06 medlemsmagasin / april 2021
Trods fortsat forskelsbehandling: Kvinder rykker ind i autobranchen
Tyndt besat ladestanderkort gør bilkøbere i Vestjylland bekymrede
side 18
Aftaledokument kan løse tvister om spartelproblemer side 24
Medlemsmagasin for AutoBranchen Danmarks medlemmer
side 10
LEDER
2
DER SKAL AFTALER OM OPLADNING PÅ BORDET Opladning af elbiler bliver et af de kommende politiske temaer. Sådan har det været siden Transportkommissionen med Anders Eldrup i spidsen kom med sin rapport i februar. En rapport, der konstaterede, at ladenettet har alt for mange bare pletter på danmarkskortet. Opladning er temaet i dette medlemsblad. Vi taler med forhandlere, der er kommet i gang og deler ud af deres erfaringer, og vi opdaterer på, hvor indsatsen står politisk. Vi er enige med kommissionen i, at der er brug for et samspil mellem offentlige og private aktører. Forskellige aktører skal kunne byde via udbudsrunder, hvis de kan se en god forretning i at sætte ladestandere op. Det kan sagtens være bilforhandlere, tankstationer, supermarkeder og andre. Der er også brug for, at opladning gøres fleksibelt, så man som bruger af en elbil, kan bruge alle ladestandere og ikke kun den, der kommer fra ens egen udbyder. Hvis ikke det er lige så fleksibelt som med benzin og diesel, så vil det afholde bilkøberne fra at kaste sig ud i elbiler. Vi har talt med to forhandlere, der er kommet godt i gang med ladestandere. Boesenbæk i Give og Jørgen Hansen Biler i Skærbæk, der begge har investeret i ladestandere og har været med i et stykke tid. Alex Boesenbæk fortæller, at det er kommet bag på ham, hvor hurtigt behovet for strøm er vokset frem. Begge forhandlere ser problemer for de dele af Danmark, som mangler ladestandere til bilisterne. Nu har bilforretningerne været genåbnet i fem uger. Vi samler op på de restriktioner, der fortsat gælder for branchen, og så håber vi indtrængende, at vi i fremtiden undgår at skulle holde salgslokaler lukket igen.
Om AutoBranchen Danmark: AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere. bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.200 medlemmer over hele landet. Magasinet AutoBranchen Danmark læses af knap 18.000 ansatte hos vores medlemmer.
Lige som sidste år har vi lavet en trivselsundersøgelse på autouddannelserne. Langt de fleste skoler ønskede at være med, selv om de også har været udfordret af nedlukninger. Der er fremgang i antallet af unge, der tager en erhvervsuddannelse i autobranchen. Generelt trives de unge godt på uddannelsen. Vi skal dog ikke lukke øjnene for, at der også er punkter, som kan forbedres. Undersøgelsen har også lært os, at virksomhederne kan gøre langt mere for at skabe kontakt til de unge inden de begynder på uddannelsen. De nævner således erhvervspraktik som den største kilde til inspiration. Sammen med virksomhedsbesøg, der også er højt på listen, er der stort potentiale, for langt flere virksomheder kunne nemlig gøre det. Læs mere om undersøgelsen i magasinet. På eftermarkedet mærker man nedlukningen med en forsinket effekt. I april og maj sidste år faldt mængden af skadesanmeldelser på biler med 14 procent i begge måneder. Og de færre biler på vejene har kunnet mærkes på både karrosseri- og lakværkstederne gennem hele 2020. På samme måde kan klargøringsvirksomhederne mærke, at bilsalget har stået stille i årets første måneder. Så eftermarkedet mærker det hele lidt forsinket. Det behandler vi her i magasinet sammen med blandt andet kemisk APV og vigtigheden af klare aftaler mellem karrosseriværksted og autolakerer. Jeg vil ønske alle i autobranchen et godt og lyst forår.
Gitte Seeberg
Redaktør: Chef for medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation Charlotte Brix Andersen. Redaktion: Kommunikations- og uddannelseskonsulent Carsten Ritter, kommunikationskonsulent Henrik Nordstrøm Mortensen, politisk konsulent & direktionsassistent Nicolai Fiil og grafiker og marketingkoordinator Kristina Strunge.
Udgivelse: April 2021 Billeder: AutoBranchen Danmark, Colourbox og Private. Oplag: 1.200
Vidste du, at … Santander Consumer Bank tilbyder attraktiv og fleksibel finansiering til dine kunder?
• Vi tilbyder billån med og uden udbetaling samt leasing. • Vi giver en hurtig tilbagemelding på kundens ansøgning, så du kan afslutte handlen med det samme. • Vi stiller et stærkt Key Account Management Team, uddannelse gennem Santander Business Academy og daglig rådgivning til rådighed for dig og din virksomhed.
Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan tilbyde en af markedets bedste finansieringsløsninger, er du velkommen til at kontakte din eksisterende Key Account Manager eller: Rene Petersen Key Account Manager
Frank Fisker Key Account Manager
T 25 10 18 00 (øst)
T 22 94 42 19 (vest)
Du kan også læse mere om vores forskellige finansieringsløsninger på www.santanderconsumer.dk
Sælg den forsikringsløsning der passer bedst til din virksomhed
Som medlem af AutoBranchen Danmark har du et unikt tilbud om salg af fordelagtige bilforsikringer til dine kunder. Tag en snak med din konsulent om fordelene ved de 2 forsikringsløsninger vi tilbyder, samt hvilken løsning der er den mest optimale for din virksomhed og dine kunder. Begge forsikringsløsninger indeholder attraktiv provision, salesclub og bilerne retur til jeres værksted. Fordele
Premium
Premium+
910 kr.
400 kr.
Årlig provision til forhandleren, så længe forsikringen er i kraft
Nej
Ja
Bilerne kommer tilbage til jeres værksted ved en forsikringsskade
Ja
Ja
500 kr. ved opgørelse af totalskade
Ja
Ja
150 point til brug i Gjensidige Klubben
Ja
Ja
Etableringsprovision til forhandleren
Kontakt din konsulent og hør nærmere Tina Agerbæk - Fyn og Sønderjylland tina-holm.agerbaek@gjensidige.dk mobil: 60 25 17 34
Rasmus Krogh - Sjælland rasmus.krogh@gjensidige.dk mobil: 52 39 21 60
Samet Gürel - Midt- og Nordjylland samet.gurel@gjensidige.dk mobil: 41 77 53 42
Ali Aliji - Storkøbenhavn ali.aliji@gjensidige.dk mobil: 28 74 90 69
Se mere på www.autobranchensforsikring.dk
INDHOLD
EFTERMARKED • AUTOLAKERERE
23 Aftaledokument kan løse tvister om spartelproblemer
24
# 06
24 Få styr på jeres kemiske APV:
Tilsyn skruer op for indsats over for farlig kemi på værksteder og i bilhuse
25 2020-Status: Færre forsikringsskader rammer autolakerere og skadescentre
ABAF
26 Coronavaccinationer - Guide til arbejdsgivers håndtering
GENÅBNING
28 Genåbning betyder stadig restriktioner
JURA
06 Sådan stilles bilforhandlere
FORDELSAFTALER
juridisk ved klager over elog hybridbilernes batterier og lade-evner
30 Ny aftale kan give dialog med kunderne hele døgnet
31 Begræns risikoen for snyd ved
TEMA: Ladestandere
køb af bil
08 “Det hurtige behov for lade-
08
standere er kommet noget bag på mig”
10 Tyndt besat ladestanderkort gør bilkøbere i Vestjylland bekymrede
12 Trin for trin: Sådan sætter i ladestandere op ved virksomheden
13 Politikerne har serveretten til flere ladestandere
14 5 vigtige punkter i rapporten for bilforhandlere og værksteder
UDDANNELSE
17
Webinarer til autobranchen brager afsted
18
Trods fortsat forskelsbehandling: Kvinder rykker ind i autobranchen
20
Med flere elever stiger behovet for praktikpladser
23
Ny konsulent med medlemmer i fokus
12
5
Modtager du vores nyhedsbreve? Vi sender nyhedsbreve mandag og torsdag - tilmeld dig her: www.abdk.dk/presse/ tilmeld-dig-vores-nyhedsbrev/
Sådan stilles bilforhandlere juridisk ved klager over el- og hybridbilernes batterier og lade-evner Af Naser Al-Zaktar Jurist
Nyt fra AutoBranchen Danmark
Vores mandags-nyhedsbrev omhandler jura, Motorstyrelsen, import og eksport, bilafgifter, leasing, corona-virus, politiske beslutninger og meget mere der vedrører branchen.
Nyt til Lak & Karrosseri og Eftermarkedet
Nyhedsbrevet udkommer torsdag og omhandler Autotaks, forsikringsbranchen, autolak-virksomheder og video-guides.
