomas Østergaard chef for 22 ansatte på det mekaniske værksted, mens N.O. Jensen også beskæftiger seks personer på deres pladeværksted. Og hos N.O. Jensen, hvor Thomas Østergaard begyndte i folkeskolen og siden også blev udlært, har man allerede opbygget en del erfaring med elbiler, fordi Hyundai var et af de bilmærker, der relativt tidligt kom ind på det elektriske marked.
Men det ændrer ikke på, at ændringerne har været markante:
“Vi har skullet genopfinde forretningen og finde alle de steder, hvor vi kan tjene penge, samtidig med at vi skaber værdi for kunden. Vi er startet fra nul igen og har skullet opbygge nye erfaringer og ny viden,” siger Thomas Østergaard, da vi møder ham til en snak om, hvordan elbilerne ændrer eftermarkedet – og hvordan man kan gribe forandringerne bedst muligt an.
“Generelt har branchen været god til at omstille sig tidligere, men lige nu er forandringerne meget store og mange har tøvet med at omfavne elbilerne,” siger Thomas Østergaard.
Og det kan man sådan set godt forstå, for elbilerne udgør en udfordring, hvilket en medlemsundersøgelse blandt AutoBranchen Danmarks medlemmer også viste for nylig. Indtjeningen falder og især på de mekaniske værksteder bliver efterspørgslen mindre. Det nytter bare ikke noget at gå og mukke. Man skal i stedet gribe udfordringen, lyder det fra Thomas Østergaard.
Et vilkår, man ikke kommer uden om
“Jeg ser sådan på det, at elbiler er et vilkår, man ikke kommer uden om. Så må man få det bedste ud af det. Og det er det, vi har forsøgt at gøre,” siger han. Og mens der afgjort er mange opgaver, som man traditionelt løser på benzinog dieselbiler, der ikke længere skal løses, er der til gengæld nye opgaver, der står i kø.
“Elbiler er ikke fejlfri, det er bare en anden type fejl,” lyder hans vurdering.
“For mange er det stadig nyt at have elbil, så erfaringen er ikke så stor hos kunderne, men det er ikke så vedligeholdelsesfrit, som mange går og tror. Her i det kolde nord er der masser af

Af Rune Langhoff Public affairs- og kommunikationskonsulent
ting på en elbil, der skal vedligeholdes og repareres,” siger han videre.
Og her er det altså, at det gælder om at finde opgaver, som både giver kunderne værdi og skaber indtjening på værkstedet, er filosofien.
Det sker hos N.O. Jensen i høj udstrækning i samarbejde med kunderne selv og gennem erfaringsudveksling internt.
“Vi tager kunderne seriøst, lytter til deres problemer, tager en tur i bilen og forstår udfordringen. Og så gør vi noget ved det.”
Spil sammen og find løsninger
“Når der et par gange er kommet kunder ind med den samme udfordring, så er det jo noget, vi skal gribe og lave løsninger på. Det handler om at spille sammen og dele viden om, hvad der sker,” forklarer han.
Det handler om klimaanlæg, om varmepumpe, spåner i komponenterne, gearolie, pollenfiltre, dæk og sporinger, bremserør, vognbund og en masse andet, hvor elbilerne har vist sig at skulle have service – og hvor der ikke nødvendigvis er faste serviceintervaller.
“Så er det, vi skal spørge os selv: “Er det en service, vi kan tilbyde? Er det noget, vi skal lægge ind hvert andet år på servicen.” For så kan vi få startet nogle nye rul, hvis vi giver kunderne syn for sagen og viser dem, at det har værdi for dem.”
Thomas Østergaard, værkstedschef hos N.O. Jensen, har trods sine kun 38 år over 20 års erfaring i branchen.

“Men det er vigtigt, man ikke bliver grådig og bare prakker kunderne noget på, som de dybest set ikke har brug for,” siger han og konkluderer:
“God kundeservice går aldrig af mode. Og hvis vi gør den investering og viser, at vi som hus har ansvaret for, at vores kunder har en god oplevelse, er det rigtig godt givet ud. ”
I dag har N.O. Jensen laver cirka 4000 servicetjek om året og har omkring 600 aktive serviceaftaler. Serviceaftalerne kan for elbilerne være sværere at sælge, er erfaringen, fordi nogle kunder som nævnt har et indtryk af, at der ikke kan gå noget galt med en elbil.
“Der er helt klart mindre appetit på serviceaftalerne, men her er det så os, der skal tilbyde nogle attraktive services, så kunden kan se værdien. Så vi passer godt på kundens bil – og sikrer, at den også har værdi, når den skal sælges, og en ny skal overtage den.”
“Det er simpelthen god rådgivning at tage kunden i hånden og hjælpe dem
med at passe på deres bil. Vi vækker tillid og skaber tryghed og convenience,” siger han.
Vi kan lave mere, end vi tror
Som noget helt nyt er N.O. Jensen også begyndt at tilbyde serviceaftaler på fremmedmærker, hvor bilerne er relativt nye og ikke har kørt for langt. Men der er dog også biler, hvor man ikke gør det.
“Der er simpelthen for mange ubekendte, når bilen eksempelvis har kørt over 150.000 kilometer eller er seks år gammel,” siger han.
Indtil videre i hvert fald. I takt med at man på værkstedet hos N.O. Jensen opbygger større viden om elbilerne, vil der blive endnu flere services, man kan tilbyde, forudser han.
“Der er en masse ting, vi reelt set godt kan reparere i stedet for at udskifte, når vi får opbygget viden og erfaring. Vi er mekanikere og teknikere, så vi kan lave mange flere ting, end vi tror,” siger han.
“Og når vi reparerer, løser vi noget, der ellers kunne koste en frygtelig masse penge for kunden.”
Men det kræver investeringer i uddannelse, i efteruddannelse og i udstyr – og den pris skal man være villig til at betale, er indstillingen hos N.O. Jensen.
Sammen med nye servicerul og nye reparationer, ser Thomas Østergaard også vækstområder på eftermarkedet inden for skade, kosmetik og klargøring.
Det kræver alt sammen bare, at man vil det, lyder det:
“Lad være med at se på elbilerne som noget fremmed, men vær positiv over alle de biler, der vælter ind over grænsen. Vi skal vælge udvikling i stedet for afvikling, og her kræver elbilerne, at vi vil det – og investerer i det,” siger han og konkluderer:
“Jeg er optimistisk på eftermarkedets vegne, når man lader passionen for bilerne drive værket.” ■
Kina i dit storcenter
Kinesiske bilmærker på det danske marked er på kort tid eksploderet.
Det ændrer selve markedet, men også måden, danskerne køber biler på. For med Kina-bilerne kommer kinesiske markedsføringsmetoder.
Vi tager temperaturen på de hotte trends.
Mange vil kunne nikke genkendende til det: Når man nu alligevel skal i Bilka og handle stort ind til ugen, kan man lige så godt køre til storcenteret, tage familien med og gøre en tur ud af det. Teenagerne kan gå i tøjbutikkerne eller kigge på en ny telefon, forældrene kan få ordnet indkøbene og måske kan man slutte formiddagen af med en gang pizza og salatbuffet på en af center-caféerne.
På det seneste har familie-shoppingen dog også fået tilføjet en ny mulighed: I mange af landets storcentre er biludstillinger, særligt med kinesiske modeller som Xpeng og BYD, begyndt at dukke op mellem H&M, Bog & Idé og Søstrene Grene. Endnu er bil-shopping ikke en fast del af storcentrene, men det kan måske komme.
Når bilen flytter ind mellem tøjbutikkerne
De nye pop-up biludstillinger i storcentrene kommer – selvfølgelig, kunne man fristes til at sige – fra Kina. Her har den eksplosive udvikling i antallet af elbilmærker, og ikke mindst udviklingen i teknologien bag dem, ført til en fuldstændig omkalfatring af den måde, især de unge, tænker bilkøb på:
”I Kina er bilen ikke længere kun et transportmiddel – den er en del af det smarte hjem. Salget handler om apps, AI og software, ikke hestekræfter,” forklarede John Zeng, der er en erfaren bilanalytiker hos Global Data Automo -
tive, da han i september 2025 gæstede AutoBranchen Danmarks årsdag med en analyse af tendenserne på bilmarkedet i Kina.
Her forklarede han, at elbilerne i Kina i dag fungerer som kørende smartphones – flere er da også udviklet af techgiganter som Xiaomi og Huawei: De kan håndtere alt fra navigation, kommunikation med andre mennesker, musik mv. Og den udvikling fortsætter


Af Rebekka Johanne Knudsen
Kommunikationskonsulent
– snart vil du kunne bede din (selvkørende) bil om at finde den nærmeste thai-restaurant på din rute, bede den regulere temperaturen i dit hjem, så der er behageligt, når du ankommer eller måske bestille mad til dit middagsarrangement i weekenden. Dermed er de ikke længere bare et transportmiddel, men en integreret del af hjemmet og et apparat på linje med mobiltelefonen.
Elbilen som kørende smartphone
Og netop det – at bilen nu bliver en form for kørende mobiltelefon – er det, der betyder, at også markedsføringen af dem har ændret sig markant. I dag er elbiler i Kina noget, man køber i storcenteret på linje med telefoner, computere og køleskabe. I nogle tilfælde foregår det endda i den samme fysiske butik.
Charlotte Brix Andersen, der indtil for nylig var chef for medlemsservice, kommunikation og forretningsudvikling i AutoBranchen Danmark – i dag stadig tilknyttet organisationen, men som ekstern konsulent og indehaver af Kina-ekspert-virksomheden Phileas, er netop hjemvendt fra en rundrejse til nogle af Kinas vigtige ”bil-byer”. Hun bekræfter den tendens, John Zeng berettede om på årsdagen: ”I Kina er bilen i høj grad en forlængelse af dit hjem og dit kontor – blandt andet jo fordi, mange kinesiske pendlere bruger ekstremt meget tid i bilen. Derfor skal den være behagelig at opholde sig i, men den skal også hjælpe dig med at spare tid
på alle mulige forskellige arbejdsopgaver. Og her er de kinesiske mærker bare virkelig langt fremme”, forklarer hun og fortsætter: ”Men de har også udviklet deres salgsmetoder virkelig meget. Bilmærkerne er der, hvor forbrugerne er: Går man ned ad hovedstrøget i Beijing, Shanghai og Guangzhou, ser man bilbutikker på linje med tøjbutikker og kosmetik. Bilpriserne er også faldet. Og samlet set betyder det, at det at købe en bil ikke længere kan sammenlignes med fx huskøb, sådan som det var engang. I dag er bilen i højere grad et device på linje med din laptop eller telefon – og derfor kan man også se dem i den samme type af butikker”.
Fra hovedstrøg i Kina til danske storcentre
I Danmark er en bil, uanset om den er kinesisk eller ej, stadig en betydelig investering. Alligevel er den kinesiske trend med at integrere bilkøbet i en mere hverdagsagtig shoppingoplevelse, begyndt at vinde indpas i Danmark.
Xpeng har blandt andet haft pop-up-udstilling i Lyngby Storcenter, hvor besøgende kunne besigtige deres P7 model. Men især BYD har været aktive med pop-up-udstillingerne. Således har danskere på indkøbstur indtil videre kunnet opleve BYD’s biler i hele syv forskellige storcentre fordelt over det meste af landet. Og der bliver taget godt imod initiativet.
Pressemanager for BYD i Danmark, Annegrethe Skovby, siger: ”Mange bliver overraskede over at se os i storcenteret og bliver nysgerrige - og så kommer de ind for at opleve bilenog så skaber vi kontakt til de egentlige sælgere”. Hun forklarer, at pop-formen kan noget særligt: ”Med pop-up-udstillingerne møder vi kunderne i øjenhøjde. Vi har brug for at møde dem der, hvor de er, fordi vi er nye på markedet. Og storcentrene er en god reklamesøjle, for selv de kunder, der ikke kommer ind i udstillingen, ser jo stadig bilerne, når de går forbi”, fortæller hun.

Nyheder og korte opdateringer fra autobranchen ...
Korrekt udstyr ved annoncering:
Vær præcis i dine bilannoncer –bordet kan fange
Selvom handlen med brugte biler – og særligt brugte importbiler –foregår i højt tempo, så er det værd at være omhyggelig med indholdet i sine salgsannoncer. For ifølge AutoBranchen Danmarks juridiske chef, Abid Khan, sker det ofte, at forkerte oplysninger om fx bilers udstyr havner i salgsannoncerne. Og det kan udløse krav om prisafslag. Har modellen fx sædevarme som standard herhjemme, mens den konkrete bil mangler det, fordi den er fra Sydeuropa, så skal det oplyses tydeligt. Generelle forbehold er ikke tilstrækkeligt. Læs mere om sagen på autobranchendanmark.dk.