Salget af el- og hybridbiler er stigende. Og med flere biler på batteri, opstår der nye juridiske problemstillinger, som skal varetages. I den forbindelse handler den mest dominerende problemstilling, som vi også har beskæftiget os med i Ankenævnet for Biler, om rækkevidden på de elektriske biler. FRA NEDC til WLTP Tidligere skulle el- og hybridbiler annonceres med NEDC og NEDC2-målemetoderne. Disse målemetoder er ikke korrekte nok. Derfor har EU, efter en del diskussion og nogle år senere, besluttet at indføre målemetoden WLTP. Denne målemetode burde efter sigende give et mere korrekt bud på, hvad en bil kører på literen eller, for denne sags skyld, på watt. Trætte batterier El- og hybridbiler viser sig, måske ikke så overraskende, også at afvige fra den oplyste rækkevidde på x-antal kilometer, som bilforhandlere of-
test angiver i salgsannoncer - præcis som vi har kendt det fra benzin- og dieselbiler i mange år. Nogle bilmodeller selvfølgelig mere end andre. I praksis har dette ikke været begrundet med bilens funktionalitet og tekniske egenskaber, men med bilejerens kørselsmønster. Dog kan batteripakkerne på el- og hybridbiler blive trætte, og det kan udløse tvister mellem bilforhandlere og køberne. Det bliver selvfølgelig tydeligt, når bilejerne har haft elbilerne eller hybridbilerne i nogle år, hvor de selvfølgelig har opladet bilerne hyppigt. Ud fra de sager, vi indtil videre kender i Ankenævn for Biler, kredser problemstillingerne sig om tre områder:
Tre overordnede problemstillinger 1. 2. 3.
El- og hybridbilernes opgivelse af bilernes rækkevidde efter opladning (oplysningsmangel). Softwareopdateringer, som går ind og forringer, hvad kunder måtte have tilkøb af ekstraydelser på forhånd (faktisk mangel). Den mulige ladehastighed i kombination med standen på bilernes batterier (oplysnings- og faktisk mangel).
JURA
7
Software er i dag afgørende for, hvor hurtigt og med hvor mange kW, en elbil kan oplades.
Vær tydelig og ærlig med rækkevidden Så hvad gør du, hvis du som forhandler vil undersøge, hvad bilens præcise rækkevidde er opgivet til? Svaret på det spørgsmål findes sandsynligvis på bilens COC-dokument, så længe bilen er ny eller relativ ny. Er bilen ældre end fire, fem år, lever batteriet muligvis ikke op til dens rækkeviddetal, som da bilen var ny. Derfor er det vigtigt at skrive de korrekte tal ind i sine annoncer, især hvis batteriet fraviger væsentligt fra, hvad der er opgivet i COC-dokumentet i henhold til bilens kørsel på batteriet. Prøv at lade bilen op til 100% og aflæs rækkevidden i alle køreprogrammer og notér det i jeres salgsmateriale. Sådan ser Ankenævn på trætte batterier I en sag fra 2015 købte klager en fem år gammel elbil. Rækkevidden/ batterikapaciteten var forringet i forhold til specifikationerne. Ankenævnet valgte i den omtalte sag ikke at give klager medhold, da klager ikke kunne forvente, at rækkevidden/batterikapaciteten var som ny i henhold til bilens alder. Et lignende udfald kan altså forventes i sager af denne karakter fremadrettet. Hvad med software-opdateringer? Softwareopdateringer, mens bilerne hol-
der hjemme i carporten med wifi, er blevet en hyppigere ting i autobranchen. Men det kan faktisk udløse sager i Ankenævn for biler. Som eksempel findes Tesla og en række opdateringer til firmaets biler i 2019. Tesla-sagen handler om, at en softwareopdatering medførte, at mange af Tesla-bilers supercharger-ladetid blev forlænget markant i forhold til, hvad køberne oprindeligt havde fået oplyst. Tesla gjorde i sagen gældende, at reklamationsretten for bilerne i sagen var udløbet, hvorfor det alene var garantien der kunne dække forholdet, såfremt det skulle blive gældende. Tesla havde i sit oplysningsmateriale til bilerne dog samtidig anført, at bilerne kunne supercharges til omtrent 270 kilometers kørsel på 30 minutter, men at denne oplysning ikke var indbefattet af garantivilkårene, og derfor ikke kunne dækkes af garantien, såfremt ladetiden skulle ændres. Klagerne blev derfor afvist af Ankenævnet, da softwareopdateringen samtidig havde gjort bilerne bedre på andre parametre. Ekstraudstyr og opladning I en anden sag havde en klager ved købet af sin elbil tilkøbt en ”Supercharge Hardware” til en værdi af 16.100 kr. inkl.
moms. Der var tale om ekstraudstyr, men bilen kunne ikke supercharges til den angivne tid, hvorfor klageren oprettede en sag mod forhandleren i Ankenævnet for Biler. Ankenævnet mente ikke, at der var tale om en væsentlig mangel. Dog mente Ankenævnet, at der var tale om en reklamationsberettiget fejl, idet bilen blev tilkøbt med en Supercharger, som ikke kunne oplade bilen på den proklamerede tid. Klager blev derfor erkendt et passende afslag på 8.000 kr. Flere sager vil komme til Batteripakker på biler bliver trætte med årene, og det er som bilforhandler derfor vigtigt at kende til den reelle ladetid eller den tilnærmelseskendte ladetid, især hvis de ligger i en brugt bil. Skulle rækkevidden være væsentligt reduceret, uden at det fremgår tydeligt af salgsmaterialet, kan en sag i Ankenævnet for Biler ende med at koste bilforhandleren en del penge. Der er uden tvivl en stigende antal klagesager i Ankenævnet for Biler fra ejere af el- og hybridbiler, og flere vil komme til. Vi har i Autobranchen Danmark repræsenteret flere af vores medlemmer i sager omkring el- og hybridbiler, og derfor har vi har kompetencerne og den faglige viden til at kunne hjælpe jer på vej, hvis I selv skulle ende der en dag.
TEMA /
ladestandere
“Det hurtige behov for ladestandere er kommet noget bag på mig”
Da Alex Boesenbæk for halvandet år siden begyndte at opstille de første ladestandere til el- og hybridbiler ved sin virksomhed, var det med en vis skepsis. Dengang lød antallet af ladestandere af utrolig meget med det daværende udbud af elektriske biler in mente. I dag har A. Boesenbæk A/S i Give, der sælger Peugeot og Citroën, syv ladestandere. “Jeg må tilstå, at det virkelig har overrasket mig, hvor hurtig udviklingen er gået. I dag er jeg glad for, at vi rykkede på det for over halvandet år siden. Det har betydet, at vi i dag står solidt i forhold til salg og servicering af stadig flere el- og
hybridmodeller fra vores Peugeot og Citroën-mærker”, siger Alex Boesenbæk. Ifølge AutoBranchen Danmarks seneste medlemsundersøgelse om netop ladeinfrastrukturen blandt bilforhandlerne, svarer flertallet, at de har enten to eller tre ladestandere tilknyttet enten deres salgsområde eller værksted. Samarbejde med importør Virksomheden A. Boesenbæk A/S blev grundlagt i 1954 og har siden 1988 solgt og serviceret Peugeot, mens Citroën kom til forretningen i 2017. “Importøren Interdan skruede selvfølgelig op for kravene til netop ladestandere i takt med, at flere modeller er lanceret som
enten rene elbiler eller hybridversioner. Vi havde et rigtig fint samarbejde i opstartsfasen, og vi fik hurtigt sat den lokale elektriker i gang med at opgradere vores eltavle og forsyning, så vi blev klar til en udvidelse. Det gavner os i dag”, forklarer Alex Boesenbæk. Stor interesse siden sommer 2020 Peugeot brugte 2020 på at elektrificere flere af sine mest populære modeller til el og hybrid, og det har gjort noget ved efterspørgslen blandt kunderne hos bilhuset i Give. “Fra sommeren 2020 og frem til nu er efterspørgslen fra kunderne vokset støt. Langt flere har spørgsmål om elbiler og ikke mindst om muligheder for opladning
TEMA
Af Henrik Nordstrøm Mortensen Kommunikationskonsulent
9
af bilerne. Desværre ligger vi i et område, hvor der er temmelig langt mellem offentligt tilgængelige ladestandere til hurtig og lynladning, og det er lidt et problem”, siger indehaveren af A. Boesenbæk. Flere lokale ladestandere en nødvendighed Netop her rammer Alex Boesenbæk et højaktuelt emne – nemlig fremtidens infrastruktur på strøm i Danmark, så de potentielt set mange hundredtusindvis af nye el- og hybridbiler kan lades op på farten. Ifølge transportkommissionen, der i startede af februar 2021 fremlagde sin delrapport 2 om infrastruktur, skal der frem mod 2030 omstilles knap 940 hurtig- og lynlandere langs de største veje i Danmark. Zoomer man ind på danmarkskortet over ladestandere i Give-området og omkring virksomheden A. Boesenbæk A/S, skal man i dag kigge langt efter offentligt tilgængelige ladestandere. “Vores kunder og jeg oplever, at ladekortet er temmelig hullet i og omkring Give. Jeg ved godt, at et flertal har muligheden for at opsætte en ladestander derhjemme, men derfor kan de stadig få brug for hurtigere opladning på farten, og den mulighed er svær i vores landsdel”, siger Alex Boesenbæk.
Flere pendlere vil forvente ladestationer En del af de købere, som i løbet af det sidste halve år har købt en el- eller hybridbil hos forhandleren i Give, er ifølge Alex Boesenbæk pendlere, der med den nuværende teknologi godt kan få rækkevidde og turen til og fra arbejde til at hænge sammen. “Men i takt med, at der kommer flere elektriske biler ud på vejene, vil behovet for flere opladning på én gang vokse, og der kan blive rift om pladsen ved offentlige standere. Og når kunderne så kigger på et kort og tænker, at det ser da tyndt ud med hurtigladere, så kan det afholde mange fra at tage hoppet”, siger forhandleren. Derfor mener Alex Boesenbæk, at ladenetværket de kommende år har brug for en massiv udbygning, så der dels kommer flere standere uden for Danmarks største byer, og standere, der får hverdagen med indkøb, bringe og hente af børn og lignende til at hænge bedre sammen end i dag. “Som bilejer kan man ikke planlægge sig ud af alt, og der er brug for noget fleksibilitet, hvilket jo også er den primære årsag til, at mange har en eller flere biler. Og her oplever nogle, at en kort rækkevidde og vanskelige muligheder for lynopladning kan være en hæmsko,” forklarer Alex Boesenbæk.