Bilafgifter:
Ekspertgruppe skal forme fremtidens bilafgifter
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2026 blev det meldt ud, at elbilsafgifterne fra 2025 ville fortsætte uændret i 2026. Som en del af aftalen blev det også meldt ud, at et ekspertudvalg skulle komme med forslag til en ny model for bilbeskatning, der kan komme i spil efter 2026. I december kunne regeringen så melde ud, at Michael Svarer (professor, Økonomisk Institut, AU) bliver formand. Derudover består gruppen af Peter Birch Sørensen (professor, Økonomisk Institut, KU), Amalie Sofie Jensen (lektor, Økonomisk Institut, KU) samt Ninette Pilegaard (seniorforsker, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, DTU). Sidstnævnte talte om roadpricing ved AutoBranchen Danmarks årsdag i 2024. Ekspertgruppen skal afrapportere senest i 2. halvår, 2026.
Ankenævnet:
Forbrugerrådet Tænk indtræder fra februar i Ankenævn for Biler
Fra d. 1. februar overtager Forbrugerrådet Tænk rollen som forbrugernes repræsentant i Ankenævn for Biler. Det sker samtidig med, at FDM træder ud. Nævnet, der behandler forbrugerklager på bilområdet, har gennem årene vist sig at være en meget værdifuld instans, der både sikrer faglig og korrekt sagsbehandling og sparer branchens virksomheder for store udgifter ved at samle klagebehandlingen ét sted i stedet for at lade sager køre individuelt. Vi er rigtig tilfredse med løsningen og har tillid til, at den vil være til stor gavn for alle parter, lyder der fra AutoBranchen Danmarks adm. direktør, Gitte Seeberg.

Vinterdæk:
Politiet præciserer regler for vinterdæk
Der har i en periode hersket tvivl om, hvornår man var i risiko for at få en bøde for at køre på sommerdæk i vinterføre. Men midt i december slog Rigspolitiet overfor Danmarks Radio fast, at der skal være sket en konkret hændelse – fx et færdselsuheld eller at man er til hinder for trafikken – før bødeblokken bliver fundet frem. Det er altså ikke nok blot at køre på sommerdæk i frostvejr. Hos AutoBranchen Danmark hilser vi præciseringen velkommen, men fastholder vores tidligere anbefalinger. Bl.a. fraråder vi at sende kunder ud i vinterføre på uegnede dæk – også ved udlevering af biler. Informér kunderne tidligt og skriftligt, hvis bilen står på uegnede dæk i vinterføre. Dækvalget kan bl.a. få forsikringsmæssig betydning, hvis uheldet er ude. Du kan læse mere om emnet på vores hjemmeside autobranchendanmark.dk
Pop-up som genvej til kunderne
Annegrethe Skovby forklarer, at BYD også går efter mere traditionelle, permanente udstillinger, men at pop-up-modellen fungerer godt, fordi man hurtigt kan ændre lokalitet, og dermed også være aktiv på markedet, mens man leder efter mere permanente udstillingslokaler.
Det kinesiske mærke er, oplyser Annegrethe Skovby, nogen af de første, der har været til stede i storcentrene i så massiv grad. Foreløbig har resultatet været så godt, at BYD vil fortsætte den måde at eksponere bilerne for danskerne på.
”I storcentrene rammer vi meget bredt. Det er både de seriøse førstegangskøbere og dem, der gerne vil hygge sig med bilerne, prøve forskellige og måske endda more sig med BYD-bilernes karaoke-anlæg, sådan som vi har set det i blandt andet Kolding Storcenter”, smiler hun og forklarer, at det slår nogle barrierer ned at møde kunderne der:
”Vi er jo både kinesiske og el – og det kan folk jo have spørgsmål om, og det er lettere at komme i dialog med flere i centrene”.
Kreativ opmærksomheds-kamp
Langt fra de danske storcentre kan indehaver af Phileas, Charlotte Brix Andersen, fra sin seneste Kina-rejse berette om et brandvarmt kinesisk bilmarked, hvor konkurrencen om kundernes opmærksomhed og loyalitet får bilmærkerne til at blive kreative.
”Noget, der er ret almindeligt er, at der i biludstillingen på hovedstrøget sidder en kvinde med en bamse på skødet. Her sidder hun og live-streamer om bilen, mens hun samtidig viser bamsen frem. Bamsen kan man vinde, og det lokker fx børnefamilier, der passerer, indenfor. Derfra kan sælgerne overtale de voksne til en prøvekørsel”, fortæller hun. Mærket NIO er blandt de, der benytter sig af ”bamse-markedsføring”. Men samtidig har de også et stort fokus på at skabe et decideret fællesskab omkring deres biler: ”Når du køber en NIO bliver du automatisk medlem af deres community, og du får adgang til kontorfællesskaber, fitness og meget andet – så NIO forsøger at gøre dig til en del af ”NIO-familien”, og det er også en effektiv måde at skabe kunde-
loyalitet på i en verden, hvor bilerne udskiftes med stadigt stigende hastighed”, fortæller Charlotte Brix Andersen.
Det er måske nok svært at forestille sig, at bilsalg via bamser kan komme til at blive en del af markedsføringen på det danske bilmarked. Men opblomstringen af brugen af storcenteret som en måde at komme i kontakt med flere kunder og nye målgrupper – noget som altså er taget ud af ”Kinabogen” om markedsføring – er formentlig kun det første eksempel på, at det europæiske marked er godt i gang med at ændre sig markant. Om flere af de kinesiske markedsføringstrends kommer til at ramme Danmark i den nærmeste fremtid, kan kun tiden vise, men Charlotte Brix Andersen ser et klart potentiale i fx live-streaming: ”Biler bliver heller ikke i Danmark kun solgt lokalt længere, og med live-streaming kan man udvide sin udstilling til at dække hele landet. Og vi så under Corona, at live-streaming blev brugt til tøjsalg i Danmark, så hvorfor ikke også biler”? ■


“Jeg
har taget nogle chancer, som andre ikke ville tage”
I Brøndby har GM Auto Group slået dørene op til nyrenoverede og større lokaler. Virksomheden er vokset kraftigt, men vejen til vækst har ikke været uden bump.
En sort Lamborghini Huracán Super Tropheo-racer er krøbet i vinterhi i et hjørne af det nyrenoverede showroom hos GM Auto Group i Brøndby. Her er virksomheden flyttet ind blot fire uger før AutoBranchen Danmarks visit, fordi den var vokset ud af de gamle lokaler i Rødovre.
Foran Lamborghinien holder en bred palette af mere hverdagsvenlige elektriske biler samt flere tyske premiumbiler med forbrændingsmotor. Alle bilerne er til salg, slår indehaver Marco Gersager hurtigt fast. Selv Lamborghinien, som han har kørt race i, hvis prisen ellers er rigtig.
Ude bagved breder værkstederne sig over et større areal end showroomet. Her er et område til almindeligt værksted, et område til skadesarbejde og en lakererkabine er også på vej. I alt 26 arbejdsstationer vil GM Auto Group holde i gang, når virksomheden er helt på plads i de nye lokaler.
Dermed er der skabt rum til at håndtere omkring 50 procent flere biler, end virksomheden hidtil har kunnet. Omkring 7-8.000 biler forventer indehaveren at kunne have igennem værkstedet hvert år, når man regner det hele med.
Vokset hurtigt
I alt 18 medarbejdere beskæftiger Marco Gersager i dag i den virksomhed, der for kun 11 år siden blev grundlagt i et mindre lokale ved siden af en kammerats synshal, der også lå i Brøndby. Siden dengang, hvor han stod alene og skruede på bilerne, er virksomheden vokset hastigt på de fleste parametre. Men vejen derhen har ikke været uden betydelige bump.
Før vi kommer ind på de tilbageslag, den i dag 34-årige Marco Gersager
også kan kigge tilbage på, er det dog værd at forstå den tilgang, der har gjort ham i stand til at banke sin forretning op så hurtigt.
”Jeg har taget nogle chancer, andre ikke ville tage. Det har i høj grad været drevet af mavefornemmelse. Jeg tror på det bedste i mennesker, og det er nødvendigt for at drive så stor en butik,” forklarer han om den risiko, der også kan være til stede, når man tager større kunder ind.
Storkunde gav kæmpetab
For mavefornemmelsen er ikke bare kommet af ingenting. Da virksomheden var blot halvandet år gammel og kun talte Marco Gersager samt en svend, brændte han fingrene eftertrykkeligt på en større erhvervskunde, der gik konkurs.
”Jeg tabte en hel del penge på den kunde. Helt op mod 6-700.000 kroner i regninger, der ikke var blevet betalt. Det betød desværre, at jeg måtte afskedige min svend og knokle 18 timer i døgnet for at komme ovenpå igen,” forklarer han.
Også i corona-tiden opstod der modstand. Gennem en periode havde Marco Gersager haft en hel del opgaver igennem sit netværk inden for racing. Faktisk optog racerbilerne konstant fem lifte – og pludselig stod de tomme.
Men tomrummet blev hurtigt udfyldt af et stigende antal privat- og erhvervskunder, så det lykkedes virksomheden at holde fuld damp på kedlerne gennem corona-tiden.
I 2023 kunne Marco Gersager så købe sig ind i naboforretningen, der hvor virksomheden lå før. Han byggede en plade- og en skadesdel på, og det lykkedes at få skabt en kraftig vækst allerede det første år.

En ny rolle
Af Christian Richter Kommunikations- og politisk rådgiver
”Det svære ved, at virksomheden er vokset så hurtigt, har været at gå fra at være en 24-årig, der er glad for at reparere biler, og så til at være leder for andre, som mange gange har været ældre end mig, og til at drive virksomhed,” lyder det fra virksomhedsejeren.
Kundekontakten og det at have fingrene nede i alle dele af virksomheden er også noget af det, Marco Gersager fremhæver som vanskeligt at vinke farvel til, når man som virksomhedsejer bevæger sig over i en ny rolle, hvor man træder mere i baggrunden.
”Med det her skifte er det i højere grad blevet min opgave at motivere gutterne ude i forretningen.”
I dag har Marco Gersager for eksempel både en værkstedschef og en salgschef, der for nylig er blevet ansat til at håndtere bilsalget, som i øvrigt går godt i øjeblikket.
Af de tre dele, forretningen består af, er det indtil videre i år bilsalget, der har stået for den største del af omsætningen, siger han.
For selvom det kun er to år siden, Marco Gersager etablerede et showroom for første gang, så udgør bilsalget fra det nu 40 procent af forretningen. Tidligere har der været en mere ligelig fordeling mellem skadesværksted, værksted og bilsalg.
Mellem bilerne i showroomet er der etableret et loungeområde, hvor der bliver serveret kaffe for kunderne, mens de venter. En lille pige får øje på den sorte Lamborghini og udbryder: ”Se mor. Det er Batmans bil.”
Et salg bliver det dog ikke til i denne omgang. ■
Nye krav om løndokumentation er på vej
EU’s direktiv om løngennemsigtighed skal senest implementeres i dansk ret i juni 2026. Få ABAF’s råd om, hvordan du forbereder dig bedst.