Vores kunder og jeg oplever, at ladekortet er temmelig hullet i og omkring Give
75% af AutoBranchen Danmarks medlemmer svarer i en medlemsundersøgelse fra slutningen af februar, at der enten er få eller ingen ladestandere i deres lokalområde.
TEMA /
10
ladestandere
Tyndt besat ladestanderkort gør bilkøbere i Vestjylland bekymrede Af Henrik Nordstrøm Mortensen Kommunikationskonsulent
Zoomer man ud på et kort over ladestandere til el- og hybridbiler in nærheden af Ribevej 40 i Skærbæk i Vestjylland, er det langt fra en skov af opladningsmuligheder, som åbner sig. Faktisk skal bilister kigger langt efter en offentlig ladestander, hvis der er behov for hurtig opladning i og omkring Skærbæk, og det vækker lidt bekymring hos en del af kunderne hos Jørgen Hansen Biler A/S i den vestjyske by. Her sælger man Kia og Isuzu. “De fleste kunder oplever, at der er langt mellem standerne. Vi har også en del turister, som kommer i området, og her mærker vi også en stigende efterspørgsel fra især autocamper-segmentet til og fra Rømø. Så behovet for opladning vil klart stige, og lige nu er der lidt lang vej, hvilket skaber bekymring hos visse interesserede bilkøbere”, fortæller Jørgen Hansen, indehaver af virksomheden i Skærbæk. AutoBranchen Danmarks nyeste medlemsundersøgelse fra slutningen af februar viser da også, at 77 prosent af bilhusene i Region Syddanmark betegner mængden af ladestandere i deres lokalområde som få.
I øjeblikket har godt 63 procent af respondenterne fra det område svaret i undersøgelsen, at de har opstillet ladestandere ved deres virksomhed. Ladestander-partner Bilhuset satte sin første ladestander op tilbage i 2017 i forbindelse med salget af Kia Soul electric. I dag har bilhuset ti ladestandere fordelt mellem klargøring, værksted og i forbindelse med demobiler. “Når kunderne prøvekører demobiler på enten hybrid eller el, skal vi jo sikre, at de kan få en god tur med tilpas lang rækkevidde. Og det kræver konstant opladning, for ellers kommer kunderne sidst på dagen til at mangle strøm. Så vi har et stort behov for de nuværende standere, og vi skal med stor sandsynlighed udbygge de kommende år”, siger den vestjyske bilforhandler. Da Jørgen Hansen mærker en voksende efterspørgsel på mulighederne for opladning, er han samtidig blevet medejer af en ladestander på en parkeringsplads ved en nærliggende oldtidspark. “Udviklingen med at få opsat flere ladestandere kommer også til at kræve et
vist lokalt engagement, og derfor besluttede jeg mig også for at blive medejer på standeren ved oldtidsparken, hvor kunder kan tanke strøm og betale med deres kreditkort. Den slags samarbejde kan jeg sagtens forestille mig vil opstå mange steder i landet, og måske især i nærheden af turistattraktioner”, forklarer Jørgen Hansen. Lokal elektriker trådte til Jørgen Hansen beskriver opstartsfasen som relativ nem. Der var tale om egenbetaling, og det var en lokal elektriker, som hjalp med at udvide virksomhedens eltavle, så det øgede behov for strøm kan håndteres. “Man skal regne med omkring 10.000 kr. pr. ladestander, så det er selvfølgelig lidt af en udskrivning. Omvendt er det et krav fra importørerne i dag, og vi har behov for strømmen, når stadig flere demobiler kører på batteri”, siger Jørgen Hansen.
TEMA
11 Kort opladningstid Men hvad skal der til, hvis flere bilkøbere for alvor skal kaste sig over biler på strøm? For Jørgen Hansen er opladningstiden yderst afgørende. Et flertal af kunderne vil kunne opsætte en ladestander på hjemmeadressen, men problemet kan opstå, hvis der opstår et pludseligt kørselsbehov, enten når man kører ud eller kommer hjem med et næsten tømt batteri. “Teknologien er godt på vej, men vi skal derhen, hvor det tager lige så kørt tid at oplade en elbil til næsten fuld, som forbrugerne i dag bruger på at tanke benzin eller diesel. Det vil fjerne rigtig meget bekymring om, hvorvidt man i pressede situationer kan få noget strøm på hurtigt. Og det vil gøre det nemmere at komme rundt i hele Danmark, uden at man hele tiden skal planlægge efter en rækkevidde, som i dag kan tage lang tid at udvide”, fortæller Jørgen Hansen.
TEMA /
ladestandere
Grafik: Valdefar.dk
TEMA
Politikerne har serveretten til flere ladestandere Transportkommissionen har afleveret sine anbefalinger til udbygningen af ladestandernetværket i Danmark. AutoBranchen Danmark er positiv og opfordrer politikerne til at få sat gang i forhandlingerne. Transportkommissionen med Anders Eldrup i spidsen fremlagde den 12. februar den anden og sidste delrapport. Modsat den første delrapport, der lagde vejen til de nye bilafgifter, har kommissionen i sin anden delrapport givet politikerne et fagligt grundlag til at planlægge udbredelsen af ladestandere. Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark mener, at der er tale om en solid plan for den vigtige udrulning af flere ladestandere i hele Danmark. “Transportkommissionens plan er solid, og vi er enige i, at et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører er nødvendigt for at sætte tempoet op, så flere ladestandere kommer op hurtigst muligt. Det er der brug for, hvis vi for alvor skal rykke med de grønne biler”, siger Gitte Seeberg. Flere ladestander er et kardinalpunkt for grøn omstilling AutoBranchen Danmark har ved flere lejligheder spurgt medlemmerne, hvad de oplever er vigtigst, når de skal sælge elbiler til kunderne. Hver gang har der været et klart mønster: kunderne peger på længere rækkevidde, kortere ladetid, flere ladestandere og lavere pris. Gitte Seeberg uddyber: ”Transportkommissionen og sidenhen Folketinget har sikret, at priserne på elbiler kan holdes i ro mange år frem. Bilfabrikanterne arbejder på bedre rækkevidde og kortere ladetid. Nu har kommissionen givet politikerne forudsætningerne for at løse den sidste af de fire store udfordringer ved grønt bilsalg, som vi har fremhævet i vores undersøgelser nemlig et solidt netværk”, siger Gitte Seeberg. Udfordringen med antallet af ladestandere er bestemt til stede, hvis man spørger AutoBranchen Danmarks medlemmer. Otte ud af ti bilforhandlere svarer i medlemsundersøgelser, at bilkøberne oplever et hullet danmarkskort med ladestandere, og at det gør dem utrygge ved at købe elbiler. Transportkommissionen er enig med bilforhandlerne og peger også på det hullede Danmarkskort. Ifølge kommissionen skal
13
Af Nicolai Fiil Politisk konsulent
der 900 nye ladepunkter langs de statsejede veje de næste ni år, hvis hullerne skal udfyldes. Masterplan haster Gitte Seeberg opfordrer politikerne til at få sat gang i forhandlingerne om fremtidens ladeinfrastruktur hurtigst muligt. “Nu er det politikernes tur. Med Anders Eldrups plan i hånden kan de lave en ambitiøs masterplan. Vi har brug for, at politikerne på Christiansborg koordinerer og sikrer en effektiv udrulning i hele landet, så det ikke alene er op til de 98 kommuner og de private aktører”, siger Gitte Seeberg. Hun mener dog ikke, at kommissionen har givet svarene på alle de store spørgsmål om fremtidens ladeinfrastruktur. “Der er ikke noget klart svar på, hvordan udfordringen med opladning ved etageejendomme skal løses. Og så er antallet af ladestandere uden for byerne stadig for få. En del af løsningen kommer ved, at mange forskellige aktører kan bidrage gennem effektive og frie udbudsrunder. Og aktørerne kan sagtens være bilforhandlere, tankstationer, supermarkeder og velkendte udbydere, der kan se en god forretning i at opstille ladestandere”, udtaler Gitte Seeberg. Der er endnu ikke fastlagt en tidsplan for den politiske proces. AutoBranchen Danmark håber, at der kan indgås en politisk aftale inden sommerferien. Godt med universal-opladning Tidligere på året indgik en række af de største aktører på området for ladestandere en fælles aftale, der skal gøre det nemmere at oplade sit køretøj på tværs af selskaber – ligesom man i dag kan tanke brændstof ved mange forskellige tankstationer. “Bilejerne er vant til, at tankning af deres biler foregår hurtigt og nemt. Men i dag låses man af det lade-abonnement, man har købt med til bilen. Det betyder, at bilisterne har svært ved at bruge konkurrerende udbydere af ladestandere. Den barriere skal nedbrydes, og her ligger der et tungt ansvar på de private udbydere”, forklarer Gitte Seeberg
TEMA /
ladestandere
1 14
De fleste af jeres kunder kan klare sig med hjemmeopladning
Flad elafgift skal gøre opladningen billigere
•
•
•
•
5
2
Transportkommissionen anslår, at omkring 75% af de danske bilisterhar mulighed for at opsætte en hjemmelader til deres el- eller hybridbil. Det betyder, at et flertal af bilkøberne har mulighed for at opstille deres egen ladestander, typisk i en garage, carport eller på egen grund. Resten af bilisterne er afhængig af ladestandere på offentlig vej og parkeringspladser. Typisk uden for lejlighedskomplekser. Samtidig viser løbende undersøgelser, at 98% af danskernes ture i bil er på under 100 km om dagen. På næste side kan du se, hvor lang tid bilkøbere skal forvente sig, at det tager at oplade til den længde køretur.
•
•
•
For at gøre især hjemmeopladning så billigt som muligt for alle, privatpersoner såvel som virksomhedsejere, anbefaler transportkommissionen at man laver en flad elafgift på 0,8 øre pr. kWh. Der betyder, at kommissionen gerne ser, at der indføres et system, hvor forbrugerne ved elforbrug til opladning af elbilen får adgang til lav elafgift på 0,8 øre pr. kWh, fx ved installation af bi-målere. Opladningen bør foregå intelligent, så bilerne og deres tilhørende ladeboks, kan indstilles til at oplade, når strømmen er billigst – og når der er mest af den. Det er typisk om natten, og når andelen af især vindmøllestrøm/ vedvarende energi er høj. Som alternativ foreslår kommissionen, at der udvikles et administrativt system, der gør det muligt, at husstande, hvor der bor en registreret ejer af en elbil, betaler 0,8 øre pr. kWh af alt elforbrug over 4.000 kWh årligt på samme måde, som det er gældende for husstande med elvarme som primær opvarmningskilde.
vigtige punkter i rapporten for bilforhandlere og værksteder Transportkommissionen med formanden Anders Eldrup i front fremlagde i februar 2021 sin delrapport 2, der i detaljer kigger på infrastrukturen til opladning af el- og hybridbiler i Danmark. Rapporten belyser både forholdet mellem offentlige og private aktører, markedets parathed, teknologiudviklingen, elnettets kapacitet og problemstillingerne i landets yderområder. Her fremhæver vi 5 vigtige punkter, der kan få betydning for bilsalget og for eftermarkedet i Danmark.
TEMA
4
Kundernes ladebrik skal virke hos flere udbydere på én gang
Hurtigere og gennemsigtige udbudsrunder
•
•
•
•
•
Mange kunder vælger at supplere deres bilkøb med et abonnement til opladning af bilen. Desværre kan den ladeblik, som kunden får med fra en given udbyder, typisk kun bruges det ene sted, og her kan der opstå problemer. Forbrugere, der måske skifter en benzinbil ud med en elbil, er vant til, at de kan tanke frit mellem de forskellige tankstationer, uanset hvem der ejer tankpistolerne. En brancheaftale fra starten af februar 2021 åbner dog på for muligheden for, at roaming bliver muligt de kommende år, og det er også den anbefaling transportkommissionen kommer med. Det betyder kort sagt, at køberen af elbilen (eller hybridbilen) på sigt kan bruge sin ladebrik på tværs af udbydere (roame), hvilket vil nedbryde en stor barriere i forhold til at få en hverdag med en el- eller hybridbil til at hænge sammen.
•
• •
Hvis den grønne omstilling af Danmarks bilpark skal lykkes, skal samarbejdet mellem det offentlige og de private udbydere være godt og effektivt. Kommissionen foreslår, at kommunerne skal have hjemmel til at afholde åbne og effektive udbud, når offentlige arealer stilles til rådighed for private ladeoperatører. Rammevilkårene skal i øvrigt standardiseres på tværs af de 98 kommuner. Det er hertil kommissionens anbefaling, at kommunerne får mulighed for at give tilskud ved udbud på de lokationer ved egne bygninger, hvor der ikke er tilstrækkelig kommerciel interesse.
5 Offentlig støtte i yderområder •
•
•
15
Først og fremmest skal det ifølge transportkommissionen være de fri markedskræfter, som skal drive udviklingen. Men der er områder, hvor businesscasen i første omgang kan se svag ud, og det kan ramme et lokalt erhvervsliv med bilsalg. Derfor er det godt nyt for bilforhandlere og værksteder i landområder og uden for de største byer, at hullerne på kortet på sigt kan blive fyldt ud. På næste side kan du se Vejdirektoratets foreløbige udspil, der er indarbejdet i transportkommissionens anbefalinger, til fordelingen af en række nye og offentlige ladepunkter i Danmark. I alt skal der opstilles godt 900 nye offentlige punkter de næste ni år.
Af Henrik Nordstrøm Mortensen Kommunikationskonsulent
3
TEMA /
ladestandere
Gennemsnitlig rækkevidde ved forskellig opladningstid
16
Stander
Ladeeffekt
15 min. opladning
1 times opladning
Hjemmeoplader
3,7 kW
5 km
20 km
Hjemmeoplader
11 kW
12 km
50 km
Normal offentligt tilgængelig lader
22 kW
25 km
100 km
Hurtiglader
50 kW
50 km
200 km
Lynlader (150 kW)
150 kW
187 km
750 km
Lynlader (350 kW)
350 kW
500 km
2000 km
Anm: DenKapitel faktiske fuldtog ud,udfordringer som forudsat beregningerne bag. 3 rækkevidde vil være lavere end anført, da ladeeffekten typisk ikke kan udnyttes Principper kilde: Vejdirektoratet. Figur 3.2
FøreløbigtFøreløbigt bud på placering af nyeafladeparker og og antal ladepunkter scenarietmed med 1 mio. elbiler i 2030 bud på placering nye ladeparker antal ladepunkter ii scenariet 1 mio. elbiler i 2030
12 22
Ladeparker Statsveje
6 44
40 20
14
146
48
12
26
11
8 58
26
76
8
20 6
88
60 67
71 6 36
68
42 18
3
Kilde: Vejdirektoratet.
Kilde: Vejdirektoratet.
Det er vurderingen, at den eksisterende ladeinfrastruktur såvel som den nye ladeinfrastruktur,
UDDANNELSE
Webinarer til autobranchen brager afsted Af Carsten Ritter Kommunikations- og uddannelseskonsulent
Webinarer og onlinemøder fylder mere og mere i AutoBranchen Danmarks kursuskalender. Særligt inden for jura har webinarerne fundet en plads i medlemmernes hverdag, og de er kommet for at blive. Det seneste års nedlukning af Danmark har været et alvorligt benspænd for kursusaktiviteter i hele landet og i alle brancher. Enkelte kurser i autotaks kunne afvikles i sommer med behørig afstand, god plads og masser af håndsprit, men ellers har webinarerne taget over. Kun lige begyndt Siden december har AutoBranchen Danmark afholdt 10 webinarer med lige i omegnen af 700 deltagere, der har lyttet med, stillet spørgsmål og i det hele taget bare ladet sig inspirere af såvel organisationens egne jurister som eksterne samarbejdspartnere og eksperter. “Vi savner alle sammen vores fysiske møder, og man skal slet ikke undervurdere værdien af at mødes og tale
med hinanden og netværke, men samtidig har webinarerne virkelig vist sig at være en god idé, og vi kommer til at lave mange flere i fremtiden,” siger Charlotte Brix Andersen, leder af Medlemsservice, Forretningsudvikling og Kommunikation i AutoBranchen Danmark. Hun peger særligt på et webinar om de nye bilafgifter. Selv om det blev afholdt med kort varsel, da afgifterne blev vedtaget, havde webinaret mere end 250 deltagere. “Webinarer og onlinemøder gør det muligt for os at dele vigtige informationer med hinanden uden, at vi alle skal hive en dag ud af kalenderen og køre på tværs af landet,” siger hun. Konkrete og aktuelle jura-emner Et webinar om hjælpepakkerne og et om reglerne for fjernsalg og fortrydelsesret havde også overvældende mange deltagere og er et godt pejlemærke for, hvad medlemmerne efterspørger.