For bilforhandlere, værksteder og autolakererier betyder EU’s løndirektiv, at det fremover skal gøres mere gennemsigtigt og dokumenterbart – fra stillingsopslag til ansættelseskontrakt – hvorfor dine medarbejderes løn er, som den er.
”Formålet med direktivet er at sørge for, at der ikke er gøres forskel på kønnene, når det gælder løn”, forklarer advokat og sekretariatschef for AutoBranchens
Arbejdsgiverforening (ABAF), Louise Flyger. Det er en del af en bredere EU-indsats for ligestilling på arbejdsmarkedet, og flere medlemslande har allerede tilpasset deres regler. Direktivet tvinger virksomheder til at have klart definerede lønmodeller og til at kunne dokumentere dem.
Løn skal begrundes objektivt
Fra juni 2026 skal alle arbejdsgivere kunne dokumentere deres lønstruktur. Det indebærer, at lønrammer, startløn eller lønintervaller samt kriterier for tillæg, bonus og overarbejde skal angives og være objektivt begrundede. Arbejds -
giver skal kunne fremvise dokumentation ved kontrol, og lønfastsættelse skal være transparent, uanset køn. Kriterierne skal kommunikeres tydeligt til både nyansatte og ved interne lønjusteringer.
”Lønnen for både fastansatte og timelønnede skal altså kunne dokumenteres – og for mange vil det nok betyde, at man skal i gang med at få udarbejdet noget skriftlig dokumentation, der viser, hvorfor fx individuelle lønforhandlinger er landet på et bestemt resultat. Som virksomhed skal du sikre, at lønnen er baseret på objektive kriterier – ikke køn eller forhandlingsevne,” siger Louise Flyger, der opfordrer til at se på den positive side af reglerne: ”I får en mulighed for at styrke gennemsigtighed og tillid internt i virksomheden – og det kan blive et konkurrenceparameter, når I rekrutterer nye medarbejdere.”
Manglende overholdelse kan medføre risiko for påbud eller klager fra ansatte – i værste fald krav om kollektiv erstatning til medarbejdere, der dokumenterer kønsbetinget lønforskel.
Derfor bør man allerede nu gennemgå og opdatere lønpolitikker, jobopslag og ansættelseskontrakter.
Bliv klar til de nye løn-regler
Identificér alle stillingskategorier og dokumentér deres kvalifikationer, ansvarsområder og lønrammer.
Justér alle jobopslag, så de angiver startløn eller løninterval.
Revider ansættelseskontrakter og interne lønpolitikker.
Indfør en skriftlig lønpolitik, der beskriver løntrin, tillæg, bonus og overarbejde.
Sørg for, at lønfastsættelse fremover sker efter faste kriterier og ikke individuel forhandling.
Hvordan det konkrete lovforslag kommer til at se ud, er endnu ikke på plads. ”Men vi ved, at direktivet vil betyde mere skriftlig dokumentation i en eller anden form – og derfor er det en rigtig god idé at begynde at forberede sig allerede nu”, siger Louise Flyger. ■

Louise Flyger
Chefkonsulent, advokat
Tlf: 2259 3937. Mobil: 3374 6044 lfl@danskerhverv.dk

Kontakt ABAF: August Grave
Juridisk konsulent
Tlf.: 4187 0838. Mobil: 3374 6788 augr@danskerhverv.dk
Hvis krisen rammer, kan benzinbilerne komme ind i varmen igen
Elektrificeringen gør Danmark grønnere – men også sårbart. Derfor anbefaler myndighederne nu, at benzinbiler tænkes ind i kommuners og regioners beredskab. Og et nyt initiativ betyder, at bilforhandlere måske kan komme til at spille en større rolle, hvis strømmen forsvinder.
Danmark er blandt de mest elektrificerede lande i verden, og udviklingen i bilbranchen er ingen undtagelse. Elbilssalget boomer, infrastrukturen vokser, og nul-emissionszoner vinder frem. Men samtidig ændrer den geopolitiske situation vores syn på robusthed. Droner over Danmark og en generel stigning i sikkerhedstrusler har mindet mange om, at også et fredeligt land kan blive ramt af alvorlige hændelser. Det har sat skub i arbejdet med at opdatere kommuners og regioners beredskabsplaner, hvor transport spiller en central rolle.
Når strømmen går, stopper hjælpen ikke
I en situation med længerevarende strømafbrydelser kan elbilbaserede flåder være udfordrede. Derfor anbefalede Styrelsen for Samfundssikkerhed i efteråret 2025, at kommuner og regioner indarbejder adgang til benzinbiler i deres planer – særligt på ældre- og sundhedsområdet, hvor borgere fortsat skal have hjemmehjælp, medicin eller transport til behandling. Der findes intet samlet overblik over, hvor mange der har fulgt anbefalingen, men signalet er tydeligt: Benzinbiler kan stadig få en vigtig funktion i fremtidens beredskab.
Private aktører kan blive en ny beredskabskraft
Behovet for alternativer øger samtidig interessen for at inddrage virksomheder, hvis kritisk infrastruktur rammes. Falck etablerede i 2024 Virksomhedsberedskabet, hvor private aktører som Arla og Salling Group deler ressourcer og viden under kriser. Ifølge Kim Holst, udviklingschef i Virksomhedsberedskabet, vil større bilforhandlere med flere filialer kunne blive en vigtig del af denne ”samfundsrygrad”.
”En gammeldags benzinbil kan du ikke hacke. Den starter, når du drejer nøglen,” siger Kim Holst. ”Derfor kan bilforhandlere - i hvert fald dem af en vis størrelse - blive betydelige spillere i et samlet beredskab, hvor logistik, kommunikation, fødevaredistribution og evakuering er afgørende,” forklarer han.
Virksomheder kan melde sig ind i Virksomhedsberedskabet mod et årligt kontingent, som blandt andet dækker medlemsmøder, rådgivning og øvelser, hvor virksomhedernes eget beredskab trænes. Graden af deltagelse i beredskabet bestemmer den enkelte virksomhed selv, men målet er klart: At skabe et stærkt netværk, der kan holde samfundet kørende – også når strømmen ikke gør. ■

Kommunikationskonsulent
Myndighedernes anbefalinger
• Overvej alternative transportformer ved strømafbrydelser.
• Planlæg adgang til korttidslån af benzinbiler i fx hjemmeplejen.
• Vurdér medarbejdernes mulighed for at møde ind uden strøm.
Kilde: Styrelsen for Samfundssikkerhed
“Vi skal følge reglerne, men reglerne skal også følge med branchen”
Autolakererfaget har været igennem en rivende udvikling, men lovgivningen er ikke fulgt med, mener autolakerer, der selv løb panden mod muren, da han skulle udvide forretningen.
Det er gået godt, siden Thomas Pallesen begyndte som selvstændig autolakerer i 2018. Han driver Klarup Autolakering lidt udenfor Aalborg, beskæftiger i alt ni medarbejdere og maler 150-200 skader om måneden.
Og det er ikke bare skadede biler, der ruller igennem hallen i Klarup. For Thomas Pallesen har det siden begyndelsen været en klar strategi at have flere forretningsben at stå på. Så hos Klarup Autolakering bliver der udover biler også malet autocampere og lavet alt fra industri- til trælakering.
Faktisk går det så godt, at Thomas Pallesen er på udkig efter en ny placering til sin virksomhed. Det er blevet fremskyndet af, at hans udlejer lukker og slukker, men behovet for en større hal har været der længe:
“Vi mangler simpelthen plads,” siger Thomas Pallesen og fortsætter:
“Men jeg havde ikke troet, det skulle være så svært at finde et nyt sted.”
For virksomhedens vokseværk har nemlig vist sig at være noget af en udfordring. En tidskrævende en af slagsen.
Det første sted Thomas Pallesen fandt,
duede alligevel ikke på grund af reglerne for, hvor autolakererier må ligge. Derfor var han glad for, at der lå et autolakereri kun 50 meter fra det næste sted, han fandt. Så måtte det da kunne lade sig gøre. De bygninger, han ville købe, havde tilmed været en møbelfabrik, hvor der var fem malerkabiner, så hvad kunne da være i vejen? Købsaftalen blev underskrevet, men alligevel viste det sig, at der ikke heller ikke her måtte startes et nyt autolakereri.