“Vi kigger hele tiden i retning mod, hvilke spørgsmål medlemmerne retter til vores jurister. Når et emne fylder meget hos medlemmerne, så er det der, hvor vi skal holde kurser og webinarer,” siger Charlotte Brix Andersen, der også understreger, at eftermarkedschef Nicky Bobak, lakkonsulent René Webinarer og Thomsen og forsikonlinemøder gør det ringskonsulent Jørmuligt for os at dele gen Petersen tripper for at komme rundt i vigtige informationer landet med kurserne med hinanden i skadesberegning. Hvis du vil være helt opdateret på AutoBranchen Danmarks kommende kurser og webinarer, så meld dig til som modtager af nyhedsbrevet om arrangementer – det udkommer hver onsdag. Du finder tilmelding på: abdk.dk/presse/tilmeld-dig-vores-nyhedsbrev/ Du kan også orientere dig på hjemmesiden på: abdk.dk/begivenheder
17
UDDANNELSE /
18
trivsel
Trods fortsat forskelsbehandling:
Kvinder rykker ind i autobranchen Af Carsten Ritter Kommunikations- og uddannelseskonsulent
Unge kvinder vil gerne uddanne sig til en karriere i autobranchen. I det hele taget vil flere unge mennesker gerne ind i faget, men der sker fortsat forskelsbehandling af kønnene. Det viser en undersøgelse, AutoBranchen Danmark har lavet i samarbejde med en række erhvervsskoler landet over. To uddannelser trækker fra I slutningen af 2020 var 4.767 unge i gang med en håndværksmæssig uddannelse i autobranchen. Det vil sige personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, karrosseritekniker eller autolakerer. Det er 3 procent flere end på samme tidspunkt året før. 234 af eleverne er kvinder. Det er en stigning på 17 procent i forhold til året før. Væksten gælder især personvognsmekaniker og autolakerer. Særligt sidstnævnte oplever en stor vækst blandt kvinder. Lige nu udgør kvinderne mere end hver femte af eleverne på uddannelsen til autolakerer. Det er dobbelt så mange som for fem år siden. Andelen af kvinder i vækst Der optages nye elever på uddannelserne to gange årligt. Ved de to seneste optag har kvinderne udgjort henholdsvis en fjerdedel og senest en tredjedel af eleverne på uddannelsen til autolakerer. Tallene skal sammenlignes med, at andelen af kvinder, der blev uddannet til autolakerer i perioden fra 1994 til 2019 udgjorde 4 procent. Væksten er særligt kommet de seneste år. “Det er en overordentlig god udvikling, som der er al mulig grund til at hylde. Alle virksomheder har gevinst ved at have en blandet gruppe af medarbejdere, så arbejdspladser med begge køn får bedre muligheder for at træffe gode
beslutninger,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark. Autobranchen er blandt de brancher, som står til at mangle faglærte om blot få år. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere anslået en mangel på 60-70.000 faglærte i 2025. Senest har Dansk Metal anslået en mangel på 100.000 faglærte i 2030. Derfor er der brug for ny arbejdskraft uanset køn, og væksten er positiv. Men selv om flertallet på uddannelserne trives godt, er der også udfordringer, som branchen skal arbejde med. Kvinder skal søge mere For at finde en praktikplads skal kvinderne aflevere flere ansøgninger end deres mandlige kolleger. Lidt flere end seks ud af 10 mandlige elever behøvede kun at søge mellem en og fem praktikpladser, før de havde en kontrakt. På det område klarer kvinderne sig næsten lige så godt. Lidt mere end fem ud af 10 kvinder behøvede nemlig kun søge mellem en og fem praktikpladser, før de havde en kontrakt i hånden. Til gengæld er der en gruppe af kvinderne, som oplever større udfordringer. 35 procent af kvinderne i AutoBranchen Danmarks undersøgelse har svaret, at de skulle søge mere end 20 praktikpladser, før de fandt én. Til sammenligning udgør andelen af mænd, der skal søge lige så meget kun halvt så mange. “Det er ærgerligt, at det er sådan. Vi skulle nødigt risikere, at det afholder kvinder fra at søge ind i branchen. Dog hø-
UDANNELSE
19
Under uddannelse til personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, karrosseritekniker eller autolakerer Samlet i 2020
4.767
Samlet i 2019
Vækst mænd
3%
Vækst kvinder
17%
4.624
rer vi fra andre håndværksfag, at de har samme udfordringer, så der kan være et fælles projekt at tage fat på,” siger Gitte Seeberg.
ler, at de trives godt på autouddannelsen, mens 5 procent af kvinderne og kun 1 procent af mændene svarer, at de ikke trives.
Barrieren kan være svær at nedbryde Roskilde Tekniske Skole er traditionelt en skole, der er godt repræsenteret med unge kvinder på personvognsmekanikeruddannelsen. Her er uddannelsesleder Torben Matthiesen også ærgerlig og samtidig en smule overrasket over, at kvinderne finder det sværere at få job.
Til gengæld mener mere end 40 procent af kvinderne, at eleverne bliver behandlet forskelligt alt efter deres køn. Kun 11 procent af mændene er enige i det udsagn.
“Det er synd, at det er sådan, for ofte er kvinderne jo ret dygtige. For nogle arbejdsgivere kan det være en barriere, som de har svært ved at bryde ned og de vil hellere gøre som de plejer. For andre virker det som en god idé at prøve og de bliver som regel rigtigt glade for den elev, de får,” siger Torben Matthiesen. Mød op på værkstedet Han mistænker, at noget af udfaldet i undersøgelsen handler om, at kvinderne måske i mindre grad end mændene møder op på værkstederne, når de søger praktikplads. “Vi ved, at arbejdsgiverne helst ser, at eleven møder op på værkstedet med sin ansøgning i hånden. Hvis man blot sidder hjemme ved computeren og sender ansøgninger ud på mail, så kan man være nok så dygtig uden at blive opdaget. Så det skal i hvert fald være en opfordring til de kvindelige elever. Mød op på værkstedet,” siger Torben Matthiesen. Seksuel chikane og forskelsbehandling 80 procent af kvinderne og 83 procent af mændene fortæl-
Lidt mere end halvdelen af alle kvinderne har svaret, at de har oplevet en eller anden form for seksuel chikane på deres praktikplads. Tilsvarende gælder det for 8 procent af mændene. Tallene dækker endda over, at næsten hver fjerde kvinde svarer “ved ikke”, så for nogen kan det være svært at skelne, hvad seksuel chikane er. Mens 86 procent af mændene svarer, at de aldrig har oplevet seksuel chikane, er det kun 23,5 procent af kvinderne, der svarer lige så klart, at de ikke har oplevet seksuel chikane. Lad ikke talent gå til spilde “Resultaterne af vores undersøgelse viser, at eleverne på autouddannelserne generelt trives godt. Og vi har mange eksempler på virksomheder, der er virkelig gode til at skabe et godt arbejdsmiljø for både mænd og kvinder. Men vi har altså også nogle markante udfordringer, både på skolerne og i praktikvirksomhederne, der handler om køn. Det både skal og kan vi gøre noget ved. Vi ved, vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, så vi kan ikke lade talent gå til spilde, siger Gitte Seeberg.” AutoBranchen Danmark og Dansk Metal lancerer snart et samarbejde om at skabe bedre trivsel på arbejdspladserne. Samarbejdet, som først og fremmest handler om at forebygge seksuel chikane, bliver præsenteret senere på året.
UDDANNELSE /
praktikpladser
Med flere elever stiger behovet 20 for praktikpladser Af Carsten Ritter Kommunikations- og uddannelseskonsulent
143 flere unge mennesker end sidste år er i gang med en uddannelse som mekaniker, karrosseritekniker eller autolakerer. Det er en glædelig nyhed, da autobranchen i lighed med andre fag står til at mangle faglærte. Men virksomhederne skal være mere aktive. Der er skabt flere praktikpladser end tidligere – 3.207 praktikpladser inden for personvognsmekaniker ved seneste landsdækkende optælling i december 2020 mod 3.078 samme måned året før. Altså en fremgang på 129 praktikpladser. Desværre er der ikke skabt tilstrækkeligt med praktikpladser, da 468 elever befinder sig i skolepraktik og altså mangler en praktikplads. Det er en stigning på 131 elever i forhold til december 2019. Forhøjet løntilskud I november sidste år blev arbejdsmarkedets parter enige om en forhøjelse af tilskuddet til virksomhederne. Den særlige lønrefusion i forbindelse med covid-19 udløb ved årsskiftet, men den nye aftale betyder, at virksomhederne får forhøjet løntilskuddet med 7 procent, når eleven er på skole. “Rigtig mange virksomheder tager et stort ansvar og ansætter elever. Vi kan kun opfordre til, at flest muligt gør det og måske endda tager én mere, end man har været vant til. Vi ved, at branchen får brug for faglærte om få år, og mange steder er der allerede mangel på faglært arbejdskraft,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark. “Vi så en meget lav ledighed på personvognsmekanikere før nedlukningen i marts 2020, så behovet er der,” fortsætter hun. Aktivitet i lokalmiljøet virker Hen over vinteren 2020 har AutoBranchen Danmark undersøgt blandt andet trivslen på autouddannelserne i samarbejde med erhvervsskolerne. Her blev eleverne også spurgt til, hvordan deres inte-
resse for autobranchen blev skabt, og hvordan de blev inspireret til at gå den vej. Undersøgelsen peger på, at eleverne finder mest inspiration i erhvervspraktik. Højt på listen ligger også virksomhedsbesøg. Derfor er der ingen tvivl om, at virksomheder, der er aktive i lokalmiljøet i forhold til at ansætte elever/lærlinge også kan knytte nogle gode bånd. “Det er vores klare erfaring, at virksomhederne får bedre elever ud af at være aktive i lokalmiljøet. Når virksomheden og eleven selv har skabt kontakten, så er eleven som oftest mere målrettet og opsat på at lære. Så det er en rigtigt god idé, hvis virksomheden selv finder eleven i lokalmiljøet, når man skal bruge en elev. Lykkes det ikke, vil vi selvfølgelig gerne hjælpe,” siger Daniel Krarup Jørgensen, uddannelsesleder på Auto på College360, der uddanner elever til branchen inden for både personvognsmekaniker, karrosseritekniker og autolakerer. Også hos AutoBranchen Danmark ser Gitte Seeberg et stort potentiale i, at virksomhederne er mere aktive i forhold til at orientere sig lokalt og gøre opmærksom på sig selv overfor de unge. “Kampen om de unge mennesker er stor. Vi skal vise dem, at de er ønsket og, at der er en karrierevej for dem. Branchen rummer jo masser af muligheder, uanset hvad det første skridt ind i branchen end måtte være,” siger hun.
UDDANNELSE
Ny konsulent med medlemmer i fokus
21
Af Carsten Ritter Kommunikations- og uddannelseskonsulent
Et velkendt ansigt i autobranchen skal hjælpe AutoBranchen Danmarks medlemmer med rådgivning om organisationens mange ydelser med primært fokus på fordelsaftalerne. Bjarne Mølvadgaard har 25 års erfaring i autobranchen. Han har arbejdet i salgsafdelinger i bilhuse, været selvstændig med import og salg af biler og senest har han været salgschef hos AutoPROFF, en af AutoBranchen Danmarks samarbejdspartnere. Nu fortsætter han sin lange karriere i autobranchen med positionen som udekørende konsulent i AutoBranchen Danmark. “Vi glæder os til at styrke medlemsindsatsen med Bjarne på holdet. Hans cv taler for sig selv, og Bjarne har mange års erfaring fra branchen. Samtidig er han vant til at komme hos mange af AutoBranchen Danmarks medlemmer,” siger Henrik Bitzer, partnerskabschef hos AutoBranchen Danmark.