Af Rune Langhoff
Public affairs- og kommunikationskonsulent
“Det er helt sindssygt, at vi skal igennem alt det her. Det har været nogle lange dage og nogle trælse nætter,” siger Thomas Pallesen om de måneder, hvor forretningens fremtid har været i limbo.
Han har nu fundet et tredje sted, som han håber, kan blive lokationen for hans virksomhed med vokseværk. En hal på 1100 kvadratmeter og en god placering. Men han går med livrem og seler nu, og tror ikke på noget, før alt er faldet på plads.
Men de problemer, der har været, sætter for ham at se fokus på en lovgivning, der i hans overbevisning er utidssvarende.
“Der er den her opfattelse af, at autolakering er noget svineri, og det var det også en gang, men vi bruger jo filtre og alt muligt andet i dag. Branchen har flyttet sig ekstremt meget,” siger han og konkluderer:
“Vi skal som branche selvfølgelig følge reglerne, men reglerne er ikke fulgt med branchens udvikling.”
Han efterlyser derfor, at reglerne gennemgås, så de “giver mere mening” og så alle former for lakering behandles ens, så der kommer en rød tråd. Og så

man tager hensyn til den store positive udvikling, som lakbranchen har været igennem i de seneste årtier.
En udvikling, som han selv har oplevet, siden han blev udlært i 2010.
“Det er nogle helt andre produkter, nogle helt andre arbejdsmetoder og noget helt andet værktøj, vi bruger i dag,” siger han.
I dag har Klarup Autolakering over 20 faste kunder, som man maler for. Og også i samarbejdet med værkstederne ser han over de seneste år en positiv udvikling.
Selvom det stadig kan være svært at få værkstederne til at huske at genforhandle hans timepriser (han minder dem selv om det, og når de faktisk forhandler, får de som regel også noget ud af det), så er værkstederne omvendt blevet langt bedre til at taksere malerarbejdet, mener han:
“Der er helt sikkert sket en udvikling, hvor værkstederne er blevet bedre til at taksere. De kan også selv se, at de får noget ud af det; de kan se, at regne -
stykket også er til deres fordel,” siger Thomas Pallesen.
Og det tror han – udover et større fokus på det i branchen generelt - er en kombination af flere ting:
“Værkstederne er selv pressede på indtjeningen og har brug for de ekstra penge, og malerne er blevet bedre til at råbe vagt i gevær, så de får, hvad de har krav på,” siger han og fortsætter:
“Mange værksteder har tidligere opfattet det som skældud, når malerne henvendte sig. Men nu kan man godt se en fordel i, at man samarbejder med maleren i stedet for at være i krig. Det er jo bedre lige at ringe og tjekke og få tillægget på, inden rapporten sendes afsted.”
“Vi redder hinanden, når vi samarbejder godt,” konkluderer han.
Værdien af det gode samarbejde er også grunden til, at han ikke planlægger at udvide med et egentligt skadesværksted, sådan som flere lakerere ellers gør i disse år.
“Det er en svær balancegang. For mig at se er det svært at opfatte som andet end at man konkurrerer med sine kunder, hvis man laver et pladeværksted, men jeg forstår omvendt også godt dem, der gør det: Man bliver herre i eget hus og kan forhandle på egne vegne. Det er tiltalende for mange,” siger han.
Men for Thomas Pallesen er samarbejdet vigtigere. Derfor er han - måske ganske utraditionelt - heller ikke typen, der nedskriver samarbejdsaftaler med sine kunder.
“Jeg tror på den mundtlige aftale, hvor et ord er et ord. Hvor et godt håndtryk gælder. Hvor man er åben og ærlig med hinanden, og kan stoppe hvis det går i hårdknude. Jeg gider jo heller ikke at være gift med nogen, der ikke gider at være gift med mig.”
Den forventningsafstemning er vigtig. Og det er sådan, han vil fortsætte med at drive sin forretning. Hvis altså kommunen giver ham lov til det. ■

“Det svarer til, at man som restaurant ikke længere må sælge rødvin”
Der skal tænkes nyt, når elbilerne gør deres indtog på eftermarkedet. Det kræver både nye arbejdsprocesser, omskoling og værksteder af en vis størrelse, lyder det fra eftermarkedschefen hos stor Toyota-forhandler.
Eftermarkedet er i disse år under hastig forandring. På den ene side betyder eftermarkedet langt mere for økonomien i mange bilforretninger, men på den anden side presses indtjeningen aktuelt af, at mange elbiler ikke kræver så meget service som benzin- og dieselbiler, har medlemsundersøgelser blandt AutoBranchen Danmarks medlemmers vist.
En af de forhandlere, der er på vej ind i det krydsfelt på eftermarkedet, er MTH Biler, der har otte afdelinger i Øst- og Nordjylland, hvor der sælges Toyota.
Og selvom Toyota i en årrække har været verdens største bilmærke, er det ikke et af de mærker, der har været forrest, når det kommer til elbiler.
Derfor er man hos MTH Biler også først for nylig begyndt at høste erfaringer med elbilernes indtog på eftermarkedet.
Men lige om lidt bliver en række nye elbilmodeller lanceret af det japanske bilmærke, og derfor gælder det om at være klar, fortæller Martin Munk Færch, der er eftermarkedschef i de otte afdelinger af MTH Biler.
“Vi får leveret over 500 elbiler her i starten af det nye år. Når vi får alle de biler ud at køre, kommer der virkelig til at ske noget,” siger han.
Han har været i forretningen i Randers siden 1998, og er i dag chef for de cirka 100 medarbejdere, der arbejder på MTH Bilers mekaniske værksteder og pladeværksteder. I alt har MTH Biler

Af Rune Langhoff
Public affairs- og kommunikationskonsulent
omkring 3200 serviceaftaler og laver cirka 3300 skader årligt.
“Jeg ser positivt på fremtiden, også for eftermarkedet, fordi vi som branche før har vist, at vi kan forny os og tilpasse os. Men det er klart, at det er mere markant denne gang,” siger Martin Munk Færch og fortsætter:
“Det er ikke bare nye hybrider, flere benzinbiler eller færre dieselbiler, som vi har set tidligere. Det her er meget større,” siger han om elbilernes indtog, der blandt andet betyder, at store dele af de traditionelle serviceopgaver slet ikke skal udføres længere:
“Når der eksempelvis kommer færre olieskift, er det ligesom at sige, at restauranterne ikke længere må sælge
rødvin. Det er noget, man kan mærke, for det er et af de steder, indtjeningen er. Men vi er nødt til at stige på toget. Der er ikke noget, der er, som det plejer. Men vi skal følge med og udvikle os.”
Pladeværksteder vil fylde mere
Hos MTH Biler har man derfor også gjort, hvad man kan for at forberede sig så godt som muligt. Der er købt nyt testudstyr, personalet er blevet efteruddannet, og så har man gjort sig tanker om fremtidens service.
En af de ting, Martin Munk Færch arbejder med, er såkaldt ekspresservice, hvor der er to medarbejdere om hver service af en bil. Hvor alt er planlagt på forhånd, hvor reservedelene er klar og hvor målet er, at man kraftigt kan øge antallet af biler, der kommer igennem på en dag.
“Vi ser ind i flere biler med færre timer på service, så vi bliver nødt til at øge volumen,” siger Martin Munk Færch og peger på, at der kan blive behov for at få omkring 50 procent flere biler igennem.
Derfor mener han, det er vigtigt, at hele fødekæden til værkstedet speedes op. Det gælder selve salget, og det gælder processerne omkring salget. Men også selve eftermarkedet vil ændre karakter, forudser han:
“I løbet af få år tror jeg mekanisk værksted og pladeværkstederne vil bytte plads, når det kommer til, hvor meget de fylder på eftermarkedet,” siger han.
Selvom antallet af skader er faldet lidt i år fra rekordåret sidste år, er de stadig på historisk højt niveau – med øget travlhed på pladeværkstederne til følge. Kunderne køber i dag også større biler end tidligere, hvilket betyder større skader. Og når bilerne er dyrere, skal der også mere til, før de bliver dømt totalskadet, hvilket kan betyde flere reparationer, lyder Martin Munk Færchs analyse.
Omskoling og nye opgaver
Derfor går MTH Biler også med tanker om omskoling af medarbejdere, så det ikke kun er pladesmede, der i fremtiden skal lave skadesarbejde. Visse skrueskader bliver allerede i dag håndteret af mekanikere, og i fremtiden vil der blive behov for flere montører og flere diagnoseteknikere, fx programmører og elektrikere, når opgaverne ændrer sig.
En anden tanke er at flytte bilerne til den afdeling, hvor der er specialister i den særlige type reparation, som en given bil måtte have brug for. Simpelthen for at udnytte ressourcerne bedst muligt og sikre størst mulig effektivitet.
Og derfor er det ifølge Martin Munk Færch også vigtigt at have en vis stør-
relse, hvis man også i fremtiden skal have succes på eftermarkedet:
“Medmindre man er et lille værksted, der har en niche, tror jeg stordriften er kommet for at blive, hvor man har samlet reparationerne og servicen i større enheder. Der er brug for manøvrerum, fleksibilitet og muligheder, hvis man også skal kunne tjene penge i fremtiden.”
Samtidig skal man lære elbilerne bedre at kende, så man kan tilbyde de relevante services, som kunderne har brug for, siger han:
“Det er en balance, for vi skal ikke sælge noget, som kunderne ikke har brug for, men vi skal finde de behov, som de måske ikke er klar over, at de har,” lyder det fra Martin Munk Færch, der understreger, at bedre kunderådgivning skal sikre, at man kommer hele vejen rundt.
Og her føler han sig klædt godt på af Toyota. Fordi importøren ved, at det er en forudsætning for deres egen succes, at forhandlerne også klarer sig godt.
“Vi har et meget stærkt fokus på den enkelte kunde, og det har Toyota også, og det skal bruges til fortsat at distancere os fra de andre mærker,” siger han.
“Men vi skal lære at tjene penge på en ny måde. Der skal tænkes ud af boksen.” ■


Kursuskalenderen
Vi planlægger hele tiden nye kurser, events og webinarer, som kan være til gavn og glæde for jer som medlemmer af AutoBranchen Danmark.
Alle afholdte webinarer bliver lagt op på hjemmesiden, så hvis der er et emne, du gik glip af, eller gerne vil se igen, kan du altid finde det under ”Kurser & events”, hvor de ligger nederst på siden.
Du kan finde flere events, information om tilmelding og andre praktiske oplysninger på vores hjemmeside under ”Kurser & events”.


24. februar

Webinar med ABAF: Afvikling af ferie i opsigelsesvarslet

Roskilde, Odense & Silkeborg
Her er aftalerne til dig med benzinbiler
Selvom elbilerne tordner frem, er der stadig masser af benzinbiler på vejene. Som medlem af AutoBranchen Danmark kan du få attraktive rabatter og andre fordele til din benzinbil.
Her er tre aftaler til dig med benzinbil:
Q8
Q8 og AutoBranchen Danmark har indgået en rabataftale, hvor du som medlem kan opnå rabat på benzin, diesel, vask og ”kør-videre-produkter” såsom køler-, karburator- og sprinklervæske, addblue-dunk, petroleum, låseolie, isfjerner, autopærer, viskerblade og sikringer. Rabatterne kan indløses på de mange Q8 og F24-stationer over hele landet. Kortet kan også anvendes på Shell & Shell Express.
Hos Q8 tilbyder de også rådgivning fra deres værkstedseksperter. Find listen med kontaktinformation under fordelsaftalen på vores hjemmeside.
Shell
Også Shell har lavet en attraktiv samarbejdsaftale med AutoBranchen Danmark. Aftalen giver medlemmer mulighed for at tanke benzin og diesel med rabat på Shell, Q8 og F24 stationer i hele landet. Rabatten fratrækkes den til enhver tid gældende Shell-listepris.
Et Shell Card giver også rabatter på bilvask – og for de, der ofte vasker bilen, er der rabat at hente på et vaskeabonnement. Tilføjer du dit Shell Card til Shell Service App’en, kan du købe dit abonnement direkte via app’en. Her kan du også købe og starte en enkelt bilvask.
Circle K
Hos Circle kan du via fordelsaftalen med AutoBranchen Danmark få en erhvervsaftale og rabat på bl.a. EUROPE Card, bilvask, sprinklervæske og brændstof.
EUROPE Card kan anvendes ved køb på Circle K og INGO stationer i Danmark (440 stationer – hvoraf 257 har bilvask) og i det øvrige Skandinavien.
Kortet kan også anvendes på flere end 20.000 Agip/Eni, Aral, BP, OMV og Circle K-stationer i 32 lande i Europa.
Erhvervskortene kan også anvendes til betaling af de fleste vej- og broafgifter i ind- og udland, herunder Storebæltsbroen og Øresundsbroen.
Læs mere om alle aftalerne på autobranchendanmark.dk under ”Fordelsaftaler”.