På besøg i hele landet Bjarne Mølvadgaard ser han frem til at møde medlemmerne, efterhånden som det bliver muligt at komme mere rundt i landet ved løbende genåbninger. Han har sit udgangspunkt i Randers, men i lighed med konsulent Flemming Ransborg, lakkonsulent René Thomsen og eftermarkedschef Nicky Bobak, vil han besøge medlemmer over hele landet.
AutoBranchen Danmark har samlet en bred vifte af fordelsaftaler til medlemmerne gennem de seneste år. Det gælder alt fra finansieringsaftalen med Santander til forsikringer med Gjensidige og en lang række andet som energiforbedringer, lys, brændstof, advokatbistand og meget mere. Det er disse aftaler, Bjarne Mølvadgaard blandt andet vil rådgive medlemmerne om.
“Særligt i mit seneste job har jeg haft et stort netværk og rækkevidde i branchen, så jeg kender allerede rigtigt mange af medlemmerne. Jeg glæder mig til at komme i gang og til at kunne hjælpe dem,” siger Bjarne Mølvadgaard.
Vil du vide mere om AutoBranchen Danmarks fordelsaftaler, så findes de her i Fordelskataloget.
Hvornår medlemmerne kan forvente besøg af Bjarne Mølvadgaard afhænger dog af udviklingen i situationen om covid-19 i Danmark.
Bjarne Mølvadgaard kan kontaktes på mobilnr. 31 25 70 04 og bmo@ abdk.dk.
AutoBranchen Danmark har fordelsaftaler med: Santander Consumer Bank Gjensidige - bilforsikringer Gjensidige - erhvervsforsikringer CarGarantie Teknologisk Institut Velliv Weply Sleeknote Vindicate
OBD Safe Scanenergi TopRight Nordic AUTOproff Dansk Bilglas Circle K Q8 Shell ASG - Digital
Nordic Guarantee Proløn Nordic Debt Collection Sharebox RentLog AutoShoot IDfication Lund Elmer Sandager Bachmann/Partners
EFTERMARKED • AUTOLAKERERE /
aftaledokument
22
Find og hent vores aftaledokument På AutoBranchen Danmarks hjemmeside kan du under ‘eftermarked’ finde en række dokumenter og guides målrettet autolakerere og karrosseriteknikere. Her finder du og downloader du også vores aftale-dokument, som kan bruges fremadrettet, så I undgår tvister om løbende arbejdsopgaver og ansvaret for opgavernes udførelse.
www.abdk.dk
René Thomsen, lakkonsulent hos AutoBranchen Danmark
EFTERMARKED • AUTOLAKERERE
23
Aftaledokument kan løse tvister om spartelproblemer Spartelmassen sprækker, er fyldt med pin holes eller opfører sig underligt, og nu er vi endt i problemer med dobbeltarbejde og med hensyn til den samlede afregning på opgaven. Nogenlunde sådan lød en problemstilling forleden hos et medlem, fortæller René Thomsen, lakkonsulent hos AutoBranchen Danmark. Og det er tvister, som AutoBranchen Danmark løbende får indblik i. En spartelmasse hos en pladesmed var pludselig fyldt med huller og ujævnheder, som resulterede i, at lakværkstedet ikke kunne færdiggøre opgaven på den pågældende bil indenfor den tidsramme, der er beskrevet i lakvejledningen. Af den årsag sendte autolakereren derfor en ekstraregning til pladeværkstedet. Men fejlen, dobbeltarbejdet og dermed merbetalingen kunne have været undgået, hvis autolakereren og skadesværksteet fra start havde brugt og godkendt det fælles aftaledokument, som AutoBranchen Danmark tilbyder. “Samarbejdsaftalen rummer blandt andet muligheden for på forhånd at
bestemme de produkter, man bruger på bestemte typer af opgaver. Som eksempelvis spartelmasse. Udfylder man dokumentet korrekt, deler man ansvaret, frem for at det havner hos den ene eller anden part. Alle parter er jo interesserede i at udføre deres opgaver fagligt korrekt”, siger René Thomsen. Godt redskab ved forsikringssager Samarbejdsdokumentet er især relevant, når det handler om det vigtige samarbejde mellem autolakereren og skadescentret i det løbende arbejde med forsikringsskader. Her kan produktvalg og enighed, om eksempelvis lakprocesserne, spare parterne for meget besvær. “I stedet er man fra start enige om udgangspunktet, så alle parter spiller på samme hold. Det er nødvendigt ved alle reparationer på karrosseriskader. Derfor er gensidig kommunikation uhyre vigtig. Også ved valg af produkter, som f.eks. spartelmasse, sealer, sandpapir og slibeværktøjer ”, forklarer René Thomsen fra AutoBranchen Danmark.
EFTERMARKED • AUTOLAKERERE /
24
samarbejde
Få styr på jeres kemiske APV:
Tilsyn skruer op for indsats over for farlig kemi på værksteder og i bilhuse Du har sandsynligvis gennemført eller hørt om en Arbejdspladsvurdering (APV), der belyser det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i bilhuset eller på værkstedet. Men har du også hørt om en kemisk APV? En kemisk APV er en risikovurdering af jeres brug, opbevaring og håndtering af farlig kemi. Det gælder eksempelvis maling, lak, alle limtyper, renseprodukter, olieprodukter eller tilsvarende, der bruges af autolakere, karrosseriteknikere, klargøringspersonalet, salgspersonalet og øvrige. Jesper Hviid Nielsen, direktør for ABAS Miljøservice, som AutoBranchen Danmark samarbejder med, uddyber, hvorfor det er vigtigt at gennemføre en kemisk APV: “Det er arbejdsgiverens pligt at lave en detaljeret vurdering af de kemiske produkter, medarbejderne bruger. Det er lige meget, om produkterne bruges jævnligt eller sjældent. Ud fra produkternes piktogrammer og sikkerhedsdatablade skal man udarbej-
de en risikovurdering”, siger Jesper Hviid Nielsen. Instruktion på skrift eller video Arbejdstilsynet har for nyligt meldt ud, at man i den kommende tid vil sætte mere fokus på virksomheder, der beskæftiger sig med både overfladebehandling og autobranchen som helhed. Desværre er det Jesper Hviid Nielsen opfattelse, at der er langt mellem de kemiske APV’er i autobranchen. “Alt for mange ved ikke, at det er lovkrav at lave en kemisk APV og samtidig have en instruktion til den forsvarlige brug af de enkelte produkter liggende. Man kan dog lave instruktionen på både skrift, video, grafik eller en anden god måde. Det vigtigste er, at man har taget stilling til produkterne og instrueret medarbejderne i at bruge dem forsvarligt med de rette værnemidler”, forklarer Jesper Hviid Nielsen.
Få rådgivning til kemisk APV Medlemmer af AutoBranchen Danmark kan få rådgivning om at gennemføre en kemisk APV hos ABAS Miljøservice. ABAS Miljøservice har programmet e-miljø, hvor der findes en lang række skabeloner og hjælpeværktøjer til instruktion af brugen af forskellige typer af kemi på værkstedet eller i bilhuset. Kontakt Jesper Hviid Nielsen, direktør for ABAS Miljøservice: Tlf. 22 96 50 34 E-mail: jhn@abas.dk Se mere på www.abas.dk
EFTERMARKED • AUTOLAKERERE
2020-Status: Færre forsikringsskader rammer autolakerere og skadescentre
25
Af Henrik Nordstrøm Mortensen Kommunikationskonsulent
2020 blev på mange måder et skelsættende år for den danske autobranche, og det gælder også for skadesværksteder og autolakererne. En massiv nedlukning af samfundet i marts og april 2020 gjorde ondt på mange virksomheder, og nedlukningen kunne også mærkes på antallet af forsikringsskader. En ny analyse fra Forsikring & Pension (F&P) viser, at antallet af forsikringsskader på biler faldt 14 procent i både april og maj 2020. Det efterslæb blev ifølge analysen aldrig rigtig indhentet. Nicky Bobak, eftermarkedschef hos AutoBranchen Danmark, sætter flere ord på:
“Den faldende trafik på de danske veje i 2020 er noget, som skadescentrene og autolakererne kan mærke. Det samme gælder det store fald i salget af nye biler, som har betydning for mange klargøringsvirksomheder. Effekterne rækker også ind i 2021, hvor især tvangslukningen af salgslokalerne nu for alvor gør ondt på lak- og karrosseribranchen”, siger Nicky Bobak. Svær start på 2021 I januar 2021 blev der registreret 28.000 forsikringsskader i systemet Autotaks, der bruges til at opgøre forsikringsskader i Danmark. Det svarer til et fald i forhold til året før på 12%.
Forsikringsskader • • • • •
353.000 forsikringsskader i 2020 eller hvad der svarer til 4,2 mia. kr. opgjort i systemet Autotaks. I april og maj 2020 faldt antallet af skader med 14 procent. Januar 2021 er også ramt af en nedgang på 12 procent. De fleste skader kan laves for under 10.000 kr., og der anmeldes omkring 1.000 skader om dagen. Påkørsler er den hyppigste årsag til anmeldelser af forsikringsskader.