AI-løsning sparer forhandlere én time pr. bil: OptiFo.ai er ny fordelsaftale hos AutoBranchen Danmark
OptiFo.ai gør det muligt for forhandlere at tage professionelle salgsbilleder på få sekunder – direkte fra mobilen. Den nye fordelsaftale giver medlemmer rabat på løsningen, der allerede hyldes internationalt.
OptiFo.ai har på få år markeret sig som en af de mest innovative teknologiløsninger i bilbranchen. Netop hjemvendt fra Dubai kan indehaver Milad Habibi fortælle, at virksomheden har modtaget prisen som bedste AI-løsning i sin kategori. 500 virksomheder deltog i konkurrencen, 40 var nominerede – og Optifo.ai løb med sejren.
”Vi har udviklet en løsning, der gør det muligt for forhandlere at skabe professionelle, ensartede salgsfotos på få sekunder,” fortæller Milad Habibi.
Fra mobilfoto til klar-til-salg på under 5 sekunder
OptiFo.ai’s AI-teknologi fjerner baggrunde, skaber et ensartet visuelt udtryk og sikrer, at kundens
fokus bliver på bilen frem for forstyrrende elementer i baggrunden. Alt foregår direkte fra telefonen – og er klar til upload på en salgsplatform på under fem sekunder.
”Vores kunder sparer i gennemsnit næsten én time per bil i proces og billedbehandling,” siger Milad Habibi. Han ved, hvor meget tiden betyder i en bilforretning. Idéen til OptiFo.ai opstod nemlig, da han selv drev flere bilhuse og kæmpede med lange ventetider på billedbehandling og upraktiske løsninger, der ofte tog op mod et døgn.

Ensartede billeder giver stærkere markedsføring
Ifølge Milad Habibi bygger OptiFo.ai på dokumenteret salgspsykologi:
”Når dine biler har en genkendelig og professionel billedstil, så øger det sandsynligheden for,

at kunder klikker på netop dine annoncer – og at de også genkender dine biler ude på vejen. Det giver en markedsføringsfordel, og salgsprocessen bliver bare lidt bedre.”

Udviklet for bilforhandlere – med bilforhandlere
OptiFo.ai udvikles løbende i tæt dialog med brugerne. Milad Habibi og hans team af fem
Bedre bundlinje med fordelsaftaler
Brug AutoBranchen Danmarks fordelsaftaler til at forbedre bundlinjen i din forretning. Vi har en lang række attraktive aftaler, som du kan bruge til at optimere din forretning her og nu.
Vi er autobranchens stærke interesseorganisation med cirka 1200 medlemmer, som er nyvogns- og brugtvognsforhandlere, leasingselskaber, autolakererier og værksteder. Styrken har gjort os i stand til at forhandle en række fordelsaftaler på plads med samarbejdspartnere inden for områder, som du enten dagligt eller med mellemrum har brug for i din virksomhed. Gennem dit medlemskab kan du få adgang til besparelser, indtjeningsmuligheder og andre fordele, som oftest er en del bedre, end dem du selv kan opnå.
Vil du vide mere om vores fordelsaftaler og hvordan vi ellers kan hjælpe dig, så ring eller skriv til en af os:
udviklere arbejder allerede på nye løsninger, og har netop tilføjet en videofunktion og 360°-visninger til OptiFo.ai-APP’en. ”Forhandlerne ringer ofte og fortæller, hvad de ønsker, at værktøjet skal kunne. Så bygger vi videre derfra,” fortæller han.
OptiFo.ai tilbyder to abonnementsmodeller: én til de store og én til de mindre forhandlere. Med AutoBranchen Danmarks nye fordelsaftale får medlemmer rabat på begge løsninger.
Læs mere om rabatten og se fordelene på AutoBranchen Danmarks hjemmeside autobranchendanmark.dk under ”Fordelsaftaler”.




Kim Quistgaard Medlemskonsulent, Sjælland og øerne
Tlf.: 31 25 70 04 kiq@abdk.dk
Klaus Schultz Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn
30 62 07 26 kls@abdk.dk
Flemming Ransborg Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
25 30 46 50 fr@abdk.dk
Lars Baun Vilhelmsen Medlemskonsulent, eftermarkedet 53621154 lbv@abdk.dk
Har du set det nye AutoDesktop?

Hurtigere. Mere intuitiv. Webbaseret
Få fart på salg og annoncering i det nye
AutoDesktop SALES. Kør det nye sideløbende med det gamle – dine data er de samme.
BILLISTE og ANNONCERING
Opret og styr annoncer til egen hjemmeside og bilportaler. Let at styre udstyr og sortere. Genveje til hurtig rettelse af pris og kilometertal.

Ved at klikke på en bil i billisten vises udvalgte detaljer, hvor man bl.a. kan ændre pris og kilometertal.

Log ind og se magien
Det nye AutoDesktop SALES er skabt sammen med forhandlere: hurtigere arbejdsgange, smartere genveje og et mere intuitivt design. Resultatet er, at annoncering og håndtering af salgsbiler tager mindre tid – så du kan bruge mere tid på kunderne.
AutoDesktop SALES en del af ny platform, hvor alle løsninger fra Auto IT samles. Log ind på web.autodesktop.dk med dit sædvanlige login (første gang skal du ændre dit password på grund af den nye platformsteknologi).w