Kilde: Forsikring & Pension
“Desværre kommer regningen for de løbende nedlukninger først med forsinket effekt i branchen for skadesarbejde og autolakering. Derfor kommer konsekvenserne også til at kunne mærkes et godt stykke ind i 2021”, fortæller Nicky Bobak. Flest skader under 10.000 kr. Ifølge F&P udgør mindre skader under 10.000 kr. stadig den største andel af forsikringsskader udbedret i Danmark. 92 procent af skaderne opstår i forbindelse med påkørsler. Der er ifølge F&P både tale om eneuheld og biler, der støder sammen. Resten af skaderne opstår ved tyveri og parkeringsskader.
ABAF
26
Coronavaccinationer
- Guide til arbejdsgivers håndtering Coronavaccinationerne er godt undervejs og snart bliver det hverdag for en arbejdsgiver, at medarbejderne skal vaccineres. AutoBranchens Arbejdsgiverforening (ABAF) har i samarbejde med Dansk Erhverv samlet en række spørgsmål/svar og tips til håndtering af vaccinationerne. Nedenfor kan du læse mere om de spørgsmål og svar, der knytter sig til vaccination mod COVID-19.
Af Maria Barfoed Advokat
Kan virksomheden kræve, at medarbejderen bliver vaccineret? Det er frivilligt for alle borgere, om de vil tage imod en vaccine, og arbejdsgiveren kan således som klart udgangspunkt ikke pålægge de ansatte at blive vaccineret. ABAF og Dansk Erhverv vurderer, at det i forhold til enkelte stillinger kan være nødvendigt for medarbejderen at blive vaccineret for at kunne udføre arbejdet, hvorved arbejdsgiveren principielt vil kunne pålægge medarbejderen at blive vaccineret. Det vil dog formentlig kun være muligt i ganske få tilfælde, og det er endnu uafklaret, om en medarbejder, der nægter at lade sig vaccinere, vil kunne mødes med ansættelsesretlige sanktioner. ABAF anbefaler, at virksomheden kontakter os for nærmere rådgivning om dette.
Kan virksomheden kræve, at medarbejderen dokumenterer vaccination ved et vaccinepas? Dokumentation for vaccine er mindre indgribende end at kræve vaccination. Dog kan det samtidig fremstå som et indirekte krav om vaccine, og derfor er det på nuværende tidspunkt vurderingen, at virksomheden som udgangspunkt ikke kunne kræve et vaccinepas. I ganske få tilfælde, for eksempel hvor medarbejderen opholder sig i andre lande som et nødvendigt led i udførelsen af sit arbejde, kan medarbejderen efter omstændighederne blive mødt med et legalt krav om et vaccinepas for at kunne udføre sit arbejde. ABAF anbefaler, at virksomheden kontakter os for nærmere rådgivning om dette.
Har medarbejderen krav på at blive vaccineret i arbejdstiden? Medarbejderen har ikke krav på at kunne blive vaccineret i arbejdstiden, og der er dermed ikke ret til løn for den tid, der medgår ved vaccinationen. Det vil dog ofte være i alles interesse at få fremskyndet tidspunktet for vaccination, og ABAF anbefaler derfor, at arbejdsgiveren i samarbejde med medarbejderen finder en løsning på, at medarbejderen kan blive vaccineret hurtigst muligt, hvor medarbejderen ønsker dette. Hvis det er i arbejdstiden, og det i øvrigt driftsmæssigt lader sig gøre, kan det eventuelt aftales, at medarbejderen anvender afspadsering, anden frihed (eventuelt uden løn), eller alternativt at der arbejdes på andre tidspunkter for at tilgodese medarbejderens behov for at opnå frihed til at blive vaccineret.
Hvad gælder, når medarbejderen lader sig vaccinere i fritiden? At vaccinen er frivillig, betyder også, at medarbejdere, der bliver vaccineret i fritiden, ikke har krav på betaling for medgået tid ved vaccinationen. Dette gælder også, selvom arbejdsgiveren måtte have givet udtryk for, at denne gerne ser, at medarbejderne bliver vaccineret.
ABAF
Hvad gælder, hvis en vaccineret medarbejder får at vide, at han/hun er nær kontakt til en smittet person?
Kan der søges sygedagpengerefusion, hvis medarbejderen har sygefravær efter vaccine mod covid-19? Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) oplyser på deres hjemmeside, at der for en person, der er vaccineret mod covid-19, og som efterfølgende oplever covid-19 lignende symptomer og derfor går i selvisolation, fortsat vil være en realistisk formodning for, at personens fravær skyldes smitte med covid-19. Fraværet vil i denne situation være omfattet af sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, og der vil derfor kunne opnås refusion fra 1. sygedag, se dog nedenfor om symptomer indenfor de første 48 timer. I forhold til bivirkninger som følge af vaccination har Sundhedsstyrelsen den 9. marts 2021 oplyst, at der ikke er behov for test ved moderate symptomer de første døgn efter vaccination mod COVID-19: ”Hvis du får milde til moderate influenzalignende symptomer inden for 48 timer, efter du er blevet vaccineret mod COVID-19, er det ikke nødvendigt at blive testet, inden du kan komme tilbage på arbejde. Det er nemlig almindeligt, at der kan opstå symptomer, der minder om influenzasymptomer, som for eksempel feber, hovedpine, kulderystelser, almen utilpashed, muskelsmerter eller ledsmerter inden for de første døgn efter, at man bliver vaccineret. Reaktionen er helt almindelig og et tegn på, at kroppens immunsystem reagerer på vaccinen. Hvis der opstår velkendte, milde symptomer, som spontant forsvinder igen inden for 48 timer efter vaccination, er de mest sandsynligt en reaktion på vaccinationen. Og i den situation behøver du ikke at blive testet for COVID-19, før du vender tilbage til arbejde Hvis symptomerne ikke spontant forsvinder igen inden for 48 timer, eller hvis der opstår andre symptomer på sygdom, for eksempel hoste eller andre øvre luftvejssymptomer, så bør du sygemelde dig og få en PCR-test, for at udelukke COVID-19, før du vender tilbage til arbejde.” Retten til refusion fra 1. sygedag omfatter således ikke lønmodtagere, der oplever covid-19 lignende symptomer ud over 48 timer og fra det tidspunkt at det ved test er konstateret, at personen ikke er syg pga. smitte med covid-19, men hvor sygefraværet skyldes andre forhold, f.eks. bivirkninger af vaccinen mod covid-19. Endvidere vil der ved fravær, der skyldes bivirkninger af vaccinen mod covid-19, som ikke er covid-19 lignende symptomer, fx muskelømhed omkring injektionsstedet, ikke være en realistisk formodning for, at personen kan være smittet med covid-19, og fraværet vil derfor heller ikke være omfattet af sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1. Endelig angiver STAR, at for så vidt angår fravær der skyldes bivirkninger af vaccinen mod covid-19 i de første 48 timer, jf. sundhedsstyrelsens udtalelse, vil der ikke være en realistisk formodning for at personen kan være smittet med covid-19, og fraværet vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen.
Selvom medarbejderen er vaccineret, anbefaler myndighederne, at medarbejderen følger de samme smitteforebyggende anbefalinger, som hvis medarbejderen ikke var blevet vaccineret. Det anbefales derfor fortsat også, at medarbejderen går i selvisolation, er særligt opmærksom på hygiejne og rengøring og sørger for at blive testet, hvis der er symptomer på COVID-19.
27
Det skyldes, at vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og der er derfor en lille risiko for, at man kan blive smittet og syg med COVID-19, selvom man er fuldt vaccineret. Desuden er det endnu ikke dokumenteret, om vaccination forebygger, at den vaccinerede kan bære virus og dermed smitte andre uden selv at få symptomer.
Hvad gælder, hvis en vaccineret medarbejder oplever COVID-19 symptomer? Selvom medarbejderen er vaccineret, er myndighedernes anbefaling, at man fortsat bør følge de samme smitteforebyggende anbefalinger, som hvis medarbejderen ikke var vaccineret. Det vil sige gå i selvisolation, være særligt opmærksom på hygiejne og rengøring og sørge for at blive testet, hvis der er symptomer på COVID-19. Det skyldes, at vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og der er derfor en lille risiko for, at man kan blive smittet og syg med COVID-19, selvom man er fuldt vaccineret. Desuden er det endnu ikke dokumenteret, om vaccination forebygger, at den vaccinerede kan bære virus og dermed smitte andre uden selv at få symptomer.
Ovenstående er angivet ud fra gældende regler og vejledninger den 22. marts 2021. Dansk Erhverv tager derfor forbehold for eventuelle fremtidige ændringer og vil orientere herom, hvis der måtte blive lavet ændringer af reglerne.
KONTAKT Hotline telefon 3374 6400 Telefontider: 8:30-16:30
- din hjælp i hverdagen...
GENÅBNING
28
Genåbning betyder stadig restriktioner
Af Nicolai Fiil Politisk konsulent
Gitte Seeberg var på besøg hos Bjarne Pape for at lykønske med genåbningen.
GENÅBNING
29 Autobranchen kunne den 1. marts genåbne efter godt to måneders ørkenvandring med lukkede salgslokaler. Branchen må dog stadig leve med restriktioner en tid endnu.
Den 1. marts blev flagene hejst ved landets bilhuse, da salgsafdelingerne langt om længe kunne genåbnes for privatkunder. AutoBranchen Danmark havde i månedsvis presset på for en genåbning af salgsafdelingerne. I vores optik har det ikke givet mening at lukke så store lokaler med så få kunderne ned i en længere periode. AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg er glad for at salgslokalerne blev genåbnet som en af de første brancher. ”Branchen har så mange kvadratmeter per kunde, at det var på høje tid, at branchen kunne genåbne den 1. marts. Desværre måtte de allerstørste bilhuse leve med yderligere restriktioner i 14 dage mere, men de er heldigvis væk igen. Nu er det tid til at se frem og indhente så meget som muligt af det tabte salg”, siger Gitte Seeberg. Restriktioner strammet med genåbning Arealkravet (antal kvadratmeter per kunde) er blevet mere end fordoblet for butikkerne under 2000 kvm. og fordoblet for butikker på 2000-5000 kvm. Samtidig forbliver kravene om mundbind uændret, og forsamlingsforbuddet fastholdes med undtagelse af Bornholm. Ifølge Gitte Seeberg må branchen forvente at være underlagt restriktioner et stykke tid endnu.
”Vi må desværre indstille os på, at der kan gå lang tid, før branchen helt slipper for arealkrav og krav om mundbind. Selvom der tages alle skridt for at stoppe pandemien, kommer den nok til at spøge noget tid endnu. Heldigvis er det ikke mit indtryk, at de nuværende restriktioner begrænser muligheden for indtjening i større grad, da branchen generelt har mange kvadratmeter per kunde”, siger Gitte Seeberg. Som konsekvens af at Vi må desværre mange restriktioner blev indstille os på, at forlænget i perioden 1. der kan gå lang marts til og med 5. april, er de generelle hjælpetid, før branchen pakker (lønkompensation, helt slipper kompensation til selvfor arealkrav stændige og faste omkostninger) også bleog krav om vet forlænget frem til mundbind 12. april. I skrivende stund foreligger der ikke bekendtgørelser om forlængede hjælpepakker. Men AutoBranchen Danmark forventer, at det fortsat vil være muligt at benytte hjælpepakkerne, selvom branchen ikke længere er tvangslukket. Når vi modtager bekræftelse på dette, vil vi informere om det i vores nyhedsbrev. I vores Corona-univers på hjemmesiden samler vi løbende relevante oplysninger om restriktioner og hjælpepakker. Der svarer vi også på nogle af de oftest stillede spørgsmål i vores Q&A.
FORDELSAFTALER WEPLY
30
Ny aftale kan give dialog med kunderne hele døgnet Af Carsten Ritter Kommunikations- og uddannelseskonsulent
Sover du, hvis en mulig kunde vil have fat i dig klokken 23.30? Eller hvad med klokken 05? Selv om mange bilforhandlere, værksteder og autolakerere har udvidet tilstedeværelsen for at imødekomme kunderne, så vil de fleste nok svare ja. IT-firmaet Weply har udviklet en såkaldt chatbot – en chatfunktion, som giver dig mulighed for at have dialogen med kunderne døgnet rundt. Forhandleren eller værkstedet skal ikke selv bemande chatten. Det gør Weply med personale, der er uddannet og testet i alt fra grammatik til kundeservice. Personalet, der er dansktalende, sidder flere steder i verden, så de kan dække hele døgnet. Hurtige svar 24/7 Weply er nordens førende inden for sit område og har allerede i omegnen af 350 kunder i autobranchen i Danmark. I kraft af en ny samarbejdsaftale med AutoBranchen Danmark, tilbyder Weply sine ydelser til medlemmerne med fordelagtige vilkår og reducerede priser. “Vi sørger for svar inden for to til fire sekunder. Forbrugerne har nemmere ved at chatte her og nu fremfor at sende en mail og vente på svar. Det giver en langt bedre kundeoplevelse og det giver flere kunder, fordi vi skaffer flere “leads” - altså mulige kunder – til virksomheden,” siger Patrick Rosengren Nielsen, der er medstifter og CSO i Weply. Gode priser på leads Medlemmer af AutoBranchen Danmark får tilbudt 14 dages gratis test eller op til 75 “leads”. Efter de to uger kan
testen udvides med to måneder, hvor medlemmer får en reduceret pris pr. “lead”. Hvis virksomheden og Weply derefter aftaler et abonnement, kommer det også med en reduceret pris. Weply arbejder desuden med et socialt element. Flere af de medarbejdere, som passer chatten, er personer med et fysisk handicap, som kunne have svært ved at passe andre jobs. “ Det er en del af vores mission at aktivere personer med fysisk handicap. Med et job hos os får de fantastiske muligheder for igen at få et job. Det giver dem livskvalitet og i rigtigt mange tilfælde er de faktisk langt overkvalificeret til arbejdet, men de elsker det,” siger Patrick Rosengren Nielsen. I Danmark er lige nu ansat 18 personer med fysisk handicap ansat i løbet af det seneste halvandet år og målet er på sigt at nå 1000 personer.
Læs mere... Læs mere om fordelsaftalen med Weply i Fordelskataloget på ww.abdk.dk. Du kan også kontakte Patrick Rosengren Nielsen, Weply, 4032 6856 eller Henrik Bitzer, Partnerskabschef i AutoBranchen Danmark, 31 47 49 97.
FORDELSAFTALER GARANTI
Begræns risikoen for snyd ved køb af bil Af Carsten Ritter Kommunikations- og uddannelseskonsulent
Ingen har lyst til at købe katten i sækken og få fingrene i en bil, der er svindlet med. En ny fordelsaftale med Vindicate.io giver AutoBranchen Danmarks medlemmer mulighed for at skabe et billede af bilens historik og derved begrænse risikoen for svindel. Vindicate.io har købt adgang til offentlige databaser i mere end 30 forskellige lande. Her tjekkes bilens stelnummer og der indhentes oplysninger om indregistrering, toldsyn, salg, service, forsikring og alt andet offentligt. På den måde kan Vindicate.io skabe en rapport, som forhandleren kan bruge som rettesnor for, om bilens historik er til at stole på. Rapporten kan indeholde både dansk og udenlandsk historik. Hurtige og overskuelige data AutoBranchen Danmarks medlemmer betaler 350 kroner for en rapport. Fra rapporten bliver bestilt går der typisk fra 24 til 48 timer før rapporten er klar og bliver tilsendt. Så er alle data sat overskueligt op.
Vindicate.io har i forvejen samarbejde med en række finansieringsselskaber og forsikringsselskaber, og nu tilbyder man så sine ydelser til forhandlere. “Når man kan vurdere ud fra de mange data, så minimerer man risikoen for at komme til at købe en klonet bil eller en bil, hvor der er spolet på kilometerne,” siger Rasmus Krath, der er direktør for forretningsudvikling hos Vindicate.io. Opdag svindel i Danmark Systemet giver også mulighed for at søge på biltypens udbredelse i Danmark, da det fx kan udpege præcis hvor mange, der er indregistreret i landet. For leasingselskaber kan det også være relevant at oprette en “overvågning” af bilen, så man kan se, hvis der sker noget med den i officielle papirer. “Når der er svindlet med en bil, er det oftest en bil, som flytter over lan-
degrænser, men det sker desværre også med biler, der handles internt i Danmark. Vi har eksempelvis set Porsche og Mercedes med op til tre forskellige stelnumre på samme bil. Det er ikke drengestreger men organiseret kriminalitet,” siger Rasmus Krath og tilføjer: “Det sker ikke voldsomt tit, men når det sker, så er beløbene og dermed omkostningerne så store, at det helst skal undgås. Og det kan være biler, som allerede er i Danmark eller det kan være en bil, man vil importere via en samarbejdspartner, man måske ikke kender så godt. I de tilfælde er det vigtigt at være påpasselig,” siger han.
Læs mere... Læs mere om fordelsaftalen i Fordelskataloget på AutoBranchen Danmarks hjemmeside www.abdk.dk
31
Har du styr
PÅ GDPR?
IT-løsninger til autobranchen
Auto IT lancerer GDPR+ til AutoDesktop og Samtykke.net. Det sikrer dig, at oplysningspligten overholdes, og at du kan dokumentere, at det er overholdt. Samtidig giver det mulighed for at opsætte automatiserede slettefrister.
PRIS 299,-
pr. md. 1-3 udsalgssteder
GDPR+ det nødvendige produkt
1 2 3
Oplys om privatlivspolitik GDPR+ sender automatisk jeres privatlivspolitik til kunden på mail eller SMS. Privatlivspolitikken tilføjes også som et link på alle jeres dokumenter som køresedler, tilbud, slutsedler osv. Fravælg samtykke Når en kunde giver samtykke, sendes der en mail eller SMS til kunden, hvor der linkes til jeres samtykketekst. GDPR+ gør det samtidigt muligt for kunden at fravælge sit samtykke let og simpelt via et link. Slet kundedata Med GPDR+ kan du indføre automatisk sletning af informationer fra kørekort i AutoDesktop. Du definerer selv, hvornår du ønsker at få slettet - muligheder for sletning vil løbende blive udbygget.
BESTIL GDPR+ NU
Kontaktpersoner nybilsforhandlere Fyn og Sydjylland Jens Rytter e-mail: jr@autoit.dk tlf.: 20 57 36 44
4+ udsalgssteder 599,- pr. md. Oprettelse 1995,-
Jylland Nord
Morten Vestergaard e-mail: mv@autoit.dk tlf.: 31 68 12 90
Kontaktpersoner brugtvognsforhandlere Sjælland og øer
Johnny Heegaard e-mail: jh@autoit.dk tlf.: 40 20 22 66
Sjælland og øer
Michael Olafsson e-mail: mo@autoit.dk tlf.: 30 62 99 35
Jylland og Fyn
André Aarestrup e-mail: aa@autoit.dk tlf.: 29 33 05 91
Læs mere på autoit.dk